Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 14, 1913)
’,,Yansheren," Ik W— 00 CMCGELSTQ MD FOR M DANSIII kole ! MW ucksfsst us Hut-h Luther-I Paul-his- Evas-. Mai-. seh-Ists Auster-IF Hei-»u- Osmdsg i Ins-r Ps Pkis pr. Aar-ang . For-Upd-« Man-r 81.50. leandost 72 M Was-if liptnliss i For-knei. htilsingsissm HngAslfssssoslnmmäring est-s Itd Fndmczsslios If Riskmg Vil Mode-h halle tdkesssokeu DAXTSA 7»,I’Tll PUBL. HOIJFS Malt Nebr. Alle sich-a- tiJ Mut-let- lnckhosck — Metponcktnrpk Aktion-Dinger o- andre Mlklst — tpndes m den Tischler-w A. M. ANDERSEN Malt-. Nishi-. Unten-d at leir Post offer s- Ast-nnd su- mutet-. Adrprtisink rat-s made kamt-n sspnn Optimum-, l Tllfelde ts. It Bude-r ikke samstags-s III-Immuka Wes man kluge til disk Mligss Postkonkor Skulds stotte- skin Istslpe beklo- msn henvoude sitz Eis »du-keusch Kontor Nuk Los-owns hsnwsndcsr siq ti! Fokk III users-Inst i Blum-U out-ts- for » W bog dssm »Ihr for at san Apis-»Einh ss dpt Ihren-ach bode- rlo alriki mu OIY It de III Avektissemeatet i distr Itck Dsst vi! rkpns si! Impuls-c Matt-c »k- .« .-s.· q. Litisdag Den U. Maj 1913. Ei: Hi« danfk :Icut::nc.idag. Inn-; Chrclxmn .X. Lxxr Ort-error u: m Naturkräqu L"."dl11mrdagc:.1 Ou: 15, Juni kuJ De danka Hutulrttkr er D-: wer , som kcxemckcr Tag-n som Emde til Mmde om 1rc sinke nordifke Katulxlkcr — Tronmng Margrete. Bill-do Absalon cig Kotku Valdenmr. Te ugtcr at lmjxidcslkgs holde Tagen allen-de i Flor Vcd et kalt-US Landsmøde j NOT-tilde Tr. Tlveodor Kochety Professor ved Universjtctct i Vern, Schaden-L der i 1909 ble tilkendt Nobels-rier i Medecin. bar fornylig beiluttet at anvende hele sin Pris, ca. 200,000 Franks, til vasrelfe as et biolo gist Institut ved Universitetet i Bern. Alle Medlemmer of dette Institut Professoren Torenw Medbjælperc og Studenter skal nn de godts af Fondets Stipendier. Desudcn skal bvekt tkedie Aar en .Sum af 3,000 Francs drages fra Reuter-ne as Kapitalen og lcettes til Side til Prisbelsnning as Videns stobelige Arbejder. Minnesotas Guveknjty Eber hatdt, er bestemt paa at samtnen kalde Statens Legislatut til Ets trasession i Esteraaret for at fan vedtaget en Lav, som paabyder, at Staten ved en Kommission sont-o letet offentlise Driftsanlæg, faqsom elektriste StationeD Telefonkompag riet og lignendr. Men hans Plan mtdet alletede nu kraftig Mod sttmd fta Fortetningsmænd, fom viL at Lokalmyndighederne stol kontrolete saadmme Anlæg. Man» er bange for, at en Statstommissiow stal blive miöbtugt as Politikere. Gut-ernsten agtet at site en Reise» til 7zzlsten for at spge Rand angaaens de sin tilsigtede Statgkontwl ; Mcnigbedissakultetest i Norm-N Eom rote Lcrferc Vil mindes, csv tout-de man for noglc Aar siden j Norge on privat Præsteskole fom en! Protest imod Ny-Rationalismens" Jndtrckngen ved Universitetet, oa Fakultetct Vcd denne Jkole kalder man saa Mcnighedsfakultetcst. Dem Fakultet bar kcrmpet haardt for at naa ftem til at faa fine Kandidater anerkendt lige med Kondidaterno fta Universitejet En Tid kwms pedes for en fcklles Eksamenskoms mission, som begge Skolers Stu dentet skulde bestaa Eksamen sor. Dette opnaaedes ikke. Tetimod er der nu givet Menighedsfakultetet femme Eksamensret, fom det ten logisie Fakultet ved Unnversstetet its-det- Kaudidater fra begge Sko cek hat läge Rat til at ssqe Papste kald i Rotqr. « En Professors Udfordring. »Alle Fremfkridt bar Kristendomi me- gjott i 19 Aarhundrede?