Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 23, 1913)
LYunskkrenM II W M OMCCM M FOR Dkk DM wLI l WITH ndgisst sc III-ich Luther-s VIII-disk sont-. Mal-, seht-Its Anker-IN nehm-Z Onsdsg I hvesk Use Pri- pf. Aar-ang h konnt-de Stute-r BI.50. Udlsnäet 82.00 Siedet bot-les i Foksknck. UnsingckkksmlingAdkessefomnckting etc-. III Uadtsgelsc at Bidkag M Bladets lnclboch adtesserm vmsn Dis-m PUnL muss Zins-, Nein-. An- Bsckng tij Zwet- Indhou — Icfkeopondgnepk, Afhancllinget og andre Mklek —- msndes til data Kodas-Un A- M. ANDMSEN. Weis-, Fehl-· Insel-ed at Blsik Post office as gisssond CI- mutter Mvsrtising rotes made known upon Wllcction 1 Tklkæltle of at Bindi-r ikko maltsigvs Wehessigh bpdsg nmn klage til cis-r W Post-Moment Sknlde desto ikko Uhpo bedea man denn-näh sig til »Don-steten"s Konto-u Nuak Lassen-e bonI-endet sig til Falk. sont svertssrek i Bindi-L isntxsn for It III-e hos dem eller for at Las Oplysnine ist ils-c avertpretlcn lrwles de slticl am hle, at do m Avektissomgntst i ckette III-L Det vil make til gcnsickiz stotte Onsdag den 23. Juli Ule Et stort Tab. Tot fort-kurz at John T. Ruckejcllcr furchen lcd et stort Tab, i det de kostbare Stam bygninger paa hatt-I Landgut-s Bo tantico Hills i Rast-beben af Torw town, N. Y» :chbrændtc. Tabe: opgivcci til 8150,000. Mcn Tabct var jo fnart dækkct, da hans Ind komftcr skal vckre ISMOMUO um Tagen. Til Lwreftolenc i ffcmdinavisk Sprog oa Littcratur ved Statsunb versiteterne i Minnefota, Wisconsin. Nebraska og Washington, er der nnlig føfet een mete, ncmlig ved Oregons Universitet i Eugene. Til sprste Jndehaver af denns Stilling er udset Tr. Edward Thor stenberg, der er uddannet ved den svenske Læreanstalt i Lindsbom, Kansas: ban bar vceret Laster ved ·Yale Universitet. Dunste Prinfer til Amerika. Dei swste Blad »Riget« med delet, at det er Meaingen, at Prin Baldemat stal fsre »Ba!kytien«, som stal repræsentere Danmark vedAabs Dingen as Paumnakanalen i 1915, oq det forlydet, at Kronptint Fre derik stal gire Reisen med fom Ka det. Man menek san, at de to Prin set ogsaa vil væte til Siehe ved Wingert of Danmatksbygningen M Udstillingggrunden i Sau Fran cis-a Jdet, vi eftck «Dannev.« med belte fra »Den d. Kirke«5 Aar-Isme de, nckvnte vi. at Sognevræst H. hausen, Aasted, Aalborg Stift, var antoget til teol. Laster ved Stolen i Des Moines. J »Kr. ngl.« of s. Juni omtoles Past. Haner som Iotstandet for Præfteskclen i Des Weines-, og det sige5. at han ved det dansksamerikanske Stævne ,,ud· viklede sit Snn vaa Præfteuddans nelsem soadan fom han agter at praktisere den, naar han om kort cid overtagek Ledelfen af Præstes sinken-c Et Kæmpesangkor paa 2,000Mand stq alle Landets Kanter vil ifl. -Flkbl.« samles i Kristimlia i 1914. sangerfestens Hovedkomite hat W ,,Norges-Koret« i Amerika Indbydelie til at deltage og unbefa lst Koret at lægge Reisen over Ber sesh iaa det samtnen med Vestlands Gange-Ue kan komme til Kristiania menWDogoafoaenfests III Nivng Matt-festen vil Imk 6 Dage. De not-sie Sange tt vil ftp-ge bete notste Komposi Ums-. I »A- Icmetican Leadet« for Ic. M sctivet Mk. Ernest Zuge-: soll under Wst »A Modern Ums-hier .of U Junoæntk en viliferet Menneskes Pligt og Trang at fkede om«. »Den Kvinde, der bærer faadan Prydelfe paa sin Hat, som det hat« kostet Fugleliv at tilvejebkinge, er en tankeløs Hedning.