Stats- ellet Stiller
Ei Mæglingsfotflag.
As Peitmestey cand. polit. T y.
K o r ne r up i »Kr. «ngl.«
Da Mewingerne i Spørgsmaalet
om Statskirke eller Frikirke staat
Faa skarpt overfor yinanden, kan
det maaske Amtes-, at et Menigs
Wmedlenh der ikke hidtil hat ta
get Del i Ztridem kan bidrage til
en Løsnlng. Et Forli-g i denne
Retning er nedenftaaende Fovslag,
der hviler paa folgende 7 Punkterj
som Grundlag: ’
l) Man kan ikke debrejde de as
politiske Partiser udgaaede Kirkemd
nistte, at de leder Folkekirken i
Loerensstemmelse med de politifke
Fragt-minnen jelv oin diste gaar ud
paa at beuge Kirken fin Middel til
Opnaaelfe of visfe politiske Formoal
Ihi dette er en uundgaaelig Kon
secvens af hele det nioderne politi
ske System og vil ikke blive cendret.
Vil Kirken ikke lade sig liede af
Polititere endnu mindre lade sig
oruge til politiske Formaals Op
naaelse, maa den ophøre at være
Statskirke Anden Udvej give-s ikke
2) Skal den danske Folkekirke
ophsre at vcere Etat-sinke bør den
imidlerrid jkke omdannes til en en
kelt Frikirke, men til flere, 3 a 4
f. Ek· efter Gruppen-ne Jndrei
Mission, Grundtvigsianete Hsjkiri
kelige og Nationalisver. Zom
Ztiftspwvst H. Hoffmeyer udtalek
i Skriftet »Den gamle Folcekirke
—- eller en ny?«, Side 12, rummer
nemlig den danske Zolkekirke ,,en
sit-n broget Mangfoldighed af Ret
ninger og Meninger, sum nceppe no
gen anden Kirke i Verden«, og
fein kun ,,l)oldes sammen« asf Sta
ren lside 17). ,,Men naar »Fri
beden« kommen vil Splittelsen med
indre Nødvendighed komme; —- in
nen Kirkeftyrelse vil kunne afvcerge
den« lZidc 18,). Er denne Op
fattelse rigtiq, mua altsaa Falke
kirken erstatteci as :3 a 4 selostasndii
ge Frikirker.
Z) En saadan frivillig Spaltning
i 3 a 4 Afdelinger foretages langt
lettere i en stot By fom Købenlyavn
—-Zrederiks:iberg Uledenfor betegnet
ved Fcellesnavnet »Hovedstaden«),
idet her Zognegrænferne lettere Lan
udjlettes, og altsaa Eognene indens
for hver Afdeling geres faa store
eller fmaa, som man vil, ligesoniz
Kirkerne lettere kan fordeles mel-;
lem de 3 a 4 Afdelinger. Ogsam
Bittens anthiter kan lettere ind-!
gan, selo om enkelte Jlidelingers
Menigheder er foredt nd over Ho
redstadens forlkellige Knatteren
« Quergangen ira en Ztatskirke
til -l Frikirker kan dernæst ske Paa
forskellige Tidsdnnktor Lienlioldsviiz
di« Houedsiaden on for det øvrizie
Land, idet man uden Grundton-Z
forandring kan foretnqe Overgan
gen for Hovedstaden alene, nuur
som helft, f· Ets. fra l. Januar
1918, om man vil, blot ved en al
mindelig Lon, medens man lader
Statssirken bestaa uiorandret far’
den vorige Del af Landet, indttl
man fenere den kan ones om en
Grundslovsforandring, gældende for
fiele Lande-K J ovennoevnte Skrift
fkriver jo ogsaa Stiftprovft Hoff
mener Side· 39: »Im foreflaar, at
Ktavet om dets Virkeliggstelse lnems
läg Kikkeudvalgets Forflagw refses
kraftigt og flatt, og at man strack
ker sfig saa vidt, at man indlader
sig paa at bevcege fig i tempi —
enBevægelsegform der, som bekendt,
ligget for sos Danfle.'·
5) Mptrgsmaalet vil da bli
ve: Hvotledes stal den Mmtdighed
fammensætdes, der sial være den
wetfteLederafhverafde4Ftis
kirker i Mtcdeick Stint-ex me
ner jeg, maa viere: Den
Wdighed, W, Symph. ,
ellek M man nu vil kalde den
6) Synoden skal nattcrligvis have
Magt til at sfastscette Kikkelcerem
Mtualer osv. fælles for vedkommens
de Frikirke, saa at inqen Afvigelsler
maa finde Sted i de enkelte Sog
ne, der hirer til vedkvmmende Fri
kirle, hvorved ,,Kirkens Enhed« op
vetholdes for «hver Frikirke for fig
Vil sman ogfaa have Meniahedsraad
indenfor de enbelte Frikirker, knaa
disse Myndighed altfaa begrcenses
til rent administratsive Forhold as
iganske under-ordnet Betydning. Selv
He Hoffmeyer indremmek jo (—Si
de 33—34), sat der «i ·l)vert Fald
er noget bestemqu i den Kritik
der salt er fremkommet ovekfor »Me
niglyedsraadene i deres nusværende
Ekikkel-se.« Hver szrikirke sastsætter
sselv sin aandelige Græwse d. v. s.
