Sandheden tro.
En Fsttallius in Huqueuoffotfslsklfetar.
Fra Enge-Ist
(Foktfat).
Ill Faer var Degen jra Neures Ansigt, og da Ba
toncn san fnsnch besiede Horn-d og bedrøvcsdc lldm)k,
blose lmn Tot-legen og soruirrct; thi dct faa jo nd til, nt
Neum- tog iig Zagen mcgrt nasr
»To! Or äkke til nogcn Rotte-, Onkel « sang Inn
ruhe-UT »Jeg kan aldrig give Eir Our-m min Hamm,
i hvert Tilsasldc saa lange Anstand lenkt Jkke fordi
jeg tilhørcr baut lasngcte,« hulkedc huu Uludselig. »Au
OnkeL du vidste Me, hde du gjorde, da du traadte
mellcm ham og mig, til hvem min egen Mode-r wann
bona-de mig og lang note Hirnder i hinandm fort Mr
hun dødc.«
Tot var, fom om Zik Edvakd havdc nogct i H.1lse11,
der yindkcdc me i at sourc, og jamtidig søJtc Emn at
tørrc noget sugtigt as Lksjnemy idrt hatt kmmpcsdc imod
den Følriscn som trwngtc sig ind paa Imm, m Jan var
dct uslostc Menneskcs pag hole Jordch
Tot var hans Hensigt -(1t gxskcs dem alle lnkkcligsp
iswk den fkfnkc Hat-ro Norclifjc og hang- cgcsn søde Riese:
mcn i Siedet for himde kmn simrerc brndt hench
Hjcrtcn
»J«-,1 Island-sc mig Jldrig merk i sandanne sinc
ømmnlclizw Zagt-IX fagde hatt til sig 7clo, ,,thi III-Hm
knn bljuc Aug Um m nan Nisusss Hjcrto?«
Hm: huw Der i duckt Tilfirldc ist«-. Folk nmam
bar-c Lan a: äsäinc Knkkcljge paa deres eng Mach-, cl
Icr ogsaa »Ja-c de holt Afkald paa Such-m frcmfor at
de vsldsc Zum-, at andre skuldr ordms deresi ZnJer godt
og :119nd—:-·iällcndc.
.«j, Mer skal jeg gancle For gius mig a uod
at Unsre Taktier sngde Imn oidms til W sen-« »E:1·
binr WI Am Lan at gen-, sum de immer dr! bedsL U
de Einide sho Ordnc den«-Z mne Zagen ch sfal as
drig Inm- jndhdc mig wo at ordne nagst, Lin Zog
Mc Costa-un Im lmalscr blut, Ecke der stnkkcis Inn-E
Ozcrtc er swlt bride Fla, kmilkcn Tann- Esxg Lmr
v«rrc:!«
XXX
Sie Edvnrd Wer at get-c fm anrfkah god ign
jlcoglc Tage sent-re kom Zik Edvard End i det
Beet-Any kmok Llioia og chee fad, idet han fette en
fkennned nusd siq — en høj Mund med merkt Haar ag
msrte Liste, et mildt Udtryt og en nieget vasrdig Hold
trinkt«
»Im totnmer for at prassentcrc He· Tunre,« sor
kloredc Betonen »Hast er ligc kommen sanfte nvens
fet, tout-new Tom han Weh i Folge et Lsfte, for at
dringe Festen de Zontanelle Hiler fka Marseill-IX
Rette-e tendte ham megct godt af Onctale, i hendcs
Zenker var han saa npje soc-banden mcd Ammnd, at
han neestcn var fom en Del of hanc sen-, og dcnne
pludsclige Ovcrkaftelfe vcd at se hatn var i Lieblikket
sont at eine dct ulasgte Saat op paann. Tertom han
var kommen ist det ulyktelige Beet-, hat-de hnn med
stststc Gliede hilft ham beklommen sum Ovcrbtingek
of Eftcrketning fka Armand, men nu —- jc1, hun mast
te fort-ge at vckke ligegyldig for hom.
