Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 8, 1916)
niglted, sont naar de hat set Præs sten komme, hat laaset Daten. Jeg natur til saadanne 3 Name, tlJi seit nat mit Ilrltejde sitt i Enthan den P-. Gang stiller juzt tnthort ind ned Toren Tn snnoz ttm.tite, jeg lntrs de lade mit start lilioe l. ellor 2. Nam, nten jeg slal iizte di»t ttit Fiort kostet ntig «- Cent, og der et dem i dllttsnigltedetn sntt ille er det ttaTd Ter stattr: gaa nd og nnd dem at ana ind, saa mit Hns tan vorde fttldt sen er lielt klar over, det mener ikle alone Pritsstetu tnen os alle. Vi tnaa fylde lyver sitt Plads i Teantwortet Vi hat sotn Medlennner as en leisten Meniglyed Ret til Kirlettsks Naadeinidler; tun rette Kristne lan vcrrdstrtte dein, men med Nettighes det- folger der altid Pligter. Hvad er saa disse? Forst vil jeg net-one at vrere til Ztede, naar der taldes til Mode og viere der til den sastsatte Tid, helst lidt sor; vi maa lntste, vi kan tabe noget selv ved at komme for sent, og vi sor styrter de andre. J dentte Forbindelse tcenter jeg altid paa en gatnntel tristen Kone i Dann-ich der altid var til Stede i Kirken lidt ist Tiden. Der blev spurgt hende, hvorsor hun tom saa tidlig; og hun svatede: Jeg holder af nogle stille Minntter, ssr vi be gi)ttdek, dem bkuger seg til at bede Gud om at viele paa Ptcestens Tanle og forme bang Ord, saa de maa blive hart og sorstaaet af os, der heter, og saa beder ieg ant, at vi allesamnten tnaa saa aabne Ørek og Hierier at modtage og bevare Ost-det. Vlot oi alle tnnde mode i Kitten sont denne gamle Kvinde, da vilde Velsignelse strøtnme til os sra voke Gudstjettester. Nu tilbage til not-e Medlentsi pligter. Det ek vor Pligt at tage vor Del as Menigslpcdens lldqiiter. Tet er vor Pligt at dtage saa man cte sotn vel muliqt tned ind i Kir ten, saa de tan komme under Ot dets Paavirlning.s Vi maa gaa sont vcekdige Vidnek for den Herre, vt tjener, baade ude og hierinne, saa vi can vcere et godt Etsempel for dem, vi tommer i Berating med. Vi tnaa halte, et lristent Menneskes Ltv bli vet nsje studeret, og hvor var det slemt, om vi slnlde blive til For argelse sor en eneste. Alt dette, jeg het- hat nasvnt, horer nted til Team wort i Mentgheden, og paa den Maade kan vi sige: Vi staat paa vor Pladg, tager vor Del ai Ar beidet, og den Gud, vi akbejder sor, vtl lasgge sitt Velsignelse til. Sendagsstolen derer ttted til Uamtvorlet i Meniadeden Det er i Grunden en stor Plads at sylde, at oære en tigtig Last-er i San "dagsstolen. Der er noget symbolst ved, at Stitdagssstolen sont Regel er i Mit-texts Basement, Kirkens Fad. Vor Fod bastek vokt Lege me, men dirigeres as vor Hiertte Et- Hiernen omtaaget s. Ets. ai Spi ritus, can den ille tontntandere Fad derne, hvad vi set as berusede Men nesters slingrende Gang. Vor S I n dagsstole, sont bar arbei de samtnen med Hjemntes ne, et det bætende for Menighes den. Det et as untaadelig Vetyds ning for Menighedens Frenttid, og da sasrlig denö indre Liv, hvorledes Arbede bliver gjort l Sendagsskm len. Jea vil prwe at drage srem, dvotledes jeg mener, Teatntvorl dir fotesaa i Sandagsstolen For at tunne nytte den Tib, der tan blive til Sendagsstole, maa