’,,Yansheren,"
Ik W— 00 CMCGELSTQ
MD FOR M DANSIII kole
! MW
ucksfsst us
Hut-h Luther-I Paul-his- Evas-.
Mai-. seh-Ists
Auster-IF Hei-»u- Osmdsg i Ins-r Ps
Pkis pr. Aar-ang
. For-Upd-« Man-r 81.50. leandost 72 M
Was-if liptnliss i For-knei.
htilsingsissm HngAslfssssoslnmmäring est-s
Itd Fndmczsslios If Riskmg Vil Mode-h
halle tdkesssokeu
DAXTSA 7»,I’Tll PUBL. HOIJFS
Malt Nebr.
Alle sich-a- tiJ Mut-let- lnckhosck —
Metponcktnrpk Aktion-Dinger o- andre
Mlklst — tpndes m den Tischler-w
A. M. ANDERSEN Malt-. Nishi-.
Unten-d at leir Post offer s- Ast-nnd
su- mutet-.
Adrprtisink rat-s made kamt-n sspnn
Optimum-,
l Tllfelde ts. It Bude-r ikke samstags-s
III-Immuka Wes man kluge til disk
Mligss Postkonkor Skulds stotte- skin
Istslpe beklo- msn henvoude sitz Eis
»du-keusch Kontor
Nuk Los-owns hsnwsndcsr siq ti! Fokk
III users-Inst i Blum-U out-ts- for »
W bog dssm »Ihr for at san Apis-»Einh
ss dpt Ihren-ach bode- rlo alriki mu
OIY It de III Avektissemeatet i distr
Itck Dsst vi! rkpns si! Impuls-c Matt-c
»k- .« .-s.· q.
Litisdag Den U. Maj 1913.
Ei: Hi« danfk :Icut::nc.idag. Inn-;
Chrclxmn .X. Lxxr Ort-error u: m
Naturkräqu L"."dl11mrdagc:.1 Ou:
15, Juni kuJ De danka Hutulrttkr
er D-: wer , som kcxemckcr Tag-n
som Emde til Mmde om 1rc sinke
nordifke Katulxlkcr — Tronmng
Margrete. Bill-do Absalon cig Kotku
Valdenmr. Te ugtcr at lmjxidcslkgs
holde Tagen allen-de i Flor Vcd et
kalt-US Landsmøde j NOT-tilde
Tr. Tlveodor Kochety Professor
ved Universjtctct i Vern, Schaden-L
der i 1909 ble tilkendt Nobels-rier
i Medecin. bar fornylig beiluttet at
anvende hele sin Pris, ca. 200,000
Franks, til vasrelfe as et biolo
gist Institut ved Universitetet i
Bern. Alle Medlemmer of dette
Institut Professoren Torenw
Medbjælperc og Studenter skal nn
de godts af Fondets Stipendier.
Desudcn skal bvekt tkedie Aar en
.Sum af 3,000 Francs drages fra
Reuter-ne as Kapitalen og lcettes til
Side til Prisbelsnning as Videns
stobelige Arbejder.
Minnesotas Guveknjty Eber
hatdt, er bestemt paa at samtnen
kalde Statens Legislatut til Ets
trasession i Esteraaret for at fan
vedtaget en Lav, som paabyder, at
Staten ved en Kommission sont-o
letet offentlise Driftsanlæg, faqsom
elektriste StationeD Telefonkompag
riet og lignendr. Men hans Plan
mtdet alletede nu kraftig Mod
sttmd fta Fortetningsmænd, fom
viL at Lokalmyndighederne stol
kontrolete saadmme Anlæg. Man»
er bange for, at en Statstommissiow
stal blive miöbtugt as Politikere.
Gut-ernsten agtet at site en Reise»
til 7zzlsten for at spge Rand angaaens
de sin tilsigtede Statgkontwl ;
Mcnigbedissakultetest i Norm-N
Eom rote Lcrferc Vil mindes, csv
tout-de man for noglc Aar siden j
Norge on privat Præsteskole fom en!
Protest imod Ny-Rationalismens"
Jndtrckngen ved Universitetet, oa
Fakultetct Vcd denne Jkole kalder
man saa Mcnighedsfakultetcst. Dem
Fakultet bar kcrmpet haardt for at
naa ftem til at faa fine Kandidater
anerkendt lige med Kondidaterno
fta Universitejet En Tid kwms
pedes for en fcklles Eksamenskoms
mission, som begge Skolers Stu
dentet skulde bestaa Eksamen sor.
Dette opnaaedes ikke. Tetimod er
der nu givet Menighedsfakultetet
femme Eksamensret, fom det ten
logisie Fakultet ved Unnversstetet
its-det- Kaudidater fra begge Sko
cek hat läge Rat til at ssqe Papste
kald i Rotqr. «
En Professors Udfordring.
