Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 31, 1917)
Fluren-re L. Bat-loy: Rofcnkransen. Autokiseret Oversættelse af R. P. Mahlen. GottfaU Hun vensdte siig og begnndte at gaa up ad Trup pen, nien Gurt-h standsede stiende ved at fige: »Et Øjablik, Fristen Ctnnnpion Der er nioget, jeg gerne eil spørge Dein uni, lniiiz ieg niaa?« »Ja «scI-·11ffllgellg.« , »Da De vil ikte kalde niig niorsskannnet eller mes viLs?« " »Au, ved De head « im unser sDem fior i Stand til alt innligt i Asten, ssaa de Par Zinig niere eller min dre vil jo itte sige iaa nieget.« »Ist-ten Champion, shar De en Rosenkrans?« »Nei, kasre Dal,« sagsde hun, »jeg sigier lGusd Tat for, at jeg er bleoet spat-et for »Minder« faa søde —- og bitte t-Tlige« —- og jeg lmaber heller ikke, at jeg skal komme til at tsende dein-« »Me« sia niig saa --- «l)oor tunde De da synge ,,Rosenkransfen«, foni Te fang den ——- sont am alt det, De sang sont ---— Gliede og Zmerte s— var Deres eget — noget, De jelv havde opl-evet?« »Mt skal jeg sige Dem. Jeg lever altiid i det, jeg synger. anter De itste, shvad jeg fortalte Dem am Hinsdntoindeng Ben? Dei-for ——— da jeg san-g »Rosen kransen«, var den i det Øjeblik niin exten. Men bott fet derfra, saa «er jeg Gnd vcere ladet ingen« Gartn fieg et Par Trin op og iagde ined scenket Stennne: »Men» Freien Et)-aiiipioti sig mig —— livis De nu havde en Rosentrans ——- vilde De saa vcere soni i Sangen —-- føle det paa den Maade?« Jane tøvede li·dt, for lnin jvarede »Ja —-— t)1)i-J jeg havde en, iaa antager jeg, jeg vitde iøle det, sont jeg iølte det i det Øjeblik.« »Det var altsaa dog Dein -— Dem selv, De sang ont, its-in det drejede fik oin en anden.« »Ja, det lan.nian vel not iige » forudjat at ui tan txetragte asz- ielo bortset ira Otiiitieirdig-l)ederiie. Men iiør Dal - er inn- Eaintale egenstlig jkke. hvasd Te vilde talde isor en ,,ept)ln-st Lnitballon«".- Der tor Nod Nat, Muster sittarthiek »Nei, blot endnn eetl Fig niig - — nil De innge for mig i Morgen? Vil De tonnne op i Musikvcereliet og sinnge de Sange ior mig, jog Iholder inest af? Og maa jeg faa sliasve Nov til at atttoinpagnere Dein? Vil De lave inig det? Zaa ital jeg love Dein itte at plage Dem mere nu.« Han saa up cpaa nende nied en saa straalende Glanz i Øjnene, at Jane følte sig iorvirret sog forte gen. Men pludselig mente hun at ihave fundet Nøglen til hans sbesynderlige Adiaer og saqde nied et Forspg pua at finile: »O, hvor J Kunstnere dog er nagte underlige Men nesker. Hvor vansteligt er sdet ikke for osJ almisndelia dsdelige, os as mere practisk Støbning, at forstaa jer. Her gaak De og er ved at fopdreje Havedet paa eni gammel en Tom Vmig, bare focdi De er faldet si Henryts telfe iover nogle Toner, »iin liar naaet Deres Øren Ganske paa sanune Maade, iiain De Gang paa Gang er blevet «betaget, naar et eller andet ydre skant bar straalet for Dei-es -Øjnc. Jeg begynder virkelig at for itaa, hvorledes «De tan fovdreje Hooedet ipaa de Zwin der, De malen Nan, nien Dal, De er nn en god en al ligeveL og jeg stafsnot love at fange for Dem i Mor gen, alt tivad Te oil. Men iaa inaa De ogsaa lholde hvad De lsovede for. — - Osg tlpør gaa nn sitke lyele Ratten dein-de i Partien A-— lov inig det. ctu niaa jeg virtelig i Senat Teils jseg tan not basre Unfet sele Gaa De dlot ud og tcel sDeresI Verler. Og her-, Dai, still-de De- alliaevel finde et Kurs ved Derei- RosentranV iaa scan sdet da iendes tilbage til Cliicago. Godnat!