LYunskkrenM
II W M OMCCM
M FOR Dkk DM wLI
l WITH
ndgisst sc
III-ich Luther-s VIII-disk sont-.
Mal-, seht-Its
Anker-IN nehm-Z Onsdsg I hvesk Use
Pri- pf. Aar-ang
h konnt-de Stute-r BI.50. Udlsnäet 82.00
Siedet bot-les i Foksknck.
UnsingckkksmlingAdkessefomnckting etc-.
III Uadtsgelsc at Bidkag M Bladets
lnclboch adtesserm
vmsn Dis-m PUnL muss
Zins-, Nein-.
An- Bsckng tij Zwet- Indhou —
Icfkeopondgnepk, Afhancllinget og andre
Mklek —- msndes til data Kodas-Un
A- M. ANDMSEN. Weis-, Fehl-·
Insel-ed at Blsik Post office as gisssond
CI- mutter
Mvsrtising rotes made known upon
Wllcction
1 Tklkæltle of at Bindi-r ikko maltsigvs
Wehessigh bpdsg nmn klage til cis-r
W Post-Moment Sknlde desto ikko
Uhpo bedea man denn-näh sig til
»Don-steten"s Konto-u
Nuak Lassen-e bonI-endet sig til Falk.
sont svertssrek i Bindi-L isntxsn for It
III-e hos dem eller for at Las Oplysnine
ist ils-c avertpretlcn lrwles de slticl am
hle, at do m Avektissomgntst i ckette
III-L Det vil make til gcnsickiz stotte
Onsdag den 23. Juli Ule
Et stort Tab. Tot fort-kurz at
John T. Ruckejcllcr furchen lcd
et stort Tab, i det de kostbare Stam
bygninger paa hatt-I Landgut-s Bo
tantico Hills i Rast-beben af Torw
town, N. Y» :chbrændtc. Tabe:
opgivcci til 8150,000. Mcn Tabct
var jo fnart dækkct, da hans Ind
komftcr skal vckre ISMOMUO um
Tagen.
Til Lwreftolenc i ffcmdinavisk
Sprog oa Littcratur ved Statsunb
versiteterne i Minnefota, Wisconsin.
Nebraska og Washington, er der
nnlig føfet een mete, ncmlig ved
Oregons Universitet i Eugene.
Til sprste Jndehaver af denns
Stilling er udset Tr. Edward Thor
stenberg, der er uddannet ved den
svenske Læreanstalt i Lindsbom,
Kansas: ban bar vceret Laster ved
·Yale Universitet.
Dunste Prinfer til Amerika. Dei
swste Blad »Riget« med
delet, at det er Meaingen, at Prin
Baldemat stal fsre »Ba!kytien«, som
stal repræsentere Danmark vedAabs
Dingen as Paumnakanalen i 1915,
oq det forlydet, at Kronptint Fre
derik stal gire Reisen med fom Ka
det. Man menek san, at de to Prin
set ogsaa vil væte til Siehe ved
Wingert of Danmatksbygningen
M Udstillingggrunden i Sau Fran
cis-a
Jdet, vi eftck «Dannev.« med
belte fra »Den d. Kirke«5 Aar-Isme
de, nckvnte vi. at Sognevræst H.
hausen, Aasted, Aalborg Stift, var
antoget til teol. Laster ved Stolen
i Des Moines. J »Kr. ngl.« of
s. Juni omtoles Past. Haner som
Iotstandet for Præfteskclen i Des
Weines-, og det sige5. at han ved
det dansksamerikanske Stævne ,,ud·
viklede sit Snn vaa Præfteuddans
nelsem soadan fom han agter at
praktisere den, naar han om kort
cid overtagek Ledelfen af Præstes
sinken-c
Et Kæmpesangkor paa 2,000Mand
stq alle Landets Kanter vil ifl.
-Flkbl.« samles i Kristimlia i 1914.
sangerfestens Hovedkomite hat
W ,,Norges-Koret« i Amerika
Indbydelie til at deltage og unbefa
lst Koret at lægge Reisen over Ber
sesh iaa det samtnen med Vestlands
Gange-Ue kan komme til Kristiania
menWDogoafoaenfests
III Nivng Matt-festen vil
Imk 6 Dage. De not-sie Sange
tt vil ftp-ge bete notste Komposi
Ums-.
I »A- Icmetican Leadet« for
Ic. M sctivet Mk. Ernest Zuge-:
soll under Wst »A Modern
Ums-hier .of U Junoæntk en
viliferet Menneskes Pligt og Trang
at fkede om«.