Hun termpede for at bevake sin Fatning, og da
Gabriel Dupre sau, hvor set-legen hun var, henvendte
han sig til de andre. Poe Sie Edvards Opsordrinz
fortalte han sin Historie, om Dvetgang til Prote
stantismem om sin Afreffe sta »Prinfessen« og de det
pcm fslgende Æventyr. Det var en yderst interessant
Fortwlling, fortalt ganfke jasvnt, og den gode Baron
havde ofte Tom-er i Zittern-, naar Dupre berstte Galejs
steinernes Lidelser, medens Renees Vierte bmndte, naar
han dvælede ved Huguenotternes Frimodighed og Saal
modighed, ifcer Armand de Janvilles og Baron de
Fontanelles.
II
gönn taltv qudt 01:,1c1sk; mm da Emn flntxcdc sin
Form-lle blcv Zir Edmrd Mdrt »d, m da L1i11i.1,
sum r«1«-;Ltc, a: Ins-Ihrs Kusinc gerne Mde mlc sue mcd
dcn Tremnusdky Ufku sur-lud VcrrclscL our disk sanfte
Dann-lich at lsaadc Zum og Rom- mltc Transk. Tcr
rnr mong at Form-Mc oq meact at bar-c Wa, og nnd
sin Villjo lcrugtesks Rom-e csstcr lmcr lillc Enkeltbed,
bim fundo faa at Zum-.
»Im uma ich- glenmns de Jan-eitles Hilft-n til
Jus-km de Fotxtc1ncllcs,« Vcdblcv Gabriel TuprkH »Don
bad mij figc Tem, at hnns Kasrligbcd var des Tumme
fom tidligcre Jg kundcs ikkc forc111dkcs.«
Tot gau et Sirt as Wust i Rom-in
«.s):sonmar hat Te sadst set bnm?« jzsurgte Zum
wngftcligt.
Dupre nwvtktc Damen, sont vistc sig at owns, fort
fsr Akmand havde strcvct sit sidstc Vrm Vjstc dem
Mcy at hcm selu Var 11fomndrct, at den forandrcde
Tone- i bang Btev, at Dphasvclfcn of den-S Forlooelse
fkyldtes en ganfke anden Grund, — de Fokcstillingcr.
hcnch Onkel havde gjokt hatt-.
Alter jublede hendcs Hier-te af Glasde og Froh
Hun Lande bære alt undtagen Fotandring i hons
Kækligbcd, og dersom det, han havde sit-weh var Re
sultate-L af ist Pres, der vax tagt paa hom, cn feil Frem
ftilling af, hvad der var ttl hendes bedite — ja, saa
lsgdc hlm TM illgetl ngt derpm Dersom han tun
tilhsrte heut-en vor bun lykkellq.
Det var en Glæde for Gabriel Dupte at tale om
sin Ven, og dersor blev hatt Mc tret af at tale om hamz
wen idet has-. huskede Amands Bin om ikke at sinc
sot meqet om »..:is Liv, bestrev han derimod hans
Fafthed og Frimodighcd, modens Renee hsrte paa bam
used strqalende Øjne og næften lluqte hvett Ord, han
fache- «
»Ich De noget om mkn Inder, oq hvorlcdes hatt
me bar Mk« spukqte hun Mast eftet. »Jeq ved, at det
et lmqe sidem han kom fra ,.Prinieifen«, san det er
W ist faul-halfst at De hat hsrt uoqet om han«
»R- M bat af og til faaet Hiler fka hom. Den
Sagt-todtschl- oq Kærllghcty han vidste, medens han
var om Herd pqa «Ptinfesfen«, hat forundtet mig, og
iss IM W, at hau er den lamme endnxk Dem str
set M M Im soc-, oq en Mand, Iom bat des-at
M MEDI- M l Mild- hat fortalt, at thut
MNUNkaeomdallethhanallid
glot- oc medic-et flu- Icaqmqim med et Sma, des
MMMMW,MMMTÆ
MWsoaledesiseek
?
