Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 21, 1914)
Genspejling. Fra Engelst ved Elle-. Guttat-) »Nei, ilfe forspildt, du laste. Gud forbydc det — hengioet, opofret, overgivct til Herren —- ilte forspildt. Nej nei, itke forspildt.« Fort taltuned dyb Zuvor-, og Sveden stod i ftore Petlet paa hans Bande; men. Palliftcr rystedc blot paa Hovedet og gentog det tungsindige Dmkvæd: , »Sprcdte Tkoadel —- Spredte Traadel’ Don var i Ydmyqellens Tal, og han maatte igcsns nem den alene, han kunde ikke mærle sin Herres Haand om fin. »Ist du ilke betko Jesus at lamle dem alle, kære Ven? Han lender Msnitetet. Dset er hans Vert, ikle bit; kan du ikte ovekgive det til hont?« Palliftcr vendte sinetnsrle Øjne mod Jockz de var faa klare nu. «Ja,« sagde han blsdt, »der er hans Vasth ille vort.« Endnu medens ljan talte, lom der en Forandring over baut, og Jock styndte fis hen til III-ten for at kalde paa Marie. Udmattct af Hede og Træthed var hun faldcn i en tung Saum mcn Lyden as Jocls Stcmme væltedo hon de sieblikleliq. Man Hunde itlc tagc feil as dettc Uds raub. Hun tastede en Morgentjole om fig og ftyndte fig, groben af en fstgclig Anele til Pallijierb Rast-elfe. Et engste Vlik pac- dct fomvdrede Anfigt med den graa Eltmgc inigende fig ind over det lagde hendc alt. Pallistcr faa hcndc tut-de ind, lmns Trasl opllas rech. og Skyggen syntcs at vige. Der tom in cjens dommclig Maus i bang- cjue, idct lum bøjede sig over »l)am. »Er dcr noget, Te ansteck« spurgte Matte, medens bun ftod bøjct over Hovcdpudcn — ,,noget, km Lan gsre for Den-I« Hatt smilcde til hcnch og hans Last-er hemmt-de fig, men hun lunde ikle forstaa, bvad han sagde Htm fulgtc Routinqu as hnns Vlil og sau; at han lsegasrlig betrogtcde Bordct lwotpaa hans ufuldcndte Arbojdc lau. Hatt gav Jocl Tegn til at heute dette, og lmn tog Swa hilis Mattusttiptet og den engelsle Bibel og laqde dem ocsd Siden as hinandcn paa Zeugen. Mcn dct var itte not, Pnllister var illi- helt tiljreds. Marie lande sin Arm omlriug lmm og løftcdo ham op: ljan var bleoen faa let, ellkt ogscm var hun blevcn ster Men cndnu var han iklc tilfrcds. »Ist er Pennen,« lagde hun dckmpet. ,,kom lmrtia med den« Joct dyvpcsdc Pennen i Blækhulet og lngde den i Pallisters Haand, og de stalkcls, fvagc Finng sluttrde fiq ivkig om den. Hatt havde ilte Ktæfter til at fkrive; lzan tunde blot Ente Pcsmwn villielsst lieu over den ufuldendtcs Side. »Na, sig noget,« sagde Mai-te til Joch »Am-! og H— ssu uugkt Jock knælede vcd Sidcn as Scngen og srkmsagdiz de Ord, lian bat-de lirtt paa sin Modus Eisd; lian kundc ikke komme paa andre: og da han kom til Ende med dem —- helt til Ende — qentog de svage Lasber dem mer hom. . »Im di! or Rigct —- og Magtcn —- og Æren — i Evighed ——« Qg Max-je og Joek biqu »Ameni" De tmtte Læbet bevægede sig endnu, mkn Ordcne naaede dem illa og de vidite ikke, bvornaar hon var gaaet over Flut-etc Joct toq Manufkrivtet ined de utydelige, spkedte Skkifttegn tvms over Siden. Hans Øine var altior bcændede as Tom-eh til at han kunbe stape nogen Me ninq deri. Mai-sie iicrnede Pennenj som Pallifter endnu holdt fast i sine stimicde Finger, og lagde en Palmegren i dens Sied. Hun var roligere end Joch hun bavde ict Dsden faa mange Gange, og hendes Blik var Hame. Hun kunde se, hvad han ikke ico, at den Pen, som den fast-e Ben ille længere kunde itre ai sig felv hat-de dannet den Affledshilsem « »Sejer!