« «Ethvert godt Blut-, enswer Prain og ein-wer Lirrcr bøk regn: den Inn blandt sine vigtigfce Dtsgooer in oplose Falk oni Sangiuglenes Nyts te og own- med til at freute-like Kasrligbed til o.·1 chfmisiuldlnsd niod Nuds frie vingede Skabnini EIN-« MOOO s- - En lldfstdriiig. zølgcnde Udklip af et Socialist bind, vi ikke sendet Raum-It paa, et sendt US med Anniodning om, at ,,Tanskeren« iom et kristent Blad ml vehandte chs um«-leise Vi skal gerne eitetkomine Anniodnins gen. Udklippet Inder i Overfasttelsm »ch udfotdker de Kriitne til at leoe op til detcs ,,Standatd« med chsyn til denne Pige, eller til at indrmnnæ, at deres Bannhiektighed er Hykleri og deres Bekendelse tun et Skalkeskjul.« Med digse Ord koste-de Engene V. Dens, en Agnoitikcr, Zocialiits leder oq Refornmwr. Handsten til de Krisine i Tetre Haine, Jud» idct iiaii tog en falden Kvinde fka By eng Baretcegtsarrest til sit egct Hjcm og edler-rede at han vilde vedkens de sig hende fom et Medlem af sin Familie, og at de, ioin oilde værc hans Venner, maatte msde hende sont de vilde mode en af hans egne Bern. — Bag ved denne Socialifts ledetens Udfordking ligger der en fsrgelig Historie Denne Historie Inder san i Koti hed inaledes: Den faldne Pige ellet Krinde var Datter as en from-agen de Metodistprcest, J. H. Hollingss werth, tidligere Medleni as Fakul tetet ved De Pauw Universitet og en vidt bettmt Taler. Hun var unl mindelig fmuk, Byens unge Folls Afgud. Hun løb saa bort med en ung Mand, Ssn af en itemragende Fa milie, og blev gift. Dei-es Roman endte fnart, on Manden tog Bat-( net fta bende For faa Aftener fiden fandt Po-! litict hende paa Gaden og formt-« te hende, at hun maatte holde sig borte fra Gaben eller gaa til ,,red light« Distriktet. Hun blev iaa ak resteret, og estet tre Tage iik Debi fat i heade. Han spurgte Politiet, om det var detiz Hensigt at rekrut tere »red light« Distriktet. Hen des Fader gav sit Liv til Kräften-: dummen, hvad vil de Kriftne get-ej for hendek Ovad vi faa hat at sige til den Historie og Udfokdringf Jo, det fsrste, vi hat at sige, er, at det var ktnt qjort af Delos-, at han tog sig af den stakkels Minde og at han toq hende i sit Hiern, hvor han faa vilde behandle hende fom en as sine egne Birn. En got-Get ning er en god Getning, enten den saa jves as en Agnostikey en Van tto ellet en Existen. Selve Historien ellet de lokale For-hold hat vi jo ingen Lejlighed til at anders-ge, faa vi kan i saa Henseende kun gaa ud fra, hvad der er for-kalt Og med den For udsætning man vi fotdsmme den. Behandling, den stakkels ungeKvin-’ de var bleven Geuftand for as Po litiet. — Undetligt er det, at Hiern metg Forhold til hende ikke Ante-les Fot svrigt menet vi, at det in gen Gnmd er til at taqe Politiet sum Reptæfentant for de Krisme i Terre Haute ellet andre Steder. Men at der gutes Versen as chs Velgerning, det minder altfot meget om Hinw, der kaglet, faa stinkt hun hat lagt et Æg. Og Udfotdriuqen — —l Ved daisebaqdeDebsoqheledeneis viliserede Beide-h at Wheden hat-de Mel Batmhiertiqhed i hart sagt We Retniugeh sit Beiden bitte out Sodalkstrrk Og Kristenheden i Dag! Deus Barmhjertighedsanftaltet og