kGenspejling
Fra Engelik ved Elle-.
(Fortsat.)
Palliftet holdt indc med fin Knurrem drum Til
tetteoisning bestcrninrcdc hanc; men han segnet-c- om og
etklasredh at ban maatte hvtle stg, han tunde jtte gar
ct Stridt let-mete
Under ct ftakkcls lillc, vantrcvent Mjmosatrw lande
Palljster sig ncd, der var akkurat Ekvgge til en, Og
Campbell satte sig ved Siden of ham i den brasndende
Salbe-de
Dct var fom en aphedcst Osmi, oq angrcben som
han var of Feder, var Heden iktc langt fta at bekøve
bmn For-standen Eudnu en Time-s Ophold j dennc
Smelteovn vilde have vcrret ftcvbncfvangerz mcn lykkes
ligvis bavde nmn favnet de to Masnd, og noglc as Last
dragckne kqu tilbagc med en Vawstol for at heute dem.
De fattode sieblikkelig, hvorledes Sage-tue stod, da de
fao Pallistcr liggek under Trost-t- og pcm et Tegn fta
CampbelL —— han var ikkc met-c i Stand til at talo —
lostedc de Pallistcr op i Bcrreftolm Det tunde vol Unsre
et SpsrgsmaaL hvem af dem der tmmtc most til at
blive bauten; men Campbcll hjolp, idet ban sont fcvd
vanlig ikkc tasnkte paa sig sclv, med at san sin ndmattcde
Von anbmgt i Vætestoleti, og vnklcde selv bog efter
denne i Tathed.
Jntet Sted er laa godt lom Afrika egnet til at
droae cthoert egenlcerligt Ter i et Mennefles Karat
tet lrem og aldeles tydelig lcegge for Tagen, lworaf
man baade anndelig og legemlig besinnt-.
Legemlig maatte Compbell vasre af laare rings
Materie-le tshi hele den lange, ttrelsomme Tag tum
lede hcm af Sted i den leimde Sol, sont om lmu var
blind eller drukkem og lwert Øjedlit taldt halt over en
eller enden Hindring paa sin Vef, men tonl dog Don
Vencne igen Tilsidst blev lzan alt for ndmattet til at
kunnc arm lustigen-, og lige med et lrm ljan befoimet paa
Jotdcil
Flere Timek efter blev lzan fntldem lwor han var
saldem vf nogle, lom blev sendt ud for at lege efter
ham Tet nieste-, lmn Inindcde6, var, at lmn flog Ifnene
op da lem list om i det lange nsgue baratlignende Rum.
der udgjokde Bart-las Holspital hoc-then hon var bleven
braqt og hom- tlan i Dgge og Natter var blenen smt
og omlmggelig plejet af Pallifter·
»He-It er « Pallilter,« vilde lmn have spumt, da
dem tit Øje paa Brunett og holdt inde.
»Hel- er ban, last-e Ven, her er hatt -—— lund oq rast
til jin egen Stam,« sagde Pallister med halolvalt Stem
n1e, »au, Campbell, hvor lunde du lasgge mig i Bau-e
ltolem naar du var i den TilstandW
»Im « jeg vidsle Me, at jeg var laa sum jeq
twede, du var meget daarligeke,« mumlede Campbell
med et Sinkt
»Ja, det et netop Sagen, du giver altid Plads for
mig. Det hat du glori, lige siden vi msdtes fsrlte
Gang. Du sit alle Bruder-lerne og jeg al Fordelcn ved
Arbeidet i Ccmkbridge, og nu baster du dia ad vaa lam
me Mal-de het. Hvok du dog man finde, at jeg er et
eqentasrligt Uhyre.« -
Pallistet bsjede Hovedet, ltjulte Ansigtet i begge
sine Hemden og den lyge ldlldte fig ind at se Taarer
ptble frem imellem hems Fing-e
Men det var vel tun et lvgt Mennestes Jndbilds
ningetf
Palliftets Feheranfald havde vift sig at vwre sag
let, at hgn eftet et Poe Dages Heile og Pleje atter
davde kettet Ag. campbells Sygdtm dekimod var saa
elect-lieh at det l flere Dage- ltod for dem, der stifte
des til at pleie bean, fom var han tun kommen del-nd
for at ds.