« Jane fmilede endnu, sda hun traadte ind i sit Vie telsie og satte Lnfet Paa Teiletbavdet. Pan M brugtes Tun Mlige iLtys og Lanwen sHertnginsden holdt ikke ai den nnntodens Jud retning, sont kaldtes elektrift LUS. Men der var Lys i Overflod —-— ogfaa i Janesz Vierelse Der itad to paa stwer Ssisde af Spejlet Wa Teilettsordet, ilet-e var an sbragt i Lanwetter spaa Væggencn og et ftod i en Selvi lysestage paa Skrivebordet. Og da hun kalte en under-» Iig Lsnit til i TIliten at je iit Virrelfe straalende ovlnsi,! txeriidte hun dem alle. Sau satte linn jin Ued Etrimslmrden ten ssin Lom mebog freni oq gao iig til at neditrine Lunens Begi venbedee »Sang ,,Rasenkransen« ved Dante Mino-J nencert i Stedet for Velma, soin var blevet fyg (Laryngitis).« Hun grundede liidt, iaa lagde hun Pennen. Der var noget i Steuern-e med Martin iom var vansteligt at forme, en de Falelien de tmnde opvatt has Liende, Var det nende abialnt ninnligt at ndtrykke Hnn gennein git endnn engang det bele i Lan-kein on efterhaanden snnteis vLinn at konnne til nogenlnnde stlari)ed, i Zwert Fald var de Slntninnser. nun tanc tit, ag sont tinn neds streu, sasa godt tinn hinde, nanite tilfredsftiltenide for hensde fett-. Naak Narrn haude nreret iaa sinsrtt are-bet, ja saa sta-rtt, at »det endog brante nenne-:- roline Natur ud ai Oinevcenn jna var det jtte nagen der lnwde det inindste nced liendess Person at non-, nien tun et llds ilag ai hanc- Begeiiiring iur giendes Sang. Ligesoin lian tun-de blioe betaget at noget itønt, nan faa, saas ledes ltyavde liun inn eriai·et, at lian med fannne Swrte vBunde lade ssig rive iyen af noget fkønt, han bei-te Det var blot en ren lunitneriit Betagevlyed ai det sit-ane, ligegnldig indem Genitawden faa var. Havde det saaledes været Madanmie Manche, »der haode inn get, tiende, two stwem en dejlig Ztennne var forenet med perionlig Stettin-ZU saa uilde lian være blevet end nu inere betagt-L Dei-fah naar hun nu tyaldt siit Les-te og sang for hanc de Sange- -l)an elskode, vg· lsod sham selv akkompagnere, faa viltde Gan viere itislfredss ftillet. Da Jan-e var Sommer faa viidt i iine Slutniwger, gled ihm-des Tanke hen paa Paul-me Listen den ssmuks ke A-merikanerinde, shvis Navn i sden fenere Tid var blevet nasvnet i Forbinsdelse need dank-. Hun var et Menneike, der vilde tilfredsstille ham helt — og hendes jun-de Jemand Gen-des aabne, naturlige Væsen og hendes praktifke Sans vilde sdanne en cpasfende Mod ncegt mdd hans molige Temperament Dest var hendes Pers o n, »der sejede Gardhs Hjerte, sog naar tde first var blevet gift, saa vilde shan høre op med ait svcerme for anste sog at kysfe Falls Hæwder paa idenne .