z)et, der bestand
Ist Ouds Ort besinnt kosudelig
Nss so, so.
Ærlig Mit-stand
overvunden.
«Jngenlunde Herre! thi aldrig
hat jeg spist noget vanhelligt og
Utmt.« . . . »Hu-W Gud ha:
renset holde du ikke for vanhels
ligt.« Ap. G. 10, 14 og lö.
M Kap. 10, 9 til Punktum i 23.
Alle-rede flere Gange hat vi paa
r It Guds Jndgriben i Missionens
sang og ixnødekommet, hvad de
Exrskellige Kakakterer trængte til,
cxler Omstændighederne gjorde
Grad paa.
Saaledes sidft ved at ilaa den
spyfende For-folget Saulus ncd paa
Vejen til Damaskus, vcd at hel
Lsrede den værkbrusdne Æncas i
Lobi-a og ved at opvække Tabitba i
sappe.
Det, vi let-set om i dette Aisni:,
«·r:lder i femme Linie; Jud ser, hoad
Txr behjves for at give Hednini
net direkte Abgang til Guds
Näge, og han giver, hvad Qinstæw
Ighsederne eller Jede-mes- Fordom
trat-et
Apoftlene havde naturligois for
T..:aet detes Hei-re og Meftek der
;—:n, at Guds Rige var bestemt for
skcdninger faa vel 7om for Jødesg
Poet kunde de ander ud af Jesu Be
-’,:ling: ,,Gaar den og gsre alle
? olkeflagene til mine Discizx
og det beslæqtede Ord: »F stuls
13 være mine Vidner baade i Jeru
cglem og i hele Jucha osg Samaria
sog indtil Jordens Ende?«
Ren hvordcm2 Hidtil havde Apost
I:ne og deres Medhjælpere kun for
k rndt Evangeliet for Jøder yg Pro
fclyteu men nu sad der Hedninger
: Kæsarea og længtes eftek det sam
me Ftelsens Evangelium og ligesY
san nd over Jorden.
Herren havde sagt til den fromme
Ananias i Damastus angaaende
Emtlus: »Deine er mig et udvalgt
Ziedfkab til at bære mit Navn frem
For Oedninger og Konger og Isra
els Bin-«
NEW, Mandeth der fkulde
rære Hedningeaposteh var sanledes
kang men Ost-ergangen til at for
kynde Evangeliet for Hedninger cl
let nabne Gudg Riges Dir for dem
var mdnu ikke gieri, og ingen syn
tess klar over, hypele den stulde
IM. -
Den almindelige Tankegang i saa
W luden for Wenian
vat, at Hedningerne skuldse igennem
Jsdedøatmen og iwsd under Moseloi
Den for at blive Krismr.
Ren fauledes var Guds Tanle
its-.
Kotnelius’ Banner og Illmisfet
spat-, fom vi san sidst, opstegne til
Jhukommelse for Gud, og saa tog
Nud felv den Sag i sin Haand.
Gan sendte en Engel til Kome
lxui og bad ham sende til Jappel
« ter Apostelen Peter, og mens:
Vorstelqu Sendebud er paa Vejen
til Joppe taler Gud paa en ejen
dommelig Maccde til Peter ;
Deune var oppe paa det finde;
Tag af Simon Garvers Hus i Jap-?
De ved den sjette Time, d. e. ved
Middqgttid for at bede. s
can blev nieset hungrig oq vildei
ksave noget at spise; men medens de
Iavede det til, kom det en Henryk
ZEIsc M M !
san set Himmelen aabnet og nos
Uietdalened listug, derer
bund-i ved sine fire Hlsruer. og
idnqeaetderfitespddededyrai
alle Stegs oq ktybende Dyt og
Zugle. cn Rjst lydet med det
icwwe til M: »Stat- op, Peter,
TM ds MU«
M waret Tom den apkigtiqe
Wim- han et: »Jngenlunde,
Herr-! M aldtke Im ieg spift no
aei Mist ellek umtt."
Næppe noqet kunde have vift kla
ren end dette den fremmeste Apo
stels Sons, hvor fast de Jsdesristne
endtm holdt ved den gmnle Path
Eekmtmilm
It tænke sig, at de med saadan
Opfcttelse stulde give Hedninger
Abgang til og lige Ret med sig i
Gnds Rige uden sprft at blive Js
det —- det var menneskelig set en
MU. -- Jngenluude, den-et
M W M enden Gang til
Beim Evad Sud hat keusch holde
Use for Mk
M der-ver, stod all-rede de
tre Mad, Korn-link bat-de sendi
for Betten og spukgte ester Simon
med Tilnavn Peter.
