Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 3, 1915)
Det, der besinnt Ist III Des W Mut-III (Ef. U« I) . Jakobs Raub. Men da de havde hart op at tate, tog Jakob til Okde og fagde: »F Moend, VII-day lus ter mig!« oft-. Ap. G. II, 1;3. M saa vi, at det ved Peter-Z Salt i deet i Jerusalem blev af qjort, at der var ingen Forskcl paa Jiders og Hedningers Abgang til til Frelsen i Kristus, saa der blev Stilhed, og Foksamlingen lyttede til, hvad Barnabas og Paulus hav de at sige om Guds Gerning ved dem blandt Hedningekne. AlligeveL da de havde hsrt op at tale, sog Jakob (den yngre, For standeren for Menigheden i Jeru salem) til Orde. HvorforJ Hatt er saa langt fra at ville modsige, hvad Peter bar jagt, at han fsrst her-oder dette og derpqa stadfæster det ved at henvife til Proseternes Tale desangaaende (V. 16—17, sml Amos 9, 11—12). »Der sprste, vi altscm maa mærke os med Hensyn til Jakobs Tale et, at han intet hat at lasgge til som Frelsesvilkaar eller Lovbudk Hirn sier udtrykkelig: »Da-for mener jeg, at man ifke stal hefvcere dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud.« Men san kommet det, han fak lig vil henstille til Brødrenes Overs vejelfe: ,,men skrive til dem at de siulle afholde sig fra Be: fmittelfe med Afguderne og fka Utugt og fra det sit-alte og fra Blodet.« . Lad os her ftraks bemærke, at naar del paa Da-n«·k hedder »de stulle afholde fig,« da maa dette »stalle« ikke opfattes fom et ,,Skal«, et waud, men simpelthen som Hjælpeudsagnsord for at danne Mit as afholde. Pan Engelsk hedder det ret og flet ,,tl)at then obftain from.« Jakobs Begrundelje vifet ogfaa, at bans Genftilling jkke fkal opfattes spm Lovbud Han figer nemligt »Tbi Moses bar fta gam mel Tid i kwer By Mennesker, fom prædike dam, idet han oplæses hvcr Sol-bat i Synagogerne.« Lukas striver videre: »Da be fluttede Apoftlene og de Ældste til ligemed hele Menigheden at nd vælge nogle Mænd af detes dete og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, som kaldes Bariabbas, og Glas, hvilke Mænd vare anfete kblandt Btsdtene.« Og da de havde fattet denne Be flan, affattede de fslgensde Skti«velfe, fom de valgte Brsdre Milde ovetbringec »An-Mem og de Ældste og Ortdrene bilfe Btfdkene as Gedrän qetne i Anttokia og Syrien og Lili kien. Esterdi vi have hart, at nogle san ere komne fra os, have for Urket eder med Qrd og voldt eders Cjæle Uro uden at have nogen Vefaling fra os, saa have vi, en drckgtiqt foriamlede, Mutte- at vælge nogle May-nd og sende dem Ul eder med vor elstede Bamabas oq Paulus, Mænd, fom have vwet detes Lin for vor Bettes Jesu Qtisti Natur Bi have der-for sendt W og SUCH der ogiaa mundt Vi lægget her færlig Mætke til hvor alvorligt der tages paa denne Sag, Man nsjes ikke med at drsfi if den i Menighedens Forfamling, heller ille med selv at komme til Klarheit i den, end ikke med paa almindelig Bis at gsre Brsdrcsne i Anttokm bekendt med Slutnins ken, man et kommen til i Jerusa lem, nei, man vælget og sendet til srsdtene of Helmingerne i Antio Ika og Syrien og Mlikien« nogle ask sine meft betroede Mænd og gi vek dem en Skrivelse med, faa de Mon- bmäe mundtlig og Mllg M un, Vor-lede- Apost os de W as bete Wenig Uut i Mal-m stiller sie til det T Og endelig: ,Thsi det er den Del kigaands