;- Basis-trus
- Ist W og cime
-mp m m musik- tout
t W
sag-set -s
M Luther-I ist-Nisus solt-.
still-, seht-sit
DUEMIW aklgicu Ongclng i like-t- lfxp
Pris pr. Ausgang:
p- rokenedk sum-i- ztm Ums-»Ist 8200
Mode-l hohl-II i Russlka
htillingjkptnlinzkArlkissKeforsnclring etc-.
jeck Ursultaxelse gf Bitimg til Bindi-ts
lmllmlcl gelte-seka
l)AMSl-I LUTU. PUBL. HOUslc.
Klub-, Nebr.
Alle Blei-aß til Rlsulets lacllwlcl —
soffs-Posaunen Amsmilinget og such-c
Milclek — somit-,- til slefs Reduktion
Ä. bl. ANDERSEN, Einst-. Noli-.
Entsted It Blsik Post office s- sei-und
elsss matt-r
Aelvektising satt-s mit-le known nkmv
sppllestioa
l Tllsoltle ti. It Bis-lot ilclce stockt-age
ksselwwssiflt. bede- man längs til Clpt
Itetllige Postlwntot Slmlrle klette llckos
jjslpe. bode- num henvenkie sig fis
Optikers-IN Kontos-.
Nut- Læseme denkend-si- qig til Follc
Ina- tvektekvr i Bis-lot· wiss-n for It
Ijbe bog rlssm Dllrsr km- » fxui ANY-Ding
Im clpt fu«-»wele heil-II ds- Alcid em
tslo. at sle g-- Avonissementet i dort
Blatt Der vil Ins-n- til szsssmckjg Neu-.
Liiissdug Den 5. Mart-F Uns-.
Zorsattctinden As Zaiiqcn »Hu-m
laiidiilwiigsci«, sum sure-kam paa Zi:
de Li sidftc Nun-cr, hin-de ded: um
at saa den vom-ge: uocu Icumiis Un
dekskrifL nccn der ikuide niiiidsc
have oasrct ochgjct den —- Jud
sendt
Post. J. J. Kildsig meddolcr ok-,
at han cftcr gciimgnc Lpsord:ingisr·
hat lovet sin Menigbed at fuilæni
ge fin Lösigelsesfrifr indtil Eiter
aoret 1914. Han blivcr altsaa ved
Trinitatis Menighed oq Brorson Haj
stole ved Kenmare til den Tid, og
bereitet agter han at realisere fin
Fetieplan.
Dr. J. N. Lenker bespgte for-dy
Iigt iflg. »Flkbl.« Tulutb, (Minn.)
og Superior (Wis.), hvot han paa
begge Siedet lagde et kraftigt Ar
bejde for de standinaviste Sprng
Jndfsrelse i Skolernr. Han talte
i begge Hpjfkolerne i Duluth og i
de fleste norfke og fvenske Mitten
ligeledes iSTolernei Suprior og i
Bei-e as Ritter-ne Dr· Lenker er
In Bemebryder paa dette Omraade
og hanc Utbejde begynber at bære
Fragt
TIlnaaamde MU Cnrrns Chor-s
man Cattås Tut Jorden rundt for
at tale Kviudens Sag strives i »Ehr(
Her·« af 26. Febr. fka Kinn: »J«
Kinn fandt Mrs. Catt. at Kvindens
Stilling under den noe Nepublil
ille var, hvad hun havde forstaaet,
den var. Revolutionæte Kvindet
hjalp Mcrndene at ftyrte Mundw
dynastiet med den Forstaaelse, at de
ogfaa arbejdede for der-es egen po
litiste Frihed, hvilkeu var dem lovet
Listet blev ikke holdt. Jndleende,
at de uden Stemme intet kunde faa
bwilget til Pigeskolet og intet kun
de gsre for at faa Loven angmeude
Wen, der er dmtt til Slaveti
frq Buggen til Graveu, konntet-et
hat de un ftartet en ny Kompagne
for Stemmetet Den nye »Stiqu
Association« for Mna agtek ogsaa
at opnaa femme Ret til Oplysning
og Uddcmnelse for Piget og Kvindet
i bet hele taget fom for det mandlige
Kin
Unægtelig et Zionifternes Boot-,
tm ille just detes Forventning, vol
let paa Grund af den ncerværende
kritier Stilling i Tyrkiet Derfom
Iytken stulde blive drevet ud of
Intopm mtm han lau ikle kunde
Wes til at leelge Palæltine til
»det Mte Folk«? Det et en
Stim, fom Zionistekne for Tiden
M i »Mftitm MK Hat-c
W Mysd W »ewwalg«:
It der Male-s enorm- Benge
smmne for en aandelig Virkfomhed:
at der bruges vulgasrelldtryk, og man
gsr Brug as ,,higl) pressute« Moto
dcr for at faa Moniicskck til at be
kende Kristus: at Virksomhcch bar
for stcrrkt kommcrcil Purg: at der
viscsgs for ftor Tilbøjeligbed til at
tale nedsasttcndc um Paswternecs Ar
bcjdc og otn Menighcdernos regulærc
Virkspmbed.« Drin, der vttkclig fa
lcr siq kaldcde til at owns Evange
lister«, giver Chavman folgende
Rand: .,:lt ovgivc alle Mistodcr, fom
ikke stets-mer med Guds Ord; i den-s
Prædikcner ikke befatte sig med den
»in-irre Kritik«, sum ikkc een blandt
fMindre-de forfman i dcrcs Prædikcn
Eremsasttc et positin Vidncsbyrd om
Rkelfvn gennem Kkifti Tod: at væs
re Zandbeden tro i alt og aldria
drage Guds Ords Autoritet i Tvivl:
at vasrc tilfreds med en rimclig
Godtgørelfe og aldrig benntte sig nf
tvetndige Midler for at inddrive
den«
Tilstanden i Merico.
