Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 9, 1913)
Det IcuImende Bogstul Rathaus-l Dust-them Pan Dunst ved Geo. Jul. Sitt. tZlnttet.) »Vig fm mig, Frister!« svarede Prailem idet lmn nied Gru, men dog lækt mødte den gamles Blit. »Saa kom du dog for tilde! Vrndt er din Magi, — nn nd fries jeg af din Haand, —- tlJi Gud Herren staat mig bi!« Han kalte atter fin Haand ud imod Eiter og knab te nied en illinndiqlied ai den dybeste Alver, der uitnods staaelig mengte sia ind i Hier-fernen »Eiker Pierinne- — i Hans Navn, den nidtcrre og dog san barmhjertiae Mist Nimm Han, som i denne min sidite Ztnnd qiner mig Rande til at gere, lwnd jeg i min fuan Missuekning on i mit Hjertes feine Qvide veg tilbage for at msre for syv lange Aar fide-n, —- i Hans Navn lmder im dia: kein nn l)id til min, dg lad din Stnrke Ovliolde mig! Jn, just din Starke, Eiter! L, nien føj den nn stimmen med det Fersen-L sont Gud i sin Noode lmr ierundt mig Vilje til at satte. Tlii den ne arme- dnbt kkasnkede Olding imm- ntin Eint imod of al sin Mant. —- jo, of al tin exien Mngt, da Djasvelen giver beim Eint-ke. Kom, Eiter, koni, — hinslp mig op paa Retterstedet!« Folkettnren var lutter llko oq Forvikriiig. De neekmeftstaaende of de iornennne Herr-er var blevne faa fnldftcendigt overmmplede, ot de lmerten knnde san se eller samch de fattede ikle det, der gik for sin, men de bleo ftaaende tnvie fom Mcend, der oflioldek fig fra at gribe ind, fordi Gnds Finger snnes dein at vorde vitters liq i dem-. Te san Priesteih leenet til Esters Stitlder oq med liendes Arm einseitig lia. qcm lien til Ztniots tet og stige ov nd Team-m —- og Barnets lille Haand boldt bem faftknnget ind i flu. Roger Cliillingwortli fulgte often iom den, der var san nøje knyttet til dettc Sondeiis og Smertens Zorneipil at ljan vel tnrde g re Krav paa at voere med til det sidste. Han iaftede et markt, ondt But nen paa sur-reiten og lande: »Nichts du saa end liavde spat lyen i den liele vide Verden, —- aldriq ltulde du dog have fnndet saa lønligt et StinL —- om det var vaa Finldeness Tini-er ellet det var i den dabeer Grube, —- aldrig et Sted bavde du inndet, lwor du ilie alliaevel var mit sikre Ratte, ——— imdtagen bet, vaa dette ene Stummen-Z Sied« »Lovet vckte da Herren min Gud, som fette mig hidop!" svarede Brit-sten Dog stialv det iaennem dani: ban forføgte at lmis le, men der tom et Udtryt af Utnmbed i band Eine, da han vendte lig til Estet og lwistede til hende: »Er det alligevel ikke bedte nu paa denne Monde, end am vor Lyktedcem var bleven til Vieleligl1ed, — den, vi drsmte lammen om derude i Skoven?« Det bslgede og druer i Elter, laa hun nwppe kun de satte lia. »Jeg ved itte re," fvarede bun: »ein det et bedre nu —- nej——jo—jel paa denne Maade er det langt, langt det bedfte, — men, — faa maa ei have Lon, lille Betyl og jeg, til at de lammen med dig." »Du og Vetan Jer lie efter Gnds Vilie, og han et laare rig paa Mistimdhed,« lagde Brit-sten. »Men det bot lig for mig nu at eftertomme lians Belaling, den Gan hat qiort vitterlig for mine -Øjne. Tdi jeg maa ds « Eiter, —- jeg tat ilte tsve lasngete med at tage min kam paa mig.