»Den Kvinde, der bærer faadan
Prydelfe paa sin Hat, som det hat«
kostet Fugleliv at tilvejebkinge, er
en tankeløs Hedning.«
«Ethvert godt Blut-, enswer Prain
og ein-wer Lirrcr bøk regn: den Inn
blandt sine vigtigfce Dtsgooer in
oplose Falk oni Sangiuglenes Nyts
te og own- med til at freute-like
Kasrligbed til o.·1 chfmisiuldlnsd
niod Nuds frie vingede Skabnini
EIN-«
MOOO s- -
En lldfstdriiig.
zølgcnde Udklip af et Socialist
bind, vi ikke sendet Raum-It paa, et
sendt US med Anniodning om, at
,,Tanskeren« iom et kristent Blad
ml vehandte chs um«-leise Vi
skal gerne eitetkomine Anniodnins
gen.
Udklippet Inder i Overfasttelsm
»ch udfotdker de Kriitne til at
leoe op til detcs ,,Standatd« med
chsyn til denne Pige, eller til at
indrmnnæ, at deres Bannhiektighed
er Hykleri og deres Bekendelse tun
et Skalkeskjul.«
Med digse Ord koste-de Engene
V. Dens, en Agnoitikcr, Zocialiits
leder oq Refornmwr. Handsten til
de Krisine i Tetre Haine, Jud» idct
iiaii tog en falden Kvinde fka By
eng Baretcegtsarrest til sit egct Hjcm
og edler-rede at han vilde vedkens
de sig hende fom et Medlem af sin
Familie, og at de, ioin oilde værc
hans Venner, maatte msde hende
sont de vilde mode en af hans egne
Bern. — Bag ved denne Socialifts
ledetens Udfordking ligger der en
fsrgelig Historie
Denne Historie Inder san i Koti
hed inaledes: Den faldne Pige ellet
Krinde var Datter as en from-agen
de Metodistprcest, J. H. Hollingss
werth, tidligere Medleni as Fakul
tetet ved De Pauw Universitet og en
vidt bettmt Taler. Hun var unl
mindelig fmuk, Byens unge Folls
Afgud.
Hun løb saa bort med en ung
Mand, Ssn af en itemragende Fa
milie, og blev gift. Dei-es Roman
endte fnart, on Manden tog Bat-(
net fta bende
For faa Aftener fiden fandt Po-!
litict hende paa Gaden og formt-«
te hende, at hun maatte holde sig
borte fra Gaben eller gaa til ,,red
light« Distriktet. Hun blev iaa ak
resteret, og estet tre Tage iik Debi
fat i heade. Han spurgte Politiet,
om det var detiz Hensigt at rekrut
tere »red light« Distriktet. Hen
des Fader gav sit Liv til Kräften-:
dummen, hvad vil de Kriftne get-ej
for hendek
Ovad vi faa hat at sige til den
Historie og Udfokdringf
Jo, det fsrste, vi hat at sige, er,
at det var ktnt qjort af Delos-, at
han tog sig af den stakkels Minde
og at han toq hende i sit Hiern, hvor
han faa vilde behandle hende fom
en as sine egne Birn. En got-Get
ning er en god Getning, enten den
saa jves as en Agnostikey en Van
tto ellet en Existen.
Selve Historien ellet de lokale
For-hold hat vi jo ingen Lejlighed
til at anders-ge, faa vi kan i saa
Henseende kun gaa ud fra, hvad
der er for-kalt Og med den For
udsætning man vi fotdsmme den.
Behandling, den stakkels ungeKvin-’
de var bleven Geuftand for as Po
litiet. — Undetligt er det, at Hiern
metg Forhold til hende ikke Ante-les
Fot svrigt menet vi, at det in
gen Gnmd er til at taqe Politiet
sum Reptæfentant for de Krisme i
Terre Haute ellet andre Steder.
Men at der gutes Versen as
chs Velgerning, det minder altfot
meget om Hinw, der kaglet, faa
stinkt hun hat lagt et Æg.
Og Udfotdriuqen — —l Ved
daisebaqdeDebsoqheledeneis
viliserede Beide-h at Wheden
hat-de Mel Batmhiertiqhed i hart
sagt We Retniugeh sit Beiden
bitte out Sodalkstrrk
Og Kristenheden i Dag! Deus
Barmhjertighedsanftaltet og Barm
hjertighedsgerninger et jo Legio;
selv vort lille Samfund hat to
Btmehjem og et Tilflugtssted for
Bryftiyge og gamle·
Lad være, at der finde-s Mennei
sker under kristent Navn, bat-de i
Terke Baute oq andre Siedet, fom
ikke fvater til Nat-setz bei spran
drer ikte det W, at ek de
i referetede Tilfældz san vil det
hjælpe detes Sag.
