niglted, sont naar de hat set Præs
sten komme, hat laaset Daten. Jeg
natur til saadanne 3 Name, tlJi seit
nat mit Ilrltejde sitt i Enthan den
P-. Gang stiller juzt tnthort ind ned
Toren Tn snnoz ttm.tite, jeg lntrs
de lade mit start lilioe l. ellor 2.
Nam, nten jeg slal iizte di»t ttit
Fiort kostet ntig «- Cent, og der et
dem i dllttsnigltedetn sntt ille er det
ttaTd Ter stattr: gaa nd og nnd
dem at ana ind, saa mit Hns tan
vorde fttldt sen er lielt klar over,
det mener ikle alone Pritsstetu tnen
os alle. Vi tnaa fylde lyver sitt
Plads i Teantwortet
Vi hat sotn Medlennner as en
leisten Meniglyed Ret til Kirlettsks
Naadeinidler; tun rette Kristne lan
vcrrdstrtte dein, men med Nettighes
det- folger der altid Pligter.
Hvad er saa disse? Forst vil jeg
net-one at vrere til Ztede, naar der
taldes til Mode og viere der til
den sastsatte Tid, helst lidt sor; vi
maa lntste, vi kan tabe noget selv
ved at komme for sent, og vi sor
styrter de andre.
J dentte Forbindelse tcenter jeg
altid paa en gatnntel tristen Kone
i Dann-ich der altid var til Stede
i Kirken lidt ist Tiden. Der blev
spurgt hende, hvorsor hun tom saa
tidlig; og hun svatede: Jeg holder
af nogle stille Minntter, ssr vi be
gi)ttdek, dem bkuger seg til at bede
Gud om at viele paa Ptcestens
Tanle og forme bang Ord, saa de
maa blive hart og sorstaaet af os,
der heter, og saa beder ieg ant, at
vi allesamnten tnaa saa aabne Ørek
og Hierier at modtage og bevare
Ost-det. Vlot oi alle tnnde mode i
Kitten sont denne gamle Kvinde,
da vilde Velsignelse strøtnme til os
sra voke Gudstjettester.
Nu tilbage til not-e Medlentsi
pligter. Det ek vor Pligt at tage
vor Del as Menigslpcdens lldqiiter.
Tet er vor Pligt at dtage saa man
cte sotn vel muliqt tned ind i Kir
ten, saa de tan komme under Ot
dets Paavirlning.s Vi maa gaa sont
vcekdige Vidnek for den Herre, vt
tjener, baade ude og hierinne, saa vi
can vcere et godt Etsempel for dem,
vi tommer i Berating med. Vi tnaa
halte, et lristent Menneskes Ltv bli
vet nsje studeret, og hvor var det
slemt, om vi slnlde blive til For
argelse sor en eneste. Alt dette, jeg
het- hat nasvnt, horer nted til Team
wort i Mentgheden, og paa den
Maade kan vi sige: Vi staat paa
vor Pladg, tager vor Del ai Ar
beidet, og den Gud, vi akbejder sor,
vtl lasgge sitt Velsignelse til.
Sendagsstolen derer ttted til
Uamtvorlet i Meniadeden Det er
i Grunden en stor Plads at sylde,
at oære en tigtig Last-er i San
"dagsstolen. Der er noget symbolst
ved, at Stitdagssstolen sont Regel
er i Mit-texts Basement, Kirkens
Fad. Vor Fod bastek vokt Lege
me, men dirigeres as vor Hiertte
Et- Hiernen omtaaget s. Ets. ai Spi
ritus, can den ille tontntandere Fad
derne, hvad vi set as berusede Men
nesters slingrende Gang. Vor S I n
dagsstole, sont bar arbei
de samtnen med Hjemntes
ne, et det bætende for Menighes
den. Det et as untaadelig Vetyds
ning for Menighedens Frenttid, og
da sasrlig denö indre Liv, hvorledes
Arbede bliver gjort l Sendagsskm
len. Jea vil prwe at drage srem,
dvotledes jeg mener, Teatntvorl
dir fotesaa i Sandagsstolen For
at tunne nytte den Tib, der tan
blive til Sendagsstole, maa Lede
ren have de fokstellige Grene as
Isbejdet Tat i System, faa der lan
begnndes oq sluttes tettidig med
bvert Jag. Alle M maa abs
salut raste der tll den fastsatte Std.
