Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, September 17, 1913, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Tre Menneskebørn.
Ist-«
Fta Mem estet Ottqimleut Usde Tulind
ved
Bill-. Rasch
Gsttltw
Syttende Kapitel.
Omikiftklfet.
Tor var Aftcnfclskab hos Or. Pastor Bürge. Tot
var dog ilte et af dissc store ubehageligc Sclskabcsr.
hvok Folk tut-kniest fimcs at kcde fig ined Anstand, nicn
en lmggcslig lille Sammenkomst af nogle Hektor og Da
mms-, som Pkcvstcn ønfkcde at bringe inasrmcre Ve
tøring mcd hiumidcn; for en Tcl ogsaa siiklcgængrrr,
squ lian Infkedc at faa bedre Tag i. Blandt de allerede
mødte var Fri. Dorn Hastings. Dom vedblcv cndnu at
lonmtei Ssndagsfkolety ikønt hun nu hade naact den
Aldcr, da unge Dame-r et tilbøjcligc til at blive for
gamle til alt, lide der er formtftigt; incn Tom bang
ved sine Barndomsvancr og gili Søndagsitolc Hean
var ogfaa indbudt, nie-n havdc fotetrulket at blive bor
te, hvokfor Von Phillips havdc indtaget hcms Plads
og lud og passiakcdc med heuch, do en ny Gmst trachte
ind.
Hv. Bikge gis med den indtrckdcndc ungc Mund
hen genncm Stuen til det Sted, bvor Dorn sah: ,,Dora«,
sagde han, ,,maa jeq fokcftille Dem en of mine unge
Donner —- Hr. Malleri), Fel. Haftings.«
« Tbcodok lmvde vcl i flcre Aar Søndag cfter Zan
dag set den unae Dame siddc i Kitkcn, incin alligevcl
vor dct farsth Gang sidon bin Aste-n, han liade vasrct
hcnde imsr nok til at lunnc tolc mcd lirndin og bans
Mciuiisslcslundslab og Kcndslub til de focialc Forstcllc
oq Fordomntr var i Mrllcmtidisn voksct tilstrwlleliqt
til at xwro bam ydetst wiolcndc med Hensyn til, hour
ledcs him vilde tagc imod limit. Men bun lscslæmmede
ham ved at vasrc band-: sri Oa hfcrtelia, oq lwndest
»Gott Aftm Hin Mnllcstyl« bragte lmm fix-als nd over
alle Vanfkcliglicder. Bcn Fillips kalte ham qodmodigt
Hat-»den med et: ,,Hvordon gaak det, Tode-Z« og droq
heim ind i Eli-edlen —
Tot var en nndeklig Aften for demu- unge Mand,
denne bang set-sie Aften i det faakaldte »bedke Selstab«.
og sandlbnligvis bavde de unge Damer og Herren-, der
bevægede sig gennem Stumm ilke tingefte Anelse onn,
bvok indgaaende de blev iagttagne af banö alvorliae
Blit. Theodoks Ærgertigbed bande, blandt meget andet,
ogsaa en Gang vertet knyttet til Ting som fmuske Sllpö
og Glacel)andflet, men alt saadant bavde forlængst
maattet viae Pladfen for viatlaere Ting, ja, faa aldeles,
at bans Klasdedragt næften var bleven fortenttx men
fsrend denne Akten gis til Ende, var ban ganfke klar
over ltn Stilling. san opdaaede, at hanö Klæder baas
de var llmttet tilllaarne og fimpelt lyede, at bans Slo
var grobe og altfok tylsaalede, og at endog bans Haar
var ordnet laa ntcerteligt lom vel muligt. Han opdagede
mere end det, —- tbi for flere af det muntre Selllab
var ban aabenbakt til Leier, ja, et Par af de kaadefte
benyttede bam ligelkem som Skive for deres Vittiahes
der. Ben Fillips, der first bavde hilft laa bjertellg paa
dam, must-lede, at det var bleven taqet ham ilde op,
og undgil bam Reiten as Aftenenz ja, Mennesler. med
bvem ban dog ftadig msdtes l Guds Has, syntes daats
list at lende bamt disse Omaivelfet, og Ot. Vikges
Anstrengeller for at lmelte sine forstellige Tilbsteke
rigtig samtnen lyntes at stulle mislylles.