For svrigt intereserer dct os ikke
starre at fige ret incget om Sociai
listerne. Vi agtcr dem som et an
det politisk Parti — bedømmek dem
efter der-es Mcriter.
Mange of here-s Teorier er godc.
og de vindek jo ogsaa sit-die merk
Ancrkmdelsc Mcd lærlig Interes
se bar vi lagt Masrke til. at dcs ilkc
lasng Kitke og Kristendommcn
for Hasd som tidligcra
Men lcrg elletss Mast-le til, at
det cr meget lottore for et Parti at
teotetisere og kritifem end dei er
at praktilere
Tot Porti. der er ved Magten i
et Land og praktisetcr. det faar
altid et Slasng cftcsr Tig, og dct
skuldc vccrc underligt, lwis Socias
lismvn nagen Sind-e lommer til
Magten, om den ikke kommcr til at
lide under dct samme, fom andre
Partier lider under.
Mcn vi vil glædc us over et
livert lillc Bidtag til at lsfte Vet
dcn, til at bøjne Moralen, hvor dest
lau kommer fra.
Sluttelia dette Spskgsmaal: Er
det wulng at nagen i vor Tid oa
under vore Omstcrndighedct kan
bit-ode, at ban ikke skylder Krisis-n
dommen sine moralsle Brandes-?
eller sin Tilskyndellc til at sm
BarmhjertigbedP
M
En Sommktaftcn paa
Verandan.
Anh, last mig, du stille Ästen
At blioe stille i Eind,
Anh, tal du til mig om zreocn
Lg bring den i Hjcktet ind.
Last mig, du dünkende Etjcsrne,
A: lose, sont du del got,
Ja, skinne klakt vjl jcg gerne,
O, last mig de: nu sum spr.
Mit Hier-te er fuldt as Længsel
Til dig, og kætcftc Gad,
Jeg lasnges nu i min Trwngfel—
Hos dig at saa grade nd,
O lad mig nu til dig komme
Og blive bennadet igen.
Al Verdcns Glckder ck tumme
Dc san ikle fylde min chrL
Hos dig er der Fred og Gut-da
Hos« dig soar mit Hjerte No,
O, knyt nu igen den Ausde,
Og styrk nu min svoge Tro.
Jeg lasnges vp til din Himmel.
At hsre de helliges Sang,
Hsjt over Stier-armes Vtimmel
At leve for evig enge-Ich
Da sial ej ikke mere jeg trykch
As Sorgen og Benwd lvm her;
Af Hetligheden henrykkes
Nin Sie-L thi min Fresser et der:
Can, sum mig hat elstet og favnet
HvethMs fkg hat fslt mig fotladt
Hatt stillede Sukket og Savnet
Qg blev min dytefle SM.
Hvok kunde feg dig forglemme
Min Jesus, min trosaste Ben.
Hak- Tak, at jeg htkte dinStemme
Som kaldet saa kætligt igm
Tat kecke Gerte for Stunden,
Dufsrtemigudidetfri,
Jgen et mit Hin-te for-banden
Miit kæte erlser mcd dlg.
MtQ c bit-. J.
Hatndens Brug.
Man taler om Haandvasrk: virke
eller arbejde med Haandem tiean
sit Livcsophold ved Haandms Kuqu
Dg selo om nu viftnot dkt simpchj
haatde Akbejde ikke pgenlig falderH
ind under Amte-bist Kunst, faa blisl
ver det dog alligevcc en Kunst, ellet«
man kan sige, Kunsten derved be
staar i, netop vedblivcnde at udforc
det.
Hsjke Haaud hat fkq Akitdg Tid
spillet den mest fremtagende Rol
ler ved næsten alt muligt Arbejde
Og bog burde man fra sin til-liq
fte Aldet vcknne fig til at brugc
venstre Haanden mete, end Tilfæls
det et· Ovor ofte findet man sig
ikke besteht i Tilfældeh hvor man
siget: Dei er mig ille rigtiq for
Haanden her· Man kommer ingen
Beque, fordi man ved«den akavede
Stillinq og vmstre Haands For
ftmmelfe staat hakvt hiælvelss over
for Opqaveu.