Tenno Rang ital vi lade Vort
qusscro Mrc Äms andcm Mcningcr
um dettc Tagenk ZwmknnmL
Tot dmnokmtifto Blad »Wind
JOHN fkrivcr rednktioncln »
»Entw! Moden-. on Innre-; bler
skudt un drasdt ifl. Un Plan as den
nncftc Roger-ins for at blin1 dont spit,
isllcr de drasbtcis und-er et Ursple
Jsrsog nun at fri dem, fis-m den two-«
Flc Nexwrinq vonstaar de-: er cudnu
us i:-.t·l.1ti1.-t 3;-:sr.·.-.in:cnl. Ilt dsnj
mmuwfko Nosqorinxsi R.rtl«.:ring ing
and-m for LrivL bclmissik tuuspc at«
nun-via Paa dm andcn Eid: for J
tjcner dcs frctnmcdcs TjulontatcrsTle
wjkkigncd m m m« smszspkinzckst
Forklnring Lmnc1srk5mnbcsd.' Mcn i’
hvekt Fuxd ck den sidskc dess innka
tionelle Vegivenlwdcr innen Und
ftnldning, langt mindre en Neunt
diggørvlse for amerikanft Inkomm
tion. Situationen i Mexico et frny
tclig not, men dct et intct not. For
cnd Diaz blev Præsidem og virtelig
Trspot i Mexico, hovde dctte ukykkes
lige Land gennemguaet « Revolu
tioner i 62 Aar. Der ilød Strom
me af Blod i dem, Regenter og Vil
desvækesRegenter snigmnrdedcs, oq
Maximilian kniftcde Livct. Dct
var Tyrannicts Jernhaand, fom ap
rettede erd og Orden cg bevarede
disse i over 35 Aar, indtil Tyran
niet styrtedes. Det et muligt, at in
tet uden »Jernhaanden« vil sorslaa
til at genas-rette Fredem felv am det
bciver en Fred grundet pag Urst
fasrdigbed Og selv otn denne Jem
haand skulde blive United Stank
Regerings Mand, ftsttet af vorher
og Flaade og ubegrænsede Madam
faa er det msteligt at Ie, hvorl -
des den stulde kunne optette baade
Fred og Retfcetdighed.«
»Mit Be- menet, at Moden-s
siqu var taugt reifende end
nagen tidliqere sit-gering i Mexico,
men dem var taugt fotud for sit
Feld oq det var ikte modent for
en Hering sont hang.
»The Literary Digest« iiget: Ensj
den vaa Madetos Regeting og Opsl
kettelfeu af, hvad der synes at væte
et midlertidigt militætt Triumvirot,
sammensat af Generalekne Dios
M oq Blauquet, betragtes ikkc
almindeligt sont Gatanti for hurtig
Tilbagevenden af rocige Tilltande i
Mexico. Der er mange Bladudi
givere, som set meget pessimistist
paa Affe-reine Syd for Rio Grunde
Modero styrtet i et Øjeblit, ved at
hans egen General vendte sig imod
hom, mener »New York Tribune««!