« Met- Pkof. Gall ved Union Semi nar, New Vors, sotleden »Turde Uhudesndomaikonmenedog ins-d Nov port, Post-Im chi »Zum-C vor politiste Kormptiow vor Industkisystcms Gridsshcd? Tut-de vi præienteke Philadelphia for Faderen i Aftcn og sige: »Der er vor Juvel; her er Produkten as 19 Anthundredes Krifwndom: lckg den ind til dit Hier-tod« » odertil innrer ..The Lutheran": »Zum-. lldserdking get jkkk imer Jndtruk Oa sdct as tre Nrundu Forli ---- den baden-mer Zwrlnspme Wer der ondc, fom find-es i dem, og ikcsk Nur der g ode. Krifxcndomnusn er rtkc merk sallit. fordi Millionen Tom Eurlnsier den« førcr et dank-list Liv, send Kristi Prwdikcsn Var det. sordi faa influcredeis den-af. Plndist — fordi Procenmllet as flctte Mennei skcr Var storre i de føkste fristne Jlarkumdrcde end nu. Maoer Li denfkahcns Molok wrdrcr 5(),000 Vigcr om Staren meu san mag vi »Ist-a Emka at dct er kun en baer Procent nf Lmkdcts Gefähinng lMere end dctte Procenttal medgik i icttwert tidlincrc Jlokbundreda kun var det ika «aa vol kcndt fom nu. Tredie — der var aldria for saa minme kristne Kirker (Mcnigbedcr). fcm gjordc et stille men effektin Arbeädc i Retninq of nandcslia oa moralsk Heinrisp Tasnk vaa den ,krjs«1nc Jndflndclfcn der drbcsder i thillsed —bver Ucce, san stille-. at det Jssiaslden naar AvifcrtIT Voran er ’ikkc ond altiammen. Sodomn hav dcs cen audfrtmtiq Familie — Ncw York, Philodolpbiax Cbimgo Da andre bar mmme Tusindcst W Vott Zamfunds - Aaksmodr. s dem Bladis Nr. 15 skrcv Vor Fenan bl. a.: »Te: turdc han- sm Bctndnmg, um dennc Zug som m frcmchlce vcd Dorc Rats-nieder stul have Wenig bedsdelegatimh sum lndtiL kller Kredsdelcgatiom blco du«-irrt i Bla der »Danfkcken« nu for islarssmpdet zLad Repmsscntantet for bver as Samsundetg otte Kredsc udtale sig i dcnne vigtigc Sag, at alt snskeligt Lys Lan blive kostet over dette vigs tige Punkt, farend en endelig Be stemmelse tages.« Endnu er denne Zormandenz Henstilling ikke taget til Ftlge. Spjrgsmaalet om Forandring of vort Samfundsmsde var allerede fremme for 3 Aar fiden, da Menigs beben i Nemah, Wis., indleverede For-flog om at holde «Samfundg wide« hvett tredie Aar i Stedet for Aarsmsde. Dette Forslag hat dog ikte vuns det start Bifald; den almindelige Stenming itmes at gaa i Rettung las, at vi stal vedblive at have Aaksmsde, det vil fige Sam fundsmsde hvert Aar Men der er en anden Henstilling sum hat vundet sittte Bifaldx faa vidt jeg mindes, blev Tanken ftkft fstt ftem blaudt os of Past. J. Mader i Brush, Colo. Den-te Taufe gam: ud paa at holde,Sam· fundsmsde hvett Aar, wen med Kredsdelegation i Stedet for Me nighedsdelegqtion Der heftet adskillige Ulempet ved den Mond-, hvorpaa vi hidtil hat holdt Stmfundsmsder. uue Prceiter er Hemmt-oc rettigcde, og alle Menighes der, der lisret til Sainfundet, bar Not til at lende hver ern, og er de store, da to Delegater til· Aatsmøs det: og Foritaaelien of denne Not er io da, at der ogsaa folng P l i g t med. Nu Eifer Vor Statistik imid lektid, at vi under Aarsmsdet i Fjot bar-de 125 Priester og stein meberettigede Professorer og 156 Mcnigheder