»Alle Fremfkridt bar Kristendomi
me- gjott i 19 Aarhundrede?«
Met- Pkof. Gall ved Union Semi
nar, New Vors, sotleden »Turde
Uhudesndomaikonmenedog
ins-d Nov port, Post-Im chi
»Zum-C vor politiste Kormptiow
vor Industkisystcms Gridsshcd?
Tut-de vi præienteke Philadelphia
for Faderen i Aftcn og sige: »Der
er vor Juvel; her er Produkten as
19 Anthundredes Krifwndom: lckg
den ind til dit Hier-tod« » odertil
innrer ..The Lutheran": »Zum-.
lldserdking get jkkk imer Jndtruk
Oa sdct as tre Nrundu Forli ---- den
baden-mer Zwrlnspme Wer der
ondc, fom find-es i dem, og ikcsk
Nur der g ode. Krifxcndomnusn er
rtkc merk sallit. fordi Millionen Tom
Eurlnsier den« førcr et dank-list Liv,
send Kristi Prwdikcsn Var det. sordi
faa influcredeis den-af. Plndist —
fordi Procenmllet as flctte Mennei
skcr Var storre i de føkste fristne
Jlarkumdrcde end nu. Maoer Li
denfkahcns Molok wrdrcr 5(),000
Vigcr om Staren meu san mag vi
»Ist-a Emka at dct er kun en baer
Procent nf Lmkdcts Gefähinng
lMere end dctte Procenttal medgik i
icttwert tidlincrc Jlokbundreda kun
var det ika «aa vol kcndt fom nu.
Tredie — der var aldria for saa
minme kristne Kirker (Mcnigbedcr).
fcm gjordc et stille men effektin
Arbeädc i Retninq of nandcslia oa
moralsk Heinrisp Tasnk vaa den
,krjs«1nc Jndflndclfcn der drbcsder i
thillsed —bver Ucce, san stille-. at det
Jssiaslden naar AvifcrtIT Voran er
’ikkc ond altiammen. Sodomn hav
dcs cen audfrtmtiq Familie —
Ncw York, Philodolpbiax Cbimgo
Da andre bar mmme Tusindcst
W
Vott Zamfunds - Aaksmodr.
s dem Bladis Nr. 15 skrcv Vor
Fenan bl. a.:
»Te: turdc han- sm Bctndnmg,
um dennc Zug som m frcmchlce vcd
Dorc Rats-nieder stul have Wenig
bedsdelegatimh sum lndtiL kller
Kredsdelcgatiom blco du«-irrt i Bla
der »Danfkcken« nu for islarssmpdet
zLad Repmsscntantet for bver as
Samsundetg otte Kredsc udtale sig
i dcnne vigtigc Sag, at alt snskeligt
Lys Lan blive kostet over dette vigs
tige Punkt, farend en endelig Be
stemmelse tages.«
Endnu er denne Zormandenz
Henstilling ikke taget til Ftlge.
Spjrgsmaalet om Forandring of
vort Samfundsmsde var allerede
fremme for 3 Aar fiden, da Menigs
beben i Nemah, Wis., indleverede
For-flog om at holde «Samfundg
wide« hvett tredie Aar i Stedet
for Aarsmsde.
Dette Forslag hat dog ikte vuns
det start Bifald; den almindelige
Stenming itmes at gaa i Rettung
las, at vi stal vedblive at have
Aaksmsde, det vil fige Sam
fundsmsde hvert Aar
Men der er en anden Henstilling
sum hat vundet sittte Bifaldx faa
vidt jeg mindes, blev Tanken ftkft
fstt ftem blaudt os of Past. J.
Mader i Brush, Colo. Den-te
Taufe gam: ud paa at holde,Sam·
fundsmsde hvett Aar, wen med
Kredsdelegation i Stedet for Me
nighedsdelegqtion
Der heftet adskillige Ulempet
ved den Mond-, hvorpaa vi hidtil
hat holdt Stmfundsmsder.
uue Prceiter er Hemmt-oc
rettigcde, og alle Menighes
der, der lisret til Sainfundet, bar
Not til at lende hver ern, og er de
store, da to Delegater til· Aatsmøs
det: og Foritaaelien of denne Not
er io da, at der ogsaa folng
P l i g t med.
Nu Eifer Vor Statistik imid
lektid, at vi under Aarsmsdet i
Fjot bar-de 125 Priester og stein
meberettigede Professorer og 156
Mcnigheder sde med · ved ikko
medrcgnet), og til Stede ved Mo
de: i Fjor Var 44 Prwster sdc 7,
der blev Ordineret medregnet) og Zu
Lægdclegater Caf lzville 7 illa san
oidt jeg skønnen repkæsenterede Mc—
nigliedet j.