« chfte Das begravede de Pallister. Alt man endes iaa hurtig i Afrika. Der er ingen Vid til Sorge-cre monicr. Joct luvede ielv Kisten. Han vildc ikke bono nagen audens Hændek at rote den, og han beflasdte den med fini, hvidt Litxned iom Sindbillede paa den helliqr. den stuldse indefluttr. Der var ingen Blomsier eller Ida-anfe- Mu her i Blomsternes Laut-, men Makie lagde en Palme-arm paa det vvioe Bittre Te indfsdte Kriftne bar lpmn til tmus Huiloflisd, en rolig, as graut act-given Plads, book to andre taste Herrcsns Stridschnd var bekundet Just lwldt Same qitdstjenesteit. Hast timde ittc sind-c sia i, Wut den indfebte Laster var til Steht-, at nagen auch end en bvid Mund —- en fra St. Cutbbekt sagde han til sig jelv —- ftulde get-c Brauen denne sidftc Tit-wire Gan toq Pallifters Prasstetiole paa og Palliftch Vog i Haandcn —- den, ban havde brugt ved Ends tienesten for tun to Tage fide-n — og oplæstr for sprfts og sidste Gang de hsjtidsfuide Ord: og den indfsdte Leeres-, som stod ved Siden af, one-satte dem paa Swa hiliiSproget, for at Follet kunde fokstaa dem. . Nasste Dag reiste Joek et lille Ttækors oed Boot-d enden at Graben. Han atbejdede paa det fka Morgen til Atten. Fka Solopgana til Spincdgang sit hatt det imäigt, suc- satte han det op vaa den lille Kirkegaard, ist han vendte tilbage til den underlig enfomme Mis ttonsstation for at lægge sig og seve. Metalle staat det der endnu. Max-te laa det et Par Dage efter on lasle bde der ftod paa det. Det undkede bende, at Joet itte havde sagt benbe et Ord om det. Hun haode udtalt netop det, han tænkte om Pallister, og han hade nd trykt det paa stn egen Mande cie Javet Wirtin Palme-. V. s. Ved St. cuthbetts Tallegiet i Tambridge «Jndtll Dosen bevder frem, oq Skyggerne vigee bort.« Mll Es Trunk-IF Den fier state Sorg havde kamt Mission-statio - nen; den tertte Oh havhe bunllet dens Himmel — - kenne klare Himmel, der var taa tuld at Feste-. Det X var til ingen Nytte at scette sig ned og folde sine Hænder og get-de Man maa forbetede fig paa at made Sini ieller i Afrika —- Skuffeller og Tab. Det var Tun eet tilbage at gare —- at optage on uroklelig fortsætle det Arbejde, Pallister haode be qyndt, at lage fat paa hans Gerning der, hvor han hav de givet Slip paa den. Nu var de lun to oni det, thi den indfadte Laster var reist- tilbage til Kiiha Tagen efter Pallifterss Be gravelie for at heute Campbell og David tilbage og underrette dem om, hvad der var stet. De lunde ilke komme hjein før efter nogle Ugers Fort-b, og imidlers tid maatte Arbejdet paa Missionsstationen holdes gaas ende af dem, ioni var bleven tilbage der. Apotheket nat atter aabnet og Hospitalsarbejdet genoptaget: dette lunde de tilbageblevne da i hvert Fald fortfastte, og Fall kom i Mangde, saa lcenge det Flag, der vajede over Nässionsftationen endnu var heilt Bette var Jocks Jde, thi naak et Flog var hejft fom Signal til, at Apothelet var aabent, sit han den svrige Dei af Tagen bedre Tid til andet Arbejde. Han havde nieset at agre, og naar han