Barm hjertighedsgerninger et jo Legio; selv vort lille Samfund hat to Btmehjem og et Tilflugtssted for Bryftiyge og gamle· Lad være, at der finde-s Mennei sker under kristent Navn, bat-de i Terke Baute oq andre Siedet, fom ikke fvater til Nat-setz bei spran drer ikte det W, at ek de i referetede Tilfældz san vil det hjælpe detes Sag. For svrigt intereserer dct os ikke starre at fige ret incget om Sociai listerne. Vi agtcr dem som et an det politisk Parti — bedømmek dem efter der-es Mcriter. Mange of here-s Teorier er godc. og de vindek jo ogsaa sit-die merk Ancrkmdelsc Mcd lærlig Interes se bar vi lagt Masrke til. at dcs ilkc lasng Kitke og Kristendommcn for Hasd som tidligcra Men lcrg elletss Mast-le til, at det cr meget lottore for et Parti at teotetisere og kritifem end dei er at praktilere Tot Porti. der er ved Magten i et Land og praktisetcr. det faar altid et Slasng cftcsr Tig, og dct skuldc vccrc underligt, lwis Socias lismvn nagen Sind-e lommer til Magten, om den ikke kommcr til at lide under dct samme, fom andre Partier lider under. Mcn vi vil glædc us over et livert lillc Bidtag til at lsfte Vet dcn, til at bøjne Moralen, hvor dest lau kommer fra. Sluttelia dette Spskgsmaal: Er det wulng at nagen i vor Tid oa under vore Omstcrndighedct kan bit-ode, at ban ikke skylder Krisis-n dommen sine moralsle Brandes-? eller sin Tilskyndellc til at sm BarmhjertigbedP M En Sommktaftcn paa Verandan. Anh, last mig, du stille Ästen At blioe stille i Eind, Anh, tal du til mig om zreocn Lg bring den i Hjcktet ind. Last mig, du dünkende Etjcsrne, A: lose, sont du del got, Ja, skinne klakt vjl jcg gerne, O, last mig de: nu sum spr. Mit Hier-te er fuldt as Længsel Til dig, og kætcftc Gad, Jeg lasnges nu i min Trwngfel— Hos dig at saa grade nd, O lad mig nu til dig komme Og blive bennadet igen. Al Verdcns Glckder ck tumme Dc san ikle fylde min chrL Hos dig er der Fred og Gut-da Hos« dig soar mit Hjerte No, O, knyt nu igen den Ausde, Og styrk nu min svoge Tro. Jeg lasnges vp til din Himmel. At hsre de helliges Sang, Hsjt over Stier-armes Vtimmel At leve for evig enge-Ich Da sial ej ikke mere jeg trykch As Sorgen og Benwd lvm her; Af Hetligheden henrykkes Nin Sie-L thi min Fresser et der: Can, sum mig hat elstet og favnet HvethMs fkg hat fslt mig fotladt Hatt stillede Sukket og Savnet Qg blev min dytefle SM. Hvok kunde feg dig forglemme Min Jesus, min trosaste Ben. Hak- Tak, at jeg htkte dinStemme Som kaldet saa kætligt igm Tat kecke Gerte for Stunden, Dufsrtemigudidetfri, Jgen et mit Hin-te for-banden Miit kæte erlser mcd dlg. MtQ c bit-. J. Hatndens Brug. Man taler om Haandvasrk: virke eller arbejde med Haandem tiean sit Livcsophold ved Haandms Kuqu Dg selo om nu viftnot dkt simpchj haatde Akbejde ikke pgenlig falderH ind under Amte-bist Kunst, faa blisl ver det dog alligevcc en Kunst, ellet« man kan sige, Kunsten derved be staar i, netop vedblivcnde at udforc det. Hsjke Haaud hat fkq Akitdg Tid spillet den mest fremtagende Rol ler ved næsten alt muligt Arbejde Og bog burde man fra sin til-liq fte Aldet vcknne fig til at brugc venstre Haanden mete, end Tilfæls det et· Ovor ofte findet man sig ikke besteht i Tilfældeh hvor man siget: Dei er mig ille rigtiq for Haanden her· Man kommer