z)et, der bestand Ist Ouds Ort besinnt kosudelig Nss so, so. Ærlig Mit-stand overvunden. «Jngenlunde Herre! thi aldrig hat jeg spist noget vanhelligt og Utmt.« . . . »Hu-W Gud ha: renset holde du ikke for vanhels ligt.« Ap. G. 10, 14 og lö. M Kap. 10, 9 til Punktum i 23. Alle-rede flere Gange hat vi paa r It Guds Jndgriben i Missionens sang og ixnødekommet, hvad de Exrskellige Kakakterer trængte til, cxler Omstændighederne gjorde Grad paa. Saaledes sidft ved at ilaa den spyfende For-folget Saulus ncd paa Vejen til Damaskus, vcd at hel Lsrede den værkbrusdne Æncas i Lobi-a og ved at opvække Tabitba i sappe. Det, vi let-set om i dette Aisni:, «·r:lder i femme Linie; Jud ser, hoad Txr behjves for at give Hednini net direkte Abgang til Guds Näge, og han giver, hvad Qinstæw Ighsederne eller Jede-mes- Fordom trat-et Apoftlene havde naturligois for T..:aet detes Hei-re og Meftek der ;—:n, at Guds Rige var bestemt for skcdninger faa vel 7om for Jødesg Poet kunde de ander ud af Jesu Be -’,:ling: ,,Gaar den og gsre alle ? olkeflagene til mine Discizx og det beslæqtede Ord: »F stuls 13 være mine Vidner baade i Jeru cglem og i hele Jucha osg Samaria sog indtil Jordens Ende?« Ren hvordcm2 Hidtil havde Apost I:ne og deres Medhjælpere kun for k rndt Evangeliet for Jøder yg Pro fclyteu men nu sad der Hedninger : Kæsarea og længtes eftek det sam me Ftelsens Evangelium og ligesY san nd over Jorden. Herren havde sagt til den fromme Ananias i Damastus angaaende Emtlus: »Deine er mig et udvalgt Ziedfkab til at bære mit Navn frem For Oedninger og Konger og Isra els Bin-« NEW, Mandeth der fkulde rære Hedningeaposteh var sanledes kang men Ost-ergangen til at for kynde Evangeliet for Hedninger cl let nabne Gudg Riges Dir for dem var mdnu ikke gieri, og ingen syn tess klar over, hypele den stulde IM. - Den almindelige Tankegang i saa W luden for Wenian vat, at Hedningerne skuldse igennem Jsdedøatmen og iwsd under Moseloi Den for at blive Krismr. Ren fauledes var Guds Tanle its-. Kotnelius’ Banner og Illmisfet spat-, fom vi san sidst, opstegne til Jhukommelse for Gud, og saa tog Nud felv den Sag i sin Haand. Gan sendte en Engel til Kome lxui og bad ham sende til Jappel « ter Apostelen Peter, og mens: Vorstelqu Sendebud er paa Vejen til Joppe taler Gud paa en ejen dommelig Maccde til Peter ; Deune var oppe paa det finde; Tag af Simon Garvers Hus i Jap-? De ved den sjette Time, d. e. ved Middqgttid for at bede. s can blev nieset hungrig oq vildei ksave noget at spise; men medens de Iavede det til, kom det en Henryk ZEIsc M M ! san set Himmelen aabnet og nos Uietdalened listug, derer bund-i ved sine fire Hlsruer. og idnqeaetderfitespddededyrai alle Stegs oq ktybende Dyt og Zugle. cn Rjst lydet med det icwwe til M: »Stat- op, Peter, TM ds MU« M waret Tom den apkigtiqe Wim- han et: »Jngenlunde, Herr-! M aldtke Im ieg spift no aei Mist ellek umtt." Næppe noqet kunde have vift kla ren end dette den fremmeste Apo stels Sons, hvor fast de Jsdesristne endtm holdt ved den gmnle Path Eekmtmilm It