ikke, er noget opmuntrende TcgnJ
og isslge ,,The Evening Moil«s;
Mening er det blot et nyt Levis-;
for det mexicanste Falls MangelI
pas Evne til Sänfter Moder-iste-;
ne kan muligvis blive udryddet, mens
»New York San« minder am, ats
ved Siden af de revalisptende Fe
likitaer, Huettistaer og Blanquestaer
i Mexico City er der Zapatistaez
Orozistaer. Vazquistaer. Genovistaer
»og Posovistaet at tegne med andre
lSteder i Lande« og der lieh-des en
Mond lige san stets sont Potfirio
Misin Oel-nagt tilat stabe Ot
den as det Karg, de hat lavet.«
The Time- siget am Werkes-verne
»To «fundamentace Tinq mangler
de, og bet et 1. sitt-re Wie for
Mennesteliv og 2. langt sitt-re Ag
telfe for consiobeleus Stad, dermed
menek vi Untwiteh -den etablerede
Regierin
M We bkkve ved W lange-e
tipsu fw U- SJO Ede. M vors
Lands Bergen nydet Wem
san bewdet del tun lidt, vtn Mex
icanerne nedslagtet how-andre
Vi Lan fokstaa det, diplomatifk
set: men det er da blot at tasnke
mm sit eget og sine egne —- selvisk.
Vel Lunde det blioe meget fvært selv
for et nwgtigt Land at stride ind
ug ordne Foklwldenc i et andet
Land: men — der kunde dog maaske
agres Fordringer vaa Reform sum
»L!alkansmterne qforde over for TM
kiet. Maasse fligt i dette Tilsaslde
kunde bære Fragt.
Den mexiconske Presse set nteget
merkt paa Forboldene og beduder
nmlig Annemtion eller Befcrttelse
af United States. En Kabinetsi
sorandring vil ikke untte stott. med
mindre der da ogfaa sker Prassidents
sorondrina, fiaek »Bitte-« i Mexico
Cim
Jflæt af Livets Vævctffmtr.
Ei XJ
Tonm- Vcrdrn bar alltgcvrl man
qc sturjositctur til Hase-. Til den
Flug-J hom- m nuljg afdvo rudjist
serv-fini, der im simpcl Bebels-nett
trode foungrt sig on til fwr Rig
disnh sum ttllod lmm i Inkt og mudx
at folge sin ostc tmth fkirrcjkthkxth
M og Nskixler. Hau nur velkcndt
Okcr gunskc Muskel-. og its-ne Ette
-,:-.«r Var ifka nlnd nmrlizxu Wien
Zwäz Amme jxszct Land og Juli
bo,7,j:avclig san klar-cri- sur alt. da cr
TM :’111:l.md. Linde-disk Wka dckx
taki-schm- anefrbcr alij UND Quid-D
de Ulzmrhgc Fplqcr as jin Zaun-kug
msd mrd Bohnen sum hun lmdedp
og ftundom gtundigt Prnglcdc us
Hm isokdt fmx mmct as txt krank-.
md : Tit Hund«-MS cig M ad fort-i
.:««mcnd(s — jo misre Forskmskkcdc de
ikcix desi-; kirrte Hier-de Lmvdc Bu
idfchctn Pna rj,njg koldc Winter-as
tencr qik kmn til Teatkct og leicde
hver cncste Elasdcy botalte Kuan
dobbclt Hure for at kørc bjism m
gao i Jena —- oq naak san For-»s
stillinch lsmsdc Euch og Folk
skasldte og ftmrltc over at skullc
sonst-re den lange chj bit-m i kna
gcnde Kuldc da more-de V. sig tun
qeligt, idet hon fclv jsin var-m
Pels sulgte mcd thnnncn sur m
hgrc san monzus bitte Udgndcslscst
som ntuligt. Alle de taltige Tig
gerbrcve, der scndteäs hont, lod bat-.
trykke og indbinde i kostbare Bins
fom da uddeltcs gratisx Sinc sjasld«
ne Hing og Duetf lod han ideliqt
fotografere og oversvpmmcdis alle lo
kale Vlades Kontotek med disse
Billedet. Heu fubstribercde von al
le mulige Avifer. men kun for det
ene, simple Ljemed at eint-se mu
man ogsaa paa Adresiesedler titules
rede hmn »Ganz Hsjvclbaarenhed««.
Undlod nagen dene, blev han ulvcss
vild. Bed et Ulykkestiliælde kniste
de han sine Ftdder. Med ol mutig
Sonn-r lod han dem hegt-we og
satte dem paa et fint Monument
dette Estermæle: »Hei hvilet Ba
laschens Wider-« — san oftede
mange tusinde Nublet til Velgstens
beden, naqt den Nylle stak hem, men
Bunde faa igen væte as abnorm
Paaholdenhed. M befalede, at
man stulde begkave hami en Fai
tiggmdskiite, og gejstlig Ledsagelfe
ved Beqtavelsen afviste han med
Ist-tagt Detimod havde hcm trus
fet Akkord med et Ortestet at ledfas
ge ham til Jorde med fuld Musik.
Ober Spillemand stulde for denne
Tieneste erholt-e 100 Rabler. wen
mann- saa oqsqa garcmtere at spille
med Fut og Smæld.
Gul- ftidig vg miß-km Met
fta fügt Endelist·
Oq med dct femme nok et Glimt
as russisi Liv.