Lede ren have de fokstellige Grene as Isbejdet Tat i System, faa der lan begnndes oq sluttes tettidig med bvert Jag. Alle M maa abs salut raste der tll den fastsatte Std. En Stndaasstolelawer der frem for alt mee en Kristett Jog ded, det desværoe tkte er let at finde nol af kristne Ade-nd og Minder tll den ye Mus. Urhetdet t Klassen bit oqtaa vaee Mai-tagt Tektteu dir, med M til Oud out Besledi nim, være aennemftuderet iaennem Uaen; dst er en Utina, at mange Mk- ssal first have tat t deret Bibel Stube-amorqu lidt ftr Ti beth de flal qaa til Stolen; leg dad, nogle bar den M. J Nuttden gaar de fleste Onlin W nd paa at taqe det personllae Iebejde dort, ligelaa i Sendagsstw leu. Hi hat Doerslod as Mtdtgeh ihm aslaa der taqee Maul-labe den Dort. Msoqen kan leeres og Winteddeles ttl Ismene, nden at W elle- Wn lieh-ver at W ftn sit-l lwd l Undewisnins sen Wut-W am W oo W med den for Gemme t Klas sen. Wut-at det paa and-n W IIIO MVMWCIM - « Las Haand Oni jeg inaatte bestenime, oilde jeg sige: bort med Tetstbogenl Etuder selv Telsten sra din Bibel, sanilests til Mode i Unen sør Zon danem genneingaa Telsten smnnien nied Priestern da vil en Vater inn de liedre iorlieredt end lilot nied Tetstlsogeii. Jeg hat« atier og atter sit, naar Lin-roten slal gute og be svnre Sporgenhmh iaa flal set-it Telstliogen online-i Den Last-er, der tagek Ein-im udaf linderniszningen ved blot at lirnge Tetsiliogem stnar inest sont FUld, er med i Kvantite ien, men stilder lidet i Kualited Ins-i ooerocerede et Mode sor ca. t Am- siden, lwor Zporgsmaalet om at vasre et Vidne ifvort dnglige Lin var fremnie. En ung Mand stod op og sagde: Jeg var sna lykkes lig at have en asklig tristen Mond soin ·Søndagsskolelwrer, der ved sin stille lasrlige Maade søgte at drage os net-r til Herren Da jeg var ca 14 Aar, kom jeg en Dag sorbi en ,,Lutnl)er-Yard«, hvor to Mænd stod og talte. Navnet paa min Son dagsskolelasrer blev nasvnt, han or bejdede der samtnen med dem, og leg lmrte den ene sige: Johnbesandt sig ilte vel i Aste-I, han syntes ikke, lmn havde gjort Arbejde not for sin Daglsn Te to lo ad l)atn, nien jeg koni til at holde endnu mere as l)am, ieg tog lian sont et EksenweL og lian bar hast Vett)dning for mit Liv. Han var nied i Team wo rket, stod paa sin Plads. Der er Smidagsskolelcrrere, soin sætter nienet ind paa at Were til Behag for Bei-new og paa rosende Om tale i deres Hieni; vi maa ikke tin-T dernurdere drin-, men en Laster bsr altid søge soni det sorste i hele Ger ningen at saa Frelserens Skitkelse stor, at san Forbindelsen mellem hani og Bitmene lnyttet sastere sor lwer Solidag, at ligesotn sige ved Vegnndelsen as hver Stndag i Sko len med Dabei-en Johannes: ham bot det at nasse-, selv om jeg der ived stal sorriiiges. En saadan ch rer er ined i Teanitoorket, staat pan sin Plads. Naar en Leder har sin Stole planlagt ret, er det unedoendigt at sige, at Birne-ne nina absolut ncøde til Tiden Jeg bar set en Sandagsstole, hvor Bernene blev ved at komme 20 Minutter ester Mi sdetid. Det er slenit at soa den korte Tit-, der som Regel er til Sondagss stolen spoleret as Efternslere Jeg hat moket mig ved at se sor stellige Mandel-, der