En Stndaasstolelawer der frem
for alt mee en Kristett Jog ded,
det desværoe tkte er let at finde nol
af kristne Ade-nd og Minder tll den
ye Mus. Urhetdet t Klassen
bit oqtaa vaee Mai-tagt Tektteu
dir, med M til Oud out Besledi
nim, være aennemftuderet iaennem
Uaen; dst er en Utina, at mange
Mk- ssal first have tat t deret
Bibel Stube-amorqu lidt ftr Ti
beth de flal qaa til Stolen; leg
dad, nogle bar den M.
J Nuttden gaar de fleste Onlin
W nd paa at taqe det personllae
Iebejde dort, ligelaa i Sendagsstw
leu. Hi hat Doerslod as Mtdtgeh
ihm aslaa der taqee Maul-labe
den Dort. Msoqen kan leeres og
Winteddeles ttl Ismene, nden at
W elle- Wn lieh-ver at
W ftn sit-l lwd l Undewisnins
sen Wut-W am W oo
W med den for Gemme t Klas
sen. Wut-at det paa and-n
W
IIIO MVMWCIM
- « Las
Haand Oni jeg inaatte bestenime,
oilde jeg sige: bort med Tetstbogenl
Etuder selv Telsten sra din Bibel,
sanilests til Mode i Unen sør Zon
danem genneingaa Telsten smnnien
nied Priestern da vil en Vater inn
de liedre iorlieredt end lilot nied
Tetstlsogeii. Jeg hat« atier og atter
sit, naar Lin-roten slal gute og be
svnre Sporgenhmh iaa flal set-it
Telstliogen online-i Den Last-er, der
tagek Ein-im udaf linderniszningen
ved blot at lirnge Tetsiliogem stnar
inest sont FUld, er med i Kvantite
ien, men stilder lidet i Kualited
Ins-i ooerocerede et Mode sor ca.
t Am- siden, lwor Zporgsmaalet
om at vasre et Vidne ifvort dnglige
Lin var fremnie. En ung Mand
stod op og sagde: Jeg var sna lykkes
lig at have en asklig tristen Mond
soin ·Søndagsskolelwrer, der ved sin
stille lasrlige Maade søgte at drage
os net-r til Herren Da jeg var ca
14 Aar, kom jeg en Dag sorbi en
,,Lutnl)er-Yard«, hvor to Mænd
stod og talte. Navnet paa min Son
dagsskolelasrer blev nasvnt, han or
bejdede der samtnen med dem, og
leg lmrte den ene sige: Johnbesandt
sig ilte vel i Aste-I, han syntes ikke,
lmn havde gjort Arbejde not for sin
Daglsn Te to lo ad l)atn, nien jeg
koni til at holde endnu mere as l)am,
ieg tog lian sont et EksenweL og
lian bar hast Vett)dning for mit
Liv. Han var nied i Team
wo rket, stod paa sin Plads. Der
er Smidagsskolelcrrere, soin sætter
nienet ind paa at Were til Behag
for Bei-new og paa rosende Om
tale i deres Hieni; vi maa ikke tin-T
dernurdere drin-, men en Laster bsr
altid søge soni det sorste i hele Ger
ningen at saa Frelserens Skitkelse
stor, at san Forbindelsen mellem
hani og Bitmene lnyttet sastere sor
lwer Solidag, at ligesotn sige ved
Vegnndelsen as hver Stndag i Sko
len med Dabei-en Johannes: ham
bot det at nasse-, selv om jeg der
ived stal sorriiiges. En saadan ch
rer er ined i Teanitoorket,
staat pan sin Plads.