— ,,forrtjkbe Mande« var Jane ved at sfigex men hun var grundærlig sendog i ssine Denken derfor sblev sdet til —- «denne »usasdvanlig-e« Mande. Hun sbøjede Fig jrem oder og sbetragrede sine Hcens der, idet shun i Tanken gennemgik sden lsille Seene bog ved Ren-per Saa rettede hun sig op med et Ryk Og lag-de Ein-it »Jane .Chanrpion, mer ingsen Taojbe Du vilde get-e denne kunftneriske Sjasl større Uvet end dig few hvis vdu i det lØjeblik tdg lhtml alvorligt «De11·Hylde-st han viste sdig i Aftes, bar-de ikke nvere tnsed din Person at gøre, end hansz begeistrede »Von-take over Tante lGeorginas Miiddag i Dag lhavde med hendes Koks Person J lJans Glasde over Sang-en tog han San gerinden med. Det er vvdet «l)ele. Bær takneinlig over den Sangens Gave, du fik, og fpoler ikke din Glasde derover ved dumt Føleri. Bad-ff blot dine klodfede Hændser og flyird dig sasa i Zeng.« Ude i den ftore Park under en Eg stod Garth Dalsnain Rundt oin ham sov Dyrene, -ubevisdft sont nans Nasrvaerelse Ovenover «l)a1n lyste thernernie sont Laknper paa den dnbe, merke Himmel Oasan ban talte til «sig felv. »Ist-g bar lundet hende — Jdealet af en ·Kviirde al imte Knindeliglyeds Krone, den ypperste Medhjælp baade til Rand, Zjasl ug Beginn ior den Mand, der kan ninde Olyende — Janel Janel Hvor lmr jeg vceret blind. « at have kendt sheiide i mange Aar iog ikke nidst det. Men nn l)ar hun løitet ’Forl)cenget, og jeg er gaaet ind i Helligsdommem og aldrig vil hun kunne drage zornænget ned igen mellem hendes og min SjæL »Und stal have Toll Intet Menneske ejer, og instet Menneske har nsogen Binde ejet det, sont jeg begærer niere end noget ansdet paa Jorden —- Janes Fiwrligyed Hvdr meget vil det isbe unsre? »Jeg tceller niine Perler.« Ja visit, hun v il tsælle dein en Dag — ihendes og mine. Guid spare ios for Kot-set Er det fandt —-— er der ingen Rosenkrans uden et Kors? Maatbe Gusd da give Inig den tun-ge Ende, og maastte den faslleg Bord-.- blsost tjene til at binde os mere lam men! O, disse Hirn-der og sdisse cerlige, trofoste Øjwel -—- — - JaneT —- Janel — Dei «har jo altitd været Jana jeg shar blot ikte vidst det, blinde Baade, ssom jeg bar meet sOg det vil altid blive ved at være Jane —- fva denne Nat og ihsele Tiden her paa Juden sog —- om Gud vil sdet — en Gang i al Evighed.« Den kølige Vind strøg hen over hans tætte, merke Haar, medens han lsftede Hovedet, og Blikket twbte lfig ude i den uewdelsige Sjterneverden even over. Jene, der allerede var falsdet i Sam, blev halvt vækket op ded, at et Rullegardin flog mod Vinduesi karinen, og hun slwisfkede: »Forlc«ing af mig, lwaid du oil, og jeg ital nøre det.« Men splndfelig vaagnsede nun hell sop til klar Be nidirned uni, hsvad nun havde sagt, og fortfatte: »Dumme Nar! Du vil taldes iornuftig og sat, og siaa kan en Drengs Smigreriek fordreje Hovedet paa djg.- Kam til dig selv igen Eller ogsfaa ietlad Ooendene nie-d det iørfte Zog i Morgen« VIII. Jaued Etfatiaget. Dom-um »der fltlgte paa Festafslenrm var goldne Dagc for Jene Den «Oplcvel«scs, hun havde haft, fyldte hende Ins-D en Glas-de som invel kuwde for-swer warth Dalmain fyntes at være blevet helt for oandlist Der var kkke merk dette fværmeriske, ncesteu storucendc over Iham, fom shavde gjort lyende urollg og sonnt-ret. Han var stille og inchdvensdt -og syntes ikke unsre m følsc fig sont en jyv Mars