Skjulte Skatte.
As Mike Jene Mai-head.
Gotfattetinde til Sibyl Garth.)
Fra Engelfk ved Oiqm
Gier-tsch
Under djcisc Jorklaringer var de uns-c Pier kom
ne til gamlc Johannes Horte-.
. »Ist er xmlsrfeligt at komme og finde Toren luf
ket!« udlwd Kate. »Nam- jcg IWUMW « IMMEN
plejedc min gamch Bctrttepige at sidde i Dsren og stric
ke.«
Hmt vilde til at lægge Ocmuden paa Torklinkcm
Meu Hechte standkcdky idet hmt fagde:
»Im synkky jcg derer nagen talc inde c Entom
Kote. Tot er nmafke Prwstcm som er kommt-n for at
se til heude.«
,,«Bi maa allichocl gcm ind; tm m san nmuligt
veudc om udcn at have faaet hile zum t)cnde.«
Kote lukkcsde Toren op, og da Zum kom ind, blev
hun megct forbavfet Use-d at je, lmcm den fremmcde var
og sum vcndte sia om mod Helena-, smn blov staacnde
ved Tore-» og hviskedez
»Wenn-, det er Gott-on, fom er» her, — og min
terre, gamkc Johannes er sug. Kom dog ind.«
»Ja, der fnd worden Stuart vcd Zidcn aj den
syge Konk, sog lasste i den somit-, forjlidtcs Gibt-L me
dens Johannes Dotter stod ved Ziden as imm. Saa
snort ban sjk ch non de to unge Piger, reiste lmn sig
og hvjfkcdc til v«in Zøstrn
»Garn« Johannc er meqet sys. Takte-r Zaundcrs
for-kalte mig der i Vierges. Gaa hen og WI- paa t)endc,
du kmk tro, bmt vil blioe glad for at sc dig.«
Ich-ne bavdc most Luft til at iurladie de: ljlle
Verm-ists, hvor kmn meint-, at imn som fromme-d tun
vor i Vejcm mcn Gott-on standscde hondo og fik den
dc tkl at jwttc jig ncd ,medcsn«3 Kote bøjedc Fig og sys
fede srn gamle Damenng iom uafbrudt igcnwx
«Mm kcrre Kate, mit eget Verni«
»Hm du mauge Jmcsrwh kcvre Johannisk« imtrgs
te Rate Klingt-Mc
.,:’lf og til, mit Warn, cncn nnne Sntcrter er for
inte: at renne mod, lnmd den Horte Jesus led for
mine Znndrts StoliY Gordon lmk lige lasst der 18.
og Up. Kapitel i Jol1annes' Evangelium v·or min. Kom
mer du jkke en anden Gang ud til mig, for im dor,
mit Vern? Og oil du san ikle tage den nnge Pjgc sra
London nnsd dig, for at lmn kan synge en Sang for
mig?«
»An, Johannen lnm er med, imn er mjn krrrestc
Venmch udbkod Kan- og trat med diese Dkd Oelene
hen til Sonnen Garan Jolmnne Taa lidt paa l)ende,
san paa Norden on fnnde endelig efter nogle Minuueks
Tons-bed:
.,Vil Te jklc smtge lidt for mig?«
Oele-ne blev nonet forleqeku lnm hovde jo intet
Mauer til Ojaslp, og Inm knnde nnmligt innige-, naar
Gotdon Entart var til Stehe, mcnte hun, on vaa den
anden Zidc lundc lnm ikie nænne nt nfjlna qnmle
Jobmmes Ben. Gan tvn san den Beflntnina ot nille
synge;« men lwillen Salme Milde lnm vielge? Tot saa
nænen nd til, at Gorden tnndc lasse nendes Trinker:
thi Im den lille Knminhnlde toa non en Samuel-um flog
op paa Sol-nen: »Im lnnde Cl min Eynd paa Je
sus«, on kalte hende Bogen.
At fynge i fromme-des Nirwa·relse og uden Piano
var olligevel file san vanfleligt, Tom Helene first troc
de. ist«-r da first Gordon og derpaa Kate- stennncde i
med. Jndcn de gif, gav Morden Johannes Dotter nos
le Benge, saa at hun lnnde k-be, hvad Mode-ten tkcrngte
til, og ester at Garben havde bedet en fort Bon, for
lod de Hynen
»Ist-g vilde snstc, ieg lunde der samme, sont De,
Freien Delene, « sagde Gokdon, do de var tomne udens
for
»willet, Dr. Stuart?« spurgte Helene.