Daqe iqeunem fantalekede hau. Hans Hjekne var
beltandig opfyldt as alle de ttaole Foreltillinger, lom
Felleisen medlsren men de tnyttede liq altid til Livel i
Embrldge.«
Undektiden ttoede han at vasre i Fast-d med at nd
delc Jndbydellet ttl Studenteme, og han trentte sig at
lebe op vq ned ad Kollegien Team-eh og da lunde det
væte vanskeligt not at holde ham ska at springe ud as
Gengen.
Til andre Ader sdoldt hcm Moder i Chesterton el
ler lang l Missionslalem eller oqlqa lau han paa Knas
og lottalte sin Herre, hvok villig han tilgav Sol-l den
taqbelige Artikel om Hedntngemissionm «
Men hele Siden, —- qlle de merke Nættcr. naar
Tandheden tun Glev afbrudt as Hyænernes utlyggelige
Polen, medens de listede llg omtring Halt-D lwor de
havde lugtet en fyg Mand, og alle de hede Tage, hvor
han lau og gispede efter Bei-et, —— var der et Nov-t.
lot-I hqn beltandig nasvnede, da lom altid laa ham nase
meft. Halt lqldte uafladelig paa Jack.
Tot var en Bcsfrjcslie for dem out-, da Mooren insg,
og han begyndte at Man III-r var san tin-act at mms
von Missionsftationem og nmn havdc nmattet lcmgc alt
andet til Side, indtil Futen var overimoet. Campbcll
var en minftetvasrdig Patient, sont wo sin Mad og Mc
dicin regelmässig: han vilde saa germ- ilyudo fiq at
blive roll, for at han limdc begnnde sit orbcjdc.
Sau snart han i det hole taget kundc rsre fig, tran
lodis ban nd pag Verandaen og saa sig istfte Gang rig
tig om i Afrika. Thi hvod hatt hidtil lmvdcs set, bande
nærmeft bestaaet i store, nsgne Sletter og Krafsfove cl
let Prærier. hvor Stien ist-te gennem GIVE-, der paa
begqe Sider voksede ti Fod bij Hatt var, eftek hvnd
tmn havde kendt til Afrika, ingenlunde forberedt vaa
den lldssigt, der fremd-d siq for ham sra Verandaen
uden om Stationöns Hovedbmming.
Parole er beliqqende paa Straaningen of et Hai
dedma med Viel-geh —- tlyi del var virlklia fom et
Vjcm cftrr do brasndectde, hede Slettcr, - — umiddels
dort bog vkd sig og nie-d iims snmllcy ttopiikc Tut-er
llart fovtonedc mod Himlcns dybe Blau.
De iydspdtes Landsbv laa tæt ved Faden as Vier
get midt i en rund Del, omqiven as gmm7e, slkcmncnde
Htidedraq og dybe Dale med et storartet Vjekglands
skab bsjt i vdet fierne.
Illt var iqa sttaalende still og grmt og ltliqt, at
ban uvillaquig maatte tolle Gub. Pan jagen anden
Mand- kunde hqn udtrokte, hvad ban selte: det var
hom« lomhavde ban aller-ehe naaet de Maine Gras
gange«. Dei var en iaare sljn Batzen, her lau uds
bredi for hom, en Vordem lom del vel var vastd at via
de fipr Kellva
Der var til en Besondelle aller-de Mart en Mr
ke neb- l Milweu mldt lmellem de ludfjdtes Gotte-,
oq Kloster-us We de Wirte til Ioks:ngudstjmefte.
Pallister maattejkynde sig bott, Missionsstationen var
sbam betrer medens de svrige Missioncerer var paa
Reise til det Jndre of Landet.