sde med · ved ikko medrcgnet), og til Stede ved Mo de: i Fjor Var 44 Prwster sdc 7, der blev Ordineret medregnet) og Zu Lægdclegater Caf lzville 7 illa san oidt jeg skønnen repkæsenterede Mc— nigliedet j. Altsaa —- medens vi — selv om ingen Meniglied havde sendt met-i end een Delegat —- burde have haft 281 stemmeberettigede i Aaksi medet havde vi kun 80, mellem en Ttediedel og en Fierdebel af Sam fundets stemmeberettigede Medlem mer. Dctte er ikke faa lidt of et Mis forhold De fau, der nieder frem skal faa gsre hele Arbeit-et bæte hele Anlvatet og tim ge Udgiftetne ved at holde Raum-de Naae jeq Wer date, iqa er dei ikke for at belieeide hvers ken de Priester-, der blev cis-M ei heller de Wenighedeh der tmdlod at sende Matt-, seen for at M Der M W paa Ukwwex more i det enkelte« wen f ldd dette vaske not, i hvert Feld for demu Gang. Om vi forandrer System saa vi i Siedet for Menighcdsdclegation zwar over til Kredsdelcgatimh saa er der Sandsynlighcsd sor, at alle, som listige-L baade Lægdclcgai tcr og Præstcr. tin-der frem, og da Oliv-er baadc Llrbcjdet, Ausvarct da Vordern-.- ligcljgt fordclte mellem Krebs-one ja over hole Zamfundet Jeg Fkal her alter meddele nogkc Lplnsåsningetx som jcg indlwntede. da Epøkgsmoalct var ovve for to Aar siden Ton svcnsbluthcsrskc Augustanas Ennode holder Samfundsmødci . tmcrt Aar-. og Ncprcrscsntationcsn vcd dette Mode er en Prwft og en Lass dcslcgat for bvcsr 1500 Kommunikani tcr eller konsirtnetcdc Medlemmer. J Ztcdet sor vors Kredse hat dmnc -Znnode Etat-istensckcncet, som ogsaa holder Mode hvert Aar. oa vrd drttc Mode vcclgcs Reprws fisnmnternc sm Kosnscsrcnccn til En nodcmodet Ist-er of Statskotksekenccrms er alter inddcslt i Here MissionssDii strikten og disfe nominercr eller Eos reflcmr Revrwscntantcr til Inn-g denn-der for Muse-teurem Tenno Lan da vaslge diese ellcr andre. Man regnet i Reglen, at bvert Missionsdistrift bat ca. 1500 Kom nmnikantrr. san ethvcrt Mistionss difttikt von den Monds i Region blivcsr remain-merkst Vaa Eynodci mode-: prd en BUT-it og en Belegm Nivmitc Tisirikter bar en Elags Ltaonisatiom fault-des ogsoa en Kasse-, og as denne Kasse betaleH Delegatrrnes quistck til 031 under Sonsdemsdct 1 « 1 » Im instc ,:!1li-:-sinr!-Emu«dc" folaer et ikkc san lidt icrsflellm Enitun For det iøriie holder den iktc Znnodemødc nden Evert Ei Aar-. Tons Neprwsmtatjvn rcd dctte Mode er en Wurst oa en Amt-ele gat im- hver 2 til 7 LIJleniglwdeL citek sont de er itore til. To dennc Telegation iinidlerttd inntcs at Unsre for stor, Var der al lerede for to Aar fiden Rot-flog stennne om at indskrwnle Relikte fentationcn til en Prcrft on en Lem delegat fot: bvek 10 Menigheder. Lgsaa denne Synodc er inddclt i Statskonferencer ellek Distriltss Minder Tisfe holder Aarsmsde de to Aar-, der faldct tncllem Zynodes m-derne. Her et det ikke Statsfonfetenceki ne eller Diftkiktsfynodetne, der verl ger Delegaterne til Synodemsdet, men det konstitutionsmæsfige Antal Menigheder vælget i Fælleslkab en Pkæst og en Lægdelegat til Sonn demsdet. De lamme Menigbeder op taget lau Kollektet til Dækning as Repræsentantetnes Udgiftet til og under Synodemsdet Disse Oplysninger tun i det mindfte tjene til at fætte nogle Junker angsnende den fokeliggende Sag i Bevwgelfe og