»So-me for fyge Mennsster. — ja ogsaa for andre.
Te san ilke tro, book ofte jeg hat snftet at tunne syn
qe, onk det faa Mc vor mere end begynde paa en Sal
me.«
»Te: kundc De vist snart læte,«« meine Helene.
»F Tag er dct ftrste Gang, at jeg dar forspgt at synge
uoen Musil.«
Han rostede poa Hovedet.
»Nei, de: læter jeg aldkig. Men, lyoad er dei?
Dei lydek ligeiom Tot-den«
Gan sog heller ikke feil. J Lober af den iidste
UMiid haode de not lagt Mast-te til, at Himlcn var
bleoen meget over-Linken og nu begyndte Rennen at
stritt-nie ned, og innen af dem W Paraplyer med.
De nnge Pigek havde tynde Sirtiesljoler paa og hat-de
ilet ikke tænkt pas at Lage Ooertij eller Pataply med,
eftevfotn det var start Solstin, da de gis hjemme fra.
»New sial vi gutes« udbrsd Gordon Sinn-t
«Ao, M ask os inqen Stabe-' fagde Kate, »in-is
vi san goa hurtig oq skiste Kiolc og Sowi- iaa Inan
vi kommer dient-«
»Im er heller iike sog miteliq for dis, Kate
harede Gokdonz «men den nnqe Plge fra London er
Mc Tau hast-du Tom die, its lau godt fe, at III-sen He
lene ikke oil være l Stand til at stynde fig, det hat ol
leeede vætet for langt en qsa M. Jeg maa hellere
statfindehuklyeiellerwsbdtilsdetvglklv
M miq hie-m efter ZW«
»Vi kmk is qaa jnd ittirkeih Not-vom den ksr
einban sagdc Amt-.
Da da demu- usin- iig at væte det Hast-mein- Til
flugtsstcd, snlqtcz states- Fokslaq, xmsdcns Wirdon
fwndte iig bjemad.
»Der var en nmsrteljg Mkkef twntte Helene, idct
hun saa sig om i den Alle tarvelige, hvjdkallcdc Lands
bykirse, uden mindste Brod-elfen med Bænke uden Ryg,
do den metkelige PkædikestIL En gammel Konis var
just i Fast-d med at gne tent i Kisten til om Sm
daqem hun sog sig modcrliqt of de to unge Piqer og
CCV dem In tyk Maatte at frettc Fsdderne paa. Men
des Mk set-Mai koidt og sumqu og Helene, fom fast
var kleben W af den lange Spaseretur og der
eflkk If at We i Johannes lille Stucn ryftedc as
Kucde i W We Sommerkjole oq var for ttwt til at
sowie-fis tm M, ver sank-i Fern-jene i at hiaispe
til med at vqste W. Wunden fom Uvejret
sog til, blev der net-lieu mirs i Kiefer-, og ved nogle
AMICI-M M W sum den lllle Messe i staat
net til at two-. M en ilchdmde lang Ven
tetid hfrtes endelig Voannllen udenfor, da Goran
kam ind.
»F er vel ikle kede af at -vente?« spurgte han.
»Da jeg kam hieni, fik jeg at seide, at Bognen allerede
var paa Vej efter edel-; men den var itcke kommen ret
langt; thi Ray var bange for Uvejret, og Wonald
kunde ikke faa den til at køre hurtig· Dei regnet nieset
staer nien del er vist bedst, at J bliver godt ind
passe-de, og vi skynder as hieni. Jeg haaber älte, at De
.er bleven fort-let, Festen Helene?«
Hun kunde næppe spare-, saa trcrt var l)un, og
raste-de af Kulde Men da Gordon kunde se, at nun
hellt vilde hieni, pakkede han hende amhyggeligt ind i
et tykt Ovetftykke og gav hende et Tørllæde om Ha
vedet, saa at hun lige havde Munden fri, at hun tunde
faa Luft. Kaie blev lignende tilpakket; nien hun lod til
at være vatm ag ganile rast nden at have taget mindfte
Scade af Negnen, og lidt efter sad de alle tre i Vog
nen og ksrte hurtigt ad GlenStuart til. As og til
laa Gordon cengsteligt paa Helene, som fad ved Siden
af hom, og da de lom hierin sagde han til sin Moder
fom stod i Deren og ventede paa dem;
»Im trat-, Moder, at Festen Helene Oar bedst af
at komme i Seng med det samme og faa noget varmt
at dritte, hun bar ikke hinnet taale den lange Spulen-e
tur og den efterfalgende Regn og Milde. Nei, Festen
Helene, De maa ikle jage Ovektajet af, før De kom
mer ev paa Dei-es Værelle Men jeg inne-Z, at De
rystek af milde, saa at De næppe kan gaa op ad Trup
pen, vil Te ille statte Dem til mig?«f
Helene leg mod hans venlige Tilbud, hvorefter
han omhnggeligt iørte hende on til hendes Vasrelse,
anbragte hende i en Lænestol og overlod Zru Stnart
at lage fjg as hendc.
