Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 17, 1913)
Tre Menneskebørn. Ist-« Fta Mem estet Ottqimleut Usde Tulind ved Bill-. Rasch Gsttltw Syttende Kapitel. Omikiftklfet. Tor var Aftcnfclskab hos Or. Pastor Bürge. Tot var dog ilte et af dissc store ubehageligc Sclskabcsr. hvok Folk tut-kniest fimcs at kcde fig ined Anstand, nicn en lmggcslig lille Sammenkomst af nogle Hektor og Da mms-, som Pkcvstcn ønfkcde at bringe inasrmcre Ve tøring mcd hiumidcn; for en Tcl ogsaa siiklcgængrrr, squ lian Infkedc at faa bedre Tag i. Blandt de allerede mødte var Fri. Dorn Hastings. Dom vedblcv cndnu at lonmtei Ssndagsfkolety ikønt hun nu hade naact den Aldcr, da unge Dame-r et tilbøjcligc til at blive for gamle til alt, lide der er formtftigt; incn Tom bang ved sine Barndomsvancr og gili Søndagsitolc Hean var ogfaa indbudt, nie-n havdc fotetrulket at blive bor te, hvokfor Von Phillips havdc indtaget hcms Plads og lud og passiakcdc med heuch, do en ny Gmst trachte ind. Hv. Bikge gis med den indtrckdcndc ungc Mund hen genncm Stuen til det Sted, bvor Dorn sah: ,,Dora«, sagde han, ,,maa jeq fokcftille Dem en of mine unge Donner —- Hr. Malleri), Fel. Haftings.« « Tbcodok lmvde vcl i flcre Aar Søndag cfter Zan dag set den unae Dame siddc i Kitkcn, incin alligevcl vor dct farsth Gang sidon bin Aste-n, han liade vasrct hcnde imsr nok til at lunnc tolc mcd lirndin og bans Mciuiisslcslundslab og Kcndslub til de focialc Forstcllc oq Fordomntr var i Mrllcmtidisn voksct tilstrwlleliqt til at xwro bam ydetst wiolcndc med Hensyn til, hour ledcs him vilde tagc imod limit. Men bun lscslæmmede ham ved at vasrc band-: sri Oa hfcrtelia, oq lwndest »Gott Aftm Hin Mnllcstyl« bragte lmm fix-als nd over alle Vanfkcliglicder. Bcn Fillips kalte ham qodmodigt Hat-»den med et: ,,Hvordon gaak det, Tode-Z« og droq heim ind i Eli-edlen — Tot var en nndeklig Aften for demu- unge Mand, denne bang set-sie Aften i det faakaldte »bedke Selstab«. og sandlbnligvis bavde de unge Damer og Herren-, der bevægede sig gennem Stumm ilke tingefte Anelse onn, bvok indgaaende de blev iagttagne af banö alvorliae Blit. Theodoks Ærgertigbed bande, blandt meget andet, ogsaa en Gang vertet knyttet til Ting som fmuske Sllpö og Glacel)andflet, men alt saadant bavde forlængst maattet viae Pladfen for viatlaere Ting, ja, faa aldeles, at bans Klasdedragt næften var bleven fortenttx men fsrend denne Akten gis til Ende, var ban ganfke klar over ltn Stilling. san opdaaede, at hanö Klæder baas de var llmttet tilllaarne og fimpelt lyede, at bans Slo var grobe og altfok tylsaalede, og at endog bans Haar var ordnet laa ntcerteligt lom vel muligt. Han opdagede mere end det, —- tbi for flere af det muntre Selllab var ban aabenbakt til Leier, ja, et Par af de kaadefte benyttede bam ligelkem som Skive for deres Vittiahes der. Ben Fillips, der first bavde hilft laa bjertellg paa dam, must-lede, at det var bleven taqet ham ilde op, og undgil bam Reiten as Aftenenz ja, Mennesler. med bvem ban dog ftadig msdtes l Guds Has, syntes daats list at lende bamt disse Omaivelfet, og Ot. Vikges Anstrengeller for at lmelte sine forstellige Tilbsteke rigtig samtnen lyntes at stulle mislylles. Nundt om Dora Hastings var der lamlet en mun ter Klnnaex bun boldt en Vog i Haanden og fokfsgte at overlastte en lranlk Swtning, der stod deri, bvilket, efter Latteren at hemme, aansle mislylkede5, bvad en ten det laa var med ellek mod bendes Villie· Theodok ltod alene for Sia felv lidt derfka: ban kunde bsre alt, band der blev talt, on laade ved sig lelvt »Det er dog llrastllsliM laa bnn lasset-: tan bnn mon virkelig ilke gsre det bedre?