« Gan lcrnede sig tungt til Eiter-, tog den lille Piges Daand i lin, ag laaledes henvendte han lig til den blie velvile Øvrighed, til sine Pia-siebtede de bøjvasrdige certens Time-re til Folteltaken, dek var dybt hjektes stehen, betagen paa en Gang af Jorfeetdelfe og af indetlig Medynt, — det var, fom om den famam, at nu itulde det aabenbates, der havde været et Mennestes hiertes laatelte Lendanh luld al Sand, men oglaa af Unser da Ve Det var midt paa Tagen, Seien var endnn hsjt pag Himlen og belyite llart og flatpt den unge Prassis Stillelse, —- lam han stod detoppe; madigt havdeihan lsndertevet alle de Baand, der bandt ham til Jotden og jordilk Lotte, — nu lagde han lin Sag frem for den retfckrdige Gude Domftol og betendte ulttemtet lin Beide· Don-J Rost lød rnngendc ud over dein, lnkrdtg on hsjtkdelinz —- dug kende i den hin dikrende Unders tone, der var lmsn men. ret sont dnlute der sig dulden nedc Wo Wunden as lmnsfs Ein-l en bitter-, fortvivlet Hutten. on brum- ftnndmn ou for at naa frem og nd løses i Grund. ’ Mnsnd og Flvinder ber, Londsmcrnd pna Ny ».8 England-:- Jord,« —- saaledes tog han til Orde, «nkig hat J lmft Inst-, tnig bar J Inldt from og nlnsfknittet nf Werde-m —— se tnig nu sont den, jeg virkelin er, — as alle Zundeke er jeg den ftørfte Nu endelin staat jeg her von dette Jed, hvor jcg for fnv Aar siden bnrde lia ve jndtaget tnin Plodsx —- ja, netdp ber, her ved Ziden af denne münde, ljviss Arm holder Inig oppe nn i ntin Kroftløehed tbi nden bende nmntte jeg nsfeliqen iegne og dølge mit Ansigt i Støvet Se det litende Vonftav pan Esset-Z Amst, --— alle bar J rwddedes derived! thor lnm end vandkcd’, lwor hnn end tnede hen for at finde Hvile, bnn som faa fvarligen blev lautet og tnnget, — overalt, lmr dets stumle Glød kostet sit nruelige Skwr ontkring hendex Inen midt iblandt jer stod en andert, der ogfaa bar Briendetnwkket, — for iin Synd og til sin Skam —- men over ham brsd J itke Staden!« Da Præsten var kommen faa vldt i sin Betendelse, giorde -Udmattelfen ellek vel snakere en Hierteivækkelse stq san stinkt gældende, at det et Øjeblik iaa nd til, at han maatte tage Reiten af lln Qemmelighed med sig i Ort-den« Men med en voldlom Kraftansttængelse toa han sig samtnen, traadte alone et Skridt fkem foran Eiter og Bat-net og vedbketn -M W betet jeql Guds Øje bar stuet det, Hans Engle peqek dagltgt med Sorg dem-a Da Satan ved Beste-d dermed, —- ldelig gnider han paa det med sin gloende Finger. Men ieq hat falsteliqen dulqt det for edet, medens jeg vandrede om iblandt jet: og J monne Mie, at leg var bebt-bei i standen, fordi mit Gerte var rent vq led ilde i denue jordtike Jam mttdul Nu i min Dmstund staat jeq for let lom den isq vix-tells ek. Jeq siser edu, at Oster- Monstran Iaa qkufuldt det end er, —- det et doq Inn en Was qdchfomerbmndtthltswfn holen-W ieso stand-aus« der und M rjde Flammen-sk G Sau se ikkun hetl Se her et Vidnesbyrd am, at Her ren vor Gud hat sin egen Bei, men glemmer aldtig nidkætt at gaa i Rette med Syndere.« Og med et heftigt Tag rev hau sin Prwstekjale op og blottede sit Bryst. Da kam det lucnde Tegn for Tagen ag blev syn lig for alt Falter Folkeskaren ftod slagen af Rædsel ag ftirrede med stive Oer paa dette paa een Gang gru sulde og vidunderlige Jaertegn. Over Prcestens Anfigt gled et Udtryk af Lylle, fordi ljan havde vundet Sejr i sin dyrech Rad, — men det varede tun et eneste kort Nu, saa fegnede han am paa Slafottet. Eiter lsftede ham halvt op og lagde hans Haved ind til fin Barm. Roger Chillingworth sank ned paa fine Kno: ved Siden as Preeften, —- der lagde fig et underlig tomt Udtryk over hans Anfigtstræl, fom am alt Liv med et var ve get fra l)am, fordi hans van nu intet Ofsek havde at øve sin Ondflab paa. »Juki undflap du mig dig,« gentog lyan idelig. »Gut) forlade dig, l1vad du bar gjort,« sagde Prces sten; ,,tl)i ogfaa du har syndet faarligeu.