Hvor var nun venlig ag omlyyggelig mad Helenel
Qg det lunde ikfe viere andet, end at liendes Tanler
uvilkaarligt fertes tilbage til lin irithelige Nat for ta
Aar siden, da Frn Müller var ligesaa ønc og lierlig
nwd lieuch ag da hun rigtig trængte til Trost og
Ksmrlighed Medenss hun laa og hollede v·ig denne lan
ge Eiteriniddag ag stirrede ind i den linggelige Kantin
ild, bleve liendes Tonler da Minder ira Fortiden til
en eneite Talkeben til Herren, iørit for-di det ikle
denne Gang var nagen lærljg stor Preuelfe ag Sorg
fom ireinlaldte den moderlige Lamm der bleo hende
til Tel. Men Linn lnnde ogsaa fige Herren inderlig
Tal, thi dersom der nu llulde komme Zorgek eller Nod
ai lwilkenfonchelst Art, itod linn ikke enc eg uden
Trost, Hinslp og Tililngt sont jerite Gang, Samen tom
over hendcn
For liuer Tag, der gil, com linn i mete on niere
inderligt Smnsuud nied Herren, og intn foritod, at Tnut
havde Von til at tilegne iig alle bang itore Fnrjasti
telser sont iin Eiendom on leve paa dein. Langsoinh
inen san menet more sikkert band-e de troende Venners
Jndilndelie, fein lian into-de gwethendiy giort, nt inin kotn
met-e eglntere til nt lcenges eiter Herren seit-, og det
Rand im wende-S Diene, ioin i Eurgens Ztnnd nnmike
led fein et: »Ein Gnd flnl vcrre tnin Gudf nnar nun
san sin Bruder on Dr. Karl-s iaite Tro, var dienen til
et: »O Herre, du er tnin Und — min Ziasl liengeg
eiter dia«, on liun oidste, at naar hun stolede paa intui
tkoede tma inmi, var Foriætteliem »Zum ondt slal ve
derforescs di,1,« oqsaa lieiide-:-, Tom bun «trygt turde
heile paa. «
For Lieblillet laa hendes Linse-ei dog icevn og
banet ior Liendeiz Lie, og nun faa tned lyse zerrinnt
ninger Frenitiden i Msde Den leere Bruder ovre i
Indien par rast og sparede samtnen til nenne-J Reife
denser lnm selv var nn inart scrrdig tned iin lid·
danneise og itnlde naoe Loo ttl at reife oder for at
viere lnnn en Stette og Medliiasln Hnn Zierde trete
troende Vennet i London, som gjokde alt for l)ende,
og nu hat-de lnm iaaet disk-se tin-e ttoeude Venncr her
paa Glenistuakt, iom Fru Sturm, hendes celdite Sen
og Kote nat-; endnn tut-de hun glcede sig til at ilulle
tilbringe nogle lnklelige, stille Uger i dette Hieni. Var
det ikle uisortjent Rande-, at Herren havde givet hende
iaa niegetk
Qpinldt ai diese Tonlet faldt liun omiider i Ipon,
og felv ont lnm hat-de nogen Feder i Lebet af Ratten,
var der dog Zendag Morgen innen Grund til at tvivle
ein, at endnu nogle Timers Heile og Vartne vilde vasre
not til, at lnm attek tunde komme op. Kote had sin
Moder om at iaa Lov til at blive hjecnme has Helene,
medens de andre var i Kirsc, og Fru Sturm gav lieu
de Lev der-til Te to unge Piger sad ved Vindnet oppe
paa Helenes Vætelse og saa da de te Vogne, sont ititlde
lese Familien Stumm de af Gæstetne, der oilde nied
i Mete, oq en Dei af Tjenesiefollene, take benad Unn
deveien til den lille Landsbykikle, iom laa en hol-v
anden Mil dorte.