Altsaa —- medens vi — selv om
ingen Meniglied havde sendt met-i
end een Delegat —- burde have
haft 281 stemmeberettigede i Aaksi
medet havde vi kun 80, mellem en
Ttediedel og en Fierdebel af Sam
fundets stemmeberettigede Medlem
mer.
Dctte er ikke faa lidt of et Mis
forhold De fau, der nieder frem
skal faa gsre hele Arbeit-et
bæte hele Anlvatet og tim
ge Udgiftetne ved at holde
Raum-de
Naae jeq Wer date, iqa er
dei ikke for at belieeide hvers
ken de Priester-, der blev cis-M ei
heller de Wenighedeh der tmdlod
at sende Matt-, seen for at M
Der M W paa Ukwwex
more i det enkelte« wen f ldd dette
vaske not, i hvert Feld for demu
Gang.
Om vi forandrer System saa vi
i Siedet for Menighcdsdclegation
zwar over til Kredsdelcgatimh
saa er der Sandsynlighcsd sor, at
alle, som listige-L baade Lægdclcgai
tcr og Præstcr. tin-der frem, og da
Oliv-er baadc Llrbcjdet, Ausvarct da
Vordern-.- ligcljgt fordclte mellem
Krebs-one ja over hole Zamfundet
Jeg Fkal her alter meddele nogkc
Lplnsåsningetx som jcg indlwntede.
da Epøkgsmoalct var ovve for to
Aar siden
Ton svcnsbluthcsrskc Augustanas
Ennode holder Samfundsmødci
. tmcrt Aar-. og Ncprcrscsntationcsn vcd
dette Mode er en Prwft og en Lass
dcslcgat for bvcsr 1500 Kommunikani
tcr eller konsirtnetcdc Medlemmer.
J Ztcdet sor vors Kredse hat
dmnc -Znnode Etat-istensckcncet,
som ogsaa holder Mode hvert Aar.
oa vrd drttc Mode vcclgcs Reprws
fisnmnternc sm Kosnscsrcnccn til En
nodcmodet
Ist-er of Statskotksekenccrms er
alter inddcslt i Here MissionssDii
strikten og disfe nominercr eller Eos
reflcmr Revrwscntantcr til Inn-g
denn-der for Muse-teurem Tenno
Lan da vaslge diese ellcr andre.
Man regnet i Reglen, at bvert
Missionsdistrift bat ca. 1500 Kom
nmnikantrr. san ethvcrt Mistionss
difttikt von den Monds i Region
blivcsr remain-merkst Vaa Eynodci
mode-: prd en BUT-it og en Belegm
Nivmitc Tisirikter bar en Elags
Ltaonisatiom fault-des ogsoa en
Kasse-, og as denne Kasse betaleH
Delegatrrnes quistck til 031 under
Sonsdemsdct
1
«
1
»
Im instc ,:!1li-:-sinr!-Emu«dc"
folaer et ikkc san lidt icrsflellm
Enitun For det iøriie holder den
iktc Znnodemødc nden Evert Ei
Aar-.
Tons Neprwsmtatjvn rcd dctte
Mode er en Wurst oa en Amt-ele
gat im- hver 2 til 7 LIJleniglwdeL
citek sont de er itore til.
To dennc Telegation iinidlerttd
inntcs at Unsre for stor, Var der al
lerede for to Aar fiden Rot-flog
stennne om at indskrwnle Relikte
fentationcn til en Prcrft on en Lem
delegat fot: bvek 10 Menigheder.
Lgsaa denne Synodc er inddclt
i Statskonferencer ellek Distriltss
Minder Tisfe holder Aarsmsde de
to Aar-, der faldct tncllem Zynodes
m-derne.
Her et det ikke Statsfonfetenceki
ne eller Diftkiktsfynodetne, der verl
ger Delegaterne til Synodemsdet,
men det konstitutionsmæsfige Antal
Menigheder vælget i Fælleslkab en
Pkæst og en Lægdelegat til Sonn
demsdet. De lamme Menigbeder op
taget lau Kollektet til Dækning as
Repræsentantetnes Udgiftet til og
under Synodemsdet
Disse Oplysninger tun i det
mindfte tjene til at fætte nogle
Junker angsnende den fokeliggende
Sag i Bevwgelfe og maaske tillige
væte til lidt Veilcdning ved Udats
bejdelfen as et For-flog til Grund-lag
for Sagens Behandling vaa Aarss
mtdet.
Slntteliq den Bemærkning, at
lelv om vi tot-andrer Delegationen
«l Amsmsdet i den antydede Ret
ning, faa kan vi jo faa lige ftote
Aarsmjder. idet de, i hvis Næthed
Aarsmidet holdes, alligevel san
komme lom bellsende og maaste op
tages sont raadgivende Medlemmek.