ille var optaget af Hospis talet eller af at bei-ge de lyge i Landsbyen, tunilede han med SwaliilisManuslriptet, sont Pallister havde tunilet med det før han1. - Pallister liavde levet for at overlastie sit Evange lium paa de indfsdles Sprogs han havde paa leis Vers nær fuldiart denne Ovetfættelfe, og disse leks Vers havde Jocl tilfsjet paa bang Begravelfessdag, efter at han havde gjort Kisten iasrdig og lagt hani i den« J dette taose Vidnes Nwrvaetelle nied de hvide Linklceder og Palmegrenene for Øje havde han fat sig ned og suldsprt det Basel, som Pallister havde begnndt. Han lagde det vaa Kistelaaget og fortalte i afbrudte Ord sin Ven. at nn var det fikrdigt. Ncefte Dag begyndte han det liellige Tillidshverv at aistrioe det. Det var et stott Arbeide, thi Pallister hat-de skkevet lin Overfcettelle med latinile Bogftavety og Jock maatte nu aislrive den med de atabille Bogslavets stelle, tantede Trieb fom i vid lldstriekning lieer og idritaas af de indspdte Marics Arlieide nat more befledent. Jngen Leer dont og Videnilab ndbredte Allons ever del on del var meaet veniodigt For det første niaatte intn bringe Haspitalet i Orden, lusttfjerne alle de førgelige Minder am ftnllels Piilliiterss Zimdont da samle huns Saqer og fende dein tildnae til baue Venner i England Der Var lnn iaare lidet at sani1e. lHnn niindedes hans Vnsrelse i Cambridge ined alle detss kostbare Innr repibirier. del Ver-elfe, sum var aitior onfnldt til, at der lnnde holde-J Mode i det — og linn faa sis1 oin i detie negne lividlalkede Nnni hear den siallels Ven bavde levet da nrbeidetJ dets eneer Bolmne var et Felt sengeited oi et Par Kasler. der bricgtes soni Vorde oa Stole Da bnn navde sainlet alt, hnad denne suaae, slrøs beliae Difcivel liavde eiterladl fig, ban, sein daa til Trads ior alle sine Fejlareb l«,aode ndsprt et bedre Ar beide for den Herre, han elslede laa inderlig og laa site bedrsvede, end niangen bedre Mand, satte hnn lii ned og strev til Althea. Hun iorialte bende ein deres Sorg og Tab on om, Zwar tanvert Jock var gaaet i Jlden, hvorledes intet lunde viere blevet ndrettel nden Jack. Da Maria noale Tage cftcsr kom nod i Landsbncn for at sc- til sine soge, fandt hun, at Befolkningcn vor bleven betydelig for-get vcd en Jndvandrinq as ind fsdte Stammcr fra de omliggende Landes-yet En Bande bevwbncde Starke, fom tilbsrtcs de oms streitend-: Arabersnxster. bnvde overfnldet oq plnndret adskilkiae of de mindre Bner oa Landsbner mellem Vier-ach oa for-it en Dcl of Veboerms bort fom Slavety og de tilonersblevnc var sltmtet til Vawka for at spat Befkvttelse Landstrn var fuld of fremmede, og Ryatcst meldte, at Roveme bot-de ftormet oa slnndret FRbe Enkeltbcdcsrne kunde man iksc faa noqet at vsde om Ase-le den paafslqonde Uac vedblev de indfsdte fra Om egncn at ftwmme til Vnroka for at nndqaa at blivc fanget of de ambifke Slnvebnndletc, oq quen fra de brasndonsde Bot-r has tndeliq oppe fra Beide-m bvor Msissionsftationen lau. Landct omkrinq Varoka bar inqen Fuslleskegcrinaz bver lille Landsbn bar fin eaon deing og san frit fsre Ktig imod fine Nahm-. As og til dwnder dot. at en mubomcsdanfk Forstc flam- ned over et ftørke Ton-i tokiuni, adelasaqek Landct oa fstcst Jndbnaqerne