Naar en Leder har sin Stole
planlagt ret, er det unedoendigt at
sige, at Birne-ne nina absolut
ncøde til Tiden Jeg bar set en
Sandagsstole, hvor Bernene blev ved
at komme 20 Minutter ester Mi
sdetid. Det er slenit at soa den korte
Tit-, der som Regel er til Sondagss
stolen spoleret as Efternslere
Jeg hat moket mig ved at se sor
stellige Mandel-, der bliver brugt
sok at vaskte Bei-neues Interesse sor
at mode precis. Laster-en giver, nden
at nogen ved det, en lille Seddel
til Lederen, sont sao bekendtgsr ved
Skolens Slutning, at der var tun
i eller 2, der kom sor sent i Dag,
eller jeg bar set et stort Sckvkke
Pap blive bit-nat pan den udvendige
Side os Skelednreih paa den ene
Eide stod der med state Typu:
»F am too late« paa den an
den Side stod: »F am in time«:
den sidst omtalte Side bwnger til
Tidem Stolen begynder· Leder-en
vender saa den anden Side ud; en
kelte kan vcere saa ligegnldige, at
det er nsdvendigt sor Lederen at ta
le til Bot-note Ferkeler Dette er
Teainwotk; en saadan Laster
stoar paa sin Pladg. Jeg ncwnede
str, Sandagsskolen bsr arbejde sam
men med Hiennnenex den enkelte
Fat og Mor man vekte nied i Sko
lens Teamwokt Du For og Mor
tan inspirere Vsrnene ved at vise
Interesse i Vomenes Arbejdei Son
dagsskolen og saa ille glemme at
made as og til t Skolenz det er det
bedste, du kan gsre sor at vækte
Birnenes Interesse, og jeg ved, at
bagde Leder og tLærerne vil give
dig et varmt Danndtryk til Tak
Alt dette her nævnt er og bar
være Teannvokk i Menigheden
N. P. Jens e n.
En gledelis Ovettostelsr.
Det er ikte altid soa behageligt
at sit-ice sor Dssentligheden, ist-r
naat det vedrsrer en selv; men et
Loste et jo en Geld, og soa mno
man Orsoe at komme sra det, san
godt man kan.
Oct blive overmstiet hom· nassten
til Dagens Orden i vor Did, men
det ten so fle poa slere Wunder-, og
det er ille altid, det bliver en glædei
lig Overraskelse. Jeg bustek da for
nogsle Aar Akt-ach at en Ptæst Vom
nd i sin Stab tidlsig en Morgen
stund og vilde todt-e stne Geste, og
davardevækogvedatsenjjeke
efter opdagede han, at Seht-set on
»Buggyen« ogsaasvar wi. Se,det var
io sogsaa en Oper-astele men uden
Gæde Der findet Me saa as den
Staat- eller da noget i den W
nim
Jeg skulde soq skkive om unget
som svam til Oper-stritten og det
huiomsoedidetfteteherivort
Wen W me « Imp
M : See-Egid « kgkksk
stnlde siaa mennest viere den, at glor
de Venner andre Steder, sont det
vil intere: sere at here fra ask-.
Den 22 Oktober er en Mante
daq sei min Hinten oa mig, Vi blei«
niit den Tag for 25 Aar siden Tet
par nei« Enlnln«nllnn—:-sTag. Vi nen
teil-, nt Bin-neue og de name Zlasgti
nimIe niide tnnnne til osJ den Dan,
sinnt ei innen lmnde indlnldt; Vi
tasntte at lnde denne Miete gaa nj
i Etilned litten ni iandt fenere nd,
at der var andre, sum hande tasntt
aiiderledes3. — Ved Totiden paa Ef
tekmiddngen kam det ene Antonidbils
las-I efter det andet tilligenied He
stebefordringer, til Hitfet var fulds
stlendig oinringet aj Biler, Heite,
Vogne og Futt. — Og i Staren
øjnede man fire Priester; en fenite
vilde lnwde tonnnet, men sendte en
Hilsen med gode Ønsker, at vi maats
te nndfkylde l)am, fordi han var
sygx det var Past. N. S. Nielsen
fra Reedley; lad mig net-one de an
dre Priester: Foruden vor egenPrwst
»hei· i Fresno, Past. E. S. Rosen
lbera, var Tier Past. H. Hansem
Carlithers, Past. A. P. Hanfem Eas
ston og Past. Karl M. Hanfem Sel
ma. — Jeg vil ikke forglemme at
sige, at de tre P«asster havde dekes
Frner nied, undtagen Pastor Ro
seiiberg; Mrs. Nosenberg var fyg og
lnnde ikke komme.