Men —- mæks vel —- Delegas
tionen bliver ligelig fta hele
Samfundet, og den bliver kimelig
vig met-e forhandlingsdygs
tis.
k-; »
« -
A M. Inder-sen
W
FEt tPak Bemættningek
l
I am Zpkogspsrgsmaalet.
)
Tor bltsv foklcden» i on Korre
spondance hemmt-set at man i »Dan
skcsren« tasrsscsde Langhalm von
Zvrogspsrgsmaalet.
Ja, tænkte vi, om det ikke give-r
start i Skæppen at tætske Langhalm,
sac- giver det maaske Banne og des
uden Øvelfe i at svinge Meilen.
Men ellets hat den her-E Bladet
ftrte Ordveksel anqaaendeSpsrgss
maulet fremkaldt i vor crindring
noget, fom en Tysker for nogle Aar
siden ved Lejllqhed fortaltr.
Talen var om et Par Mand- der
var bleven um«-ge oq san ssgte Ret
tent cis-tells Den en- tom til en
Sees-te- oq for-klarste denne stn
Sib- af Sagen »Du hat Reich sag
de Sooft-steu. Sau kom Rohm
ten til We Sauf-re- de freu
famme TM Repkæsentastt GEI
nen.
Saat-an entmut- snnes det os,
det forholder sig med Eprogspjegss
1naalet.«Ten ene bar Net, eg det
hat den enden ogsaa men bele Ret
teu ligger ikke ma Den enc Ejde
euer hosz den ene Port i Zagen.
Een Ting kan m viit paastaa »den
ntegeu :I.Icodkkgelse: Fette Its-Ergö
Imml em Taan eller Engelst tun
kun akute-:- lolalt. Det ml
Mus: Flere Siedet er der hensigtss
nur-Tilgt at holde easa Moder-Huma
let megct lcengerc end andre Exeder
Eom Regel er Det klom at holde
pas Modetsmaalet i eert kjrkelige
Arbejde san Terms-n som der ikke ta
bes starre Vase-dick derved. tbi det
man oldrig glenstnes, at Smqu er
et Middel til meaelse as et
leere Maul Maolet er Ho
vedfagen, lworefter Midlet maa ret
te fig.
Terneeft kan det med Trngbed
lyasvdesii, at det altid er en Rigdmn
at kunne slere Spreu og det vilde
ecere en Zkam see den i Amerika
sodte danfke Ungan fem hat Lei
liglxed til at lskieere slere andre
Zvrog og lasse klk1siifLLitteratur i
andre Ein-eq, cm den ikke lwrte
:Vlodersi·1mmlet, in den san lasse
den Littetotutz der er sit-ever i»
det
Lllcsn lth Vcd izfcn Verm num»
den Zandbed itidtøntnws, at Zet;
er tnn et ljllc Händ-total .1«« vork;
TansssAtnetikatthm der naar at
saa szllolei ellct CollcsztcssTnnnels
fe.
Tct stott- Flcrtal der maa najcs
tncd PllnmclkolcsTanncHe. cg Tom
inacn Anledning Haar til at fntdcsre
bverlen Tansk rllck andre Syrinx
som de lrrtet Engelsl. dct Flertal
skal der oglaa tagte-S Körnfnn til oq
da ikkc mindft i rart klrtelige Ar
beide.
J state Menigheder i By oq vaa
Land san det lade sig aste at hol
de danfl Stole —- danlle Sondagss
skole, Lordagslkalc Fkrikskolcsvets
dagsskolc —- men i mindre. sprcdte
Meniabedcr et dct ncrstcn en prak
tist Umuliabed at faa Bstncsnc gi
vet saa megen Undcwisning i
DansL at det kan vcdligcboldess i
lænaete Tib. Vil man laa ct faas
dant Sted begynde l. Eis. Musik
mandundekvisnina vaa Tanlk, laa
kan bele Tiden drum-s til en Emn
le Sprogundervisnina, og Resulta
tet blivet weget Max-list
Men sont sagt, drt Sporn-Einmal
om Tanlk ellgt Engelll maa wim
tes lolalt Lan et aodt Resultat
naas paa Modcrsmaalet, laa hold
fast ved det. Man lad as ile balde
poa det til Stadt- tor Unadomtncns
aandelige Bel, til Tab lot Guts-L
Nige og vor lntbctlke Kitte.