Z
g
almindelige, set vi ogfaa, at bang Kraft er ualmins
fig, og hang Lin Mnner i det wirke Fænafel fom en
Stier-te i Max-ket. CEn paalidelig Befkrivelse af en of
GalejquverncJ
Renee fik Taaret i Øjnene, Taarer baade as Glcrs
de og Tasnemlighed som af Medlidenhed og Dcltas
gelse·
»Im miser det for en Ære at have en saadan Fa
det,« leskvdc hun.
Tot er sandt, Zrøken,« lød det hjcrtclige Svar.
»«.I.I«’in Heu Venndring for Baron de Fonmnclle ken
dcr jngisn ()5ms11fcr.«
Sonn-des git Enden nurtigt, indtil det vlev nen
iniod Widan og Sir Edvakd, sont altid var Amster
toin san og asbrød deres Sanitn1e, idet han indbsd
Pastok Dupre til at viere sin Gcrst, saa lzrnge han hav
de intet imod at tilbringe nogle Tage i saa behage
lige og maleriste Omgivelser, soni deite gnmle Herre
sit-de fremd-C ligesoin han ønstede at loere Sir Edvurd
nirtinere at tende, bang vindende Dotter oq den rolige,
tankefnlde Nie-ce, hvis Ansigt interesserede ham nieset
Dei-for tog han nied Glas-de mod Jndbydelsen og sulgte
nied sin Viert ind i Spifesalem hvor Walter toni og
dilfie paa hont
»Har De næret i Greenwich hos Ok. og Fru de
Jannille?« spnkgte Sir Edvard
Endnn ikte, jeg kom sørst hertil, inen jeg haaber
snort at sknlle lasre dein at tende.«
,.Te villc blive umaadelig glade for at se Dem,«
sang Siena-, »Da det vil være en stor Gliede sor dem
at linke nogct irn —- Marseille.«
»Im hat lmt saa meget oin dem, at det er, som
oni jeg allerede tendte dem. Martien er vist en pries
tig Mand.«
»Im det er han,« sontede Renee, »og Martisen
er en sjiisldon Dame, smut og lijertensgod Jeg er vis
paa, nt Te vil sige det samme, naac De leerer hende
at Mich
»Hm- Te set dem for nnlig?«
«,,Jeg lieseger dein hoert Focaar. Jeg hat nn ilte
set dem, siden jeg var der i Mai Mitglied; nien de
Eint-de oet godt, da jeg sidst harte fra dein, naar man
nndmgen at Zrn de Janoille ilke hat onervnndet den
Anitrengelie og Zindsbcnwgelse, sont vor Zlngt sra
Frankrin fette nied sig.«
»Der er 7tet Forondringer i Negeringen her i
England,"« beniwrlede Diipre derpaa til Eir Edvakd.
»Er De glad for den nyc Konse?«
»Ja, det var i rette Tid, vi blev sri for Kong Ja
tob,«' inakede Betonen »Don vilde sorsøge at gsre
os alle til Katolikker. idet han besatte alle Einbeder
nxtdor Regt-ringen og Statt-n ined disse, enddg Profes
sorerne ned liniveksitetet dg de nocrstdesalende i Hir
ten Milde tin-re Hatt-litten Det sna nd til, at han pil
dc Hekge Derei- Konxies Eisenipel og paatninge os sin
Religion Men Ztørsledelen as det enge-life Folt nasrer
et innen Hnd til Peinedømmet og oilde itle give ester.