Saa tnndke man ftp-irae hvor tom
de mange Mennefker fra. Ja, de
toni fra samme Steder sont Pras
sterne, der er nastmt Et
ssaadant Mode maa man ja regne
sam et Vennemøde — man knnde
nassten fristes til at fige, fam Man
den, der havde Fødselsdag, og en
tiel Del overrastede «l)am:
»Im vidste itte, at jeg havde faa
niankje Veiiner.« —- «Zad mig saa
itte glemnie at ncwne, at der ind
løb et Ulegram fta Past. N. Han
sen Los Angeles ined gode Ønster
fra hain og haiis-Familie, for hvili
ket vi iiger Tak.
Nu blev gode Raad dnre; hvor
fknlde vi faa noget, saa alle disfe
Mennelter tunde komme til Sasdex
thsi med et inst Overslag reanede
man, at der nied Bernene var en
200 Personer til Stein-. Man vidfte
itte bedre end at ty til Naboerne
for Scedety sont de nied Gliede gav
Aftald paa; det blev ogfaa en hel
Overkafkelse for dem at fe, hvorlei
des Danfkerne tunde flutte Krebs
am et Par gamle Prasstefoll paa
deres Salvbryllupsdaa Det Spørgss
maal blev asttet og atter gentaget:
»Vidfte J da ingen Ting am, at de
ville komme?« — Man prapede nu
paa at indrette fig, saa godt man
tnnde, og Festligheden begyndte.
Stedets Pisa-st, Past. Rosen-berg,
var lelvftreven Leder, og han kom
mer not ogsaa til at biete Skylden
for bele Astmen Men der var da
heller ingen, der tunde sige, at han
koni daakligt fra det. —- Han kare
flog Nr. 244 i Sanges-sen danke-it
lasste ban et Guds Ord og ledede i
Ven. Saa apfordrede han de til
stedevasrende Prasstek, efter Alder til
at holde en tort Tale, og ind imel
Talerne blev der ssnnget nogle Vers
af Nr. 225 i Sanaeren Jeg ital
itte forspge at gengive noget af,
lniad der blev talt, nien jeg vil fi
ae, det var altsantnren godt. Naar
alt tonnnck til alt, saa er Guds Ord
dog det bedsle, man kan lamles om
ned alle «Lejlighedek; thi det hat
Forjcetelser for dette Liv og for det
tiltonnnende.
Jeg vil faa herved paa egne, min
Hnstrns og inine Berns Begne si
ge hiertelig Ut til hver og en,
loin bidrog tsil at gleede os.paa den
ne Dag. — Tat for Pengegaven
og andre Gaben som vi modtog.
Og Tat til fravætende Venner for
Breve, Telegtammer med gode On
ster, lom blev ob ttlfendt Tat for
det altiammem Herren velfigne eder
alle derfor.
Naak man kam-net til det Punkt,
at man merken at Tit-eng Tand
beannder at jve stt nedbrndende Ut
bejde baade paa waterne og Hel
bredet, saa ask det Todt, at Vennes
haand oq Vennekcrltahod miser o
i Mede. Dei-for blev Dagen ogstaa en
alædelia Overraskelfe for os. Der-for
lkal Herren valaa have Tak; thi
hay bar været god imod as indtil
i Dag. Da vi lever fremdeles paa
hanc Forjættelsser. — Ttl Presse
brjdrene, lom var til Siede, vll vi
llge hierteltg tat tot de Ord, de
laade os paa Sinde ved dennellni
lesning. Da en feerlta Tat til Past.
Weinberg, som not var den« der
stod i Syst-sen for Feftproarams
met fra spist til Abst- — M san
Her-en, maa lede oa styte tot oq met
os, faa han til-Mit faar as san-let
dient i lit We« W der, Clom
vt Wer l Sonnen) stal W en
evtq kallupth«. M W M
vor falle- dkeen sc Wkk fW
M IW at M M M
gis-inton- W, Is
Kritik.
As Sognaptcrst Eint Sverdrnp,
Nied. as ««»«ntl). Fiirketid.« Firistiania
Mir Taglsl.«)
Tiden er suld as Kritik. Tet er
som ont Kritiker i unt-e Tage er
fat i Osjfasdei Tor tillkrksaeiz den
et Virrd og den use-J i en Udsirasks
nina lanat nd over lnmd den sor
ijener.
