Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 04, 1915, Page 7, Image 7
Skjulte Skatte. As Mike Jene Mai-head. Gotfattetinde til Sibyl Garth.) Fra Engelfk ved Oiqm Gier-tsch Under djcisc Jorklaringer var de uns-c Pier kom ne til gamlc Johannes Horte-. . »Ist er xmlsrfeligt at komme og finde Toren luf ket!« udlwd Kate. »Nam- jcg IWUMW « IMMEN plejedc min gamch Bctrttepige at sidde i Dsren og stric ke.« Hmt vilde til at lægge Ocmuden paa Torklinkcm Meu Hechte standkcdky idet hmt fagde: »Im synkky jcg derer nagen talc inde c Entom Kote. Tot er nmafke Prwstcm som er kommt-n for at se til heude.« ,,«Bi maa allichocl gcm ind; tm m san nmuligt veudc om udcn at have faaet hile zum t)cnde.« Kote lukkcsde Toren op, og da Zum kom ind, blev hun megct forbavfet Use-d at je, lmcm den fremmcde var og sum vcndte sia om mod Helena-, smn blov staacnde ved Tore-» og hviskedez »Wenn-, det er Gott-on, fom er» her, — og min terre, gamkc Johannes er sug. Kom dog ind.« »Ja, der fnd worden Stuart vcd Zidcn aj den syge Konk, sog lasste i den somit-, forjlidtcs Gibt-L me dens Johannes Dotter stod ved Ziden as imm. Saa snort ban sjk ch non de to unge Piger, reiste lmn sig og hvjfkcdc til v«in Zøstrn »Garn« Johannc er meqet sys. Takte-r Zaundcrs for-kalte mig der i Vierges. Gaa hen og WI- paa t)endc, du kmk tro, bmt vil blioe glad for at sc dig.« Ich-ne bavdc most Luft til at iurladie de: ljlle Verm-ists, hvor kmn meint-, at imn som fromme-d tun vor i Vejcm mcn Gott-on standscde hondo og fik den dc tkl at jwttc jig ncd ,medcsn«3 Kote bøjedc Fig og sys fede srn gamle Damenng iom uafbrudt igcnwx «Mm kcrre Kate, mit eget Verni« »Hm du mauge Jmcsrwh kcvre Johannisk« imtrgs te Rate Klingt-Mc .,:’lf og til, mit Warn, cncn nnne Sntcrter er for inte: at renne mod, lnmd den Horte Jesus led for mine Znndrts StoliY Gordon lmk lige lasst der 18. og Up. Kapitel i Jol1annes' Evangelium v·or min. Kom mer du jkke en anden Gang ud til mig, for im dor, mit Vern? Og oil du san ikle tage den nnge Pjgc sra London nnsd dig, for at lmn kan synge en Sang for mig?« »An, Johannen lnm er med, imn er mjn krrrestc Venmch udbkod Kan- og trat med diese Dkd Oelene hen til Sonnen Garan Jolmnne Taa lidt paa l)ende, san paa Norden on fnnde endelig efter nogle Minuueks Tons-bed: .,Vil Te jklc smtge lidt for mig?« Oele-ne blev nonet forleqeku lnm hovde jo intet Mauer til Ojaslp, og Inm knnde nnmligt innige-, naar Gotdon Entart var til Stehe, mcnte hun, on vaa den anden Zidc lundc lnm ikie nænne nt nfjlna qnmle Jobmmes Ben. Gan tvn san den Beflntnina ot nille synge;« men lwillen Salme Milde lnm vielge? Tot saa nænen nd til, at Gorden tnndc lasse nendes Trinker: thi Im den lille Knminhnlde toa non en Samuel-um flog op paa Sol-nen: »Im lnnde Cl min Eynd paa Je sus«, on kalte hende Bogen. At fynge i fromme-des Nirwa·relse og uden Piano var olligevel file san vanfleligt, Tom Helene first troc de. ist«-r da first Gordon og derpaa Kate- stennncde i med. Jndcn de gif, gav Morden Johannes Dotter nos le Benge, saa at hun lnnde k-be, hvad Mode-ten tkcrngte til, og ester at Garben havde bedet en fort Bon, for lod de Hynen »Ist-g vilde snstc, ieg lunde der samme, sont De, Freien Delene, « sagde Gokdon, do de var tomne udens for »willet, Dr. Stuart?