Nundt om Dora Hastings var der lamlet en mun
ter Klnnaex bun boldt en Vog i Haanden og fokfsgte
at overlastte en lranlk Swtning, der stod deri, bvilket,
efter Latteren at hemme, aansle mislylkede5, bvad en
ten det laa var med ellek mod bendes Villie· Theodok
ltod alene for Sia felv lidt derfka: ban kunde bsre alt,
band der blev talt, on laade ved sig lelvt »Det er dog
llrastllsliM laa bnn lasset-: tan bnn mon virkelig ilke
gsre det bedre?« J det famnte vendte Tot-a fig mod
bam oq faade numtert: ,,Vi Vil fege Hjaslpl He. Mal
leky, vwr laa venlig at bjcelpe os over bette; mit Franft
et for tttangelfnldt, og di vilde gerne vide, bvad der
staar.«
Et Imt Latterndbtnd snlgte denn-s Spiel-demj
msxn Tlusodor tng pludfelig en «.«leslntning oq traadte
til. »Er det vnlelin sandt,» sagde ban og laa jursti
Bogen og derpaa megtt beste-at paa de omltaacnch
«at inaeis as Dem bar sokstaaet denne Institan
»Im k alt Fald mel« spart-de Dorn, ,,det er am
altseende LIer eller laadant noget, men bvad jeg en
Gang timde af Fran7l, og lidt not var det, er lnakt
belt glemt.«
Noliqt og vasrdigt laslte ban nu Sastninnem »Her
tens Ljne ere alle Beque, de beslue onde og godel« oa
da ban flattele msdte bang Blit Dom-s; buu blev
ganlke rad.
»Ti- lmr Nett« fang lum- ,,inz1cu of us sorstud
Sastningctk tlsi vi vilde oldrig have spsgt nusd faa dyb
en Sondbed ma fah let on Mandel«
Von Fillips gav iin Forbavfelse Luft i et: ,,Mcn,
Tode-, bvordau i al Ver-den hat du lckkt Frattsk?«
Dom lo og sagdex »Im tasnkek, hau hat studcket
det flinng og det ved du not, Ven, er noget, du aldriq
hat villet site. Kom, Mallery, der hænaer et fransk
Billede inde i den andcn Stur, vil De Mo- nok over
sætte Tekftcn under det for mig?«
Han bsd hende Armen- fom hun tag, og Millio
ntkrens Dotter spadfetede ved band Side gennem Stuen
netap som Gr. Bltge tom iud fra Spiiestum Gan gjors
de straks onttring for at opfsge sin Hustru oa fagde til
heade: Entsng er colleng Theodor gik just nn Incd
Dorn Dastings under Armen-«
»Er det ille det, jeg sigett hun et en prasntiq Pi
qe, fes-, vidfte nah hun vildc gøre dot; jcsa kan im tro
anbet, end at hun man komme over paa Heu-eng Sidel«
sparede Frn Bisse
Jmidletttd havde Theodot befluttet at san et lille
Glas
Wasser De noget i Fokbindelse med det Ver-,
Fri. Demnqu spurqte han, idet de traadte ind i Ka
binett-h hvor der tun var sanfte enkelte til Siede
«Ju, det Ist ieq tiqttqnot,« fvarede hun jurist
Jeg hat alqu kannst qcemme det eller Dete- Ewige
spskges om det, oq hvok Udt fes kunde spare Dem.«
»Um fes fis allqu en del Dec nd derah idet
UWMMMW,DSCavmiI-,
is leg bar stund til at fiqe Wen Tak, fordi De den
Gang vistr miq det lille Kett. Men sendet De mere til
Sagen nu, af Erfaking mener jeg ?«
Doras Stemme sitrede lidt, da Hun fvatede: »Im
tænker — jeg —- — ftundtom haaber jcg detl Jeq
prsvcr at tilegiie mig dette, men det gaar tun finaat
og med faa mange Forhindringet· Jeg«tror, at miu Jn
tetesse for disfe Ting skrivcr iig fra hin Storiuvejrss
often, da vi kom ind til Bedenk-Ich og De fide-n ftillede