Dei gaslder indensar Videnskaben,
iile mindst indensar Tealogien Kri
tik geres oste enssbetydende med Vi
densiab. Tet at sønderlennne og kri
tisere er videnskalnsliks, ikke det at
opbnage oa tilaodegøre
Men ogsaa indensor
det praktiske Liv
og i Forbaldet mellem Menneskene
breder Kritikken sia og sastter sit
men efter snart sagt alle Ting.
Hat der vmret holdt ei Foredrag el
ler en Prasdikem som manske har
arebet Hierterne, iommer gerne en
eller anden med sit men og losg
gser Kritikkens kolde Pnst over det
bele, saa Krasten stünden Ellers ta
les der vel om en Sag eller en Per
son, here-r man oste et as den sure
Kritiks Udfald, som svcekker Inter
essen og tager Velvillien bott·
steralt er Kritiiken paa Færde
og alt rører den ved tned sin kolde
Haand Der tænieski ikke længere san
ledes, som da Vjernson i ,,«Ørnere
det« skrev, at det er godt, at der
er noget, som Lhænaer saa shøjt, at
ikke alle kan naa det. Nu tages alt,
selv det høseste, ned og vendes og
dieses-, bliver lagt paa Kritikkens
Virgtskaal og set paa gennem den-Z
Vriller.
Selvtsølgelig shar Kritikken sin
Betettiaclse
og den traenges paa alle Omraader
og til alle Tider.
Uden Kritik vilde Lioet forsumpe,
nden den vilde alle ildvækster gro
srodig og seit. Derfor har Kritikken
sin store Gerning at gsre som en
rensende Lustning overfor alt det
lumre og vanemcessige og som en
astsensde Syre over sor al Usandhed
og Forvendthed i Tidernes Liv. J
de store Gennembrudstider i Histo
rien har dersor ogsaa Kritikkens Udi
lustnina og dens besieerende Kniv
vwret mindvcrrlsig. Mir-nd som Mar
tin Lutiyer eller som Kristus selv
bar svunget Kritikkens Sen-be som
ingen ansden.
Kritiklen bar sin ngave som
tnaa »uds-res og den kan ikke und
vasres. Men Kritilkem anvendt til
Overmaal og paa urette Sted er en
Fore. Den ligner den reisende Satt-,
som ikke blot borttager Pletter og
Rust, men som, naar den bliver an
vendt Paa nrette Sted, kan ndelcrgs
ae det asdleste og virke drwbende.
Hvor mange ungse Spirer er ikke
visnet under Kritiklens kolde Pust,
og shvor meaet as Interesse og as
Kasrligshed bar den ille drrebti At
lritisere bliver oste anset sor —!
lwad det ogsaa vil give sig lidseensi
de as at vcere — aandelig Overlch
genlyed J Siedet devsor var Kriis
tilken manaen Gang bare Udslaa asi
den Smaalighed, ja Hierteløshed,
som iike havde Evne til at.aner
sende, oa som ikke taalte at no
aet andet end det, som var ens egoi
blev skattet og beundret.
Kritikken
opbygser kniet,
den aiver intet at leve paa oa insj
gen lever as den« As de Wandel-, somi
kun ejer Kritifkens Erne, er bei-!
som der staat Kulde Det gaslder onr
en Mand som Henrik Jbsem Nor
ges siørste lritisske Aand. Og i Hi
starken-S store Gennembruddtider var
det inaenlunde Kritikkem sont var
det vcesentliae Det, som gjorde dis
se Tider til store Tider, var dei,
som de byggede op oa som de aav
Menneskene at leve paa. De Tider,
hvor Kritikken tog overhaand og blev
til Kritiksyge er smaa Tiber.
Links-som de Mennestey som ikke kan
noget andet end kritisere, hvad an
dre ask, er smaa Mennefker.
Er saa ikke vor Tid en kritiksyg
Sid, hvor den meaen Kritik over
alt og alle sordæwer meaet som i
Fred burde vokse og sve sin Mast?
