;- Basis-trus - Ist W og cime -mp m m musik- tout t W sag-set -s M Luther-I ist-Nisus solt-. still-, seht-sit DUEMIW aklgicu Ongclng i like-t- lfxp Pris pr. Ausgang: p- rokenedk sum-i- ztm Ums-»Ist 8200 Mode-l hohl-II i Russlka htillingjkptnlinzkArlkissKeforsnclring etc-. jeck Ursultaxelse gf Bitimg til Bindi-ts lmllmlcl gelte-seka l)AMSl-I LUTU. PUBL. HOUslc. Klub-, Nebr. Alle Blei-aß til Rlsulets lacllwlcl — soffs-Posaunen Amsmilinget og such-c Milclek — somit-,- til slefs Reduktion Ä. bl. ANDERSEN, Einst-. Noli-. Entsted It Blsik Post office s- sei-und elsss matt-r Aelvektising satt-s mit-le known nkmv sppllestioa l Tllsoltle ti. It Bis-lot ilclce stockt-age ksselwwssiflt. bede- man längs til Clpt Itetllige Postlwntot Slmlrle klette llckos jjslpe. bode- num henvenkie sig fis Optikers-IN Kontos-. Nut- Læseme denkend-si- qig til Follc Ina- tvektekvr i Bis-lot· wiss-n for It Ijbe bog rlssm Dllrsr km- » fxui ANY-Ding Im clpt fu«-»wele heil-II ds- Alcid em tslo. at sle g-- Avonissementet i dort Blatt Der vil Ins-n- til szsssmckjg Neu-. Liiissdug Den 5. Mart-F Uns-. Zorsattctinden As Zaiiqcn »Hu-m laiidiilwiigsci«, sum sure-kam paa Zi: de Li sidftc Nun-cr, hin-de ded: um at saa den vom-ge: uocu Icumiis Un dekskrifL nccn der ikuide niiiidsc have oasrct ochgjct den —- Jud sendt Post. J. J. Kildsig meddolcr ok-, at han cftcr gciimgnc Lpsord:ingisr· hat lovet sin Menigbed at fuilæni ge fin Lösigelsesfrifr indtil Eiter aoret 1914. Han blivcr altsaa ved Trinitatis Menighed oq Brorson Haj stole ved Kenmare til den Tid, og bereitet agter han at realisere fin Fetieplan. Dr. J. N. Lenker bespgte for-dy Iigt iflg. »Flkbl.« Tulutb, (Minn.) og Superior (Wis.), hvot han paa begge Siedet lagde et kraftigt Ar bejde for de standinaviste Sprng Jndfsrelse i Skolernr. Han talte i begge Hpjfkolerne i Duluth og i de fleste norfke og fvenske Mitten ligeledes iSTolernei Suprior og i Bei-e as Ritter-ne Dr· Lenker er In Bemebryder paa dette Omraade og hanc Utbejde begynber at bære Fragt TIlnaaamde MU Cnrrns Chor-s man Cattås Tut Jorden rundt for at tale Kviudens Sag strives i »Ehr( Her·« af 26. Febr. fka Kinn: »J« Kinn fandt Mrs. Catt. at Kvindens Stilling under den noe Nepublil ille var, hvad hun havde forstaaet, den var. Revolutionæte Kvindet hjalp Mcrndene at ftyrte Mundw dynastiet med den Forstaaelse, at de ogfaa arbejdede for der-es egen po litiste Frihed, hvilkeu var dem lovet Listet blev ikke holdt. Jndleende, at de uden Stemme intet kunde faa bwilget til Pigeskolet og intet kun de gsre for at faa Loven angmeude Wen, der er dmtt til Slaveti frq Buggen til Graveu, konntet-et hat de un ftartet en ny Kompagne for Stemmetet Den nye »Stiqu Association« for Mna agtek ogsaa at opnaa femme Ret til Oplysning og Uddcmnelse for Piget og Kvindet i bet hele taget fom for det mandlige Kin Unægtelig et Zionifternes Boot-, tm ille just detes Forventning, vol let paa Grund af den ncerværende kritier Stilling i Tyrkiet Derfom Iytken stulde blive drevet ud of Intopm mtm han lau ikle kunde Wes til at leelge Palæltine til »det Mte Folk«? Det et en Stim, fom Zionistekne for Tiden M i »Mftitm MK Hat-c W Mysd W »ewwalg«: It der Male-s enorm- Benge smmne for en aandelig Virkfomhed: at der bruges vulgasrelldtryk, og man gsr Brug as ,,higl) pressute« Moto dcr for at faa Moniicskck til at be kende Kristus: at Virksomhcch bar for stcrrkt kommcrcil Purg: at der viscsgs for ftor Tilbøjeligbed til at tale nedsasttcndc um Paswternecs Ar bcjdc og otn Menighcdernos regulærc Virkspmbed.