ingen Beque, fordi man ved«den akavede Stillinq og vmstre Haands For ftmmelfe staat hakvt hiælvelss over for Opqaveu. Nu er der ganske vist dem, der vilmene,atdeu,detstræbereftet lige Flusse-heb for beaae W aldtkq vll W nagst Mai mednosescfdeut Mdetsitms mer ich- Cm W san au Stab i en given Stilling, cllet erT tersom det var dem bebst ,,ForHaan-j« den«. Tor gaar Bestrasbclsek gemiem nmuqe Lande for at hckve venstre söautids Virkfomhed. Men der er langt frem entmu. Vlandt engelsli tatendc Falk wem-s det, at 97 of tun-n 100 cndnu splgcr den gængle Euleltmctodc Og morrkcligt nol » det ikke Metmefkcne alone, der Mit brugcr høire Oaand. J Lon don-J zoologiske Hans bar man kon iutcsnm at de flcsie Aer tagt-r de rcijs Fodk mrd shpjre Hoand, og de slisftc Baden-irr lichlaa med haer Fad. Ja, sclv Slnngeplanten si chs fortrinsvis at bmpnde sine Spi mlck til kisjren fFra venftre til Mike skruer vi en Proptrcrkker i. gcmr binanden forbi paa Besen, dreier vore Lommcsure op. Fra visnftrc til haft-c striver og lasset vi do moderne Spross. Gomlcy er sarnc Søfolk vcndrr attei- tillmge iil Hunnen, hvis Skibcts forste frivil liac Bcvasgclls ile var fra ven stre til hijæ ; Med alt dctte mcsncs der dog, at Jvmftre Haands Ligcftillctbrd kun er Fcn qleml Kunst. Vrimitive Foll Morde aldeles innen Fokllcl Paa Dasndcrne De tidliafte Kriasteds Jsknbcsr. Lallen Økscn Slnnger, Vu ?cr. Bill-, vifer tydeligt at de be Itjenfcs uden Fotllel af bpgge Hern der. Te asldfte wanvtifkc og bahn lonilke Villeder i Zion vilcr lige tmvviqt Profiler of begae Slaas. Lm de gacnle Skyttcr ved man, m beuge Hcknders liaeliac Vrng var paabndt. Manne Histokilcke ri! endog mene, at de avldfte He llsrnsrcs fort-ital vensttc Hat-nd frem ’s.-» tmer Notdamrrikas India inms var i Stand til at bkuqe bea Jac »Hm-der med femme Firrdiglsctx itssxil den hvide Monds Redjlabcr lærtc dem at bljvc .,eeniidigv«. »Mei( felv nn til Tag-S fkal dck blandt Its-de Rifselsiyttet finde-s mange, sdct findet lige faa godt og gerne Hm venstrc fom fka hafte- Ekuldcr. Ajrilaforflcsren Stanlcn vcd at for ttrllc om indspdtc Stummen der flittigt indsvede bkgge Oasndets Brug, at de flie, lwiik de sinlde mi fte en Haand, fluldcs staa holt hinst pelsse. Zorn alletcde nasvnt kcm lnsr on der hemmt-les Bevægcllcr. der nam ud paa at lade venitrc Haand kim me til sin Net. J Japan skal dct saalcdes væte vaabndt, at llndrrs visning meddcles,i vcnstrc Haands Vrug baadc i de osfcntligc Stolen i Hast oa Mande- Flcte Etcdcr i England og Amerika lægacst man i bsjcre Skolar Vergl paa at ovnaa Fckkdiqbcd i at knnne tmnc on stri ve med sin nennt-L Qg de mange, der ek hcnvift til stadigt Vkug as Nie, Slovl og Spadc, vil finde at detlom de er i Stand til at spin ge om og skifte -Fremhaand, vil Arbejdset ikle faldeL dem start merk end halvt faa ansirængknda Lindug Vtmmx de traut-de Hokus der finde-: ist« rnige Inn-ruft Nr Dogge Hund«-ri- 1JJUlIgc llddutnu«15« Trennung LIMan var sanlodcii m dcgcjfxrct Luna-thust of Tulmundx systemct dfmn man vol san tulde both og lmn lud sinc Vorn under vifc tcl dem Zurmaat Zwan Maud as Jcsrgcu anjrns Treu kling, Keisorjndcn .:s Russland, Mein-g ertg V» m. fl» udmcrkkcr fig alle ued den«-I Tugtiqkzed i Brust-n as venstte Hamm. Menge oil