Betingelferne for thagelsse, Daas
bens Form ofv. Vil den ene Kirkei
afdeling ikke anerkende sden andens
Inab, er der inbet dewed at gere.
Dei famme gælder jo f. Els. mel
lem de to katolfke Kirkefamsfund
indbyrdes, saa deri er intet not.
7) Gør man Skridtet helt ud og
lader Synoden vaslge Frikirkens Bi
skopiper, Provftet, Præster etc» med
Not til at forflytte disse, opnaas en
yderligere Fasthed indenfor hver en
kelt Frikirkes Omraade, ligesomLsns
ningsvislkaarene for Ptæsteskabet let
tere ordnes tilfkedsstilslende
Ud fra disse 7 Punkter som
Grundlaa foreflaar jeg alvfaa, at
de kirlelige Organisationer Gor
eninger etc)) tager Jnidiativet til
at opsordre Langivningsmagten til
at udssondre Hovedftaden fra Felle
tirken, og ved en almändelig Lov
organjfere denne Del af Folkekirken
som 4 :Frikirker, hver med sfin Selvs
stændigbed i alle Sagen fordele
Hovedstadens Kirker mellem disse 4
Frikirkeafdelinger, serdele Kirkeinds
tægterne mellem disse eftet pas
sende For-hold kort sagt faktifk etabs
lere Overgangen fra Ztatskitke til
Fvikirke for Hovedftadens Vedkoms
mende, ladende Zpsrgsmaalet om
Wirkens For-hold usdenfok Horn-d
stasden ligge urørt indtjl videre.
Maasse netop den »Borgfred«, vi
ensdnu hat her i Landet, Vil viere
en gunstig Forudfcetning for en.
faadan Begyndelfe paa hele Sa
gens Løsning —- i to tenwi.
Det ferer Punkt i ovenftaaende
Udtalelse, er uimodsigelig det betyds
ningsfuldeste Det maa haabes, at
det derfok bliver alvorlig overvejet.
Man lan ikke tage Stilling tsil
Spergsmaalet om Fotholdet mel
lem Stat og Kirke uden at have
Jkläret sig dette Punkt.
? Drn de svrigse Punkter ital der
fiokelebig tun bemærkes, at Spec-gä
xnaalet om Statskikens Opbcevelfe
nødvendigvis maa betragtes baade
fra K1rkens og fra Statens Side
Gør man det, vil man formenb
lig blive nødt til at indrømme at
om end der neeppe findes noget
Sted i Landet, lyvor Kirer er mere
rede til-at give Afkald paa Satens
Styrelse og Hjælp, end i Ksbsens
hast, saa sindes der heller mepr
noaet S-ted, fkwor Faren ved Ad
stillelfen bliver stem, set fra Sta
tens Synspunkt; tlyi der findes
intet andet Sted —- hellet like for
holddvis —- saa state Staren loms
kikkelig Forbindelsfe naar den gam
lse Statskitke afleses af site Fri
Mei-f
Eu Tyfket om Vkensfcrstytetj
Hvorlcdcs PrenöfersAauden bar for
giftet og omformet des tyske «
Falls Tænkning og hele
Livsfyn —- Tysiland
ftr og nu.
sContributed by Mitmefota Com
mission of Public «Safety.)