« Drin, der vttkclig fa lcr siq kaldcde til at owns Evange lister«, giver Chavman folgende Rand: .,:lt ovgivc alle Mistodcr, fom ikke stets-mer med Guds Ord; i den-s Prædikcner ikke befatte sig med den »in-irre Kritik«, sum ikkc een blandt fMindre-de forfman i dcrcs Prædikcn Eremsasttc et positin Vidncsbyrd om Rkelfvn gennem Kkifti Tod: at væs re Zandbeden tro i alt og aldria drage Guds Ords Autoritet i Tvivl: at vasrc tilfreds med en rimclig Godtgørelfe og aldrig benntte sig nf tvetndige Midler for at inddrive den« Tilstanden i Merico. Tenno Rang ital vi lade Vort qusscro Mrc Äms andcm Mcningcr um dettc Tagenk ZwmknnmL Tot dmnokmtifto Blad »Wind JOHN fkrivcr rednktioncln » »Entw! Moden-. on Innre-; bler skudt un drasdt ifl. Un Plan as den nncftc Roger-ins for at blin1 dont spit, isllcr de drasbtcis und-er et Ursple Jsrsog nun at fri dem, fis-m den two-« Flc Nexwrinq vonstaar de-: er cudnu us i:-.t·l.1ti1.-t 3;-:sr.·.-.in:cnl. Ilt dsnj mmuwfko Nosqorinxsi R.rtl«.:ring ing and-m for LrivL bclmissik tuuspc at« nun-via Paa dm andcn Eid: for J tjcner dcs frctnmcdcs TjulontatcrsTle wjkkigncd m m m« smszspkinzckst Forklnring Lmnc1srk5mnbcsd.' Mcn i’ hvekt Fuxd ck den sidskc dess innka tionelle Vegivenlwdcr innen Und ftnldning, langt mindre en Neunt diggørvlse for amerikanft Inkomm tion. Situationen i Mexico et frny tclig not, men dct et intct not. For cnd Diaz blev Præsidem og virtelig Trspot i Mexico, hovde dctte ukykkes lige Land gennemguaet « Revolu tioner i 62 Aar. Der ilød Strom me af Blod i dem, Regenter og Vil desvækesRegenter snigmnrdedcs, oq Maximilian kniftcde Livct. Dct var Tyrannicts Jernhaand, fom ap rettede erd og Orden cg bevarede disse i over 35 Aar, indtil Tyran niet styrtedes. Det et muligt, at in tet uden »Jernhaanden« vil sorslaa til at genas-rette Fredem felv am det bciver en Fred grundet pag Urst fasrdigbed Og selv otn denne Jem haand skulde blive United Stank Regerings Mand, ftsttet af vorher og Flaade og ubegrænsede Madam faa er det msteligt at Ie, hvorl - des den stulde kunne optette baade Fred og Retfcetdighed.« »Mit Be- menet, at Moden-s siqu var taugt reifende end nagen tidliqere sit-gering i Mexico, men dem var taugt fotud for sit Feld oq det var ikte modent for en Hering sont hang. »The Literary Digest« iiget: Ensj den vaa Madetos Regeting og Opsl kettelfeu af, hvad der synes at væte et midlertidigt militætt Triumvirot, sammensat af Generalekne Dios M oq Blauquet, betragtes ikkc almindeligt sont Gatanti for hurtig Tilbagevenden af rocige Tilltande i Mexico. Der er mange Bladudi givere, som set meget pessimistist paa Affe-reine Syd for Rio Grunde Modero styrtet i et Øjeblit, ved at hans egen General vendte sig imod hom, mener »New York Tribune««! ikke, er noget opmuntrende TcgnJ og isslge ,,The Evening Moil«s; Mening er det blot et nyt Levis-; for det mexicanste Falls MangelI pas Evne til Sänfter Moder-iste-; ne kan muligvis blive udryddet, mens »New York San« minder am, ats ved Siden af de revalisptende Fe likitaer, Huettistaer og Blanquestaer i Mexico City er der Zapatistaez Orozistaer. Vazquistaer. Genovistaer »og Posovistaet at tegne med andre lSteder i Lande« og der lieh-des en Mond lige san stets sont Potfirio Misin Oel-nagt tilat stabe Ot den as det Karg, de hat lavet.