mig faa mange underlige Spørgsnmal J alt Fald sun
tes jcg den Gang at de varc underlige.«
Der var ikke mere Uglefecsn af Theodor den Aftenz
naar Dom Haflinge spadlercde med baut gcnncm Stu
erne og talte sortroligt med hinli, sna gjokdc dct grumme
lidt til Sagen, hvad Snit hans Klasder hade — der
var ikle en cncste ung Pigc til Brodes, fom nu vilde Virg
re fig vcd at folge hcndes Elscmpisl Senkt-e paa Afte
nen faqde Dom ganske sorlcgcnt til heim: »He. Mallerc),
jeq vil iiødig, De slal tro, at jcg drev blast tin-d dct
Bibclvisrsz men jcg lender virkclig yderst lidt til Fransl
og sorftod drt illi-, for De lasftc dist.«
Der var en enden Ting, som det var lmni megct
om at gørc at san Klarhcsd over, og dist var, oni det
var of Venliabrd rllcr Trwsllnsd, linn lmvdcs liiiiidlt-t,
da liun tillnldte bank, og paa sin list-fromme Maode
spukgte lmn beiidcs drrfor:
»Hm-d bragtc Tom til at for-mode at jisg kundi
forstaa det?«
,,Aa,« ivarede lnin ligefrein, ,,feg vidsie, Te hav
de lasft Fransk; He Birne bar fortalt mig det."«
Dei var limn en ourrordentlig link Tilfredcsslillels
se at Vide, at Doras Oenligt ikle liavde merkst at bkuge
hans formodede llvidenlied til at geri- liatn til Nur,
og da han gik lijenii Manneskinnet, lo lmn san finaat
og hengav fig til sin ganile Vnnc at tale nied iig ielv.
,,Fine Sie og Hanfker og lidt as de Flog-Is, det er net
op Tingen Jeg befieinte rigtignok een listing i Aften
at flan mig igennent nden alt det der, og jeg vilde ogfaa
gøre det, naar det ikle var for een entelt Tingsz anld,
og det er, at ieg jo alle-rede bar slaaet igenneni; vi
fejrede i Forening, vi to. Den ene Pige er met-e vasrd
end hole Reiten, og lnin kam mig wrligt og oprigtigt
til Hin-la ande bun ikle ginet knig en Haandsræb
ning, vilde jeg maafle alligevel have vift dem noget
pna anden Mande, nien linn gjorde det jo, og san er det
ikke vrrrd at brnde Hovedet mere ined det. Jeg tror dag
den kaste, gainle Vedste sknl blive sri for at so mine
Mel-der for Fremtiden, —- dek er jo egentlig innen for
nnftin Jndnending nt sinke mind, at jeg tlnsder inig
ordentligt; ja, jeg fknlder vel egentlig Hin Steifens at
qøre det. Meget hel, inn bliver dei fnadim; pasne Stsvs
ler on Klnsder skal bereitet viere inine Tienede.«
Sinn Folge af denne Beflutning benyttede Theo
dor den fsrste Lejlighed til at spstge Gr. Steffens, hvor
lian helft bnrde lienvende fig. »Vil De have et nnt Sast
Mel-den« fvarede denne med heilig Ligegyldkghed, Wut
han alle-rede i nagen Tid liavde ventet paa Jpørgsmaw
let, ,,godt, lad mig fe, —- jeg trak, Baknes 84 Halm vil
blive det bedste. De bot ja —- naa, her lan Te faa
der-es Kort·«
Dei var paa den minde travle Forretningstid,
Theodor henvendte sig i Barnes Fz Holms ftore Vu
tik, og han fandt et halvt Dufin Kommis’er, der ikke
havde andet at befiille end at gsre Lnjek med, bvad der
kom dem inden Rceklevidde »Im vil gerne se paa et
Sirt Teil-« begnndte Theodor. henvendt til den nærmeste
af dein; lidt forlegent kam det, thi det var jo en ukendt
Fortetning for hom.