Vi anler det lot unyttiat at Hort
lætte demn- Tislkuslion her i Bla
det —- fotelsbigt, muliat en Gang
i FremtidM
— --.-.-.—-—— ,
Nogle Lkd om
miin garsoning E
.’ P E ·..;. l
f
Jlnlcdnincix 1:l. ct ?::-I"k rd
Konstruan «.r «a1«;u:ix. Es
In: nc mier Lurner tiundt Zum un «
der-: PtaIur I·(ndtc mig 1 u leI
it Ude as ,,Tatmuikf(, um« i
holdendc et Zwisc- aI Vrrsezkcr Lic
tcol J P. Baqu »F lenlisdnnm ass
Epørggimanln un Jcsrfcicnnqsslas
rrn«. Tom ruf mdsrktdt til Blndctk
of Pastcsr H E Etrmtdfkoo. LIEan
Von spumtc nirg, Un jcsg og minch
Ztndcntor korch en limnsnde LxIsZ
sank-Ue us Forsonjngen som deri,
der kom tkl ere ( Prof Bang-I
Amsel Mit Evas vaa dettcSvøtgs
nmol skal im moc, idet jeg spat-er
paa de scm szrgsmaaL som Profv
Bang fremfcrtter i sit Stoffe-, som
— lad mig tilfsje det —- er optaget
fta »Tonsk Kikketidende«, as kwils
ket Vlad Pros. Bang i manqe Aar
bar vætet Rede-Mr
Prof. Bangs Artillel et frem
kommen i Anledning af L. P.
Larsens Vog »Koriet", Tom var
bleven anmeldt i Dunst Kikketis
verwe« as Bang med qdstilliqe
strapve Udsald mod »von sann
ttske Skriftdykteke«, fom han kaldek
dem: de Falk, menet Prof» burde
indfe Nivwndigheden af at ovgive
den ortodokse Fotsouinsslærr. Men
dem mer tun rings haab i den
Newby
It hmt felv hat« qjort dei, de
Mk Ul, fiel-kamt af, W Ord
»al- fm den fette-Oberbe
visniuq, der W mig, sem
lig —- at Dei up teitamente
ists letter nagen edite
tiv Forscmänqslaret««)
M im litt W et det at
He W Were W I IM
M- »so-I m ist is- I slt
seh soe, at ins-s III M set
VWILIQ KARL
Ica- sank da- ssan Ists ;
leere for san uomtdistekig Mnej i
det ny Testamentex at man tan go
re en Zorfastelse af den til Adssils
spsswgnmd anmn KrMnM. —
Men san ifke Lockbeoiisningen int
disr Pros. Bang merk-:- Fot gsk den
deL fnn ffulde der vel ssfe just san
nort Lked In as sinc, bund han got
i de sidst ans-Orte Ord. Vi gaar uu
over til Prof. Bann-S 5 Epørgss
innnl nnganendc Forspningen. Lg
det er anbenbnkt bonI Lkening, at
N Wrbwmwmshlgnedä M
kned, hvad han kalder »den ortodotsp
Forsoningåslære«.« den «objective
Forimrinqc LU da rilioi PUN
ligheden fige nted al Esersoning, ont
end maaske ikke med nl Ferfoningss
leere. Er Fersoningen ikke objettiv,
san er den neinng intet. —- Vrofek
ifke sri ier nt steckte sine Ord en
Sinule vnn Eimer-. Don vil nein
Hg Nwe,cklare og indelige
Orde Hurilbsptdm Bmmnb
ning. at det, der er klatt og Ende
ünt for den ene, er-1nanske bande
anrt og tundeügt for den anden.
er bruges fædvantigt sit at us
trnkke en Fing ellet QRening: der er
knonffe den-, der brnger er til
at finde baade Ekag og Illening,
den er saadont endn11 nlnnndesigt
nnset Her en Iyisbrug, san Vidt
sen ved.IVen nu ril Zagen!
He ZpskgsmnaL
»Im-:- dcst med- klare cg mdeljgr
er ! des un Tcitk1tmsntc, at Wind
er blisrm iorsonet vcd Krjsmssk
Nest« Grases-for BangJ
Tillad mia at fremfætte et an
dr: Eimtgsinaah ,.Siges det mai
klare og Tndclige Ltd i det tm Te-.
fmmcsnth at Gud er ikkc blevcni
foksonet Vcsd Kristtts?« — Jeg frsasl
m- chj Man book tsr Professor»
Bang faa nasgtc det? Slal der kla-«
rc oa tndelige Ord til at bwvdvz
en Laste, saa san man vol ille krwsH
vcs mindre as den« der fornkkgtet en!