krick-, at staakdcfægts ning lange but Wsrct onfct fom en of de sundche Logomsøvclscn der tmde Mcn der maa man jo, not-weite ogsaa her at bkuge beg ge Hirn-der for bot Tilfwlde, at bsjke Arm elle Haand blco niman dygtig. Det er ikke med Fasgtning som med Boxning. Dame jun-ich ovcranstrwnger Hjcrtcts Musik-L medens hin stytkcr og udvikler dem. —- Het i Landet blev engang en Klager af Retten tilkendt 818,000 i Scadeserstatning for Tal-et as venstte Hemd. Det interesse-nieste Bwis for Tohaandssystemets For tmsselighed ligger doq i de Just lagelfer. kyndige Wand hat qjort hos tilbageftaqende M og Ria ter i det hete. Dei dybe Befiel fothold mellem Hat-nd og Hier-ne Ferkendes intet Sied- tydeligeke end Was ivaqsindede Birn. In lav Jn itelliqens ledsages stedfe as ufulds komment Gerad-Innre over Bamber Ie. Dei idiottste Om- Mdet staat Wer i UW. Tom melsiuqereu miser ils iud mod Maul-O es Naht-ne er katec W Um vq sitt-« des ab Iotuh Wer Wer Meine W M ftq Mdleddeb osWhathqumt wissetmeis WWIIII M mellem Villiens Sæde, det viduns detlige Netvesktim fein Hier-ten nu engang er, og de wende Dienen der navnlig udfsrer Villiens Bud. Ja dnbere man overvejer, hvor vidundekligt et Redikab den mennes ilelige Haand er, »des- meke man forundres man««. Det, der egenlig konstituerer Haandem iiger Euvier, er Evnen til at lade Tommelsingei ten stilles imod de svrige Fingre, hvorved Nedikabet et i Stand til ad atibe iat vaa det mindite saa del iam del fiel-sie " Man taler am wende mrnndflillinget bog Hann den. Jndlladen vendt nedad kaldes »pranntion" og er den naturliae Stilling. Vendt opad kaldeg det .,iupetnation«, en Bevasgelie, der fuldelig kun kan udisreis bos Men neiket, idet de Dur-, der ligner Men nesket meit fattes en inldt udviklets Ziwinntormuilel Tet it nimmt-i liat at vende Jndfladen ovad lied der dei. Men det er jo Tiggernesi Haanditillimx der vel san for liatn er lslevm den anden Natur-. Neule law-de bar ment as den. nimmeikeliq Haands Figur at kun ne draqe Elutninget am Rat-alte ren. La iilkert er, at den flittiges eg den lade-I Haand viser iin egen tndeliqe Karalteriftil. Man hat spat at angive fysiulos giike Grunde for den alniindelige Hsjkebaandetlxed at faaledes der fkulde finde-J et tigeke Blodtillsb i haice Del af Legemet :eller at Fo steret i Moder-Hin formedelft dets Stilling, slnlde finde rigeligere Nas king for dsire end venitre Side: eller at Leaemets Ligevasgtspunkt stulde ligge ikke i Midten. men der imod lidt til heite, o. f. v. — Men alle flige Gisninner bliver til insi tet, naar man erindrer. at doin il-; le Formldtene iaa efter med Verne-; ne, vilde iandiynliavis 50 Procent? li Stedet far, som Tilfceldet nu ed omkking 10 Procent) raste leit i)aandet. Her i Amerika fes Bir nene sam belendt ikke saa nsje »von Fingrene« fam f. Els. i part Fee dteland, book det ja anlaas fom et ubetinixet Minus at væte kejts liaaiidet, laa mangen en Puck Unnat te have dygtigt med M« ist det Esildt natnrligt at beuge den htjte til at fleive med, sige Goddag, pud ie Nase, etc. Her er det ikke iaa iiceldent. man set Falk, der sttivet findende med venitre Haand Og ipemer man am Grunde-m ivakes der-, at iaadan faldt det mest natur liat. Men de holder Pavitet i en widiig tkekvart Stillina, mens