tænke sig, at de med saadan Opfcttelse stulde give Hedninger Abgang til og lige Ret med sig i Gnds Rige uden sprft at blive Js det —- det var menneskelig set en MU. -- Jngenluude, den-et M W M enden Gang til Beim Evad Sud hat keusch holde Use for Mk M der-ver, stod all-rede de tre Mad, Korn-link bat-de sendi for Betten og spukgte ester Simon med Tilnavn Peter. Aanden figer saa til Peter-: »Se der er tte Mcend, som spge efter dig; men staa op, stig ned og dra; mcd dem uden at winke; thi det et mig- lvm hat sendt dem-« Nu forftod Peter, at Synet og Nestern var fra Gud, saa han steg ned til Mændene og sagde: Se, jeg er den, som J spge efter; hvad er Aussage-m hvorfor J ere femme-« De svarer hasm: ,,Hsvedsmanden Kornelius, en retfætdig og gudfrysgs tig Mand, fom har godt Vidnesbyrd of hele Jsdernes Fall, hat af en hellig Engel faaet Befaling fra Gud til at lade dig heute til sit Hus og here, hvad du hat at sige.« Tenne Underretning fra de tre Mænd hjolp Peter til Klarhed over Synet saa langt, at han skulde fel ge med dem til Hcdningen Kome lius’ Hus for der at forkynde Evan geliet, og siden faar han ftskre Klarhed over Guds Villie angaaende Hedningers Jndlemmelfe i Guds Rige. Vi fer det ikke fom vor Opgave her at goa nøjere ind paa Betragts ning as den gamle Pagts Ceremonii lov eller paa Budet om rene og ures ne Dyr; det er tilftrækkeligt at gsre opmcerkfom paa, at ved dette Styx og ved Ordene i Fokbindelsen der med hat Gud givet ilke alene Peter men hele fin Menighed til alle Ti der klart at for-staa, at dette Bud kun gjaldt Israel og indtil Kristus kom Tet et atter her det, der interesi serer os, at vi fer, at hvot Gud fin det Modtagelighed og Villighed til at adlyde ham og gaa hans Wein -de, der bruger han faudanne Mid ler, Tom han findet nødvendige og tjenlige til at tydde Hindringckno for Troen og for Guds Riges Frem me af Vejen. Vi siger dette lige ud, thi at dom me efter Peters Ord: »Jagenlunde, Zettel« havde det ikke nottet, om nok saa mange udcn videre havde anmodet ham om at gaa ind i en Hednings Huö at forkynde Evange liets Ord. Men den Slags Mvdftand, det» ikke hat fin Grund l Modv isllie,« men i Mangel paa Kundstab em, hvad Gud vil, den kan og vil Gud overviade ved Midler, Tom han hat i sin Magi, og sum han findet tjens Tige. ; Port Assnit fluttet med at oplyke, at Peter kaldte de tte Mkknd ind og gav dem Herberge Ja, del er. jo en as Guds Oth Fee-movin get: Glenuner ikke Gæstfrihedl --4 Evangeliet i mai-ge Lande. Te fsrste Bandreevaugeiister « As H. P. Haufen Den umaadeiige Udsttætning of Alexanders Erobringer gav den ci vilisetede Berden en Enhed i Spro get, uden hvilket det, menneskelig talt, vilde have været umuligt for Evangeliets fsrfte Forkyndere at bringe det glædelige Budstab til ethvert Land, de kom til. Dei rometske Riges mægtige Skikkelse fkabte faa en politist En hed, der ogsaa bidrog til at baue Vej for Evangeliets Udbtedelse. Te adspredte Jtder betedte de state Skatet af Grcekete og Rom-re til at modiage en tenere Moral og Troen paa den levende og fande Gad. .