Lake offentligc
Mcn Prof Bang nægtcr en Lec
re, der er fremiat i det ny Testa
mente mcd klare og tydelige Ord:
Ee Rom. 5, 10: «Thi detsom vi
blivc fotligxe mcd Gud ved bans
ans Tod« der vi vare Fjender.
da slnllc ei nie-get meet-. ritt-rat vi
cskcs Eotligun srclfes vcd bans Lin-«
Man lau bange sig i Lkdet »ka
l i ntc« Da mens. at det udttykker
Nack. der sorcgaar i Mennestrt og
Mc i And- Sagcn et den, at vi
ncd Kristi Tod er bragt i et an
dct Fcrhald til Gud og Gud til
La Zagen et, at dette Fothold
vlev braat i Stand paa Geht-ihm
llaninwd 1900 klar ftt vi blev
sødt cq versanlig kunde faa Del i
Forligclfm (Fotfoningen). Den
san-me Last-e finde vi i 2 Kor.
5,18—21.
Idit Erørqsmnnl
«
::-)..-:s m i Im Tritt-month m
Jesui- isr Norm Trmsfrt i Von ZWEIT
.Ik"1««« CPTH Von-It
Ort-:- Pross Bang Huldi- bar-c
sdicx ! dmike im :I«’(r-gtlee, sna set
tot mit scrsatdchqt ud ior osJ alle
cum-N scsr Its m Evmknsdt thi den
Erz-Oh fes-n Da numr cis, cr den
um- Tksd, fun Werken rrsrc Inarpr
Uläcr Biman cllcsr LIOdöacnunxxcr
rjlxr npgct LULOUUVM cller Vogt-n
Engel Inn Erz c-: sm. Eaa er dpr
mm Emngcluun merk-. mcn sur-.
Umk. frm sordmmmr Dis mäle
Mon, Wind Um 11s1«(-t, Inn bar kac
Net! Tor scsrtcrlltss : rurt un Testa
mentc nusd Ilan m txidclmc er
km imm- ..5c-m Mr dar rote -mk
der ricm Sxt Oeacsmc ma Tramu
form ri. Osdøde Hm sinnt-en, skullc
lcvc for Netskkrdigbedcsiu han« Vcsd
hris Saat J etc lcmte.« s1. Vet.
L, 241
.,Tbi det, Tom mr Lotsen unm
ligt, idct den var kraftveløft sor
medclft Rohr-L det aiokde Wid, da
ban sendte sin cgisn Jan i syndiat
Kadg Lignelsc og soc Syndencs
Skyld og fordsmte sittsssech Son
den i KIdM Mom. 8, By. —- En
bvek, som kan lese Grast net-, at
det Ord, der er oversat ,,for Son
dens Skyld« egcntlig but-de over
fættes »Um Syndoffer«· J
Zweit Fald er det Septuagintas
staamde Udttys for Syndosser. —
Der et altfoa en andert, der hat
lidt Strassen i vott Sied. »Seit
er der da nu inqen Fordtmmelfe
Oft-ad for dem. sont et i Kristus
Jesus« Mom. s, V. Dei er baade
Unti, Meliqi II over of Munde
act-deckst
sdie Spjtqsmaal
»Sage- dei i da ny stammt-,
at.W ved fln Adels- ds M
hat W si- en Mut-ste
somtauwosulcmf neit
W smmä
IIIWUMMU
fees-III
—
Vstlsh I.s.s.
Eis-z sit Liv ist www-m
taling Tor mange. ja, for alle, alt
fna sor at det stulde komme ogsaa
oxis til Gede
Mcn dct er riel san-läg »He-Mone
ste«, nnm er ener. fordi man hat
imod den. LIEckrfeligt not, der er
ocl nn eint Tage knapt en Mand.
Iudcn at man, naar han et ded,
Unter ern, at ban bar gjort sig for
thent ved dette og lnnt i sin Fier oa
Birken Ton Heere Jesus ital det
»von-e nelt anderledes med, ftønt
zban selv fanden at han var kommen
for »a: tjene«, altfaa vel ogiaa gpre
sig fortjent, faa det kunde komme
ois til Gede. Og nn Ikal det vcl
pasre en Fokfjeneste at bist-, at han
ingcn Fortjcneste hat haftl
Steinen toter helt andetledcs
um den Sag. Ton leerer-: l) at
Zaderen for hans Lidclscis og Tod-S
Ehle bar give-i bcnn Meiji«-TO et
New-n Tom er over alle New-u
sFillipn L, 6—-11).
So At dette Navn kommet os til
Mode paa den Mande, at vi stelses
i og Ved det (Ap. G. 4, 12).
31 At Kristns gav fig selv til
en Genløijiningäs Vctaling for alle
U Tim. L, 6).
Es Jlt der er Forlssiinitm i Ari
nns Jesusk- (Nom. Z, ZU
5) At denne Fortesninn konnncr
alle til Nobe, sont twr Mom. B.
24—25: Es. i. TI. nemlig seelisch-Is
at de retfa-tdiggøtes, faar Sonder
nes Jsokladelse.
