Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, November 03, 1915, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Det, der besinnt
Ist III Des W Mut-III
(Ef. U« I) .
Jakobs Raub.
Men da de havde hart op
at tate, tog Jakob til Okde og
fagde: »F Moend, VII-day lus
ter mig!« oft-. Ap. G. II, 1;3.
M saa vi, at det ved Peter-Z
Salt i deet i Jerusalem blev af
qjort, at der var ingen Forskcl paa
Jiders og Hedningers Abgang til
til Frelsen i Kristus, saa der blev
Stilhed, og Foksamlingen lyttede
til, hvad Barnabas og Paulus hav
de at sige om Guds Gerning ved
dem blandt Hedningekne.
AlligeveL da de havde hsrt op
at tale, sog Jakob (den yngre, For
standeren for Menigheden i Jeru
salem) til Orde. HvorforJ
Hatt er saa langt fra at ville
modsige, hvad Peter bar jagt, at
han fsrst her-oder dette og derpqa
stadfæster det ved at henvife til
Proseternes Tale desangaaende (V.
16—17, sml Amos 9, 11—12).
»Der sprste, vi altscm maa mærke
os med Hensyn til Jakobs Tale
et, at han intet hat at lasgge til
som Frelsesvilkaar eller
Lovbudk Hirn sier udtrykkelig:
»Da-for mener jeg, at man ifke
stal hefvcere dem af Hedningerne,
som omvende sig til Gud.«
Men san kommet det, han fak
lig vil henstille til Brødrenes Overs
vejelfe: ,,men skrive til dem
at de siulle afholde sig fra Be:
fmittelfe med Afguderne og fka
Utugt og fra det sit-alte og fra
Blodet.« .
Lad os her ftraks bemærke, at
naar del paa Da-n«·k hedder »de
stulle afholde fig,« da maa dette
»stalle« ikke opfattes fom et ,,Skal«,
et waud, men simpelthen som
Hjælpeudsagnsord for at danne
Mit as afholde. Pan Engelsk
hedder det ret og flet ,,tl)at then
obftain from.«
Jakobs Begrundelje vifet
ogfaa, at bans Genftilling jkke fkal
opfattes spm Lovbud Han figer
nemligt »Tbi Moses bar fta gam
mel Tid i kwer By Mennesker, fom
prædike dam, idet han oplæses hvcr
Sol-bat i Synagogerne.«
Lukas striver videre: »Da be
fluttede Apoftlene og de Ældste til
ligemed hele Menigheden at nd
vælge nogle Mænd af detes dete
og sende dem til Antiokia tillige
med Paulus og Barnabas, nemlig
Judas, som kaldes Bariabbas, og
Glas, hvilke Mænd vare anfete
kblandt Btsdtene.«
Og da de havde fattet denne Be
flan, affattede de fslgensde
Skti«velfe, fom de valgte Brsdre
Milde ovetbringec
»An-Mem og de Ældste og
Ortdrene bilfe Btfdkene as Gedrän
qetne i Anttokia og Syrien og Lili
kien. Esterdi vi have hart, at nogle
san ere komne fra os, have for
Urket eder med Qrd og voldt eders
Cjæle Uro uden at have nogen
Vefaling fra os, saa have vi, en
drckgtiqt foriamlede, Mutte- at
vælge nogle May-nd og sende dem
Ul eder med vor elstede Bamabas
oq Paulus, Mænd, fom have vwet
detes Lin for vor Bettes Jesu
Qtisti Natur Bi have der-for sendt
W og SUCH der ogiaa mundt
Vi lægget her færlig Mætke til
hvor alvorligt der tages paa denne
Sag, Man nsjes ikke med at drsfi
if den i Menighedens Forfamling,
heller ille med selv at komme til
Klarheit i den, end ikke med paa
almindelig Bis at gsre Brsdrcsne
i Anttokm bekendt med Slutnins
ken, man et kommen til i Jerusa
lem, nei, man vælget og sendet til
srsdtene of Helmingerne i Antio
Ika og Syrien og Mlikien« nogle
ask sine meft betroede Mænd og gi
vek dem en Skrivelse med, faa de
Mon- bmäe mundtlig og Mllg
M un, Vor-lede- Apost
os de W as bete Wenig
Uut i Mal-m stiller sie til det
T
Og endelig: ,Thsi det er den Del
kigaands Wirt-J og vor ingen
videre Byrde at malægge eder« ofv.
