Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 16, 1915)
Sandheden tro. En Fsttallius in Huqueuoffotfslsklfetar. Fra Enge-Ist (Foktfat). Ill Faer var Degen jra Neures Ansigt, og da Ba toncn san fnsnch besiede Horn-d og bedrøvcsdc lldm)k, blose lmn Tot-legen og soruirrct; thi dct faa jo nd til, nt Neum- tog iig Zagen mcgrt nasr »To! Or äkke til nogcn Rotte-, Onkel « sang Inn ruhe-UT »Jeg kan aldrig give Eir Our-m min Hamm, i hvert Tilsasldc saa lange Anstand lenkt Jkke fordi jeg tilhørcr baut lasngcte,« hulkedc huu Uludselig. »Au OnkeL du vidste Me, hde du gjorde, da du traadte mellcm ham og mig, til hvem min egen Mode-r wann bona-de mig og lang note Hirnder i hinandm fort Mr hun dødc.« Tot var, fom om Zik Edvakd havdc nogct i H.1lse11, der yindkcdc me i at sourc, og jamtidig søJtc Emn at tørrc noget sugtigt as Lksjnemy idrt hatt kmmpcsdc imod den Følriscn som trwngtc sig ind paa Imm, m Jan var dct uslostc Menneskcs pag hole Jordch Tot var hans Hensigt -(1t gxskcs dem alle lnkkcligsp iswk den fkfnkc Hat-ro Norclifjc og hang- cgcsn søde Riese: mcn i Siedet for himde kmn simrerc brndt hench Hjcrtcn »J«-,1 Island-sc mig Jldrig merk i sandanne sinc ømmnlclizw Zagt-IX fagde hatt til sig 7clo, ,,thi III-Hm knn bljuc Aug Um m nan Nisusss Hjcrto?« Hm: huw Der i duckt Tilfirldc ist«-. Folk nmam bar-c Lan a: äsäinc Knkkcljge paa deres eng Mach-, cl Icr ogsaa »Ja-c de holt Afkald paa Such-m frcmfor at de vsldsc Zum-, at andre skuldr ordms deresi ZnJer godt og :119nd—:-·iällcndc. .«j, Mer skal jeg gancle For gius mig a uod at Unsre Taktier sngde Imn oidms til W sen-« »E:1· binr WI Am Lan at gen-, sum de immer dr! bedsL U de Einide sho Ordnc den«-Z mne Zagen ch sfal as drig Inm- jndhdc mig wo at ordne nagst, Lin Zog Mc Costa-un Im lmalscr blut, Ecke der stnkkcis Inn-E Ozcrtc er swlt bride Fla, kmilkcn Tann- Esxg Lmr v«rrc:!« XXX Sie Edvnrd Wer at get-c fm anrfkah god ign jlcoglc Tage sent-re kom Zik Edvard End i det Beet-Any kmok Llioia og chee fad, idet han fette en fkennned nusd siq — en høj Mund med merkt Haar ag msrte Liste, et mildt Udtryt og en nieget vasrdig Hold trinkt« »Im totnmer for at prassentcrc He· Tunre,« sor kloredc Betonen »Hast er ligc kommen sanfte nvens fet, tout-new Tom han Weh i Folge et Lsfte, for at dringe Festen de Zontanelle Hiler fka Marseill-IX Rette-e tendte ham megct godt af Onctale, i hendcs Zenker var han saa npje soc-banden mcd Ammnd, at han neestcn var fom en Del of hanc sen-, og dcnne pludsclige Ovcrkaftelfe vcd at se hatn var i Lieblikket sont at eine dct ulasgte Saat op paann. Tertom han var kommen ist det ulyktelige Beet-, hat-de hnn med stststc Gliede hilft ham beklommen sum Ovcrbtingek of Eftcrketning fka Armand, men nu —- jc1, hun mast te fort-ge at vckke ligegyldig for hom. Hun termpede for at bevake sin Fatning, og da Gabriel Dupre sau, hvor set-legen hun var, henvendte han sig til de andre. Poe Sie Edvards Opsordrinz fortalte han sin Historie, om Dvetgang til Prote stantismem om sin Afreffe sta »Prinfessen« og de det pcm fslgende Æventyr. Det var en yderst interessant Fortwlling, fortalt ganfke jasvnt, og den gode Baron havde ofte Tom-er i Zittern-, naar Dupre berstte Galejs steinernes Lidelser, medens Renees Vierte bmndte, naar han dvælede ved Huguenotternes Frimodighed og Saal modighed, ifcer Armand de