Campbell fulgte bam med Øjnene, mpdens han
hastede ned ad. Bakken med disfe lange, spingende
Sktidt, sont Vennen kendte saa godt fra Cambridge.
»Den kckre Broder,« fagde han med Taarer i ist
nein-, ,,nu hat hnn omsider fnndet sit Kalb. Herren
Være lovet dcrfot.«
Ja, der var nie-get at takke Gud for i disse sprste
Tage-· Inlde of Lidelfe on Svaghcd og Savn var de,
mcn ogfaa fnlde, ja overstrømmcnde snlde af Barm
hjertighcd Missioncn i Varoka var ikke ny. De Pio
nerer, som var gaaede fornd og bavde bygget en afris
knnsk Kirke midt iblandt disfc fkønne Hofe, Havde al
lerede nnaet detcs Arbcjdcs Løn Og Grundcn var
tagt nodt: der var nllcrede en lille, kristen Befolkning
spredt i Landsbncrne omkring Varokn
Missionsfmtioncn var besliggcnde paa Sirnanins
gen; den var en raat opført Vygning med knn cet Stoki
vastk og ligncde net-kniest en Lade bnggct as Stenc og
Jord mcd meget tvkkc Mute, ovcrstrsqne med Kalk.
Mcn den bande- Vcrandn paa tre Sider, og denn-d ·blev
den en forlwldsvis kølig Bolig.
Noglcs Alcn fra anet laa Enge-stumm sont var
byngct pna samme- Maade i den Tanke her at grund
en Lasgeknission Mcn der havde ingen Zygcplcjcrfkcr
versteh og nn var der heller innen Lerne.
Den Lagemissionasy sont boede ber, var reift lam·
men med Rose on wan og knnde itle ventegi tilbage
set om nogle llger. To indfødte Kateleter havde de
ladet tilbane tilliaemed en Toll, en flink, jndjødt Treus
fom bavde met-et bebjaslpelia ved Uddelinqen as Medicin
og som lendte alle de sonst
Lampbell blev sat i Arbeide ielve den Tag, da lian
ierste Nain nat i Stand til at lrybe nd ai Hitset Me
deniks lian itod naa Verandaen on betragtede Talen ne
denior Hufen saa lian en Processfiom der langsomt nasc
tnede fig. Da den kom nnsrmete, knnde ban skelne en
bel Del indiødte, sein bar en tnng Vorde nnellein fis
paa en Vasrestol og opfyldte Luften med deres bedrss
veliqe Sange
Et Lieblit var han nwk ved at tabe Modet; han
tret-de, at der Var liasndt Palliiter unget. Men lJan laa
inart, at Skikkelsen i Vcerestolen, livem det nu end kun
de mer«-, dog var en indiødt dg iaa soag var lian endnn
af Zogdoninien at Taarerne lom ham i Linene, idet
han følte en befriende Lettelse.
Men det var til ingen Rotte at bringe den iyge
den lanqe Bei op ad Bier-get for at iaa Hin-Ip; Dol
toren var Studieren-da og Medicinen lnkket inde. Jkkz
en Ein-l var til Stede undtagen Campbell og Tollen
Cnnwbell fulgte Proceåfionen med Øjnene, medens
den langsomt iteg on ad Højen og tilsidft ftandsede soran
Missioncerboligen og der opløitede et fowirret Raab i
et Sprach han aldrig før havde Vert, niedenä uniiskens
delige Tean paa Sorg og Klage ledfagede de liser
ftede Strich
Sorgens Sprog er stelle-s for alle Folkellag. Tet
var ikle Junker-ne ikønt Afrikanerne ilke er spat-femme
med dem, ikte heller de mange Sul og Klager, skønt
det ior de inditdte er et Tegn paa den dybeste Zinerte
at brele fna hsit iom deree Steinnier evner, nien det
var den regte, dybe Sorg, der gred Campbell, niedens
han find der paa Verandaen sein en hjælpeløs Tilstuer.·
Hsvdingen i en af Nabolandsbyerne var bleven
haatdt faaket, og de fotneinfte Mænd i Stummen havde
nu btagt heim wert-s over Daten til den bvide Doktor.