Aanden figer saa til Peter-: »Se
der er tte Mcend, som spge efter
dig; men staa op, stig ned og dra;
mcd dem uden at winke; thi det et
mig- lvm hat sendt dem-«
Nu forftod Peter, at Synet og
Nestern var fra Gud, saa han steg
ned til Mændene og sagde: Se, jeg
er den, som J spge efter; hvad er
Aussage-m hvorfor J ere femme-«
De svarer hasm: ,,Hsvedsmanden
Kornelius, en retfætdig og gudfrysgs
tig Mand, fom har godt Vidnesbyrd
of hele Jsdernes Fall, hat af en
hellig Engel faaet Befaling fra
Gud til at lade dig heute til sit
Hus og here, hvad du hat at sige.«
Tenne Underretning fra de tre
Mænd hjolp Peter til Klarhed over
Synet saa langt, at han skulde fel
ge med dem til Hcdningen Kome
lius’ Hus for der at forkynde Evan
geliet, og siden faar han ftskre
Klarhed over Guds Villie angaaende
Hedningers Jndlemmelfe i Guds
Rige.
Vi fer det ikke fom vor Opgave
her at goa nøjere ind paa Betragts
ning as den gamle Pagts Ceremonii
lov eller paa Budet om rene og ures
ne Dyr; det er tilftrækkeligt at gsre
opmcerkfom paa, at ved dette Styx
og ved Ordene i Fokbindelsen der
med hat Gud givet ilke alene Peter
men hele fin Menighed til alle Ti
der klart at for-staa, at dette Bud
kun gjaldt Israel og indtil Kristus
kom
Tet et atter her det, der interesi
serer os, at vi fer, at hvot Gud fin
det Modtagelighed og Villighed til
at adlyde ham og gaa hans Wein
-de, der bruger han faudanne Mid
ler, Tom han findet nødvendige og
tjenlige til at tydde Hindringckno
for Troen og for Guds Riges Frem
me af Vejen.
Vi siger dette lige ud, thi at dom
me efter Peters Ord: »Jagenlunde,
Zettel« havde det ikke nottet, om
nok saa mange udcn videre havde
anmodet ham om at gaa ind i en
Hednings Huö at forkynde Evange
liets Ord.
Men den Slags Mvdftand, det»
ikke hat fin Grund l Modv isllie,«
men i Mangel paa Kundstab em,
hvad Gud vil, den kan og vil Gud
overviade ved Midler, Tom han hat
i sin Magi, og sum han findet tjens
Tige.
; Port Assnit fluttet med at oplyke,
at Peter kaldte de tte Mkknd ind
og gav dem Herberge Ja, del er.
jo en as Guds Oth Fee-movin
get: Glenuner ikke Gæstfrihedl
--4
Evangeliet i mai-ge Lande.
Te fsrste Bandreevaugeiister «
As H. P. Haufen
Den umaadeiige Udsttætning of
Alexanders Erobringer gav den ci
vilisetede Berden en Enhed i Spro
get, uden hvilket det, menneskelig
talt, vilde have været umuligt for
Evangeliets fsrfte Forkyndere at
bringe det glædelige Budstab til
ethvert Land, de kom til.
Dei rometske Riges mægtige
Skikkelse fkabte faa en politist En
hed, der ogsaa bidrog til at baue
Vej for Evangeliets Udbtedelse. Te
adspredte Jtder betedte de state
Skatet af Grcekete og Rom-re til
at modiage en tenere Moral og
Troen paa den levende og fande
Gad.
.- - 4.- «
Uvmlgctkcl lom Zra opucuusv YOU-l
vedstad, det blcv prasdiket paa Amoerl
Sprog, det udbredte sig over Ro-:
merriget, dcts fskste Missionærer
betraadte lige fra Eusrat til Her
kulesfwtterne, disse banedc, ,bige
Landener sum de rometske Legios
net hat-de lagt gennem Landene, for
at vor Gud kunde drage frem ad
dem.