« spurgte Helene. »So-me for fyge Mennsster. — ja ogsaa for andre. Te san ilke tro, book ofte jeg hat snftet at tunne syn qe, onk det faa Mc vor mere end begynde paa en Sal me.« »Te: kundc De vist snart læte,«« meine Helene. »F Tag er dct ftrste Gang, at jeg dar forspgt at synge uoen Musil.« Han rostede poa Hovedet. »Nei, de: læter jeg aldkig. Men, lyoad er dei? Dei lydek ligeiom Tot-den« Gan sog heller ikke feil. J Lober af den iidste UMiid haode de not lagt Mast-te til, at Himlcn var bleoen meget over-Linken og nu begyndte Rennen at stritt-nie ned, og innen af dem W Paraplyer med. De nnge Pigek havde tynde Sirtiesljoler paa og hat-de ilet ikke tænkt pas at Lage Ooertij eller Pataply med, eftevfotn det var start Solstin, da de gis hjemme fra. »New sial vi gutes« udbrsd Gordon Sinn-t «Ao, M ask os inqen Stabe-' fagde Kate, »in-is vi san goa hurtig oq skiste Kiolc og Sowi- iaa Inan vi kommer dient-« »Im er heller iike sog miteliq for dis, Kate harede Gokdonz «men den nnqe Plge fra London er Mc Tau hast-du Tom die, its lau godt fe, at III-sen He lene ikke oil være l Stand til at stynde fig, det hat ol leeede vætet for langt en qsa M. Jeg maa hellere statfindehuklyeiellerwsbdtilsdetvglklv M miq hie-m efter ZW« »Vi kmk is qaa jnd ittirkeih Not-vom den ksr einban sagdc Amt-. Da da demu- usin- iig at væte det Hast-mein- Til flugtsstcd, snlqtcz states- Fokslaq, xmsdcns Wirdon fwndte iig bjemad. »Der var en nmsrteljg Mkkef twntte Helene, idct hun saa sig om i den Alle tarvelige, hvjdkallcdc Lands bykirse, uden mindste Brod-elfen med Bænke uden Ryg, do den metkelige PkædikestIL En gammel Konis var just i Fast-d med at gne tent i Kisten til om Sm daqem hun sog sig modcrliqt of de to unge Piqer og CCV dem In tyk Maatte at frettc Fsdderne paa. Men des Mk set-Mai koidt og sumqu og Helene, fom fast var kleben W af den lange Spaseretur og der eflkk If at We i Johannes lille Stucn ryftedc as Kucde i W We Sommerkjole oq var for ttwt til at sowie-fis tm M, ver sank-i Fern-jene i at hiaispe til med at vqste W. Wunden fom Uvejret sog til, blev der net-lieu mirs i Kiefer-, og ved nogle AMICI-M M W sum den lllle Messe i staat net til at two-. M en ilchdmde lang Ven tetid hfrtes endelig Voannllen udenfor, da Goran kam ind. »F er vel ikle kede af at -vente?« spurgte han. »Da jeg kam hieni, fik jeg at seide, at Bognen allerede var paa Vej efter edel-; men den var itcke kommen ret langt; thi Ray var bange for Uvejret, og Wonald kunde ikke faa den til at køre hurtig· Dei regnet nieset staer nien del er vist bedst, at J bliver godt ind passe-de, og vi skynder as hieni. Jeg haaber älte, at De .er bleven fort-let, Festen Helene?« Hun kunde næppe spare-, saa trcrt var l)un, og raste-de af Kulde Men da Gordon kunde se, at nun hellt vilde hieni, pakkede han hende amhyggeligt ind i et tykt Ovetftykke og gav hende et Tørllæde om Ha vedet, saa at hun lige havde Munden fri, at hun tunde faa Luft. Kaie blev lignende tilpakket; nien hun lod til at være vatm ag ganile rast nden at have taget mindfte Scade af Negnen, og lidt efter sad de alle tre i Vog nen og ksrte hurtigt ad GlenStuart til. As og til laa Gordon cengsteligt paa Helene, som fad ved Siden af hom, og da de lom hierin sagde han til sin Moder fom stod i Deren og ventede paa dem; »Im trat-, Moder, at Festen Helene Oar bedst af at komme i Seng med det samme og faa noget varmt at dritte, hun bar ikke hinnet taale den lange Spulen-e tur og den efterfalgende Regn og Milde. Nei, Festen Helene, De maa ikle jage Ovektajet af, før De kom mer ev paa Dei-es Værelle Men jeg inne-Z, at De rystek af milde, saa at De næppe kan gaa op ad Trup pen, vil Te ille statte Dem til mig?