« Og han vendte sit bristeudc Blik bart fra den gamle Mond ag lad det lwile paa Eiter og Barnet Et smt kasrtegnende Smil luste i hans Ausigt fam has den der bliver saa inderlig let om Werten Set var weiten-« sont am han nu, da Byrden var vegen fra hern, knnde spøge mildt med Barnet. »Alle Bewan saade ban, ,,kom nu ag kan mig. Den-de i Zlaven vilde du ja ille, — men nn vil du nol, ilke sandt?« Da kusfede Var-net lmm paa Munden, og i det fannne farsvandt detle faslfomme, der havde været over hende, ret sont af en Uaands Sind. chdes frosne Følelseiziliv tøede ap, og de Taaket, der faldt fra ljendes sLjnc ned paa benaes Faders Kind, var et fikkert Pant paa, at hun ikle lcenger vilde vwre fam ,,J-5mael, hvis Haand var intad alle og alles imad ham«, men at hun vilde volle ou on blive en Kvinde med en Kaindes le vende, varme Hierte, der vilde tage fin Andel as Li vets Fryd og Livets Smerte. ,,Ester, nu maa jeg byde dig Farvel,« lagde Pecc ften. . ’ Hun bojede sig over ham og lagde sin Kind til hans: »Skri! vi da iklc nmdes igcn?« hviskede hun. »Skal vi ille vix-re samtnen i al Evigl)cd, —- vi, som bar givet faa der Løsepcnge for l)inandcn, — nl vor Sorg on Knich Nu, da du er san nasr vod Dødcns Port, nn man du grnnt knnne fluch lnmd oss er beskikket evindelig, —- aah, sig mig det, sig Inig det!« ,,Ester, Este-in tcrnk ikke pna dctte,« svarcdc han al vorligt, og hans Stcnnne fkjalv for Gut-. ,.Guds Lov har vi overttaadt og begaaet denne Sond, der nn faa grncligt er vordcn vitterligl Korn ikkun dette i Hut — ch asngftes svarligen; monne dct ikke blive vor Dom, at fordi vi glcmte Gud og blev hinandens Sjwlc til Forargclfe, dersor stal det nldrig opfyldes, sont vi haa bcde paa: hisset at blive sammcnspjede i en hellig Pagt evindelig? Dog Gud alene ital dømmc os, og han er barmbjcrtig. Han bar bevist mig idel Rande, allcrmest deri, at ban hat lagt al denne Smekte paa mig. san har sat dette pinesulde Bkændemærke paa mit Vryst, han hat skikket denne frygtelige, grumme Olding paa min Vej, at min Be intot Lieblik fkulde aflade; og han hat fsrt mig hidop at lidc Skasndsclcns Sejrsdød foran alt Folfet Var jcq blevcn spat-et for mindste Gran af al dennc Ve, da var min Sirt-l fortabt cvindelig. Lo vet være da Herrens Navn! Hans Villie stel Farvcll« Med disfe Ord drog Prassten sit sidfte Aandcdrag. Folleskarcn bavde hidtil holdt fig tun-T og fandt nu in tet bodre Udtrnk for chn Undrcn og Gru« der havdc be togct alles Hirt-ten end en underlig dump, dyster Ovi sten, — en tin-, tung Tom-bong der sont en Tonning brnstc bcsn over den Strandbred, bookfra en Mennefkes sjæl Var ftasvnct ud imod det store, nkendte Land. XX IV. Stutning. Eiter lasngere Tids Forli-U da Fell lmvde sinnst Tid til at samle del-es Tanler ined Hensnn til den nns slildrede Begivenhed, steinlom der slere sorskellige Ve retninger om, lnmd det enentliq Var, sein man bavde vasret Vidne til. Ztørstepnrten erllcrrede, at de paa den stocken Wurst-s Brust, ou pkentet dybt ind i Kødet, lnwde set et litt-usw Mast-ke, nøjagtiqt Masse til Eiter Prinmes Beginn-. Dets Fremloinst der sagte nmn at forklare siq pan sotslelliq Monde. Nogle sogde sur nist, at selv sam nie Dag, da Eiter Urnnne for sei-sie Gang bar sit-Eilend selsmasrteh