Semitet og Arier var de ubevidste
Nedfkabet i Guds Haand til at uds
btede en Religion, Tom de begge i
lige Grad afskyede og forqgtede
; J de gesesse, latinske ogf hebraisce
»Bogstavet paa Korlet aflagde Bet
-deng tre betydeligfte Sproß det Vids
nesbyrd om bang ufotgcengelige Ret,
der led Djden for at udflette Ver
sdens Synder og samle Folket ind
i sit Rige.
Den Tit-Missele fom Adsptedelsen
hat-de pag We fett-, var natur
ligvis alt for vekslende og allgeme
tet Ul, at den krm san-les under
een Wie Der er doq to
minsdste as Lesens Meister og de«
gudstjenstligi Jstanet Da blev
dem en Sinnvitttqhedssag at holde
fast used de Institutionen som deres
hedenske Naboet ansaldt med Ha
dets og Foragtens Banden
Men disse Omstcendigheder havde
til Folge, at Jsdernes Religion
sank nxd til en Slags Fettschismr.
Den tabte al sin Jndslydelse paa
Hjctte og Smnvittighed, hele sin
Imme chrlighed, hole sin begeistrens
de Banne-, hele sit klare Lyk. Den
bandt Falter ved Haand og Fod med
aandløse Bestemmelseh sra hvilkc
Livet sor lcengst var veget.
Skolnmnætket mellem en Mon
stcrjsde sra den celdre Tid og den
scnere Tid Lan bcdst tages efter For
skellen mellscm den guddommelige
Lovs sasdelige Grundwtningek og dc
skriftlærdes wrke Forsfrister. ellerl
mellem Mosebøgerne og Talmud l
i
i
Men der var ogsaa jsdiske Sam
sund, hvor ngangen med Hed
ningerne havde ganskc andre Bitt-s
ningek. Om end Rande-n udstranledci
fra Jerusalem, fandtes der dog Ga-;
ver, sont ndgik jka Athen. Den Zank-i
for Zkønhcsd, den knnstneriske Jud-;
sigt, den mønstewwkdige litterastcz
Form, der udmasrkcsde Order-itzt
davde estckiadt Bei-den en udødeliaH
Aw. Og Rom chad i ydke Verksj
sdighed, lldholdenhed, Loo og RetJ
Vcrrdier at meddele Verden j
Jgen jede Trenn, der lagdc
MEkke tit, hoad dck sokegik i dcus
state Werden, kunde undgaa at gacm
den Etsaking. at al Verdens Vis
dom ikkc vnk udtsmt i Nabbinerncsj
nandsfattige Diskussion, at der dogY
sandtes «noget i den gen-sie Verdan
sotn kunde Væke til Gavn for Mem-s
neskeslasgtcn, Telv om den jsdiskci
Vankundigbed kaldte dct JLsroldecnml
og at man kundc bruge sin Zorftand
til nogcst bedrc end at fort-alle dc
skristlærdcs Spidsfindjgkzedcsr.
Bisse oideresgaaende Sympaticr
stemtraadje isckt blandt de Jsdcr.
der kam i nasrmere Bernring med
den græskc Ver-den. Tet var ogsaa.
ca« af Grunde-ne til, at de jødiskcs
Nybvggerc optog det,græske Sprogs
og helt glmnte umwand der sidisn«
Fangenskobet havde vcrket Folkctej
Zunge-maul. ’
Dei er disje gmsktnlcnde Indem
bvem egcsntlig Benasvnelsen Helle
nist ti!koncntcr. Ordet forckommck
knn to Gange i No Testament og
bruges bajge Siedet om deer,. der
bar antaget Kristendommem men
som tolle Græsk og benyttede Sep
tuaginta i Sieben sor den hebtaiske
Ort-West
Ten vilde Ilfskm sont Jederm
naskede nmd Hellenisxnem one-riet
cs senkte hen Poa de Kristnc In
et Energsnmol stemstod, ont di-:
var tillodt at opbtcende Evangeäis
erne esg de Kristnes vorige Bogen
ndbrsd Rabbi Tarpom »Im vil mi—
ste min egen Sen, hvjs jeg ikkc
slnnger de Bisses Pna Jlden, nonr
jeg sank fnt pna d m, nie-d End-.