- - 4.- « Uvmlgctkcl lom Zra opucuusv YOU-l vedstad, det blcv prasdiket paa Amoerl Sprog, det udbredte sig over Ro-: merriget, dcts fskste Missionærer betraadte lige fra Eusrat til Her kulesfwtterne, disse banedc, ,bige Landener sum de rometske Legios net hat-de lagt gennem Landene, for at vor Gud kunde drage frem ad dem. Semitet og Arier var de ubevidste Nedfkabet i Guds Haand til at uds btede en Religion, Tom de begge i lige Grad afskyede og forqgtede ; J de gesesse, latinske ogf hebraisce »Bogstavet paa Korlet aflagde Bet -deng tre betydeligfte Sproß det Vids nesbyrd om bang ufotgcengelige Ret, der led Djden for at udflette Ver sdens Synder og samle Folket ind i sit Rige. Den Tit-Missele fom Adsptedelsen hat-de pag We fett-, var natur ligvis alt for vekslende og allgeme tet Ul, at den krm san-les under een Wie Der er doq to minsdste as Lesens Meister og de« gudstjenstligi Jstanet Da blev dem en Sinnvitttqhedssag at holde fast used de Institutionen som deres hedenske Naboet ansaldt med Ha dets og Foragtens Banden Men disse Omstcendigheder havde til Folge, at Jsdernes Religion sank nxd til en Slags Fettschismr. Den tabte al sin Jndslydelse paa Hjctte og Smnvittighed, hele sin Imme chrlighed, hole sin begeistrens de Banne-, hele sit klare Lyk. Den bandt Falter ved Haand og Fod med aandløse Bestemmelseh sra hvilkc Livet sor lcengst var veget. Skolnmnætket mellem en Mon stcrjsde sra den celdre Tid og den scnere Tid Lan bcdst tages efter For skellen mellscm den guddommelige Lovs sasdelige Grundwtningek og dc skriftlærdes wrke Forsfrister. ellerl mellem Mosebøgerne og Talmud l i i Men der var ogsaa jsdiske Sam sund, hvor ngangen med Hed ningerne havde ganskc andre Bitt-s ningek. Om end Rande-n udstranledci fra Jerusalem, fandtes der dog Ga-; ver, sont ndgik jka Athen. Den Zank-i for Zkønhcsd, den knnstneriske Jud-; sigt, den mønstewwkdige litterastcz Form, der udmasrkcsde Order-itzt davde estckiadt Bei-den en udødeliaH Aw. Og Rom chad i ydke Verksj sdighed, lldholdenhed, Loo og RetJ Vcrrdier at meddele Verden j Jgen jede Trenn, der lagdc MEkke tit, hoad dck sokegik i dcus state Werden, kunde undgaa at gacm den Etsaking. at al Verdens Vis dom ikkc vnk udtsmt i Nabbinerncsj nandsfattige Diskussion, at der dogY sandtes «noget i den gen-sie Verdan sotn kunde Væke til Gavn for Mem-s neskeslasgtcn, Telv om den jsdiskci Vankundigbed kaldte dct JLsroldecnml og at man kundc bruge sin Zorftand til nogcst bedrc end at fort-alle dc skristlærdcs Spidsfindjgkzedcsr. Bisse oideresgaaende Sympaticr stemtraadje isckt blandt de Jsdcr. der kam i nasrmere Bernring med den græskc Ver-den. Tet var ogsaa. ca« af Grunde-ne til, at de jødiskcs Nybvggerc optog det,græske Sprogs og helt glmnte umwand der sidisn« Fangenskobet havde vcrket Folkctej Zunge-maul. ’ Dei er disje gmsktnlcnde Indem bvem egcsntlig Benasvnelsen Helle nist ti!koncntcr. Ordet forckommck knn to Gange i No Testament og bruges bajge Siedet om deer,. der bar antaget Kristendommem men som tolle Græsk og