Vreng ——— ikke engalm owefok Hortuginsdm sZselvfslgelig lagde allt Meer-te til dot, og da on spnrqtc bank, om Vau gis og vol-de sig i at blioc isn tmsrdig og adjtadig JEAN-»mild iuavcde von rafft: »Ja« »Kommet «l)un ogsfaa til ShenstoneW sspurgtcs Nonald, sont «tilligt- IIWd ils-re af Hertugindens sGæsnsr uar iudbwdt til Ladyg Jnglebog Zelskab i Blumin af Ugen. »Fa, lum Mr,« fnawde Wurm »New nu bar jeg nlsdrig — Or det Ortes Allwo miu Horn-l« raubte Oilly theatralst Jacke-, der stod og kiaglsde i lsn sAviL-, som fkjullls lyclwciz Anstat, lag-de Avisen iog ssagde med saa sagte Stil-Innre san tun shan Hunde more det: »Er M Virlelig sandt, Dol, llwor det gilt-der una. Om- Do ragst den ajgørcnde Beslutuing i New-« »Im i :Ic’at,« »Oui« nor Samtalc i Haar Eitermiddags twgct at gøre mcd disn BosluluingkM »Nei, sflset ·i«kke.« ,,«Var det »Rosenkranssen«?« »Don wol-de l-isdt, lau sag-de ihan uden at sc spaa hemdm - »Dek, sont «R-of-en-kranf-en« ausbensbarcstde — ja.« Nu forfwd Jane tilfulde »den uprørte «Stemnjnk1 lmn licwde svaswt i, og lyun visdfte, at hun saabent on udetk at sdet vildo stiliskorftaas kunde vom-me baut i Mode ssom l)i-dtisl. Hun glwdode iig over, at sderes Venskab lbliot var sblevest ewdnsu mere inderligt, liigesom hun glwdesde ssig til at skulle synge og spille lsamtnen med hatn swarth aabendarede større musikalsk Begavelsse, end ljun shavde tænkt, sog det var shende sen Fryd at lcegge Mærke til hans krastige sog ntandige Anslag ligiesoom hans dejlisge, blødse Piana Hvad «l)an tsænkte eller selte, naar hun ·sansg, det aabendaresde han ikke. A-n-gaaende sdet Punkt var ban siden hin Asten ganskse stum. Han hwvde nemlig iderude under ·Egen taget en ihellig Bestatninsg —- «l)an nilde vente en Uge, sør -l)an lhandlede Mien om shan itke sag-de idet si Ord, saa sagde han det paa niange andre Maader, at hendes Sang glcei ldede l)a1n. Og «det var en ny og lherlig IFølselse at smærke at hun Var noget for et Menneste —- noget more end blet til illnderlyoldning i Mangel as nogset dedre. Garth holsdt as h«ende, idet kunsde shun i«kke und gaa at lægge Mast-te til. Det viste shan ved sdet straaH lensde Blit, chvorrned han kunde se paa hensde, iog ved’ niange smaa, sine Opmærtsomheder. Dog, selv llworl nteget de end i disse sgyldne Dagse delte sammen, faldt det hewde alsdrig et Øjeblik ind, at han elskede hsende.· Hnn shavsde aldrig msødt nagen, der haode elsket hensde sog sbegceret hende for shsendes egen Styld Der havdes sellers oceret not, der havde antholsdt om henldes Haand.( J den sidste halve Snses Aar havde hnn saaet mindst en halv SneS Ægteskabstildwd Hun var jo sen rigl Eli-Ding nafhænsgjg as Foraeldre og Forniyndere osg’ en Dame as det reneste adeliige Blod Det var dersor en S-elofølge, at .l)un hat-de faaet tnange »Tilbnd.