« The Time- siget am Werkes-verne »To «fundamentace Tinq mangler de, og bet et 1. sitt-re Wie for Mennesteliv og 2. langt sitt-re Ag telfe for consiobeleus Stad, dermed menek vi Untwiteh -den etablerede Regierin M We bkkve ved W lange-e tipsu fw U- SJO Ede. M vors Lands Bergen nydet Wem san bewdet del tun lidt, vtn Mex icanerne nedslagtet how-andre Vi Lan fokstaa det, diplomatifk set: men det er da blot at tasnke mm sit eget og sine egne —- selvisk. Vel Lunde det blioe meget fvært selv for et nwgtigt Land at stride ind ug ordne Foklwldenc i et andet Land: men — der kunde dog maaske agres Fordringer vaa Reform sum »L!alkansmterne qforde over for TM kiet. Maasse fligt i dette Tilsaslde kunde bære Fragt. Den mexiconske Presse set nteget merkt paa Forboldene og beduder nmlig Annemtion eller Befcrttelse af United States. En Kabinetsi sorandring vil ikke untte stott. med mindre der da ogfaa sker Prassidents sorondrina, fiaek »Bitte-« i Mexico Cim Jflæt af Livets Vævctffmtr. Ei XJ Tonm- Vcrdrn bar alltgcvrl man qc sturjositctur til Hase-. Til den Flug-J hom- m nuljg afdvo rudjist serv-fini, der im simpcl Bebels-nett trode foungrt sig on til fwr Rig disnh sum ttllod lmm i Inkt og mudx at folge sin ostc tmth fkirrcjkthkxth M og Nskixler. Hau nur velkcndt Okcr gunskc Muskel-. og its-ne Ette -,:-.«r Var ifka nlnd nmrlizxu Wien Zwäz Amme jxszct Land og Juli bo,7,j:avclig san klar-cri- sur alt. da cr TM :’111:l.md. Linde-disk Wka dckx taki-schm- anefrbcr alij UND Quid-D de Ulzmrhgc Fplqcr as jin Zaun-kug msd mrd Bohnen sum hun lmdedp og ftundom gtundigt Prnglcdc us Hm isokdt fmx mmct as txt krank-. md : Tit Hund«-MS cig M ad fort-i .:««mcnd(s — jo misre Forskmskkcdc de ikcix desi-; kirrte Hier-de Lmvdc Bu idfchctn Pna rj,njg koldc Winter-as tencr qik kmn til Teatkct og leicde hver cncste Elasdcy botalte Kuan dobbclt Hure for at kørc bjism m gao i Jena —- oq naak san For-»s stillinch lsmsdc Euch og Folk skasldte og ftmrltc over at skullc sonst-re den lange chj bit-m i kna gcnde Kuldc da more-de V. sig tun qeligt, idet hon fclv jsin var-m Pels sulgte mcd thnnncn sur m hgrc san monzus bitte Udgndcslscst som ntuligt. Alle de taltige Tig gerbrcve, der scndteäs hont, lod bat-. trykke og indbinde i kostbare Bins fom da uddeltcs gratisx Sinc sjasld« ne Hing og Duetf lod han ideliqt fotografere og oversvpmmcdis alle lo kale Vlades Kontotek med disse Billedet. Heu fubstribercde von al le mulige Avifer. men kun for det ene, simple Ljemed at eint-se mu man ogsaa paa Adresiesedler titules rede hmn »Ganz Hsjvclbaarenhed««. Undlod nagen dene, blev han ulvcss vild. Bed et Ulykkestiliælde kniste de han sine Ftdder. Med ol mutig Sonn-r lod han dem hegt-we og satte dem paa et fint Monument dette Estermæle: »Hei hvilet Ba laschens Wider-« — san oftede mange tusinde Nublet til Velgstens beden, naqt den Nylle stak hem, men Bunde faa igen væte as abnorm Paaholdenhed. M befalede, at man stulde begkave hami en Fai tiggmdskiite, og gejstlig Ledsagelfe ved Beqtavelsen afviste han med Ist-tagt Detimod havde hcm trus fet Akkord med et Ortestet at ledfas ge ham til Jorde med fuld Musik. Ober Spillemand stulde for denne Tieneste erholt-e 100 Rabler. wen mann- saa oqsqa garcmtere at spille med