«f Helene leg mod hans venlige Tilbud, hvorefter han omhnggeligt iørte hende on til hendes Vasrelse, anbragte hende i en Lænestol og overlod Zru Stnart at lage fjg as hendc. Hvor var nun venlig ag omlyyggelig mad Helenel Qg det lunde ikfe viere andet, end at liendes Tanler uvilkaarligt fertes tilbage til lin irithelige Nat for ta Aar siden, da Frn Müller var ligesaa ønc og lierlig nwd lieuch ag da hun rigtig trængte til Trost og Ksmrlighed Medenss hun laa og hollede v·ig denne lan ge Eiteriniddag ag stirrede ind i den linggelige Kantin ild, bleve liendes Tonler da Minder ira Fortiden til en eneite Talkeben til Herren, iørit for-di det ikle denne Gang var nagen lærljg stor Preuelfe ag Sorg fom ireinlaldte den moderlige Lamm der bleo hende til Tel. Men Linn lnnde ogsaa fige Herren inderlig Tal, thi dersom der nu llulde komme Zorgek eller Nod ai lwilkenfonchelst Art, itod linn ikke enc eg uden Trost, Hinslp og Tililngt sont jerite Gang, Samen tom over hendcn For liuer Tag, der gil, com linn i mete on niere inderligt Smnsuud nied Herren, og intn foritod, at Tnut havde Von til at tilegne iig alle bang itore Fnrjasti telser sont iin Eiendom on leve paa dein. Langsoinh inen san menet more sikkert band-e de troende Venners Jndilndelie, fein lian into-de gwethendiy giort, nt inin kotn met-e eglntere til nt lcenges eiter Herren seit-, og det Rand im wende-S Diene, ioin i Eurgens Ztnnd nnmike led fein et: »Ein Gnd flnl vcrre tnin Gudf nnar nun san sin Bruder on Dr. Karl-s iaite Tro, var dienen til et: »O Herre, du er tnin Und — min Ziasl liengeg eiter dia«, on liun oidste, at naar hun stolede paa intui tkoede tma inmi, var Foriætteliem »Zum ondt slal ve derforescs di,1,« oqsaa lieiide-:-, Tom bun «trygt turde heile paa. « For Lieblillet laa hendes Linse-ei dog icevn og banet ior Liendeiz Lie, og nun faa tned lyse zerrinnt ninger Frenitiden i Msde Den leere Bruder ovre i Indien par rast og sparede samtnen til nenne-J Reife denser lnm selv var nn inart scrrdig tned iin lid· danneise og itnlde naoe Loo ttl at reife oder for at viere lnnn en Stette og Medliiasln Hnn Zierde trete troende Vennet i London, som gjokde alt for l)ende, og nu hat-de lnm iaaet disk-se tin-e ttoeude Venncr her paa Glenistuakt, iom Fru Sturm, hendes celdite Sen og Kote nat-; endnn tut-de hun glcede sig til at ilulle tilbringe nogle lnklelige, stille Uger i dette Hieni. Var det ikle uisortjent Rande-, at Herren havde givet hende iaa niegetk Qpinldt ai diese Tonlet faldt liun omiider i Ipon, og felv ont lnm hat-de nogen Feder i Lebet af Ratten, var der dog Zendag Morgen innen Grund til at tvivle ein, at endnu nogle Timers Heile og Vartne vilde vasre not til, at lnm attek tunde komme op. Kote had sin Moder om at iaa Lov til at blive