bavde Hastnr Dinnnesidole naobegnndt en Vodcsøvelse, sum hnn siden da nied den Pinligste Nachg tigbed havde gennemføm on sont bestod i en Selvpinsel as den skimteliqste Art. Andre paastod, at Brcrndes nicvrlet sørst var opsmaet langt seiten-, ou at den qansle Roger Cl)illingniortl), sum var en inwutiq Troldnmnd, havde voldt det ved Hinslp us Trolddom og sorgistiqe Vceds’ker. Men de, sont bedst lendte Priesten og vidste, hvor stærkt og brwndende bang Felelsesliv var, og hvor voldsomt det prasqede siu i band Lege-ne, der levede i hans SjasL —- de tolte lønligt om, at det gruelige Mask te var stnnget as Sainvittlghedens rastløse Brodd, der vitkende indvendig sra Hiertets Lønloinnier, omsidek var naaet til ogsaa i det ndvortes synlige at skemstille dette Vidnesbykd onc Gile Dom. Læseten maa nu selv veelge, bvilken af disse Fortlaringer. der synes ham den rette, til dette Jættegns Forstaaelse Men udas den alvorlige Laste, som paa saa mange Punktes kan draqu as Fortællingen om den ulykkelige Præsts Hier tekvah vil vi llkun understrege denne: Vase sand! Voer cegtel Vier dig selvl Bis dig eckligt og redeligt, som den du et, —- om end like ska din vcrtste Side, saa dog vg saa sra den Side, der beerer Vidnesbnrd om, at du et et syndigt, sit-bellst Menneske. hjsst paafaldende var den Forandring, der skete med den gamle Roger Thllllngworth, san at sige sra det Øseblik, da Postot Dimmesdale var dsd. Al Kraft, al legemliq san vel lom sjælelig Evne syntes paa en Gang at væte veget sta hinn; han lisefrem vlpnedr. steumpede ind, dlev til intet, liqesmn en Mante, der er enllet pp med Rede oq last nd l Sollt-let Dame prandhavdelatdckesinwwikqhedmmdeuuqt mcævacslvtM-Msskstvkkt,—dovs sen qennunlsrt Use M bei Miet, Qual Ilse dont ess- ar an M; » me im W m sann-km wwwmdcmmemmmmaqt leve paa, fordi det ikke mere havde nagen at hcevne sig paa, nu da han ikke havde mere as Djoevelens Gerning at øve her paa Jorden, nu var der for hatn intet andet at gøre end at ,,gaa til sit eget Sted«, der hvor den hører hjennne, der har drcebt Menneskesjaslen i sit eget Bryst. Dog, —- dette hat vi endnu at meddele om Roger Ehillingwortl), at efter den-Es Yød (der fandt Eted, inden Aaret var omme) viste det sig, at han i sit Testamente, hvis Elsekutor var Gnvernør Beuingham og Pastor Wilson, havde skænket sin meget betndelige Fortune-til lille Bernh Eiter Prnnnes Dotter. Saaledes gik det til, at Beryl -—— Troldnngen, Djævlebarnet, som nogle lige indtil da Wardnalket kaldte hende —- blev sin Tids rigeste Pige i den nye VerdensdeL Denne anstwndiglnsd vilde sundsnnligvis have bevirket et nteget Vcesentigt Qmslag i Folks Be tragtning as l)ende; og hvis hun og hendes Moder var blevet boende der, vilde hun tnaaske, nanr hun var ble Ven voisetn have kunnet gifte sig ind i den allerfronunes fte Puritanerslcegt. Men ikke lange efter Lcegens Død forsnandt Kvinden nied det rede Mastle, og Vekyl med hende. J ncange Aar derefter spurgtes ingen silre Ti · dender um dem, ou Historien onI det «luende Bogstav var ved at blioe til et Samt- Dets underlige Magt sont en scrlsom Tryllekune varede dog endnu ved og forlenede StafottetHSkamplads, hvor Præsten drog sit fidste Enk, og Esters lille Hytte ved Strandbredden med en bennmslighedsssnld Gru. Da l)æ11dte det en Eftercttiddag, at noale Bern, sont legede i nogen Afstand derfra, saa en merme sig Hyttens Tør og lnkle sig ind, og Børnene sil Øje paa et lnerndt