chwn on aktian Te Mkknd, der er
forfulgt af en Mordet, ellek tknet af
en Zlange, inaa helle-re flyue itth
iMiminT Has. Thi disse sidste ten
der Sandheden og forncegtet den,
medens Afgudsdytkekne forncegteH
Gud uden at kende hinn. « »
Det er derfor ikte at andres over, J
at der sindes Spok af denne Klst
i den gamle Menigheds Histote, ef-;
tersom Jesu jetfte Disciple næstenI
ndelukkende var Hebkæere, og detesH
Stemning mvd Hellenister desaarsl
sag maatte ligne enhver anden JssT
des, ein den end blev mildnet gen-«
nein den triftelige Kætlighed. Vi
hat da ogsaa Forudsætninget for at
forstaa, at dengung Menigheden
voksede, »beger Hellenisterne at
knukre imod Hebrceetne.« ·
Sau to Siesans Livshb end er«
betegna dog Wirbeler til en
m- W Jst-i htm um beiwo
U fdm Fetltbeken for dem-der
W den Willst Undel i hanc
Wams-m oq i W dybere For
stand end Mliel betkaW fom
Paul-M Laster
Hans Martyrium er bleven be
tegnet som Lovens og Templets En
de. Hvad der i Peter-S Sjæl laa som
set Sennepstokn, var hos Stefan
zvokset op til et vældigt che.
jApoftlene dvælede endnu i Sona
gogens Porthvælving. Hos dem
havde Himmetiges nye Bin endnu
ikke sprengt de gamle Metflashr.
Man forftod ikle Ordet: »Im hat
Lyft til Barmhjertighed og itke til
Offer.« Endnu bestandig vedblev
man at stirte eftet den blegnende
Stjeme, medens den gyldne Mor
genrjde fowandledes til fuldt Sol
lyQ
Som de fleste Martyret var Ste
fan førud for sin W· san qjotde
lig lu- rluge Ulejlighed med at
fWstsler-duhsnstvdfvt
M, M M M Äste pas
at M U bt M M Hist
W
J sin Tale offer him, et Skd M«
var bund-m iil en befmnt Helligis
dom, idet han oprettsde sin Post
med Abteham fsk der-ne hat-de
nogen Ejendom i Kansas-, og hansz
Haand var over hans Folk lige ian
vel i Ægypten og Zernen som
efter Jndtagelscn of Kanaan ——-at
Israel altid havde vcetet genstridigt
mod Herrens Sendebnd lige fka Mo
ses til Profetcrncy og de havde nu
gjort det komme ved at ihjelslaa
Jesus.
To Stefan var dsd, knndc det
Te nd, som den Zandl)ed, han havde
sokkyndt, var død med ham Mcn
Hedningernrs Frelse sog Genløsning
as Gide srie Naade var Sandhedcr,
der var alt for hol-läge til at kunne
tilixktetgstes. Im Tolcino blev ke
vet i Stykkek, Zavonakola og Hass
blev brckndt, men Reformatioucn
kundc dog ika sta::dscs. Etefau
mit i sit Bis-In nickt hatt-S Plade
jndtoses af den ungc Mand, der
de og ophidscdc Tuns Morde-c
Vcd sin Mission blandt Hellcnis
items-, ved sit decrcs Irifmc Eyn pag
Lassen og Profcstcme, der kom from
i Inn-S TaIe, og vcd den bitte Mod
Tund, ban pasko nannlig bland:
Lusllenisternc bles- ETtefan Lcddim
dcr sørte til den kommend-c Forkyns
chlse of Evangcäiet blandt Dedukt
gerne.
Fire Aar cExer at Jesus var
k;r-:-7a-stct. Ohr- ZICIJH stcnct, fchi
Inn var Haus«-— TiecixwL trodioe klar
cster Freiens Tod dpdc bang- saer
Modftander ljgojom Lum For dcn
Tammc Tto paa Hub-J cnbaamc
Still.