Fut og Smæld. Gul- ftidig vg miß-km Met fta fügt Endelist· Oq med dct femme nok et Glimt as russisi Liv. J Guyetnementet Plestan er der et Par dygtige Tiggete, der slaar Mønt as Leo Tolstoys ftote Novu. Den ene of dem hat en ganice for blsssende Lighed med Digteten. Sau drager de fra By til By fom Tol stoy og han- twfaste Veu Tscherti sow. Ja, men Tolstoy er jo d-d, indvender Binde-me til en Begondels se. Dettil svarer Partei, at Pyg tet am Digterens Dsd et sauste fimpelt falstelkg Wpredt as Rege ringen ihad nwd den Iwre Refor mator. Og Ordene »Man-ing« og »W« kqn i denn- Sammenhæng virke Undere blandt des maabens de, i tyc Uvidenhed funkne Bon destmd. Ultfaa et det virkelig Tolstoy oq hanc Ven. Digtetens Billede sendet de alle og can faule M feststm,atdetekhmfelv, der i W (thi set er fom en Maul-, fyldt med« niettelig seelig hed tildefatttwos sortkykte, at W Uy et sonst m Lande) hat MM beut i beut spie-used Sit Gabs, Itsqu Polianm hat han M Binde-D Asd, Mk He M Sonst-IN folkninsz omssuttek od med der-s Hierin-s varme KettlighedP Det. nickt-n Almisfetne flyder rigeligt og tilstraskkcligt ind. Til Otter maal spændck man sur Vognen og befordrer denne PseudosTolftoy til Nobosognct, naar han hat fulqums met sin Mission paa Stedet. Enalcch vandrer da den ljensos vcde leinqszs store Navn fka Ztrd til Etrd ou findet ovcralt cmbne Ton- m milde Blikkth En lastd Mond sktivct nulig, at Erlwerwlfc af Kundfkaver ifke nnd vcndigvis get nogrn til est dannet Meintest-e Han hat i demn- Saul-« menhasng fotfattet en lille Katz-cis me, hvoraf enhvet med Lethed vil kunne befiemme, om hatt ogsaa Lan stille Krav om at vcrte virfeliq dan net. Det er felvsplgclig noget asgtc amerikansi oer dennc ·Kat(skis:«111ns, men eilka er den nu alligevel slet ikke saa ucffen. Ort folget den oveksat, sorkortet og beut-beider »Hm din Uddannrlsc givct dja Emnvuti for enbver kwd Zag, fna du cr rede til at ndp den din ·Ztøttc? »Ou: den qiuct diq Interesse For ofscsntljacs Anliggcnch »Hm- dcsn bibmm diq Ast-dick else for den sonst-? »Hm den lastt dia, lwnd Vcthb cr? »Man du sc M asrlm Minid uzs ihn rcn Umndo ligc1 i Eineka Finder hu must Ahn-skde lwiks disk Mc Farnk »Vil Nrnslosp Lanciv Jmns solur diq Wa NudcnP »Er du tilfreds m lnkkislia tnsd ist ndfms et finwclt LsnsrdaaHorwifsirH« »Hm du dct pcm Fcnwmimslsism at Lvtssnskninq og Argus-m i sZuvrn Or ligc san Sorenclizx med nsdpl Tit-M nnn sum Pimwfistl oxx TUTTI-Dili »Forimar du dit met Node »Er du tilfreds, imm- du or mis? »Kerl du se merk og ande: sind Venge oq Vinding, ncmr dn Wer nd over vor gamlcs Jord» »Nun du sp klar Himmel apnivpjs let i on Mttddcrpnt? Eilet for du nim- i Butten end Zum-Ident »Knn dn Dcd Nat fis un ins-d thcsrnenm fkne ser drin km Mk diq i Elrrat mcsd din ersims Ihm-ri .·——-T(1 cr du et datan rUzicknr if« « . · . Tot sonsfonnnpr ndchx. Hist-T sjasldpn m m Mark kmar sm Jst fmndm - Lwad er :«lur«fs..s-.ss.; d.-!