Hvilken under-NO hiertelig Aner
kenddfe baade af Btjdkene as Hed-»
Jüngerne og as Udsendingetne til
dem, ved hvem Gud havde gjort.
sine underlige Gewinst-r iblandtH
dem til FrelM
Qg hoicken fast Besinnung —J
»den Helligaands og vor«. Hellig-«
aandisns Beflutning refereret fikkerti
færlig til hans UdgydelTe over Hed-?
ningerne, der troede Ordet, de her
te af Peter i Kæsarea og lignendel
andre Steder, og tyvor kunde Apost
lene oig Menigheden i Jerusalem
gaa denne Aandens Beflutning
imod!
Men vi maa sluttelig fpsrget
Horn-for saa Jakobs Rand?
Ti! Befvarelfe af dette Ists-mä
maal skal vi fsrft benvife til, hvad
Paul-us skriver i Galaterbrevets ist-.
sie Kavkten »Me» da was kam tit;
Antiokim traodte jeg op imod hamj
for hans aabne Föan tbi dom-!
fældt var haa. Tbi Isrend der koth
nogle fra Jakobj spiste han sammenj
med Hedningerne: men da de kom?
til, trak han sig tilbagc og fttlte sigs
fka dem af Frygt for dem af Omii
stme17en.«' (Lces vjdere sammes
Sted.) ;
Bette Sted vifet hen til Jakobs-;
Standpunkt, men ogfaa til, at des
Kristne i Virteligdeden var sri i faaj
senkend-c Og havde Peter, Jst des
fra Jakob kom, oift sin Frihed, saaj
stulde han blevet osed demed. »
Det er allsaa Hensyn til, Zwei-;
deetne er vante til at se paa medJ
Assky — Deltagelse i Maaltider
hvor man kunde være udsat for at
fpise Wid, der hat-de vceret oft-et
til Afguder. Rydelse as Blod eller
as Dyt, der var dsd med Blodet
i —- Jakob vilde, at Brsdrene af
Hedniwgetne fkulde tage, for at de
bedre Bunde omgaas hinanden med
ASMTTV vg Mkle
For san vidt sitnnes det let, at
Jakobs Rand gjaldt stedlige og mid
Lettidige Fothold.
chu Oel ck tlol WMX ul !or11uu,
at Afboldelfe km ,,Utugt« ncksvnes
samtnen- med Afholdelsc fra Nobel-—
sen af Afgudsofferksd og Blod og
del Walte; thi Utugt er jo altjd
og under alle Omftcrndigheder
Sond.
Viskop Ratdam iigerz ,,Endelig
Skalean (Utugt), Lssagtighed,
som af Hedningerne regnedes som
noget ganske felvfslgeligt.«
Professor Stellhorn lignende:
»New-Edelsten af M fjette Bud,s
altsaa Synd i sig few, men her;
ncwnt, fordi M af Hedniquerne H
Almindelighed betragtedes som en
ljgegyldig Ding, ja endogsaa som
me Tiber som en Del as dekes Gudsss
dytkelse.«
For pvrigt hat der vætet gjokt
alle mulige kassg M at finde
Gnmden til, at Untat ncevmä ved
Siden af de tre «Adiafora« men
judenatlede til nagen bedke Sluts
xxå
ZZ
äå
Z
l
jvitkekige eBnd tan me nævnet ved
FSiden of de andre Henstillinger,
if otdidetetetMotalbud-altfaa
Yikse blandt dem,defa1ste Leute
vilde malægge og sanledes itke no
get mit Paalæg —- og det med
tqges, fordi det var saa almindelig
wer-set blandt Mast-gerne
Men ellers -—— her gældet det iom
werfor flekeandre Stadt-hacken
vi ikke for-statt det, M gjr di os
ice kluge over det, som site-et staat.