J Guyetnementet Plestan er der
et Par dygtige Tiggete, der slaar
Mønt as Leo Tolstoys ftote Novu.
Den ene of dem hat en ganice for
blsssende Lighed med Digteten. Sau
drager de fra By til By fom Tol
stoy og han- twfaste Veu Tscherti
sow. Ja, men Tolstoy er jo d-d,
indvender Binde-me til en Begondels
se. Dettil svarer Partei, at Pyg
tet am Digterens Dsd et sauste
fimpelt falstelkg Wpredt as Rege
ringen ihad nwd den Iwre Refor
mator. Og Ordene »Man-ing« og
»W« kqn i denn- Sammenhæng
virke Undere blandt des maabens
de, i tyc Uvidenhed funkne Bon
destmd. Ultfaa et det virkelig
Tolstoy oq hanc Ven. Digtetens
Billede sendet de alle og can faule
M feststm,atdetekhmfelv, der
i W (thi set er fom en
Maul-, fyldt med« niettelig seelig
hed tildefatttwos sortkykte, at
W Uy et sonst m Lande) hat
MM beut i beut spie-used Sit
Gabs, Itsqu Polianm hat han
M Binde-D
Asd, Mk He M Sonst-IN
folkninsz omssuttek od med der-s
Hierin-s varme KettlighedP Det.
nickt-n Almisfetne flyder rigeligt
og tilstraskkcligt ind. Til Otter
maal spændck man sur Vognen og
befordrer denne PseudosTolftoy til
Nobosognct, naar han hat fulqums
met sin Mission paa Stedet.
Enalcch vandrer da den ljensos
vcde leinqszs store Navn fka Ztrd
til Etrd ou findet ovcralt cmbne
Ton- m milde Blikkth
En lastd Mond sktivct nulig, at
Erlwerwlfc af Kundfkaver ifke nnd
vcndigvis get nogrn til est dannet
Meintest-e Han hat i demn- Saul-«
menhasng fotfattet en lille Katz-cis
me, hvoraf enhvet med Lethed vil
kunne befiemme, om hatt ogsaa Lan
stille Krav om at vcrte virfeliq dan
net. Det er felvsplgclig noget asgtc
amerikansi oer dennc ·Kat(skis:«111ns,
men eilka er den nu alligevel slet
ikke saa ucffen. Ort folget den
oveksat, sorkortet og beut-beider
»Hm din Uddannrlsc givct dja
Emnvuti for enbver kwd Zag, fna
du cr rede til at ndp den din ·Ztøttc?
»Ou: den qiuct diq Interesse For
ofscsntljacs Anliggcnch
»Hm- dcsn bibmm diq Ast-dick else
for den sonst-?
»Hm den lastt dia, lwnd Vcthb
cr?
»Man du sc M asrlm Minid uzs ihn
rcn Umndo ligc1 i Eineka
Finder hu must Ahn-skde lwiks
disk Mc Farnk
»Vil Nrnslosp Lanciv Jmns solur
diq Wa NudcnP
»Er du tilfreds m lnkkislia tnsd ist
ndfms et finwclt LsnsrdaaHorwifsirH«
»Hm du dct pcm Fcnwmimslsism
at Lvtssnskninq og Argus-m i sZuvrn
Or ligc san Sorenclizx med nsdpl Tit-M
nnn sum Pimwfistl oxx TUTTI-Dili
»Forimar du dit met Node
»Er du tilfreds, imm- du or mis?
»Kerl du se merk og ande: sind
Venge oq Vinding, ncmr dn Wer
nd over vor gamlcs Jord»
»Nun du sp klar Himmel apnivpjs
let i on Mttddcrpnt? Eilet for du
nim- i Butten end Zum-Ident
»Knn dn Dcd Nat fis un ins-d
thcsrnenm fkne ser drin km Mk
diq i Elrrat mcsd din ersims Ihm-ri
.·——-T(1 cr du et datan rUzicknr if« «
. · .