« J det famnte vendte Tot-a fig mod bam oq faade numtert: ,,Vi Vil fege Hjaslpl He. Mal leky, vwr laa venlig at bjcelpe os over bette; mit Franft et for tttangelfnldt, og di vilde gerne vide, bvad der staar.« Et Imt Latterndbtnd snlgte denn-s Spiel-demj msxn Tlusodor tng pludfelig en «.«leslntning oq traadte til. »Er det vnlelin sandt,» sagde ban og laa jursti Bogen og derpaa megtt beste-at paa de omltaacnch «at inaeis as Dem bar sokstaaet denne Institan »Im k alt Fald mel« spart-de Dorn, ,,det er am altseende LIer eller laadant noget, men bvad jeg en Gang timde af Fran7l, og lidt not var det, er lnakt belt glemt.« Noliqt og vasrdigt laslte ban nu Sastninnem »Her tens Ljne ere alle Beque, de beslue onde og godel« oa da ban flattele msdte bang Blit Dom-s; buu blev ganlke rad. »Ti- lmr Nett« fang lum- ,,inz1cu of us sorstud Sastningctk tlsi vi vilde oldrig have spsgt nusd faa dyb en Sondbed ma fah let on Mandel« Von Fillips gav iin Forbavfelse Luft i et: ,,Mcn, Tode-, bvordau i al Ver-den hat du lckkt Frattsk?« Dom lo og sagdex »Im tasnkek, hau hat studcket det flinng og det ved du not, Ven, er noget, du aldriq hat villet site. Kom, Mallery, der hænaer et fransk Billede inde i den andcn Stur, vil De Mo- nok over sætte Tekftcn under det for mig?« Han bsd hende Armen- fom hun tag, og Millio ntkrens Dotter spadfetede ved band Side gennem Stuen netap som Gr. Bltge tom iud fra Spiiestum Gan gjors de straks onttring for at opfsge sin Hustru oa fagde til heade: Entsng er colleng Theodor gik just nn Incd Dorn Dastings under Armen-« »Er det ille det, jeg sigett hun et en prasntiq Pi qe, fes-, vidfte nah hun vildc gøre dot; jcsa kan im tro anbet, end at hun man komme over paa Heu-eng Sidel« sparede Frn Bisse Jmidletttd havde Theodot befluttet at san et lille Glas Wasser De noget i Fokbindelse med det Ver-, Fri. Demnqu spurqte han, idet de traadte ind i Ka binett-h hvor der tun var sanfte enkelte til Siede «Ju, det Ist ieq tiqttqnot,« fvarede hun jurist Jeg hat alqu kannst qcemme det eller Dete- Ewige spskges om det, oq hvok Udt fes kunde spare Dem.« »Um fes fis allqu en del Dec nd derah idet UWMMMW,DSCavmiI-, is leg bar stund til at fiqe Wen Tak, fordi De den Gang vistr miq det lille Kett. Men sendet De mere til Sagen nu, af Erfaking mener jeg ?« Doras Stemme sitrede lidt, da Hun fvatede: »Im tænker — jeg —- — ftundtom haaber jcg detl Jeq prsvcr at tilegiie mig dette, men det gaar tun finaat og med faa mange Forhindringet· Jeg«tror, at miu Jn tetesse for disfe Ting skrivcr iig fra hin Storiuvejrss often, da vi kom ind til Bedenk-Ich og De fide-n ftillede mig faa mange underlige Spørgsnmal J alt Fald sun tes jcg den Gang at de varc underlige.« Der var ikke mere Uglefecsn af Theodor den Aftenz naar Dom Haflinge spadlercde med baut gcnncm Stu erne og talte sortroligt med hinli, sna gjokdc dct grumme lidt til Sagen, hvad Snit hans Klasder hade — der var ikle en cncste ung Pigc til Brodes, fom nu vilde Virg re fig vcd at folge hcndes Elscmpisl Senkt-e paa Afte nen faqde Dom ganske sorlcgcnt til heim: »He. Mallerc), jeq vil iiødig, De slal tro, at jcg drev blast tin-d dct Bibclvisrsz men jcg lender virkclig yderst lidt til Fransl og sorftod drt illi-, for De lasftc dist.