Stehn-J TO Zur-de w belud-—
::i:1.1.—:45ulde karknkngcrx dcls pkm
Tisciplene, »Mir bis-: adsisrcdt um
kring og Tomwa Ersnngritms
LrD": del-S Txm ::.1s:«-nt Am Entkl
:s:d Wiss syser Its-Cassi- delisr
Jagd-: Irrt-s Milch
Eaa bitter m Zweck-d Var Mad
fmndcn mod Trankst-ad m Tir
cipIcno Inoatxis slxnzc Era Sen-Ha
Leut »Tc adsprcdtcsx all-s »Ja-er sit
dim og Zum-»Tag- C«s.::c"'. ka dx
gis .,·Jmkring U Orfo-me Emp
chjetz er.«
TM fktstcs Es «««-.k »Ist nuth
Use for Evanch», :.:1· den« T- s
ffiitc Zanmri.1 «r-.s. J.r.1.-I. Jcsxc
solt Inwde tidliqcrx sinkt It fixer
Brud oaa Dun, Esset Hmn Este bis-!
dwg ind i Enanrxa ej isåpmdrxk
Fixx med FOR-Z zkgsn NEJJ JUU
kede Ersangksirct H can-It ;n.1.-·.:-,
Hssttctri Inkrij Modariustscr. Is-.
Honig-ei- ’«chn, FUij nnsnsde gffr tu
gen LIexasttkclåqinsdcr Ich at Ast-F
i Meilen-»Es Radpot Fule as bmn
dkndcs Isckriiqiycd sog defxrrknso Her
Herren-:- Jsag »Na-discde Inn Kni
stus« sank-dest- Eor Eanmrjtauismsh
at Ehre-me gap cndrxmtcläg Ag!
wo det, som blev sagt as Filip, ide
sde harte on san de Team som lmn
Mord-TO Lg der udbrød en sur
Vaskkelse blandt Zomarimmsknc
Dkt hcddcr. at »d-a de troedc Filizk
som sorkcmdtc Evangelict om Und-S
Rige og Jisfu Krisis Navm lod de
sig dsbe baade Masnid og Winde-U
Som det var Jsdcrnes heilige
Lon, der tidligere havde banet Vej
for Evangeliet i Samaria, var dct
et Qtd as Profeten Efajas, der blev
Udgangspunktet for Filips Nil-ves
byrd om Jesus for den Mitwier
Hofmand boki Lande-se Dronning i
Merve ved Nilm
Det er landsynligt at famtidig
med Vandrewangeliften Filips
Virksomhed i Win, sandt For
kyndelfe of Evangeliet Stsd k An
tiotia, Mel-finden i Sekukideknes
Masti, der i Kultur kappedes med
Kotinth og Alexandeim
Antioch, blev Wingekristmdrwi
mens Dovedstud fom Jerulaiem var
Miste-OW. Dei var ber,
at Evangeliett Iotkyndelke blaudt
de etc-sie Winger- ftrft tog sitt
IMMEN- eftet den IMME- ists
J
Idens Vandrkevangelist. Dei var i
jddnne By, at Aposteltidens ftore
!Fremftsd i Art-eijt for Evangeli
ietg Zorlyndclle for Hedningeverdeni
len fandt Titel-, og bei var under
»den væklende og missionerende Ind
flydelfe, der udgik fka Mwnd lom
Baruabas og Saul og detes tol
rige Medarbejdere, at Evangellet
til den faldne Bett-en blev forkyndt
i lin hele Fylde.
M sendet skke Navnene paa de
Vandreevangelister, der first braqte
Evangelist ttl Hedningekne l Un
til-lich
Der fette-Les i Upoltlenes Get
ningey at medens de Dileiple, der
var bleven til-M paa Grund af
Forsde l Web-u Mc put
Mede for andre end W- TM M
der »wel- Iscsd lta W so
W, hu but M TM ei
kan- ogsqq til gis-tem- pg fisk-q
Kmdte Meliet om den set-re
Jesus. Og der fsjes til, at disfe
Vandrævangelistetd Virkfoth
at »Hm-eng Hat-nd var med dem,
og et stokt Anteil blev troende og
omvendte sig til Herren.«
Men som for paa en mere efteti
trykfelig Maade at fremhæve den
state Rndsgcrning, at Timen var
hinan-m da alle Jordenö Falk var
stillst pac: lige Fod over for Gub,
blev Peter felv, Leda-en of Apostel
fkarcn i Jerusalem, udvalgt til at
vaer den Haand, der sknlde aabne
Evangekicts Porte ogfaa for Hed
ningerne, blandt brilke der fandtesi