Janvilles og Baron de Fontanelles. II gönn taltv qudt 01:,1c1sk; mm da Emn flntxcdc sin Form-lle blcv Zir Edmrd Mdrt »d, m da L1i11i.1, sum r«1«-;Ltc, a: Ins-Ihrs Kusinc gerne Mde mlc sue mcd dcn Tremnusdky Ufku sur-lud VcrrclscL our disk sanfte Dann-lich at lsaadc Zum og Rom- mltc Transk. Tcr rnr mong at Form-Mc oq meact at bar-c Wa, og nnd sin Villjo lcrugtesks Rom-e csstcr lmcr lillc Enkeltbed, bim fundo faa at Zum-. »Im uma ich- glenmns de Jan-eitles Hilft-n til Jus-km de Fotxtc1ncllcs,« Vcdblcv Gabriel TuprkH »Don bad mij figc Tem, at hnns Kasrligbcd var des Tumme fom tidligcre Jg kundcs ikkc forc111dkcs.« Tot gau et Sirt as Wust i Rom-in «.s):sonmar hat Te sadst set bnm?« jzsurgte Zum wngftcligt. Dupre nwvtktc Damen, sont vistc sig at owns, fort fsr Akmand havde strcvct sit sidstc Vrm Vjstc dem Mcy at hcm selu Var 11fomndrct, at den forandrcde Tone- i bang Btev, at Dphasvclfcn of den-S Forlooelse fkyldtes en ganfke anden Grund, — de Fokcstillingcr. hcnch Onkel havde gjokt hatt-. Alter jublede hendcs Hier-te af Glasde og Froh Hun Lande bære alt undtagen Fotandring i hons Kækligbcd, og dersom det, han havde sit-weh var Re sultate-L af ist Pres, der vax tagt paa hom, cn feil Frem ftilling af, hvad der var ttl hendes bedite — ja, saa lsgdc hlm TM illgetl ngt derpm Dersom han tun tilhsrte heut-en vor bun lykkellq. Det var en Glæde for Gabriel Dupte at tale om sin Ven, og dersor blev hatt Mc tret af at tale om hamz wen idet has-. huskede Amands Bin om ikke at sinc sot meqet om »..:is Liv, bestrev han derimod hans Fafthed og Frimodighcd, modens Renee hsrte paa bam used strqalende Øjne og næften lluqte hvett Ord, han fache- « »Ich De noget om mkn Inder, oq hvorlcdes hatt me bar Mk« spukqte hun Mast eftet. »Jeq ved, at det et lmqe sidem han kom fra ,.Prinieifen«, san det er W ist faul-halfst at De hat hsrt uoqet om han« »R- M bat af og til faaet Hiler fka hom. Den Sagt-todtschl- oq Kærllghcty han vidste, medens han var om Herd pqa «Ptinfesfen«, hat forundtet mig, og iss IM W, at hau er den lamme endnxk Dem str set M M Im soc-, oq en Mand, Iom bat des-at M MEDI- M l Mild- hat fortalt, at thut MNUNkaeomdallethhanallid glot- oc medic-et flu- Icaqmqim med et Sma, des MMMMW,MMMTÆ MWsoaledesiseek ? Z g almindelige, set vi ogfaa, at bang Kraft er ualmins fig, og hang Lin Mnner i det wirke Fænafel fom en Stier-te i Max-ket. CEn paalidelig Befkrivelse af en of GalejquverncJ Renee fik Taaret i Øjnene, Taarer baade as Glcrs de og Tasnemlighed som af Medlidenhed og Dcltas gelse· »Im miser det for en Ære at have en saadan Fa det,« leskvdc hun. Tot er sandt, Zrøken,« lød det hjcrtclige Svar. »«.I.I«’in Heu Venndring for Baron de Fonmnclle ken dcr jngisn ()5ms11fcr.« Sonn-des git Enden nurtigt, indtil det vlev nen iniod Widan og Sir Edvakd, sont altid var Amster toin san og asbrød deres Sanitn1e, idet han indbsd Pastok Dupre til at viere sin Gcrst, saa lzrnge han hav de intet imod at tilbringe nogle Tage i saa behage lige og maleriste Omgivelser, soni deite gnmle Herre sit-de fremd-C ligesoin han ønstede at loere Sir Edvurd nirtinere at tende, bang vindende Dotter oq den rolige, tankefnlde Nie-ce, hvis Ansigt interesserede ham nieset Dei-for tog han nied Glas-de mod Jndbydelsen og sulgte nied sin Viert ind i Spifesalem hvor Walter toni og dilfie paa hont »Har De næret i Greenwich hos Ok. og Fru de Jannille?