benyttede Sep tuaginta i Sieben sor den hebtaiske Ort-West Ten vilde Ilfskm sont Jederm naskede nmd Hellenisxnem one-riet cs senkte hen Poa de Kristnc In et Energsnmol stemstod, ont di-: var tillodt at opbtcende Evangeäis erne esg de Kristnes vorige Bogen ndbrsd Rabbi Tarpom »Im vil mi— ste min egen Sen, hvjs jeg ikkc slnnger de Bisses Pna Jlden, nonr jeg sank fnt pna d m, nie-d End-. chwn on aktian Te Mkknd, der er forfulgt af en Mordet, ellek tknet af en Zlange, inaa helle-re flyue itth iMiminT Has. Thi disse sidste ten der Sandheden og forncegtet den, medens Afgudsdytkekne forncegteH Gud uden at kende hinn. « » Det er derfor ikte at andres over, J at der sindes Spok af denne Klst i den gamle Menigheds Histote, ef-; tersom Jesu jetfte Disciple næstenI ndelukkende var Hebkæere, og detesH Stemning mvd Hellenister desaarsl sag maatte ligne enhver anden JssT des, ein den end blev mildnet gen-« nein den triftelige Kætlighed. Vi hat da ogsaa Forudsætninget for at forstaa, at dengung Menigheden voksede, »beger Hellenisterne at knukre imod Hebrceetne.« · Sau to Siesans Livshb end er« betegna dog Wirbeler til en m- W Jst-i htm um beiwo U fdm Fetltbeken for dem-der W den Willst Undel i hanc Wams-m oq i W dybere For stand end Mliel betkaW fom Paul-M Laster Hans Martyrium er bleven be tegnet som Lovens og Templets En de. Hvad der i Peter-S Sjæl laa som set Sennepstokn, var hos Stefan zvokset op til et vældigt che. jApoftlene dvælede endnu i Sona gogens Porthvælving. Hos dem havde Himmetiges nye Bin endnu ikke sprengt de gamle Metflashr. Man forftod ikle Ordet: »Im hat Lyft til Barmhjertighed og itke til Offer.« Endnu bestandig vedblev man at stirte eftet den blegnende Stjeme, medens den gyldne Mor genrjde fowandledes til fuldt Sol lyQ Som de fleste Martyret var Ste fan førud for sin W· san qjotde lig lu- rluge Ulejlighed med at fWstsler-duhsnstvdfvt M, M M M Äste pas at M U bt M M Hist W J sin Tale offer him, et Skd M« var bund-m iil en befmnt Helligis dom, idet han oprettsde sin Post med Abteham fsk der-ne hat-de nogen Ejendom i Kansas-, og hansz Haand var over hans Folk lige ian vel i Ægypten og Zernen som efter Jndtagelscn of Kanaan ——-at Israel altid havde vcetet genstridigt mod Herrens Sendebnd lige fka Mo ses til Profetcrncy og de havde nu gjort det komme ved at ihjelslaa Jesus. To Stefan var dsd, knndc det Te nd, som den Zandl)ed, han havde sokkyndt, var død med ham Mcn Hedningernrs Frelse sog Genløsning as Gide srie Naade var Sandhedcr, der var alt for hol-läge til at kunne tilixktetgstes. Im Tolcino blev ke vet i Stykkek, Zavonakola og Hass blev brckndt, men Reformatioucn kundc dog ika sta::dscs. Etefau mit i sit Bis-In nickt hatt-S Plade jndtoses af den ungc Mand, der de og ophidscdc Tuns Morde-c Vcd sin Mission blandt Hellcnis items-, ved sit decrcs Irifmc Eyn pag Lassen og Profcstcme, der kom from i Inn-S TaIe, og vcd den bitte Mod Tund, ban pasko nannlig bland: Lusllenisternc bles- ETtefan Lcddim dcr sørte til den kommend-c Forkyns chlse of Evangcäiet blandt Dedukt gerne. Fire Aar cExer at Jesus var k;r-:-7a-stct. Ohr- ZICIJH stcnct, fchi Inn var Haus«-— TiecixwL trodioe klar cster Freiens Tod dpdc bang- saer Modftander ljgojom Lum For dcn Tammc Tto paa Hub-J cnbaamc Still. Stehn-J TO Zur-de w belud-— ::i:1.1.