mange Mennesker, Tom »fr1)gted-e
Gud.« Lm Kerne-Aus siges der, at
ban Var cn from Mand, der fkygs
tede Gud tillige med hole sit Ouä og
gav Folket mange Nlmisser og al
tid bod til Gud.« l
Tet er Peters uvisneljge For
:tjenc-ste, at han ikfe modstod Amt
Fdens Weiledning· da Gud tolle til
;ha·m i Time-D men uden at wile
ssulqte mildem ban modtog. ,
E Lig da hcm i kauiakem gav verk
lmeke Betrining om den mcrrkelige
Veqiveubed for Bis-deme, book-i
4blandt ogsaa var faadanne, Tom
sboldt pcm Omfkcktelsens Notwen-1
!dä-ghed, kunde de Mc versteh at han«
dar-de handle-: under Pinspoandens(
iVisjchdnius «
f
Ton seist-sie as alle IlpokkteltidensJ
Vandrcevongeiifter, den vasldigfte
ias alle Arbejdctne i Krifti Bingaard
zog killige en af de strrite Skiktelfer,«
chsrdenshiswricn kendrr, var dogz
Paulus, der drog fra den ene afll
JRomerrigets Storbyek til den em-l
Jdcn for at forknnde Evangelist
J Det date-de ifke mange Aar eftek
Aandens Udgydelse Pinfedag, ist«
Evangeiiet havde gaaet Ein Seit-s
gmm genncm de abstrakte Lande
Mikking Middelämvet eller hole den
da kendte Bei-den —- et gribendes
Vidncsbnrd saa vol om Stunden-II
»Hm-: Tom om Jcsu Difciplcs Vil-?
äiszwd til at Lade Fig beuge i den;
smrc Mksters Tit-vesto. i
-- jsfsf
Tkt tystc Versen.
- v: .:,.:««..’:1 :r.:-1,":5f-:, mon. Ijlljzxrs
) den stamp. fAm nki
» :.: ! .» : tin-r. mindre Und ex Nak
» » UT k-".Ir..s.-, Nr er Her ums
- Es.:1 den«-, at der xrssse Falk er Mc -
Tot drei-set J-· to Zank-Ir, Sei-S Kom F
Hund«-n lmk ist-am den Oele Eies-!
«k scr Ton end as dieses
Tauf-J sr sm, J: ZII tksike Falk cr!
J..,-: zahm-. Eaxmmsniszskm äojft den-i
fis-ehe 217 alte JOLL Nordens Hiermj
det, No Irr-Et- kscltstsrmgende Jud-I
Wächst- dcn Zpele Werde-us Stein-·
gang, Lom- csq Zundbcsd befor; vgl
den anden or den, fom et det serv-I
Fig oroxsiske Jndjkud i den tyfkes
T«111kc,mn;1, at Masken er i Falke
-:«s-:s Lin cgsaa Neuen, at den tolle
Ztmstnagt del-for ogfaa bar Nest
kil mcd Mogt at gørc five Kkav
gnsldcsnde og mdde alle Hindringet
as erm Tot de tysfc Lasset-. Tot
brmale og dybt umomlikc ved denncs
Taufe-gnug gaat ikke op for Toffe
kcn, ellcr Braadden tages i al Fald
of den, idet han straks sage-r fin Til
flugt i den fsrfte Betragtning, at
Tyftlands Seit jo vil betyde Velsigs
nelie for den hole Vordem Tyskland
er altsaa, mcnet Tyskekcm den ene
ste Magt, Tom med Sandhed can
sich at beut Jutetesfet i Birkeligi
heden et den hele Baden- Interes
seh faa naat den fmnpet for fig
selts, faa er dens Kump altid fede
lig, hellig ofv., men staat andre Zoll
kæmpet for deres Interessen-, faa er
der-es Kamp use-Miss, pkæget as
Cristhed, Redetdrwqtkghed, Titel-s
hod oq alle andre flette Genitalien
Saal-an er Stillingem Og det meet-!
kellge er, at felv den dannede Ty«
ster me sym- at·tunne fe, at netopi
den MW, at Systeme M
Abs-e si« m W Opfattelfe og
steue, at M og Tom bliver its
delig, naar den blot er tysk, vidnek
om en faa væfentlig Mangel ved
tyst Kultur-, at for enhver site
Tysket maa Syst-et nsdvendigt bli
ve den bestemtefte Protest mod et
faadant »Ka!tur«·Herred-mme, der
vircclig ikke i noget vwfentligt Tkask
san ftelnes fka Batbakiet.