Terfor var det en lyllelig Tag for England, da Vil
lielni as Lknnien tom liertil og tog niod den engelske
Quinte«
Ternoa fnlgte en lang Samtale oni Politik baade
i England og Fraiitrig; thi i de Dnge var alle nden
Undtogelse Politilere, og hver talte vakmt for det Par
ti, imn Fiøkte til
Tet oar nrolige, lovltse Tider, og de Amsel-lade
der iendtes nd, lcrstes med største Interesse-, niedens
de Handlende i Nov oite kom hjem sra London nied
adstillige nne Esterretiiinger, soin saa hurtigt spredtes
og debiitteredes.
Eir Edoakd var meget glad sor sin Gast Han
var elstocerdig og selstabelig, som han udtrytte sig, vels
talende og i Besiddelse as den Kunst at tnnne viere be
hagelig, saintidig med at hcm vor alsidig not til at
tunne interessere sig for sin Bærts sorstellige Vanstes
lighedet soni Øvrighedspekson i Olesokd, for Watte-s
sagt, for Davon, soni var Olivias Stolthed, eller sor
de Vogel-, soin var Nein-es Gloede, og sogledes var «l)an
en beliagelig Omgangsfælle sor dem alle.
Zir Edvard sorstod, at han snatt snstede at sinde
Udvej til at tnnne tjene noget til sit Opholdx thi hans
somndrede Tro og Flugt sra Frantrig havde i det
niindite ior en Tid aiskantet harn for al Udsigt til at
finde noget i sit eget Land. Han fremkoin dekiok med
et Focslag om, at lian vidste, at en as hans Naboer
sagte en Laster til sine to Ssnney og lovede anke at
anbeiole dani. Næste Tag ted de alle-rede derben, og
Sagen blev snart asgjort til Baronens store Glut-de tlJi
tmn var over-bereist ani, at Dupte tun vilde blive til
Govn og Glcede i Omegnen.
Da Danke sogde zart-et sor at reife til Greetv
wich til Marki de Janville, var det med Lsfte om snart
at komme tilbage og begnnde sine nye Pliqter.
»Bitte-l Edvard, sog vil gerne bede dig oni at sen
de et andet Vkev til Marseille,« sagde Nenee til sin
Onkel Tagen ester, at Dupre var reist. Hun hat-de
sagt hele Hulet igennem for at sinde hom, og da hnn
til sidst san ham Iaa nede i Hatten, styndte hun lig
demed.
- · -. - - . -· « - - x»
»Ist-L leg ytlk Mit llol CI lll Ums-or nug c unau
Eagck,« spare-de Varoncn med cn afgjort Nystm paa
Dom-den »og cht gsr mig ondt at le min lillc React
gaa omkring mcsd on Mine, som om dot llburc til Onkel
sanfte lumdc knnft hendes Dime, og hnn aldrig more
kunde blive glad og smile.«
»Mcn lmn vil blive glad, og hun san lmilc igm
dcrlom du oil ganz hvad hun Infkct Vil du lovc det
kwke Onkel?«
Zaa maa jcg lørst hakt-, hvad du vil. ch vil
ikke qørcs jlcrc Tumljeder,« spart-de Sik Edoakd, idet
lmu lcm larm-fest von lin Niere.
,,Dct, sont jeg vil, er, at du Ilal tilbagelalde den
sprfte Dumhed,« lang Retter-, idct hnn saa stejdigt paa
sin Onkel.
»Er-ad lkal jeg gtre7«
Renee tog sin Onkel under Armen og svarede, idet
bcndcs Øjne ftraalcde:
»Juki«-Ue Amend, at dln Niece snller ikke den
Ftihed, han tilbydet, og dessem hans Brev kun var en
Fslge as dinc Forestillinger og ille skyldtes en Foran·
bring i band egcn Kærlighed, er det like rigtlgt at qsre
nogen Ophævelle, eftersom dln Mece aldrig lau give
sin Kæklighed til noqu enden· Men vedblivet han at
holde fast vcd, hvad han hat last i sit sidfte Prep, maa
huu ip heimste Festes-elfen im WI
Vqtonen udstrdte et W as Farbe-pfeife Gan
variienfyullq Mc fort-erst m en fanden Anmods
Ist-I
»das du virlellg M til at bebe mlg site Wtf
oll du virkellg have, at bin Onkel stal str- flq endnu
mere taabelig, end han allerede hat vceret —- ved at
strive det ene i et Brev og lige det modsatte i det nee
ste?« spurgte han godcnodig.