Hvilket var det, sont sknlde be
visctn
Ldss Evorasmanl
»Bist-ä- dct i drt ny Teimmcnth
at Jrfu Retjckrdithd tilregnez di-?
Nejl sProf. BangJ
Tct gar mig ikke san lidt ondt nt
se, at dct nu er blcven nødvendigt
i den lnthckste Kittc at desvare et
prrgömaal som deuc. Men jcg
skal forspge at holde nnnc Fslclfct
bog- mig selv og faa besvake Syst-gis
maalct, saa godt og fort, jeg fan.
l) For del iststc last-er Striftcn.
at Retfastdighed tilrcgncs os
at Retsærdiggsrelsen er en lHaud
1ing af Gud og of Gud sont Tom
mck, fom retfckrdig og naadigDomi
met He Rom. Z, 24—28; 4, 2—-25)
2I For det andet lcrter Striftm
at Gud retfærdiggsr hvet den, fom
tkok paa dani, som oprejste vor Her
re Jesus fra de dsdc, han (dcn
Horte chnsz som blev given hen
for vore Lvertkckdelfek og opkejst
for vor Netiætdiggstelsr. (Nom. is
24-—25).
Men at tto set-klares i Striften
ded, »a: annamme den overvasttcd
Naade og Retfærdighedens Gave
Mem Z, 17).
41 Mcn »Retfætdighedens Gavc«
et »Ean Retfærdighed«, nemlig
Kristi Mem 5, 18) vcd hvilken Liv
sens thsærdiggstelle stal komme
over alle Mennestet.
Mrn nltsam Dei figes i det nn
Teimmcnm at Kristi Netfærdighed
tilregnes hvet den, fom ttor. Tct
et Nishi Retiækdiqhed«,
fordi ban hat sorhvæwet den ved sin
Lndighed: det et »Guds Retfæri
digbcd,« sordi han siænker den« oa
deter»1roens Retkærdigi
brd«, fordi den modtager den«
fin- Z o o rq -:-1nn a l.
.,Eigk-: der j dct n:) Zeiten«-nun
ut c: retsastdmgarcö euer srcljci
scr sein Etnld«.-v :!«’cII«' sPrcw
Ums-g -
Prck Baqu auer aatscntmrt dot
tc Ecr »’ilc1n:-1unmncrct; tm Von til
yexor: .,:I«’o,!·, jllc en Gang dette si
Hex-« « -— Vi tilchdcr oLi at Uljøjct
»Ja. onfna dette sigccs baade mangc
Umnge csq paa mangc Monder i del
km Icfu111mtto.« chjfcr neu-km er
alle-rede gioet ovcnfor. Til »desh
nms Bovics blo: diss- Irr-den
U Rom 4, LI; Krksmis blcu
mvcsn brn for note Lorrtmsdcäfcr oa
nun-ist til vor Mtsærdiggstelie.
2,s Nam. Z, 24: Te blive reticrrs
diggjorte ufokfkyldt as hans Noadc
vod den Foklssning, fom er i Kri
sms Jesus·
s) Joh. Aabenh 5, 9—10: »Da
de fang en ny Sang oq fast-e: Du
er vætdig til at tage Bogen vq ov
lade dens Sogl, fotdi du er singtet
og hat med dit Blod kjbt os til
Mud of alle Stammes og Tause
maol oq Folk vg Slægter. og du
bat gjort os til Konget og Prwster
for vor End, vq vi stulle regere
over Juden-« —
Dette er tun lidt af det smeget,
Tom et blwen pl til Del »for- Je
fu Skyldf Den, som Inster videke
Dplysniuq, kkm se ester i Gästen
thd der Wes m »Jer Novu,«,
»i Nstus«, oq den vil M tueng
der gqat m ten-n »m- Jefu
Mk« "
It nu» W m d- W
Wohls I W und
vor We WI II m.