Selve Budet et jo klatte not.
W -
De stakkels Stolen
Dette kan med Sandhed siges
om begge Stolek i den formede
Birke
Da Stolesagen i vott Samfund
synes at være kommen til et Udvib
längs-punkt, kunde jeg have Lyst til
at ftemftre nogle Unter desangaw
ende.
Der fynes at væte nong Mis
tænteligheder over, at Trin. Sem·
stulde flyttes til Racine, og at den
forderedende Afdeling ille burde
stilles fra den theologifse Ast-elim
osv· Det fynes doe, som om Grun
dene for denne Tante lyder fom
Spaten man faat fta den, man
prjvet at vcelle as Soweing nems
Us- »Sls, lad mig dog fove lidi
Ins-tm, biet en liden Stand-« og
kenn-alt not for de arbejdende M
ter i Sankfundet den Gans, at Sko
len blev oprettet i Vlair. Tidewe
ikiftcty og vi med — vi gaak ikkc
længere i Træsko, sont, de fleste af
os Jndvandrere hat gjort i sin Tib;
vi karer heller ikke med Stude, ej
heller lasset vi Ugens Apis ved Tceli
lelys eller en ,,Praass«; det vil man
ikke name-; men book-for skal da vo
re Skoler absolut vedblive at være
de samme, sont denltid hat værctk
Ei Lys er der ved at opgaa i Hori
sonten, nemlig den vedtagne Udgis
velfe af et Mgelik Bsmeblud, og
det vil san Bewdning for vort Sam
fnnd, som vi kan vasre glade ved.
— But-de ikke den forenede Kirkc
have en tidssvarende Ptcefteskole,
samt »Eollege«, lwor vor-e unge
kunde faa den Uddannelse, de st
ger, samtnen med en fund kristelig
Leere? Selvfslgelig, drt butde den
have —- Hvorfor et der iao faa af
de unge Tanskere paa note egne
Skalen da der dog er mange, som
imdetek paa Landets Skala-, fas
fom Hsjfkoler, Normalsloler (Lck
retfkoler), og Universiqu Soo
ret er: Fordi der ille gives et tidsi
ivaredde Kurs-is for dem i vore
Stolen Hvor bliver den konfirmcs
redede llngdom of, lom Neuigk
derne kan rose Fig af? for intet at
iigc om dem, som dich for oldkia
met-e at komme i Kirsc, fsr de attei
bcekes did. —- Og hvad er Grun
dcn? Naar man vil, kan man noi
iorstaa Aal-sagen Den forenede Kir
ke fpgcr at winge voke unge til at
tage, lwad der bydes dem. Det
Entom iom de lever i, tænlet i,
samt taler og ikriver i, bliver de
oldrig oplyst i Guds Ord i. En Til
dtaqelse til Eksempel: To Vørn af
femme Familie kommer bjem fka
femme Sindagsfkole, men for-stel
lige Messer-. Moder-en spurgte iaa
den ene, hoch hnn bande lækt i
Zgndagåsskolen sTavshed,-. Der
sptrges arm-, men Bat-net forstod
intet af, hvad der blev sagt i Sin
dagsskole, Saa udbrnder det an
det Born wo Engeljk: »Moder!
jeg san fige dig det, for min Laster
sattelte as det paa Engelsi,« og
foa fortalte Barnet med ftot Be
gejstring, lyoad han havde lækt i
Sindagsskolen den Dag.