« Der var en enden Ting, som det var lmni megct om at gørc at san Klarhcsd over, og dist var, oni det var of Venliabrd rllcr Trwsllnsd, linn lmvdcs liiiiidlt-t, da liun tillnldte bank, og paa sin list-fromme Maode spukgte lmn beiidcs drrfor: »Hm-d bragtc Tom til at for-mode at jisg kundi forstaa det?« ,,Aa,« ivarede lnin ligefrein, ,,feg vidsie, Te hav de lasft Fransk; He Birne bar fortalt mig det."« Dei var limn en ourrordentlig link Tilfredcsslillels se at Vide, at Doras Oenligt ikle liavde merkst at bkuge hans formodede llvidenlied til at geri- liatn til Nur, og da han gik lijenii Manneskinnet, lo lmn san finaat og hengav fig til sin ganile Vnnc at tale nied iig ielv. ,,Fine Sie og Hanfker og lidt as de Flog-Is, det er net op Tingen Jeg befieinte rigtignok een listing i Aften at flan mig igennent nden alt det der, og jeg vilde ogfaa gøre det, naar det ikle var for een entelt Tingsz anld, og det er, at ieg jo alle-rede bar slaaet igenneni; vi fejrede i Forening, vi to. Den ene Pige er met-e vasrd end hole Reiten, og lnin kam mig wrligt og oprigtigt til Hin-la ande bun ikle ginet knig en Haandsræb ning, vilde jeg maafle alligevel have vift dem noget pna anden Mande, nien linn gjorde det jo, og san er det ikke vrrrd at brnde Hovedet mere ined det. Jeg tror dag den kaste, gainle Vedste sknl blive sri for at so mine Mel-der for Fremtiden, —- dek er jo egentlig innen for nnftin Jndnending nt sinke mind, at jeg tlnsder inig ordentligt; ja, jeg fknlder vel egentlig Hin Steifens at qøre det. Meget hel, inn bliver dei fnadim; pasne Stsvs ler on Klnsder skal bereitet viere inine Tienede.« Sinn Folge af denne Beflutning benyttede Theo dor den fsrste Lejlighed til at spstge Gr. Steffens, hvor lian helft bnrde lienvende fig. »Vil De have et nnt Sast Mel-den« fvarede denne med heilig Ligegyldkghed, Wut han alle-rede i nagen Tid liavde ventet paa Jpørgsmaw let, ,,godt, lad mig fe, —- jeg trak, Baknes 84 Halm vil blive det bedste. De bot ja —- naa, her lan Te faa der-es Kort·« Dei var paa den minde travle Forretningstid, Theodor henvendte sig i Barnes Fz Holms ftore Vu tik, og han fandt et halvt Dufin Kommis’er, der ikke havde andet at befiille end at gsre Lnjek med, bvad der kom dem inden Rceklevidde »Im vil gerne se paa et Sirt Teil-« begnndte Theodor. henvendt til den nærmeste af dein; lidt forlegent kam det, thi det var jo en ukendt Fortetning for hom. »Saa vil feg endelig raade Dem til at get-e deti Gsk altid, lwad De ielv gerne vil, san vidt De da kan lille Venl" var det Svar, han fiki en godmodig, men dog temmelig uforikammet Tone: og ikke en Kommis rette fig. »Ønsset De et Scet med hvid Veft eller fotetrceks ker De FlsjlW inwnede en lille, mopfet Fyr. Men Theodoy lon1"nok kunde viere den skarpeste, hviss der stulde tales vaa den Maade, og hurtigt forvandt iin Forlegenlied, spare-de ganske takt: ,.Jeg vælger aldrig mine Vater-, iør jeg lmr set paa dein. Men maaike den Best, De bar paa, er til Salg; er De Prsvcftntiv?« hviltet Svar ioraariagede en vældig Lotter, da den am talte Vest netop var lovlig flot i For-bald til den-Z Vie rers Stand og Stilling En Eldre Kommis faldt i: »Vis bam noget, Char liel han er en flink Frie« «Kon ikscl« svarede denno, der snd paa Disscn og dkev, ,,jm er altsor optaget, og dcsuden tvivlck jeg paa, vi san Unsre limn til Tieiusste Vi bar ikkc nagt-i, der lignisr dct Snit, bang Klasder bat-, men der bot en Mond her om Hist-net hvis Fadcr snedc for Noahs Saum-sonnen —- lad ham helle-re aaa drehen« »Hm-A saqde nu han med den sine Vesi, »sa« De ikkc so lusrind m onden Tag, naar her iike er saa tmvltf De can ju not se, vi or vcsd at slasbc os ibjcl i Dag.