Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 30, 1914)
kGenspejling Fra Engelik ved Elle-. (Fortsat.) Palliftet holdt indc med fin Knurrem drum Til tetteoisning bestcrninrcdc hanc; men han segnet-c- om og etklasredh at ban maatte hvtle stg, han tunde jtte gar ct Stridt let-mete Under ct ftakkcls lillc, vantrcvent Mjmosatrw lande Palljster sig ncd, der var akkurat Ekvgge til en, Og Campbell satte sig ved Siden of ham i den brasndende Salbe-de Dct var fom en aphedcst Osmi, oq angrcben som han var of Feder, var Heden iktc langt fta at bekøve bmn For-standen Eudnu en Time-s Ophold j dennc Smelteovn vilde have vcrret ftcvbncfvangerz mcn lykkes ligvis bavde nmn favnet de to Masnd, og noglc as Last dragckne kqu tilbagc med en Vawstol for at heute dem. De fattode sieblikkelig, hvorledes Sage-tue stod, da de fao Pallistcr liggek under Trost-t- og pcm et Tegn fta CampbelL —— han var ikkc met-c i Stand til at talo — lostedc de Pallistcr op i Bcrreftolm Det tunde vol Unsre et SpsrgsmaaL hvem af dem der tmmtc most til at blive bauten; men Campbcll hjolp, idet ban sont fcvd vanlig ikkc tasnkte paa sig sclv, med at san sin ndmattcde Von anbmgt i Vætestoleti, og vnklcde selv bog efter denne i Tathed. Jntet Sted er laa godt lom Afrika egnet til at droae cthoert egenlcerligt Ter i et Mennefles Karat tet lrem og aldeles tydelig lcegge for Tagen, lworaf man baade anndelig og legemlig besinnt-. Legemlig maatte Compbell vasre af laare rings Materie-le tshi hele den lange, ttrelsomme Tag tum lede hcm af Sted i den leimde Sol, sont om lmu var blind eller drukkem og lwert Øjedlit taldt halt over en eller enden Hindring paa sin Vef, men tonl dog Don Vencne igen Tilsidst blev lzan alt for ndmattet til at kunnc arm lustigen-, og lige med et lrm ljan befoimet paa Jotdcil Flere Timek efter blev lzan fntldem lwor han var saldem vf nogle, lom blev sendt ud for at lege efter ham Tet nieste-, lmn Inindcde6, var, at lmn flog Ifnene op da lem list om i det lange nsgue baratlignende Rum. der udgjokde Bart-las Holspital hoc-then hon var bleven braqt og hom- tlan i Dgge og Natter var blenen smt og omlmggelig plejet af Pallifter· »He-It er « Pallilter,« vilde lmn have spumt, da dem tit Øje paa Brunett og holdt inde. »Hel- er ban, last-e Ven, her er hatt -—— lund oq rast til jin egen Stam,« sagde Pallister med halolvalt Stem n1e, »au, Campbell, hvor lunde du lasgge mig i Bau-e ltolem naar du var i den TilstandW »Im « jeg vidsle Me, at jeg var laa sum jeq twede, du var meget daarligeke,« mumlede Campbell med et Sinkt »Ja, det et netop Sagen, du giver altid Plads for mig. Det hat du glori, lige siden vi msdtes fsrlte Gang. Du sit alle Bruder-lerne og jeg al Fordelcn ved Arbeidet i Ccmkbridge, og nu baster du dia ad vaa lam me Mal-de het. Hvok du dog man finde, at jeg er et eqentasrligt Uhyre.« - Pallistet bsjede Hovedet, ltjulte Ansigtet i begge sine Hemden og den lyge ldlldte fig ind at se Taarer ptble frem imellem hems Fing-e Men det var vel tun et lvgt Mennestes Jndbilds ningetf Palliftets Feheranfald havde vift sig at vwre sag let, at hgn eftet et Poe Dages Heile og Pleje atter davde kettet Ag. campbells Sygdtm dekimod var saa elect-lieh at det l flere Dage- ltod for dem, der stifte des til at pleie bean, fom var han tun kommen del-nd for at ds. Daqe iqeunem fantalekede hau. Hans Hjekne var beltandig opfyldt as alle de ttaole Foreltillinger, lom Felleisen medlsren men de tnyttede liq altid til Livel i Embrldge.