Vel at enlelze as Emkdagsstulcs
lærerne Esset at asyjaslpse dcnc
sonst-e Kran. Heller inte: Under ch,
at naar der holdes Engels! Vogt
kelfesmsder i stor Stil, man da jin
dek en hel Del of de unge, der er
Medlemmer og Nadvckgæster i vor-c
Milch sont der finde-r, hvad de My
tc, eller mente de gjorde; og dem
Frafald fro vor Kirce gaat lige ind
i Prcesterwkkerne og Lager der-es
Bsrn med. Havde de faaet en or
dentlig Uddannelfe i Religion paa
Engelsl, lom de kunde faa vedlige
holdt i vore Kirler, saa blev de al
lekfleste af disse unge merkte-r has
den forenede Kikke til deres egen
og Kirkens Gavn
Vil man iaa ikke tilstaa, a: det
et pag Tide, vi faar Stolerne mo
derniferet en Tille Smule og faat
engelst facwel som dansi Betjenjng
l Kikkernef Vi moa læte vore vor
dende Prckstet Engelss, sah de kan
dset og san dkuge det og ille staa og
befinde sig Tom en Spurv i Traue
dans, naar de kommer samtnen mied
Breiten sont kan holde en Tale
paa godt Engelsk og tole med Mon
dsighed Ilt dette chw files hoi
Studentetne, set M tydeligt not det
af, at den ene ester den anden gaat
paa engelsde Stolen nam- de er
hleven lau klage, at de fet, hvad
der vil ktM as dem l ZW,
og lpad der steil til for at tedde
vor Unqdom oq den tote-Jede Kitte.
Wen Wre findet de, trodz de-«
m Unstrengelseh at det et for
sent at M del W at de
M, ellet Helden, um at bkive
M Talereicnqelsthviideics
se fm W l Ade
Sa, vjl man most-ende, men Iaa
dsr vort kcere Modetsmaal ud, og
det can vi daaklig taale at tæntc
os, at vort dejlige Modergmaal
fkulde gaa til Grunde hetovre has
vore Bsrn og Bsknebtm Jst-ge
ligt, men sandt, vort demfke Sprog
tager vi for en ftor Del med os i
vor Grav, da det ikke set nd til, at
de unge statt-et der ret meget i de
allerfleste Tilfælde, for-di detes Mo
detsmaal er det Meler Sprog, og
det holder de full-It faa haardt paa,
søkn vi gtr pag vott danfke Spros.
afaIleWimBthorder
et over 12,000 Danstetr. ca. 4,000
Norfkkm Svenskete og Findlandew
tilsanrmem og jeg set disse stakkels
Mennesker. naar de er meft tilbsjes
läge til at oplade der-es Hieries
Trans.
De er i Sandhed at beklage.
Da vor formede Kikke bleo stif
tet, ellct da man fsrst begondte at
forkynde Guds Ord foF de danfke
Jndrwxdkere heranre, tcenkje man
ikke paa at lærc dem Spros: man
forkyndte Evangeliet For dem i det
Spros, de fotstod, og det er der
Mening i at Awe ved med, ncmlig
at fokkynde Guds Ord for vore- un
ge i det Sprog, de kan. Dem, at
las-re Bin-neue Dansk i Zindagsskw
len eller i en sit-e Ugeks Zerieskole
for demed at mein-. at de Lan leere
Dimfk nok til at folge med, ·arbejde
med, og optage Arbekdct efter os,
et Vanvid, akkurat Tom det vilde
væte at for-lange at vi, efter at vi
kom bei-over og bavde last »100 Ti
met i Engeifk«, at vi da skulde kun
ye lrrse og forftaa Shakespeareå
»Paradise Loft«, den cugelfkc Vi
bcL Historie eller lignende. Dct blev
os alt For ter kun at forftaa et
cnkelt Ord engang imellcm, og vi
vilde knart blivis faskdige med den
Læsning.
Saa er vi vist vaa det rene med
bvod der ttcrngcs til, og Ewad der
mcm skakfes til Mit-. Vi kommt-r
da til Sptrgsmoalet om. hvad vi
kan og maa gste
Ten forenede Kjrke Im w Efo ’
ler. Samfundet figer, at de: bar
lobt Luther Colle-ge i Nachts-.