Bogstav, der flammt-de paa hendess Brust. Ja, Eiter var vendt tilbage og havde atter taget paa sig det Stamme-us Ang, sotn hnn i saa lang en Tid havdc vceret foruden. Men hvor var lille Beran Hvis hun var i Live, maatte hnn voere en voksen Koinde, i Ungdotnmcns aarsriske Lytta Jngen vidste eller fik nogen Binde at vide for sand, om Troldnngens Skmbne var bleven den: sør Tiden at scknkes i en ensom Grav, eller om hendes heftige, bevægede Hierte havde evnet at udvikle fig ncensomt og inderligt, saa at lncn var bleven en lykkelig Huftru og Moder. Men i Nesten af Estexs Levetid kunde man iagttage adskillige Tegn paa, at hun var Genstand for Kasrlighed og Ømhed hos en i et frennned Land. Der kont Breve til hende med Adels vaaben i Seglet —- Inen engelsk var det ikke. J ben des Hutte sandtes Gensmnde til Vekvemmelighed eller Prod, — Genitande, som Eiter sanfte vist aldrig gjorde Brug as, men som vidnede om en, der kærligt havde Omtanke for l)ende, og lom tillige besad Rigdom nok til at lobe saadcnme Sagen Der var ogsaa Nipsgen stande, jmaa Gewande m Pynt, Itønne Monerer am, at hnn bedaredes i trofast Erindring, Ting, sum maatte vasre Frugter as et varmt Hier-les Hengivenhed og fine fmaa Fingres Flid Og en Gang saa’ man Ester travlt i Færd med en Sløjkjole, sont hun ndstyres de med saadanne Viduudere af Guldbrvderier, at det i senere, paa dette Tidspunkt mere maadeholdende, Slcegtled vilde have vakt almindelig Forfcerdelse, hvis noget Born prcesenterede sig i faadan Pragt og Her lighed. Kort sagt, den almindelige Mening gik nd paa, at Beryl levede i bedste Velgaaende sont en lykkes lig Huftm og at hun aldrig glemte sin ensomme, be drøvede Moder, men med største Glcede vilde have haft hende has sig i sit Hjem Men for Eiter Prynne laa der i Lin-England et mere tilfredsstillende, met-e virkelighedsfnldt, derfor landete Liv, oa ventede paa at blive taget op sont en Opgave, — end derovre i det fremmede Land, hvor Veryl havde faaet et Hieni. Thi her havde Efter syndet, her havde hun lidt og sprget, — her vilde hnn nu·øve den sande Bod, — den: at gøke godt for andre. Dersor var hun vendt tjlbage, derfor havde hun atter taget paa sig det Staslmesvangre Tegn, — as egen fri Villie gjorde huu det, —- thi end ikte den ftrengeste Dommer i hin jetnhaarde Tid vilde have paabudt hende det; og aldrig mete forlod det hendes Vr1)st. Men alt som Aarene randt, disfe den atbejdsontme, alvorlige, selvopofrendc Esters egentlige Levis-Aar —- skete der den Forvandling, at det luerøde Bogftav fra at viere et Stammean Tegn til Haanhed og Foragt blev til et alvoksfnldt, gribende Sorgens Vialelåsmærte til hvilket man faa hen med Ækbødiqi hed. Qq for-di Ein-r ilkc søgtc fit met, ikkis lcsvede cl lot arlmjdcde for jin selv, — dcrfor tin-de Folk til hon de i nl dort-S Zum ou Nod on søgtc Rand has licndih — tlsi lnm lmvdcs jo solv lidt svarlimsn ou Vimdc Zeit over fin Ve. Jsiisr Flnindisrne fandt Vejn nd til Eiter-? Hutte-, tl)i der Dur idelin fandenan iblnudt dein, lmis Die-tust led ildc for Kærlithds Skijlkk —— Kasrliqlicd der droq nd paci stindiq Elfkovsz vildrnes Visit- csller dro gcö inmd deu, fom qav iiitist imm: on alle tut-de de da til Einst klagedc den-I bitt-e Knide og rnadspumtc hon dc mn Ocslscliod for .sjisrtisfurg. Ester gav dem Trost on Rand, san vidt hun com-den Og nnvnlig disttis sagde lmn dem, at lnm trocdo for nist dcn Tag sinldcs nok oprindo, Imnr Werden var