bort som Slavct Illlerede en Gom, fiden Missionsftationen i Va roka blev ankndlaat. var de indfadte Kriilne on deres Missionasr of Amberne blevet drevne nd of en ncerlias qende Lands-by under de voldsomfte Trnsler. oq enkelte bavde maattet lade LiveL Da Marie- kom tilbaae fra Hotterne med alle ds! ssrgeliae Esterretninger, msdtc hun Fort Hatt tog den Post-, bnn bar, oa bød bende iin Arm i Toosbed Hun var meacst alad ved denne Hierin Hoden ban de vwret evervwldende, oq knm baode haft et strenat Arbejde mellem Patienterne: alt, bvad bnn bovde hort, bavde oasoa fasset von bendes Kur-steh »Hm De hart —«, spnrate bun, san bis-d bun of oa braft i Tom-en Dette skmskkelich Klinm bavde belt taget Modet fta heade. «Ja,« sogde Jock bebt-net, »ja«, og saa gik hon tavs videre ved Siden of hendc. «Aa,« iagde hun og ftandsede midt pas Straanins gen for at trækfe Vejret, og hendes Vlik gled ud over den vide Udsigt, hvor en graa ngstribe steg op i det sjerne og efterlod en let Skygge pna den blaa Hokisokm —- »ttor De, at de er undflumsenf Mange er freiste Landsbyen er fnld of Flygtningc, hvorfor skulde de ikkc væce flupne bort med alle de vorige?« Jock faa paa bende med et Udtkyk as Medlidenhed i Eine msrke Eine, hans Ansigt var blegt og alvorligt. »Jeg ftygter for, at de ikke er stellte-« faqde hon — »in-is da Rostet taler Sandbed.« ,,sdvad inn- De hat«-» sputgte bun plstdfelig, flaaet as den fmerteliqe Bleghed over bang Ansigt. ,,Jeg et vii paa, at De hat bitt noget.« »Hm De da ille ogsao dort detW spurgte han undvigönde, idet han state at fremstvnde hendes Mel vende Stem Marie ttvede endmy det vat, sont om en Haand greb hende Tausende om Sie-iet, og havde hun ise hast Joets Arm qj ftstte Iig til, vklde hun være segnet om. « f »De ted niere, end De hat fortalt,« fagde hnn be brejdende. »De — de er bleVet myrdet.·' »Nej, nei, nei, faa slemt er det dog ilke,« afbrsd Jock hende hurtig. ,,Gud ved, at det er flemt not, nien dog ikke saa galt.« »Hvorledes hat De shørt det? — Fra en, Tom ved Bested2« «Watson er kommen tilbage,« sagde Jock betyds ningsfuldt, og atter spgte han at drage hende med sig op ad Hexen. Marie lod sig lede, isdet hun klyngede sig fast til Jock og vaklede fremad som en Søvngængerfke »Hm-riet kom han tilbage?« spurgte hun noesten vildt, »han Hunde jo nceppe ver-re naaet Halvvejen. Han burde have Prsvet at bringe dem Hjcklp.« »Don kunde ikke have gar-net dem. Jeg fynes, han gjorde Ret i at vende tilbage og fortaelle os det.« ,.De bar ikke sagt, hvad han fortalte. Tror De ikktn jeg er ftærk nok til at boere det?« Hun vendte fig om imod ham og rettede fig til sin sulde Heide, —- en strebelig og nedbøjet lille Skiki Telle, —- men ljendes Øjne var klare og faste. ,,Kom med, leere-« spare-de Jock og nieste-n trak hende op ad den steile Skrwnt. . Noget i hans Tone tvang hende til Lndiglked. Al drig fsr havde han talt til hende paa denne Munde· Han talte fom en, der havde Ret til at beskytie hende. Da de var naaede indenfor Missionærboligens Dor, stod Marie stille og saa ham ind i Ansigtet. Hun snappede eftet Vejret paa Grund as den anstrengend-. Opstigning, eller mutig var hun meget koriaandet. Jock kunde ikke msde Spørgsmaalet i hendes An sigt. Hans milde Øjne blev dunkle og fugtige, og han vendte sig bort for hendes gennemtrcengende Blit. »Na, der er hændet David nogetP Hvad hat de gjort ved David?