« Undektiden ttoede han at vasre i Fast-d med at nd delc Jndbydellet ttl Studenteme, og han trentte sig at lebe op vq ned ad Kollegien Team-eh og da lunde det væte vanskeligt not at holde ham ska at springe ud as Gengen. Til andre Ader sdoldt hcm Moder i Chesterton el ler lang l Missionslalem eller oqlqa lau han paa Knas og lottalte sin Herre, hvok villig han tilgav Sol-l den taqbelige Artikel om Hedntngemissionm « Men hele Siden, —- qlle de merke Nættcr. naar Tandheden tun Glev afbrudt as Hyænernes utlyggelige Polen, medens de listede llg omtring Halt-D lwor de havde lugtet en fyg Mand, og alle de hede Tage, hvor han lau og gispede efter Bei-et, —— var der et Nov-t. lot-I hqn beltandig nasvnede, da lom altid laa ham nase meft. Halt lqldte uafladelig paa Jack. Tot var en Bcsfrjcslie for dem out-, da Mooren insg, og han begyndte at Man III-r var san tin-act at mms von Missionsftationem og nmn havdc nmattet lcmgc alt andet til Side, indtil Futen var overimoet. Campbcll var en minftetvasrdig Patient, sont wo sin Mad og Mc dicin regelmässig: han vilde saa germ- ilyudo fiq at blive roll, for at han limdc begnnde sit orbcjdc. Sau snart han i det hole taget kundc rsre fig, tran lodis ban nd pag Verandaen og saa sig istfte Gang rig tig om i Afrika. Thi hvod hatt hidtil lmvdcs set, bande nærmeft bestaaet i store, nsgne Sletter og Krafsfove cl let Prærier. hvor Stien ist-te gennem GIVE-, der paa begqe Sider voksede ti Fod bij Hatt var, eftek hvnd tmn havde kendt til Afrika, ingenlunde forberedt vaa den lldssigt, der fremd-d siq for ham sra Verandaen uden om Stationöns Hovedbmming. Parole er beliqqende paa Straaningen of et Hai dedma med Viel-geh —- tlyi del var virlklia fom et Vjcm cftrr do brasndectde, hede Slettcr, - — umiddels dort bog vkd sig og nie-d iims snmllcy ttopiikc Tut-er llart fovtonedc mod Himlcns dybe Blau. De iydspdtes Landsbv laa tæt ved Faden as Vier get midt i en rund Del, omqiven as gmm7e, slkcmncnde Htidedraq og dybe Dale med et storartet Vjekglands skab bsjt i vdet fierne. Illt var iqa sttaalende still og grmt og ltliqt, at ban uvillaquig maatte tolle Gub. Pan jagen anden Mand- kunde hqn udtrokte, hvad ban selte: det var hom« lomhavde ban aller-ehe naaet de Maine Gras gange«. Dei var en iaare sljn Batzen, her lau uds bredi for hom, en Vordem lom del vel var vastd at via de fipr Kellva Der var til en Besondelle aller-de Mart en Mr ke neb- l Milweu mldt lmellem de ludfjdtes Gotte-, oq Kloster-us We de Wirte til Ioks:ngudstjmefte. Pallister maattejkynde sig bott, Missionsstationen var sbam betrer medens de svrige Missioncerer var paa Reise til det Jndre of Landet. Campbell fulgte bam med Øjnene, mpdens han hastede ned ad. Bakken med disfe lange, spingende Sktidt, sont Vennen kendte saa godt fra Cambridge. »Den kckre Broder,« fagde han med Taarer i ist nein-, ,,nu hat hnn omsider fnndet sit Kalb. Herren Være lovet dcrfot.« Ja, der var nie-get at takke Gud for i disse sprste Tage-· Inlde of Lidelfe on Svaghcd og Savn var de, mcn ogfaa fnlde, ja overstrømmcnde snlde af Barm hjertighcd Missioncn i Varoka var ikke ny. De Pio nerer, som var gaaede fornd og bavde bygget en afris knnsk Kirke midt iblandt disfc fkønne Hofe, Havde al lerede nnaet detcs Arbcjdcs Løn Og Grundcn var tagt nodt: der var nllcrede en lille, kristen Befolkning spredt i Landsbncrne omkring Varokn Missionsfmtioncn var besliggcnde paa Sirnanins gen; den var en raat opført Vygning med knn cet Stoki