Tet kunde med rette figes, at Lu
tlper Coilege blev givet til Zamfuw
det, da det fik det Her en FierdedeL
ja mindre end en Zierde-del, as hvad
det mligt og rede-list var værd
imellem Brødkez og do Taa de 354
er givet og 1,j bemlt, saa er der
3 inwd l lau de tre man vel bavef
Ret. lByggegkunden er met-e Daer
nu, end hvad Santsuudet betalte For
de: bele). Men Stolen san da jllc
qøre bed, at den er vxeven unsbmgt
og modarbejdet as en Tel of Zum
fundeiz den bar før Immer botan
ceke san nogenlunde « lan der ozx
laa mdnu. naat der bljiser truttex
i alle Zelet — Eaa Zur Luther
College kostet Samsuudex imqle Tit
finde, wen der sichs incet mu, lwad
Dana College hat kostet Instinkt
det. —- Der siges heller intet em
at Luther Eollege er meget bedre
udswket, vel vedligeholdt baade in
de og udse, i alt Feld bedre end
dengang Zamendet modwg der
for intet at fiae om del qode Rygte
og den Statt-Ue Stolen hat i Om
egnen. Mange- as de Studenten sont
der er bleven nndewisi. holder pel
ltnnede og anlvarsfulde Stillinger.
endda der et ikakp Konkurrenre der
i de Feg, kwori der underviftes; san
dens Studenter var, og er, eitel
spurgte baade inden« og udenan.
Ulllge er Eiendommm fault-des be
liqgende, at den fra Tid til enden
stiget i Værdi. Slm er der den ann
deliqe og morallke Viel-eing, im
Skalen hat haft pag Gebetne-, iom
et wurderlig.
Bett-set fra, hvad Dann og Lu
ther College hat kostet South-ON
lqd as nu I«e, lwilfe Fordele der
et ved at have Trin. Medium
samt den fotbetedende Abels-Ia l
splair tllet Mariae
) Vt’1!.l-.J(’ll«.U’DI
1. Darm Colle-ge liaaek i en lillc
Landsbe Jan m. 3000 sOmtmxt
foa dad, sont den lon ver-re oq end-:
da kaldcss Wende-. stnt Vlaik bark
to Jernlmncsr. er der doq daarlkq
Togforbindclfe der-til, saa tilrejsons
de som oftcsst maa vente et eller
endet Sted, for de komme-.- dertiL
Der er inqen Anledning for noget
opbyggeligt for Studenteme adm
for Skalen, hverken i det kultukelle
ellet nandeligeU
2. Luther College ligget i csn Bn
paa 45,000 Jndbyggete. Der er faa
at füge Timeforbindelie med Mil
tvaukee, Kennst-a og Ehicago paa to
jJeknbanelinier og to elektriske Li
knier samt god og hurtig Stil-Fior
;bindelse med Michigan oq Starb-)
Jerne Der et en god Anledning til
Ikultukel og aandelig Udvillinsg uden
Ifor Stolen, baade i Mne samt
»chicago, Milwautee og Kenofhm
ihvortil der er god Silqu
"b) Arbeit-e for Man
l. M. Ille tilveifende man
reife hie-n W ellet andre Stedet
vatttfaavcklinnetckbejdei
2. Raciue De Mesij Studen
M- tot-I um risse- M de her ou
ital We, san blive her M faa
wild-met Urbejde i dere« Fette vg
spüre ReifMM· Der gM its-d
Anledninq for Studenterne tät at
tjene ljdt igennem Stolmret til
Hjaslp til del-es Ophold, og det lau
jtke nægte5, at '«man hjælper en
bedst, naat man hjælper en til ct
hjælpe fig fett-A Studente-me vil
da kunne betale Stolen, hvad de
skylder og itte komme i ltvsvakig
Gekld. Mange Zuldenter, iom ellers
moattie holde op as tkonomisle
Grunde, vil scta kunne fort-ferne
og flere vil jage fat, fom ellcris
slct ikte vilde saa begyndt
c) Zacultetetx
l. Dana Eollege er nsdvendigs
vis indsttænlet til to eller tte Pro
fessor-er i den theologiske Afdeling.