»Saa vil feg endelig raade Dem til at get-e deti
Gsk altid, lwad De ielv gerne vil, san vidt De da kan
lille Venl" var det Svar, han fiki en godmodig, men
dog temmelig uforikammet Tone: og ikke en Kommis
rette fig.
ȯnsset De et Scet med hvid Veft eller fotetrceks
ker De FlsjlW inwnede en lille, mopfet Fyr. Men
Theodoy lon1"nok kunde viere den skarpeste, hviss der
stulde tales vaa den Maade, og hurtigt forvandt iin
Forlegenlied, spare-de ganske takt: ,.Jeg vælger aldrig
mine Vater-, iør jeg lmr set paa dein. Men maaike den
Best, De bar paa, er til Salg; er De Prsvcftntiv?«
hviltet Svar ioraariagede en vældig Lotter, da den am
talte Vest netop var lovlig flot i For-bald til den-Z Vie
rers Stand og Stilling
En Eldre Kommis faldt i: »Vis bam noget, Char
liel han er en flink Frie«
«Kon ikscl« svarede denno, der snd paa Disscn og
dkev, ,,jm er altsor optaget, og dcsuden tvivlck jeg
paa, vi san Unsre limn til Tieiusste Vi bar ikkc nagt-i,
der lignisr dct Snit, bang Klasder bat-, men der bot en
Mond her om Hist-net hvis Fadcr snedc for Noahs
Saum-sonnen —- lad ham helle-re aaa drehen«
»Hm-A saqde nu han med den sine Vesi, »sa« De
ikkc so lusrind m onden Tag, naar her iike er saa tmvltf
De can ju not se, vi or vcsd at slasbc os ibjcl i Dag.«l
Dei er iksc qodi at vidts, livur lasnge den Behand
ling kunde have vatct vcd, cllcr l)vur lustige Theodot
havde snndet sig deri; nie-n neiop sont den sidsie Sirt
ning var eudt, kom alle Kociiiiiis’(sriic pludsesiq paa
Vom-ne, og to as dem gis liøsligt lusn inod Deren soc
at Lage imod en ny Kunde, samtidig med, ot en Hem
med staalgraat Haar, hin-m Theudor antun sor at vnskc
Thesen, kom ud ai sit Privatsontur ou link-codes ais ist-n
mod Darm Vor drt da san under-lind at den ungeMand
ncer liavde brudt nd ien stokmende Latier, da ban i
den nynnkomnk genkcsndie Hin Stessms. De to Hektor
hicsie paa binanden
»Det glasder mig at se Tom igen, Hr Stoffe-Mk
sagde han med det qtaa Haar; ,,hvorined kan jcg tjene
Dems«
,,Tak, iDag gwlder det itke inig personlig,« sva·
rede denne og vendte sig til Theodvr.
,,Finder De, bvad Te ausser-, Malteryf He. Holny
man jeq fort-stille Dem denne min ungc Ven —- Or.