Da Kote og Helene var bleven ene, lkeit de sam
tnen i del-es Bibel og bad samtnen, og derpaa hetttede
Kote nogle Sendagsblade, livoraf hun læste højt for
Venindem men hun lod til at være nieset iraockrende.
oq til iidst lagde Ehun Bladene fka sig med Ordene:
»Du ved islte, Nellie, hoor jeg længes eftek at
komme nd til gamle Johanne i Dag. Synes du ims
at hun iaa nieset daatlig nd i Gast-, næiten som om
shun var W merk-«
»Jo, nun lau ud til at vcete meget span; nie-n iea
hat aldriq ist set Menneiker, fom var ved at d-, iaa
jeg kan ikke riqtig have nagen Meninq herumf
»Was hvis hun nu laa for DIdem synes du saa
Me, Nellie, at det vilde være iotfærdeligt, om ieg ilke
sit dende at ie, ifæk naar hun bad mig om inart at
komme igen7«
»Jeq sornaar godt out Bemtnrnm, tau- »Hu-J
sparedc Helenen »mo» jeg er ogfaa vis paa, at du vil
san bcndc at se end-m cngankx Kunde dn ikke bebe bin
Broder om at gaa mod dig i Este-Unide thi im tror
Me, at din Moder vil give dig Lov til at gaa ene, fclv
om du sägt-h du lan.«
»De: var en god Tause, Nellie!« ndbwd Kate.
»Im vil bcde Gordon am at fslge mig nd til Crasiass
mere i Eftermiddag. Her lommer nok Piqcn med din
Vouillon: Moder bewve paalagt mig at ftrqe for, at
du fik den Klokken 12.«
Kitksgængerne kom first hiem Motten to, og til
den M var Helene kommen ned i Dagligstum idet
ihn-n waltet-, at hun nu var sanfte tale Til Rates
state Russelse var Gordon Me kommen med dient
»Don qit ben for at le til Diskonen Dir-am« svas
km Im Staatt paa W Spftgsmaal efter Bro
derm. »Am Gudstfenesten for-kalte Makwell os, at
Wahlwmlygoqbaddordonmatgaashmat
W hom. Du shufser lo, unsres-, at du hat Im
at gaa over og Lage Simdagsfkolen fok ham i Dag
efterfom han rjmeligsvis kommer sent hjem?«
Andreas var en yngre Son, som holdt meget af
jin Broder Gokdon, hvem han lignede i mangt og me
get· Han studerede ved Universitetet i Edinburgh og
var kommen hjetn den foregaaende Tag for at holde
Ferke.
«Jeg skal not gan, Moder,« soarede han. »Sei
var en prwgtig Taufe as Gordon at begynde denne
Søndagsskole; thi jeg hat hørt slere af Drengene sige,
at de er glad for at komme der.«
For at Helene Hunde sorftaa, hvad der ivar Tale
otn, forklarede Fru Smart, sont saa, at hun var meget
interesferet i, wad« der oac·Ta1e om:
»Der er en Sendagsifole eller rettere en Bibel
klasse, som Gordon hat oprettet for de store Drenge
og halovoksne Mennesker her i Ontegnen, sont gaor og
driver Sondagen bort uden at høre Guds Ord og
uden Forstaaelfen af Nødoendigheden af at have en
Zrelsetc Naar Kote bliver noget ældre og kommer
hjem jra London, skal vi begynde paa noget ljgnende
for Pjgerne.«
»Jeg shaabet dag, at Frøken Kote vil ver saa
fornnftig at finde en mere naturlig og behagelig Maa
de at more iig paa«, bemcerkede Hr. Smith med bjdende
Spot.