«!:! s Aa, ps1t. M ern N and-w zuckt en React- lmr in sin de! sur-us ;kk kFotstand nok til m tnbc Pieris-Inder ellek bar ingen Rot-stund m mu « Nan, mm —-- der finde-I du ikn ts Tags mmme Zorns, bnado III-Ins n: KUMch Tom knn tmffc hns LIMI mel med Werden-I lasrdrstc, ou M vel omtkcnt pas gilv Lnimafrr Men Wände-tät fpcfttlotiv, er Nie gen-n jo ikkc Ovad derimod m Hvid can tileau c sin, knn Neue Hren ogsoa. Thomas Jesierson mon te, at Negeten bavde bedrc Hut-Im melfe end den bvide Mand. eller doa lige faa sod, mcdeus bcm i Mie evue oq Jndbildingskraft staat til bage for den Hvide. Den, der hat obferveret en ststre Anteil-Sorte med noqu Ovmætksomheb, vil have br aun-set at de iVitalitet langt over gm de Hvide En bist-fet- ind fkrmnpet gustcn. kadaverts Nega er ille let at findt-. Ea Lage, der ftuderede i en af vore state Byer, bar for-kalt mig, at Kinzspgdomme er lige san udbredt blandt Sorte com blandt Hvide, men at hine syues at have en W Mosis Nodsttmdbs kraft mod denne Gift, Iaa der tun siældeu viser sitz ydre Spot- af Sys dommen bot Regt-eng . Tet er kukisst at beim-eh bvor baatdt et Knaks en Satt kan taan vaa Hovedet Jesj hat set Roger bstn i Slogsmoac bive ncd paa binandeng uldne Stalpe med tnkkcs Stoffe, faa det kvaldrede efter —— on »den fietuefte Mesnfor Hovedemc Sagen er, Tom bekendi, at detes Bovedskal et as fænomenal System« Deti man vel Hovedgtunden ligge til, at de ikke kan qaa fra concept erne. March paa Steh-Ä Ja, jeg ttllod mis ipirkebladet at stkive, at vi i vott missionerende Arbeide marchetet pas Stedet. Det er faldet Pastor J. M. hausen for Btysteh oq for at modbwise denne Poe-stand keins-M M i »Dau fkeren« for ts. Fest-» 1918 en Del hiswtiste Falte fra den set-th kei Fortiss, es med et citat as Na voleou m, at der et W hu hoc-th naset som en Kendsqetnhg anw dek han, at disfe M stal gste det M af meb miu Mc M siset felv et W IMM- ivm W »Was-W km til Bet tWet ins-. at W Z II- III-; sen ten frank-sum med tut-set ba dant. Aktiklen hast-er nemltg tydes lige Spor of at viere fremkommet paa et Tidspunkt of Dsgnet, da ens Tanlet lsber langt omkring, men derimod ikke udmcrtker fig ved stet lig Klarheit Bevisfsrellen for, at vi ikke nmrcherer pack Stedet forholi der sig neinliq til min Artikel am trcnt som, naar man siger »Goddag« og faar til Evar »Lkseskaft«. Det vil sige den lmr ikke det allcrmindste at aøre med det. jeg bar sagt. Pastor Hausen beviser, at vi i de svundne Aar itke b n k sit-net stille, og i min Artikel mostde jeg, at vi fta a r stille n u. Man tun vel godt si ge om et udvokfet Wonneka at han ikke vokjct niere, uden dekfok at be nasgtiy at lmn en Gang hat vokset· —- -—- —- -— Men nn can Pastor Hansen vcd at tage Anksberctninget ne for sig faa en »lmakdnakketKendL-s geming«, Her netov niver min Paa stand Mel-hold Saale-dei- vjser Aar-s beretningen for 1909 et ijlenntal inden for vort Zmnsund as 19,778. nnsdeniis Aarssberetningen for 1912 Mek et Llntnl as 19,508. Altsna vi lmk i de sjdfte 3 Aar itke blot mak khsrct pnu Etedet, men vi lmr end-on nmrcheret lidt tilbcme -—— — —- — kllkcn san lnndc man jo nnmlkc mean Acri. Vnsnsr J. M. Haufen lrr iklo skm nimndrlizn von Engel-Inn at lmn dem-innrer Rmnscllrr Tilbnmsgmm sonnt Tal. lmn tasnfck Innnrligvis nun Vaslnen indndtil Men nei, der om lmr Bostor Hausen innen »lmard nasse-die Mndssmsrnitmcsr«. snm Tone-( end-Ex- m nnd-» miq LIlcdl1old. on alle nun-J Bonifa- mnnmr nctov der O vortcs«-. Nu ncsd im fclnfkslaclin nol, at man lnn ikke fnndan kontrollms den nnndlslisge Tilsmnd sont den nd 11ortcsz. Mcn jeq tun-, at de slcsfns mntdclin rqnqncs Menncssscn der lmt haft Ltsjliqlw til nt le lia lidt mn i vore- Mesninlwdcsr on nwtk nnsd vcsd nun- Anksmoder. Eil ainc Pnftor Haufen oa mig Medlmld i, at disk er ndskilliqc Tmn von, at del gaar til lnmc I lnscrt Fnld nom- dcst ille srcsmod Lq i nnndelige Tinn » der so Tillmnmnnn nnnr der ilko » Fremqang. Tot vi tmsnger til » der-for illks dem lelvbelmnclth at mal-.