Wirt-J og vor ingen videre Byrde at malægge eder« ofv. Hvilken under-NO hiertelig Aner kenddfe baade af Btjdkene as Hed-» Jüngerne og as Udsendingetne til dem, ved hvem Gud havde gjort. sine underlige Gewinst-r iblandtH dem til FrelM Qg hoicken fast Besinnung —J »den Helligaands og vor«. Hellig-« aandisns Beflutning refereret fikkerti færlig til hans UdgydelTe over Hed-? ningerne, der troede Ordet, de her te af Peter i Kæsarea og lignendel andre Steder, og tyvor kunde Apost lene oig Menigheden i Jerusalem gaa denne Aandens Beflutning imod! Men vi maa sluttelig fpsrget Horn-for saa Jakobs Rand? Ti! Befvarelfe af dette Ists-mä maal skal vi fsrft benvife til, hvad Paul-us skriver i Galaterbrevets ist-. sie Kavkten »Me» da was kam tit; Antiokim traodte jeg op imod hamj for hans aabne Föan tbi dom-! fældt var haa. Tbi Isrend der koth nogle fra Jakobj spiste han sammenj med Hedningerne: men da de kom? til, trak han sig tilbagc og fttlte sigs fka dem af Frygt for dem af Omii stme17en.«' (Lces vjdere sammes Sted.) ; Bette Sted vifet hen til Jakobs-; Standpunkt, men ogfaa til, at des Kristne i Virteligdeden var sri i faaj senkend-c Og havde Peter, Jst des fra Jakob kom, oift sin Frihed, saaj stulde han blevet osed demed. » Det er allsaa Hensyn til, Zwei-; deetne er vante til at se paa medJ Assky — Deltagelse i Maaltider hvor man kunde være udsat for at fpise Wid, der hat-de vceret oft-et til Afguder. Rydelse as Blod eller as Dyt, der var dsd med Blodet i —- Jakob vilde, at Brsdrene af Hedniwgetne fkulde tage, for at de bedre Bunde omgaas hinanden med ASMTTV vg Mkle For san vidt sitnnes det let, at Jakobs Rand gjaldt stedlige og mid Lettidige Fothold. chu Oel ck tlol WMX ul !or11uu, at Afboldelfe km ,,Utugt« ncksvnes samtnen- med Afholdelsc fra Nobel-— sen af Afgudsofferksd og Blod og del Walte; thi Utugt er jo altjd og under alle Omftcrndigheder Sond. Viskop Ratdam iigerz ,,Endelig Skalean (Utugt), Lssagtighed, som af Hedningerne regnedes som noget ganske felvfslgeligt.« Professor Stellhorn lignende: »New-Edelsten af M fjette Bud,s altsaa Synd i sig few, men her; ncwnt, fordi M af Hedniquerne H Almindelighed betragtedes som en ljgegyldig Ding, ja endogsaa som me Tiber som en Del as dekes Gudsss dytkelse.« For pvrigt hat der vætet gjokt alle mulige kassg M at finde Gnmden til, at Untat ncevmä ved Siden af de tre «Adiafora« men judenatlede til nagen bedke Sluts xxå ZZ äå Z l jvitkekige eBnd tan me nævnet ved FSiden of de andre Henstillinger, if otdidetetetMotalbud-altfaa Yikse blandt dem,defa1ste Leute vilde malægge og sanledes itke no get mit Paalæg —- og det med tqges, fordi det var saa almindelig wer-set blandt Mast-gerne Men ellers -—— her gældet det iom werfor flekeandre Stadt-hacken vi ikke for-statt det, M gjr di os ice kluge over det, som site-et staat. Selve Budet et jo klatte not. W - De stakkels Stolen Dette kan med Sandhed siges om begge Stolek i den formede Birke Da Stolesagen i vott Samfund synes at være kommen til et Udvib längs-punkt, kunde jeg have Lyst til at ftemftre nogle Unter desangaw ende. Der fynes at væte nong Mis tænteligheder over, at Trin. Sem· stulde flyttes til Racine, og at den forderedende Afdeling ille burde stilles fra den theologifse Ast-elim osv· Det fynes doe, som