»Da vildc ikke tale saaledes, Or. Zmith, hsvisjs De
haode hort, hvad Prasftcn i Dag sagdc om et sandt
Kristenliv og i Modsætning hcrtil et jalsk,« ivarede
Frii Stuart: thi Or. Smith Liavde bestemt protestcret
imod at gaa i Kitte. J Etedet for havde lian dreoet
omkring i Hainen og Staldeiic, naar han ikke rcniede
jin Bis-sie og enten det nu var as Træthcd eller af Utils
fredåshod med sig scho, vifte ban sig at oære i daarligt
Hiiniøt Han lud imidlertid, fom am han ifke harte,
hvad Fru Stnart sagdc, men henvendte sig til Hechte
nied Ordenez
»Im er nassten bange for, at De hellcre end gerne
nilde fsre Fristen Kate ind i et saadant trist og Lede
liat Liv.«
Hclcncs Kinder fawcdcs af en let Rødnic ved
denne iibøflige Maade at mir paa; incn fiiin suarede
dog ganske roligt:
»Der er intet trist og kedeligt Lio at tjene Herren,
Or. Sniith, og det svilde kun være efter hans Villie,
oni Kote samiede Pigekne um fixi, lirrte drin deres
zrclicr at kende og laser i Bibicsn for dein.«
Frii Ziiiart og Andreas niktede bifnldcndc til Ich
leuc, nie-dens- Hn Zmitii Vendte iig im wende inho est
spottende Lotter. Der var ikke iørsic Gang, at han liavs
de ouerialdet tmnde med Spot og indirekte Angked for
hendes Tro. Him vidfte ikke livokfor: thi hun liavde
endnu ikke haft nagen Leiligxhed til i hans Nikrvaskelse
at ndtale fine reiigiøfe Anstuelsm hnn kundc kun til-n
kc fig, at iian uvilfaarlig forstod, at hun var af samnie
Mening iom Fru Srnart og Gordon, og han Taaledes
søgte at angribc deer Tro oed at spotte og gstc Nat
ad heiide.
»Hvad ital jeg dog gøre, Nellie?« klagede stat
tels Kate, da de reiste sig fra Middagsbotden »Jeg er
bange for, at·gamle Johanne sfal ds, for jeg koinmer
ud til honde.«
Heime stod nogle Lieblikfe og faa tankefnldt ud as
Vinduet, hvorpaa hnn sagde:
,,Hvad siger du til, at gaa en lille Tur? Nu er
jeg rast igen, og vi kan maaske underij mode nios
gen, sont kan sige os, ibvorledes hun bar det.«
state omfcwnede glwdesstraalendc Vcninden og svar
stkaks rede til at bringe Forflaget i Udfsrelse: det
gjaldt blot om iørst at jndhente Fru Stnarts Sam
trifft-.
X l V:
Eu dsbbelt Ovettaskelfr.
»Ja, Te nma gerne gaa lidt ud, kasre Helene,
noor Te mener, iit De er bedre, en Zur i det var-ne
Solstin isil knn vasre til lxsaon ior Dein; inen De niaa
endelig Lage godi Dvertøi paa,« sande den venlige Fru
Inian da de nnge Piger koin ireni nied deresS Bim,
og derpan dekiae iig paa Vnndking i Retning as Cra
igizinem sont Helene ioreslog det.
Tet var en ganske lienrioende Zonimereiterniid
dag. Uniten var inn frisk og ren eiter den ioregaaende
Tang llveiiz Oederne oq det iieme Oliv faa i Tag dobs
öelt sinulle nd.
»Na tror ieg nassteih at vi hat gaaet langt nok,
Odein sagde Kate, da de havde gaaet et Marter-Seid
Mal oi :kke vende oin ikienW
»Nei, iea vil gerne sum liriigere endnn,« soc-rede
Helene. Lg de gik videre, indtil de begnndte at fa
»Sie me den lille Lande
»Men nn mr vi ikke gan la«-nx1ere,« paastod Kate
,,dn nil ifle lnine gndt af at vlive for trwt.«
Men Helene sang, at hun nden Besoin knnde gaa
det lille Stoffe Vei, der nu svar hen til ganile Jo
hannes Inne, og Kate, loin belade var asngitelig for,
at Veninden lknlde blive for imst, og glad over at
komme lien til fin gcnnle Vatnepige, fnlgte beredvils
lig nied. Da de kosm i Rast-lieben as Kiesen, hørte de
den lille Klolke lalde Folk til Gnds Orts-, og lidt Irr-n
gere benne ad Vejen modte de ogsaa nogle, fom var
paa Vei derben.