« spnkgte Sir Edvard Endnn ikte, jeg kom sørst hertil, inen jeg haaber snort at sknlle lasre dein at tende.« ,.Te villc blive umaadelig glade for at se Dem,« sang Siena-, »Da det vil være en stor Gliede sor dem at linke nogct irn —- Marseille.« »Im hat lmt saa meget oin dem, at det er, som oni jeg allerede tendte dem. Martien er vist en pries tig Mand.« »Im det er han,« sontede Renee, »og Martisen er en sjiisldon Dame, smut og lijertensgod Jeg er vis paa, nt Te vil sige det samme, naac De leerer hende at Mich »Hm- Te set dem for nnlig?« «,,Jeg lieseger dein hoert Focaar. Jeg hat nn ilte set dem, siden jeg var der i Mai Mitglied; nien de Eint-de oet godt, da jeg sidst harte fra dein, naar man nndmgen at Zrn de Janoille ilke hat onervnndet den Anitrengelie og Zindsbcnwgelse, sont vor Zlngt sra Frankrin fette nied sig.« »Der er 7tet Forondringer i Negeringen her i England,"« beniwrlede Diipre derpaa til Eir Edvakd. »Er De glad for den nyc Konse?« »Ja, det var i rette Tid, vi blev sri for Kong Ja tob,«' inakede Betonen »Don vilde sorsøge at gsre os alle til Katolikker. idet han besatte alle Einbeder nxtdor Regt-ringen og Statt-n ined disse, enddg Profes sorerne ned liniveksitetet dg de nocrstdesalende i Hir ten Milde tin-re Hatt-litten Det sna nd til, at han pil dc Hekge Derei- Konxies Eisenipel og paatninge os sin Religion Men Ztørsledelen as det enge-life Folt nasrer et innen Hnd til Peinedømmet og oilde itle give ester. Terfor var det en lyllelig Tag for England, da Vil lielni as Lknnien tom liertil og tog niod den engelske Quinte« Ternoa fnlgte en lang Samtale oni Politik baade i England og Fraiitrig; thi i de Dnge var alle nden Undtogelse Politilere, og hver talte vakmt for det Par ti, imn Fiøkte til Tet oar nrolige, lovltse Tider, og de Amsel-lade der iendtes nd, lcrstes med største Interesse-, niedens de Handlende i Nov oite kom hjem sra London nied adstillige nne Esterretiiinger, soin saa hurtigt spredtes og debiitteredes. Eir Edoakd var meget glad sor sin Gast Han var elstocerdig og selstabelig, som han udtrytte sig, vels talende og i Besiddelse as den Kunst at tnnne viere be hagelig, saintidig med at hcm vor alsidig not til at tunne interessere sig for sin Bærts sorstellige Vanstes lighedet soni Øvrighedspekson i Olesokd, for Watte-s sagt, for Davon, soni var Olivias Stolthed, eller sor de Vogel-, soin var Nein-es Gloede, og sogledes var «l)an en beliagelig Omgangsfælle sor dem alle. Zir Edvard sorstod, at han snatt snstede at sinde Udvej til at tnnne tjene noget til sit Opholdx thi hans somndrede Tro og Flugt sra Frantrig havde i det niindite ior en Tid aiskantet harn for al Udsigt til at finde noget i sit eget Land. Han fremkoin dekiok med et Focslag om, at lian vidste, at en as hans Naboer sagte en Laster til sine to Ssnney og lovede anke at anbeiole dani. Næste Tag ted de alle-rede derben, og Sagen blev snart asgjort til Baronens store Glut-de tlJi tmn var over-bereist ani, at Dupte tun vilde blive til Govn og Glcede i Omegnen. Da Danke sogde zart-et sor at reife til Greetv wich til Marki de Janville, var det med Lsfte om snart at komme tilbage og begnnde sine nye Pliqter. »Bitte-l Edvard, sog vil gerne bede dig oni at sen de et andet Vkev til Marseille,« sagde Nenee til sin Onkel Tagen ester, at Dupre var reist. Hun hat-de sagt hele Hulet igennem for at sinde hom, og da hnn til sidst san ham Iaa nede i Hatten, styndte hun lig demed. - · -. - - . -· « - - x» »Ist-L leg ytlk Mit llol CI lll Ums-or nug c unau Eagck,« spare-de Varoncn med cn afgjort Nystm paa Dom-den »og cht gsr mig ondt at le min lillc React gaa omkring mcsd on Mine, som om dot llburc til Onkel sanfte lumdc knnft hendes Dime, og hnn aldrig more kunde blive glad og smile.