Mallery, Hi. Halm Tonne ungc Mund er imin For
retiiinq, og jeg scrticr overordentlig stor Pris paa
heim, san isn bvilkcn som holst Tienisste, De vis kunne vi
se hom, vil ieg heimgic sum ndct ncig personlig.«
Ok. Halm bejedc dci stoalgraa Hoved »Særdeles
qlad ved at have He. Mallery til Kunde og haaber at
kunne iilsredsstille hom. Hat De set paa Vaters Hvad
man jeq have den Fornejelse at vise Dem? Cummingö,
vis He. Mallery ind i det midet Vasrelse Og Ast Dem
al Mid.«
Da bvad er der im at sokiaslle om det balve Du
sin pommissetf Farben-sele Forvirting og Bestyrtelse
stod at lasse paa alle INSECTS Dr. Stessens Fortets
uing og heit Wes as haust Cr. steife-G den Mond
i bete Byem man mindst as alle turde soeneermet
J
St Øjeblik fristedes Theodorz nogle faa anklagen
de Ord, og han forftod Gr. Steffens Stilling her godt
nok til at vide, at disfe Kommis’er ikke faa snatt igen
vilde forncerme nagen: men det var kun et Øjeblih
san fulgte han Cummings, den førstnævnte Chor-lie
hvis Ansigt var purpurwdt, ind i det nassce Beet-elfe
Et lille Ord kunde han dog ikke holde tilbnge: ,,Vilde det
mon ikke være godt for en anden Gange Skyld ikke
altid at bedømme Folk efter dercs Klasdcrs Snit?«
»De er mageløsl« for det ud af CnnnningOT »Im
hade ventet at blive fkældt Huden fnld og faa mit LI
bepas i Tilgift; De er den godmodigfte Mand, jcg hat
trnffet.«
,,ch, nu tagt-r De Fejl igm min Ven; jeg havde
durften tabt nl Inin Taalmodighed, og havde der ikke
værct en beftemt Ting, der pamnindede mig, soa havde
feg fortalt hele Historie-n«
,,Hvad var det?«
»Jo, jeg lasste i en meget gamtncl Vog, før jeg
gik hjcmmcfta i Momes, og en Sætning deri lød fan
lcdes: »Hvad sont helft J ville, at Mcnncskene skulle
gøre mod eder, det skulle J ogsaa gøre mod deml« og
det tasnkte jeg at villc forføge mig i.«
»Oui« fogde Cummings.
Mrn end ikke en Ætlinq as den kongeligcs Fami
lie kunde vasre blcven beer bctjent i den Forretning,
end vor Von Mallerh frcmtidiig blev det.
Attende Kapitel
»Vin er cn Spottet-«
Tl)eodor, eller Mallery, sont ban uu oftest kaldtes,
com gaaeude hurtigt ned ad Gadem han var lidt sor
sintet, tlsi den Fortetning, han lJavde vieret ude at ord
ne, haude tagcst liengere Tid end lnsregnet, og sont Føls
ge deraf vilde ogsaa det nceste Ærinde komme til at
lide derundetH Ved Gadelsjøknet standsede han og over
vejede. »Und ncig se,—l)vi5 ieg un gaar ned til Hjørs
net derljenne, saa sparer jeg, lad iuig se: to, tre, sire
Soing, det maa kunne betale sig,« og dermed gil han
videre, var snart paa Vanelinien og styndte sig fremad.
Da mødte der hanc noget ganste usasdvanligt, thi frem
sra den næste Banekurve konc der svingende en lukket
Vogn, sorspændt med et Par store Heste J et Nu saa
ban, at det var Or. Hastitigs’ Karet, og at Kasten var
saa suld, at lsan aabenbart ikle oidste, l)vad han gjorde.