Jakob, Mieiionens indiedte Dreng, havde idrklaret dem
at Doktoren var borte og itle kunde ventes hiein i man
ge Dage, og derira hidtsrte Jammerraabene
Jdet de indfsdte vendte sig bort for at bringe deres
iskgelige Byrde tilbage til Himmet, opdagede deCanws
bell paa Verandaen Synet ai hans hvide Anstat, sont
nu eiter Sygdommen var inere end alinindelig hvidt,
lod til at give dem Idar-in og de begyndte alter at raabe
i den-s nierstaaelige TnngemaaL idet de pegede op
imod hom.
Jakob kam meget Engstelig og fortalte, at han inn
de ikte iaa dem til at gan, lian tnnde ikke slippe ai ined
dem, ist Campbell tom ned til dem. De havde set den
hvide Mand, on de havde hart, at alle livide Mit-nd var
den store Guds Tjeneke, lom hell-redet Sygdomme, og
at de for hans Skyld vilde tage sig af de syge og saas
rede. Ovid den hvide Mond ikke var Doktor, maatte
lian alligevel komme ned og tsre ved den saarede og
iige «Ord« over hinn.
Cmnpbell lunde ilte modstaa dennc Ven. Med
Jakobs Hjælp naaede han Missionasrboligenszndgangss
det, ndenfor livilken hele Staren havde samlet fig.
Te ums-IM- udbrød i et Rund Ha de san hanc
bonum-, imttct til Jakobs Arm. Eaa nmchr ou lode
løs,ll sont lmn var blau-n, fna lian nimm liøj nd, «
bang Links laa dybt og brasiidte med en ejcndonnuclig
Mlankk Hansbad bclc Tiden Gud om Visjlcditi1m, om
m san at vidc, lworlcdos han fluldc bit-a- iig ad over
for diese Menmsllcn Oq hans Øjne straalede ligofom
den Akten, da han gil op til Sakriftiet i Trinitati5
lirlen.
Masiidcne gil til Sich og lod hanc licwc sri Bei
lieu til Bin-riesigen Høvdingen var sannst i Bcsnct og
blsdle ftasrkt Blodet var fioet genmsm den uliclijaslps
fommc Forbinding, og der var allen-de en Pøl under
Vaamh niedens Monden paa Grund af Vlodialiet var
nasr vcd at belohnt
Camplusll toq Forbindinacu of og uudcrsøgtc Eaa
ret. J istste Øjeblil troedc han, at Vom-: var brwklct,
mcn han lau stinkt. at det tun var en lang Flasnge, sin
var trænat belt ind gennem stet
Jntet limde udrettes, for Saatet kunde blivc vaflci
ud, thi de indfsdte bat-de ptsvet at standse Blodet med
nagt-L sont de landlynliqvis bavde stiaolet im Euro
pwerne. vg lom baade oftm- lldfisende oa Lugt limicdc
Blast
Med Jakobs Hiwlp keusch Compbcll Sacmst og
fordmtdt det, og da den syges Puls nirsten liavde hart
op at llaa, fil han sham ben paa Verandan for at faa
Liv i hom. Hans Venner stod eller lau omkring ham
oq afspwrkcde ham faa vidt mutig fra den stille Lust,
niedcns de vaagede over hom: og Campbell ital sig til
bage til Hulth Jahre. Gan filte siq faö overanstkænai
og M, at han var glab ved at kunne fætte liq nod:
men i bei femme blov han til Jakobs Sorg gteben of
et as disle langvarige Veivlmelfesansald, lom i sden
sfidste Tid lau ost- havde overvældet ham
Da han attet flog Hin-ne op, stod Jakob bsjet over
hanh og de vllde ude i Vereinban apltftede et sitt-ekle
liqt Gyl. Gan mindeves lttak5, hvad der Mode-im
dem hochen, oq sent-te Jakob ud for at liste, hvad der
var-l Beleu.