om Grun dene for denne Tante lyder fom Spaten man faat fta den, man prjvet at vcelle as Soweing nems Us- »Sls, lad mig dog fove lidi Ins-tm, biet en liden Stand-« og kenn-alt not for de arbejdende M ter i Sankfundet den Gans, at Sko len blev oprettet i Vlair. Tidewe ikiftcty og vi med — vi gaak ikkc længere i Træsko, sont, de fleste af os Jndvandrere hat gjort i sin Tib; vi karer heller ikke med Stude, ej heller lasset vi Ugens Apis ved Tceli lelys eller en ,,Praass«; det vil man ikke name-; men book-for skal da vo re Skoler absolut vedblive at være de samme, sont denltid hat værctk Ei Lys er der ved at opgaa i Hori sonten, nemlig den vedtagne Udgis velfe af et Mgelik Bsmeblud, og det vil san Bewdning for vort Sam fnnd, som vi kan vasre glade ved. — But-de ikke den forenede Kirkc have en tidssvarende Ptcefteskole, samt »Eollege«, lwor vor-e unge kunde faa den Uddannelse, de st ger, samtnen med en fund kristelig Leere? Selvfslgelig, drt butde den have —- Hvorfor et der iao faa af de unge Tanskere paa note egne Skalen da der dog er mange, som imdetek paa Landets Skala-, fas fom Hsjfkoler, Normalsloler (Lck retfkoler), og Universiqu Soo ret er: Fordi der ille gives et tidsi ivaredde Kurs-is for dem i vore Stolen Hvor bliver den konfirmcs redede llngdom of, lom Neuigk derne kan rose Fig af? for intet at iigc om dem, som dich for oldkia met-e at komme i Kirsc, fsr de attei bcekes did. —- Og hvad er Grun dcn? Naar man vil, kan man noi iorstaa Aal-sagen Den forenede Kir ke fpgcr at winge voke unge til at tage, lwad der bydes dem. Det Entom iom de lever i, tænlet i, samt taler og ikriver i, bliver de oldrig oplyst i Guds Ord i. En Til dtaqelse til Eksempel: To Vørn af femme Familie kommer bjem fka femme Sindagsfkole, men for-stel lige Messer-. Moder-en spurgte iaa den ene, hoch hnn bande lækt i Zgndagåsskolen sTavshed,-. Der sptrges arm-, men Bat-net forstod intet af, hvad der blev sagt i Sin dagsskole, Saa udbrnder det an det Born wo Engeljk: »Moder! jeg san fige dig det, for min Laster sattelte as det paa Engelsi,« og foa fortalte Barnet med ftot Be gejstring, lyoad han havde lækt i Sindagsskolen den Dag. Vel at enlelze as Emkdagsstulcs lærerne Esset at asyjaslpse dcnc sonst-e Kran. Heller inte: Under ch, at naar der holdes Engels! Vogt kelfesmsder i stor Stil, man da jin dek en hel Del of de unge, der er Medlemmer og Nadvckgæster i vor-c Milch sont der finde-r, hvad de My tc, eller mente de gjorde; og dem Frafald fro vor Kirce gaat lige ind i Prcesterwkkerne og Lager der-es Bsrn med. Havde de faaet en or dentlig Uddannelfe i Religion paa Engelsl, lom de kunde faa vedlige holdt i vore Kirler, saa blev de al lekfleste af disse unge merkte-r has den forenede Kikke til deres egen og Kirkens Gavn Vil man iaa ikke tilstaa, a: det et pag Tide, vi faar Stolerne mo derniferet en Tille Smule og faat engelst facwel som dansi Betjenjng l Kikkernef Vi moa læte vore vor dende Prckstet Engelss, sah de kan dset og san dkuge det og ille staa og befinde sig Tom en Spurv i Traue dans, naar de kommer samtnen mied Breiten sont kan holde en Tale paa godt Engelsk og tole med Mon dsighed Ilt dette chw files hoi Studentetne, set M tydeligt not det af, at den ene ester den anden gaat paa engelsde Stolen nam- de er hleven