hjecnme has Helene, medens de andre var i Kirsc, og Fru Sturm gav lieu de Lev der-til Te to unge Piger sad ved Vindnet oppe paa Helenes Vætelse og saa da de te Vogne, sont ititlde lese Familien Stumm de af Gæstetne, der oilde nied i Mete, oq en Dei af Tjenesiefollene, take benad Unn deveien til den lille Landsbykikle, iom laa en hol-v anden Mil dorte. Da Kote og Helene var bleven ene, lkeit de sam tnen i del-es Bibel og bad samtnen, og derpaa hetttede Kote nogle Sendagsblade, livoraf hun læste højt for Venindem men hun lod til at være nieset iraockrende. oq til iidst lagde Ehun Bladene fka sig med Ordene: »Du ved islte, Nellie, hoor jeg længes eftek at komme nd til gamle Johanne i Dag. Synes du ims at hun iaa nieset daatlig nd i Gast-, næiten som om shun var W merk-« »Jo, nun lau ud til at vcete meget span; nie-n iea hat aldriq ist set Menneiker, fom var ved at d-, iaa jeg kan ikke riqtig have nagen Meninq herumf »Was hvis hun nu laa for DIdem synes du saa Me, Nellie, at det vilde være iotfærdeligt, om ieg ilke sit dende at ie, ifæk naar hun bad mig om inart at komme igen7« »Jeq sornaar godt out Bemtnrnm, tau- »Hu-J sparedc Helenen »mo» jeg er ogfaa vis paa, at du vil san bcndc at se end-m cngankx Kunde dn ikke bebe bin Broder om at gaa mod dig i Este-Unide thi im tror Me, at din Moder vil give dig Lov til at gaa ene, fclv om du sägt-h du lan.« »De: var en god Tause, Nellie!« ndbwd Kate. »Im vil bcde Gordon am at fslge mig nd til Crasiass mere i Eftermiddag. Her lommer nok Piqcn med din Vouillon: Moder bewve paalagt mig at ftrqe for, at du fik den Klokken 12.« Kitksgængerne kom first hiem Motten to, og til den M var Helene kommen ned i Dagligstum idet ihn-n waltet-, at hun nu var sanfte tale Til Rates state Russelse var Gordon Me kommen med dient »Don qit ben for at le til Diskonen Dir-am« svas km Im Staatt paa W Spftgsmaal efter Bro derm. »Am Gudstfenesten for-kalte Makwell os, at Wahlwmlygoqbaddordonmatgaashmat W hom. Du shufser lo, unsres-, at du hat Im at gaa over og Lage Simdagsfkolen fok ham i Dag efterfom han rjmeligsvis kommer sent hjem?« Andreas var en yngre Son, som holdt meget af jin Broder Gokdon, hvem han lignede i mangt og me get· Han studerede ved Universitetet i Edinburgh og var kommen hjetn den foregaaende Tag for at holde Ferke. «Jeg skal not gan, Moder,« soarede han. »Sei var en prwgtig Taufe as Gordon at begynde denne Søndagsskole; thi jeg hat hørt slere af Drengene sige, at de er glad for at komme der.« For at Helene Hunde sorftaa, hvad der ivar Tale otn, forklarede Fru Smart, sont saa, at hun var meget interesferet i, wad« der oac·Ta1e om: »Der er en Sendagsifole eller rettere en Bibel klasse, som Gordon hat oprettet for de store Drenge og halovoksne Mennesker her i Ontegnen, sont gaor og driver Sondagen bort uden at høre Guds Ord og uden Forstaaelfen af Nødoendigheden af at have en Zrelsetc Naar Kote bliver noget ældre og kommer hjem jra London, skal vi begynde paa noget ljgnende for Pjgerne.