sRenee lo —- for fsrfte Gang efter at hun havdc
faaet det uhyggelige Brev fra Armand, og denne Lat
tcr lød som Musik i den gode Baums Lrenz thi han
havde ncksten vcrrct ligefaa ulnkkelig som Renee, da
han opdagcde, hvor nær hun tog sig Sagen.( Juden
han sendte sit Vrev til Marseille, havde han sldaet siq
til Ro med, at Renee snatt vilde tagc mod Foknuft
og jndsc, at dct foreflaaede Parti med Sir Harry tun
var til hendes Sordel, og hnn snart vildc blive lykkcljg
og glad fom Frne paa Jdenhurft.
Mcn lmn havde gjort den Erfaring, at hcndcs
Natur Var altfor dile og fast, til at hun saaledes kunde
lege med fin Kærlighed. Hendcs blege Kinder og be
drøvede Udseende, som hun gjorde sit bedfte for at
sljulcy hade overbevist ham om hans Fejltagelse og
havde gjort hmn lidt urolig. Han indfaa, at ljan
havdc begaaet en Dnarskab, og det var nu med en vis
befricnde Følelsc at han her saa en lldvej til at gøre
den god igcn.
Ester nogen Toben Iovede yan at strjve, som Re
nee bad, og da hun san hande saaet sin Villie, tatkede
hun ham med et as sine gamle, lyse Smil og git bort
med den Felelse, at der var kommen en lille Rift i den
merke Sty, som i den sidste Tid havde svcevet over
hendes Hoved Thi hun vqr overbevist om, at hendes
Vedemmelse as Armond var rigtig.
Og det viste den sig ogsaa at verre; thi saa snart
der var mutigt at saa Som, tom der et Nrev sra Mar
seille, der udtrytte den onnneste Kirrlighed og indes
ligste Frxjd over, at hon endnu turde kalde Nenee sin,
idet lmn ertlwrede, at selo hans tunge Stæbne var let
for ham at beere i Sammenligning med Smerten ved
at skulle opgioe hende.
Tet sno ogsaa nd, sont om Livet for en Tid gis let
sor hmn Zonnnerens koeelende Hede var sorbi, og
Vinterens Knlde hoode endnu ikte indsundet sig med
de man-ge Lidetfer,« den ottid bragte med i sit Følge
Lg det Efxeraar var sasklig mildt, der var nmnge
Tage sulde as Zolstin, Middelhavet laa blaat og giins
sende, Hisnlen var ren og stysri, og alt vor sredeligx og
smilende
Tnpre haede imidlertid tiltroadt sin nye Gerning
blandt sine Elever, men han var en hyppig Goest paa
Qtosokdx tin Zir Edvardiis gasstfri Natur Vor altid gtad
over at knnne byde Zelt Velkonnnen, niedens det Preisg
täge, gamke Hekresasde eller maaste snorere dets Bedoere
var det, sont sasrlig trat ham dertiL Det var altid en
Gliede for Renee at tale med ham og høre mange En
keltheder om sin Inder og Artnand, men det var langt
sra ene dende, hon underholdt sig med. Den rolige,
engelste Pige, som var Reue-es uodstillelige Ledsoger,
haode i hans Tjne en egen Ynde og Tiltrætning, saa
at han sit Lust til at laste hende nærmere at tende.