- i-:-d, Ein-nd sinkt disk er itdrvttct Fusndksn disk lmr vi kmst ou lmr zicf us Mm ni trnsngcr til at sc oa nnnkns lnnnndcn onl, nt den Herrin Um i Inrndcn lmr Vjst es lnn me w» zlxgninc lsnn » den snnnnv nnd-us -«.1 m disk or en kan of os, at vi ist-« zmnssc andern-des lade-r os bru nc of lnnnv Paa den Mache mencr Em. at dot klare Vlik for den nandci qu Tisrlnsd san for-ones nnsd Ink nsn fnr Wiran Vclgckninnet i de Innndncs Tom-. Vcnligsn Z. C. Eri klen - . N Former i Kikkein Et Pen- Lkd til erd Scott. En rcst sit-isten nmq jo for at tut-re vi-; i iin Sag se, hvad Kristus oq Vibelm Wer-. Dei hat til alle Tiber oæket faaledes i alle Kitte ofdolinaer. at de bat vedtqqet For nnst og Umkesastningkn men ikke al tid Bibelens Laste. So den katolste Kirse i Luthets Tib, for ikke at tale om Jtdetne paa Kristi Tib. »Vor Sjasls Bistop er lin Kitkes eneste Methoden Enhvet. iom hat læst sit Nytestament, vil ermer book-le des Jesus sent-te iine Apoftle nd Ue Matt 6, 7—-13). Der hat vi bete-s Drum og en Del Former med. De var salvede af Gud og pkædikede Omvendelse, oq de havde Mast til i Jesu Navn at addrive Djævle Nu staat der l Ptt. 2, 9: . . .,,J est cst longeliat Pmsftcssob, at J slulle sorkyndc lmnsJ Inder-" ofu »Ic- skulle alle- vkkre oplærtc of (sud« sJoh. li, 45). Spukgcr du, hoad Forslel der et mellcnc Præstcst og Lægfolk, beklom alle Kristms er Pisa-stets da mein-r jeg, at Eli-isten gsr den FotskeL at den laldcsr or lasrde og viede Tjeneke Seitdem-U Duslwldetr. som ital holde Hug i Guds Kitte. Og Reglerne for san danne Husholdere, Iorstandeke ellet Viscoppet hat vi i det nye Testamen te, san vi heb-ver ikke at gaa lwers ten til det ene ellor det endet Sam fund for at finde dem. Fred Scott nasvner jo mange Tim, og jeg ttot not, der et me qet, fom maaske butde væte ander lcdes. Og er det en troende Dust-ol der og en troende Mmighed, da vil de oglaq gerne lade siq lige og ket te, am noget stal rettes, og altid lpjkqe: chad leerer Jesus og de demg- upomes « It en Preditant stundig forde kedek sig oq fordyber sig under Bin am heiliqu Ledelle l Ordet, W W IM, deter wallt Ptabt Der er bist Men, iom lkke heb-ver det. M irae Mc nieset out den MARka sont Mo heb-ver det. Dei Im M tm et leite det til Side, da Inn man lnatt komme ins ekastfot meaetaftvotsid Man det er mange Gange vor eame « at der er faa mange, der fes-ladet Modetfitken, den lecke evangelisc lutherfke Kirkey og tagcr sig Latre tei Hobetal Tasnk paa det, du Has holdck og Menigbcd Pkstv at ligue de fsrftc Kristnc i Larve-, i Liv, i Form. Folg Jefn og hatss Diskiplos Spor, og der skal illc dlwe san mange, der foklader den lutycrskc Kirle. ch ved, at der er mange lom sigcty at den er for katolflh oa mange af dem ck til og med kcdclis ge Sinle men maalte mng oa uekfoknc, lidt grundcdc i Guds Ord. Eaa lommcr der altid en eller an dcn og Tiger-: Kam til os, vi hat dct more bit-Ast Maasse de har det bibelfl i mangc Tim, mcn de rin aeagter f. Els. Varnedaaben oq saa fremden-C Nu ck dct oaiaa sandt, at iklc alt, som licddcr lutlyetsL for ticner dette Novu. Tet cc klle Wild alt, fom glimrcn Enlchr. lom kan lasse ou vil