lau klage, at de fet, hvad der vil ktM as dem l ZW, og lpad der steil til for at tedde vor Unqdom oq den tote-Jede Kitte. Wen Wre findet de, trodz de-« m Unstrengelseh at det et for sent at M del W at de M, ellet Helden, um at bkive M Talereicnqelsthviideics se fm W l Ade Sa, vjl man most-ende, men Iaa dsr vort kcere Modetsmaal ud, og det can vi daaklig taale at tæntc os, at vort dejlige Modergmaal fkulde gaa til Grunde hetovre has vore Bsrn og Bsknebtm Jst-ge ligt, men sandt, vort demfke Sprog tager vi for en ftor Del med os i vor Grav, da det ikke set nd til, at de unge statt-et der ret meget i de allerfleste Tilfælde, for-di detes Mo detsmaal er det Meler Sprog, og det holder de full-It faa haardt paa, søkn vi gtr pag vott danfke Spros. afaIleWimBthorder et over 12,000 Danstetr. ca. 4,000 Norfkkm Svenskete og Findlandew tilsanrmem og jeg set disse stakkels Mennesker. naar de er meft tilbsjes läge til at oplade der-es Hieries Trans. De er i Sandhed at beklage. Da vor formede Kikke bleo stif tet, ellct da man fsrst begondte at forkynde Guds Ord foF de danfke Jndrwxdkere heranre, tcenkje man ikke paa at lærc dem Spros: man forkyndte Evangeliet For dem i det Spros, de fotstod, og det er der Mening i at Awe ved med, ncmlig at fokkynde Guds Ord for vore- un ge i det Sprog, de kan. Dem, at las-re Bin-neue Dansk i Zindagsskw len eller i en sit-e Ugeks Zerieskole for demed at mein-. at de Lan leere Dimfk nok til at folge med, ·arbejde med, og optage Arbekdct efter os, et Vanvid, akkurat Tom det vilde væte at for-lange at vi, efter at vi kom bei-over og bavde last »100 Ti met i Engeifk«, at vi da skulde kun ye lrrse og forftaa Shakespeareå »Paradise Loft«, den cugelfkc Vi bcL Historie eller lignende. Dct blev os alt For ter kun at forftaa et cnkelt Ord engang imellcm, og vi vilde knart blivis faskdige med den Læsning. Saa er vi vist vaa det rene med bvod der ttcrngcs til, og Ewad der mcm skakfes til Mit-. Vi kommt-r da til Sptrgsmoalet om. hvad vi kan og maa gste Ten forenede Kjrke Im w Efo ’ ler. Samfundet figer, at de: bar lobt Luther Colle-ge i Nachts-. Tet kunde med rette figes, at Lu tlper Coilege blev givet til Zamfuw det, da det fik det Her en FierdedeL ja mindre end en Zierde-del, as hvad det mligt og rede-list var værd imellem Brødkez og do Taa de 354 er givet og 1,j bemlt, saa er der 3 inwd l lau de tre man vel bavef Ret. lByggegkunden er met-e Daer nu, end hvad Santsuudet betalte For de: bele). Men Stolen san da jllc qøre bed, at den er vxeven unsbmgt og modarbejdet as en Tel of Zum fundeiz den bar før Immer botan ceke san nogenlunde « lan der ozx laa mdnu. naat der bljiser truttex i alle Zelet — Eaa Zur Luther College kostet Samsuudex imqle Tit finde, wen der sichs incet mu, lwad Dana College hat kostet Instinkt det. —- Der siges heller intet em at Luther Eollege er meget bedre udswket, vel vedligeholdt baade in de og udse, i alt Feld bedre end dengang Zamendet modwg der for intet at fiae om del qode Rygte og den Statt-Ue Stolen hat i Om egnen. Mange- as de Studenten sont der er bleven nndewisi. holder pel ltnnede og anlvarsfulde Stillinger. endda der et ikakp Konkurrenre der i de Feg, kwori der underviftes; san dens Studenter var, og er, eitel spurgte baade inden« og udenan. Ulllge