»Jeg ved slet ikke, liven1, der ital prwdike i Kir
cken i Dag,« sagde Kate. »Se: du Nellie, der kommer
Johannes Tatter.«
Med dlble Otd lle bun hen til Datterem nien
kam nogle Øieblikfe efter tilbage, niedens Taarerne
lsb ned ad hendes Kinder-.
»ka dig, Helene, hun er dgd,« lnillede hun.
»Beste-US Amnle Johanne, last-tu gamle Johanne! Og
im bar kun bei-at hende en Gangl«
»Nam- ek hun dde spurgte Helene, og drog den
qrcedende Kote ned ved Ade-n af sig paa Grostekanten
langs med Beim
,,J Gaar Affe-s, to Timer efter at vl var gaaot
Hvor jeg fortryder, at feg fsvlt var ude hos hende i
Oaar.« .
»Jet; synes, kcere Kate, at du but-de svære glad,
fordi du doq hat set We, ist hun dabe. Den kære,
qamle M lau faa lykkellg sog glad nd. Man Bunde
fe paa how-, at hun hapde Fred mod sin Gub; Ahl
den-des Øjne straalede, og Ebenda Ansigt lyfte qf Entde
Ws vl sang-»
Date hulkede Mig.
-Mes Dattel-, Jtme RAE-with sfoviolde wiss, at
WÆWMMMWMYMMM
gamle Johanne, maattc blsch Jungen ved Gubstjinehss
i Dag, fsordi hun ftadig gentog den, lige fsr hu
dsde.« f
»Saa Iad os gaa med i Kikke « foreslog Helena
»ng vil meget gerne til Gudstjeneste.«
De sulgtcs ad ind i den lille Kjvke og satte sti
paa en af de uederste Bænkc. Efterhaandsen blev Kir
ken fuld, og lidt cfter aabnedcs Toren til dct lille Sa
fristi, og Gordon Stuart kam ind. Ligc saa meget til
Kates sum til Hclcnes Ovcrraskelse kom han hen i Kot
døren, bad førft en inderlig Bøn og sagde iaa paa str
jcvvue, ligcfremme Munde-:
»Nogle af oder, kære Venner, hat Vist -«l)ørt, at
vor kære Diakon Dixon er syg, ihvorfor han ikke lau
komme her i Eftermiddag, og Prceften skal prædite i
Gletissltl)ol Kirke Pastor Max-well hat bscdt mig at
Fjge eder dem-, og han foreilog, at vi selsv Hunde holde
en lille Andagt samtnen. Af den Grund er jeg glad.
fordi jeg faar Lejlighed til at tale til eder; J ved
fikkert alle, hiwr stor Pris vi paa GleniStuart satte
paa den gamle, troende Minde, som Herren i Gast
Aftes kaldte hjem til sin Hvile Der inne-s nu at
vcere ganfke i sin Orden, at en ai den Familie, hvem
hun med fjaslden Troslab shar tjent i over 30 Aar-,
staat her for at paaminde oder, kære Venner, hendes
Rad-der og Vysbørm om hendes Liso i urokkelig, barnlis
Tro paa Gud Jeg kunde nævne eder flere i Craigss
merk-, —- men jeg behøver vist ikke at nævne noget Navn
thi der cr mange i Guds Hus i Dag, som efter Gad
frelsfcnde Rande kan takke den gamle Kvindes Liv og
Vidneisdnrd Eor deress Onmendelse««
,,31ille, iner Knte,« iyniskedc Helene; vl1i det staf
kels Vorn imlfedc fna l)øit, at de omkringfiddende ikke
kunde undgaa at iasgge illcoxrke til hende. »Skal vi
hellere gan?«
Ame rystede paa Hooedet, niedens Helene tcentte
paa, om Gordon nidste, at de var i Kirke Lige formt
dem fad nugie i)øje Mit-nd, sont ganfke stjulte dem, oq
hun hackdedcy at lmn ikke kunde se, hsoor meget hans lille
Stifter grwd Han vedbiev:
«:)cogle as eder dar maaske l)ørt, hvor stille og fre
delige insndes fiditc Timksr Var, og hvdrledes dun djde
med diese er paa Sasbernm »Im lægger al min Synd
paa Jesus, det Gudis Lam!« Vi vil nn synge sden
Zalnm og Sind give, at saaoel wre Hierter som vore
Lasber maa knnne sige hende disse fkønne Ord efter.