forstaa og lade fig laste og lode, bebe-ver ilkc at fakc vild. Muds Oord er lige til. Tor staat »i Pauli audet Vrcv til Timotheuskst »Holt) fast ved den rette Form as ;dc snndc Ord, lmilke du bar lwrt las mig, i Tto aa Kasrliahcd lom er Hi Kriftus Jesus« f2 Tun, l, IN. Jo, cnlwrr troendc Forsmndcr on Uhu-sit trocsndc Medlrm of en Mo nigbcd Ved godt. Knab der staat stre vet angaarndcs Formel-km dot smar »blot tilbaqe at mms dereinst oq san lade al McnncsfkcsPaafuud fort-, m ten dct san er lntolfl cller noaet and-et Sluldcs san suslc at en cllrr anden i Kastlialmd oa Fordraaelias bcd vilde flrive et Var er angem cndo den Saa.·) Sonne-d Tal «or ..Tauflcrcn« for bot lmmdne Aar oq indlaat M. 50 Tor NR Vrnlia Hilfe-n til »Dan 5kcsrm« ei Lasset-c H. Petri-lett Forfvarstanket. Nu ffimteiks grimme Sonst von Tonmarfs Horkxoni. der Uvejrsssnisr lnmsr oa trun- frodfasl Tonk. Man Svmrdet nu von Vasqaen oa Sondet i sin Kkoq bar vol bevor-et Æagtsn sro fidfte ForsvnkstoaP Mm er de end lid sløvc —— fno tcm oq lwasså dem op, dct aaslder Inn en Prøvc mod gridske Menan Trop. Vor Kage vil de erdi- — Vot Sang udslcttc brat, om vi ei stutter Kæde og vasrget om vor Stat. Maasse vi trok os fvage on vasnnncss over Krig —. Mcn fast et Mit tilbage pcm fort-ums Vold og Svig — saa staat vi sclvbevidste, hvot vi mcd Ukct gik, vi maatte Tabct fristc af mer, end hvod vi fif. Nu staat vi paa vokt eqet, hat lasrt med Not at ganz men er vott Mod bot-wegst, fokdi vi sont-s san? Hat vi forglemt de Gange-, Vor Her-re gav os Seit nanr Fjendernc var mange, omkingendc vor Lein-? Der gaar igennem Tiden et Bud til Mund og Zoll — drt passe-r og paa Stkiden mcd Svasrd og Spyd og Dolk. »Wer sprit, hoc-d nasrmestldaanden ljak Kravet pas et LIM« Hvotfor da fvag i Aandenf Tro spandter hver en Klsft Saa med dct Vud for Øje en Pligt os dæmrer frem, i hvad vi end skal dsie, at værne om vort Hienh Dei er of Gud ok- givet, derfra et yde Gavn til hele Vetdenslivet, med ossaa Stridens Sonn. Mit-and Fta dct tyrkifke Rigr. As H. J. Myqind i »Kr- ngl." Lige indenfot Europas Port liq aer den faldefcrrdige Byaning, sum hat tilhsrt »den fyae Manb«, ellet sont det europwifte Tyrki jo nu maa taldcs: »den dscsnde Mond«. Og langt om ccrnge hat Stormagterne givrt Lov til, at den maa tiedriveb: tun Portbygningen faar maafke Lov at ftaa en lille Tid endnu. Men foknden alt det Blod, som denne Nedrivning kostet-, fotdi Stor magterne acdtiq hat kunnet blivh enise om selv at svretaqe den, et! der en dobbelt Fate fotbunden der-« med, fordi de to Nabobygninger ogss san er sit-hellge. Den quntnq, der kaltes Attiqiz «) Dm tnqen enden get det skal Reduktionen Mike at Me komme bette Inst-. Red. « « uamtigifokpe mw » III re og 9 Millionet W Cis dem-list fotliges indbyrdey at hob de samtnen paa 23 Millioner Sta vcr. 3 Millioncr Jtalienerc, og godt 2 Millioncr Jsdec Og san or der den Vygning liqe udcn sor Parteit, som solch det asiatiske Tot-ki, sum er søjet samtnen as Indem Amt-etc Arme-kirre, Gurtecm Kurdcr og Inder med mange sorskcllige Religioner. Endnu holder den godt: kun lidt Knagen dates hist og bet; men dens chrivning hat Stormagtetnc sor bcholdt sig sclv; og saasnart Tykkiet kun san betragtess sont on asiatisk Magi. vil dct visc siq. at dct er dell i ,.Jsttprcsscgfnsrcsr«, oq dtst vil fnart bcsaczndc at foldc sm hinanan. Her i Enkicn bar dct lastmcs væwi Spemsnmnlck ,..Svcm kommcr og taqer oc-?