Hatt faa paa llret: i Leber as to Minutter vilde anfalo
Elsprestoget afgaa sra Stationen. Sveden perlede frem
paa lsans Bande-, og lmn blev gansle hvid i Ansigtet,
men der var ingen Tid til Venauelse; her maatte der
tasnkes og handles i sont-ne Øjeblik, hvis der skulde tun
ne hjælpes. Kunde han haabe paa at saa Heftene i ret
te Øjeblik ind paa et as Sidesporene? Manteligt, thi
der var et helt Net as Spor, og naar Toget kom, dil
de det rimeligvis slræmme Hestene, saa de gjorde alt
andet end det, ban vilde have dem til. Men der var
en Mrøst langs Vanelinien, den var niuligvis bred nok
til at kunne rumme Vognen, otn man blot kunde saa
Hestene drevet ned ad Slkaaningen. Medens han over
lagde alt dette, løb han as al Magt hen mod Vognen,
og netop da han naaede den, harte han Stationstlolken
ringe og Toget begynde at pruste. Hestene lastede Hode
derne og svntes rede til at styrte sig mod det kommende
Uhyre, men da greb en sast Haand i Bidslerne Jonas,
der sad paa Butten, havde akkurat For-stand not til itke
at modsætte sig Mallerys Optrasdem og denne saa med
Glcede, hvorledes Pisken saldt ud as Hænderne Saa
bkugte ban alle sine Krcefter og alt sit Kendskab til
Hefte sor at rykte dem ned i Grsstem de vrustede og
strittede imod og syntes stadig at ville stemad, men de
blen, med ovekmenneskelig Styrke syntes det næsten,
dreven tilbage, og netop som Vognen rutsjede ned ad
Skraaningen og rev Hestene og Theodor med sig ud
over den yderste Skinne, kom Taget buldrende. Oestene
syntes mere end nogen Sinde bestemte vaa at ville frem,
og der var en haard Kamp at bestaa med dem, Inedens
det lange Tog rullede sorbi. J det santme blev Mallery
opmasrtsoin paa et velkendt Danceansigt, der dødblegt
as Striet tiggede nd gennem det nedslaaede Vindue, og
han sornyede sin Veslntning om at søge at redde dette
Mennesteliv, saavidt det stod tiil hart-. Jonas havde tabt
Tømmen og var bleven ganske asdrn as Nasdsel Saa
snart Toget var rullet farbi, sagte Tlseodor at berolige
Dyreue og sit dem med en Del Besvcer op over Skraas
ningen igen og ind paa Sporet, hvorpaa han greb
Tammerne og gik hen til Vogndøtem og as lutter Jvrigs
hed brngte lsan det Navn, der var bam bedst tendt fra
l)inTid, da bun havde givet de ssrste Timer i Strivning,
idet han sagde: »Na er der ikke mere Grund til at cengi
ste fig, Dara, jeg skal not sorge sor, at De kommer
velbeholden bien1.«
Hun fvarede lmin ikle et Ord, men lmn foldede de
flaslvende Ida-»der og stammede et: ,,Gud vasre lovet!«
,.9lcnenl« føjede den unge Mand til.
Saa sprang l)an np paa Balken og faqde blot
to smaa Otd til Kasten: ,,Slrnls af!« — oa aldrig
er nagen Ordre bleven jnlqt lmrtiuere Der var endnu
ti Minutter til, at nasste Tog skulde kommt-, saa der
var Tid nol til i No og Mag at komme bort fra denne
Landevej, der tun var lavet til Jeknheftez men han
var bleven faa ophidfet, at han ikke kunde ksre stnaat
og heller ilke traslke Vejret rigtig frit, før de atter var
ude paa den stenlagte Gabe. Hvor Theodok velfignede
Niek og Hotelstalden og den Mand, der for halvtreds
findstyve Aar siden bavde taget til Valgsprog: «Lær
alt muligt om alt muligt«. Med kundig Haand ledede
han de endnu flræmte Helle omhyageligt og silkert for
bi de mange Vogne og Otnnibnsfer, der mødte dem,
men da ban lom forbi EuelidsHotellet, og en af Ommrs
terne stod og saa efter ham gennem et Vindne i Spises
stnem da maatte han le, balv new-st, halvt Wintert
ved Tanken om, at hans sprste brcendende Ærgerriahed,