bliver brugt sok at vaskte Bei-neues Interesse sor at mode precis. Laster-en giver, nden at nogen ved det, en lille Seddel til Lederen, sont sao bekendtgsr ved Skolens Slutning, at der var tun i eller 2, der kom sor sent i Dag, eller jeg bar set et stort Sckvkke Pap blive bit-nat pan den udvendige Side os Skelednreih paa den ene Eide stod der med state Typu: »F am too late« paa den an den Side stod: »F am in time«: den sidst omtalte Side bwnger til Tidem Stolen begynder· Leder-en vender saa den anden Side ud; en kelte kan vcere saa ligegnldige, at det er nsdvendigt sor Lederen at ta le til Bot-note Ferkeler Dette er Teainwotk; en saadan Laster stoar paa sin Pladg. Jeg ncwnede str, Sandagsskolen bsr arbejde sam men med Hiennnenex den enkelte Fat og Mor man vekte nied i Sko lens Teamwokt Du For og Mor tan inspirere Vsrnene ved at vise Interesse i Vomenes Arbejdei Son dagsskolen og saa ille glemme at made as og til t Skolenz det er det bedste, du kan gsre sor at vækte Birnenes Interesse, og jeg ved, at bagde Leder og tLærerne vil give dig et varmt Danndtryk til Tak Alt dette her nævnt er og bar være Teannvokk i Menigheden N. P. Jens e n. En gledelis Ovettostelsr. Det er ikte altid soa behageligt at sit-ice sor Dssentligheden, ist-r naat det vedrsrer en selv; men et Loste et jo en Geld, og soa mno man Orsoe at komme sra det, san godt man kan. Oct blive overmstiet hom· nassten til Dagens Orden i vor Did, men det ten so fle poa slere Wunder-, og det er ille altid, det bliver en glædei lig Overraskelse. Jeg bustek da for nogsle Aar Akt-ach at en Ptæst Vom nd i sin Stab tidlsig en Morgen stund og vilde todt-e stne Geste, og davardevækogvedatsenjjeke efter opdagede han, at Seht-set on »Buggyen« ogsaasvar wi. Se,det var io sogsaa en Oper-astele men uden Gæde Der findet Me saa as den Staat- eller da noget i den W nim Jeg skulde soq skkive om unget som svam til Oper-stritten og det huiomsoedidetfteteherivort Wen W me « Imp M : See-Egid « kgkksk stnlde siaa mennest viere den, at glor de Venner andre Steder, sont det vil intere: sere at here fra ask-. Den 22 Oktober er en Mante daq sei min Hinten oa mig, Vi blei« niit den Tag for 25 Aar siden Tet par nei« Enlnln«nllnn—:-sTag. Vi nen teil-, nt Bin-neue og de name Zlasgti nimIe niide tnnnne til osJ den Dan, sinnt ei innen lmnde indlnldt; Vi tasntte at lnde denne Miete gaa nj i Etilned litten ni iandt fenere nd, at der var andre, sum hande tasntt aiiderledes3. — Ved Totiden paa Ef tekmiddngen kam det ene Antonidbils las-I efter det andet tilligenied He stebefordringer, til Hitfet var fulds stlendig oinringet aj Biler, Heite, Vogne og Futt. — Og i Staren øjnede man fire Priester; en fenite vilde lnwde tonnnet, men sendte en Hilsen med gode Ønsker, at vi maats te nndfkylde l)am, fordi han var sygx det var Past. N. S. Nielsen fra Reedley; lad mig net-one de an dre Priester: Foruden vor egenPrwst »hei· i Fresno, Past. E. S. Rosen lbera, var Tier Past. H. Hansem Carlithers, Past. A. P. Hanfem Eas ston og Past. Karl M. Hanfem Sel ma. — Jeg vil ikke forglemme at sige, at de tre P«asster havde dekes Frner nied, undtagen Pastor Ro seiiberg; Mrs. Nosenberg var fyg og lnnde ikke komme. Saa tnndke man ftp-irae hvor tom de mange Mennefker fra. Ja, de toni fra samme Steder sont Pras sterne, der er nastmt Et ssaadant Mode maa man ja regne sam et Vennemøde — man knnde nassten fristes til at fige, fam Man den, der havde Fødselsdag, og en tiel Del overrastede «l)am: »Im vidste itte, at jeg havde faa niankje Veiiner.