Drengen kam sttaks tilbage og iaa helt finstre-k
ket nd
,,Jeg trot, De bliver nedt til at komme ud til
em,« sagde han, ,,derfom De er i Stand til at staa
op. Saat-et er drudt op og blsder igen, og de vilde
begyiider at blive urolige. De siger, at De hat vafket
Medicinen bott, at Monden der, og at De bar drasbt
band-'
Campbell ftod naklende ov, og Jakob hjalp ham
ud paa Ver-midan Han hilstes af de indfødtes Veedes
raab og faa paa de merke, skulende Anfigtety at der
var noget galt paa Færde
Blodet var sivet gennem Fordindingen, og Man
den var bogstavelig talt ved at forbløde ’fig. Hvad mere
kunde Campbell gere? Han faa hjælpeløs paa de mer
ke Pøl oed sine Fødder, og alt fyntes ham at spømme i
et Hav af Blod Havde Jakob ikke understøttet dam, vils
de ban vwre segnet ons, saa fvag var han.
« Mændene saa hans Mathed og brød ud i et stingi
·rende Steig, han tog det for en Teufel om Haevn over
dam, fordi det ikke var lykkedes ham at Eftcmdse Blodet.
»Hvad siger de?« spurgte han sagte.
»Te siger, at hvis den Gud, du vil lære os at til
bede, er en stætk Gud, saa vil han hell-rede denne Mand
for dig, hois du bedek ham deron1 «
Eampbell felte sig slaaet Hans Samvittighed
sagde baut, at han ikke havde bedet Gud om at helbrede
denne Mand; han bavde søgt at hjælpe ham ved sin
egen Kraft Han tog imod den Tilrettevisning, der til
deltes bam af Hedningeleeber, oq Vendte tilbage til Hu
fet oq lutkede Deren,
Eaa Iagde ban sig paa Kna-, overgav den fyge til
Gud og bad om hans Veiledning. Lcenge blev han
ikke dorte, kun faa Sekunder. men da han atter viste sig
paa Verandaen, var hvert Spor as Ængstelse forsvundet
fra bans Ansigt, det var toligt og fast, og hans Øjne
lyste
»So-« laadc de vild(-, ,,l)an bar talt- med fin Gud.«
Han luste Forbindingen, og nden at ryfte paa
IEsasndekne lyede ban et Par Sting i dct basvende Kød,
——· det var første Gang i sit Liv, han havde syet et Saat
sammt-n, — og lagde derpaa atter Fokbindingen o·m.
Gan nasredc ingen Frngt for Folgt-kne. Han bavdo lagt
sin Sag i Guds ltöaand, og det var ham nok at lade
den dlive der.
Te indfsdte stod omkring bam og iaattog lJacn med
dcsn dnbefth Ængftclse; de havde ingen Tro til denne
wagt-, lmide Mand, lom rnitesde i Knaserne, faa ban
ikke kunde gaa nden Stattey og dc havde ingen Tro til
bans Wid. «
Da Martin Pallistcsr, efter at Gudstjeneften var
farbi, tom on ad Balken, forbavfedes ban vcd at se den
State, der var samlet paa Veranda-m; og han liilftes
med Udbrnd ai Werde og Taknemmeligbcd over det
Helbredcllesnndey den lwide Mond havdc udført
Vlodct var fnldstændig fiandset.
»Min kirrc Ven,« udbrød ban, idet han bkød ind
til Campbell oq grob dennc i hastig at staa op fra den
kncvlendc Stilliim, .,Hoad er det dag for et linder, dn
bar aiart?«
»Jea?« lvarcde Samtstule »ja-( lmr inacn Ting
aiort Æren tilkommer Gud."
XIX
Juck.