vastk og ligncde net-kniest en Lade bnggct as Stenc og Jord mcd meget tvkkc Mute, ovcrstrsqne med Kalk. Mcn den bande- Vcrandn paa tre Sider, og denn-d ·blev den en forlwldsvis kølig Bolig. Noglcs Alcn fra anet laa Enge-stumm sont var byngct pna samme- Maade i den Tanke her at grund en Lasgeknission Mcn der havde ingen Zygcplcjcrfkcr versteh og nn var der heller innen Lerne. Den Lagemissionasy sont boede ber, var reift lam· men med Rose on wan og knnde itle ventegi tilbage set om nogle llger. To indfødte Kateleter havde de ladet tilbane tilliaemed en Toll, en flink, jndjødt Treus fom bavde met-et bebjaslpelia ved Uddelinqen as Medicin og som lendte alle de sonst Lampbell blev sat i Arbeide ielve den Tag, da lian ierste Nain nat i Stand til at lrybe nd ai Hitset Me deniks lian itod naa Verandaen on betragtede Talen ne denior Hufen saa lian en Processfiom der langsomt nasc tnede fig. Da den kom nnsrmete, knnde ban skelne en bel Del indiødte, sein bar en tnng Vorde nnellein fis paa en Vasrestol og opfyldte Luften med deres bedrss veliqe Sange Et Lieblit var han nwk ved at tabe Modet; han tret-de, at der Var liasndt Palliiter unget. Men lJan laa inart, at Skikkelsen i Vcerestolen, livem det nu end kun de mer«-, dog var en indiødt dg iaa soag var lian endnn af Zogdoninien at Taarerne lom ham i Linene, idet han følte en befriende Lettelse. Men det var til ingen Rotte at bringe den iyge den lanqe Bei op ad Bier-get for at iaa Hin-Ip; Dol toren var Studieren-da og Medicinen lnkket inde. Jkkz en Ein-l var til Stede undtagen Campbell og Tollen Cnnwbell fulgte Proceåfionen med Øjnene, medens den langsomt iteg on ad Højen og tilsidft ftandsede soran Missioncerboligen og der opløitede et fowirret Raab i et Sprach han aldrig før havde Vert, niedenä uniiskens delige Tean paa Sorg og Klage ledfagede de liser ftede Strich Sorgens Sprog er stelle-s for alle Folkellag. Tet var ikle Junker-ne ikønt Afrikanerne ilke er spat-femme med dem, ikte heller de mange Sul og Klager, skønt det ior de inditdte er et Tegn paa den dybeste Zinerte at brele fna hsit iom deree Steinnier evner, nien det var den regte, dybe Sorg, der gred Campbell, niedens han find der paa Verandaen sein en hjælpeløs Tilstuer.· Hsvdingen i en af Nabolandsbyerne var bleven haatdt faaket, og de fotneinfte Mænd i Stummen havde nu btagt heim wert-s over Daten til den bvide Doktor. Jakob, Mieiionens indiedte Dreng, havde idrklaret dem at Doktoren var borte og itle kunde ventes hiein i man ge Dage, og derira hidtsrte Jammerraabene Jdet de indfsdte vendte sig bort for at bringe deres iskgelige Byrde tilbage til Himmet, opdagede deCanws bell paa Verandaen Synet ai hans hvide Anstat, sont nu eiter Sygdommen var inere end alinindelig hvidt, lod til at give dem Idar-in og de begyndte alter at raabe i den-s nierstaaelige TnngemaaL idet de pegede op imod hom. Jakob kam meget Engstelig og fortalte, at han inn de ikte iaa dem til at gan, lian tnnde ikke slippe ai ined dem, ist Campbell tom ned til dem. De havde set den hvide Mand, on de havde hart, at alle livide Mit-nd var den store Guds Tjeneke, lom hell-redet Sygdomme, og at de for hans Skyld vilde tage sig af de syge og saas rede. Ovid den hvide Mond ikke var Doktor, maatte lian alligevel komme ned og tsre ved den saarede og iige «Ord« over hinn. Cmnpbell lunde ilte modstaa dennc Ven. Med Jakobs Hjælp naaede han Missionasrboligenszndgangss det, ndenfor livilken hele Staren havde samlet