Tot sonsfonnnpr ndchx. Hist-T
sjasldpn m m Mark kmar sm Jst
fmndm - Lwad er :«lur«fs..s-.ss.; d.-!«!:! s
Aa, ps1t. M ern N and-w zuckt
en React- lmr in sin de! sur-us ;kk
kFotstand nok til m tnbc Pieris-Inder
ellek bar ingen Rot-stund m mu
« Nan, mm —-- der finde-I du ikn ts
Tags mmme Zorns, bnado III-Ins n:
KUMch Tom knn tmffc hns LIMI
mel med Werden-I lasrdrstc, ou M
vel omtkcnt pas gilv Lnimafrr
Men Wände-tät fpcfttlotiv, er Nie
gen-n jo ikkc Ovad derimod m
Hvid can tileau c sin, knn Neue
Hren ogsoa. Thomas Jesierson mon
te, at Negeten bavde bedrc Hut-Im
melfe end den bvide Mand. eller doa
lige faa sod, mcdeus bcm i Mie
evue oq Jndbildingskraft staat til
bage for den Hvide. Den, der hat
obferveret en ststre Anteil-Sorte med
noqu Ovmætksomheb, vil have br
aun-set at de iVitalitet langt over
gm de Hvide En bist-fet- ind
fkrmnpet gustcn. kadaverts Nega
er ille let at findt-. Ea Lage, der
ftuderede i en af vore state Byer,
bar for-kalt mig, at Kinzspgdomme
er lige san udbredt blandt Sorte com
blandt Hvide, men at hine syues at
have en W Mosis Nodsttmdbs
kraft mod denne Gift, Iaa der tun
siældeu viser sitz ydre Spot- af Sys
dommen bot Regt-eng .
Tet er kukisst at beim-eh bvor
baatdt et Knaks en Satt kan taan
vaa Hovedet Jesj hat set Roger
bstn i Slogsmoac bive ncd paa
binandeng uldne Stalpe med tnkkcs
Stoffe, faa det kvaldrede efter —— on
»den fietuefte Mesnfor Hovedemc
Sagen er, Tom bekendi, at detes
Bovedskal et as fænomenal System«
Deti man vel Hovedgtunden ligge
til, at de ikke kan qaa fra concept
erne.
March paa Steh-Ä
Ja, jeg ttllod mis ipirkebladet
at stkive, at vi i vott missionerende
Arbeide marchetet pas Stedet. Det
er faldet Pastor J. M. hausen for
Btysteh oq for at modbwise denne
Poe-stand keins-M M i »Dau
fkeren« for ts. Fest-» 1918 en Del
hiswtiste Falte fra den set-th
kei Fortiss, es med et citat as Na
voleou m, at der et W hu hoc-th
naset som en Kendsqetnhg anw
dek han, at disfe M stal gste
det M af meb miu Mc
M siset felv et W IMM- ivm
W »Was-W km til Bet
tWet ins-. at W Z II- III-;
sen ten frank-sum med tut-set ba
dant. Aktiklen hast-er nemltg tydes
lige Spor of at viere fremkommet
paa et Tidspunkt of Dsgnet, da ens
Tanlet lsber langt omkring, men
derimod ikke udmcrtker fig ved stet
lig Klarheit Bevisfsrellen for, at vi
ikke nmrcherer pack Stedet forholi
der sig neinliq til min Artikel am
trcnt som, naar man siger »Goddag«
og faar til Evar »Lkseskaft«. Det
vil sige den lmr ikke det allcrmindste
at aøre med det. jeg bar sagt. Pastor
Hausen beviser, at vi i de svundne
Aar itke b n k sit-net stille, og i
min Artikel mostde jeg, at vi fta a r
stille n u. Man tun vel godt si
ge om et udvokfet Wonneka at han
ikke vokjct niere, uden dekfok at be
nasgtiy at lmn en Gang hat vokset·
—- -—- —- -— Men nn can Pastor
Hansen vcd at tage Anksberctninget
ne for sig faa en »lmakdnakketKendL-s
geming«, Her netov niver min Paa
stand Mel-hold Saale-dei- vjser Aar-s
beretningen for 1909 et ijlenntal
inden for vort Zmnsund as 19,778.
nnsdeniis Aarssberetningen for 1912
Mek et Llntnl as 19,508. Altsna vi
lmk i de sjdfte 3 Aar itke blot mak
khsrct pnu Etedet, men vi lmr end-on
nmrcheret lidt tilbcme -—— — —- —
kllkcn san lnndc man jo nnmlkc mean
Acri. Vnsnsr J. M. Haufen lrr iklo
skm nimndrlizn von Engel-Inn at lmn
dem-innrer Rmnscllrr Tilbnmsgmm
sonnt Tal. lmn tasnfck Innnrligvis
nun Vaslnen indndtil Men nei, der
om lmr Bostor Hausen innen »lmard
nasse-die Mndssmsrnitmcsr«. snm Tone-(
end-Ex- m nnd-» miq LIlcdl1old. on alle
nun-J Bonifa- mnnmr nctov der O
vortcs«-. Nu ncsd im fclnfkslaclin nol,
at man lnn ikke fnndan kontrollms
den nnndlslisge Tilsmnd sont den nd
11ortcsz. Mcn jeq tun-, at de slcsfns
mntdclin rqnqncs Menncssscn der lmt
haft Ltsjliqlw til nt le lia lidt mn
i vore- Mesninlwdcsr on nwtk nnsd vcsd
nun- Anksmoder. Eil ainc Pnftor
Haufen oa mig Medlmld i, at disk er
ndskilliqc Tmn von, at del gaar til
lnmc I lnscrt Fnld nom- dcst ille
srcsmod Lq i nnndelige Tinn » der
so Tillmnmnnn nnnr der ilko »
Fremqang. Tot vi tmsnger til »
der-for illks dem lelvbelmnclth at
mal-.- i-:-d, Ein-nd sinkt disk er itdrvttct
Fusndksn disk lmr vi kmst ou lmr
zicf us Mm ni trnsngcr til at sc oa
nnnkns lnnnndcn onl, nt den Herrin
Um i Inrndcn lmr Vjst es lnn me
w» zlxgninc lsnn » den snnnnv nnd-us
-«.1 m disk or en kan of os, at vi
ist-« zmnssc andern-des lade-r os bru
nc of lnnnv Paa den Mache mencr
Em. at dot klare Vlik for den nandci
qu Tisrlnsd san for-ones nnsd Ink
nsn fnr Wiran Vclgckninnet i de
Innndncs Tom-.