« »Jeg shaabet dag, at Frøken Kote vil ver saa fornnftig at finde en mere naturlig og behagelig Maa de at more iig paa«, bemcerkede Hr. Smith med bjdende Spot. »Da vildc ikke tale saaledes, Or. Zmith, hsvisjs De haode hort, hvad Prasftcn i Dag sagdc om et sandt Kristenliv og i Modsætning hcrtil et jalsk,« ivarede Frii Stuart: thi Or. Smith Liavde bestemt protestcret imod at gaa i Kitte. J Etedet for havde lian dreoet omkring i Hainen og Staldeiic, naar han ikke rcniede jin Bis-sie og enten det nu var as Træthcd eller af Utils fredåshod med sig scho, vifte ban sig at oære i daarligt Hiiniøt Han lud imidlertid, fom am han ifke harte, hvad Fru Stnart sagdc, men henvendte sig til Hechte nied Ordenez »Im er nassten bange for, at De hellcre end gerne nilde fsre Fristen Kate ind i et saadant trist og Lede liat Liv.« Hclcncs Kinder fawcdcs af en let Rødnic ved denne iibøflige Maade at mir paa; incn fiiin suarede dog ganske roligt: »Der er intet trist og kedeligt Lio at tjene Herren, Or. Sniith, og det svilde kun være efter hans Villie, oni Kote samiede Pigekne um fixi, lirrte drin deres zrclicr at kende og laser i Bibicsn for dein.« Frii Ziiiart og Andreas niktede bifnldcndc til Ich leuc, nie-dens- Hn Zmitii Vendte iig im wende inho est spottende Lotter. Der var ikke iørsic Gang, at han liavs de ouerialdet tmnde med Spot og indirekte Angked for hendes Tro. Him vidfte ikke livokfor: thi hun liavde endnu ikke haft nagen Leiligxhed til i hans Nikrvaskelse at ndtale fine reiigiøfe Anstuelsm hnn kundc kun til-n kc fig, at iian uvilfaarlig forstod, at hun var af samnie Mening iom Fru Srnart og Gordon, og han Taaledes søgte at angribc deer Tro oed at spotte og gstc Nat ad heiide. »Hvad ital jeg dog gøre, Nellie?« klagede stat tels Kate, da de reiste sig fra Middagsbotden »Jeg er bange for, at·gamle Johanne sfal ds, for jeg koinmer ud til honde.« Heime stod nogle Lieblikfe og faa tankefnldt ud as Vinduet, hvorpaa hnn sagde: ,,Hvad siger du til, at gaa en lille Tur? Nu er jeg rast igen, og vi kan maaske underij mode nios gen, sont kan sige os, ibvorledes hun bar det.« state omfcwnede glwdesstraalendc Vcninden og svar stkaks rede til at bringe Forflaget i Udfsrelse: det gjaldt blot om iørst at jndhente Fru Stnarts Sam trifft-. X l V: Eu dsbbelt Ovettaskelfr. »Ja, Te nma gerne gaa lidt ud, kasre Helene, noor Te mener, iit De er bedre, en Zur i det var-ne Solstin isil knn vasre til lxsaon ior Dein; inen De niaa endelig Lage godi Dvertøi paa,« sande den venlige Fru Inian da de nnge Piger koin ireni nied deresS Bim, og derpan dekiae iig paa Vnndking i Retning as Cra igizinem sont Helene ioreslog det. Tet var en ganske lienrioende Zonimereiterniid dag. Uniten var inn frisk og ren eiter den ioregaaende Tang llveiiz Oederne oq det iieme Oliv faa i Tag dobs öelt sinulle nd. »Na tror ieg nassteih at vi hat gaaet langt nok, Odein sagde Kate, da de havde gaaet et Marter-Seid Mal oi :kke vende oin ikienW »Nei, iea vil gerne sum liriigere endnn,« soc-rede Helene. Lg de gik videre, indtil de begnndte at fa »Sie me den lille Lande »Men nn mr vi ikke gan la«-nx1ere,« paastod Kate ,,dn nil ifle lnine gndt af at vlive for trwt.« Men Helene sang, at hun nden Besoin knnde gaa det lille Stoffe Vei, der nu svar hen til ganile Jo hannes Inne, og Kate, loin belade var asngitelig for, at Veninden lknlde blive for imst, og glad over at komme lien til fin gcnnle Vatnepige, fnlgte beredvils lig nied. Da de kosm i Rast-lieben as Kiesen, hørte de den lille Klolke lalde Folk til Gnds Orts-, og lidt Irr-n gere benne ad Vejen modte de ogsaa nogle, fom var paa Vei derben. »Jeg ved slet ikke, liven1, der ital prwdike i Kir cken i Dag,« sagde Kate. »Se: du Nellie, der kommer Johannes Tatter.