fig. Te ums-IM- udbrød i et Rund Ha de san hanc bonum-, imttct til Jakobs Arm. Eaa nmchr ou lode løs,ll sont lmn var blau-n, fna lian nimm liøj nd, « bang Links laa dybt og brasiidte med en ejcndonnuclig Mlankk Hansbad bclc Tiden Gud om Visjlcditi1m, om m san at vidc, lworlcdos han fluldc bit-a- iig ad over for diese Menmsllcn Oq hans Øjne straalede ligofom den Akten, da han gil op til Sakriftiet i Trinitati5 lirlen. Masiidcne gil til Sich og lod hanc licwc sri Bei lieu til Bin-riesigen Høvdingen var sannst i Bcsnct og blsdle ftasrkt Blodet var fioet genmsm den uliclijaslps fommc Forbinding, og der var allen-de en Pøl under Vaamh niedens Monden paa Grund af Vlodialiet var nasr vcd at belohnt Camplusll toq Forbindinacu of og uudcrsøgtc Eaa ret. J istste Øjeblil troedc han, at Vom-: var brwklct, mcn han lau stinkt. at det tun var en lang Flasnge, sin var trænat belt ind gennem stet Jntet limde udrettes, for Saatet kunde blivc vaflci ud, thi de indfsdte bat-de ptsvet at standse Blodet med nagt-L sont de landlynliqvis bavde stiaolet im Euro pwerne. vg lom baade oftm- lldfisende oa Lugt limicdc Blast Med Jakobs Hiwlp keusch Compbcll Sacmst og fordmtdt det, og da den syges Puls nirsten liavde hart op at llaa, fil han sham ben paa Verandan for at faa Liv i hom. Hans Venner stod eller lau omkring ham oq afspwrkcde ham faa vidt mutig fra den stille Lust, niedcns de vaagede over hom: og Campbell ital sig til bage til Hulth Jahre. Gan filte siq faö overanstkænai og M, at han var glab ved at kunne fætte liq nod: men i bei femme blov han til Jakobs Sorg gteben of et as disle langvarige Veivlmelfesansald, lom i sden sfidste Tid lau ost- havde overvældet ham Da han attet flog Hin-ne op, stod Jakob bsjet over hanh og de vllde ude i Vereinban apltftede et sitt-ekle liqt Gyl. Gan mindeves lttak5, hvad der Mode-im dem hochen, oq sent-te Jakob ud for at liste, hvad der var-l Beleu. Drengen kam sttaks tilbage og iaa helt finstre-k ket nd ,,Jeg trot, De bliver nedt til at komme ud til em,« sagde han, ,,derfom De er i Stand til at staa op. Saat-et er drudt op og blsder igen, og de vilde begyiider at blive urolige. De siger, at De hat vafket Medicinen bott, at Monden der, og at De bar drasbt band-' Campbell ftod naklende ov, og Jakob hjalp ham ud paa Ver-midan Han hilstes af de indfødtes Veedes raab og faa paa de merke, skulende Anfigtety at der var noget galt paa Færde Blodet var sivet gennem Fordindingen, og Man den var bogstavelig talt ved at forbløde ’fig. Hvad mere kunde Campbell gere? Han faa hjælpeløs paa de mer ke Pøl oed sine Fødder, og alt fyntes ham at spømme i et Hav af Blod Havde Jakob ikke understøttet dam, vils de ban vwre segnet ons, saa fvag var han. « Mændene saa hans Mathed og brød ud i et stingi ·rende Steig, han tog det for en Teufel om Haevn over dam, fordi det ikke var lykkedes ham at Eftcmdse Blodet. »Hvad siger de?« spurgte han sagte. »Te siger, at hvis den Gud, du vil lære os at til bede, er en stætk Gud, saa vil han hell-rede denne Mand for dig, hois du bedek ham deron1 « Eampbell felte sig slaaet Hans Samvittighed sagde baut, at han ikke havde bedet Gud om at helbrede denne Mand; han bavde søgt at hjælpe ham ved sin egen Kraft Han tog imod den Tilrettevisning, der til deltes bam af Hedningeleeber, oq Vendte tilbage til Hu fet oq lutkede Deren, Eaa Iagde ban sig paa Kna-, overgav den fyge til Gud og bad om hans Veiledning. Lcenge blev han ikke dorte, kun faa Sekunder. men da han atter viste sig paa Verandaen, var hvert Spor as Ængstelse forsvundet fra bans Ansigt, det var toligt og fast, og hans Øjne lyste »So-« laadc de vild(-, ,,l)an bar talt- med fin Gud.