Der gives tagen Anledning til at
faa dygtige theologier Læteke til
at give en Tel af der-es Tid til Un
dewisning visfe Time-r om Ugm
J den sordckedende Afdeling et
man ligelcdcs jndstrænket til faa
fuldtids Daten-, og hat itke iaa
nmnge at vcclge imellen1, naar man
sta! inne tin Lasters lzimelcrret
lan man bellst ikke saa vcl Faa).
2. Luther Colle-ge kan have lam
ntso Lasterbjaslp. fom nu hatt-es i
Bleir, med Hjaslp sra gode theolo
gistks Fakumvnd im Milwautee og
Chimigo vissc Timer om Ugm Her
kommer den gode Forbindelse mcd
Storbyetne os til gede. Dei er en
selvbevist Tjng. at jo here Pro
fessorcr en Student kommer i Be
rksriikg med, desto bedre blinkt Uds
dannetfekt Zette, at dele den theolo
gifte Uddnnnelse asbcrngcsk as to el
lck tkcs PRINT som dgfoa hat« ans
dre Fakt, » TM, Tom det v"lttlds.· vir
us. Lad mjg der Eige, at naor jm
tmr var-veget, at vore theologiske
Lastetrasftcr but-de forstcrrkes sog
lau let blive det ved at have Se
nsptmrjet beliggende i Racine, saa
or det ittc for at kritiserc vore theo
togiste Last-etc i Blaitc De bar gfort
et start Arbisjdix og dtsres Pladset
tut maafte ittc san let fyldes for
den Lin, de faar.
M Inn-me um« lxlnmssö I den
Urbmsdmms :Ilsdi-tmm, sum but-de
form-muss til mmdft MS Aar, scm
sum fon- dct cr tin-list J Nocinc
er der Lcjligbcsd tii at fna Lin-et
Ssjaslis i de fortwdne Feig, som man
ikke Bunde holde Fuldtidslærek for.
di Esudagsskolesslrbejdet
I. Man-. stlge Aarsbeketnins
gen var der 89 Ssndagsskolcbstu
i den danske Kitke i Blair i Aaret
1914. Altkaa ikce megen Anledning
for Studentetne til at omgaas Vttn
i Ssndagsskolen Og her tigger dog
Hannielighedm til vor Kitteö Frem
1id. Man findt-Hunnen at Dvelse gsr
Mein-h men femme Øoelse maa
vækc under en Meiter.
Z. Raune. De im Menjqdedet i
Racjne havde i Anker 1914 674
Born i Sindaqsikolektm altfaa qodt
TI-§ Gange saa mänge iom i Blau-.
Der give-z da god Anledning for
de theologiike Smdentet til under
Opfny at omgaaj Ost-neue, og dset
et en of de Ding, man itte last-et
til Gævns lzvetcen fra Bogen eller
M Swlchænkem der maa Øvelfc
til.
Lcjlkgycd sur sluocuusmc m at
hørc og mit-:
l. Blajr Ec» Meiugi)cd, sont cr
des-M of viere Etudcntkm almmdcs
liguiszs, end Menighcdscncdlennnet
Man MO, at »de: name slsvcsr«, og
dct Lan heller ifke nasgtes her. Der
et jo de forskelljge Fort-mager paa
Stolen, hvor de hat Lejltgthd til
at sue jig paa hvekandte, men de:
er ille not. Der jindes vel nasppcs
1000 Danikete i Plain-, og en Del
of dem er Afholdsfolt, baade fka
Drit, Arbede og Gudö Ord. Me
ujghedstallet i Blase et 322, vel
not en hel Del Studentens ibekegs
net, fotuden ca. 200 Studenter paa
Stolen iVintertetminen. Ungdomss
foteningen er lille, Kikte og Kot
fanq itke statt endet, end hvad der
er paa Skalen. De Menigheder,
fotn findes i Nabolaget, et enden
saa milgænqeliqe ellet ogsaa fes de
iaa siebent, at de kncw sendet txt-er
andre. —- Juqen indfsrte Tale-met
af nogen Betydning.