Otto H. Kahn, Medlem as Fit
maet Mu, Loeb Fe Co» New York
erenafdeledendeTyskereiAmeris
Heu hat meet amerikansk Bot
ved stækse M. dem bar
gæstet sit Fideland mcmgfoldåge
leer hat set dem wdvine sig fka
Aar til Aar. J det følgende moddes
les et Uddrag af hans interessante
og særdeles oplyssende Udtalelser.
Tysquud fsr es mi.
»Jeg taler som en, »der paa nært
Hold, sbar set vaettsfekftVtet i Ar
bejde, under fuld Brug af alle:
Midler til at spaavirke og omdanne"
Folkemeningen« —- haledes be
gyndte He. Kahn sit Foredraq. »Jeg
hat let, hvorledes det med urokkes
lsig Fasthed og dle Klvct bat vpels
sket j idet tnfte Folk en djævelsk
Tilbedelse af Magten sog Ver-dens
herredømmet; hvokledes det har em
dannet Folkets Tænkning og moral
lke Livssyn —— dette Feld sfom indi
ttl det blev ført paa Afveje og
theinatisk forgiftet af Preussens
styvende Klassen var og fortjente at
være et lbædreh skattet og kcerkoms
met Medlem of Falken-es store Fa
mille.
Jeg bar hadet og afstyet denne
PreusfersAand siden jeg først kom
i Verarelfe med den for mange Aar
ssiden. Jst-g bar «l)adet den faa me
get mete, fordi jeg saa den heni
lnnsløft nedrive noget, lom var
mig leert — det gamle Tyskland,
bvortil jeg var nøje knyttet ved
Blodetii Vaand oq mange Idan
YMinder.
: De mest utrolige Forbrydelser og
Iden mest oOrsreUde Barbarisme er
sbegaaet af Tyskerne i denne Mig.
Skylden herfor «falder Pan det det
lwske Falk og dets pwussiskc Ledere
og de andre .Ledere, som er ble
vet Preussere i Sind og Zkinsd
lMen Fokskknen i den Sky1d, spm
Lthiler paa Folket og paa Lederne,
er den samme som mellem en Mand,
lder gaar Befcerkergang under Jud
Ifkydctse as en sammt-ROHR Gift,
·og den nederdrasgtige Forbryder,
Flom har faaet bam til at tcegel
Witten i den Henssigt, at han fkulsl
de gøre netop hvad Ilsan ger. (
Werden lamges efter Fred Men
der san ikke blioe nagen scmd ernl
ingen sFred, «son1 vil tillade Ver?
den-I Falk, de smaa sont de storel
at leve trvgt og um«-Tet- spr det
tylke Fell bar lcert at mistro on
kmde Talsmcendene sor og Leder-ne
as det levløse Voldsftnre — tør
det tvlte Fell er tmaqnet til Er
kendelle af den bundløfe Styld, som
bviler paa dem, det har fnlgt ind
i Stummen og Ulyklen Jst
Anqer U Respekt for andre Fell-k
Meninger er traadt i Stedet for
et Styre, sont Praslident Willen
last beteqnende bar stemplet sont
»Vildmandssknb og Zotg.«
Nnd give, at det tolle Zoll ixmrt
man finde frem til den enesve
Vej, Tom førcr til Fred for Vkr
den og vil lede Tyllland :?:ll).1,1e
täl Falk-ones Familie, lworfra det
nu er banlyst sont en »Untlmv«.
Fka lJDert af mine Beleg i Tusk
eland i siebet as de fidste 25 Aar
let jeg vendt tilbage mere beflyrtet
over den ildevarslende Forandring,
PrenssersZtyret havde haft naa
Falken og den farlige Trujel Lnn
Leg saa her-i for hele Verden Det
lmode givet Tyfkland en før nlendt
Velstand og gode og fremstredne
Love om lociale For-hold og en
Del andre Ting af Verdi, men sont
IBetaling havde det taget Falter-J
)Zjasl. Det havde gjort en »An-sel
»Handel«.
l Da denne Krig begyndte i En
topa, vidfte jeg, at Kampen vjlde
komme til at ltaa mellem den bru
tale Magt for asstndig Erobringss
planer paa den ene Sid- og Fri
hed og Messelighed paa den
enden —- mellem Werke og Lyk.