«l Dei er iksc qodi at vidts, livur lasnge den Behand ling kunde have vatct vcd, cllcr l)vur lustige Theodot havde snndet sig deri; nie-n neiop sont den sidsie Sirt ning var eudt, kom alle Kociiiiiis’(sriic pludsesiq paa Vom-ne, og to as dem gis liøsligt lusn inod Deren soc at Lage imod en ny Kunde, samtidig med, ot en Hem med staalgraat Haar, hin-m Theudor antun sor at vnskc Thesen, kom ud ai sit Privatsontur ou link-codes ais ist-n mod Darm Vor drt da san under-lind at den ungeMand ncer liavde brudt nd ien stokmende Latier, da ban i den nynnkomnk genkcsndie Hin Stessms. De to Hektor hicsie paa binanden »Det glasder mig at se Tom igen, Hr Stoffe-Mk sagde han med det qtaa Haar; ,,hvorined kan jcg tjene Dems« ,,Tak, iDag gwlder det itke inig personlig,« sva· rede denne og vendte sig til Theodvr. ,,Finder De, bvad Te ausser-, Malteryf He. Holny man jeq fort-stille Dem denne min ungc Ven —- Or. Mallery, Hi. Halm Tonne ungc Mund er imin For retiiinq, og jeg scrticr overordentlig stor Pris paa heim, san isn bvilkcn som holst Tienisste, De vis kunne vi se hom, vil ieg heimgic sum ndct ncig personlig.« Ok. Halm bejedc dci stoalgraa Hoved »Særdeles qlad ved at have He. Mallery til Kunde og haaber at kunne iilsredsstille hom. Hat De set paa Vaters Hvad man jeq have den Fornejelse at vise Dem? Cummingö, vis He. Mallery ind i det midet Vasrelse Og Ast Dem al Mid.« Da bvad er der im at sokiaslle om det balve Du sin pommissetf Farben-sele Forvirting og Bestyrtelse stod at lasse paa alle INSECTS Dr. Stessens Fortets uing og heit Wes as haust Cr. steife-G den Mond i bete Byem man mindst as alle turde soeneermet J St Øjeblik fristedes Theodorz nogle faa anklagen de Ord, og han forftod Gr. Steffens Stilling her godt nok til at vide, at disfe Kommis’er ikke faa snatt igen vilde forncerme nagen: men det var kun et Øjeblih san fulgte han Cummings, den førstnævnte Chor-lie hvis Ansigt var purpurwdt, ind i det nassce Beet-elfe Et lille Ord kunde han dog ikke holde tilbnge: ,,Vilde det mon ikke være godt for en anden Gange Skyld ikke altid at bedømme Folk efter dercs Klasdcrs Snit?« »De er mageløsl« for det ud af CnnnningOT »Im hade ventet at blive fkældt Huden fnld og faa mit LI bepas i Tilgift; De er den godmodigfte Mand, jcg hat trnffet.« ,,ch, nu tagt-r De Fejl igm min Ven; jeg havde durften tabt nl Inin Taalmodighed, og havde der ikke værct en beftemt Ting, der pamnindede mig, soa havde feg fortalt hele Historie-n« ,,Hvad var det?« »Jo, jeg lasste i en meget gamtncl Vog, før jeg gik hjcmmcfta i Momes, og en Sætning deri lød fan lcdes: »Hvad sont helft J ville, at Mcnncskene skulle gøre mod eder, det skulle J ogsaa gøre mod deml« og det tasnkte jeg at villc forføge mig i.