« —- «Zad mig saa itte glemnie at ncwne, at der ind løb et Ulegram fta Past. N. Han sen Los Angeles ined gode Ønster fra hain og haiis-Familie, for hvili ket vi iiger Tak. Nu blev gode Raad dnre; hvor fknlde vi faa noget, saa alle disfe Mennelter tunde komme til Sasdex thsi med et inst Overslag reanede man, at der nied Bernene var en 200 Personer til Stein-. Man vidfte itte bedre end at ty til Naboerne for Scedety sont de nied Gliede gav Aftald paa; det blev ogfaa en hel Overkafkelse for dem at fe, hvorlei des Danfkerne tunde flutte Krebs am et Par gamle Prasstefoll paa deres Salvbryllupsdaa Det Spørgss maal blev asttet og atter gentaget: »Vidfte J da ingen Ting am, at de ville komme?« — Man prapede nu paa at indrette fig, saa godt man tnnde, og Festligheden begyndte. Stedets Pisa-st, Past. Rosen-berg, var lelvftreven Leder, og han kom mer not ogsaa til at biete Skylden for bele Astmen Men der var da heller ingen, der tunde sige, at han koni daakligt fra det. —- Han kare flog Nr. 244 i Sanges-sen danke-it lasste ban et Guds Ord og ledede i Ven. Saa apfordrede han de til stedevasrende Prasstek, efter Alder til at holde en tort Tale, og ind imel Talerne blev der ssnnget nogle Vers af Nr. 225 i Sanaeren Jeg ital itte forspge at gengive noget af, lniad der blev talt, nien jeg vil fi ae, det var altsantnren godt. Naar alt tonnnck til alt, saa er Guds Ord dog det bedsle, man kan lamles om ned alle «Lejlighedek; thi det hat Forjcetelser for dette Liv og for det tiltonnnende. Jeg vil faa herved paa egne, min Hnstrns og inine Berns Begne si ge hiertelig Ut til hver og en, loin bidrog tsil at gleede os.paa den ne Dag. — Tat for Pengegaven og andre Gaben som vi modtog. Og Tat til fravætende Venner for Breve, Telegtammer med gode On ster, lom blev ob ttlfendt Tat for det altiammem Herren velfigne eder alle derfor. Naak man kam-net til det Punkt, at man merken at Tit-eng Tand beannder at jve stt nedbrndende Ut bejde baade paa waterne og Hel bredet, saa ask det Todt, at Vennes haand oq Vennekcrltahod miser o i Mede. Dei-for blev Dagen ogstaa en alædelia Overraskelfe for os. Der-for lkal Herren valaa have Tak; thi hay bar været god imod as indtil i Dag. Da vi lever fremdeles paa hanc Forjættelsser. — Ttl Presse brjdrene, lom var til Siede, vll vi llge hierteltg tat tot de Ord, de laade os paa Sinde ved dennellni lesning. Da en feerlta Tat til Past. Weinberg, som not var den« der stod i Syst-sen for Feftproarams met fra spist til Abst- — M san Her-en, maa lede oa styte tot oq met os, faa han til-Mit faar as san-let dient i lit We« W der, Clom vt Wer l Sonnen) stal W en evtq kallupth«. M W M vor falle- dkeen sc Wkk fW M IW at M M M gis-inton- W, Is Kritik. As Sognaptcrst Eint Sverdrnp, Nied. as ««»«ntl). Fiirketid.« Firistiania Mir Taglsl.