Der var pat- "den Tid mange —
-og deriblandt flere, sfor ihvem jeg
hat den stsrste Respekt —- lmn
mente, at det var Innerstes Pligt
at være W, i M seen i
Gewinn Ren is- var fw det
fskfte ovevbwilt ow, at enten vi
Iedckledesllsetedeellektlle—
og jes for mänDeI W intet
til-wert for Ausland under star
Styvet — var de UMW Sag
W Sas
Jeq san, at dette Use vor en al
fyn til hans Oprindelse maatte af
gøre efter sitt Skøn og iin Sam
vittigbed, paa hvilken Side det var
Idliet for hani at tage jin Plads,
felv oin hans Beslutning skulde
gøre Vold paa personlige Sympa
tier og Fslelser. Det var —saale
des, jeg tog min Stilling for tre
Aar iiden
llden Hensyn til personlige Me
ninger, Fedeland eller Zlægt —
alle, sont gøt Krav tpaa ameri
sinnst Vorgerret og dens- Goder,
lHand-.- kun een Tian at gere, da de
Allieredes Sag, ved Prcefidentens
og Konjgressens fsorenede Vesluts
ning, blev gjorst til vor Sag, og
deres Krig til vor Kris.
Det er en Seins-ng at enhver
Amerikaner skylder ssit Land fulds
tro Tjeneste til Døden Om der
kan viere iTale oin forskellige
Bruder af Troskab, bar den frem
mcdfødte Vorger en endnu stærkere
Pligt end den indfødte, fordi vi
Amerika-new af fremmed Fedsel er
her itke med Fedselens tilfceldige
Net. inen af Vort eget frie Valg
for godt eller ondt. Vi er eders
LIledborgera fordi J bar inodtaget
vor Trojkabsed som ærlig nient;
iordi J med cedeliinodig Tilild hat
aabnet os Adgang til Amerikas
Frilyed sog rige Anledninget; fordi
J har aptaget os sont Born i den
sure amerikanfte Familie —og har
qioet os lige Ret i den itore Aw,
fom eders Forfcedres Stræb og
Blod hat fsorhvewet, uden til Gen
gasld at kræve andet, end at vi
ital ssikke os vel og were tro mod
de Grundswininger, som findet de
reiks Udtryt i Amerikas merige
Flag.
Be den frecmnedfødte Amerika
ner, som Eviger den Tillid, J hat
vjft ham. Vi den Man-d, sont fer
ima ssin Burgen-et bare som et
silasdningsswtte til at bære i
Modtvejr. men fom kan ombyttes
Eine-d et andet i Storm og Uvejk.
j Zsoin Washington fette Amerika
nere af britifk Vlod til Kamp mod
Ttnrbritannien —- foni Lincoln spr
;te Amerikanere fka Norden tilKamp
inod deres Vredke i Sydeu, faai
ledeg er Ameritanere af tny Her
komst nu kaldet til at tage Dei
i vort Lands retfwrdige Kamv mod
et Folk ai deres eget Blod — et
Felt, fom er forhetset ai Mast
syge oq — Gud skal vide nden vor
Styld en Fjende af vort fredjsels
stende Falk og en Fiende as Fied,
Fribed og Netfcerdighed vaa Jor
den.
At slaa Tyranni og llndertryki
kelfe til Jorden og ninde llaihæns
gighed for Amerika var- i Sand
bed en Sejr for en ftor Saa.
At bevare Ilnionen og oprykte
Zlaveriet med Nod var maaite en
Saa, Tom var endnu items·
At sorsvare ielve Grund-Dulden for
Frided oa Humanitet, tilrnndlaget
for ærlig Fcerd mellem Nationerne,
selsve Betingelfen for, at Jordens
Falk kan leve samnien i Fred —
at forfoare dette mod det brutale
og vilde Angreb as grusorn, lovs
les og troløs Bald: at ofre dette
Slcegtleds Liv og Blod, saa vore
Efterkommere tan blive fri for Kri
gens foriærdelige lllykke og Fragt-en
for Ktig —- saa alt det Arbejde og
alle de Midler, der nu tjener som
Redstaber for Ødelæggelse, bereit-er
tan atwendes i Fredens Vikke til
Foltets Fremgang og Velfcetd —
dette er den stsrste Sag, hvorfor
noget Zolk nagen Sinde har dra
get Sværdet.