er Eiendommm fault-des be liqgende, at den fra Tid til enden stiget i Værdi. Slm er der den ann deliqe og morallke Viel-eing, im Skalen hat haft pag Gebetne-, iom et wurderlig. Bett-set fra, hvad Dann og Lu ther College hat kostet South-ON lqd as nu I«e, lwilfe Fordele der et ved at have Trin. Medium samt den fotbetedende Abels-Ia l splair tllet Mariae ) Vt’1!.l-.J(’ll«.U’DI 1. Darm Colle-ge liaaek i en lillc Landsbe Jan m. 3000 sOmtmxt foa dad, sont den lon ver-re oq end-: da kaldcss Wende-. stnt Vlaik bark to Jernlmncsr. er der doq daarlkq Togforbindclfe der-til, saa tilrejsons de som oftcsst maa vente et eller endet Sted, for de komme-.- dertiL Der er inqen Anledning for noget opbyggeligt for Studenteme adm for Skalen, hverken i det kultukelle ellet nandeligeU 2. Luther College ligget i csn Bn paa 45,000 Jndbyggete. Der er faa at füge Timeforbindelie med Mil tvaukee, Kennst-a og Ehicago paa to jJeknbanelinier og to elektriske Li knier samt god og hurtig Stil-Fior ;bindelse med Michigan oq Starb-) Jerne Der et en god Anledning til Ikultukel og aandelig Udvillinsg uden Ifor Stolen, baade i Mne samt »chicago, Milwautee og Kenofhm ihvortil der er god Silqu "b) Arbeit-e for Man l. M. Ille tilveifende man reife hie-n W ellet andre Stedet vatttfaavcklinnetckbejdei 2. Raciue De Mesij Studen M- tot-I um risse- M de her ou ital We, san blive her M faa wild-met Urbejde i dere« Fette vg spüre ReifMM· Der gM its-d Anledninq for Studenterne tät at tjene ljdt igennem Stolmret til Hjaslp til del-es Ophold, og det lau jtke nægte5, at '«man hjælper en bedst, naat man hjælper en til ct hjælpe fig fett-A Studente-me vil da kunne betale Stolen, hvad de skylder og itte komme i ltvsvakig Gekld. Mange Zuldenter, iom ellers moattie holde op as tkonomisle Grunde, vil scta kunne fort-ferne og flere vil jage fat, fom ellcris slct ikte vilde saa begyndt c) Zacultetetx l. Dana Eollege er nsdvendigs vis indsttænlet til to eller tte Pro fessor-er i den theologiske Afdeling. Der gives tagen Anledning til at faa dygtige theologier Læteke til at give en Tel af der-es Tid til Un dewisning visfe Time-r om Ugm J den sordckedende Afdeling et man ligelcdcs jndstrænket til faa fuldtids Daten-, og hat itke iaa nmnge at vcclge imellen1, naar man sta! inne tin Lasters lzimelcrret lan man bellst ikke saa vcl Faa). 2. Luther Colle-ge kan have lam ntso Lasterbjaslp. fom nu hatt-es i Bleir, med Hjaslp sra gode theolo gistks Fakumvnd im Milwautee og Chimigo vissc Timer om Ugm Her kommer den gode Forbindelse mcd Storbyetne os til gede. Dei er en selvbevist Tjng. at jo here Pro fessorcr en Student kommer i Be rksriikg med, desto bedre blinkt Uds dannetfekt Zette, at dele den theolo gifte Uddnnnelse asbcrngcsk as to el lck tkcs PRINT som dgfoa hat« ans dre Fakt, » TM, Tom det v"lttlds.