maaske tillige væte til lidt Veilcdning ved Udats bejdelfen as et For-flog til Grund-lag for Sagens Behandling vaa Aarss mtdet. Slntteliq den Bemærkning, at lelv om vi tot-andrer Delegationen «l Amsmsdet i den antydede Ret ning, faa kan vi jo faa lige ftote Aarsmjder. idet de, i hvis Næthed Aarsmidet holdes, alligevel san komme lom bellsende og maaste op tages sont raadgivende Medlemmek. Men —- mæks vel —- Delegas tionen bliver ligelig fta hele Samfundet, og den bliver kimelig vig met-e forhandlingsdygs tis. k-; » « - A M. Inder-sen W FEt tPak Bemættningek l I am Zpkogspsrgsmaalet. ) Tor bltsv foklcden» i on Korre spondance hemmt-set at man i »Dan skcsren« tasrsscsde Langhalm von Zvrogspsrgsmaalet. Ja, tænkte vi, om det ikke give-r start i Skæppen at tætske Langhalm, sac- giver det maaske Banne og des uden Øvelfe i at svinge Meilen. Men ellets hat den her-E Bladet ftrte Ordveksel anqaaendeSpsrgss maulet fremkaldt i vor crindring noget, fom en Tysker for nogle Aar siden ved Lejllqhed fortaltr. Talen var om et Par Mand- der var bleven um«-ge oq san ssgte Ret tent cis-tells Den en- tom til en Sees-te- oq for-klarste denne stn Sib- af Sagen »Du hat Reich sag de Sooft-steu. Sau kom Rohm ten til We Sauf-re- de freu famme TM Repkæsentastt GEI nen. Saat-an entmut- snnes det os, det forholder sig med Eprogspjegss 1naalet.«Ten ene bar Net, eg det hat den enden ogsaa men bele Ret teu ligger ikke ma Den enc Ejde euer hosz den ene Port i Zagen. Een Ting kan m viit paastaa »den ntegeu :I.Icodkkgelse: Fette Its-Ergö Imml em Taan eller Engelst tun kun akute-:- lolalt. Det ml Mus: Flere Siedet er der hensigtss nur-Tilgt at holde easa Moder-Huma let megct lcengerc end andre Exeder Eom Regel er Det klom at holde pas Modetsmaalet i eert kjrkelige Arbejde san Terms-n som der ikke ta bes starre Vase-dick derved. tbi det man oldrig glenstnes, at Smqu er et Middel til meaelse as et leere Maul Maolet er Ho vedfagen, lworefter Midlet maa ret te fig. Terneeft kan det med Trngbed lyasvdesii, at det altid er en Rigdmn at kunne slere Spreu og det vilde ecere en Zkam see den i Amerika sodte danfke Ungan fem hat Lei liglxed til at lskieere slere andre Zvrog og lasse klk1siifLLitteratur i andre Ein-eq, cm den ikke lwrte :Vlodersi·1mmlet, in den san lasse den Littetotutz der er sit-ever i» det Lllcsn lth Vcd izfcn Verm num» den Zandbed itidtøntnws, at Zet; er tnn et ljllc Händ-total .1«« vork; TansssAtnetikatthm der naar at saa szllolei ellct CollcsztcssTnnnels fe. Tct stott- Flcrtal der maa najcs tncd PllnmclkolcsTanncHe. cg Tom inacn Anledning Haar til at fntdcsre bverlen Tansk rllck andre Syrinx som de lrrtet Engelsl. dct Flertal skal der oglaa tagte-S Körnfnn til oq da ikkc mindft i rart klrtelige Ar beide. J state Menigheder i By oq vaa Land san det lade sig aste at hol de danfl Stole —- danlle Sondagss skole, Lordagslkalc Fkrikskolcsvets dagsskolc —- men i mindre. sprcdte Meniabedcr et dct ncrstcn en prak tist Umuliabed at faa Bstncsnc gi vet saa megen Undcwisning i DansL at det kan vcdligcboldess i lænaete Tib. Vil man laa ct faas dant Sted begynde l. Eis. Musik mandundekvisnina vaa Tanlk, laa kan bele Tiden drum-s til en Emn le Sprogundervisnina, og Resulta tet blivet weget Max-list Men sont sagt, drt Sporn-Einmal om Tanlk ellgt Engelll maa wim tes lolalt Lan et aodt Resultat naas paa Modcrsmaalet, laa hold fast ved det. Man lad as ile balde poa det til Stadt- tor Unadomtncns aandelige Bel, til Tab lot Guts-L Nige og vor lntbctlke Kitte. Vi anler det lot unyttiat at Hort lætte demn- Tislkuslion her i Bla det —- fotelsbigt, muliat en Gang i FremtidM — --.