Der kom Vreve til David baade fra Pallistcsr og
Campboll nwd lamme Polt, og han sendte dein ftraks
med den nasltc til fin Stifter i Cambridgc. At sigcy at
denne lillc »Es-ster« lasice dem med Begasrlighcd vilde
vasre ntigtia: lntn fnarrre llnate dem. Først grob bun ef
ier Canmbells, og saa tog lnm fat paa Pallisters.
Hendcs Øjnc lyste klakt, medens hun læfte det far
fte, tin-n da lnm var fasrdia med dct sidsftcy var dc saa
dnnklcy at nun nasppe tnnde sc Underftriften Begat
Vrevcs sortalte den samme Historie-: men de fortalte den
hofft forftcllig: thi alting bar to Sider oa tan betone-is
fra forstelliae Synspunktet.
Cainpbells Vkev ligncdc bam felv da strønmtedc
over ai Lov oa Tat til Gild, Alt, lwad der var hasndet
bank, lidcn ban satte Faden Paa Aftitas Jord, havdc
for hatn vmret Gnds Naachs Pan-L Vidnesbyrd om Her
ren-s bestandiac Nasrded Paa underfuld Bis var than
blcvcn oldboldh ftyrlct og stottct Hans Bist-v var fra
dct farfns til dct lidlth Ord inldt af Kwrlighed oa Tak
ncsmnnslialmd Kasrliahesd til den til-u- Mefter, sont hav
de kaldot lianj til sin store Gerning: Taknennnelicxhed
da Rotz over den trofaftc Von da Medurbcjdcr, lom var
blevcn »dide santnkon med hanc.
Han tnnde ikkc fiac nok om Pallister. Den kaer
Pallistch san lmsvdc plksjct liani fom en Kvindc under
hole bans Simdonu lpan bavdc vasret alt for darn. Han
fclv var saadan en Staffel, han kunde kun pleje de syge
og knn tale med dem gcnncm en Tolkx men Pallifter
holdt Mode oa Gndstjenester og aik ind ognd iblandt
Falter liele Tagen igennisnh og om Aftcnen shavde han
ttavlt med fin Overlættclle.
Vulhster var jnit den Mand, der tmsngtes til. Han
bavde allerede tileanet iiq en Tel nf Sproget Han
vilde beqnnde nt overicette et ai Evangelierne pna de
indiødteiks TnngemaaL niedens ban, CampbelL itke
kunde ikette to Ord samtnen en-dnn,
Pallisters Vrev fortalte en helt anden Historie eller
gav rettere sagt et nnt Snn paa den samme. Han var
ntere tot-beneiden ban knnde ikke san ligeikem somCanIps
bell sortnslle ont Gnds Godhed imod bacn sein« lInn
nndina iig for at tale om Herrens Gerninger nied liamz
men Imn nur belt begeistret i fin Ros over Campbell.
san fertalte David alt om Reisen, om hvilket egeni
tastlint Uhnre lmn havde været, oa bvorledes bang-s stat
telss, kasre Ven var bleven bragt nassten død til Statiu
nen ved Midnatstid, on book mer han bande unsret ved
at naa tmrtz lnsilten udncasrket Patient imn lmvde vieren
oa tnsitten ftmsktelia Klodrian han, Pollifter, var til
at pleje kunn. Dernæst gav ban en Veretnina om Camp
bellks fort-W Operation, on book godt den var It)kkedes,
og tmn beklaut-de, at de, fksnt de havde et HospitaL sdog
var nødt til at vise de inne bdrt, fordi de inqen basvde
til at nleie dem. Fornden dette fortalte lmn en bel Del
mete om Etationem Befolkningcn og Atbejdet oq det
skrwtteliae Kslima.