Trcenaeö der saa ikke her til at
vwre paa Vogtl Vi maa laere at
skelne mellem den berettigsede Kritik,
som maa eves i Sandhadens Biene
sie oa den tin-sinksng som ille san
anerkende andre Mennesler dered
Ejendonnneliqihetd da idereö Ger
ning. Og selv om den Kritik, som
san varre sand da beretttget, gælder
dei doa, at den tun skal tjene det
bygaende Arbejde ved at asre Grun
den sri og Lasten ren.
Qm di dersor tnsser at asre en
Jud-satt i M, si vore Hjem og
vor Birkekreds, san lad et ikke blive
blandck de Vol-di og overlegent kriti
ierenda men heller blandt dem, som
hat W M MW til at
W .M W es M.
)
Albckt Len, Minu.
Zinn nieddelt i sjdste ·.lk’nnnnei· a!
Tansteren i al Alertfnsd linr Mi
E. P, Exksndien snnet FIjeinlau zuz:
tu UlndieZizs zllkist Enendlen della
Inn den link-ils .I.l(’s«-ni,1In-d-:« Tisle«i.1:
.8l1«e?i:11n.ss«-et «17'mldt i Gaelnist
.I.lk’innes«stn i Taziene Tra den l-: lt
1-«s. denne« Jordan Kisten llnn Illi
Exsendsen tilnildinniis til nt sith
nan· en nahen Ter, lnmr der im
sannsle Ineaen Trnsk. Fiilqerne klem-I
nnr en nieget slnsrk Furtnlelse Inn
dag Fdrniiddng innntte lian lmldi
Zeitgen, ug dn lian efter Middan
kein np, nar det ret tndeliat at se.
at Mr. Evendssen var langt fra at
viere Del. J Stedet sor at bline oder
til Mandaa efter «Llissteiiitiielse, rei
ste hnn leein sent SøndiIg Esterinids
dag.
Mr. Svendsen lchde daarlig Hals
og noan Feder sra den Tid, til
lmn døde Tor-Zde Listen Torsdan
Formiddag var ljnn en an i Byen
for at varetage derettiitms-Tlltiliq
nenden lllik igen ltjein og laade sin
paa Infan Reiten as Daaen Ter
var oni Efteriniddagen Knindeniøde
i Hitset Eiter at dse srennnede var
gaaet, klagede lsan over Snierter i
Salsen Lassen blev lientet, nien
lian var as den Formen-ing, nt der
var intet «sarligt paa erde Vnrni
Letnonnde blen forokdnset, og Patien
ten blen anbefnlet at holde Eenaen
nasste Dag. lllodt on Vel en Tinte
lenere lwrte Mrs.311eiilseti ler i
Vilsrelset Hnn ilede til Hinslp via
fandt Mr. Zvendsen paa lltnluet nde
of Stand til at sigse andet end: »Im
der, illinr1)«. Faa Minntter efter
Var lian død chgen linr senere er
Plan-eh at Døden var Følge af
,,l)enrt-failnre«.
Begravelsen fand Zted den iøl
nende Mandag under sldr Deltagels
se. Folgende Priester tnlte ved Van
renI Menighedens Prasst Past. Pe
tensen, Samfundetss Fornmnd Past.
N. V. Cl)ristiansen, Past. Petersen
sra Nortl)field, Past. Hossganrd fra
Owntonna og Past. Hansen sra El
lendale.
Mr. Evendsen Var født i lllsted,
Daninarts da koni i TyveaarcsnL
deren til Amerika Hat siden boet
her i Albetst Lea. Han var del tendt
paa disse Egne af nwslen enlsver
og Var lendt inden for Den fort-.
dnnsle Kirke vidensonc, idet ljan iliar
virkset som Lægprcedikant mer eller
mindre de sidste tredive Aar. Han
var for Biden Medlein af den af
i«.-«’-"cnnsnndet valgte Vtxineafkomitin
»der forestanr Jndliegning as not
lVarniessllpparat ved Stolen i Bleir.
»:llfdødes sidste Vidnedbnrd blev af
lngt ved et Møde i et E·olel)ns nn
der Kredsiinødet i Hasell dad; Mr.
Zoendsen sang ved denne Lejliglied
en as sine Yndlingssange Vi sknl
sersøne nt fnn denne Sang ok- sen
de den til Danskeren sor nieste Nr.