-.-.—-—— , Nogle Lkd om miin garsoning E .’ P E ·..;. l f Jlnlcdnincix 1:l. ct ?::-I"k rd Konstruan «.r «a1«;u:ix. Es In: nc mier Lurner tiundt Zum un « der-: PtaIur I·(ndtc mig 1 u leI it Ude as ,,Tatmuikf(, um« i holdendc et Zwisc- aI Vrrsezkcr Lic tcol J P. Baqu »F lenlisdnnm ass Epørggimanln un Jcsrfcicnnqsslas rrn«. Tom ruf mdsrktdt til Blndctk of Pastcsr H E Etrmtdfkoo. LIEan Von spumtc nirg, Un jcsg og minch Ztndcntor korch en limnsnde LxIsZ sank-Ue us Forsonjngen som deri, der kom tkl ere ( Prof Bang-I Amsel Mit Evas vaa dettcSvøtgs nmol skal im moc, idet jeg spat-er paa de scm szrgsmaaL som Profv Bang fremfcrtter i sit Stoffe-, som — lad mig tilfsje det —- er optaget fta »Tonsk Kikketidende«, as kwils ket Vlad Pros. Bang i manqe Aar bar vætet Rede-Mr Prof. Bangs Artillel et frem kommen i Anledning af L. P. Larsens Vog »Koriet", Tom var bleven anmeldt i Dunst Kikketis verwe« as Bang med qdstilliqe strapve Udsald mod »von sann ttske Skriftdykteke«, fom han kaldek dem: de Falk, menet Prof» burde indfe Nivwndigheden af at ovgive den ortodokse Fotsouinsslærr. Men dem mer tun rings haab i den Newby It hmt felv hat« qjort dei, de Mk Ul, fiel-kamt af, W Ord »al- fm den fette-Oberbe visniuq, der W mig, sem lig —- at Dei up teitamente ists letter nagen edite tiv Forscmänqslaret««) M im litt W et det at He W Were W I IM M- »so-I m ist is- I slt seh soe, at ins-s III M set VWILIQ KARL Ica- sank da- ssan Ists ; leere for san uomtdistekig Mnej i det ny Testamentex at man tan go re en Zorfastelse af den til Adssils spsswgnmd anmn KrMnM. — Men san ifke Lockbeoiisningen int disr Pros. Bang merk-:- Fot gsk den deL fnn ffulde der vel ssfe just san nort Lked In as sinc, bund han got i de sidst ans-Orte Ord. Vi gaar uu over til Prof. Bann-S 5 Epørgss innnl nnganendc Forspningen. Lg det er anbenbnkt bonI Lkening, at N Wrbwmwmshlgnedä M kned, hvad han kalder »den ortodotsp Forsoningåslære«.« den «objective Forimrinqc LU da rilioi PUN ligheden fige nted al Esersoning, ont end maaske ikke med nl Ferfoningss leere. Er Fersoningen ikke objettiv, san er den neinng intet. —- Vrofek ifke sri ier nt steckte sine Ord en Sinule vnn Eimer-. Don vil nein Hg Nwe,cklare og indelige Orde Hurilbsptdm Bmmnb ning. at det, der er klatt og Ende ünt for den ene, er-1nanske bande anrt og tundeügt for den anden. er bruges fædvantigt sit at us trnkke en Fing ellet QRening: der er knonffe den-, der brnger er til at finde baade Ekag og Illening, den er saadont endn11 nlnnndesigt nnset Her en Iyisbrug, san Vidt sen ved.IVen nu ril Zagen! He ZpskgsmnaL »Im-:- dcst med- klare cg mdeljgr er ! des un Tcitk1tmsntc, at Wind er blisrm iorsonet vcd Krjsmssk Nest« Grases-for BangJ Tillad mia at fremfætte et an dr: Eimtgsinaah ,.Siges det mai klare og Tndclige Ltd i det tm Te-. fmmcsnth at Gud er ikkc blevcni foksonet Vcsd Kristtts?