Den Mand, fein paa nogen Maa
de undlader at W sin fulde Pligt
for dette state Maal, det mälefte af
alle, enten han er Inst-Unterth
eller en anden BindeftregssAmetikas
net, en J. W. W» en Soeialtst ei
cek neiget W, den Mand, for
tjener Mc en Plads blandt Ihne
rikmvete ellet blau-di frie Mænd i
noqet Land.
Den M, fein hemmeliq ellet
nahenlyst sjger at dein-ne eilst
W RW M Mk
as W O dem- W Its-,
et en M M M W M
W Lin. «
Dushocdetste sue-.
ca ældve, tkoende Kunde tust-I
iom Huöholderfse for en Ensemtmd
npsd noqle sfmm M. It godt
Gan. Nækmeve Opqu vod
M til Wirt-c
NOT-. Regina-few I
M s, Wu, N. soc-U
Rimsingen
Til en Kikke i Kur-ame, Japan
For kvitteret se KbL «Nr 48 .................... 84204 20
Wanpaca, Wis» Dorthea Jener S. ................ 200
Blain Nebr» S J Hanien, Ruth Loursen ho. st» 2.00
Hntchinson, Minn., Miss Mary Søkenien .......... 8.00
Davey, Nebr., H. Christensen, Wirs. S. V. Olfen hv. sl 2.00
Tilfammen 8421320
Japanmissipuen:
For kvitteret se Kbl Nr· 48 .................... s3076.51
Alexandria, Minn., Jenes Hausen ................ l.30
Ccdar Falls, Ja» Nazareths Mgl).s Hcdningemissionsf
343 60, Mrs John C Johnfen 85 ............ 48.60
Rolfe, Ja, va .. . .................... 5.00
Tilsannnen.. 68131.61
Udbetalt til Dato 4376.4l
Undeksknd 81244.80
Jndianermissivnetn
For lvitteret se Kbl Nr. 48 .................... 8109000
Cedar Falls-, Ja., Nazareth-z Mgl).s Hedningemissionsf
s43.60, Mrs. John C Jobnfen 85 .............. 48.60
Wanpnca, Wiss-» Dortheo Jenseit, til Kostslolen ........ 2.00
Tilsannnon 8114060
lidbistalt til Dato 1677.60
linderslnd 8537.00
Jndremissionen:
For lvitteret, sc Kbl Nr. 48 ...................... 81848.41
Cedar Falls, Jowa, Nazareth-Z Moh-, Wirs. John C.
Jenseit, Wirs. Christine Hausen, l)v. 35 .......... 10.00
Tilsammen 8185841
Udbetolt til Dato 161L84
Overskud 8246.57
Mormonmissionen: «
For tvitteret, se Abl. Nr. 48 .................... 81265.44
Cnulter, Jotva, (allc Mrs.) R. Jenseit, A. F. Bkown,
A. M. Nielsen, P. C. Petersen, Ejler Andersen, Tho
mas Petersen, Christine Dixen, Andrew Lachen« Pe
ter Haufen, Ehris Wintlier. N. R. Christensen, H. J.
Hausen, Peter Madison, Helnia Pagh, Jst-gen Jakob
sen, J. Jol)ansen, H. R. Daniclfen, Henry Winther,
P. H. Jorgensen, Ole Hausen, Mr. P. N. Madison,
Mr. Jens Haufen, hv· st; M. Pcderfen, C. N. SI
rcnsem J. A· Johansen, A. Haufen, N. Ladcgaard,
O. Lotsen, Jens Numelin, Albort Jacobfcn, R. Clau
sen H. A. Haner, Walter Petersen, C. B. Johann-m
A. P. Johansem Aleley Andeksen, Henry Cl)ristensen,
M. N. Tanielscn, Niels Holmgaard, A. Martin Jen
sen, J. Tl)orpe, Rev. A. Winte, ho. 50c .......... 32.()0
Rolfe, Jowa, Kvindeforeningen .................... 5.00
Alida, Saft» Canada, en nnasvnt .................. 1.00
Tilfannnen 81303.44
ildlsetalt til Dato 1557.82
Underftud 825438
TilMts. J. P NielscnforJuletkæiJapair.