blevcn inodcn dortiL og Niids Time sloa, —- den Dag, da For ljoldot nusllcm Mond og Kvindc vildcl faa en trykmcrc Grund at bygge paa til arnfidig Lolch fordi Monm skck vildc naa til et landete og mere inderligt Syn paa denne Sim. J sine yngre Dage hade hun gjort sig san hovmodige Tanker om sig selv, at l)u«n var nch vcd at betragtc sig som den Kvinch hvein Gud vildc betro Hvewct som Sandhedsvidne: men bim var mi for lasngst kommt-n til at indfe, at det kunde dog al dtig ske. Forlæmperinde —- hvok det gjaldt noget faa dybt og indisrligt fom Guds fande Villie og Dom an gaaendc Kasrlighed mellem Mund og Kvinde, — der til liefkikkcdcs ikke en Kvinde, der fom bun var be smittet of Sond, tynget af Stam, —- ja, on knnget fvarligen af en Hiertefotg, for hvilkrn der her paa Jordcsn ikkc fandtes Lise. Den Kvlnde, bvem Gud vilde vætdiaes at bruge dertil, maatte være ten og fkcrr, —- ftraalcnde af den Sksnhed, fom ikke blot er as denne Vordem — viis i Trinke, —- .lys i sin trnage Gliede, —- Menneskenes Born ckil Bidnesbyrd um« at med Gudd Kætlighch Viglel blivet den Kærligbed, som rsrer flg i Monds og mindes Vierter til en Lyk kens Kraft, der aldriq fvinder bott. Saaledes ltd Csters Ord, -— og vemodiqt fænkede hun Blillet ned imod det tust-de Bogstav. Mange, manqe sur raubt heu, —- da grov de en Gran pas Mrkeqaarden ved »Konser- Kape «: den btevlagttætoptiteumidmstav,en,foinnum sank-net oq smaka —- meu small-n de to var MEPCMUULJMWUWSMiM Whvilewomsih Kunst-IMMEN ww« -. Jn ven, —- den delte de i Fællig. Alle de andre c stene der omkring var prydede med Adelsskjald og VI masrke, —- ogfaa i denne indhuggede man et Baubo skjold, der eudnu, um end utydeligt, kan skinites. Dei Tausesprog, sum var indristet i den flade Stifetstuk liar en lcvrd Gransker udtydet for mig. Dct samtnen iuttcr sont i en Hovedsum hele denne Fortaslling, — det laster et chodcns Luszvasld ind i den-Z forgtunqt anggerx — tl)i dot, sont brasiichs ind i Hiertet med fvicnde Ve, blinkt til et Lust-is Tegn, der firaaler from gennett Mulmet. Tre Menneskebørn. Af P n n f y. Im Engele efter Qrigiimlens 145de Tusiud ved Billi. Rasch. Første Kapitel. Sumnfolk i forfkcllige Kant. »Wind ika dci Skasrf slot sna fast om ham, Math og iua de Blonde-r til at faldc lidt sirligere: saadaih dkst nur ret, — cr han nu ikte ogsaa den elskcligstr Glut, im Ton iil Taa!« —- og Fru Hastings traadte et Pur Zfridt tilbage for rigtig at nude Synet af hum Han pur nu nirkclig ogsaa en allerkæreste Unge, des Mening var hatt-J Moder flet ika enc om. Men hvils let Bam, der lige er toget op af Badekarret og ifstt dct nudeligstc Dornen-j- ug« hvis brune, langlokkede Haar indrammer et Ansigt med store, li)fende, blas Links og en smilende, rosenrød Mund, og hvis Arme og Von siruttcr og spjcvtter, saa hele Kroppen ryfter as Lin og Masde —- livilket saadant Varn er vcl ikle es Zwillich Oele Huset var i Bevægelse i Anledning af, at den unge Or. Hean L. Haftings, enefte Søn af Hen ry L. Hastings sen. til Hastingslund, havde fpift os. sovct, let og skreget sig gennem hele tre Hundrede as fein oa tredsindstyve Dage og faaledes var naaet til sin emarige zwickde Han var en mcerkelig Dreim, saminc Hean Daimng Han vidfte endnu ikke, at hat-s Fader var Millionær, men han maa sikkert have km nct formode det, thi saa langt tilbage som hans Du kommelsc kunde række, havde hans Ærmer vceret katb tede med regte Kniplinger; Rosentrce, Silke