« Med dlble Otd lle bun hen til Datterem nien kam nogle Øieblikfe efter tilbage, niedens Taarerne lsb ned ad hendes Kinder-. »ka dig, Helene, hun er dgd,« lnillede hun. »Beste-US Amnle Johanne, last-tu gamle Johanne! Og im bar kun bei-at hende en Gangl« »Nam- ek hun dde spurgte Helene, og drog den qrcedende Kote ned ved Ade-n af sig paa Grostekanten langs med Beim ,,J Gaar Affe-s, to Timer efter at vl var gaaot Hvor jeg fortryder, at feg fsvlt var ude hos hende i Oaar.« . »Jet; synes, kcere Kate, at du but-de svære glad, fordi du doq hat set We, ist hun dabe. Den kære, qamle M lau faa lykkellg sog glad nd. Man Bunde fe paa how-, at hun hapde Fred mod sin Gub; Ahl den-des Øjne straalede, og Ebenda Ansigt lyfte qf Entde Ws vl sang-» Date hulkede Mig. -Mes Dattel-, Jtme RAE-with sfoviolde wiss, at WÆWMMMWMYMMM gamle Johanne, maattc blsch Jungen ved Gubstjinehss i Dag, fsordi hun ftadig gentog den, lige fsr hu dsde.« f »Saa Iad os gaa med i Kikke « foreslog Helena »ng vil meget gerne til Gudstjeneste.« De sulgtcs ad ind i den lille Kjvke og satte sti paa en af de uederste Bænkc. Efterhaandsen blev Kir ken fuld, og lidt cfter aabnedcs Toren til dct lille Sa fristi, og Gordon Stuart kam ind. Ligc saa meget til Kates sum til Hclcnes Ovcrraskelse kom han hen i Kot døren, bad førft en inderlig Bøn og sagde iaa paa str jcvvue, ligcfremme Munde-: »Nogle af oder, kære Venner, hat Vist -«l)ørt, at vor kære Diakon Dixon er syg, ihvorfor han ikke lau komme her i Eftermiddag, og Prceften skal prædite i Gletissltl)ol Kirke Pastor Max-well hat bscdt mig at Fjge eder dem-, og han foreilog, at vi selsv Hunde holde en lille Andagt samtnen. Af den Grund er jeg glad. fordi jeg faar Lejlighed til at tale til eder; J ved fikkert alle, hiwr stor Pris vi paa GleniStuart satte paa den gamle, troende Minde, som Herren i Gast Aftes kaldte hjem til sin Hvile Der inne-s nu at vcere ganfke i sin Orden, at en ai den Familie, hvem hun med fjaslden Troslab shar tjent i over 30 Aar-, staat her for at paaminde oder, kære Venner, hendes Rad-der og Vysbørm om hendes Liso i urokkelig, barnlis Tro paa Gud Jeg kunde nævne eder flere i Craigss merk-, —- men jeg behøver vist ikke at nævne noget Navn thi der cr mange i Guds Hus i Dag, som efter Gad frelsfcnde Rande kan takke den gamle Kvindes Liv og Vidneisdnrd Eor deress Onmendelse«« ,,31ille, iner Knte,« iyniskedc Helene; vl1i det staf kels Vorn imlfedc fna l)øit, at de omkringfiddende ikke kunde undgaa at iasgge illcoxrke til hende. »Skal vi hellere gan?« Ame rystede paa Hooedet, niedens Helene tcentte paa, om Gordon nidste, at de var i Kirke Lige formt dem fad nugie i)øje Mit-nd, sont ganfke stjulte dem, oq hun hackdedcy at lmn ikke kunde se, hsoor meget hans lille Stifter grwd Han vedbiev: «:)cogle as eder dar maaske l)ørt, hvor stille og fre delige insndes fiditc Timksr Var, og hvdrledes dun djde med diese er paa Sasbernm »Im lægger al min Synd paa Jesus, det Gudis Lam!