« Han luste Forbindingen, og nden at ryfte paa IEsasndekne lyede ban et Par Sting i dct basvende Kød, ——· det var første Gang i sit Liv, han havde syet et Saat sammt-n, — og lagde derpaa atter Fokbindingen o·m. Gan nasredc ingen Frngt for Folgt-kne. Han bavdo lagt sin Sag i Guds ltöaand, og det var ham nok at lade den dlive der. Te indfsdte stod omkring bam og iaattog lJacn med dcsn dnbefth Ængftclse; de havde ingen Tro til denne wagt-, lmide Mand, lom rnitesde i Knaserne, faa ban ikke kunde gaa nden Stattey og dc havde ingen Tro til bans Wid. « Da Martin Pallistcsr, efter at Gudstjeneften var farbi, tom on ad Balken, forbavfedes ban vcd at se den State, der var samlet paa Veranda-m; og han liilftes med Udbrnd ai Werde og Taknemmeligbcd over det Helbredcllesnndey den lwide Mond havdc udført Vlodct var fnldstændig fiandset. »Min kirrc Ven,« udbrød ban, idet han bkød ind til Campbell oq grob dennc i hastig at staa op fra den kncvlendc Stilliim, .,Hoad er det dag for et linder, dn bar aiart?« »Jea?« lvarcde Samtstule »ja-( lmr inacn Ting aiort Æren tilkommer Gud." XIX Juck. Der kom Vreve til David baade fra Pallistcsr og Campboll nwd lamme Polt, og han sendte dein ftraks med den nasltc til fin Stifter i Cambridgc. At sigcy at denne lillc »Es-ster« lasice dem med Begasrlighcd vilde vasre ntigtia: lntn fnarrre llnate dem. Først grob bun ef ier Canmbells, og saa tog lnm fat paa Pallisters. Hendcs Øjnc lyste klakt, medens hun læfte det far fte, tin-n da lnm var fasrdia med dct sidsftcy var dc saa dnnklcy at nun nasppe tnnde sc Underftriften Begat Vrevcs sortalte den samme Historie-: men de fortalte den hofft forftcllig: thi alting bar to Sider oa tan betone-is fra forstelliae Synspunktet. Cainpbells Vkev ligncdc bam felv da strønmtedc over ai Lov oa Tat til Gild, Alt, lwad der var hasndet bank, lidcn ban satte Faden Paa Aftitas Jord, havdc for hatn vmret Gnds Naachs Pan-L Vidnesbyrd om Her ren-s bestandiac Nasrded Paa underfuld Bis var than blcvcn oldboldh ftyrlct og stottct Hans Bist-v var fra dct farfns til dct lidlth Ord inldt af Kwrlighed oa Tak ncsmnnslialmd Kasrliahesd til den til-u- Mefter, sont hav de kaldot lianj til sin store Gerning: Taknennnelicxhed da Rotz over den trofaftc Von da Medurbcjdcr, lom var blevcn »dide santnkon med hanc. Han tnnde ikkc fiac nok om Pallister. Den kaer Pallistch san lmsvdc plksjct liani fom en Kvindc under hole bans Simdonu lpan bavdc vasret alt for darn. Han fclv var saadan en Staffel, han kunde kun pleje de syge og knn tale med dem gcnncm en Tolkx men Pallifter holdt Mode oa Gndstjenester og aik ind ognd iblandt Falter liele Tagen igennisnh og om Aftcnen shavde han ttavlt med fin Overlættclle. Vulhster var jnit den Mand, der tmsngtes til. Han bavde allerede tileanet iiq en Tel nf Sproget Han vilde beqnnde nt overicette et ai Evangelierne pna de indiødteiks TnngemaaL niedens ban, CampbelL itke kunde ikette to Ord samtnen en-dnn, Pallisters Vrev fortalte en helt anden Historie eller gav rettere sagt et nnt Snn paa den samme. Han var ntere tot-beneiden ban knnde ikke san ligeikem somCanIps bell sortnslle ont Gnds Godhed imod bacn sein« lInn nndina iig for at tale om Herrens Gerninger nied liamz men Imn nur belt begeistret i fin Ros over Campbell. san fertalte