« »Mcn lmn vil blive glad, og hun san lmilc igm dcrlom du oil ganz hvad hun Infkct Vil du lovc det kwke Onkel?« Zaa maa jcg lørst hakt-, hvad du vil. ch vil ikke qørcs jlcrc Tumljeder,« spart-de Sik Edoakd, idet lmu lcm larm-fest von lin Niere. ,,Dct, sont jeg vil, er, at du Ilal tilbagelalde den sprfte Dumhed,« lang Retter-, idct hnn saa stejdigt paa sin Onkel. »Er-ad lkal jeg gtre7« Renee tog sin Onkel under Armen og svarede, idet bcndcs Øjne ftraalcde: »Juki«-Ue Amend, at dln Niece snller ikke den Ftihed, han tilbydet, og dessem hans Brev kun var en Fslge as dinc Forestillinger og ille skyldtes en Foran· bring i band egcn Kærlighed, er det like rigtlgt at qsre nogen Ophævelle, eftersom dln Mece aldrig lau give sin Kæklighed til noqu enden· Men vedblivet han at holde fast vcd, hvad han hat last i sit sidfte Prep, maa huu ip heimste Festes-elfen im WI Vqtonen udstrdte et W as Farbe-pfeife Gan variienfyullq Mc fort-erst m en fanden Anmods Ist-I »das du virlellg M til at bebe mlg site Wtf oll du virkellg have, at bin Onkel stal str- flq endnu mere taabelig, end han allerede hat vceret —- ved at strive det ene i et Brev og lige det modsatte i det nee ste?« spurgte han godcnodig. sRenee lo —- for fsrfte Gang efter at hun havdc faaet det uhyggelige Brev fra Armand, og denne Lat tcr lød som Musik i den gode Baums Lrenz thi han havde ncksten vcrrct ligefaa ulnkkelig som Renee, da han opdagcde, hvor nær hun tog sig Sagen.( Juden han sendte sit Vrev til Marseille, havde han sldaet siq til Ro med, at Renee snatt vilde tagc mod Foknuft og jndsc, at dct foreflaaede Parti med Sir Harry tun var til hendes Sordel, og hnn snart vildc blive lykkcljg og glad fom Frne paa Jdenhurft. Mcn lmn havde gjort den Erfaring, at hcndcs Natur Var altfor dile og fast, til at hun saaledes kunde lege med fin Kærlighed. Hendcs blege Kinder og be drøvede Udseende, som hun gjorde sit bedfte for at sljulcy hade overbevist ham om hans Fejltagelse og havde gjort hmn lidt urolig. Han indfaa, at ljan havdc begaaet en Dnarskab, og det var nu med en vis befricnde Følelsc at han her saa en lldvej til at gøre den god igcn. Ester nogen Toben Iovede yan at strjve, som Re nee bad, og da hun san hande saaet sin Villie, tatkede hun ham med et as sine gamle, lyse Smil og git bort med den Felelse, at der var kommen en lille Rift i den merke Sty, som i den sidste Tid havde svcevet over hendes Hoved Thi hun vqr overbevist om, at hendes Vedemmelse as Armond var rigtig. Og det viste den sig ogsaa at verre; thi saa snart der var mutigt at saa Som, tom der et Nrev sra Mar seille, der udtrytte den onnneste Kirrlighed og indes ligste Frxjd over, at hon endnu turde kalde Nenee sin, idet lmn ertlwrede, at selo hans tunge Stæbne var let for ham at beere i Sammenligning med Smerten ved at skulle opgioe hende. Tet sno ogsaa nd, sont om Livet for en Tid gis let sor