—:45ulde karknkngcrx dcls pkm Tisciplene, »Mir bis-: adsisrcdt um kring og Tomwa Ersnngritms LrD": del-S Txm ::.1s:«-nt Am Entkl :s:d Wiss syser Its-Cassi- delisr Jagd-: Irrt-s Milch Eaa bitter m Zweck-d Var Mad fmndcn mod Trankst-ad m Tir cipIcno Inoatxis slxnzc Era Sen-Ha Leut »Tc adsprcdtcsx all-s »Ja-er sit dim og Zum-»Tag- C«s.::c"'. ka dx gis .,·Jmkring U Orfo-me Emp chjetz er.« TM fktstcs Es «««-.k »Ist nuth Use for Evanch», :.:1· den« T- s ffiitc Zanmri.1 «r-.s. J.r.1.-I. Jcsxc solt Inwde tidliqcrx sinkt It fixer Brud oaa Dun, Esset Hmn Este bis-! dwg ind i Enanrxa ej isåpmdrxk Fixx med FOR-Z zkgsn NEJJ JUU kede Ersangksirct H can-It ;n.1.-·.:-, Hssttctri Inkrij Modariustscr. Is-. Honig-ei- ’«chn, FUij nnsnsde gffr tu gen LIexasttkclåqinsdcr Ich at Ast-F i Meilen-»Es Radpot Fule as bmn dkndcs Isckriiqiycd sog defxrrknso Her Herren-:- Jsag »Na-discde Inn Kni stus« sank-dest- Eor Eanmrjtauismsh at Ehre-me gap cndrxmtcläg Ag! wo det, som blev sagt as Filip, ide sde harte on san de Team som lmn Mord-TO Lg der udbrød en sur Vaskkelse blandt Zomarimmsknc Dkt hcddcr. at »d-a de troedc Filizk som sorkcmdtc Evangelict om Und-S Rige og Jisfu Krisis Navm lod de sig dsbe baade Masnid og Winde-U Som det var Jsdcrnes heilige Lon, der tidligere havde banet Vej for Evangeliet i Samaria, var dct et Qtd as Profeten Efajas, der blev Udgangspunktet for Filips Nil-ves byrd om Jesus for den Mitwier Hofmand boki Lande-se Dronning i Merve ved Nilm Det er landsynligt at famtidig med Vandrewangeliften Filips Virksomhed i Win, sandt For kyndelfe of Evangeliet Stsd k An tiotia, Mel-finden i Sekukideknes Masti, der i Kultur kappedes med Kotinth og Alexandeim Antioch, blev Wingekristmdrwi mens Dovedstud fom Jerulaiem var Miste-OW. Dei var ber, at Evangeliett Iotkyndelke blaudt de etc-sie Winger- ftrft tog sitt IMMEN- eftet den IMME- ists J Idens Vandrkevangelist. Dei var i jddnne By, at Aposteltidens ftore !Fremftsd i Art-eijt for Evangeli ietg Zorlyndclle for Hedningeverdeni len fandt Titel-, og bei var under »den væklende og missionerende Ind flydelfe, der udgik fka Mwnd lom Baruabas og Saul og detes tol rige Medarbejdere, at Evangellet til den faldne Bett-en blev forkyndt i lin hele Fylde. M sendet skke Navnene paa de Vandreevangelister, der first braqte Evangelist ttl Hedningekne l Un til-lich Der fette-Les i Upoltlenes Get ningey at medens de Dileiple, der var bleven til-M paa Grund af Forsde l Web-u Mc put Mede for andre end W- TM M der »wel- Iscsd lta W so W, hu but M TM ei kan- ogsqq til gis-tem- pg fisk-q Kmdte Meliet om den set-re Jesus. Og der fsjes til, at disfe Vandrævangelistetd Virkfoth at »Hm-eng Hat-nd var med dem, og et stokt Anteil blev troende og omvendte sig til Herren.