«) Tiden er suld as Kritik. Tet er som ont Kritiker i unt-e Tage er fat i Osjfasdei Tor tillkrksaeiz den et Virrd og den use-J i en Udsirasks nina lanat nd over lnmd den sor ijener. Dei gaslder indensar Videnskaben, iile mindst indensar Tealogien Kri tik geres oste enssbetydende med Vi densiab. Tet at sønderlennne og kri tisere er videnskalnsliks, ikke det at opbnage oa tilaodegøre Men ogsaa indensor det praktiske Liv og i Forbaldet mellem Menneskene breder Kritikken sia og sastter sit men efter snart sagt alle Ting. Hat der vmret holdt ei Foredrag el ler en Prasdikem som manske har arebet Hierterne, iommer gerne en eller anden med sit men og losg gser Kritikkens kolde Pnst over det bele, saa Krasten stünden Ellers ta les der vel om en Sag eller en Per son, here-r man oste et as den sure Kritiks Udfald, som svcekker Inter essen og tager Velvillien bott· steralt er Kritiiken paa Færde og alt rører den ved tned sin kolde Haand Der tænieski ikke længere san ledes, som da Vjernson i ,,«Ørnere det« skrev, at det er godt, at der er noget, som Lhænaer saa shøjt, at ikke alle kan naa det. Nu tages alt, selv det høseste, ned og vendes og dieses-, bliver lagt paa Kritikkens Virgtskaal og set paa gennem den-Z Vriller. Selvtsølgelig shar Kritikken sin Betettiaclse og den traenges paa alle Omraader og til alle Tider. Uden Kritik vilde Lioet forsumpe, nden den vilde alle ildvækster gro srodig og seit. Derfor har Kritikken sin store Gerning at gsre som en rensende Lustning overfor alt det lumre og vanemcessige og som en astsensde Syre over sor al Usandhed og Forvendthed i Tidernes Liv. J de store Gennembrudstider i Histo rien har dersor ogsaa Kritikkens Udi lustnina og dens besieerende Kniv vwret mindvcrrlsig. Mir-nd som Mar tin Lutiyer eller som Kristus selv bar svunget Kritikkens Sen-be som ingen ansden. Kritiklen bar sin ngave som tnaa »uds-res og den kan ikke und vasres. Men Kritilkem anvendt til Overmaal og paa urette Sted er en Fore. Den ligner den reisende Satt-, som ikke blot borttager Pletter og Rust, men som, naar den bliver an vendt Paa nrette Sted, kan ndelcrgs ae det asdleste og virke drwbende. Hvor mange ungse Spirer er ikke visnet under Kritiklens kolde Pust, og shvor meaet as Interesse og as Kasrligshed bar den ille drrebti At lritisere bliver oste anset sor —! lwad det ogsaa vil give sig lidseensi de as at vcere — aandelig Overlch genlyed J Siedet devsor var Kriis tilken manaen Gang bare Udslaa asi den Smaalighed, ja Hierteløshed, som iike havde Evne til at.aner sende, oa som ikke taalte at no aet andet end det, som var ens egoi blev skattet og beundret. Kritikken opbygser kniet, den aiver intet at leve paa oa insj gen lever as den« As de Wandel-, somi kun ejer Kritifkens Erne, er bei-! som der staat Kulde Det gaslder onr en Mand som Henrik Jbsem Nor ges siørste lritisske Aand. Og i Hi starken-S store Gennembruddtider var det inaenlunde Kritikkem sont var det vcesentliae Det, som gjorde dis se Tider til store Tider, var dei, som de byggede op oa som de aav Menneskene at leve paa. De Tider, hvor Kritikken tog overhaand og blev til Kritiksyge er smaa Tiber. Links-som de Mennestey som ikke kan noget andet end kritisere, hvad