·»-J al denne Tid vor Esterretningerne sro Fanny
tun sparsomme, og Olivia langtes stodig ester at here
sra Sesteken De serste Breve stremtnede over as Glcei
de over Londonnetlivets Fornsjelser og Glceder; men
senere lod Olivios storpe Opsottelse hende ane, at der
git en Understrenc as Træthed og Sorg gennem dem,
men noget, sokn hun uden Tvivl helft oilde stjule. Hun
og hendes Mond flatkede stodig ocn fra et Sted til et
ander, soa at Olivia aldrig vidste, hvortil hun stulde
sende Prove; men naar hun endelig en Gang vidste
Adresse-in sendte hun hende l)jertelige, tmlige Breve,
der oiste Zion-ty, at hendes Plads i Sesterens Hier-te
var den samme som set-.
Men de havde ikte set hinanden siden den Tag
sor sire Aar siden, da Fanny hemmeligt sorsvandt sra
Turnbkidge Welle-.
Olioia havde til Gengasld sundet en onden Za
stek i Reue-e, sont var dleven hende mere og mere tier,
osg dvad der vor endnu bedre, hnn havde leert den bed
ste Von as olle Venner at tende, og hun elstede nu sin
Ftelser langt højeke, end hun nogen Sinde havde elsket
Fanny.
XXXL
lvknlejflavrnd kakiclfc.
Inneren Mrlisb stille on mild, udcn at man Jas
stcn nmsrlgdiy at del var Vinnst Zir Ham) Norczi77e
Doktole sig ; Island idet lmn lnwch fluttht sjg nl ct
Reginnsnt, der lastnpedc under Konq Villuslin den Tre
dics, on da Indi) Nortlifse Inaledcss var ene, tog Sntn
med- Mde mod Zir Edvnrdsz Jndbydclje til at til
lvringe Jnlon vaa Oleford.
Elle om lmn tog inderlig Tcl l jin Zung- Eins
folscs nnsd Honsml til Neuen-, dpr unt en Zlnsjclscs Ecr
hisndc solid, lod bnn bog illc dcttc For-hold bcsoirkc no
gon Rorandring i sin Kcrrlighcsd ovcrfor Reime-, og den
no, der Var ndcsrft takncmlig dcrjor, satte stot Pris cum
ljendcii Brnslak Mcd sit milde anil og indtngende
Vcrsen var lnm nltid vellommcn der i Familielrcdsen
Gabriel Tupre tilbrngtc ogsaa sin Zcrie paa Ofe
ford ok, sna scmledes for førstc Gang en cngclfk Ju
lese-st.
Honimod Elutningcn of Vinteren fik Rence et
Vrev fm jin Fabel-, hvori han stren: »J de sidste Aar
hat mine Klasde været mer usle og pjaltcde end den
fattigste TiggcrsH jeg hat gaaet nicd barc Føddcr, tin
mine Strumpek var holt opslidtc. En as Opsynscnæns
dene, der saa mig i denne ynkelige Dtngt, lovede mig
en andeu, men jeg maatte endnu i ti Maancder nøjcs
med mine Pjalter. Jmidlertid kom der en Vclgørcr
for at des-ge mig, og han bar flaffet mig en god Trost,
GalejTlavedragt naturligvis, og et Par Slo for mine
egne Benge, saa at jeg nu er velklædt. Jeg tænler
slet ille mere paa bette, iom dog tun er Smaating, men
siger Gud Tak, fordi min Sjæl er frelst. Tænk dig,
kære Renee, en Dag stal jeg fidde ved Kongesønnens
Bdllupsbord iftrt min Frellers flinnende Netfærdigi
hedsklædning, og faa venter jeg at se dsg, mit Baru, ved
det Iamme Bord.«
Dissc Ord kstte Renee dybt, men hun vibfte like
at det var det sidste Brei-, hun lkulde faa site-den of
denne Sinnb- Thi nogle Uger efter blev hanö Sjæl
list fra alle Bann-d, den sprfulgte Fange sit Befaliug til
at kalte Lenker-ne as siq og gaa ind til sin Bettes Gle
de. Underlige Modlætninql Det snævre, usle Fængfel
blev ombyttet med Himlenö Pan-dis, i Siedet for
Rnwoqtkrne fi! hcm nu Lov at se sin Frelfet i al
Derliqhedm
Mr Ward W bat-de l de fort-ba- Ocar me
get eedelmodigt forsvnet sitt W M M K
hau txt-Wie dekntz meu del var i sitme t
van kelig Sag at saa disse sendte til Slaverne. s
sor Renee var det dog altid en Berosigelse at vide· .