»Im bar begge Hænder finde-« strev han, »og
ieq begnnder at lære at fætte nogle enkelte Ord fammen:
men ieg vilde viere helt unnttig ber, hvis jeg jtke hav
be Campisell Pi tmsnger allermeft til en Lasgemisiios
neu-, han vil san Lejltghedey iom tlle TIde nogen an
ben, til at bringe Evangelist tnd i FplketQ dient og i
dets dzgrige Liv. Altekede havve de vitde unerkenn, «
Campbells Gud er en stærk Gut-; men jeg lau ists
sremvise Helbredelsesundeke, jeg kan kun tale til dem
gennem en Toll, som hsjst sandsynlig sordrejer ak,
shvad jeg siger.«
Marie lwste Vrevene to Gange igennem, og da hun
var færdig, tog hun sin Hat paa og gik til Newnham
med dem. Hun var vis paa at træsse Althea paa denn
Tid as Degen, og hun vilde sandsynligvis ogsaa trcesse
Jock. Hun hnvde ikke taget sej,1. Althea Var hiermit-h
og Jock tom straks ester. Han var ilke lidt sorandrct
efter sin Sygdokm han var bleven mere alvorlig oq
mildere, han smilede sjcelden, ogk ’ khans Øjne saas oste
det tankesulde Vlik, som Marie huskede saa godt fra
den Tid, da han var syg.
Han var altid glad ved at træsse sin ,,lille Ssstet«,
som han kaldte hende, og kalte heude Haanden med eä
as sine saa sscrldne Smil.
»Jeg har faaet Brev sra note Drenge,« sagde hun
ivrig: »ja, jeg but-de io ikke laldc Pallister for en Meng,
men William Campbell og David er mine Drenge. Hvor
jeg vilde ønske, at David var hos hom.«
Hun rakte Brevene til Joch Hun gav dem ikIe
til Althea. Medens han læste dem, iagttog lmn hans
Ansigt, og hun lang Mast-le til, at hans Kinder blut
sede. Da han gav heude dem tilbage, ivar der et Glimt
i hans Øjue, hun ikke søt havde set Jngen anden vilde
have set det, ikkc en Gang Althea; men den lille »St
ster« var vant til at lasse Ansigter ,
»Noa?« sagde hun ivrig «
»Tet ladet til, at Campbell bar hast en slem Tid«,
sagde lmn san ligegyldig, som out dette ilke seerlig kunde
interesse-re hour «
»Ja, det hat været en striekkelig Tid for l)am,«
fvarede lnin hurtig. »Hast bar owret mer ved at de as
Mangel paa ordentlig Pleje. Og hvorledes kan Pallis
ster tage sig as SygeplejenP Han hat nok at gere med
Kirten oa Stolen og Sprogsludiet IHvecn skal pleje
dani, lmisks lmn bliver syg? Og tasnk paa alle de vilde,
fein slokles oni deres Der og trasnger til Hjaslp og Ho
fpitalet ined dets tomme Selige, fordi der ingen er,
fein kan plejede syge og deende.«
" Hendes Leeber fkaslnedch og hendes Kinder fik stier
kere Wed, Inedens hnn talte Det var den-des fnlde Al
Vor. Altljea fmilede; hun knnde saa let fmile ad andre
l)nn blen aldrig selv begejftret.
»Hoad vil du gelte-W senrgte hun koldt. »Vil du
aaa nd ea Pleje de1n.«
,,Ja,« sagde Marie med dastnpet Stemme, «jeg
Vil gaa nd og pleje denk. Heer kan man lade være,
naar Neben er faa ftorl«
»Er der ingen Nød i Addenbroke?« spnrgte Althea
koldt.
»so, her er Nød alle Begne, men her er saa mange.
som kan udfylde niin Plads. Her vilde man ikke favne
mig en eneste Dag, — og — og — jeg kunde gøre lidt
Gaon der.«
»Im tror ikke, De kan undgaa at gøre Gavn, hvor
sont nelit De tommer,« fagde Jack; han toenkte paa gam
le Taae i Addenbrote
»Du lille Stakkel,« sagde Althea, idet hun sam
Inenfoldede Pallisters Vrev, — hun havde læft Beut-.