« Men som for paa en mere efteti trykfelig Maade at fremhæve den state Rndsgcrning, at Timen var hinan-m da alle Jordenö Falk var stillst pac: lige Fod over for Gub, blev Peter felv, Leda-en of Apostel fkarcn i Jerusalem, udvalgt til at vaer den Haand, der sknlde aabne Evangekicts Porte ogfaa for Hed ningerne, blandt brilke der fandtesi mange Mennesker, Tom »fr1)gted-e Gud.« Lm Kerne-Aus siges der, at ban Var cn from Mand, der fkygs tede Gud tillige med hole sit Ouä og gav Folket mange Nlmisser og al tid bod til Gud.« l Tet er Peters uvisneljge For :tjenc-ste, at han ikfe modstod Amt Fdens Weiledning· da Gud tolle til ;ha·m i Time-D men uden at wile ssulqte mildem ban modtog. , E Lig da hcm i kauiakem gav verk lmeke Betrining om den mcrrkelige Veqiveubed for Bis-deme, book-i 4blandt ogsaa var faadanne, Tom sboldt pcm Omfkcktelsens Notwen-1 !dä-ghed, kunde de Mc versteh at han« dar-de handle-: under Pinspoandens( iVisjchdnius « f Ton seist-sie as alle IlpokkteltidensJ Vandrcevongeiifter, den vasldigfte ias alle Arbejdctne i Krifti Bingaard zog killige en af de strrite Skiktelfer,« chsrdenshiswricn kendrr, var dogz Paulus, der drog fra den ene afll JRomerrigets Storbyek til den em-l Jdcn for at forknnde Evangelist J Det date-de ifke mange Aar eftek Aandens Udgydelse Pinfedag, ist« Evangeiiet havde gaaet Ein Seit-s gmm genncm de abstrakte Lande Mikking Middelämvet eller hole den da kendte Bei-den —- et gribendes Vidncsbnrd saa vol om Stunden-II »Hm-: Tom om Jcsu Difciplcs Vil-? äiszwd til at Lade Fig beuge i den; smrc Mksters Tit-vesto. i -- jsfsf Tkt tystc Versen. - v: .:,.:««..’:1 :r.:-1,":5f-:, mon. Ijlljzxrs ) den stamp. fAm nki » :.: ! .» : tin-r. mindre Und ex Nak » » UT k-".Ir..s.-, Nr er Her ums - Es.:1 den«-, at der xrssse Falk er Mc - Tot drei-set J-· to Zank-Ir, Sei-S Kom F Hund«-n lmk ist-am den Oele Eies-! «k scr Ton end as dieses Tauf-J sr sm, J: ZII tksike Falk cr! J..,-: zahm-. Eaxmmsniszskm äojft den-i fis-ehe 217 alte JOLL Nordens Hiermj det, No Irr-Et- kscltstsrmgende Jud-I Wächst- dcn Zpele Werde-us Stein-· gang, Lom- csq Zundbcsd befor; vgl den anden or den, fom et det serv-I Fig oroxsiske Jndjkud i den tyfkes T«111kc,mn;1, at Masken er i Falke -:«s-:s Lin cgsaa Neuen, at den tolle Ztmstnagt del-for ogfaa bar Nest kil mcd Mogt at gørc five Kkav gnsldcsnde og mdde alle Hindringet as erm Tot de tysfc Lasset-. Tot brmale og dybt umomlikc ved denncs Taufe-gnug gaat ikke op for Toffe kcn, ellcr Braadden tages i al Fald of den, idet han straks sage-r fin Til flugt i den fsrfte Betragtning, at Tyftlands Seit jo vil betyde Velsigs nelie for den hole Vordem Tyskland er altsaa, mcnet Tyskekcm den ene ste Magt, Tom med Sandhed can sich at beut Jutetesfet i Birkeligi heden et den hele Baden- Interes seh faa naat den fmnpet for fig selts, faa er dens Kump altid fede lig, hellig ofv., men staat andre Zoll kæmpet for deres Interessen-, faa er der-es Kamp use-Miss, pkæget as Cristhed, Redetdrwqtkghed, Titel-s hod oq alle andre flette Genitalien Saal-an er Stillingem Og det meet-! kellge er, at felv