David alt om Reisen, om hvilket egeni tastlint Uhnre lmn havde været, oa bvorledes bang-s stat telss, kasre Ven var bleven bragt nassten død til Statiu nen ved Midnatstid, on book mer han bande unsret ved at naa tmrtz lnsilten udncasrket Patient imn lmvde vieren oa tnsitten ftmsktelia Klodrian han, Pollifter, var til at pleje kunn. Dernæst gav ban en Veretnina om Camp bellks fort-W Operation, on book godt den var It)kkedes, og tmn beklaut-de, at de, fksnt de havde et HospitaL sdog var nødt til at vise de inne bdrt, fordi de inqen basvde til at nleie dem. Fornden dette fortalte lmn en bel Del mete om Etationem Befolkningcn og Atbejdet oq det skrwtteliae Kslima. »Im bar begge Hænder finde-« strev han, »og ieq begnnder at lære at fætte nogle enkelte Ord fammen: men ieg vilde viere helt unnttig ber, hvis jeg jtke hav be Campisell Pi tmsnger allermeft til en Lasgemisiios neu-, han vil san Lejltghedey iom tlle TIde nogen an ben, til at bringe Evangelist tnd i FplketQ dient og i dets dzgrige Liv. Altekede havve de vitde unerkenn, « Campbells Gud er en stærk Gut-; men jeg lau ists sremvise Helbredelsesundeke, jeg kan kun tale til dem gennem en Toll, som hsjst sandsynlig sordrejer ak, shvad jeg siger.« Marie lwste Vrevene to Gange igennem, og da hun var færdig, tog hun sin Hat paa og gik til Newnham med dem. Hun var vis paa at træsse Althea paa denn Tid as Degen, og hun vilde sandsynligvis ogsaa trcesse Jock. Hun hnvde ikke taget sej,1. Althea Var hiermit-h og Jock tom straks ester. Han var ilke lidt sorandrct efter sin Sygdokm han var bleven mere alvorlig oq mildere, han smilede sjcelden, ogk ’ khans Øjne saas oste det tankesulde Vlik, som Marie huskede saa godt fra den Tid, da han var syg. Han var altid glad ved at træsse sin ,,lille Ssstet«, som han kaldte hende, og kalte heude Haanden med eä as sine saa sscrldne Smil. »Jeg har faaet Brev sra note Drenge,« sagde hun ivrig: »ja, jeg but-de io ikke laldc Pallister for en Meng, men William Campbell og David er mine Drenge. Hvor jeg vilde ønske, at David var hos hom.« Hun rakte Brevene til Joch Hun gav dem ikIe til Althea. Medens han læste dem, iagttog lmn hans Ansigt, og hun lang Mast-le til, at hans Kinder blut sede. Da han gav heude dem tilbage, ivar der et Glimt i hans Øjue, hun ikke søt havde set Jngen anden vilde have set det, ikkc en Gang Althea; men den lille »St ster« var vant til at lasse Ansigter , »Noa?« sagde hun ivrig « »Tet ladet til, at Campbell bar hast en slem Tid«, sagde lmn san ligegyldig, som out dette ilke seerlig kunde interesse-re hour « »Ja, det hat været en striekkelig Tid for l)am,« fvarede lnin hurtig. »Hast bar owret mer ved at de as Mangel paa ordentlig Pleje. Og hvorledes kan Pallis ster tage sig as SygeplejenP Han hat nok at gere med Kirten oa Stolen og Sprogsludiet IHvecn skal pleje dani, lmisks lmn bliver syg? Og tasnk paa alle de vilde, fein slokles oni deres Der og trasnger til Hjaslp og Ho fpitalet ined dets tomme Selige, fordi der ingen er, fein kan plejede syge og deende.« " Hendes Leeber fkaslnedch og hendes Kinder fik stier kere Wed, Inedens hnn talte Det var den-des fnlde Al Vor. Altljea fmilede; hun knnde saa let fmile ad andre l)nn blen aldrig selv begejftret. »Hoad vil du gelte-W senrgte hun koldt. »Vil du aaa nd ea Pleje de1n.« ,,Ja,« sagde Marie med dastnpet Stemme, «jeg Vil gaa nd og pleje denk. Heer kan man lade være, naar Neben er faa ftorl« »Er der ingen Nød i Addenbroke?