an dre ask, er smaa Mennefker. Er saa ikke vor Tid en kritiksyg Sid, hvor den meaen Kritik over alt og alle sordæwer meaet som i Fred burde vokse og sve sin Mast? Trcenaeö der saa ikke her til at vwre paa Vogtl Vi maa laere at skelne mellem den berettigsede Kritik, som maa eves i Sandhadens Biene sie oa den tin-sinksng som ille san anerkende andre Mennesler dered Ejendonnneliqihetd da idereö Ger ning. Og selv om den Kritik, som san varre sand da beretttget, gælder dei doa, at den tun skal tjene det bygaende Arbejde ved at asre Grun den sri og Lasten ren. Qm di dersor tnsser at asre en Jud-satt i M, si vore Hjem og vor Birkekreds, san lad et ikke blive blandck de Vol-di og overlegent kriti ierenda men heller blandt dem, som hat W M MW til at W .M W es M. ) Albckt Len, Minu. Zinn nieddelt i sjdste ·.lk’nnnnei· a! Tansteren i al Alertfnsd linr Mi E. P, Exksndien snnet FIjeinlau zuz: tu UlndieZizs zllkist Enendlen della Inn den link-ils .I.l(’s«-ni,1In-d-:« Tisle«i.1: .8l1«e?i:11n.ss«-et «17'mldt i Gaelnist .I.lk’innes«stn i Taziene Tra den l-: lt 1-«s. denne« Jordan Kisten llnn Illi Exsendsen tilnildinniis til nt sith nan· en nahen Ter, lnmr der im sannsle Ineaen Trnsk. Fiilqerne klem-I nnr en nieget slnsrk Furtnlelse Inn dag Fdrniiddng innntte lian lmldi Zeitgen, ug dn lian efter Middan kein np, nar det ret tndeliat at se. at Mr. Evendssen var langt fra at viere Del. J Stedet sor at bline oder til Mandaa efter «Llissteiiitiielse, rei ste hnn leein sent SøndiIg Esterinids dag. Mr. Svendsen lchde daarlig Hals og noan Feder sra den Tid, til lmn døde Tor-Zde Listen Torsdan Formiddag var ljnn en an i Byen for at varetage derettiitms-Tlltiliq nenden lllik igen ltjein og laade sin paa Infan Reiten as Daaen Ter var oni Efteriniddagen Knindeniøde i Hitset Eiter at dse srennnede var gaaet, klagede lsan over Snierter i Salsen Lassen blev lientet, nien lian var as den Formen-ing, nt der var intet «sarligt paa erde Vnrni Letnonnde blen forokdnset, og Patien ten blen anbefnlet at holde Eenaen nasste Dag. lllodt on Vel en Tinte lenere lwrte Mrs.311eiilseti ler i Vilsrelset Hnn ilede til Hinslp via fandt Mr. Zvendsen paa lltnluet nde of Stand til at sigse andet end: »Im der, illinr1)«. Faa Minntter efter Var lian død chgen linr senere er Plan-eh at Døden var Følge af ,,l)enrt-failnre«. Begravelsen fand Zted den iøl nende Mandag under sldr Deltagels se. Folgende Priester tnlte ved Van renI Menighedens Prasst Past. Pe tensen, Samfundetss Fornmnd Past. N. V. Cl)ristiansen, Past. Petersen sra Nortl)field, Past. Hossganrd fra Owntonna og Past. Hansen sra El lendale. Mr. Evendsen Var født i lllsted, Daninarts da koni i TyveaarcsnL deren til Amerika Hat siden boet her i Albetst Lea. Han var del tendt paa disse Egne af nwslen enlsver og Var lendt inden for Den fort-. dnnsle Kirke vidensonc, idet ljan iliar virkset som Lægprcedikant mer eller mindre de sidste tredive Aar. Han var for Biden Medlein af den af i«.