Den fidfte as de to Fastningcr er
jo den of Treitschke, Bernhatdi o.
a. hævdede og nokfom cendte: den
enden vilde jeg gerne becnie lidt
nun-more Den hat msdt mig Gang
paa Gang i de senere Aar, og den
giver fis de mangspcdiqfte Udtkyk.
Men der et sanfte fætliq et enkelt
Otd fka en syst Sang, fein i de Ie
nete klar hat slaaet dydt Nod i de
tysseW-oqsomiesikseeebans
ge for at now hat haft en mutm
gribmde og stan Brind
nins, lau inqen Wehiftotiket vll
tnnye m W det. Oq det er
W Cis-elf Ord
International Hakveftck Llje Motoker
Mognt — Titan
O nskkr De en vitkelig billig Motok —- det vil fige en Motor
fom udfgrcr dct nieste Arbcide mod den mindste Betast
ving. Dersom De ajsr det, faa forsøm itke den mindste Lejligs
hpd til at sammcnligne J H C Motoreruc med en hvilkrnfom·
bslft enden, fom Dr set eller bat-er omtolt. Tag kigclig Tid
tu at kiøbc Den-s Motor. Last tilstrwktcljgt om J H C Mo
toren san at De kan sorctage Sammcnligningcr as Lärm-For
d-»ling,«Ventilsstsrkelsc, Dljcszotbkug, Axcllagersxllkatcrjale og
T memioncsr. Sumessystenh SikkerbcdssFocanstaltmäner og
almindclige Udstyring, etc. Forsma hvcr Dcls Vctydning og
Jkpdvcndmbcd, og bvorledes den hjaslpcr til at product-re Kraft
til at lade- Motomt lsbc sm, bvorledcs Motortsns Levistid for
I:1-ngc:s Ja IILIJHMI starre Vosporelsc i QljcsFokbnmet opnaai
cis Nnor Te fix-»der dissc Tim. lfact forstaak De Dem pack
Motoren chr Te forftoar Dem paa Motorm san san De
fjobe med Lctfksd m Ei»cr!wd, den virkclig billige Motor, Tom
Dis bckmvcr —— en J O E Motor as den rigtxqe Stskkelsc U
Tsspc for Tore-J Alt-Nähe
J H C Oijsllskotorcr —— Mmul og Titan — saht-itecm i
alle Etørrcslsor km 1 til ZU Hohes Kraft og i enlwcr mtcrkjend:
Zism — 1·tati-oni1n- zum T a: sk«.mrt-Ela-dc, vim TransportsdjuL
must auch Ksølctant Wo Lfnhndmsm mksd Kjgletank og Rek
Fc-rbi-st!scs tkl sammt-, vertikal ug TmrifontaL
Te txt-beider mcd sisasolim Patron-nnd on folv med simple
Lljer og mcd Mask- og Illkobot
III-m km cr der ogkaa den crzm Ojaslix sont Folger med
szisist its en J H C Motor. Mstxron »- kkkk det Weste-, sum Te
ämr for Tore-J- Pcnch Ton extra Links or M rund at vide
VII-IT IM.
Istksrfc m J H C Mistvr mnfmsmeliqt FUL- cxt IDIFMUNVV
U Hm en Cato-km as· tmka cllor Takt css Fcnde m III dem
III-riskier- tii
latet-national Ame-set can-pay of Americ
cchACO USA
cis-pie- M M M cis-It III
SEND BDBRS ULD F
« . x
. . · i
. - . E» sp- »s« x .
ST. cLOUD WUULLN Xlll l,S.
St. Nun-L Mir k.
OPDYRKBT PARMB
J H UUWR Ä: gi, l.:.".«s"-n Li. M TM
sta rck Pia nos
You can
save slsc
By ’
jsyyin
Direc
from Our .
kactoky
Jl .t«
sxssil
, ·
1.«.
in U» » —
p« s. .