hendcs Fader saaledes aldrig kunde mangle noget, M
havde Midler til at forstaffe sig saa mange ekstra Tini
sotn hans overordnede vilsde tillade.
En dejlig Foraarsdag sik hun Bud om sin Fade
Tød En as de andre Fanger strev nogle Linier tI
liende, hvori han sortalte om hans urokkelige Tro oI
Fasthed lige til det sidste, og hvor nieget han glædeb
sig til sitt Befrielse. Renees Sorg bleo saaledes mild
net oed den Taute, at Døden kun havde voeret en Vin
ding sor hanc. Det var en virkelig Trost for hende II
wide, at han nu havde Fred sor bestandig, og selv wiss
gennem Taarer knnde hun takke derfot. Hans sidslt
Brod blen, netop sordi det var det sidste, saa nieget mec
dyrebart sor hende., og hun lceste det saa ofte, at hvert
er privgede sig i hendes Hier-te
Undertiden naar hnn og Olivia sad i Skyggen ei
de store Egetrceer i Parlen eller i den hyggelige Bis
dnesjordybning i Nenccs sVærelse, lwste de disse Brette
sfrenne i Fasngslet i Marseille, Gang efter Gang, di
de talte samtnen om den asdøde Thi nu delte jo Oli
oia Reuees Tro og saa med samme Begejstring som hist
paa Ostene sur den grusonnne Iorsslgelsr.
Otntrent paa somme Tid sit Olivia et Vrev st
Fanntj, der nu til Søsterens stoke Sorg og Bekymtins
i lang Tid itke lnwde ladet lsøre sra sig. Hun skrslk
at Linn nnr syg og suldstændig nedbrudt; hendes Mond
Linode sorladt Oendc for nogle Manneder siden, met
nendeii Etoltlsed hade sorledt hende til at stjule dettk
san lustige sont ninligt. Men nu knnde hun ikke lern
gere stjnle sin Elendiglied, og dersor skrev hun for U
bede Sesteren gaa i Forbøn for hende has deres Fabel
og bede ont hatt-J Tilgioelse og Tilladelfe til at kommt
lyjetn til lesord. Selo om Sir Edvard for en M
nidste sig liaard og ubøjelig, gav han dog til sidst eftet
og reiste selo til London for at heute hende hieni.
Ten Stole-, sont Ladn Algernon Beauchamp hand
genncmgaaet, lsavde hast god Jndslydelse pag hendes
Jokasten thi Sorg og Sinfselser havde været her
Lasretnestet Den Fanin), som ti Dage senere vendtt
tillmge til Okesord need sin Judex-, var en ganske ande
end den unge, forsoengelige Pige, der havde sat sa- ,
ljdt Pris- paa sit Hjem, at hun gerne havde vendt del
Nnggen sor at komme nd i den muntre, tomme Verdett
Hirn nor nu helt nedbrudt og ydmyget, taknemlis
mod sin Fader for hans Tilgioelse og rede til at ges
gwlde Oliviais tro saste Kærlighed i Stedet for at tas
den sonc en Selo folge-, sont hun gjorde i gamle Dage.
Sorgen og Fattigdommen hat-de ogsaa leert hende es
have Medlidenhed med andre, og selv om hun endns
var optctget as sig selv, begyndte hun dog ogsaa at fo
Deltagelse sor andre.
»Im har noget at sortæue org, Menee,« Iagok
Oljvia nogle llger festere, idet hun kom ind til sin Ku
sine, sont fad ganske ene.