at komme til at take den Haftinglke Garet, nu virkelig
var bleven opfyldt. Modfretningerne i bans Liiv flog
ham endnu mete, da Or. Bald paa lin Vej tvasrs over
Gaden geniendte ham og hilste bam med et forbavset
Blit. He. Huld var en af de ældste l deres Kirkesamfund
oa Leder af Sindagsstolem og det var ikke to Timer
siden, Theodor havde forhandlet med ham i He. Stessenö
Privatkontor. Han lo lidt ved Wen em, hvot forvirs
tet denne gamle Ven var blevet ved at le hans pludfes
llge Forandring af Livsfttlllina, — men saa lo han iqu
over, at det, at han, Tode Wall, var bleven Kast, maats
te anies for noget mætkeligt M fidkt «
ind ad Elmealleen til Hafttngslund og pp for Wsz
med al ønskelig Elegance Den famme Dienen hvem day
san ofte hat-de løbct et Ærinde for og tjent en lllle
Skilling ded, kom ud og saa ovetordentlig forbavsä
nd, da den ungc Mond kastede Tømmerne til ham es
sprnnq ned og aabnede Vogndørm
Dom, der ellers bciad stor Sinder, rystede og
skcrlvede euduu som et Espeløv og kunde flet ikke tale,
niedens lmn fette hende op ad den brede Rappe Oele
Familien var ude i den kølige Forhal; Hin Hastingi
stod med Hatten i Haandem han var netop paa Vej
ned til Staldene, Fru Hastings gik igennem paa Vejen
fra Epise til Tagligstuem og Hean laa henflamgt paa
en Havelnenk og bavde liele Hovedet indbundet i vaade
Onisln«,1. »Don sprang dog lmktigt op, da Theodor kam
med hatt-Z Seite-r, og spurgte ivrigt: ,,Men hvad et
der doq Poa Fcerde?«
Men Theodor var ikke til Sinds at svare ftraksx
ban lagde ganske roligt Beslag baade paa Havebænken
og Puderne og sagde bestemt: ,,Bring et Glas Bands
He Hostian vær saa venlig at række mig den Vifte.
Vliv blot ikke forskrækket, Fru Hastings, hun vil nok
komme fig igen inden ret længe.«
Saa blev der en Spørgen uden Ende, og han for
talte alt saa kort som muligt og stedse med det ene
for Øje at saa rigtig indprentet, at Spiritus var den
eneste Grund til den hele Tildragelse· Dora kom sig
faa tneget, at hnn blev klar over, at bvis han ikke havde
Var-ret, saa vilde liaii im ikke laengere have vceret i Live,
og Or. Hastings, der var uhyre opbragt over den stille
Jana-T san-, iied at købe af hans egne Var-er for sin
Maanedsløih faa ncer liavde bragt Tød og Sorg ind
i liaiiss eget Hieni, aenkendte i sin Datters Redningss
niaiid den foragtede og forløbne Tode Moll, og idet
han glemte det Spand af Tid, der laa imellem, og in
tet vidste om alt, lwad der var beendet imens, vilde han
nu Mre ljam et godt Tilbud sanitidig med at sikre sin
eaen Familie og fagde ,,.Hvor er den Slyugel af en
Fiask? Jeg giver ham hans Llfsked ftraksl Du maa
løre godt, Tode, ellers vilde du aldrig have kunnet brin
ge lietide siklert hjem efter den Tur med de Seite for
Hvad siaer du ocn Pladfen som Kufk herf«
«Fader,« fagde Dora og rejste sig op, »Or. Malleky
er Prokuris: i John Steffens Forretning.«
Da drejede den ftoke Mand sig rundt paa sin Hæl
og betragtede naermere fin EkssOpvarter fra Euklid
Hotellet — den høje, velbygaede og velkloedte unge
Mand, der stod med Hatten i Haanden og med en Blan
ding af Vcerdigbed og Munterhed over sin Skikkelie,
— og han ftanimede i det og mumlede noget vtn
,,vidste ikke«, ,,tasnkte ikke,« ,,mente ikke« og ,,evig For
bindlighed«. Men Tlieodor gjorde Pinen kort, han faa
paa sit Ur, gjorde en Undskyldning, fordi hans Tid
ikke tillod ham at blive længere, raubte fra Vinduet
en forbikørende Hyrevogn an og anbefalede fig.