’V«
qL okv-.Iky.,.;;
«.":’,"L:«-«, JH VIII-fu«
s «
.-k ! «
» ! I
s- s- km
30 DAYS FR E TRIAL
thl Ist-.- .
wish-us
- u
.H
IN YOUR
OWII sich
rn l’..«l
Wo tim- MkHE t« yw »s-m -»-- tusan sc
.pklcel that stu- n« usw«-fil- Uc 3110 im jg th
M Of your plans-. Wis Instituts-· I» Issnzåsh
M s dein-r Fig-« sssk Ihr ums-»- Ob«- )-iu nn
sen-to essen-deren Yw un- ask-»Ist »i cis-Wu
s ItUtHory III-m kam-l Juni-It- hssh knva
pluto. «
. sue 3150.00 os- Im
su- Its-est
You pq so ach Mist-, Mc Ists-I sc ils-I
of Its-L you rsn hist-I pay-sum on the los
St. ist-mit terms k-» sog-sind by I platt
mimuhsstunsr. This-as leime- sns Drang-ed U
Um zsmk wurmte-neu sosi )«-- un tmy s III-III
tut »u- h--sm«, Inn-out sai s Use »Am-sy.
est-contain
id ihm Sunk Pisis« um«-r
Intetssi sm «.«', »st- TL u
sw«-mis- 1-· »H- --t u w
kqsuutiss «-H sit-ib
llstmL kcq .- pism Inva
ls means wbsc It tax-.
Free sit-sc Les-ou
To »kr- ksukrluissr kss stud
-I«lums· I- sins »so Ist music
W. la »ne- us m- ust ;
W Isidor-l- in Ums-so
You til-s Uns- Its-tm- iIs your !
m dem-. us msll
Zssl M Ins-ist
We hins- «--«tl.»s«) i-« fu«-! s
Dass-« tm-«I«»«-r ssl um«-! fu«-pl ins-»s
-«f »Es st- tilgst-l Ins-lu- tukm m st
Uun s.-x Ist-I stink han«-I Inst
Flusse-PUNI
Kashe .............Olss.00
seeimny OUV
sit-eno- ..«...... now
lcimhsll ...«..... fis-do
stack lctwc
ihn-i los- ouk sit-c second-kund
bitt-la M .
-
states- Plsyeksknsss
sur- - !'T.«;- - l'..m«s ist«- kls I
t»««5. - t ««-,p- t-- owns-.
Y u n L. l-· ·l«-1pchl4«1 III-h
Uti- » «s:- · ich-In- x;,-«:- Atl
sssu »w- « .’ Ihm-·- Icoiiskful
;-«»«««--s«(·. ;.-»l Nest-sit Und
»u- usz lin- zwva
csttlosse Free
Arn-l tut-« los onl- M
f--.st-lli:«lly tust-Usle Osts
lqspis which lvu you s Vm
ein«-Jst » tut-»Um plum.
lahm-ils- Usc0- s-,-..
lis. A. sTAncIc PIANo c0..«00 suka Zikisdissz chicqqsuhl
-f q. s «
Und es soll am deutschen Wesen »
noch einmal dic- Welt genesen. E
Det cr: mdnu en Gang fkal Ver
den helbkedcs ved det tysfe Versen
Jeg sit-ev til en moderot Tyskcr
om det, og han svarede mig, at der
var et taabeligt Ord, fom ille Haksa- «
delen, ja, ikke Zierdedelcsn of del
tysse Fels vilde anerkende, hour-til
jeq spat-ede, at jeq syntes, det var
slemt not, hvss blot Femtedelen af
det tyske Falk havde gjort bei til
sit Belastung Desværre hovde jeq
We den Gang spiean de Gange,
des hat-de mjdt mig, men jeq be
»fluttode nu at fange bei hvek Gan-s
joq stjdte paa det, og Resultatet blev
stlgende Udtalellet, Im W W
er icmlede fta min Mk- M
nim, oq im its et Dis paa, vU
viell- W Mund-d oq
W dem as Este ring- W
---..— , -,-·——-—-———-.-—
elscs of tyst Tankegang. For mig
kommer det i san hsj Grad an pas
decme Zorftaaelie:
J en Samling Kkigsprwdikencr
med den betegnende Titel: »Om
den tyfke Gub« of W· Lehmann
bcddet det S. 24: Ved tle Passe-I
skal endnu en Gang Bei-den hel
lsten-; det skal ikse være os no
qen tom Frost-. Tyfqund er paa
Vejen til at blive Beiden- made-,
tkge oq Menge www-ist« S. ms
Sau vift fom den Geibelste M
bevisninq: oq ved tysk W N
endnu en Gang Ver-den gutw
nu er blevest vidunderllst iW