hmn Zonnnerens koeelende Hede var sorbi, og Vinterens Knlde hoode endnu ikte indsundet sig med de man-ge Lidetfer,« den ottid bragte med i sit Følge Lg det Efxeraar var sasklig mildt, der var nmnge Tage sulde as Zolstin, Middelhavet laa blaat og giins sende, Hisnlen var ren og stysri, og alt vor sredeligx og smilende Tnpre haede imidlertid tiltroadt sin nye Gerning blandt sine Elever, men han var en hyppig Goest paa Qtosokdx tin Zir Edvardiis gasstfri Natur Vor altid gtad over at knnne byde Zelt Velkonnnen, niedens det Preisg täge, gamke Hekresasde eller maaste snorere dets Bedoere var det, sont sasrlig trat ham dertiL Det var altid en Gliede for Renee at tale med ham og høre mange En keltheder om sin Inder og Artnand, men det var langt sra ene dende, hon underholdt sig med. Den rolige, engelste Pige, som var Reue-es uodstillelige Ledsoger, haode i hans Tjne en egen Ynde og Tiltrætning, saa at han sit Lust til at laste hende nærmere at tende. ·»-J al denne Tid vor Esterretningerne sro Fanny tun sparsomme, og Olivia langtes stodig ester at here sra Sesteken De serste Breve stremtnede over as Glcei de over Londonnetlivets Fornsjelser og Glceder; men senere lod Olivios storpe Opsottelse hende ane, at der git en Understrenc as Træthed og Sorg gennem dem, men noget, sokn hun uden Tvivl helft oilde stjule. Hun og hendes Mond flatkede stodig ocn fra et Sted til et ander, soa at Olivia aldrig vidste, hvortil hun stulde sende Prove; men naar hun endelig en Gang vidste Adresse-in sendte hun hende l)jertelige, tmlige Breve, der oiste Zion-ty, at hendes Plads i Sesterens Hier-te var den samme som set-. Men de havde ikte set hinanden siden den Tag sor sire Aar siden, da Fanny hemmeligt sorsvandt sra Turnbkidge Welle-. Olioia havde til Gengasld sundet en onden Za stek i Reue-e, sont var dleven hende mere og mere tier, osg dvad der vor endnu bedre, hnn havde leert den bed ste Von as olle Venner at tende, og hun elstede nu sin Ftelser langt højeke, end hun nogen Sinde havde elsket Fanny. XXXL lvknlejflavrnd kakiclfc. Inneren Mrlisb stille on mild, udcn at man Jas stcn nmsrlgdiy at del var Vinnst Zir Ham) Norczi77e Doktole sig ; Island idet lmn lnwch fluttht sjg nl ct Reginnsnt, der lastnpedc under Konq Villuslin den Tre dics, on da Indi) Nortlifse Inaledcss var ene, tog Sntn med- Mde mod Zir Edvnrdsz Jndbydclje til at til lvringe Jnlon vaa Oleford. Elle om lmn tog inderlig Tcl l jin Zung- Eins folscs nnsd Honsml til Neuen-, dpr unt en Zlnsjclscs Ecr hisndc solid, lod bnn bog illc dcttc For-hold bcsoirkc no gon Rorandring i sin Kcrrlighcsd ovcrfor Reime-, og den no, der Var ndcsrft takncmlig dcrjor, satte stot Pris cum ljendcii Brnslak Mcd sit milde anil og indtngende Vcrsen var lnm nltid vellommcn der i Familielrcdsen Gabriel Tupre tilbrngtc ogsaa sin Zcrie paa Ofe ford ok, sna scmledes for førstc Gang en cngclfk Ju lese-st. Honimod Elutningcn of Vinteren fik Rence et Vrev fm jin Fabel-, hvori han stren: »J de sidste Aar hat mine Klasde været mer usle og pjaltcde end den fattigste TiggcrsH jeg hat gaaet nicd barc Føddcr, tin mine Strumpek var holt opslidtc. En as Opsynscnæns dene, der saa mig i denne ynkelige Dtngt, lovede mig en andeu, men jeg maatte endnu i ti Maancder nøjcs med mine Pjalter. Jmidlertid kom der en Vclgørcr for at des-ge mig, og han bar flaffet mig en god Trost, GalejTlavedragt naturligvis, og et Par Slo for mine egne Benge, saa at jeg nu er velklædt. Jeg tænler slet ille mere paa bette, iom dog tun er Smaating, men siger Gud Tak, fordi min Sjæl er frelst. Tænk dig, kære Renee, en Dag stal jeg fidde ved Kongesønnens Bdllupsbord iftrt min Frellers flinnende Netfærdigi hedsklædning, og faa venter jeg at se dsg, mit Baru, ved det Iamme Bord.