de striver. Reatismc og Mystik. Naar man faar sat i de sidsnsT Aars Juli-haftet- og en hcl Del af« den modernc krislelige Eis-klimm nIr, vltvcr man slaaet af, hvor me get der graves op i den middelals derlige Mystits mere eller mindre tcndtc Stille-lieu At en danst Zor satusk sum Joh. sorgener jasrllg cr soklcdt den«-l og oftc mcd Ina lcrifk Sksnhcd for-staat at stein snlle diese Mænd og sit-indem hasns get jo samtnen med hans krim ligc Ansknelse sont Latele Man andrer iig icse fcm meget detovch grebet, iom han cr, uf Abstande-t Myftikkem og den fatolste Autori tet. Men ogfaa inden for den dan fke proteftantisse Kirke er dtzt paa Mode at koste en Glorie over My stiktens Mcend og Minder-. Jeg hat da forssgt at ipsrge mig ielv om Grunden til bette, og det Re sultat —- riqtigt ellet forkekt — sont jeg er komme-i til, vil jeg her fortelig items-re. Ton fkunsic Nealjsmc Log jo haardt fat Paa Jdealistekne oq has os var det jo fasrlig Geokg Bran des, fom brniynslsäs seit-do nd. Don Kovending, iom spat-es i danst Lit teratuk, hat han Hovedskylden for, om end Jdealisternes Svasven i Luf ten for en Del et medfkyldig. Ti den bccv altsaa tealistifk I: vix-Ic lighedsspgende At Nealifterne, Brandes Disciple, ikke blcv flet faa vix-selig siildrende Sandheden, af givet Præften i Schandorphs »Uden Mit-wankt« et flaaende Br vis for; men det ital ieg ikke her Homme ind paa. Man Osgte Birke ligbedcsn, og man stildrede den met-e eller mindre riqtixL J en saodan Tid blev der faate lidt Rum for My stitken, men Mennestehjcrtet et iu en underlig Tinq, til en Tid kan det holdes i Spenden-je, og tun til en Tib. Dei er godt at være virkelishedsta M stal vf alle stier he site-; meu diettet hat Trana silbetmätisteoqkanikkeundvm det· holdes denne Treus nebe, henfalder m I mange Mit-the M Blaserthed ca en Wommelss M der m en Ums-let nu W over for W II det M. W losem W not Beviiet for, at Hjettet bar Trang til det myftiske; thi Kniets Gaade eller Myfterium griber endnu Hiertet og tilfkedsstiller Savnet hell. Dei cr ikfe de mangc Dog mek, hvok »tigtigc de faa end tan verre, der hat gjort et Syndcthjvks te glad, mcn det er den vidundckligH Sandhcd om Kristi Blods renfench og kraftgivende Mast, der bat-! gjort det. Vi sptes med andre Ord tilbagc til det nmstifke. Vevidftheden om Ttmmen til dct mostiste og da ganste scrrlig i en Tib, hvor Nealisme er fat pas Progrmmnet ssrst og fidft, iodfaa disse, som heutede de fromme mys fttske Skikkelfer op as Middclaldci rvns Muld og anbmgte dem i Da qcns Solskin· Mcn da hasndte det ogfaa tidt, at der blcv for lidt Realismc i Tcgningrn, Zkitsen sit ofte more Lighcd mcd en from Le geudc end med Mcnneskcr, der hav dc Adams Kød og Klasder paa. Tette kan soa have sin Grund i. at stimmte-, hvoraf der Mes, var fernem-. Tot sctc afhasnger jo for en ftor Dcl as de Øjnc, iom scr, og dct lmrte of Orts-ne Monat et Klo ster, hvot en saadan from IMM se bar lcvct, hat forstaact at flim Mont af Historie-m og tidt blcv der fmurt tykt paa. Naar faa rmss liftiske Videnskabsmcmd skuldc for spge at steer mellem Skal oa Kor ne, da blev Bat-net tidt fmidt nd mcd Vodskevandct. . . I Hositnaendc vil man finde en Stildrina of Jacoponc ska Todi as den foramicwnic Forfaticr