den dannede Ty« ster me sym- at·tunne fe, at netopi den MW, at Systeme M Abs-e si« m W Opfattelfe og steue, at M og Tom bliver its delig, naar den blot er tysk, vidnek om en faa væfentlig Mangel ved tyst Kultur-, at for enhver site Tysket maa Syst-et nsdvendigt bli ve den bestemtefte Protest mod et faadant »Ka!tur«·Herred-mme, der vircclig ikke i noget vwfentligt Tkask san ftelnes fka Batbakiet. Den fidfte as de to Fastningcr er jo den of Treitschke, Bernhatdi o. a. hævdede og nokfom cendte: den enden vilde jeg gerne becnie lidt nun-more Den hat msdt mig Gang paa Gang i de senere Aar, og den giver fis de mangspcdiqfte Udtkyk. Men der et sanfte fætliq et enkelt Otd fka en syst Sang, fein i de Ie nete klar hat slaaet dydt Nod i de tysseW-oqsomiesikseeebans ge for at now hat haft en mutm gribmde og stan Brind nins, lau inqen Wehiftotiket vll tnnye m W det. Oq det er W Cis-elf Ord International Hakveftck Llje Motoker Mognt — Titan O nskkr De en vitkelig billig Motok —- det vil fige en Motor fom udfgrcr dct nieste Arbcide mod den mindste Betast ving. Dersom De ajsr det, faa forsøm itke den mindste Lejligs hpd til at sammcnligne J H C Motoreruc med en hvilkrnfom· bslft enden, fom Dr set eller bat-er omtolt. Tag kigclig Tid tu at kiøbc Den-s Motor. Last tilstrwktcljgt om J H C Mo toren san at De kan sorctage Sammcnligningcr as Lärm-For d-»ling,«Ventilsstsrkelsc, Dljcszotbkug, Axcllagersxllkatcrjale og T memioncsr. Sumessystenh SikkerbcdssFocanstaltmäner og almindclige Udstyring, etc. Forsma hvcr Dcls Vctydning og Jkpdvcndmbcd, og bvorledes den hjaslpcr til at product-re Kraft til at lade- Motomt lsbc sm, bvorledcs Motortsns Levistid for I:1-ngc:s Ja IILIJHMI starre Vosporelsc i QljcsFokbnmet opnaai cis Nnor Te fix-»der dissc Tim. lfact forstaak De Dem pack Motoren chr Te forftoar Dem paa Motorm san san De fjobe med Lctfksd m Ei»cr!wd, den virkclig billige Motor, Tom Dis bckmvcr —— en J O E Motor as den rigtxqe Stskkelsc U Tsspc for Tore-J Alt-Nähe J H C Oijsllskotorcr —— Mmul og Titan — saht-itecm i alle Etørrcslsor km 1 til ZU Hohes Kraft og i enlwcr mtcrkjend: Zism — 1·tati-oni1n- zum T a: sk«.mrt-Ela-dc, vim TransportsdjuL must auch Ksølctant Wo Lfnhndmsm mksd Kjgletank og Rek Fc-rbi-st!scs tkl sammt-, vertikal ug TmrifontaL Te txt-beider mcd sisasolim Patron-nnd on folv med simple Lljer og mcd Mask- og Illkobot III-m km cr der ogkaa den crzm Ojaslix sont Folger med szisist its en J H C Motor. Mstxron »- kkkk det Weste-, sum Te ämr for Tore-J- Pcnch Ton extra Links or M rund at vide VII-IT IM. Istksrfc m J H C Mistvr mnfmsmeliqt FUL- cxt IDIFMUNVV U Hm en Cato-km as· tmka cllor Takt css Fcnde m III dem III-riskier- tii latet-national Ame-set can-pay of Americ cchACO USA cis-pie- M M M cis-It III SEND BDBRS ULD F « . x . . · i . - . E» sp- »s« x . ST. cLOUD WUULLN Xlll l,S. St. Nun-L Mir k. OPDYRKBT PARMB J H UUWR Ä: gi, l.:.".«s"-n Li. M TM sta rck Pia nos You can save slsc By ’ jsyyin Direc from Our . kactoky Jl .t« sxssil , · 1.