« Dissc Ord kstte Renee dybt, men hun vibfte like at det var det sidste Brei-, hun lkulde faa site-den of denne Sinnb- Thi nogle Uger efter blev hanö Sjæl list fra alle Bann-d, den sprfulgte Fange sit Befaliug til at kalte Lenker-ne as siq og gaa ind til sin Bettes Gle de. Underlige Modlætninql Det snævre, usle Fængfel blev ombyttet med Himlenö Pan-dis, i Siedet for Rnwoqtkrne fi! hcm nu Lov at se sin Frelfet i al Derliqhedm Mr Ward W bat-de l de fort-ba- Ocar me get eedelmodigt forsvnet sitt W M M K hau txt-Wie dekntz meu del var i sitme t van kelig Sag at saa disse sendte til Slaverne. s sor Renee var det dog altid en Berosigelse at vide· . hendcs Fader saaledes aldrig kunde mangle noget, M havde Midler til at forstaffe sig saa mange ekstra Tini sotn hans overordnede vilsde tillade. En dejlig Foraarsdag sik hun Bud om sin Fade Tød En as de andre Fanger strev nogle Linier tI liende, hvori han sortalte om hans urokkelige Tro oI Fasthed lige til det sidste, og hvor nieget han glædeb sig til sitt Befrielse. Renees Sorg bleo saaledes mild net oed den Taute, at Døden kun havde voeret en Vin ding sor hanc. Det var en virkelig Trost for hende II wide, at han nu havde Fred sor bestandig, og selv wiss gennem Taarer knnde hun takke derfot. Hans sidslt Brod blen, netop sordi det var det sidste, saa nieget mec dyrebart sor hende., og hun lceste det saa ofte, at hvert er privgede sig i hendes Hier-te Undertiden naar hnn og Olivia sad i Skyggen ei de store Egetrceer i Parlen eller i den hyggelige Bis dnesjordybning i Nenccs sVærelse, lwste de disse Brette sfrenne i Fasngslet i Marseille, Gang efter Gang, di de talte samtnen om den asdøde Thi nu delte jo Oli oia Reuees Tro og saa med samme Begejstring som hist paa Ostene sur den grusonnne Iorsslgelsr. Otntrent paa somme Tid sit Olivia et Vrev st Fanntj, der nu til Søsterens stoke Sorg og Bekymtins i lang Tid itke lnwde ladet lsøre sra sig. Hun skrslk at Linn nnr syg og suldstændig nedbrudt; hendes Mond Linode sorladt Oendc for nogle Manneder siden, met nendeii Etoltlsed hade sorledt hende til at stjule dettk san lustige sont ninligt. Men nu knnde hun ikke lern gere stjnle sin Elendiglied, og dersor skrev hun for U bede Sesteren gaa i Forbøn for hende has deres Fabel og bede ont hatt-J Tilgioelse og Tilladelfe til at kommt lyjetn til lesord. Selo om Sir Edvard for en M nidste sig liaard og ubøjelig, gav han dog til sidst eftet og reiste selo til London for at heute hende hieni. Ten Stole-, sont Ladn Algernon Beauchamp hand genncmgaaet, lsavde hast god Jndslydelse pag hendes Jokasten thi Sorg og Sinfselser havde været her Lasretnestet Den Fanin), som ti Dage senere vendtt tillmge til Okesord need sin Judex-, var en ganske ande end den unge, forsoengelige Pige, der havde sat sa- , ljdt Pris- paa sit Hjem, at hun gerne havde vendt del Nnggen sor at komme nd i den muntre, tomme Verdett Hirn nor nu helt nedbrudt og