Joh. Jsmenfrn. E. S. Rosriibcska. Juki-pour da Todi J Jan-i 1906 vor dct scks Omi drede Anr, sidisn Dante-: fiore »or gcrngcr fom italiensk Digicr og Franks of Asfisis storcs Eftcrfølgek paa Bodens Vej Jacoponc af Todi dsde. Tctte seks Hundrede Aars Jubilceum hat givet Anlcdning til Fromkonistcn af flcrc Stkiftck om Jacopone, baade i og udrnfor Jiai lien. J selve Jubelaorot udgav et Mcdlcm af Todis Geistlighed, Ærkedegn Picto Alvi. en Vog om den Hostie-hebe Aar-et eitct udkom Professor Biordo Btugnolis Strift i. Bruder zakoponc fta Todi og det ifranciskansse Hcltcdiqt«. Et Heltcdiqt talet Professor Vtugnoli oin —- og derived menct ilicm io the den franciskanske Be spat-gelic- dcn, der to Hund«-de Aar iigcsnncsm var Eiirlcn i Italiens re Rai-se Liv. Ei Hcltcdigt ille sitt-— « net, mcn lenkt, —- et Epos om de» Kakiker- Mcnnessoiiælcn tummcr,J oq om de Hsjderz bvortil den kan! stigc, nqar den spottet Livet ind paa at virieligiiste et Ideal. J dette gcnnem to Aarbundrcdek fortiatie Kvad om MandssMod oa MenneskcsAdcl or Sange-u om Ja copone fta Todi ikke en af de kin geste — san ficrn og scrk den end can lydc i en Tid, der bar ver-must iig til at Ieve udvn et Mit mod Tinderne . . . . l Jblnndt de Tun-, sum en unm urenant Aefisidltnmmmnd tillmdisr den Rremnnsdih on sont lockende Ein NI olsflonpdv i »Oui« Enlmsio«,·· Vtsftibnle, er onlkm lldflnmen til Todi -—— Z« Franks from on til buan luan im ilkc lntslrr fojl :«i nelmn adssillims andre kunan itali enske Vner kon Todi nemlin ikkis sum-J Ur. Jernbmun den likmer i m: Miso-J of llmbrim lmn man Mel lmr snndet det nedvendiaf at nen nmnssnsre nka Spor. Først i de nilisrssdsns Aar er en Jernbmus fm Perugia dcrned bleven vnabmnndt.· Mark-litten til Todi toaer det me fto m« on Romsiddnq Vefen er den san-me sotn til Montefalco —- man konnner nennem Connakn og Be vagna og san i sidltncrvnte By lade sig det Sted forevise, hvot den hec liqks Franc efter Sagnet ital have vrasdjket for Fuglenr. Todi, der liqger paa Tom-en af on Klippe og nu er en lille By paa fern Tusind Sieeley hat-de i det trettende Ausbund-rede mindft tnvc Tusind Jndhyggere Dei vor en lille Fristat ligesom Perugia og Asslsi. on en af dens ledende Mit-nd var Naturen Benedetto di Simo. Jukilter spillede over-alt en ftor Rolle i Slutningen af Middelaldes rea, var velhavende og indflndellesi kiqe Personen Ser Benedetto var of adelig Familie, ejede Gode Specier ndeniok M dg in denfot Student Mute et lmukt Has, Was-the Mc W fra det gmnle M M m Modi. der sollst-s «Lq M·. Her bcev Ja eopo »U- W tw, to Tat elf-t- « Im We Its-II bat-de luset sitt-Win- l cytten ved sor M Mille-Wim UseWodlslmoen M, W Wut-. Deut syst-W bog Me, at Byen med siot M « og Ptagt modtog Pavc Gregor IX under hans sidste Opbold i Um bkien —- Jacopo var den Gang am trent ottc Aar gammcl ug num her have modtaget sit førfge Jndtryk as den verdgligc ngt ag Rost. sum siden blev ham san car. En engelsk, maastc for fantasifuld Foc fatter i »Das-rieth rcvjew« CJair. 