« »De bar ikke gjort David noget, Gud oeere lovet. Han bar det godt, rigtig godt.« »An, hvad mener De?« Marie var sanken paa Kna- for Hargraoeiks Fsødder og lestede Hwnderne iniod ham i angstfuld Ven. Linn kunde ikle niere udholde denne Ilvished. Jock tog hendes oploftede Hænder i sine og bøjede fig onver hende, som om han vilde skwtme bende for Fla get, der waatte komme. ,,David hat det a l le r b e d st,'-' fagde ban med brndt Stemnie og med noget i Halsem sont ikke vilde tillade ham at iale: ,,han er —- inldkoms men lykleliq· Han er -—— kaldt hjem.« Nu vidste Marie alt. Stakkels lille David! Waffen, den indfødte Leere-L bavde ntødt nogle Floatninge fra Mich da ban var naaet knap to Tages Reise frem, og en af dem medbragte et Bteo fra Camp bell. Lands-knien var brcvndt af de plyndrende Aarabcsre de indfødte Krislne var inyrdedc og Camubell fangen. Knn Campbcll. David var død af Feder, liac som Ura liglnsdernc begyndta Havde David ikko vasrvt sys· kundi Eampbcll vcrrc sluppcn dort samtnen nccd den Mikro-em mcsde Befolkning, der flygtede ved den iørne Allen-m nicn han var Ucven for at plisits David, sont var alt for . sog til at kunne flyttes, og do Kriitne liavde ikle oillct forladc ham. Dct var den gamlc, gribendc Historie om Troikab og Helle-mod, fom lun er alt for vel kendt i Afrikas Missionöhistorie. Der var ikke more Grund til at aanites for David. Arbejdcrcn bavde inldsørt sin Geruhig Kun en Time havde lian arbeidet, mon hans Tagwer var onime, og han var aaaet hjem til Latinen Men der var alvorlig Grund til at asngstes for Campbcll, — han var fangen blandt de vilde og var ude af Stand til at fætte fig i Forbindelle med sing Vennetx Det Bren, hvori han fortalte om Davids Dsd var strevet den ielvfamme Alten, da Landsbyen blev udplyndret. Han havde twnkt at forlade Kifha nasfte Morgen lammen med de Kriitne, men han havde tøvet for længe. Nu var »der kun een Vei, ad kmilken man knndcs naa L)am, —- Veien om ad Trauer-» —- oa tidlig nassth Morgen samledes de Kriftne i Varoka til Bøn for de tch lwide Brodes i hans fvasrc Nod. Marie- gik alone ncd ad Bier-get for at dpltage i Motaenbønnen i Kirtcn Jock bavde ikke ventot at f: liendc der: ag han faa sorbavöct op, da hun·indtda sin sasdvanligks Plads i den halvmørkaflirken Der l)avde"ingen Gndstjcneste vcrrcst iiden Palliftersks Dad. For en Uge fiden stod han det, lwor Jock nu itod, og bad med de fammc Ord. Jock liavde taget hanss Prasilcskolc paa og lasfle førit Banner-ne paa Engele, » hvorcsftcsr ban staaende paa det nederite Trin til Priv ditestolcsmnaltc nogle Ord til Foltet i dets egct Tungcs maal. Maric kunde ika genaan lwad lian sagdcy lqu kundc blot ioritaa enkelte Ord deraf, men lmn iaattog de for samledes Tut-k. Hun faa deres Øjne funkle aJ bete-I Lasbex baue medens Taarerne strømmedg ued ad den-S mskkis Ansigtcr, oa bun vidfte, at det var lykkedes Jock at naa den-s Hjekter. Det var fom et Under at se bam ftaa der og tale til dem paa deres Modersmaal; endnu merc et linder, fordi Marie kendte hans Fortid, at ban nu