Vcnligsn Z. C. Eri klen
- .
N
Former i Kikkein
Et Pen- Lkd til erd Scott.
En rcst sit-isten nmq jo for at
tut-re vi-; i iin Sag se, hvad Kristus
oq Vibelm Wer-. Dei hat til alle
Tiber oæket faaledes i alle Kitte
ofdolinaer. at de bat vedtqqet For
nnst og Umkesastningkn men ikke al
tid Bibelens Laste. So den katolste
Kirse i Luthets Tib, for ikke at tale
om Jtdetne paa Kristi Tib. »Vor
Sjasls Bistop er lin Kitkes eneste
Methoden Enhvet. iom hat læst
sit Nytestament, vil ermer book-le
des Jesus sent-te iine Apoftle nd Ue
Matt 6, 7—-13). Der hat vi bete-s
Drum og en Del Former med. De
var salvede af Gud og pkædikede
Omvendelse, oq de havde Mast til
i Jesu Navn at addrive Djævle
Nu staat der l Ptt. 2, 9: . . .,,J
est cst longeliat Pmsftcssob, at J
slulle sorkyndc lmnsJ Inder-" ofu
»Ic- skulle alle- vkkre oplærtc of
(sud« sJoh. li, 45). Spukgcr du,
hoad Forslel der et mellcnc Præstcst
og Lægfolk, beklom alle Kristms er
Pisa-stets da mein-r jeg, at Eli-isten
gsr den FotskeL at den laldcsr or
lasrde og viede Tjeneke Seitdem-U
Duslwldetr. som ital holde Hug i
Guds Kitte. Og Reglerne for san
danne Husholdere, Iorstandeke ellet
Viscoppet hat vi i det nye Testamen
te, san vi heb-ver ikke at gaa lwers
ten til det ene ellor det endet Sam
fund for at finde dem.
Fred Scott nasvner jo mange
Tim, og jeg ttot not, der et me
qet, fom maaske butde væte ander
lcdes. Og er det en troende Dust-ol
der og en troende Mmighed, da vil
de oglaq gerne lade siq lige og ket
te, am noget stal rettes, og altid
lpjkqe: chad leerer Jesus og de
demg- upomes «
It en Preditant stundig forde
kedek sig oq fordyber sig under Bin
am heiliqu Ledelle l Ordet,
W W IM, deter wallt
Ptabt Der er bist Men, iom lkke
heb-ver det. M irae Mc nieset out
den MARka sont Mo heb-ver det.
Dei Im M tm et leite det til
Side, da Inn man lnatt komme ins
ekastfot meaetaftvotsid Man
det er mange Gange vor eame «
at der er faa mange, der fes-ladet
Modetfitken, den lecke evangelisc
lutherfke Kirkey og tagcr sig Latre
tei Hobetal Tasnk paa det, du Has
holdck og Menigbcd Pkstv at ligue
de fsrftc Kristnc i Larve-, i Liv, i
Form. Folg Jefn og hatss Diskiplos
Spor, og der skal illc dlwe san
mange, der foklader den lutycrskc
Kirle. ch ved, at der er mange
lom sigcty at den er for katolflh oa
mange af dem ck til og med kcdclis
ge Sinle men maalte mng oa
uekfoknc, lidt grundcdc i Guds Ord.
Eaa lommcr der altid en eller an
dcn og Tiger-: Kam til os, vi hat
dct more bit-Ast Maasse de har det
bibelfl i mangc Tim, mcn de rin
aeagter f. Els. Varnedaaben oq
saa fremden-C Nu ck dct oaiaa sandt,
at iklc alt, som licddcr lutlyetsL for
ticner dette Novu. Tet cc klle Wild
alt, fom glimrcn Enlchr. lom kan
lasse ou vil forstaa og lade fig laste
og lode, bebe-ver ilkc at fakc vild.