Nu er der ganske vist dem, der
vilmene,atdeu,detstræbereftet
lige Flusse-heb for beaae W
aldtkq vll W nagst Mai
mednosescfdeut Mdetsitms
mer ich- Cm W san au
Stab i en given Stilling, cllet erT
tersom det var dem bebst ,,ForHaan-j«
den«.
Tor gaar Bestrasbclsek gemiem
nmuqe Lande for at hckve venstre
söautids Virkfomhed. Men der er
langt frem entmu. Vlandt engelsli
tatendc Falk wem-s det, at 97 of
tun-n 100 cndnu splgcr den gængle
Euleltmctodc Og morrkcligt nol
» det ikke Metmefkcne alone, der
Mit brugcr høire Oaand. J Lon
don-J zoologiske Hans bar man kon
iutcsnm at de flcsie Aer tagt-r de
rcijs Fodk mrd shpjre Hoand, og de
slisftc Baden-irr lichlaa med haer
Fad. Ja, sclv Slnngeplanten si
chs fortrinsvis at bmpnde sine Spi
mlck til kisjren fFra venftre til
Mike skruer vi en Proptrcrkker i.
gcmr binanden forbi paa Besen,
dreier vore Lommcsure op. Fra
visnftrc til haft-c striver og lasset vi
do moderne Spross. Gomlcy er
sarnc Søfolk vcndrr attei- tillmge iil
Hunnen, hvis Skibcts forste frivil
liac Bcvasgclls ile var fra ven
stre til hijæ
; Med alt dctte mcsncs der dog, at
Jvmftre Haands Ligcftillctbrd kun er
Fcn qleml Kunst. Vrimitive Foll
Morde aldeles innen Fokllcl Paa
Dasndcrne De tidliafte Kriasteds
Jsknbcsr. Lallen Økscn Slnnger, Vu
?cr. Bill-, vifer tydeligt at de be
Itjenfcs uden Fotllel af bpgge Hern
der. Te asldfte wanvtifkc og bahn
lonilke Villeder i Zion vilcr lige
tmvviqt Profiler of begae Slaas.
Lm de gacnle Skyttcr ved man,
m beuge Hcknders liaeliac Vrng
var paabndt. Manne Histokilcke
ri! endog mene, at de avldfte He
llsrnsrcs fort-ital vensttc Hat-nd frem
’s.-» tmer Notdamrrikas India
inms var i Stand til at bkuqe bea
Jac »Hm-der med femme Firrdiglsctx
itssxil den hvide Monds Redjlabcr
lærtc dem at bljvc .,eeniidigv«.
»Mei( felv nn til Tag-S fkal dck blandt
Its-de Rifselsiyttet finde-s mange,
sdct findet lige faa godt og gerne
Hm venstrc fom fka hafte- Ekuldcr.
Ajrilaforflcsren Stanlcn vcd at for
ttrllc om indspdtc Stummen der
flittigt indsvede bkgge Oasndets
Brug, at de flie, lwiik de sinlde mi
fte en Haand, fluldcs staa holt hinst
pelsse.
Zorn alletcde nasvnt kcm lnsr on
der hemmt-les Bevægcllcr. der nam
ud paa at lade venitrc Haand kim
me til sin Net. J Japan skal dct
saalcdes væte vaabndt, at llndrrs
visning meddcles,i vcnstrc Haands
Vrug baadc i de osfcntligc Stolen
i Hast oa Mande- Flcte Etcdcr i
England og Amerika lægacst man i
bsjcre Skolar Vergl paa at ovnaa
Fckkdiqbcd i at knnne tmnc on stri
ve med sin nennt-L Qg de mange,
der ek hcnvift til stadigt Vkug as
Nie, Slovl og Spadc, vil finde
at detlom de er i Stand til at spin
ge om og skifte -Fremhaand, vil
Arbejdset ikle faldeL dem start merk
end halvt faa ansirængknda
Lindug Vtmmx de traut-de Hokus
der finde-: ist« rnige Inn-ruft Nr
Dogge Hund«-ri- 1JJUlIgc llddutnu«15«
Trennung LIMan var sanlodcii m
dcgcjfxrct Luna-thust of Tulmundx
systemct dfmn man vol san tulde
both og lmn lud sinc Vorn under
vifc tcl dem Zurmaat Zwan
Maud as Jcsrgcu anjrns Treu
kling, Keisorjndcn .:s Russland, Mein-g
ertg V» m. fl» udmcrkkcr fig alle
ued den«-I Tugtiqkzed i Brust-n as
venstte Hamm.