ftod her som Vidne for den Saa, ban en Gang bande liaanet Dei biev bende for meg t David var ikke dsd karger-ves, oa Pallisters Død var intet Tab, derfom Joek gennem mange Traansier var kaldei og udvalgt til at indtage deres Plads. San delia, Herrens Veie et usporlige. sTen festste, bitte Sorg oq Smerte over bendes eget Tab var iaennenikæmpet: bun fulates med Jacf ou ad Vier-act tavs oa ndmya med Isjertet alt for fuldt til at kunne tale »Im vidfte ikke, De kundo jale saaledes,« sagde hun, efter at de havdevandtet fammen en Stund 1 Tavsi bed. »Kunde blot Jonna have hart Dems« »Jonna, hvorforW saqde ban koldt. »Janna bar inaen Interesse for disse·Menneskex-. Hun vilde ikke have onsdt i iin Lillefinger for dereg Skyld.« »De ask Johanne Uret Hun vilde ikke ayie til bage for nagen Lidelle. Kun den, som elsker, for-staat at lide « I Han vendte sig utaalmodig bott: hvorfor bavde bun kalt om Johanne nuf »Tilgiv miss« iagde huu ybmygt, »jeg kunde ikke lade være at tænke paa Johanne nn, da jeg er faa als-; keligl« Og Taarerne, fom hun havde fttæbt at hakde KI bage, begyndte at tinde. - Jokk saa paa Marie med et pludfelig fremwa Spørgsmaal i Blikket;" han blev dsdsbleg, og hans LI ber bcevede, idet han spurgte: «De er bekymtet for Cantpbell?« »Er-ot- kan jeg act-det? Han kan jo være dsd i bett Øjeblik. Han kan være bleven grufotnt, ubarmth myrdet O, maatte han blot være død samtnen med DI vidls Hun brød ud i et lidenftabeligt Anfald af Graad. Hendes Sorg var saa lijertegribende, og Jock kunde ich sige et er for at troste l)ende. Flygtninge var hidkomne fra de omliagende Lands byer Oele Natten igennem, og deres Efterretninger M tun lidet opmuntrende. ,,Hvad hat Johanne med Campbell at gerec« spurgte Jock pludselig, næften haardt· »Ae, intet, intet; men Johanne elskede faa trofsfi og faa haabløft, og jeg« — hun hengav iig aldeles M sin Srna-te Det var, fom gennemlevede hun et Af snit af Johannes Livshiftorie. Jock tav og betragtede hende med en lælfom stum Kamp i sit Blic. »Da De,« fagde han til fidft, ,,De hat elfket Camp bell i alle disfe Aar, — og jeg — jeg hat været im blind, jeg — jeg troede en Gang, — men det er nn forbi. De kunde ikke elfke nogen bedre. Og De fkal med Guds Hchslp ikke elfke uden Haaly leere Marie; De skak iaa lmm frisk og fund tilbage.« Eenere paa Dagen holdtes endnu en GangGudss tjeneste i Missionens Kiefe, og Jock talte atter i Lan dets Sprogx men Max-je var faa udmattet af Sorg og Sjwlekanip. at hun denne Gang ikke kunde magte at qaa ned ad Vierget. Hun kunde blot kncele i sit eget Vasrelfe oq ftorme Himlen med Bønner, der lignede Form-Engeln out at Fangen maatte blive frelst, — alle sin Zjasls Krcefter lagde lnm ind i denne vilde Bin. Jock liørte hende grwde og bede, medens lJan stod paa Verandaen og saa nd over Talen i Nattens Stil l)ed. Baal blnssede paa Heiderne lige over for, og i Afstond harte-Ei en heftig Ektidnittg, Han blottede sit Humo, jdet lmn lmrte Granden oven over fig, og tra! jin beskeden tillmae til sit met Vasrelfe, men han gis iktei Jena den Nat. Han lmvde et Arbejde at udfsrq fom lmldt lmm vnagen til Daggry. Smimod Morgen vaagncst Marie op af on urolig Søvn tut-d en Følelfe af, at noget ufædvonligt gik