For kvitteret, se stbl Nr 47 ........................ 830. 00
Elt Horn, Jowa, N C Razmussen .................. 1.00
Council Musik-, Iowa, Hamld Lotsen .............. J. 50
Blair, Nebr» Nuth Laut-sen ........................ l.0()
Waupaka, Wis. Dorthea Jenseit .................. l.00
Hutchinfom Minn., Miss Mart) Sorenien ............ 1.00
Alida, Saft» Canada, en uncevnt 81;Jda Hanna Niet
fen, for Snlg af Bognnrrker 8300 .............. 4.()0
Chicago, Jll., Ziloamcs Mgli., llngdonisforoninqen 5.00
Tilsammen BUT-O
Til en Kiste i Hist-, Japan.
For kvittensh se Kbl Nr. 48 ........................ 881.80
Ell Horn, Iowa, N. C. Rasmnssen ................ 1.00
Hutchinson, Minn., Miig Marn Zorensen ............ 5.00
Tilfammen 887.80
Stoletassem
For lvitteret, se Kb1.Nr.48 ........................ s790. 34
Rolfe, Joiom Menigheden .......................... 40. 00
Hampton, Nebr., Moniglnsden ...................... 8100
Soencer. Joch, Betlyania Menigl)cd, Anton Jortl), Lin
drew Olsen, A. P. Musime P. N. Krust-, l)v. sti; A
Andersen, Niels Bestergaard, Peter Jedem-im Llo Ras
niussen Carl Watt, Paftor H. N. Haufen oa Hain-in
l)v. säh Peter Watt, J. Bestergaard, N. C. Bang, Wirs.
il. Laffen, N. C. Andersem Mrsk Larsen, C. M- Quin
Mut-. N. M. Jenseit, Mrs L. A. Larfeih A. Bester
gaard, Chris Bang, lw si: Miss. Jens Peter-sein Ed
na Petersen, Anna Peter-few Noah, Jorth Olga Pe
tersen, Oscar Jorth, Olga Jorth, hv 50c ........ 38.50
Audubon, Jotva, Ebenezer Mod» HSans Thnesen, J. J.
Hemmingsen, Hendrik Schmidt, S.P Petersen, hv
82; Anton Peitetsen, Niels Knudfen, Fedder Kalleiem
liv Ps; Otto Jonfem Hans H Petersen, Hans E. Han
sen, hv. sitz en unkennt, Lvdia Jensen, hu. st; Chri
stian Jener 85 ................................ 86.00
Talent-km Bis-, Gottfried Bech, Niels Hanscn, Julius
Meler, Rasmuö Tobison, Ragmup Carlfem Ole H
Nelson, Hans Nelsm Peter Tobison, hv. st; August
Haufen, August Pederfem hv 50c ................
Tinqiumen 899484
udhetalt til Datp Maja
Understud 8180826
til en nier- i Neuen-, Jota-ho.
For W se Mil. Nr. 47 ...................... 166.75
Bleir, Nebr» Ruth Laut-seen .................... t.00
Hutchinlsom Minn» Wiss Mai-v Strensen .......... .s.00 »
, Ttlsmnmsen 171.75
Til Julettæ blandt Indiens-ne i Das-.
tr kvistteret se M. Nr. 47 .................. 825.So
k Horn, FOR c· Rasmusfeen ................ hoc
Tonne-il Mit-fis- Jü» Wald Lin-sen .............. 850
OW, M, M Maw Sprensen .......... -1.00
AlibaMwMenunM 1.00
W JU» Cis-um« Mqhz ums-ums II ....... näh-g
Blatt, Ruhr-, den 28. Nov-, 1917.
M Mk modtoöätk Otto Hausen
Il for d. i d. qr.schsrke icon-Um