Mandag Ästen ester Begravelsen
lnwde vi Mudkitjeneste i Kiesen, -ved
lwilken Leiliglied de tilressende Pras
ster talte Nuds lOrd til os.
Nasste Jendnq og folgende Dage
slal vi igen have Missionsniøde
Priesterne Wilhelmsen sra Kansas
City og Lnnd fra Hntchinson Vil
taki-.
Lordag den Es. licwde Minde
soreninaen sin aarliae Vnzsar til
JEordel sor den sdrventede nye Kir
ke. Foreningen tager hvert Aar
ind ca. 200 a 300 Doll ved den
Leiliglied on det liar vreret en god
Hin-In til at Eine Kirke-Vygnings
sendet.
Mr. P. Volil er for Tiden en
an i Calisornien Misss Dom Chri
stensen sm Del Ren, Col» har vie
ret her i Beng has Slmgtninge on
Venner nogle llger, men er nu at
ter reiste vester paa. Higrhbn
PUNO FOR ZÄLL
We have a high grade piano
tlsat we will sell at a saekiiiee
barg-tin rather than reship. For
full particular-V write to the Bur
gess-Nasls Oompany, 0maha, Neb·
Lock-no If
slls cis-biol- sko
HOIOKIIU
Iet- M of list-s
spøks Ast-diesen alt-s- May
Sko. so sites Mlsmmk
Im pu subv.
RU- k Msshoo
co« Ist-sahs, Wu.
KLlMA BPTER ØNSKEI. g-» :
IM H- lmre Morskab at «
stxm up om Morgenen, shvis ,
lsarc Ue hin- en k;
Print-Donau THE-Js
N Jst Uns-To -I ) RWZM Oljehkktsvder
·’; A If Nenn-H sjkkor og Dir-lde
" Ug; kchnuomisk tjllige.
Suslges alle Vegnc hos paa
ljdeljgo Ilantllpndo
Perfeetion Ole l
gis-er hedste Resultaten ’
? -C«« standard Oil Company
’ (Neb«ssl(u)
"sLJ-; oMAuA
pEIszKeTION
Noahs-Tom- nur-m
s wITH Ivory soap in II
the bathroom you
"VIMXVVVVI
make their own toilets
without your attention. Z
The white Hoating cake ·
is on friendly terms with Z
the Iittle folks from their T
earliest days.
This Iiking of the youngsters
for Ivory soap is the most con
vineing proof of its quality and
purity. For, while
, the youthful minds
may not grasp the mean- ,
ing of «Freedom from
alkali«, «Freedom from
unsaponified oil« and
«99«-10070 pure«, the
youthkul skins are sensjtive
to the slightest deviation
from soap perfection.
can trust the children to Z
(
J
« IvonY soAp IX X-· «
IT FLOÄTS
. M
) . « XD
llil De köbe ekle-« Sælge?
Dei-sum De Imsker at kobe, sælge cllet bytte Ejeus
dom i By ekler paa Land, da Met- vi os korvjsset ow, at vi
Lan være Dem til Tjeneste. Vi hat tlere gunstige Autod
niager i og omkring vcd Blair at byde paa.
Bessg eller tilskriv
Rohinson Realm Blatt-, liebt-.
FULL-DELI
W
Dampskibsbillettcr
til og fra Europa
mkd
Scandinavian-Amkrican Linien
faas has
Danish Luth. Publ. Houfe,
Blaik, Rcbt.
Nye Bøger.
L Lanritsen: Villiclm BitkcdaL 12. Hasfte i Zoriisn
»Daan Mwnd«
Mads Nielien: Vast modig. En Hilsvn til dausk Ung
-dom, 99 Sidcr· Smukt Omslag. ..................
H. P. Hause-n: Sttfindcteu paa Mission-staatsfein. David
kiningstones Liv fortalt for Ungdonnnism 239 Sider.
J Omflag.
Kn nd Gjøru p : Jeremiaå Drama i 4 Akten O.
Forlag. 168 Sidor. Sinukt indbnndet
O. Ric a rd : Ptcrdikcner til KirkeankeQ 1. Del: Binter og
Baar. 2. Del: Sommer og Høsh Vegge Dele inle. til
fammen i solidt fort Vkrlfkbind. .............. - ..... 3.40
DAlell LIMI. PUBL. Musk,
sur-. m