« Saale-des tra slere Mænd, der var oppe i zslarsene, Mand, der var trastte as det ensonnne Lin, og soml ved Hin-by af Janesz Kapital vlssaadede at bringe der-est daarlige -Pen-geaffmrer paa Fode igen. Rent sorrset-l ningsntcessigst vhavde de henvendt ssig til heiede og an inodet oni Lhiendes Haand Men hun yavde sni·eget( lnirtigt afoist dem i en ligesaa sorreningsniæsfigs Tone. Hun havde ogsaa opleoet, at et ungt Meinieste, soin lntn hat-de reddet nd as en stor Forlegenhed, i et Ansald as rørensde Laknetnnceligded og i Øjebliktet ooervceldet as Isine Følelser bat-de dedt iyende out at blioe bang Hinstrn Han lnwde stildret, lnior nieget lnin kunde viere ssor hanc Naar ki n n havde lsacn oed Haandem saa vilde han sblsive et helt ansdet Mennseske, saa vilde han Dære stcvrk. Hun vilde blive bang gode Engel, der kunde søre sham og hjælpe -l)a-m sog — tasntte han selvfølgelig i Isit stille Sind — altid betale hans »Gut-id. Men Jane lJavde ask-let hans shede Blod sved at bede nasm om at passe spaa -sin izorstand s Et as sde Ægteskabstilbtod, hun hat-de modtaget, Var mere højtidelisgt. Det var sra ien celsdre Praest Han lnwde ofte slaaet paa den Streng, «og sen Dag, da dels var sammen paa sterdene, »og Jane »ja-d ved tSkrivesH bondet, kom «t)an og satte lsig i en iLænsestol sved Siden as hetrde :og begynldtie at irudlede en Santtale Hun de gveb itke straks hans Hensigt, men ida lhan bagywdDe at ’tale om alt det, Ihun kuwde vcere fsor dam, sasa Mode husn det. Han sit idog aldrig aabendavet «l)ende, ljvad han havde paa Hier-ten men kam kun til Jndlednins gen, sont Ebestosd i steigende Ord: . «·Det er »ikke alene as selviiske Motiven steten Elmnrpiom cuen as Hensyn til min Wenig-ded, til mine Sognebørn sog til den stove FondeL Kirbem vor Kirkse, kunde ihave as — —« Mere sik l)an iffe sagt, tlsi Jane afdrød lsani og sagde l)urtigt: »Her. Pasior Bilde-kry, det istalocere mig en stor Glæde at tegne inig for et Bidrag til Deves Kirhe —— Er idet til Dabeszonten eller Prædikestolen eller —« »Mei, niin leer-e Frasken -»—— sDe migsorstaar inig —-—-- sdet er jso til Alt-even jeg vil føve —- —« »Na-re Or. Pastor,« skyndte Jane sig at stac .,,-det sorstaar jeg godt, og det er ogsaa nodvendigt. De trænger virkelig til en ny Alt-erdw. Det can alle se, sog det lhar jeg ogssaa lagt Mkerke til. Iog lsar nemliig i den Isidste Tid flsere Wange von-et i Der-es Kiefe, sda jeg lpolder saa sineget af en Espadseretur gennem Sko: ven. De maa gerne tegne mig for ti Pund til »den Sag. Men De vil Isikkert gerne l)ilse lpaa tnin Tantse, kør De gaar. Hun er inde at se til ssine Fugle sor Hie blikdeh men naar De gaar uid ad »denn-e Glas-dar og til venstre shen ad Terrassem saa vil De træfse hende. Wien losv mia ikkse at onctalie denne Sacntalse fsor .l)-ende, jeg sfal nemlig sige Dem, lhnn er imod, at der sosres Psenge til Kirken —- og ihun vilsde skasnsde paa mig og »si-ge, at jeg skulde shellere anvewde minse Penge til fattiae Børn Nei, lære Or. Pastor, ingen Tak. Dei er ncizs knn en Wir-de at maatte over-e med til at støtte Dereiv Virtsonrhed Farvel.