« »Oui« fogde Cummings. Mrn end ikke en Ætlinq as den kongeligcs Fami lie kunde vasre blcven beer bctjent i den Forretning, end vor Von Mallerh frcmtidiig blev det. Attende Kapitel »Vin er cn Spottet-« Tl)eodor, eller Mallery, sont ban uu oftest kaldtes, com gaaeude hurtigt ned ad Gadem han var lidt sor sintet, tlsi den Fortetning, han lJavde vieret ude at ord ne, haude tagcst liengere Tid end lnsregnet, og sont Føls ge deraf vilde ogsaa det nceste Ærinde komme til at lide derundetH Ved Gadelsjøknet standsede han og over vejede. »Und ncig se,—l)vi5 ieg un gaar ned til Hjørs net derljenne, saa sparer jeg, lad iuig se: to, tre, sire Soing, det maa kunne betale sig,« og dermed gil han videre, var snart paa Vanelinien og styndte sig fremad. Da mødte der hanc noget ganste usasdvanligt, thi frem sra den næste Banekurve konc der svingende en lukket Vogn, sorspændt med et Par store Heste J et Nu saa ban, at det var Or. Hastitigs’ Karet, og at Kasten var saa suld, at lsan aabenbart ikle oidste, l)vad han gjorde. Hatt faa paa llret: i Leber as to Minutter vilde anfalo Elsprestoget afgaa sra Stationen. Sveden perlede frem paa lsans Bande-, og lmn blev gansle hvid i Ansigtet, men der var ingen Tid til Venauelse; her maatte der tasnkes og handles i sont-ne Øjeblik, hvis der skulde tun ne hjælpes. Kunde han haabe paa at saa Heftene i ret te Øjeblik ind paa et as Sidesporene? Manteligt, thi der var et helt Net as Spor, og naar Toget kom, dil de det rimeligvis slræmme Hestene, saa de gjorde alt andet end det, ban vilde have dem til. Men der var en Mrøst langs Vanelinien, den var niuligvis bred nok til at kunne rumme Vognen, otn man blot kunde saa Hestene drevet ned ad Slkaaningen. Medens han over lagde alt dette, løb han as al Magt hen mod Vognen, og netop da han naaede den, harte han Stationstlolken ringe og Toget begynde at pruste. Hestene lastede Hode derne og svntes rede til at styrte sig mod det kommende Uhyre, men da greb en sast Haand i Bidslerne Jonas, der sad paa Butten, havde akkurat For-stand not til itke at modsætte sig Mallerys Optrasdem og denne saa med Glcede, hvorledes Pisken saldt ud as Hænderne Saa bkugte ban alle sine Krcefter og alt sit Kendskab til Hefte sor at rykte dem ned i Grsstem de vrustede og strittede imod og syntes stadig at ville stemad, men de blen, med ovekmenneskelig Styrke syntes det næsten, dreven tilbage, og netop som Vognen rutsjede ned ad Skraaningen og rev Hestene og Theodor med sig ud over den yderste Skinne, kom Taget buldrende. Oestene syntes mere end nogen Sinde bestemte vaa at ville frem, og der var en haard Kamp at bestaa med dem, Inedens det lange Tog rullede sorbi. J det santme blev Mallery opmasrtsoin paa et velkendt Danceansigt, der dødblegt as Striet tiggede nd gennem det nedslaaede Vindue, og han sornyede sin Veslntning om at søge at redde dette Mennesteliv, saavidt det stod tiil hart-. Jonas havde tabt Tømmen og var bleven ganske asdrn as Nasdsel Saa snart Toget var rullet farbi, sagte Tlseodor at berolige Dyreue og sit dem med en Del Besvcer op over Skraas ningen igen og ind paa Sporet, hvorpaa han greb Tammerne og gik hen til Vogndøtem og as lutter Jvrigs hed brngte lsan det Navn, der var bam bedst tendt fra l)inTid, da bun havde givet de ssrste Timer i Strivning, idet han sagde: »Na er der ikke mere Grund til at cengi ste fig, Dara, jeg skal not sorge sor, at De kommer velbeholden bien1.« Hun fvarede lmin ikle et Ord, men lmn foldede de flaslvende Ida-»der og stammede et: ,,Gud vasre lovet!« ,.9lcnenl« føjede den unge Mand til. Saa sprang l)an np paa Balken og faqde blot to smaa Otd til Kasten: ,,Slrnls af!