«. in U» » — p« s. . ’V« qL okv-.Iky.,.;; «.":’,"L:«-«, JH VIII-fu« s « .-k ! « » ! I s- s- km 30 DAYS FR E TRIAL thl Ist-.- . wish-us - u .H IN YOUR OWII sich rn l’..«l Wo tim- MkHE t« yw »s-m -»-- tusan sc .pklcel that stu- n« usw«-fil- Uc 3110 im jg th M Of your plans-. Wis Instituts-· I» Issnzåsh M s dein-r Fig-« sssk Ihr ums-»- Ob«- )-iu nn sen-to essen-deren Yw un- ask-»Ist »i cis-Wu s ItUtHory III-m kam-l Juni-It- hssh knva pluto. « . sue 3150.00 os- Im su- Its-est You pq so ach Mist-, Mc Ists-I sc ils-I of Its-L you rsn hist-I pay-sum on the los St. ist-mit terms k-» sog-sind by I platt mimuhsstunsr. This-as leime- sns Drang-ed U Um zsmk wurmte-neu sosi )«-- un tmy s III-III tut »u- h--sm«, Inn-out sai s Use »Am-sy. est-contain id ihm Sunk Pisis« um«-r Intetssi sm «.«', »st- TL u sw«-mis- 1-· »H- --t u w kqsuutiss «-H sit-ib llstmL kcq .- pism Inva ls means wbsc It tax-. Free sit-sc Les-ou To »kr- ksukrluissr kss stud -I«lums· I- sins »so Ist music W. la »ne- us m- ust ; W Isidor-l- in Ums-so You til-s Uns- Its-tm- iIs your ! m dem-. us msll Zssl M Ins-ist We hins- «--«tl.»s«) i-« fu«-! s Dass-« tm-«I«»«-r ssl um«-! fu«-pl ins-»s -«f »Es st- tilgst-l Ins-lu- tukm m st Uun s.-x Ist-I stink han«-I Inst Flusse-PUNI Kashe .............Olss.00 seeimny OUV sit-eno- ..«...... now lcimhsll ...«..... fis-do stack lctwc ihn-i los- ouk sit-c second-kund bitt-la M . - states- Plsyeksknsss sur- - !'T.«;- - l'..m«s ist«- kls I t»««5. - t ««-,p- t-- owns-. Y u n L. l-· ·l«-1pchl4«1 III-h Uti- » «s:- · ich-In- x;,-«:- Atl sssu »w- « .’ Ihm-·- Icoiiskful ;-«»«««--s«(·. ;.-»l Nest-sit Und »u- usz lin- zwva csttlosse Free Arn-l tut-« los onl- M f--.st-lli:«lly tust-Usle Osts lqspis which lvu you s Vm ein«-Jst » tut-»Um plum. lahm-ils- Usc0- s-,-.. lis. A. sTAncIc PIANo c0..«00 suka Zikisdissz chicqqsuhl -f q. s « Und es soll am deutschen Wesen » noch einmal dic- Welt genesen. E Det cr: mdnu en Gang fkal Ver den helbkedcs ved det tysfe Versen Jeg sit-ev til en moderot Tyskcr om det, og han svarede mig, at der var et taabeligt Ord, fom ille Haksa- « delen, ja, ikke Zierdedelcsn of del tysse Fels vilde anerkende, hour-til jeq spat-ede, at jeq syntes, det var slemt not, hvss blot Femtedelen af det tyske Falk havde gjort bei til sit Belastung Desværre hovde jeq We den Gang spiean de Gange, des hat-de mjdt mig, men jeq be »fluttode nu at fange bei hvek Gan-s joq stjdte paa det, og Resultatet blev stlgende Udtalellet, Im W W er icmlede fta min Mk- M nim, oq im its et Dis paa, vU viell- W Mund-d oq W dem as Este ring- W ---..— , -,-·——-—-———-.-— elscs of tyst Tankegang. For mig kommer det i san hsj Grad an pas decme Zorftaaelie: J en Samling Kkigsprwdikencr med den betegnende Titel: »Om den tyfke Gub« of W· Lehmann bcddet det S. 24: Ved tle Passe-I skal endnu en Gang Bei-den hel lsten-; det skal ikse være os no qen tom Frost-. Tyfqund er paa Vejen til at blive Beiden- made-, tkge oq Menge www-ist« S. ms Sau vift fom den Geibelste M bevisninq: oq ved tysk W N endnu en Gang Ver-den gutw nu er blevest vidunderllst iW