Muds Oord er lige til. Tor staat
»i Pauli audet Vrcv til Timotheuskst
»Holt) fast ved den rette Form as
;dc snndc Ord, lmilke du bar lwrt
las mig, i Tto aa Kasrliahcd lom er
Hi Kriftus Jesus« f2 Tun, l, IN.
Jo, cnlwrr troendc Forsmndcr on
Uhu-sit trocsndc Medlrm of en Mo
nigbcd Ved godt. Knab der staat stre
vet angaarndcs Formel-km dot smar
»blot tilbaqe at mms dereinst oq san
lade al McnncsfkcsPaafuud fort-, m
ten dct san er lntolfl cller noaet
and-et Sluldcs san suslc at en cllrr
anden i Kastlialmd oa Fordraaelias
bcd vilde flrive et Var er angem
cndo den Saa.·)
Sonne-d Tal «or ..Tauflcrcn« for
bot lmmdne Aar oq indlaat M. 50
Tor NR Vrnlia Hilfe-n til »Dan
5kcsrm« ei Lasset-c
H. Petri-lett
Forfvarstanket.
Nu ffimteiks grimme Sonst
von Tonmarfs Horkxoni.
der Uvejrsssnisr lnmsr
oa trun- frodfasl Tonk.
Man Svmrdet nu von Vasqaen
oa Sondet i sin Kkoq
bar vol bevor-et Æagtsn
sro fidfte ForsvnkstoaP
Mm er de end lid sløvc ——
fno tcm oq lwasså dem op,
dct aaslder Inn en Prøvc
mod gridske Menan Trop.
Vor Kage vil de erdi- —
Vot Sang udslcttc brat,
om vi ei stutter Kæde
og vasrget om vor Stat.
Maasse vi trok os fvage
on vasnnncss over Krig —.
Mcn fast et Mit tilbage
pcm fort-ums Vold og Svig —
saa staat vi sclvbevidste,
hvot vi mcd Ukct gik,
vi maatte Tabct fristc
af mer, end hvod vi fif.
Nu staat vi paa vokt eqet,
hat lasrt med Not at ganz
men er vott Mod bot-wegst,
fokdi vi sont-s san?
Hat vi forglemt de Gange-,
Vor Her-re gav os Seit
nanr Fjendernc var mange,
omkingendc vor Lein-?
Der gaar igennem Tiden
et Bud til Mund og Zoll —
drt passe-r og paa Stkiden
mcd Svasrd og Spyd og Dolk.
»Wer sprit, hoc-d nasrmestldaanden
ljak Kravet pas et LIM«
Hvotfor da fvag i Aandenf
Tro spandter hver en Klsft
Saa med dct Vud for Øje
en Pligt os dæmrer frem,
i hvad vi end skal dsie,
at værne om vort Hienh
Dei er of Gud ok- givet,
derfra et yde Gavn
til hele Vetdenslivet,
med ossaa Stridens Sonn.
Mit-and
Fta dct tyrkifke Rigr.
As H. J. Myqind i »Kr- ngl."
Lige indenfot Europas Port liq
aer den faldefcrrdige Byaning, sum
hat tilhsrt »den fyae Manb«, ellet
sont det europwifte Tyrki jo nu maa
taldcs: »den dscsnde Mond«. Og
langt om ccrnge hat Stormagterne
givrt Lov til, at den maa tiedriveb:
tun Portbygningen faar maafke Lov
at ftaa en lille Tid endnu.
Men foknden alt det Blod, som
denne Nedrivning kostet-, fotdi Stor
magterne acdtiq hat kunnet blivh
enise om selv at svretaqe den, et!
der en dobbelt Fate fotbunden der-«
med, fordi de to Nabobygninger ogss
san er sit-hellge.
Den quntnq, der kaltes Attiqiz
«) Dm tnqen enden get det
skal Reduktionen Mike at Me
komme bette Inst-. Red. «
«
uamtigifokpe mw » III
re og 9 Millionet W Cis
dem-list fotliges indbyrdey at hob
de samtnen paa 23 Millioner Sta
vcr. 3 Millioncr Jtalienerc, og godt
2 Millioncr Jsdec
Og san or der den Vygning liqe
udcn sor Parteit, som solch det
asiatiske Tot-ki, sum er søjet samtnen
as Indem Amt-etc Arme-kirre,
Gurtecm Kurdcr og Inder med
mange sorskcllige Religioner.
Endnu holder den godt: kun lidt
Knagen dates hist og bet; men dens
chrivning hat Stormagtetnc sor
bcholdt sig sclv; og saasnart Tykkiet
kun san betragtess sont on asiatisk
Magi. vil dct visc siq. at dct er dell
i ,.Jsttprcsscgfnsrcsr«, oq dtst vil
fnart bcsaczndc at foldc sm hinanan.