ydmyget, taknemlis mod sin Fader for hans Tilgioelse og rede til at ges gwlde Oliviais tro saste Kærlighed i Stedet for at tas den sonc en Selo folge-, sont hun gjorde i gamle Dage. Sorgen og Fattigdommen hat-de ogsaa leert hende es have Medlidenhed med andre, og selv om hun endns var optctget as sig selv, begyndte hun dog ogsaa at fo Deltagelse sor andre. »Im har noget at sortæue org, Menee,« Iagok Oljvia nogle llger festere, idet hun kom ind til sin Ku sine, sont fad ganske ene. »Im trot, jeg ved, hvad dct er,« svarede Ren-. med en spøgofuld Minc, da hun lagde Mtrrke til Oli vias forlegnc, men dog l1)klelige Udtryk. »Hvad or det da?« spurgte denne over-kostet ; »Or. Dupre har bedt dig blive hans Huftru.« « F ,,Hvorledes kan du gwite faa rigtigt?« »Im-di entwer, der ellers har Øjnene aabne, alb tedc for lasngc sidcn har kunnet sc, at han var forelsiä i dig. Man jcg var ikke vis paa, hvad du selv sagde dertil.« »Mo» nu ved jeg, at jeg gengcrlder hans Ein-lis hed,« sang Qlivia med etlykkeligt Zwil »Jeg ønsker dig af ganske Hierte til Lykke, kærestr Olivia,« sang Reuee, idet hun kyssede hende; »du km tro, det glædcr mig Han er en udmaerket Mand, los vi alle holder af; mcn hoad siger din Fader2« , JBeghndclsen vildc han ikke høre Tale deromk han siger, di er sattigc som Kirkerotter,« lo Olivit «Mcn naar vi selv ilke er ked af at være fattige, ka jeg itkc se nagen Grund til, at andre kan have nogs derimod.« »Skal J snart have Vrhllup?« »An nei, vi vil Denn-, indtil Gabriel faor et bedce Entliede. Marli de anignh bruger al sin Jndflydelst for at faa ham ansat som Præft for en as de hugueuok tisle Menighedcr i London; men selv om sdette Hanf glipper, viscr der sig not noget ander Og med mit Mødrenearv kunnc vi lcve prccgtigt og være saa lykkk lich sont muligt, indtil da er vi gladc for at deute-« « xXXU Caspat gaat hieni. »O Ia der alter Var ganet et Par Aar, laa Casps Vom-net for Toben i dot nle Hospital om Bord pas ,,P1«En!«issf1sn«. J do foklølme syv Aar hade han bcvaret sin ural lcligc ZtiIIIdl)11ftigl)ed, han hade taalmodig holdt u) indtil Enden, og nu ljnode Mesterens Bud: »Sa-t dit højcsre op, min Bem« 11)dt til hont. Ved at bestilke Sygcpassseren havde Armaud faaet Tilladolsc til at vcvrc hos l)a-n, saa fnart hans Arbestr ved Aarcrene var til Ende, og han forføgte at stre hoad der stod i ljanszs Magt for at lette og lindre des dsdsfygcö Lilie-lieu Naar han om Aftenen kom det ncd, blev han altid modtaget med et lyst Smil, og nagt han falle fig vod hans List, bredte der sig et fredelicl Ildtryl over Caspcrs udmagrode Ansigt. Hans Kasrlighed og Beundring var ligefaa vari og hjertcljg Tom tidligerc, og Armand blev til Gengæüs jung om Dir-rieb naar han twnkte paa, at vhan Inas skulde miste sin unge Ven. »Det vil blive herligt at faa Lov at kafte sine LE kcr af fig, at blive fri og blive modtaget fom et Born i Fadckhulet hcroventil i Stedet for at blive behandlck som det vwrste Udslud her paa Jorden,« fagde MU cn Nat. Hans Stemme var fvag, men Klangen Initi fyldt. »Ja, tusindfold til Lykke, min Ven," fvarede Ils mund. ,,Men del gør mig ondt, at De bliver tilbage.« Da Armand næste Akten kom ned til Taspay lass denne Masrke til, at der var sket en Forcmdrlnq m hans Adre. . »Er der stet noget Iærllqt, IMP« W han. «De er faa fotandret — De let Ida W OF k , .