« — oa aldrig er nagen Ordre bleven jnlqt lmrtiuere Der var endnu ti Minutter til, at nasste Tog skulde kommt-, saa der var Tid nol til i No og Mag at komme bort fra denne Landevej, der tun var lavet til Jeknheftez men han var bleven faa ophidfet, at han ikke kunde ksre stnaat og heller ilke traslke Vejret rigtig frit, før de atter var ude paa den stenlagte Gabe. Hvor Theodok velfignede Niek og Hotelstalden og den Mand, der for halvtreds findstyve Aar siden bavde taget til Valgsprog: «Lær alt muligt om alt muligt«. Med kundig Haand ledede han de endnu flræmte Helle omhyageligt og silkert for bi de mange Vogne og Otnnibnsfer, der mødte dem, men da ban lom forbi EuelidsHotellet, og en af Ommrs terne stod og saa efter ham gennem et Vindne i Spises stnem da maatte han le, balv new-st, halvt Wintert ved Tanken om, at hans sprste brcendende Ærgerriahed, at komme til at take den Haftinglke Garet, nu virkelig var bleven opfyldt. Modfretningerne i bans Liiv flog ham endnu mete, da Or. Bald paa lin Vej tvasrs over Gaden geniendte ham og hilste bam med et forbavset Blit. He. Huld var en af de ældste l deres Kirkesamfund oa Leder af Sindagsstolem og det var ikke to Timer siden, Theodor havde forhandlet med ham i He. Stessenö Privatkontor. Han lo lidt ved Wen em, hvot forvirs tet denne gamle Ven var blevet ved at le hans pludfes llge Forandring af Livsfttlllina, — men saa lo han iqu over, at det, at han, Tode Wall, var bleven Kast, maats te anies for noget mætkeligt M fidkt « ind ad Elmealleen til Hafttngslund og pp for Wsz med al ønskelig Elegance Den famme Dienen hvem day san ofte hat-de løbct et Ærinde for og tjent en lllle Skilling ded, kom ud og saa ovetordentlig forbavsä nd, da den ungc Mond kastede Tømmerne til ham es sprnnq ned og aabnede Vogndørm Dom, der ellers bciad stor Sinder, rystede og skcrlvede euduu som et Espeløv og kunde flet ikke tale, niedens lmn fette hende op ad den brede Rappe Oele Familien var ude i den kølige Forhal; Hin Hastingi stod med Hatten i Haandem han var netop paa Vej ned til Staldene, Fru Hastings gik igennem paa Vejen fra Epise til Tagligstuem og Hean laa henflamgt paa en Havelnenk og bavde liele Hovedet indbundet i vaade Onisln«,1. »Don sprang dog lmktigt op, da Theodor kam med hatt-Z Seite-r, og spurgte ivrigt: ,,Men hvad et der doq Poa Fcerde?« Men Theodor var ikke til Sinds at svare ftraksx ban lagde ganske roligt Beslag baade paa Havebænken og Puderne og sagde bestemt: ,,Bring et Glas Bands He Hostian vær saa venlig at række mig den Vifte. Vliv blot ikke forskrækket, Fru Hastings, hun vil nok komme fig igen inden ret længe.« Saa blev der en Spørgen uden Ende, og han for talte alt saa kort som muligt og stedse med det ene for Øje at saa rigtig indprentet, at Spiritus var den eneste Grund til den hele Tildragelse· Dora kom sig faa tneget, at hnn blev klar over, at bvis han ikke havde Var-ret, saa vilde liaii im ikke laengere have vceret i Live, og Or. Hastings, der var uhyre opbragt over den stille Jana-T san-, iied at købe af hans egne Var-er for sin Maanedsløih faa ncer liavde bragt Tød og Sorg ind i liaiiss eget Hieni, aenkendte i sin Datters Redningss niaiid den foragtede og forløbne Tode Moll, og idet han glemte det Spand af Tid, der laa imellem, og in tet vidste om alt, lwad der var beendet imens, vilde han nu Mre ljam et godt Tilbud sanitidig med at sikre sin eaen Familie og fagde ,,.Hvor er den Slyugel af en Fiask? Jeg giver ham hans Llfsked ftraksl Du maa løre godt, Tode, ellers vilde du aldrig have kunnet brin ge lietide siklert hjem efter den Tur med de Seite for Hvad siaer du ocn Pladfen som Kufk herf« «Fader,« fagde Dora og rejste sig op, »Or. Malleky er Prokuris: i John Steffens Forretning.