2. Rqeine Alt, hvad der er paa
Dann Kollege vil man have paa
Luther College samt Abgang til
ftlgmde: En Mission-matt paq over
12,000 Mitm, site danfke Me
Medet af vott Mund med et
samtet Untat as 1422 Wlaumer.
samt hundred-r us Met, sum
gmisirkeudmdogatmeskeds
lanmek —- 8 Wie- M
W —- sive IM- pI Wint
. - As
Its AMICI-TO
IXPOSITIOI
, » -..«.. «
International Fodcr - Molle
pender to Cents Pr. Bushcl —- to ContiJ —-— for at male Fo
dct nied en International Fodcr-Møllc. Von-Un deran din
Profit paa folgende Monde:
Un Norm-del af Korn fodet til Kreatur-ist ·"parct.
Alt Gab-Mel spare-L
Timcr ai din Tid sparei.
Sind-c sog Nriics farbige til Marked i ilero Umer mindrcl Iid
Mete- Mwlk af Ksetne.
Mai-e dllrlsojdc ai Heftcnc
Mcd en International FodcrsMiHllc forssaf dig en Mogul cl
lct Titan OlivDrivlraiiiiliaflinr, drovct med billig Flcrosnm Ten
no skonokmile Triislrxiit minailet Malaingsslldgifter og .le andcst
Maslinarbcsjdc paa Karmen
V Tom-n International Fahrt-Maus isr liwcicslt konstmcrct for
at male Majsss paa Kollka Tor csr tro Blatt-elfen med si, 8 og
l« Tonkunser Etiwk Tun-c C er icr at male fniaat Korn, saasom
Haare, Hiipdiy aislallet Meiss, etc» on er latwt i G oa 8 Jammer-:
Ztakrrlset Tinte T or an Mall for tniizi llialn:nq, Jackain Mais
i Damit-m FlaiiibKarn i Klas» ists-, m irrmbrinaes i 8 og 10
Jammers Stern-liest
Vidcsre Oolusninacr anaaacsnch alle Punkt-r i International
FodcksMsllcr oa J H C Osljc-Trivfraiiijlliaslimsr give-I i Einma·
beim-, fvni isi mcd Zorn-Felle vil Lende Zkriv vitcr dem
latet-national Ame-let can-pay at Americ
Mut-öd
CHICÄCO USÄ
cis-si- MI M M cost-I- Is
W
POMJMGMRMNVWW
JulcsDcklanmtioncr.
Fxcsnuc Ilamang m »Juk-?cslk:nn: zw« er sm farbsz
Jndkmldct er i Aar: En Velsati(1.1t.110, H Etnkfcr at dekla
mem 4 Tiaivgcn og en Jitlisfortirlljnzx Iik Onla--:—n:n—.«1. Wir Tut er
som fasdxnmhgz Enkcltcscsmmlar 10 Cum-J, 15 CH. sor 8100
Innmten med do 4 Iidliqcrc Aar-gamku « altiua 5 Eorskcslligc Oxf
tor - — 25 Ecntåx
Er tilfmrcnde enge-H Oasfnh sont tillige indckmlder isn Tcl
Julesmtgcs nwd Musik til, »dann-: as Ohio Zumde san-L- ogsaa
Das Lager Brig 5 Ccntg pr. Eff» SIij m- 1»» Essen-pmrek.