« Meuiimcrms et dcslt mcllcm Eng land oa Franks-im mrn skuldsc der steunncis om det, san sik fiskckt Eng land de stein- Ztcnnnec chv warmes Mulmnmwdancrc i Veirut kmsskst det: do set- so, lworlcch Itsanutmi bin-nisten mcdrnsks Syri en gam- tilbkmc For unlia its-ou en misct Lspnksmns mrdnnssr i ist Taablad m Lusordking til den tnrsifsc Neun-im om at gi n- Illuer as nt »Fort-serv Londctz »Men- vcsd vi, Imm- vi san benvcns do oo,« ssrkv han. Tores Venqe « den-I Immer lmr de ofrrt til ansenm km Nrsnltatot Nicht met og mer elrndim bandc sor Niact m for Nein-L sum lmr storc Bctins qcslsor Tor at ndvislc fig, nmn nu smdia anar tillsaqe. Saa fnart man fra Libanon kom nmr we- m-! der Lmraach der er direkte under ankiet, laa er Befe ne en Wind-erm- Hut paa Hul, me dens de paa Libanon er vel Vedliges lmldt. Nin-n lmr in itmen Penae Til Nntanr lnnde den ille been-X fin Maske-minnt tlvi Venzsene til at flim- 1ldailteme ved all-» de Solda ter on Helle, der i Efteraaret blev lendt til Flrinen vna Valkanhalw sen, blev taane as Bin-us Kasse: Eulen-I Var nel sagtele MU· tlllen da tut blast-entringen ikke blev betalt, lagde (slaglompagniet, at den ille knnde lobe flere Kul: liae liden Krigen med Italien be anndte. er nemllq Kultus-ersten frank-let da det er ilrinslontmbaus de: laa Prilen er jo nu umaadelig lief. Saa blen der lnlket for blossem og siden bar Vorn lismet i Marte. As den Grund steg Prilen vaa Pe traleum til dct dobbelte, flimt det er not deralJ men der er jo altid hierteløle Spekulanter. som er rede til at benmte sig al andres Ulykle. Nasstrn alle andre Vater er sie-get umaadelig i Pris paa Grund as Krisen, laa det er ille altid blide Tausch der lcndcs til Konstantin spec Og hvad gavner det laa altlams men det tyrkilte ngcf Forleden laa jeg den sidlte Reserve eisercere udcsulor Bein-L Dct var Falk paa henved 50 Aar mcd langt Stern krmnsne Rnacm tykke Maver og ftive Kna-. Man kan oglaa le Drenge paa 13——14 Aar i Soldatemnifotnt. Dei er aabenbart Banden, der strabes. For en qu liden kam der laa tll alles Forhavlelle et ret start Mias ftib til Brit-at Jngen not-den at dct var et Tegn paa, at Tytkiet var ned at tonnne til Lea-steh og Volk-n i Beiknt fmdad iig denne Jndknnrtcsring, for at ille den gen-sie Flaode iknldc konnne paa sann-n- Munde intn Jmllencrne i Fior. Sau nmattc Ekibet gan til Port Eind: oq nn fing-z den kmnmiste Akt-Hering nt lmve asmbnct det der. Tet maa have tin-rot ynkeliat for Tprkekne at konnne vaa den Maade til af deteg egne Havne Der laa 5——(; state Krigsikibe af andre Na tionen-; og den torkifke Flaade var ogfaa i Forvejen reprwienteret. idet de to Stil-e, sont Jtalienerne sftd i Samt, ftadiq ligger paa Banden ai Davnen med Skoksten og lidt af Sktoget rasende op ai Vandet Det fee baadlsft..ud for Untier Den fidfte Omvckltninq i Konstan tinopel net naeppe Sagen bedre, Cenfnren et for Tiden ophtrt, Iaa man can faa Sandheden at lasse; Æten san alliqevel ille eeddes, oq des et beteqnende at fe, at Bladene nn omtaler ankiet paa fannne Munde fom Bucgarien og de andre Lande; man hat Me Jndtwk af, at Sympatien er met-e paa den tue Side end paa den enden. ,,Det, der nu ster,« sttw et ea gellk Maanedssttist- we M det Iosn de, der studen- W, hat verriet vilde inMIr. Ieise paa Hollanwa « as is al