Menge oil krick-, at staakdcfægts
ning lange but Wsrct onfct fom en
of de sundche Logomsøvclscn der
tmde Mcn der maa man jo,
not-weite ogsaa her at bkuge beg
ge Hirn-der for bot Tilfwlde, at
bsjke Arm elle Haand blco niman
dygtig. Det er ikke med Fasgtning
som med Boxning. Dame jun-ich
ovcranstrwnger Hjcrtcts Musik-L
medens hin stytkcr og udvikler dem.
—- Het i Landet blev engang en
Klager af Retten tilkendt 818,000
i Scadeserstatning for Tal-et as
venstte Hemd. Det interesse-nieste
Bwis for Tohaandssystemets For
tmsselighed ligger doq i de Just
lagelfer. kyndige Wand hat qjort
hos tilbageftaqende M og Ria
ter i det hete. Dei dybe Befiel
fothold mellem Hat-nd og Hier-ne
Ferkendes intet Sied- tydeligeke end
Was ivaqsindede Birn. In lav Jn
itelliqens ledsages stedfe as ufulds
komment Gerad-Innre over Bamber
Ie. Dei idiottste Om- Mdet
staat Wer i UW. Tom
melsiuqereu miser ils iud mod
Maul-O es Naht-ne er katec
W Um vq sitt-« des ab
Iotuh Wer Wer Meine
W M ftq Mdleddeb
osWhathqumt
wissetmeis
WWIIII M
mellem Villiens Sæde, det viduns
detlige Netvesktim fein Hier-ten
nu engang er, og de wende Dienen
der navnlig udfsrer Villiens Bud.
Ja dnbere man overvejer, hvor
vidundekligt et Redikab den mennes
ilelige Haand er, »des- meke man
forundres man««. Det, der egenlig
konstituerer Haandem iiger Euvier,
er Evnen til at lade Tommelsingei
ten stilles imod de svrige Fingre,
hvorved Nedikabet et i Stand til ad
atibe iat vaa det mindite saa del
iam del fiel-sie " Man taler am
wende mrnndflillinget bog Hann
den. Jndlladen vendt nedad kaldes
»pranntion" og er den naturliae
Stilling. Vendt opad kaldeg det
.,iupetnation«, en Bevasgelie, der
fuldelig kun kan udisreis bos Men
neiket, idet de Dur-, der ligner Men
nesket meit fattes en inldt udviklets
Ziwinntormuilel Tet it nimmt-i
liat at vende Jndfladen ovad lied
der dei. Men det er jo Tiggernesi
Haanditillimx der vel san for liatn
er lslevm den anden Natur-.
Neule law-de bar ment as den.
nimmeikeliq Haands Figur at kun
ne draqe Elutninget am Rat-alte
ren. La iilkert er, at den flittiges
eg den lade-I Haand viser iin egen
tndeliqe Karalteriftil.
Man hat spat at angive fysiulos
giike Grunde for den alniindelige
Hsjkebaandetlxed at faaledes der
fkulde finde-J et tigeke Blodtillsb i
haice Del af Legemet :eller at Fo
steret i Moder-Hin formedelft dets
Stilling, slnlde finde rigeligere Nas
king for dsire end venitre Side:
eller at Leaemets Ligevasgtspunkt
stulde ligge ikke i Midten. men der
imod lidt til heite, o. f. v. — Men
alle flige Gisninner bliver til insi
tet, naar man erindrer. at doin il-;
le Formldtene iaa efter med Verne-;
ne, vilde iandiynliavis 50 Procent?
li Stedet far, som Tilfceldet nu ed
omkking 10 Procent) raste leit
i)aandet. Her i Amerika fes Bir
nene sam belendt ikke saa nsje »von
Fingrene« fam f. Els. i part Fee
dteland, book det ja anlaas fom et
ubetinixet Minus at væte kejts
liaaiidet, laa mangen en Puck Unnat
te have dygtigt med M« ist det
Esildt natnrligt at beuge den htjte
til at fleive med, sige Goddag, pud
ie Nase, etc. Her er det ikke iaa
iiceldent. man set Falk, der sttivet
findende med venitre Haand Og
ipemer man am Grunde-m ivakes
der-, at iaadan faldt det mest natur
liat. Men de holder Pavitet i en
widiig tkekvart Stillina, mens de
striver.
Reatismc og Mystik.