· vir us. Lad mjg der Eige, at naor jm tmr var-veget, at vore theologiske Lastetrasftcr but-de forstcrrkes sog lau let blive det ved at have Se nsptmrjet beliggende i Racine, saa or det ittc for at kritiserc vore theo togiste Last-etc i Blaitc De bar gfort et start Arbisjdix og dtsres Pladset tut maafte ittc san let fyldes for den Lin, de faar. M Inn-me um« lxlnmssö I den Urbmsdmms :Ilsdi-tmm, sum but-de form-muss til mmdft MS Aar, scm sum fon- dct cr tin-list J Nocinc er der Lcjligbcsd tii at fna Lin-et Ssjaslis i de fortwdne Feig, som man ikke Bunde holde Fuldtidslærek for. di Esudagsskolesslrbejdet I. Man-. stlge Aarsbeketnins gen var der 89 Ssndagsskolcbstu i den danske Kitke i Blair i Aaret 1914. Altkaa ikce megen Anledning for Studentetne til at omgaas Vttn i Ssndagsskolen Og her tigger dog Hannielighedm til vor Kitteö Frem 1id. Man findt-Hunnen at Dvelse gsr Mein-h men femme Øoelse maa vækc under en Meiter. Z. Raune. De im Menjqdedet i Racjne havde i Anker 1914 674 Born i Sindaqsikolektm altfaa qodt TI-§ Gange saa mänge iom i Blau-. Der give-z da god Anledning for de theologiike Smdentet til under Opfny at omgaaj Ost-neue, og dset et en of de Ding, man itte last-et til Gævns lzvetcen fra Bogen eller M Swlchænkem der maa Øvelfc til. Lcjlkgycd sur sluocuusmc m at hørc og mit-: l. Blajr Ec» Meiugi)cd, sont cr des-M of viere Etudcntkm almmdcs liguiszs, end Menighcdscncdlennnet Man MO, at »de: name slsvcsr«, og dct Lan heller ifke nasgtes her. Der et jo de forskelljge Fort-mager paa Stolen, hvor de hat Lejltgthd til at sue jig paa hvekandte, men de: er ille not. Der jindes vel nasppcs 1000 Danikete i Plain-, og en Del of dem er Afholdsfolt, baade fka Drit, Arbede og Gudö Ord. Me ujghedstallet i Blase et 322, vel not en hel Del Studentens ibekegs net, fotuden ca. 200 Studenter paa Stolen iVintertetminen. Ungdomss foteningen er lille, Kikte og Kot fanq itke statt endet, end hvad der er paa Skalen. De Menigheder, fotn findes i Nabolaget, et enden saa milgænqeliqe ellet ogsaa fes de iaa siebent, at de kncw sendet txt-er andre. —- Juqen indfsrte Tale-met af nogen Betydning. 2. Rqeine Alt, hvad der er paa Dann Kollege vil man have paa Luther College samt Abgang til ftlgmde: En Mission-matt paq over 12,000 Mitm, site danfke Me Medet af vott Mund med et samtet Untat as 1422 Wlaumer. samt hundred-r us Met, sum gmisirkeudmdogatmeskeds lanmek —- 8 Wie- M W —- sive IM- pI Wint . - As Its AMICI-TO IXPOSITIOI , » -..«.. « International Fodcr - Molle pender to Cents Pr. Bushcl —- to ContiJ —-— for at male Fo dct nied en International Fodcr-Møllc. Von-Un deran din Profit paa folgende Monde: Un Norm-del af Korn fodet til Kreatur-ist ·"parct. Alt Gab-Mel spare-L Timcr ai din Tid sparei. Sind-c sog Nriics farbige til Marked i ilero Umer mindrcl Iid Mete- Mwlk af Ksetne. Mai-e dllrlsojdc ai Heftcnc Mcd en International FodcrsMiHllc forssaf dig en Mogul cl lct Titan OlivDrivlraiiiiliaflinr, drovct med billig Flcrosnm Ten no skonokmile Triislrxiit minailet Malaingsslldgifter og .le andcst Maslinarbcsjdc paa Karmen V Tom-n International Fahrt-Maus isr liwcicslt konstmcrct for at male Majsss paa Kollka Tor csr tro Blatt-elfen med si, 8 og l« Tonkunser Etiwk Tun-c C er icr at male fniaat Korn, saasom Haare, Hiipdiy aislallet Meiss, etc» on er latwt i G oa 8 Jammer-: Ztakrrlset Tinte T or an Mall for tniizi llialn:nq, Jackain Mais i Damit-m FlaiiibKarn i Klas» ists-, m irrmbrinaes i 8 og 10 Jammers Stern-liest Vidcsre Oolusninacr anaaacsnch alle Punkt-r i International FodcksMsllcr oa J H C Osljc-Trivfraiiijlliaslimsr give-I i Einma· beim-, fvni isi mcd Zorn-Felle vil Lende Zkriv vitcr dem latet-national Ame-let can-pay at Americ Mut-öd CHICÄCO USÄ cis-si- MI M M cost-I- Is W POMJMGMRMNVWW JulcsDcklanmtioncr. Fxcsnuc Ilamang m »Juk-?cslk:nn: zw« er sm farbsz Jndkmldct er i Aar: En Velsati(1.1t.110, H Etnkfcr at dekla mem 4 Tiaivgcn og en Jitlisfortirlljnzx Iik Onla--:—n:n—.