1910) vil, at Jacopo ollckedc som IDkeng i Todi fkal have gjort sin fcnete Ficnde Bonifacius den Dis. tendez Bekendtstah Bencdetti dei Gaetani. som den fcneke Pove lied, var fde 1228 i Aue-and havde Slwgtninge i Todi og gik en fort Tid i Stole der. Efter at have lwrt alt, man kun de slcrre i Ton, drog Jacopo dei Venedetti til Bologna, nasst Paris Tidens bersmteftc LIMIko Kun tnve Aar gammcl blen tmn Tr. juris; famtidin vix-de lmn ikke blot Teulogicm men ogsaa Littcmtuten fin Opnmsrkfoinbkd; ifær tsr man ontage, at hcm er blrsvcn paavirket af Vologncspkdigtercn Guido Gui nicelli. hvis Sange Dante kaldek »de fsde Mai-, soni til bang Ære skal lcvc, mens den imc Sptogktmft klingcr." (,,Skætsildo11'«. XXIV, 112—113). Guinicelli var otthlar asldre end Jarovo· Da sammt-n dyrkede de Tatbadukeknks Kunst J øvrigt inne-J den imm- Lottor at have fett et lustigt Liv i den aladc Studente-Ihn - — sua lrsitigh at hans Fader til sidft mmntc lal dc ham list-nd J Todi kaitcdc Jako po sig nied Jvcsr over Arimjdetx ja, for at bade drt Staat-, lmn imvdis tilføicst Familien-Z Fern-ni vcsd iinc Vidtiøftigiivdrr gav tmn iig ondog af mcd Acmkrlnetc-Wirksam brsd. Eiter iin Inder-? Tod qiitode tmn sich limin 10 Aar akunmcl HAVE on» Vrudtsn mr en ist-sit nng Pigc af en of Vyens tincite Familien Giovanna di Bernardino di Gttidone. Scr Bernardino var Whibclliner liqeiom Jacopo, oq Pattict fault-des i alle Henieendct liae. Tctte bindrcde ikkc. at disk i Ka mkter og Ovcrbevisnimi var en dyb Forskol paa de to Æqwiasllcr. Tot var i de Aar, da den forth Tod ais ben over Ver-den« oa Italiens Laiideveje vtimlcdc af bodfaskdige, som, inngende Sadmer i Falleser qct tde faakaldte Lauber dkog fm Etad til Stad og prcedikedc Omveni delik. Monna Vatma di Jacopo Mund-etc fom vistnok lænait vat groben of den ftamiskkmftc Brock qclie, lisrte de vandrende Lasska dikantet og ftlte fiq dkeven til at gsre Bod for sin Monds Urctiæts diabedety Jacapo tilstod iclv sent-ke, at lian iiær hat-be vætet baakd imod zde fattige og med itsrite Ubatms ibiertiqbed inddtevet fine Augen-rn zter bot bem Zaa spasndte da hans ungc Hu imi den grovc Vodsskjokte um sit Leqeme og sum-rede en Jcrnlcknke fast om fin Midie. Hmuncu unt, litscsrlsdri sucuuo .-u..i.«;cms dct List-r, lmn U..—.·.1c sur hin-, er MIN. AND en ji«-r Fest i Todi fud alle Vorn-.- juriiomstc Dann-r pai! m Efctade Nr ul ic til Ztrnnlisndc nj Huld og Perlen stin nondr of Ali-il og Zilcc sub .’»«i..»ws unzu- dfmstru midt kblundt Osan Muts et lmrkcgs en fmsgtclig Fragen « Tridumsn smktods fummm, ug under Biwltrr oq Planken clandt sanredc oq dødcy drum-J Munna anm srem. Hun var mimu 1 Live. ou Jucopo bar thude i siuc Arme til Lassen, lzjolu baut med nt san dcsrslusime do kostbare chrdck for at finde Saurer Da opdagedc han under Jostdmntm Hanrfkjortcn og Bodslasnkcn — oa just sum han Imde opdcmct dem. faa Vamm stokt m bistydninqsfnldt pcm bem, smiles de detpna uendcslig smt og fast-list —- og dsde i dette Smil . . . Lang Tid efter var Jaropo fka For-standest Den Tankzy at blot han hin Tag hat-de ladet hende bli vcs bfrmme sra Festen, saa havde bun mdnu vasket i Live, gjcrde ham gal. For det var jv as Fotfasngeliqs bod, ban bavdc tvnnget hende det hen —- alle stulde se hans fmulle Huftnh bmndte bendes kostbare Dragt —- og missmde Ser Jako po dci VenedrttL . . Duft-L paa La Piana staat endnu i Todi og dets Sieh Grev Bengel li. disk-r gerne den bespgmde es kake gamle Fresser, fom fotestib let quopos Find i de Itka Ist Ug- estek IM. cau- WCI IV