« — Jeg frsasl m- chj Man book tsr Professor» Bang faa nasgtc det? Slal der kla-« rc oa tndelige Ord til at bwvdvz en Laste, saa san man vol ille krwsH vcs mindre as den« der fornkkgtet en! Lake offentligc Mcn Prof Bang nægtcr en Lec re, der er fremiat i det ny Testa mente mcd klare og tydelige Ord: Ee Rom. 5, 10: «Thi detsom vi blivc fotligxe mcd Gud ved bans ans Tod« der vi vare Fjender. da slnllc ei nie-get meet-. ritt-rat vi cskcs Eotligun srclfes vcd bans Lin-« Man lau bange sig i Lkdet »ka l i ntc« Da mens. at det udttykker Nack. der sorcgaar i Mennestrt og Mc i And- Sagcn et den, at vi ncd Kristi Tod er bragt i et an dct Fcrhald til Gud og Gud til La Zagen et, at dette Fothold vlev braat i Stand paa Geht-ihm llaninwd 1900 klar ftt vi blev sødt cq versanlig kunde faa Del i Forligclfm (Fotfoningen). Den san-me Last-e finde vi i 2 Kor. 5,18—21. Idit Erørqsmnnl « ::-)..-:s m i Im Tritt-month m Jesui- isr Norm Trmsfrt i Von ZWEIT .Ik"1««« CPTH Von-It Ort-:- Pross Bang Huldi- bar-c sdicx ! dmike im :I«’(r-gtlee, sna set tot mit scrsatdchqt ud ior osJ alle cum-N scsr Its m Evmknsdt thi den Erz-Oh fes-n Da numr cis, cr den um- Tksd, fun Werken rrsrc Inarpr Uläcr Biman cllcsr LIOdöacnunxxcr rjlxr npgct LULOUUVM cller Vogt-n Engel Inn Erz c-: sm. Eaa er dpr mm Emngcluun merk-. mcn sur-. Umk. frm sordmmmr Dis mäle Mon, Wind Um 11s1«(-t, Inn bar kac Net! Tor scsrtcrlltss : rurt un Testa mentc nusd Ilan m txidclmc er km imm- ..5c-m Mr dar rote -mk der ricm Sxt Oeacsmc ma Tramu form ri. Osdøde Hm sinnt-en, skullc lcvc for Netskkrdigbedcsiu han« Vcsd hris Saat J etc lcmte.« s1. Vet. L, 241 .,Tbi det, Tom mr Lotsen unm ligt, idct den var kraftveløft sor medclft Rohr-L det aiokde Wid, da ban sendte sin cgisn Jan i syndiat Kadg Lignelsc og soc Syndencs Skyld og fordsmte sittsssech Son den i KIdM Mom. 8, By. —- En bvek, som kan lese Grast net-, at det Ord, der er oversat ,,for Son dens Skyld« egcntlig but-de over fættes »Um Syndoffer«· J Zweit Fald er det Septuagintas staamde Udttys for Syndosser. — Der et altfoa en andert, der hat lidt Strassen i vott Sied. »Seit er der da nu inqen Fordtmmelfe Oft-ad for dem. sont et i Kristus Jesus« Mom. s, V. Dei er baade Unti, Meliqi II over of Munde act-deckst sdie Spjtqsmaal »Sage- dei i da ny stammt-, at.W ved fln Adels- ds M hat W si- en Mut-ste somtauwosulcmf neit W smmä IIIWUMMU fees-III — Vstlsh I.s.s. Eis-z sit Liv ist www-m taling Tor mange. ja, for alle, alt fna sor at det stulde komme ogsaa oxis til Gede Mcn dct er riel san-läg »He-Mone ste«, nnm er ener. fordi man hat imod den. LIEckrfeligt not, der er ocl nn eint Tage knapt en Mand. Iudcn at man, naar han et ded, Unter ern, at ban bar gjort sig for thent ved dette og lnnt i sin Fier oa Birken Ton Heere Jesus ital det »von-e nelt anderledes med, ftønt zban selv fanden at han var kommen for »a: tjene«, altfaa vel ogiaa gpre sig fortjent, faa det kunde komme ois til Gede. Og nn Ikal det vcl pasre en Fokfjeneste at bist-, at han ingcn Fortjcneste hat haftl Steinen toter helt andetledcs um den Sag. Ton leerer-: l) at Zaderen for hans Lidclscis og Tod-S Ehle bar give-i bcnn Meiji«-TO et New-n Tom er over alle New-u sFillipn L, 6—-11). So At dette Navn kommet os til Mode paa den Mande, at vi stelses i og Ved det (Ap. G. 4, 12). 