Naar man faar sat i de sidsnsT
Aars Juli-haftet- og en hcl Del af«
den modernc krislelige Eis-klimm
nIr, vltvcr man slaaet af, hvor me
get der graves op i den middelals
derlige Mystits mere eller mindre
tcndtc Stille-lieu At en danst Zor
satusk sum Joh. sorgener jasrllg
cr soklcdt den«-l og oftc mcd Ina
lcrifk Sksnhcd for-staat at stein
snlle diese Mænd og sit-indem hasns
get jo samtnen med hans krim
ligc Ansknelse sont Latele Man
andrer iig icse fcm meget detovch
grebet, iom han cr, uf Abstande-t
Myftikkem og den fatolste Autori
tet. Men ogfaa inden for den dan
fke proteftantisse Kirke er dtzt paa
Mode at koste en Glorie over My
stiktens Mcend og Minder-. Jeg
hat da forssgt at ipsrge mig ielv
om Grunden til bette, og det Re
sultat —- riqtigt ellet forkekt —
sont jeg er komme-i til, vil jeg her
fortelig items-re.
Ton fkunsic Nealjsmc Log jo
haardt fat Paa Jdealistekne oq has
os var det jo fasrlig Geokg Bran
des, fom brniynslsäs seit-do nd. Don
Kovending, iom spat-es i danst Lit
teratuk, hat han Hovedskylden for,
om end Jdealisternes Svasven i Luf
ten for en Del et medfkyldig. Ti
den bccv altsaa tealistifk I: vix-Ic
lighedsspgende At Nealifterne,
Brandes Disciple, ikke blcv flet faa
vix-selig siildrende Sandheden, af
givet Præften i Schandorphs
»Uden Mit-wankt« et flaaende Br
vis for; men det ital ieg ikke her
Homme ind paa. Man Osgte Birke
ligbedcsn, og man stildrede den met-e
eller mindre riqtixL J en saodan Tid
blev der faate lidt Rum for My
stitken, men Mennestehjcrtet et iu
en underlig Tinq, til en Tid kan
det holdes i Spenden-je, og tun
til en Tib. Dei er godt at være
virkelishedsta M stal vf alle stier
he site-; meu diettet hat Trana
silbetmätisteoqkanikkeundvm
det· holdes denne Treus nebe,
henfalder m I mange Mit-the M
Blaserthed ca en Wommelss
M der m en Ums-let nu
W over for W II det
M.
W losem W
not Beviiet for, at Hjettet bar
Trang til det myftiske; thi Kniets
Gaade eller Myfterium griber endnu
Hiertet og tilfkedsstiller Savnet
hell. Dei cr ikfe de mangc Dog
mek, hvok »tigtigc de faa end tan
verre, der hat gjort et Syndcthjvks
te glad, mcn det er den vidundckligH
Sandhcd om Kristi Blods renfench
og kraftgivende Mast, der bat-!
gjort det. Vi sptes med andre
Ord tilbagc til det nmstifke.
Vevidftheden om Ttmmen til dct
mostiste og da ganste scrrlig i en
Tib, hvor Nealisme er fat pas
Progrmmnet ssrst og fidft, iodfaa
disse, som heutede de fromme mys
fttske Skikkelfer op as Middclaldci
rvns Muld og anbmgte dem i Da
qcns Solskin· Mcn da hasndte det
ogfaa tidt, at der blcv for lidt
Realismc i Tcgningrn, Zkitsen sit
ofte more Lighcd mcd en from Le
geudc end med Mcnneskcr, der hav
dc Adams Kød og Klasder paa.
Tette kan soa have sin Grund i.
at stimmte-, hvoraf der Mes, var
fernem-. Tot sctc afhasnger jo for
en ftor Dcl as de Øjnc, iom scr, og
dct lmrte of Orts-ne Monat et Klo
ster, hvot en saadan from IMM
se bar lcvct, hat forstaact at flim
Mont af Historie-m og tidt blcv
der fmurt tykt paa. Naar faa rmss
liftiske Videnskabsmcmd skuldc for
spge at steer mellem Skal oa Kor
ne, da blev Bat-net tidt fmidt nd
mcd Vodskevandct.
. . I
Hositnaendc vil man finde en
Stildrina of Jacoponc ska Todi as
den foramicwnic Forfaticr Joh.
Jsmenfrn.