for sig ncsdcmmdet Hun traadte ud paa Vernndocn og soc noglo chrisre og den indfødte Læter, Watson, allerede famlodc udonfor Missionærboligens Dor, og midt imels lem dem san bun Jock i Reifeklasdet Huu kastede en Morgenkiole om fig og skyndte sig ind i det tilstødende Værrlfo, den fwdvanlige Dagliftue, fom faa underlig øde og forladt ud i den Arn-J Momendwutrmg Jock aabnode Dørcm mechns kmn stod der, og htm løb bam i Møde oq tog begne bans Hcvnder i sine. »An, sia mig,« ndbrød bun, »hvor draqer De hen ?« chdos Øjne funkle-de, der Var en rød Plet pau beage lnsiidcs Kinder, og brudes Hierte danke-de volds somi »65nd velfiane oa bot-are Dem, kære Søfter,« sag dc lmn bøitidclig, »vi draqer ud for at finde Canipbell.·« To aforde Marie- noget aldelcs uforudfet. Hun flmmedcs boqgc sinc- Arme om Jorks Hals og kyssede bmn pcm bmao Kindes-. »Wind velsignc Tonh« udbrød bun, Ovid Miin Dem, Gud lønne Dem derfor.«« Jokk kysfcdc alvorlig bendes Pan-de og hendes Læber. »Ti! Altbea oa Johamte,« fagde han, «hvis jeg ille skulds komme tilbage. Gud vc·1figne og bevore dis, kære Maria« J nrrste Øjeblkk fkyndte han sig ned ad Bier-setz mcn hans Affkedsord getilde endnu for hende fom en Velsignclse. sit g. Klle A l e n k. Tiefe sen-sie enfonnne Tage var en streng Tid for Marie. Tet var lieldjqn at der Var san tneget at gere, ellers vildcs det inesten have været unleoldeligt« Hele Tagen igennem kom der Folk til Hoipitalet for at faa dereiki Zank sorbnndne eller benie Medicin og søge Rand. Dei var et ftrengt Arbejde for en Koinde, og ikke en iblnndt Tnsjnde vilde have holdt det ud; men sdet er denne ene iblandt Tnsinch foin Afrika trænger til. Heldigvis var Jakob bleven tilbage sont Toll: nden baut oilde det have vwret ninnligt for Marie at forstaa de indfødte Hyrderne fka Bjergegnene og Be folkninuen ai de ijernere Landsbner bar en helt em den Stennne end Varokafolkene, oa hver Stamme hav de sit eaet Sprog, iaa det blev en niesten babelik Sam nienblandinq ai Tnngenmat Ved Jakobs Ojcelp ou ved ijlp af Tegn forstod lnm dein noaenlnnde. Menge af Flnqtninaene var blotiede for alt, naak de kom til Hospiialeh alt havde de inistet eller ladt tilbaae, idet de haftede bort. De be klaqede beilim at de innen Gover- knnde bringe hende ou iniet eiede, lwormed de knnde betale hende. De kun de ikie iornaa, at lqu knnde arbeide og give dem Me dic-in uden Vetalina. Te areb beaasrlig eiter de Lasqemidletz Marie gav dem, oq io niere ubelmgelige de var, des mere iyntei de at nindss Sieres Vifald Neste ni de itakkels Mennefker var iaa nndlidende, at Lnndsbnens Veboere nasqiede at modtage.dem i de keö Gotter, og de vilde viere døde af Sult, hvis de ille davde inndet ijlp paa Missionsiiationsen . Det var nmnligt at give disse Hex-der af halvnths ne vilde Huslm men Marie gav dem Lob til at Tode . om Ratten paa Vereint-new og ocn Degen spcermede U .. om paa Bierget lKinn var ikke iikker paa Jocks Meninå . « med Benivn til Kloaikaben ved dette Skridt De kund-« sont nndee Stammer set bar-de gieri, ljnne Evroptsz ernes Geeftiribed ved at vlyndre Mssionsstationeu Fig "- : mnrde dens Beboere Ærlighed er ikke nagen alminds « lig Dyd i Afrika, og ædle Dtister vqtfe Meint i It vildes Wettern ·