31 At Kristns gav fig selv til en Genløijiningäs Vctaling for alle U Tim. L, 6). Es Jlt der er Forlssiinitm i Ari nns Jesusk- (Nom. Z, ZU 5) At denne Fortesninn konnncr alle til Nobe, sont twr Mom. B. 24—25: Es. i. TI. nemlig seelisch-Is at de retfa-tdiggøtes, faar Sonder nes Jsokladelse. Hvilket var det, sont sknlde be visctn Ldss Evorasmanl »Bist-ä- dct i drt ny Teimmcnth at Jrfu Retjckrdithd tilregnez di-? Nejl sProf. BangJ Tct gar mig ikke san lidt ondt nt se, at dct nu er blcven nødvendigt i den lnthckste Kittc at desvare et prrgömaal som deuc. Men jcg skal forspge at holde nnnc Fslclfct bog- mig selv og faa besvake Syst-gis maalct, saa godt og fort, jeg fan. l) For del iststc last-er Striftcn. at Retfastdighed tilrcgncs os at Retsærdiggsrelsen er en lHaud 1ing af Gud og of Gud sont Tom mck, fom retfckrdig og naadigDomi met He Rom. Z, 24—28; 4, 2—-25) 2I For det andet lcrter Striftm at Gud retfærdiggsr hvet den, fom tkok paa dani, som oprejste vor Her re Jesus fra de dsdc, han (dcn Horte chnsz som blev given hen for vore Lvertkckdelfek og opkejst for vor Netiætdiggstelsr. (Nom. is 24-—25). Men at tto set-klares i Striften ded, »a: annamme den overvasttcd Naade og Retfærdighedens Gave Mem Z, 17). 41 Mcn »Retfætdighedens Gavc« et »Ean Retfærdighed«, nemlig Kristi Mem 5, 18) vcd hvilken Liv sens thsærdiggstelle stal komme over alle Mennestet. Mrn nltsam Dei figes i det nn Teimmcnm at Kristi Netfærdighed tilregnes hvet den, fom ttor. Tct et Nishi Retiækdiqhed«, fordi ban hat sorhvæwet den ved sin Lndighed: det et »Guds Retfæri digbcd,« sordi han siænker den« oa deter»1roens Retkærdigi brd«, fordi den modtager den« fin- Z o o rq -:-1nn a l. .,Eigk-: der j dct n:) Zeiten«-nun ut c: retsastdmgarcö euer srcljci scr sein Etnld«.-v :!«’cII«' sPrcw Ums-g - Prck Baqu auer aatscntmrt dot tc Ecr »’ilc1n:-1unmncrct; tm Von til yexor: .,:I«’o,!·, jllc en Gang dette si Hex-« « -— Vi tilchdcr oLi at Uljøjct »Ja. onfna dette sigccs baade mangc Umnge csq paa mangc Monder i del km Icfu111mtto.« chjfcr neu-km er alle-rede gioet ovcnfor. Til »desh nms Bovics blo: diss- Irr-den U Rom 4, LI; Krksmis blcu mvcsn brn for note Lorrtmsdcäfcr oa nun-ist til vor Mtsærdiggstelie. 2,s Nam. Z, 24: Te blive reticrrs diggjorte ufokfkyldt as hans Noadc vod den Foklssning, fom er i Kri sms Jesus· s) Joh. Aabenh 5, 9—10: »Da de fang en ny Sang oq fast-e: Du er vætdig til at tage Bogen vq ov lade dens Sogl, fotdi du er singtet og hat med dit Blod kjbt os til Mud of alle Stammes og Tause maol oq Folk vg Slægter. og du bat gjort os til Konget og Prwster for vor End, vq vi stulle regere over Juden-« — Dette er tun lidt af det smeget, Tom et blwen pl til Del »for- Je fu Skyldf Den, som Inster videke Dplysniuq, kkm se ester i Gästen thd der Wes m »Jer Novu,«, »i Nstus«, oq den vil M tueng der gqat m ten-n »m- Jefu Mk« " It nu» W m d- W Wohls I W und vor We WI II m. W , its-HO burgfke Konkeiflont M IM »Om Guds Ssn«, hvot ver Tieres at .,Ktifms, fand Gud og fandt Mrmwst fsdt af Jomfru Mario, i Zandbcd Pint, kokssfaksteh dsd oI hegnwcn for at fokliue Fadeken mcd os» on være et Osicr illc blot Tor den arvcligc anld, meu ogfaq for alle Lskcsnncstcnes mirligc Zon dt’k,« Art, 2-1: »Q-« Messen«, siqu i Punkt 7: »Ligcleves leerer Iris tcn, at vi kctfærdiggøres for Gud ved Trocn paa Christus-« uaar vi tro, at vorc Smidcr forladcss asi- for Krifti Ekyld.