ningen tun Rejfen fra Kyften til det Jndre, — »du dil
de de, før du naaede derben« Mændene hat aabenbart
lidt tneget, til sidst maatte de bæres begge to, og den
ene var net-r oed at de. Det vilde vaere at friste Forlys
net at vove det· Det vilde vaere den rene Taubelighed.«
»Nei, jeg tror ikke, det vilde viere Taubelighed,«
sagde Joct tantefuldt, ,,det vilde dog vaere at have et
Maul. Klimaet er ikke værre for Kvinder end for Mænd,
og det lader til, at man trcenger til Kvinder derude —
af den rette Elagsis tiaturlig-vis. Der er Inange troende
stinder herl)jemme, som ikke shar nagen egentlig Ger
nina: jeg tan itke forstaa, at de itke gaar ud.«
»Im vidfte not, at De vilde finde det rigtigt,«
saade Marie sagte, tnedens hendes Øine fnldtes med
Taarer. »Jeg hat tasnkt paa det i flere Maaneder.
men jeg bar ventet paa at faa at vide, om jeg virkelig
kunde gøre Garn-, om man trængte til mig, — nu hat
jeg faaet Evar paa mit SpørgsmaaL —- de trængek
til mig dernde. Jeg vil slet ikke dutil at vcere Missio
nasr. men pleje de syge tan jeg da. Jeg kan akkurat det,
sont wnd nil brnae mia til.«
vEiendeits Taarer randt hurtig, lnm var saa glad.
saa lotkelia og beweget
Joakitn Hargrave iaattoa ljende tned sit ."-andsfra- —
vasrende Blit, fein om lians Tanker dvaslede ved noget,
der var langt borte baaide i Tiden og Rummet.
»Im farftaar ikke, lworfor Jonna itte gaar ud,«
saade imn nted eet. -
»Jonna!« soarede Altliea liaanlig, ,,Jonna, sum hat
taget saadan en udmcerketsElsanten, og fein har saa
glimrende Eimer, stulde hun aaa til Afrita for at lade
sia asde op af Kannilmlerne2«
»Nei, jeg tror iste, Jonna vil ·blive spist,« sagde
lian med et Sinil: ,,l)nn vil fandsynligvig komme til at
forestaa et Kvindeseminarium eller noaet lignende. Hut
vil blive en Prod for sit Ken. Nei, bnn ivil ikke blive
cedt op.«
Don reiste fig on gik nusd sit cjondommclige Smil
paa Laslsornu
»Zuwi- du, at lmn riatig ei sig selv?« spurgte
Altlnsa asimftcslia, da liau var dorte. ,,Undertidcn sy
ncs jeg, at ban er lidt . , ., ja faadan lidt befynderlig,
forskellig fra, hvad han fsr bar Unsrer Jeg ved aldrig
riatiq, otn ban taler alvorlig.«
»Don or en holt andeu,« spart-de Marie alivorlig,
»du im tror aldrig, lmn nogon Sinde bliver helt den
sammc sont før. Mcn saadan, fom ban cr, maa du sige
Herren Taf dcrfor.«
»Ja, ja vift,« aslwd Althen heude utaaltnodig.
»Im er mcget glad, naturligvis, og taknemfnclig; jeg
er fuldstandig tilfrcds. Jog gad blot vide, om andre
kunnr se dcjt sannxte Forandring has bam Tom jeg ser.«
Horch-Es Lasber skctslvede, og hendes Stemme var
brudt
»Hast lmr ikke været den samme imod mig iom
før,« saqde bun; »det er, sont havde jeg mistet den gam
lc Joch Han taler faa hande til mig og fordsmmer
ljcle vort forrigc »Liv.«
»Ja,« sagde Marie ved sig selv, idet shun gik ned
ad Troppcrmh »du bar fuldstændig Ret, du hat mistet
den gamle Jock·« "
»Den lille «Ssster« lod ikke Græsset gto under jin-, -
Widder-, hun strcv strakö til ,,det kirkelige Mit-sinns
felska « og tilbsd at ville reife med David til Ma. .—1
Gotthewa