W , its-HO
burgfke Konkeiflont M IM
»Om Guds Ssn«, hvot ver Tieres
at .,Ktifms, fand Gud og fandt
Mrmwst fsdt af Jomfru Mario,
i Zandbcd Pint, kokssfaksteh dsd oI
hegnwcn for at fokliue Fadeken
mcd os» on være et Osicr illc blot
Tor den arvcligc anld, meu ogfaq
for alle Lskcsnncstcnes mirligc Zon
dt’k,«
Art, 2-1: »Q-« Messen«, siqu
i Punkt 7: »Ligcleves leerer Iris
tcn, at vi kctfærdiggøres for Gud
ved Trocn paa Christus-« uaar vi
tro, at vorc Smidcr forladcss asi- for
Krifti Ekyld.«
Enduu ktm disfc Vcnurrknmgen
H Naar jcg attcr og attcr bar
srciiihasvet Prof. Bangs Nov-: fac
lmr dct sin Grund i, at dcttc na
lwnburt Or fremspkt sont en Autori
,tcf as dem, fom vil Kristi Forsoning
itzt Dir-is Knn for soa vidt interes
fcrcr bans Navn mig i dennc For
bindrlse
; L- Jm bar knn indladt Inig paa
ijsrl-ni11;1s:lc1srctt for san vidt, som
disn sr nnnrclmt i de fcm anfsrte
; Zwmssnmnl
« J- Fonnmtelfcn of dennc Mida
Hkscnmlc Lasns baancr vna drt ttøfcs
ne lmmnssn med Mantelan as andre
Tristolims on bibcslfke Grundlasrdoms
nnd fanlcchfi f. Els. Lasten sont
«--’«.n-:i Ord. den belliae Skrist on
Land fis-n nmn i nncte Tid Lvrlig
ssms ans-n Vian nf for nt bekæmve
den m forlmnnc dons Volk-Were
Tkrnasst Ekriftens Last-e cm Men
ncsskcst Znndcn. Mcnncskelcegtons
Ende-X ndksn Willen Forfonninj rt
csn llmnliqlnsd Mcn ikke tnindst
daancsr Lasten om Rot-sonnigen nsje
samtnen nnd Lasten mn Guid, bang
Brodes over London, bans Max-Prol
scsrcmd non-I nndqtnndelige Naade
On Vnrcnlsjcrtigbcd nmd denfaldne
Mkmwftcslsmt ——— samt Lasten otn
Ninus-. lmns Person, Gerning og
Fortspinnen Der er den indcrligfte
Sammenbasng nnsllcm den bibelske
Lwre om Fotsoninacn og faa de
andre antndcde Lasrdvmme, med
andre Ord: Bibelens Last-e cr en
mensme, og Fornasgtelfe as den
paa eet Punkt vil fske til Formg
telse paa alle andre. Og stal den
bibelfkc Forfoningslæte ornkediges
res, faa maa vi have vor Salmes
bog! Alterboxp Katckismus oft-, onl
redineret, for Mk at fige os felv
og vvkt Hierth dnbestc Bang
Men det er mig mnuligt nu at
give mere end Antydninger af diss
se Mc Tini-.
Min Ven, som hat forsnlediqet
Franks-nisten of disfe Bunaskknins
ger, vil, baut-et jeg, gennetn dem
have faaet Svak paa det Spsrgsi
nun-than fendte mig.
Plan-« den 9. Maj, 1918.
Krittekingck for Garn til
Pella Menisheih Omalstx
Liste Nr. 29.
Im Mmmbcsden i Denmarh Wis.
c. xlsämtmsim . . .. .. . . . .8.3.00
Form Hausen .. .· .. 200
Sand J. slktsdisrscn .. ·. .. .. !.00
Carl E. Jenseit .. ·. !.50
Indem- dsiacsnmsch .. .. .. 50
Elnusr Instanz-sen .. .. .. 200
Hinlph Animus-sen .. .. ?.00
tust-:- :I.Is’nqnsthe Thompscn .. 1.00
Rom Jisnscsn .. .. .. .... 50
H J. Hausen .. .. ...... 100
Mist-nu- (:·. Lorscn .. .· .. 50
Dem-n M. Lotsen .. .. .. .. 2 00
Mrik ;s«’. P. Lukseon .. .. .. 100
Hans- iIMlscn .. .. .. 1.00
Haus Llscn .. .. .. !.00
R. J. ssiaönncciscn .. .. 300
N. V« Haksan .. .. .. l.00
isllrrk Jolmson .. .. .. 400
Aus-Inst Jolmson .. .. . . ·. 1.00
san-s J. Clsristcnscn ...... 2,00
Mels Hausen » .. .. 1.00
Laut-its Christcnscn .. .. .. 1.00
x
s. P. Jcnscn .· ........ 1.00
H. P. Christensen ........ 1.00
Pom- Andcrsen . . · » 1.00
N. P. Jenseit .. ........ 50
Wm Nelsen .. .......... 1,00
Peter Eriksen .. .. .. l.00
H. P. Andetsen .......... 1.00
Martin Peter-sen .. .. 1.00
Marthe Hausen .. .. 1.00
Hattvia Johansen .. .. 1.00
Hans Hausen .. .. ...... 2.00
Hart-v Chaos-u .. .. 1.00
Eddie Johasen .. .. .. .. LCV
John G. Hausen .. .. LOO
Il.J.Buktmau..-.»»« LM
c. III-hausen .. ....»...1.00
John Uok .. .. .. .. « Lob
Peter Narrn-sen .. .. .». 1.00
Animus Reisen « .. Es
Urs. Line M R
Jen- Q Lassen .. » l
Meut- J. Ists- » .». IN
-