« spnrgte Althea koldt. »so, her er Nød alle Begne, men her er saa mange. som kan udfylde niin Plads. Her vilde man ikke favne mig en eneste Dag, — og — og — jeg kunde gøre lidt Gaon der.« »Im tror ikke, De kan undgaa at gøre Gavn, hvor sont nelit De tommer,« fagde Jack; han toenkte paa gam le Taae i Addenbrote »Du lille Stakkel,« sagde Althea, idet hun sam Inenfoldede Pallisters Vrev, — hun havde læft Beut-. ningen tun Rejfen fra Kyften til det Jndre, — »du dil de de, før du naaede derben« Mændene hat aabenbart lidt tneget, til sidst maatte de bæres begge to, og den ene var net-r oed at de. Det vilde vaere at friste Forlys net at vove det· Det vilde vaere den rene Taubelighed.« »Nei, jeg tror ikke, det vilde viere Taubelighed,« sagde Joct tantefuldt, ,,det vilde dog vaere at have et Maul. Klimaet er ikke værre for Kvinder end for Mænd, og det lader til, at man trcenger til Kvinder derude — af den rette Elagsis tiaturlig-vis. Der er Inange troende stinder herl)jemme, som ikke shar nagen egentlig Ger nina: jeg tan itke forstaa, at de itke gaar ud.« »Im vidfte not, at De vilde finde det rigtigt,« saade Marie sagte, tnedens hendes Øine fnldtes med Taarer. »Jeg hat tasnkt paa det i flere Maaneder. men jeg bar ventet paa at faa at vide, om jeg virkelig kunde gøre Garn-, om man trængte til mig, — nu hat jeg faaet Evar paa mit SpørgsmaaL —- de trængek til mig dernde. Jeg vil slet ikke dutil at vcere Missio nasr. men pleje de syge tan jeg da. Jeg kan akkurat det, sont wnd nil brnae mia til.« vEiendeits Taarer randt hurtig, lnm var saa glad. saa lotkelia og beweget Joakitn Hargrave iaattoa ljende tned sit ."-andsfra- — vasrende Blit, fein om lians Tanker dvaslede ved noget, der var langt borte baaide i Tiden og Rummet. »Im farftaar ikke, lworfor Jonna itte gaar ud,« saade imn nted eet. - »Jonna!« soarede Altliea liaanlig, ,,Jonna, sum hat taget saadan en udmcerketsElsanten, og fein har saa glimrende Eimer, stulde hun aaa til Afrita for at lade sia asde op af Kannilmlerne2« »Nei, jeg tror iste, Jonna vil ·blive spist,« sagde lian med et Sinil: ,,l)nn vil fandsynligvig komme til at forestaa et Kvindeseminarium eller noaet lignende. Hut vil blive en Prod for sit Ken. Nei, bnn ivil ikke blive cedt op.« Don reiste fig on gik nusd sit cjondommclige Smil paa Laslsornu »Zuwi- du, at lmn riatig ei sig selv?« spurgte Altlnsa asimftcslia, da liau var dorte. ,,Undertidcn sy ncs jeg, at ban er lidt . , ., ja faadan lidt befynderlig, forskellig fra, hvad han fsr bar Unsrer Jeg ved aldrig riatiq, otn ban taler alvorlig.« »Don or en holt andeu,« spart-de Marie alivorlig, »du im tror aldrig, lmn nogon Sinde bliver helt den sammc sont før. Mcn saadan, fom ban cr, maa du sige Herren Taf dcrfor.« »Ja, ja vift,« aslwd Althen heude utaaltnodig. »Im er mcget glad, naturligvis, og taknemfnclig; jeg er fuldstandig tilfrcds. Jog gad blot vide, om andre kunnr se dcjt sannxte Forandring has bam Tom jeg ser.« Horch-Es Lasber skctslvede, og hendes Stemme var brudt »Hast lmr ikke været den samme imod mig iom før,« saqde bun; »det er, sont havde jeg mistet den gam lc Joch Han taler faa hande til mig og fordsmmer ljcle vort forrigc »Liv.« »Ja,« sagde Marie ved sig selv, idet shun gik ned ad Troppcrmh »du bar fuldstændig Ret, du hat mistet den gamle Jock·« " »Den lille «Ssster« lod ikke Græsset gto under jin-, - Widder-, hun strcv strakö til ,,det kirkelige Mit-sinns felska « og tilbsd at ville reife med David til Ma. .—1 Gotthewa