og Eddeti dun lJavde tjent til at skabe ham et bekvemt Leie, sit sørste Tand havde han gnavet igennem over en massiv Guldting, og alle mulige æventyrlige og fast utrolige Opfindelser bragteg, blot de kunde købes for Penge, nd til dct elegante Hastingslund for at hygge om denn vasrdifulde Verdensborger. J Dag straalede han nu i al sin GlansThan havde gjort fin Runde gennem de elegante Saloner og var bleven løftet højt op mod Lostet og favnet og Mqu snart af een, snart af en andcn Onkel. Alle Tant og Kufiner havde kysfet hom, saa hans Kinder lueda og til fidft var han, jublende og hvinende, blen baaret paa sin Faders Skulder ned til Spiseftuen oq pladseret paa Hæderspladfen for Botdenden, og der havde han siddet og pludret og havde klappet med de fmaa Hcknder, hver Gang en Skefuld Syltetøj fandt Vci til hans Mund. Denne hans Adfærd blev dos afbrndt ved forikellige Hvin og Hyl, naar han gjorde et mislykket Ger cftek en Soucefkal eller andre uerholdelige Ting, — thi felv for Hean Hastings var der ncrholdelige Tingl Ak, hvor mange Gange havde hole hans Lyst ikkc værct at faa fat paa den dejlige, gnle Manne-, uden at det dog var lykkedes: ja, W Jld og Lys nnddrog sig endnn bans ivrige Efterstræs heiser-. Men ban tog ika Lan-e of de fejlslagne Fw spa, og endnu sloq on greb ban om sig paa den meft planløse Mande» for netop at faa fat i det, han ikke maatte fan. J Tag var lmn ganfke ligcgyldig for d stoke Sølvbasqen lmorpcm bonI Nnvn on Fildfclsdato var gransten ban vildc megct hellt-re have fat i Foc skasrismaflen At Vinen verlvdv i Glasspneh oq nt html Skanl blev drukfot om og om igcsn, syntcs ham es bnjst linegnldig San: nnsn pludfclig fik han en god Jdib Ajorde ist nurnttst Udfald c-ftm« sin Faders Glas. sprøjtcde Viinsn rnndt mnkring til højre og venftre on knnsto dct finc Krnsml i adfkillige Stykker. Meu han njorde more end det, tlii kmn tog resolut paa en af de sknrpefte Stninper. sknr dervrd en lnna Flænge i sin lillc, bnttede Finger og blev faa skrigende os sprwllcndc lnmrct nd of Stncm mcd dct lillc Hier fnldt af en blandet Folclsc ni Frnnt on Nafoti —- Sas vidt den nnnc End Hastinnss Fødselsdan. J et hngeligt lille Qui-» scmdan noqet sum en lille lmlv Not-dingij fm det lzerfkabeliqc Hastingss kund, var der ngfcm et aarsgommelt Bam, og netop pan sum-ne Tib, sont Oeurn Oastinus flondsomsx blev trnnsiswrteret nd i Vornekmnmeret, palkede Modereu i dette Hjcm fin Ststke stimmen og fkød Tabutettm hvorpaa bun bavde iiddet, ind under Sybordet. Det var Tid for bende at faa puölet fin Dreng, der laa i Gnngcstolen i et stort Treppe-; men ban fov saa fast, at hun ikke nasnnede at vække hom, og saa satte hun sig til at betragte hom. Hnn toa den lille knyttede Haans ntellem sine oq kærtmncde den, medens hun hvifkede »Gud velfigne Dig, min lille Skatl Du taget Dis sandeliq en ordentlig Fødfelsdagslurl Skulde ma tro, Ben, at han virkelig er et Aar i Das-« De side Ord var henvendte til den Herre, der fad i Las-Este len og læste sin Avis. »Hu-r, Ben, vi burde dick-cis have faaet en lille Present til ham i Dag, det et ji dog hans Fødfelsdag.« Fadeten saa op over Avifet og lo godmodigt: ,,Det synes mig bog, han er lovlis ung til at forspge sig i den Branche: mener Du Use ogfaaW »Au, Du store Mand, det er san siet illez III vil blot Unite, at alle han Fsdfelsdaqe maatte M Iollyfe oq heilige; kam hochm. Fa«ek- sc Is- bvor D han er; se, baut Haar er luttet W «