Der er ndk ungen, som kan begynde?«
Han jagde Numrkt og las-te det føkste Vers, hvots
efter der bleo en lille Pause paa noglc Minutter. He
lene saa fig forlegen ern i den lille Forsainling, hvot
ingen gjorde Mine til at begynde, fordi de i·kke Lande«
og da bun san, at Gordon Stuart svilde til at lukke sitt
Salnieb-og, tdg hun Mod til fig og degyndte. Gordou
havde ikke oidst, at hnu og Kote svar i Kiefe; thsi i Bo
gyndelsen san han sig overrasket og forbaivset som, on
da han havde set, hvem det var, fom hwvde begyndt
søgte han af bedfte Evne at fynge med, saa at SWG ,
knnde blive nogenlunde god. Derpaa dad han en kpkt
Ven, læste nogle Vers af Biblen, hvorover han tolle
jasvnt og forftaaelsigt, idet han bestemt faftholdt: ente
med Jesus eller imiod Jesus, enten Guds Bsrn ellet
contra Da hsan havde slnttet, fagde han« som Halm
bange haode ventet det, Numret paa nasste Salma Sau «
san hen paa hende, som vm det nu var nsoget, der fulgck
af -jig selv, at bun begyndte, og til al Held kendte hats
Melodien paa den kendte Salt-m »Der er en umderfuld
Kinn-« « XI
Men da den lille Menighed sang Ordeue:
»San takke vi dig, du Arre
kmjlooede FrelsermanN
Tiq ch- evjndelig Ære « zMA
sur Livets falige Vandl
Tni seitdem der glæder mit Hjerte, III
fra dine Vunder udrandt;
og bmd der onldte dig Smerteh
deri iea Lasgcdom fandt!«
I
kele
var nmngt et Øie vaadt, oq nmnqen Stemme var wall
af Grund: tbi alle solle, at gmnle Joihasnnes Stemme
med det glade Vidnessbnrd otn Fresseren vilde blive fav
net i den link-, sinkple Landsby Eraigsximere »
Da Nndstjenesten var farbi, gik Gordon ned mei
Iem Tilnørernu sont alle bilfte kendt paa han« has
talte ljdt nted Jnne Kirtnatrits gatnle Johannes Dat
ter, on derpan qik Imn hen til den Eide, lyusor Helent
sog Kote stod on Denn-de
»Te bnrde jtke have gaaet nd, kaen Helene,«
sang Imn anorligt. »Hnor knnde Moder dog give Den
Lou denn? Da dn, Kate, bnrde ogfaa snave været merk
fornnftig !«
»Im sorsikrer Den-, Hin Entart, at det ene oq
alene er nIin men Eknld, at jeg er kommen faa langi
i Estermiddag,« ssxmrede Helene. »Im befandt mig gebt
og fik Kote til at gaa med.«
,,Men nn tret jeg ikke, at De befindet Dem fast
lig godt,« saqde tmn 11wstsen ftrengt.
Og snan havde ganske Ret: bendes Arme sog Ben
rostede sanledes, at bnn alle-rede havde begyndt at frygs
te for, at nun ikfe knnde qaa hiern; men hun lsod str
ikke mærke dermed; idet kmn blot «sagde:
»N« er jeg oqfaa ked af, at ieg bar mig saa IIan
ad.«
»Der var altsannnen for min Skyld, Gordmt,«
afbrsd Kate. »Im længtes saameget efter at se gcmtle
Johanne igen, og vi tvoede, at du kunde fslge mig het
ud; men da vi fik at vkde, at du ikke kom hjem, Alb-s
Helene at gaa med mig·«
»Im ved virkelig sheller ikke, Frsken Helene, M
jeg skulde have gjort uden Dem,« fagde han, og for
fsrite Gang opklaredes bans olvorlige, bekymwde An
ssigt af et Smi1. »Da er egentlig weg-et maknW
wf mig at fkænde paa Dem, min Hjælpet F Men
men nu er det Spargsmaalet hvorledes jeq stal san
Dem hjem til GleniStuart.«
»Au, jeg kcm vist gvdt —« komme han« men b
den hnn fis sagt, ,,qaa hiern«, maatte hnn IM II- -
W
Os-·