Denne lange og uventede Afbrydelse bragte adstils
lig Forftyrreelse i hans Dagssgerning Da han kom til
bage til Fortetningem for han omkting for at faa be
ssrget det allernødvendigste, og derpaa begav han siq
ilsoint af Sted til Banken. Akkutat fern Minutter for
sent; den fidste Skodde var sat for, da han naaede Trav
pen. «Det var førfte Gang,« fagde han ærgetlig til sig
felv, »Im-n denne Gang kan dog naeppe siges at være
min Fejl.« Tet nceste var en Jndbydelfe til at spise til
Middag med Or. Steffens Kl. 4, men ogsaa her kom
han lidt bag efter, og da Or. Steffens mødte ham i
Entreen, sagde han: «Naa, Mallery, faa sandt jea le
ver, De er kommen feks Minutter for fentl Jea beannder
at satte Mod: det synes, som am De alliaevel kun et
Kød oa Vlod.«
Tlnsodor smiledc: »Der or Posten!« sagde han og
rakte hnm on Haandsuld Vmw oq Tryksagcr: ,,ved at
vonie ti Minutter sik sog oqscm den sidste Post med: jeg
sor, der er Brod sro Brødrene Wulf derimellem.«
»Im Wulf8, naa cndolig, dct er ogiaa paa hsje
Tib; kom, Mallorn, lad os aoa ind i Kontoret og se,
hvad de Mcnnrsscr nu bar at undskyldc sig med.« Sau
snlgtcs de ind oxi qcsnnemgik det omtalte Brev og ad
skilligc andre, ug do tnltc samtnen derom paa en Maa
de, der vistc·, at den nnurcs havdo stott Kcndskab til den
asldrcs Fortsetninqssoacr. oa at bons Meninger blw
pauautedo sont Ord, der lmvde Virgt.
Wen det var ika Posten, disk oplsoldt wiss-« sagde
«—J
Theodor; »j«-g kom naan for sent til Banko, Ot
Stoffen-ZE
»Naa ja, dcst kan nans i Momen, ikke sandtW
«kaol, dot kan nnasx nicn dcst or io ellers ikke
vor Maode at drive Forkcstnina von.«
För. Stefscns lo oq andks stumm-h »Im irocde en
Gang- at sog var dist punktligste Menneske, der tænkes
kunde, men jeg trot, De vil overgaa mig; jeg maa til
staa, at chg er iliøj Grad nnsgerrig cster at vidc, hvad
der saalcdcs bar opboldt Dem i Estmniddag.«
Tbeodors Ansiat blussede. »Im hat saaet Lov til
at sorhindre et Menneskes Drob, og det endda, hvor en
Fadcr selv havdc levetet Midlerne til sin Dattel-s Ødes
lasggelse,« sagde han skarpt; han var meget bestemt i
sit Spruch naar det gjaldt Afholdsspsrgsmaalet.
»Mcn Mallcry dag, hvad mener Del» paa hvillet
Spørgsnmnl der sulgtc en Redegøtclse sor Estermids
dagcns Visqivcnhedcr. Dersom Theobor Mallcry havde
vasret Heltcn i en rigtig førstc Klasses Roman, saa vils
de ban have bevorct en beste-den og haardnakket W
hed om den Tildragelse, i bvilken han selv hkivde hast
saa stor en Del; mon da han var en almindelig ung
Mond isf Kød og Brod, fokdt det ham net irre ind at
tøve eller stamme, —- ban tænkte simpeltben, at det vor
lvkkcdcs ham at udsøre en rask Daad, og han var mo
get glad og taknemmelig for det.
;