E. S. Rosriibcska.
Juki-pour da Todi
J Jan-i 1906 vor dct scks Omi
drede Anr, sidisn Dante-: fiore »or
gcrngcr fom italiensk Digicr og
Franks of Asfisis storcs Eftcrfølgek
paa Bodens Vej Jacoponc af Todi
dsde. Tctte seks Hundrede Aars
Jubilceum hat givet Anlcdning til
Fromkonistcn af flcrc Stkiftck om
Jacopone, baade i og udrnfor Jiai
lien. J selve Jubelaorot udgav
et Mcdlcm af Todis Geistlighed,
Ærkedegn Picto Alvi. en Vog om
den Hostie-hebe Aar-et eitct udkom
Professor Biordo Btugnolis Strift
i. Bruder zakoponc fta Todi og det
ifranciskansse Hcltcdiqt«.
Et Heltcdiqt talet Professor
Vtugnoli oin —- og derived menct
ilicm io the den franciskanske Be
spat-gelic- dcn, der to Hund«-de Aar
iigcsnncsm var Eiirlcn i Italiens re
Rai-se Liv. Ei Hcltcdigt ille sitt-— «
net, mcn lenkt, —- et Epos om de»
Kakiker- Mcnnessoiiælcn tummcr,J
oq om de Hsjderz bvortil den kan!
stigc, nqar den spottet Livet ind paa
at virieligiiste et Ideal.
J dette gcnnem to Aarbundrcdek
fortiatie Kvad om MandssMod oa
MenneskcsAdcl or Sange-u om Ja
copone fta Todi ikke en af de kin
geste — san ficrn og scrk den end
can lydc i en Tid, der bar ver-must
iig til at Ieve udvn et Mit mod
Tinderne . . . .
l Jblnndt de Tun-, sum en unm
urenant Aefisidltnmmmnd tillmdisr
den Rremnnsdih on sont lockende Ein
NI olsflonpdv i »Oui« Enlmsio«,··
Vtsftibnle, er onlkm lldflnmen til
Todi -—— Z« Franks from on til
buan luan im ilkc lntslrr fojl :«i
nelmn adssillims andre kunan itali
enske Vner kon Todi nemlin ikkis
sum-J Ur. Jernbmun den likmer i m:
Miso-J of llmbrim lmn man Mel
lmr snndet det nedvendiaf at nen
nmnssnsre nka Spor. Først i de
nilisrssdsns Aar er en Jernbmus fm
Perugia dcrned bleven vnabmnndt.·
Mark-litten til Todi toaer det me
fto m« on Romsiddnq Vefen er den
san-me sotn til Montefalco —- man
konnner nennem Connakn og Be
vagna og san i sidltncrvnte By lade
sig det Sted forevise, hvot den hec
liqks Franc efter Sagnet ital have
vrasdjket for Fuglenr.
Todi, der liqger paa Tom-en af
on Klippe og nu er en lille By paa
fern Tusind Sieeley hat-de i det
trettende Ausbund-rede mindft tnvc
Tusind Jndhyggere Dei vor en
lille Fristat ligesom Perugia og
Asslsi. on en af dens ledende Mit-nd
var Naturen Benedetto di Simo.
Jukilter spillede over-alt en ftor
Rolle i Slutningen af Middelaldes
rea, var velhavende og indflndellesi
kiqe Personen Ser Benedetto var
of adelig Familie, ejede Gode
Specier ndeniok M dg in
denfot Student Mute et lmukt
Has, Was-the Mc W fra det
gmnle M M m Modi. der
sollst-s «Lq M·. Her bcev Ja
eopo »U- W tw, to Tat
elf-t- « Im We Its-II bat-de
luset sitt-Win- l cytten ved sor
M
Mille-Wim
UseWodlslmoen
M,
W Wut-. Deut syst-W
bog Me, at Byen med siot M «
og Ptagt modtog Pavc Gregor IX
under hans sidste Opbold i Um
bkien —- Jacopo var den Gang am
trent ottc Aar gammcl ug num her
have modtaget sit førfge Jndtryk
as den verdgligc ngt ag Rost.
sum siden blev ham san car. En
engelsk, maastc for fantasifuld Foc
fatter i »Das-rieth rcvjew« CJair.
1910) vil, at Jacopo ollckedc som
IDkeng i Todi fkal have gjort sin
fcnete Ficnde Bonifacius den Dis.
tendez Bekendtstah Bencdetti dei
Gaetani. som den fcneke Pove lied,
var fde 1228 i Aue-and havde
Slwgtninge i Todi og gik en fort
Tid i Stole der.