« Vi vil nn synge sden Zalnm og Sind give, at saaoel wre Hierter som vore Lasber maa knnne sige hende disse fkønne Ord efter. Der er ndk ungen, som kan begynde?« Han jagde Numrkt og las-te det føkste Vers, hvots efter der bleo en lille Pause paa noglc Minutter. He lene saa fig forlegen ern i den lille Forsainling, hvot ingen gjorde Mine til at begynde, fordi de i·kke Lande« og da bun san, at Gordon Stuart svilde til at lukke sitt Salnieb-og, tdg hun Mod til fig og degyndte. Gordou havde ikke oidst, at hnu og Kote svar i Kiefe; thsi i Bo gyndelsen san han sig overrasket og forbaivset som, on da han havde set, hvem det var, fom hwvde begyndt søgte han af bedfte Evne at fynge med, saa at SWG , knnde blive nogenlunde god. Derpaa dad han en kpkt Ven, læste nogle Vers af Biblen, hvorover han tolle jasvnt og forftaaelsigt, idet han bestemt faftholdt: ente med Jesus eller imiod Jesus, enten Guds Bsrn ellet contra Da hsan havde slnttet, fagde han« som Halm bange haode ventet det, Numret paa nasste Salma Sau « san hen paa hende, som vm det nu var nsoget, der fulgck af -jig selv, at bun begyndte, og til al Held kendte hats Melodien paa den kendte Salt-m »Der er en umderfuld Kinn-« « XI Men da den lille Menighed sang Ordeue: »San takke vi dig, du Arre kmjlooede FrelsermanN Tiq ch- evjndelig Ære « zMA sur Livets falige Vandl Tni seitdem der glæder mit Hjerte, III fra dine Vunder udrandt; og bmd der onldte dig Smerteh deri iea Lasgcdom fandt!« I kele var nmngt et Øie vaadt, oq nmnqen Stemme var wall af Grund: tbi alle solle, at gmnle Joihasnnes Stemme med det glade Vidnessbnrd otn Fresseren vilde blive fav net i den link-, sinkple Landsby Eraigsximere » Da Nndstjenesten var farbi, gik Gordon ned mei Iem Tilnørernu sont alle bilfte kendt paa han« has talte ljdt nted Jnne Kirtnatrits gatnle Johannes Dat ter, on derpan qik Imn hen til den Eide, lyusor Helent sog Kote stod on Denn-de »Te bnrde jtke have gaaet nd, kaen Helene,« sang Imn anorligt. »Hnor knnde Moder dog give Den Lou denn? Da dn, Kate, bnrde ogfaa snave været merk fornnftig !« »Im sorsikrer Den-, Hin Entart, at det ene oq alene er nIin men Eknld, at jeg er kommen faa langi i Estermiddag,« ssxmrede Helene. »Im befandt mig gebt og fik Kote til at gaa med.« ,,Men nn tret jeg ikke, at De befindet Dem fast lig godt,« saqde tmn 11wstsen ftrengt. Og snan havde ganske Ret: bendes Arme sog Ben rostede sanledes, at bnn alle-rede havde begyndt at frygs te for, at nun ikfe knnde qaa hiern; men hun lsod str ikke mærke dermed; idet kmn blot «sagde: »N« er jeg oqfaa ked af, at ieg bar mig saa IIan ad.« »Der var altsannnen for min Skyld, Gordmt,« afbrsd Kate. »Im længtes saameget efter at se gcmtle Johanne igen, og vi tvoede, at du kunde fslge mig het ud; men da vi fik at vkde, at du ikke kom hjem, Alb-s Helene at gaa med mig·« »Im ved virkelig sheller ikke, Frsken Helene, M jeg skulde have gjort uden Dem,« fagde han, og for fsrite Gang opklaredes bans olvorlige, bekymwde An ssigt af et Smi1. »Da er egentlig weg-et maknW wf mig at fkænde paa Dem, min Hjælpet F Men men nu er det Spargsmaalet hvorledes jeq stal san Dem hjem til GleniStuart.« »Au, jeg kcm vist gvdt —« komme han« men b den hnn fis sagt, ,,qaa hiern«, maatte hnn IM II- - W Os-·