Her i Enkicn bar dct lastmcs væwi
Spemsnmnlck ,..Svcm kommcr og
taqer oc-?«
Meuiimcrms et dcslt mcllcm Eng
land oa Franks-im mrn skuldsc der
steunncis om det, san sik fiskckt Eng
land de stein- Ztcnnnec chv
warmes Mulmnmwdancrc i Veirut
kmsskst det: do set- so, lworlcch
Itsanutmi bin-nisten mcdrnsks Syri
en gam- tilbkmc
For unlia its-ou en misct Lspnksmns
mrdnnssr i ist Taablad m Lusordking
til den tnrsifsc Neun-im om at gi
n- Illuer as nt »Fort-serv Londctz
»Men- vcsd vi, Imm- vi san benvcns
do oo,« ssrkv han. Tores Venqe
« den-I Immer lmr de ofrrt til
ansenm km Nrsnltatot Nicht met
og mer elrndim bandc sor Niact
m for Nein-L sum lmr storc Bctins
qcslsor Tor at ndvislc fig, nmn nu
smdia anar tillsaqe.
Saa fnart man fra Libanon kom
nmr we- m-! der Lmraach der er
direkte under ankiet, laa er Befe
ne en Wind-erm- Hut paa Hul, me
dens de paa Libanon er vel Vedliges
lmldt.
Nin-n lmr in itmen Penae Til
Nntanr lnnde den ille been-X fin
Maske-minnt tlvi Venzsene til at
flim- 1ldailteme ved all-» de Solda
ter on Helle, der i Efteraaret blev
lendt til Flrinen vna Valkanhalw
sen, blev taane as Bin-us Kasse:
Eulen-I Var nel sagtele MU·
tlllen da tut blast-entringen ikke
blev betalt, lagde (slaglompagniet,
at den ille knnde lobe flere Kul:
liae liden Krigen med Italien be
anndte. er nemllq Kultus-ersten
frank-let da det er ilrinslontmbaus
de: laa Prilen er jo nu umaadelig
lief.
Saa blen der lnlket for blossem
og siden bar Vorn lismet i Marte.
As den Grund steg Prilen vaa Pe
traleum til dct dobbelte, flimt det
er not deralJ men der er jo altid
hierteløle Spekulanter. som er rede
til at benmte sig al andres Ulykle.
Nasstrn alle andre Vater er sie-get
umaadelig i Pris paa Grund as
Krisen, laa det er ille altid blide
Tausch der lcndcs til Konstantin
spec
Og hvad gavner det laa altlams
men det tyrkilte ngcf Forleden laa
jeg den sidlte Reserve eisercere
udcsulor Bein-L Dct var Falk paa
henved 50 Aar mcd langt Stern
krmnsne Rnacm tykke Maver og ftive
Kna-. Man kan oglaa le Drenge paa
13——14 Aar i Soldatemnifotnt. Dei
er aabenbart Banden, der strabes.
For en qu liden kam der laa tll
alles Forhavlelle et ret start Mias
ftib til Brit-at
Jngen not-den at dct var et Tegn
paa, at Tytkiet var ned at tonnne til
Lea-steh og Volk-n i Beiknt fmdad
iig denne Jndknnrtcsring, for at ille
den gen-sie Flaode iknldc konnne paa
sann-n- Munde intn Jmllencrne i Fior.
Sau nmattc Ekibet gan til Port
Eind: oq nn fing-z den kmnmiste
Akt-Hering nt lmve asmbnct det der.
Tet maa have tin-rot ynkeliat for
Tprkekne at konnne vaa den Maade
til af deteg egne Havne Der laa
5——(; state Krigsikibe af andre Na
tionen-; og den torkifke Flaade var
ogfaa i Forvejen reprwienteret. idet
de to Stil-e, sont Jtalienerne sftd
i Samt, ftadiq ligger paa Banden ai
Davnen med Skoksten og lidt af
Sktoget rasende op ai Vandet
Det fee baadlsft..ud for Untier
Den fidfte Omvckltninq i Konstan
tinopel net naeppe Sagen bedre,
Cenfnren et for Tiden ophtrt, Iaa
man can faa Sandheden at lasse;
Æten san alliqevel ille eeddes, oq
des et beteqnende at fe, at Bladene
nn omtaler ankiet paa fannne
Munde fom Bucgarien og de andre
Lande; man hat Me Jndtwk af,
at Sympatien er met-e paa den tue
Side end paa den enden.
,,Det, der nu ster,« sttw et ea
gellk Maanedssttist- we M det
Iosn de, der studen- W,
hat verriet vilde inMIr. Ieise
paa Hollanwa « as is al