Efter at have lwrt alt, man kun
de slcrre i Ton, drog Jacopo dei
Venedetti til Bologna, nasst Paris
Tidens bersmteftc LIMIko Kun
tnve Aar gammcl blen tmn Tr.
juris; famtidin vix-de lmn ikke blot
Teulogicm men ogsaa Littcmtuten
fin Opnmsrkfoinbkd; ifær tsr man
ontage, at hcm er blrsvcn paavirket
af Vologncspkdigtercn Guido Gui
nicelli. hvis Sange Dante kaldek
»de fsde Mai-, soni til bang Ære
skal lcvc, mens den imc Sptogktmft
klingcr." (,,Skætsildo11'«. XXIV,
112—113). Guinicelli var otthlar
asldre end Jarovo· Da sammt-n
dyrkede de Tatbadukeknks Kunst
J øvrigt inne-J den imm- Lottor
at have fett et lustigt Liv i den
aladc Studente-Ihn - — sua lrsitigh
at hans Fader til sidft mmntc lal
dc ham list-nd J Todi kaitcdc Jako
po sig nied Jvcsr over Arimjdetx
ja, for at bade drt Staat-, lmn
imvdis tilføicst Familien-Z Fern-ni
vcsd iinc Vidtiøftigiivdrr gav tmn iig
ondog af mcd Acmkrlnetc-Wirksam
brsd. Eiter iin Inder-? Tod qiitode
tmn sich limin 10 Aar akunmcl
HAVE on» Vrudtsn mr en ist-sit
nng Pigc af en of Vyens tincite
Familien Giovanna di Bernardino
di Gttidone. Scr Bernardino var
Whibclliner liqeiom Jacopo, oq
Pattict fault-des i alle Henieendct
liae.
Tctte bindrcde ikkc. at disk i Ka
mkter og Ovcrbevisnimi var en
dyb Forskol paa de to Æqwiasllcr.
Tot var i de Aar, da den forth Tod
ais ben over Ver-den« oa Italiens
Laiideveje vtimlcdc af bodfaskdige,
som, inngende Sadmer i Falleser
qct tde faakaldte Lauber dkog fm
Etad til Stad og prcedikedc Omveni
delik. Monna Vatma di Jacopo
Mund-etc fom vistnok lænait vat
groben of den ftamiskkmftc Brock
qclie, lisrte de vandrende Lasska
dikantet og ftlte fiq dkeven til at
gsre Bod for sin Monds Urctiæts
diabedety Jacapo tilstod iclv sent-ke,
at lian iiær hat-be vætet baakd imod
zde fattige og med itsrite Ubatms
ibiertiqbed inddtevet fine Augen-rn
zter bot bem
Zaa spasndte da hans ungc Hu
imi den grovc Vodsskjokte um sit
Leqeme og sum-rede en Jcrnlcknke
fast om fin Midie.
Hmuncu unt, litscsrlsdri sucuuo
.-u..i.«;cms dct List-r, lmn U..—.·.1c sur
hin-, er MIN. AND en ji«-r Fest
i Todi fud alle Vorn-.- juriiomstc
Dann-r pai! m Efctade Nr ul ic til
Ztrnnlisndc nj Huld og Perlen stin
nondr of Ali-il og Zilcc sub .’»«i..»ws
unzu- dfmstru midt kblundt Osan
Muts et lmrkcgs en fmsgtclig Fragen
« Tridumsn smktods fummm, ug
under Biwltrr oq Planken clandt
sanredc oq dødcy drum-J Munna
anm srem. Hun var mimu 1 Live.
ou Jucopo bar thude i siuc Arme
til Lassen, lzjolu baut med nt san
dcsrslusime do kostbare chrdck for
at finde Saurer Da opdagedc han
under Jostdmntm Hanrfkjortcn og
Bodslasnkcn — oa just sum han
Imde opdcmct dem. faa Vamm stokt
m bistydninqsfnldt pcm bem, smiles
de detpna uendcslig smt og fast-list
—- og dsde i dette Smil . . .
Lang Tid efter var Jaropo fka
For-standest Den Tankzy at blot
han hin Tag hat-de ladet hende bli
vcs bfrmme sra Festen, saa havde
bun mdnu vasket i Live, gjcrde ham
gal. For det var jv as Fotfasngeliqs
bod, ban bavdc tvnnget hende det
hen —- alle stulde se hans fmulle
Huftnh bmndte bendes kostbare
Dragt —- og missmde Ser Jako
po dci VenedrttL . .
Duft-L paa La Piana staat endnu
i Todi og dets Sieh Grev Bengel
li. disk-r gerne den bespgmde es
kake gamle Fresser, fom fotestib
let quopos Find i de Itka Ist
Ug- estek IM. cau- WCI IV