Dnnish Luthetqn Publiihing Haufe,
Plain Nebraska
Oxu .-4-44« .-,..4-« .--4-- .-.-.4-«-0------44- -1«4,s« Jst-.- LIU m
LUKMIMUMNW
S. P. Long’s Sermons.
The tin-at usw-pel.
Sen-minnt un Uns Most-pl uf Uns (·lsur(«ls
Tit-«- ... . Ntst 2.50
The Eltern-It Eplstlk
Sonn-»u- un Un- Epjstlwi us Un- churtsls
Yes-»s. -. N(«t.2.50
Prophetlc Pest-sc
Sen-ums on the- Eiscnuch seh-trinkt ui
Tritt-« fmm this pruphests uf Un- nlsl Tos
ktament.. Xe«t.2.00
Preisun- 10 siegt tlys uml·
ij Zur-nur« un selected «l"-«xts. . .. Net. 35 cu
lMleH LUTH PUBL Hollle
Wis, ABBE-SEND
OIOMUMOMUMOWJIMOMOMUUI
MKMKMIMKWIMIMKMPMKIO
D.s—-MJMJMJWUMJMIMIU
dcsr. til at være med i godc Zang
lok, foruden de, lom havcs paa Sto
len. Tesforudcn et der 3 gode en
gclske lutherske Mrlek i klimmt-, 4
gode tysle lutheksle Menighcder l
mcd tysk og engelsl Mudgtjcsncsth
hvet Sindag. Vglaa lsnaa Menigs
heder ellet Prædjkestedcr nasr vcd
Racine samt god Abgang til Meinig
hederne l Milwaukec, Kenofha og
Thier-go
Nogle hat den Mening, at Stu
dentetne burde faa den Øvelle i de
Mwigheder, hvor de holder Zerle
stole. Men der hat vi igen den
smwke Udvikling, sont en Eenmands
Leere strer til. Tillige et det saa
sauste kort en Tib, at Studenterne
holder Feriestole, og ofte var det
godt, om Presterne lunde og vildc
læke noqet as Studentetne i den
Retning l Siedet for det ontvendte.
Wirte Meister hsrer like til
Sjældenhedeme i Mariae, (det gl«
sei endet-lau indfsdte Talentey oq
fee-läg et der god Abgang til lau
bmme l leauler.
der lex Studenterne Falk i alle
Mllinqet l Livet og im Leich
hedtllatstudetedemestcht
er hell fromm-de lot sacht-thue l
de forlselllqe Oele If W,-W
de vil blbe Mat
ch un der M W oq
sei dsu msd W M
M II M f« II ich- m de
fom kaldcsr Taktik-n unt at flytte
Trin. Zorn. til Nacjne Taabeligl)csd,
hat gjort dcst mkd Netto Naak vi
ital vcrre askligcy san vi faa lasgge
Amte-ne i Siedet og sigc: »Vi, den
forencde Kirkch Imr gjort vott Ar
befde saa qodt, at der ikse san for
bedtcss, lad det visdblive at gaa i
femme Dur-W
Det indrscntnes, at Dann Col
lege’s Historie er fyldt med soft
bare Ekspekimenter. og hvokfokf
Fordi den forenede Mrke absolut
vil ovcrbevises om Umulighodet,
som de andre Mrkefamfund for len
gc siden beqyndte at Endre, neinlig
at vogte de imqa Fr-, som »ed
lnqdes i deres Markte-, Tom blev
bebte, at renie og vande Jordbuns
den, san Frtet kunde vokse til Hi
stens Tid kommer. og dette bar den
smnede Akte spriij sog gjr
entmu, oq synes at ville blive ved
W.
Dei W mig, fom om del et
Dann Toll-ge og vott Kirkefmnfund,
der irr-user til Nedninq, oq at
Winssbaaden et Luther Selbst
i W·
Sau vil jeg sum Chor pas
Ostsimaaleix »Und W
hat bei for Rot-lagst si M
titu. Sem. til W, see-e IN
»Und Wirst Ists ts