« Enduu ktm disfc Vcnurrknmgen H Naar jcg attcr og attcr bar srciiihasvet Prof. Bangs Nov-: fac lmr dct sin Grund i, at dcttc na lwnburt Or fremspkt sont en Autori ,tcf as dem, fom vil Kristi Forsoning itzt Dir-is Knn for soa vidt interes fcrcr bans Navn mig i dennc For bindrlse ; L- Jm bar knn indladt Inig paa ijsrl-ni11;1s:lc1srctt for san vidt, som disn sr nnnrclmt i de fcm anfsrte ; Zwmssnmnl « J- Fonnmtelfcn of dennc Mida Hkscnmlc Lasns baancr vna drt ttøfcs ne lmmnssn med Mantelan as andre Tristolims on bibcslfke Grundlasrdoms nnd fanlcchfi f. Els. Lasten sont «--’«.n-:i Ord. den belliae Skrist on Land fis-n nmn i nncte Tid Lvrlig ssms ans-n Vian nf for nt bekæmve den m forlmnnc dons Volk-Were Tkrnasst Ekriftens Last-e cm Men ncsskcst Znndcn. Mcnncskelcegtons Ende-X ndksn Willen Forfonninj rt csn llmnliqlnsd Mcn ikke tnindst daancsr Lasten om Rot-sonnigen nsje samtnen nnd Lasten mn Guid, bang Brodes over London, bans Max-Prol scsrcmd non-I nndqtnndelige Naade On Vnrcnlsjcrtigbcd nmd denfaldne Mkmwftcslsmt ——— samt Lasten otn Ninus-. lmns Person, Gerning og Fortspinnen Der er den indcrligfte Sammenbasng nnsllcm den bibelske Lwre om Fotsoninacn og faa de andre antndcde Lasrdvmme, med andre Ord: Bibelens Last-e cr en mensme, og Fornasgtelfe as den paa eet Punkt vil fske til Formg telse paa alle andre. Og stal den bibelfkc Forfoningslæte ornkediges res, faa maa vi have vor Salmes bog! Alterboxp Katckismus oft-, onl redineret, for Mk at fige os felv og vvkt Hierth dnbestc Bang Men det er mig mnuligt nu at give mere end Antydninger af diss se Mc Tini-. Min Ven, som hat forsnlediqet Franks-nisten of disfe Bunaskknins ger, vil, baut-et jeg, gennetn dem have faaet Svak paa det Spsrgsi nun-than fendte mig. Plan-« den 9. Maj, 1918. Krittekingck for Garn til Pella Menisheih Omalstx Liste Nr. 29. Im Mmmbcsden i Denmarh Wis. c. xlsämtmsim . . .. .. . . . .8.3.00 Form Hausen .. .· .. 200 Sand J. slktsdisrscn .. ·. .. .. !.00 Carl E. Jenseit .. ·. !.50 Indem- dsiacsnmsch .. .. .. 50 Elnusr Instanz-sen .. .. .. 200 Hinlph Animus-sen .. .. ?.00 tust-:- :I.Is’nqnsthe Thompscn .. 1.00 Rom Jisnscsn .. .. .. .... 50 H J. Hausen .. .. ...... 100 Mist-nu- (:·. Lorscn .. .· .. 50 Dem-n M. Lotsen .. .. .. .. 2 00 Mrik ;s«’. P. Lukseon .. .. .. 100 Hans- iIMlscn .. .. .. 1.00 Haus Llscn .. .. .. !.00 R. J. ssiaönncciscn .. .. 300 N. V« Haksan .. .. .. l.00 isllrrk Jolmson .. .. .. 400 Aus-Inst Jolmson .. .. . . ·. 1.00 san-s J. Clsristcnscn ...... 2,00 Mels Hausen » .. .. 1.00 Laut-its Christcnscn .. .. .. 1.00 x s. P. Jcnscn .· ........ 1.00 H. P. Christensen ........ 1.00 Pom- Andcrsen . . · » 1.00 N. P. Jenseit .. ........ 50 Wm Nelsen .. .......... 1,00 Peter Eriksen .. .. .. l.00 H. P. Andetsen .......... 1.00 Martin Peter-sen .. .. 1.00 Marthe Hausen .. .. 1.00 Hattvia Johansen .. .. 1.00 Hans Hausen .. .. ...... 2.00 Hart-v Chaos-u .. .. 1.00 Eddie Johasen .. .. .. .. LCV John G. Hausen .. .. LOO Il.J.Buktmau..-.»»« LM c. III-hausen .. ....»...1.00 John Uok .. .. .. .. « Lob Peter Narrn-sen .. .. .». 1.00 Animus Reisen « .. Es Urs. Line M R Jen- Q Lassen .. » l Meut- J. Ists- » .». IN -