»Im trot, jeg ved, hvad dct er,« svarede Ren-.
med en spøgofuld Minc, da hun lagde Mtrrke til Oli
vias forlegnc, men dog l1)klelige Udtryk.
»Hvad or det da?« spurgte denne over-kostet ;
»Or. Dupre har bedt dig blive hans Huftru.« « F
,,Hvorledes kan du gwite faa rigtigt?«
»Im-di entwer, der ellers har Øjnene aabne, alb
tedc for lasngc sidcn har kunnet sc, at han var forelsiä
i dig. Man jcg var ikke vis paa, hvad du selv sagde
dertil.«
»Mo» nu ved jeg, at jeg gengcrlder hans Ein-lis
hed,« sang Qlivia med etlykkeligt Zwil
»Jeg ønsker dig af ganske Hierte til Lykke, kærestr
Olivia,« sang Reuee, idet hun kyssede hende; »du km
tro, det glædcr mig Han er en udmaerket Mand, los
vi alle holder af; mcn hoad siger din Fader2« ,
JBeghndclsen vildc han ikke høre Tale deromk
han siger, di er sattigc som Kirkerotter,« lo Olivit
«Mcn naar vi selv ilke er ked af at være fattige, ka
jeg itkc se nagen Grund til, at andre kan have nogs
derimod.«
»Skal J snart have Vrhllup?«
»An nei, vi vil Denn-, indtil Gabriel faor et bedce
Entliede. Marli de anignh bruger al sin Jndflydelst
for at faa ham ansat som Præft for en as de hugueuok
tisle Menighedcr i London; men selv om sdette Hanf
glipper, viscr der sig not noget ander Og med mit
Mødrenearv kunnc vi lcve prccgtigt og være saa lykkk
lich sont muligt, indtil da er vi gladc for at deute-« «
xXXU
Caspat gaat hieni.
»O
Ia der alter Var ganet et Par Aar, laa Casps
Vom-net for Toben i dot nle Hospital om Bord pas
,,P1«En!«issf1sn«.
J do foklølme syv Aar hade han bcvaret sin ural
lcligc ZtiIIIdl)11ftigl)ed, han hade taalmodig holdt u)
indtil Enden, og nu ljnode Mesterens Bud: »Sa-t dit
højcsre op, min Bem« 11)dt til hont.
Ved at bestilke Sygcpassseren havde Armaud faaet
Tilladolsc til at vcvrc hos l)a-n, saa fnart hans Arbestr
ved Aarcrene var til Ende, og han forføgte at stre
hoad der stod i ljanszs Magt for at lette og lindre des
dsdsfygcö Lilie-lieu Naar han om Aftenen kom det
ncd, blev han altid modtaget med et lyst Smil, og nagt
han falle fig vod hans List, bredte der sig et fredelicl
Ildtryl over Caspcrs udmagrode Ansigt.
Hans Kasrlighed og Beundring var ligefaa vari
og hjertcljg Tom tidligerc, og Armand blev til Gengæüs
jung om Dir-rieb naar han twnkte paa, at vhan Inas
skulde miste sin unge Ven.
»Det vil blive herligt at faa Lov at kafte sine LE
kcr af fig, at blive fri og blive modtaget fom et Born i
Fadckhulet hcroventil i Stedet for at blive behandlck
som det vwrste Udslud her paa Jorden,« fagde MU
cn Nat. Hans Stemme var fvag, men Klangen Initi
fyldt.
»Ja, tusindfold til Lykke, min Ven," fvarede Ils
mund.
,,Men del gør mig ondt, at De bliver tilbage.«
Da Armand næste Akten kom ned til Taspay lass
denne Masrke til, at der var sket en Forcmdrlnq m
hans Adre. .
»Er der stet noget Iærllqt, IMP« W
han. «De er faa fotandret — De let Ida W OF
k
, .