-«’-"cnnsnndet valgte Vtxineafkomitin »der forestanr Jndliegning as not lVarniessllpparat ved Stolen i Bleir. »:llfdødes sidste Vidnedbnrd blev af lngt ved et Møde i et E·olel)ns nn der Kredsiinødet i Hasell dad; Mr. Zoendsen sang ved denne Lejliglied en as sine Yndlingssange Vi sknl sersøne nt fnn denne Sang ok- sen de den til Danskeren sor nieste Nr. Mandag Ästen ester Begravelsen lnwde vi Mudkitjeneste i Kiesen, -ved lwilken Leiliglied de tilressende Pras ster talte Nuds lOrd til os. Nasste Jendnq og folgende Dage slal vi igen have Missionsniøde Priesterne Wilhelmsen sra Kansas City og Lnnd fra Hntchinson Vil taki-. Lordag den Es. licwde Minde soreninaen sin aarliae Vnzsar til JEordel sor den sdrventede nye Kir ke. Foreningen tager hvert Aar ind ca. 200 a 300 Doll ved den Leiliglied on det liar vreret en god Hin-In til at Eine Kirke-Vygnings sendet. Mr. P. Volil er for Tiden en an i Calisornien Misss Dom Chri stensen sm Del Ren, Col» har vie ret her i Beng has Slmgtninge on Venner nogle llger, men er nu at ter reiste vester paa. Higrhbn PUNO FOR ZÄLL We have a high grade piano tlsat we will sell at a saekiiiee barg-tin rather than reship. For full particular-V write to the Bur gess-Nasls Oompany, 0maha, Neb· Lock-no If slls cis-biol- sko HOIOKIIU Iet- M of list-s spøks Ast-diesen alt-s- May Sko. so sites Mlsmmk Im pu subv. RU- k Msshoo co« Ist-sahs, Wu. KLlMA BPTER ØNSKEI. g-» : IM H- lmre Morskab at « stxm up om Morgenen, shvis , lsarc Ue hin- en k; Print-Donau THE-Js N Jst Uns-To -I ) RWZM Oljehkktsvder ·’; A If Nenn-H sjkkor og Dir-lde " Ug; kchnuomisk tjllige. Suslges alle Vegnc hos paa ljdeljgo Ilantllpndo Perfeetion Ole l gis-er hedste Resultaten ’ ? -C«« standard Oil Company ’ (Neb«ssl(u) "sLJ-; oMAuA pEIszKeTION Noahs-Tom- nur-m s wITH Ivory soap in II the bathroom you "VIMXVVVVI make their own toilets without your attention. Z The white Hoating cake · is on friendly terms with Z the Iittle folks from their T earliest days. This Iiking of the youngsters for Ivory soap is the most con vineing proof of its quality and purity. For, while , the youthful minds may not grasp the mean- , ing of «Freedom from alkali«, «Freedom from unsaponified oil« and «99«-10070 pure«, the youthkul skins are sensjtive to the slightest deviation from soap perfection. can trust the children to Z ( J « IvonY soAp IX X-· « IT FLOÄTS . M ) . « XD llil De köbe ekle-« Sælge? Dei-sum De Imsker at kobe, sælge cllet bytte Ejeus dom i By ekler paa Land, da Met- vi os korvjsset ow, at vi Lan være Dem til Tjeneste. Vi hat tlere gunstige Autod niager i og omkring vcd Blair at byde paa. Bessg eller tilskriv Rohinson Realm Blatt-, liebt-. FULL-DELI W Dampskibsbillettcr til og fra Europa mkd Scandinavian-Amkrican Linien faas has Danish Luth. Publ. Houfe, Blaik, Rcbt. Nye Bøger. L Lanritsen: Villiclm BitkcdaL 12. Hasfte i Zoriisn »Daan Mwnd« Mads Nielien: Vast modig. En Hilsvn til dausk Ung -dom, 99 Sidcr· Smukt Omslag. .................. H. P. Hause-n: Sttfindcteu paa Mission-staatsfein. David kiningstones Liv fortalt for Ungdonnnism 239 Sider. J Omflag. Kn nd Gjøru p : Jeremiaå Drama i 4 Akten O. Forlag. 168 Sidor. Sinukt indbnndet O. Ric a rd : Ptcrdikcner til KirkeankeQ 1. Del: Binter og Baar. 2. Del: Sommer og Høsh Vegge Dele inle. til fammen i solidt fort Vkrlfkbind. .............. - ..... 3.40 DAlell LIMI. PUBL. Musk, sur-. m