«1. Wir Tut er som fasdxnmhgz Enkcltcscsmmlar 10 Cum-J, 15 CH. sor 8100 Innmten med do 4 Iidliqcrc Aar-gamku « altiua 5 Eorskcslligc Oxf tor - — 25 Ecntåx Er tilfmrcnde enge-H Oasfnh sont tillige indckmlder isn Tcl Julesmtgcs nwd Musik til, »dann-: as Ohio Zumde san-L- ogsaa Das Lager Brig 5 Ccntg pr. Eff» SIij m- 1»» Essen-pmrek. Dnnish Luthetqn Publiihing Haufe, Plain Nebraska Oxu .-4-44« .-,..4-« .--4-- .-.-.4-«-0------44- -1«4,s« Jst-.- LIU m LUKMIMUMNW S. P. Long’s Sermons. The tin-at usw-pel. Sen-minnt un Uns Most-pl uf Uns (·lsur(«ls Tit-«- ... . Ntst 2.50 The Eltern-It Eplstlk Sonn-»u- un Un- Epjstlwi us Un- churtsls Yes-»s. -. N(«t.2.50 Prophetlc Pest-sc Sen-ums on the- Eiscnuch seh-trinkt ui Tritt-« fmm this pruphests uf Un- nlsl Tos ktament.. Xe«t.2.00 Preisun- 10 siegt tlys uml· ij Zur-nur« un selected «l"-«xts. . .. Net. 35 cu lMleH LUTH PUBL Hollle Wis, ABBE-SEND OIOMUMOMUMOWJIMOMOMUUI MKMKMIMKWIMIMKMPMKIO D.s—-MJMJMJWUMJMIMIU dcsr. til at være med i godc Zang lok, foruden de, lom havcs paa Sto len. Tesforudcn et der 3 gode en gclske lutherske Mrlek i klimmt-, 4 gode tysle lutheksle Menighcder l mcd tysk og engelsl Mudgtjcsncsth hvet Sindag. Vglaa lsnaa Menigs heder ellet Prædjkestedcr nasr vcd Racine samt god Abgang til Meinig hederne l Milwaukec, Kenofha og Thier-go Nogle hat den Mening, at Stu dentetne burde faa den Øvelle i de Mwigheder, hvor de holder Zerle stole. Men der hat vi igen den smwke Udvikling, sont en Eenmands Leere strer til. Tillige et det saa sauste kort en Tib, at Studenterne holder Feriestole, og ofte var det godt, om Presterne lunde og vildc læke noqet as Studentetne i den Retning l Siedet for det ontvendte. Wirte Meister hsrer like til Sjældenhedeme i Mariae, (det gl« sei endet-lau indfsdte Talentey oq fee-läg et der god Abgang til lau bmme l leauler. der lex Studenterne Falk i alle Mllinqet l Livet og im Leich hedtllatstudetedemestcht er hell fromm-de lot sacht-thue l de forlselllqe Oele If W,-W de vil blbe Mat ch un der M W oq sei dsu msd W M M II M f« II ich- m de fom kaldcsr Taktik-n unt at flytte Trin. Zorn. til Nacjne Taabeligl)csd, hat gjort dcst mkd Netto Naak vi ital vcrre askligcy san vi faa lasgge Amte-ne i Siedet og sigc: »Vi, den forencde Kirkch Imr gjort vott Ar befde saa qodt, at der ikse san for bedtcss, lad det visdblive at gaa i femme Dur-W Det indrscntnes, at Dann Col lege’s Historie er fyldt med soft bare Ekspekimenter. og hvokfokf Fordi den forenede Mrke absolut vil ovcrbevises om Umulighodet, som de andre Mrkefamfund for len gc siden beqyndte at Endre, neinlig at vogte de imqa Fr-, som »ed lnqdes i deres Markte-, Tom blev bebte, at renie og vande Jordbuns den, san Frtet kunde vokse til Hi stens Tid kommer. og dette bar den smnede Akte spriij sog gjr entmu, oq synes at ville blive ved W. Dei W mig, fom om del et Dann Toll-ge og vott Kirkefmnfund, der irr-user til Nedninq, oq at Winssbaaden et Luther Selbst i W· Sau vil jeg sum Chor pas Ostsimaaleix »Und W hat bei for Rot-lagst si M titu. Sem. til W, see-e IN »Und Wirst Ists ts