« Da drejede den ftoke Mand sig rundt paa sin Hæl og betragtede naermere fin EkssOpvarter fra Euklid Hotellet — den høje, velbygaede og velkloedte unge Mand, der stod med Hatten i Haanden og med en Blan ding af Vcerdigbed og Munterhed over sin Skikkelie, — og han ftanimede i det og mumlede noget vtn ,,vidste ikke«, ,,tasnkte ikke,« ,,mente ikke« og ,,evig For bindlighed«. Men Tlieodor gjorde Pinen kort, han faa paa sit Ur, gjorde en Undskyldning, fordi hans Tid ikke tillod ham at blive længere, raubte fra Vinduet en forbikørende Hyrevogn an og anbefalede fig. Denne lange og uventede Afbrydelse bragte adstils lig Forftyrreelse i hans Dagssgerning Da han kom til bage til Fortetningem for han omkting for at faa be ssrget det allernødvendigste, og derpaa begav han siq ilsoint af Sted til Banken. Akkutat fern Minutter for sent; den fidste Skodde var sat for, da han naaede Trav pen. «Det var førfte Gang,« fagde han ærgetlig til sig felv, »Im-n denne Gang kan dog naeppe siges at være min Fejl.« Tet nceste var en Jndbydelfe til at spise til Middag med Or. Steffens Kl. 4, men ogsaa her kom han lidt bag efter, og da Or. Steffens mødte ham i Entreen, sagde han: «Naa, Mallery, faa sandt jea le ver, De er kommen feks Minutter for fentl Jea beannder at satte Mod: det synes, som am De alliaevel kun et Kød oa Vlod.« Tlnsodor smiledc: »Der or Posten!« sagde han og rakte hnm on Haandsuld Vmw oq Tryksagcr: ,,ved at vonie ti Minutter sik sog oqscm den sidste Post med: jeg sor, der er Brod sro Brødrene Wulf derimellem.« »Im Wulf8, naa cndolig, dct er ogiaa paa hsje Tib; kom, Mallorn, lad os aoa ind i Kontoret og se, hvad de Mcnnrsscr nu bar at undskyldc sig med.« Sau snlgtcs de ind oxi qcsnnemgik det omtalte Brev og ad skilligc andre, ug do tnltc samtnen derom paa en Maa de, der vistc·, at den nnurcs havdo stott Kcndskab til den asldrcs Fortsetninqssoacr. oa at bons Meninger blw pauautedo sont Ord, der lmvde Virgt. Wen det var ika Posten, disk oplsoldt wiss-« sagde «—J Theodor; »j«-g kom naan for sent til Banko, Ot Stoffen-ZE »Naa ja, dcst kan nans i Momen, ikke sandtW «kaol, dot kan nnasx nicn dcst or io ellers ikke vor Maode at drive Forkcstnina von.« För. Stefscns lo oq andks stumm-h »Im irocde en Gang- at sog var dist punktligste Menneske, der tænkes kunde, men jeg trot, De vil overgaa mig; jeg maa til staa, at chg er iliøj Grad nnsgerrig cster at vidc, hvad der saalcdcs bar opboldt Dem i Estmniddag.« Tbeodors Ansiat blussede. »Im hat saaet Lov til at sorhindre et Menneskes Drob, og det endda, hvor en Fadcr selv havdc levetet Midlerne til sin Dattel-s Ødes lasggelse,« sagde han skarpt; han var meget bestemt i sit Spruch naar det gjaldt Afholdsspsrgsmaalet. »Mcn Mallcry dag, hvad mener Del» paa hvillet Spørgsnmnl der sulgtc en Redegøtclse sor Estermids dagcns Visqivcnhedcr. Dersom Theobor Mallcry havde vasret Heltcn i en rigtig førstc Klasses Roman, saa vils de ban have bevorct en beste-den og haardnakket W hed om den Tildragelse, i bvilken han selv hkivde hast saa stor en Del; mon da han var en almindelig ung Mond isf Kød og Brod, fokdt det ham net irre ind at tøve eller stamme, —- ban tænkte simpeltben, at det vor lvkkcdcs ham at udsøre en rask Daad, og han var mo get glad og taknemmelig for det. ;