« Der nai- Janesz Ersaringer paa det Oncraade. Hirn lnmdse aldrizi solt, lisoad Kirrliglyed vilde since Og nn da Kwrliglheden strømtnede dende i Møde varni og saprigtig, 'saa begreb hun «det sikle Og hun vilde heller jkke give en saadan Tanke Rum . Hnn visdste j-o, at Garth tilhørtse en anden Kein -de, og tilined en Kvinde saa ung og »M, at hun aldrig tænkte paa at sammenlignse lsig med shende Saaledes stod Sagen den Dag, sda Selskadet paa. Overdene lvrød sap. Jane reiste nogle Dage til Von-J den sor at besøae ssine Rennen Dr. Deryek Brands og lmns Hnstrn Og North toig til Zi)ensione, lwors slmn sknlsde nie-de Freer Lister og llnsndeszi Taute, ogi htzor Jane ogsaa oilde tage lien i Zinstningen ass Ugen i ( IX. · » Lady Juglebys Selfknb. ! Jane havde taget IPlads i Togch og lidt eitel bruste det usd .af Statisonen i London. Hun lasnode sig tilbagc i en Krog med en Føbelse af Befriclfe. Hvor llnwdc sdisJie Lage dog onst-et utaaleljsg lange. Underlisgt not. Ellers splsejede Tiden ast gaa saa gosdt, naar ihqu var i tLowdoIL Der Ihcwde ogsaa denne Gang været nok af Adspredelfer og Underhvbdyiwg. Men gllsigevel havde hun splt Fig saa teist til-mode, saa fvedkfl I -enssom. « Sein ·l)un iplejsede havde ihun købt en hel Bund Asvisey og hun shavde ogisaa awden Rejselsekture M Aviserne laa urørte ved Siden as hende, og eftec d shave -kastet et flygtigt Blik i en Bog lagede shun des ssra isig -ig-en. » Hun liegyndte «i Trinken at gennemgaa Ihr-er Dis« en ssor en — Tirsdagen —- sOnsdagen — Taste-. indtil Fredagen endelig var oprunidet Heer hause Tisden dog vceret lang, og Odet var ikke de kcere Ve nerg Skyld. Dei-yet havde vævet venlsig og interessant sont «sædvanlig, Flower havde været henrjvende os Bernene saa søde. Hvad var da Grunden2 «Nu oed jeg det,« sagde shun plswdselig til fs selv — »ja naturligvis· Mærkeligt, at »det ikke sst et saldet niig ind· Pan Qvevdene Ihørte jeg saa mes Mussit yog saa wegen g od Musik — altser messen — saa jeg var dleven ganske for-weint Det er den« jeg hat savnet. — Dejligt, at jeg stal til Zhenstotq der vil jeg igen san Lejlighed til at nyde Musik i fulI Maul. Skulde Myra glemme det, saa skal Garth nck sorge for -det.«« Med et stilfreds Smil greb Jane en Avis og or «snart ssovdybet i sen Artikel um sdet sydafritmistt LeergsmsaaL Myra ihsoldt paa Stationien ined en Ponyoogn, C oed Siden as sholdt en Vogn til Bagagen Og jun-i rnllede de i straft Trav tsen ad Besen Mark og Skoo stsod i grønt, iog uilde Roser blos sede langs- Hegnene. Foltene var ued at tøre del säb ste He hieni. Der var en Judel i Fuglenes Sang. s Lasten var syldt cned en Bellugt, som Jane aldris synteg at have oplsevet før. Med Beldeyag indaawdedt nun Duft-en as det sriskse He og uddrsed uucltaautgp ,,.v;)uor er det dejligst at være l)·er.« ,,Og dejligt at yaue Dein,« sagde Lade sagtes idet nun nied et gratiøst Sving smed Pisken heimkeh nogle Høsisolks Hilsen «T·e er saadan liigesotn Bus sen i en Sang —- der er saadan nosget set-underli scødt osg roligt over Dem, som er saa trygt, særlis i stsore Firiser Ved »De, jeg yader Krisen De ser ins jasadan en Plage. Zorn jeg altid siger — lnwrfor tu Oioet ikte altisd gaa siii rolisge Gang? Og sdet vilde det. »Hei-J Full date knnde være ordentlisge Men naar ist Iliar Dein, saa synes jeg aldrig, nioget slemt kan ske« Myra gno Hesten et Rad as Pisketn idet des sprang ti Side, og de sog assted slyen ismelliem Us Hætte nied dpstende Jasniiner og oild Klemcttis· Jene snctppede en Haandfulid Klematis i »Fort-. »Der er sen, der lsar sagt, at Klemcrtis skal W Wiede« — sag-de hun, sidet yun satte set Par Bin-nist i Knaplsullet :,Bare det niaa oære et godt Var-sel' »Sei gaar for Resten uidmærket smed Dai,« I gyndte Myra lidt efter. »er sskulide seg glwde wip oni det kunde komme i Orden under mit Tag. III-) rikaneriwden er nu shenrivewde, «vi-l jeg sige Denn f livlig sog iwdtagende Og tscenk, lDei er Iflet ikse si «mere, svm han tplejser —- -ja, jeg synes nu aldrig, II har vceret slen1, smen seg ved not, De synes det. TH er sblevet saa vol-is og sat — shtvis idet ickke var Abt-· saa vilsde sog sigse —- tedelig. De strejser om samm alsle mutig-e Steiden Jeg lhar sor sResten mit CLEB als at faa Ton-ten of Vejen —- for at Dal ikke fkal hist Ialt for meget as shendes dumsme Stint De ded, at h er saa kritisk. Jeg bar lovet Villty mit halve Kons ri-qe, »Im-is «i)an vil tage Isig as Fru Parker Bangi- I intolsde lsende bot-te fra Dai. Og Bislslsy er paa een Gas edle-net saa onerstrømmewde elstvcerdig, næsten feel jsooersur IFrn Pakt-er Bangcy at jeg somnretidet et Wange sor, at Knægstien i et Anfald as Ømhed W Tfalide ipaa at tiage smig iom Halsen Zkulde det ih, skal jeg send-e sham sben til Dem, for at De san opiduse hinn, De lsar en lirillimit Maade at tage disse Kuæglk paa. —— Naa, hmd Tal dg Pauline Isister aiigaar, si tror jeg ganske destomt, at det vil gan si Orden i Aste-. Jeg tan nu ikke begribe, at ldet ikkse stete i After-. De var nede oed Søen, og ldet var dejlsiat Maaneskiie O slyoad Bunde Dal søtrske niere? — Sø og Maane sog es nirdig IPigseP Billy Hat-de taget llFrn Bangi- need nd fi en lille Baad, soni var lige ved at kcentre, saadan l jiian ad Obendes Bemærkninger Men -1)an fsik dog ins Wen-de over «pcra den tin-den Siide as Søsen — twad its Iliavde bedt sit-am om.« . s »Ernst det glasder iniig — det onc Dal sog Jst-k !"Liitei-. Det er iietop en tin-n IPigse fsor iliarn Han ina ljo have en sinnt Hiistrn.« ) »Es linn er egsaa nndelig. De skulde var-e set zslieiide i Aftedz i hvidt Silke med oilde Roser i Haar-t )Jeg begrisber ikke, at Dal kunide lade viere. Me Hnakrske dei er et godt Tegtn crt lian er saa relig. Hist xnil ssittert tusnfe grnnsdig over Zagen, sør Tun tag ; ILiseslntninnen·« ? »Nei, det tror sen, lian qjurde pna Ouerdenr. Men im Ded, at PEgresfabet er Liain en ineget alvorlis Zag. Ein niisg —- hvem dar De for Reiten ind «bndt?«« Lndy Jngleby nævnte en hel Nætte Mann-e Jau kendte dein alle. »Der er sdejligt, Myra. Hvor er jeg glad sued II tonnne sliernd J London var sder ssaa bedt og grimt Sande-n snnesz ieq aldriq, der hat været sør. — Me se, der er den lsille nndigie Kirfe Der er so kommst et nnt Orgel, det illa-der ieg mig til at bere. Hat d tu eller tre Liliiiiiiialer2« « »E» lmlv Zins-J, tim- jeg, og saa noget Brit-mat eærk, noiget niean sdnbt noget, soin snian vist trædet nied Føddemse,« sagde Myra osvergioen Feine ssmilede, lmn kendte not sbendes Minis forstand . De tørte forbi den lille, malerisbe Kirke M Mute var dcekket as Efeu, og et Øjeblit ester sm- h irrd gemiem Poeten til SThenstone i en saadan Furt at Nonnen skradede msod en Stolpe Mvra lagk Mcerke til Janes forskroekkede Blik oq sagde: Wirth-Ue c J