Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 26, 1913)
« Øen OrrS Perle. Es Isttcllius as O. Beecher -Stowe. (katsat.) ·Attet det skiltc ——. Moses gik langsomt hie-m. Hun var enduu sosn be « dsvet as sin Samtale mcd Sally. Sally hovdc ydmygct ham dybt, og han havde saact et Jndblik i dct bedstc i hench Kot-after Oan havdc ag saa saact nyt Lys over Mart-, og lmn saa nu, at hvis hun rlskedc baut, saa vor heudes Kastlighed dybere og mere ucgennyttig end haus-. Hun kundc osre sin egcn Lykte sor haus, sclv om han blcv en andens. Det var markt, da lyan kom hiern. Han saa Lys i sit Verrclsc Max-a var der. Som altid, naar han stuldc reise, havde hun travlt med at saa hast-s Sage- i Orden· can muntre minch sin cgen Iltakncumtelighed og hon des sclvaposrcndc modhcsd Nu saa hatt genncm Wind-Ich at hun skrcv noch i en Bog, sont hun pnfkcsdcs nrd i hans Kiste. Hun lao et Øjctilik foran dennc med Haandcn for Øjnemn Hatt vidsm tsun bad for Imm Han spltcy det var urigtigt us lmm at belure ljcnde og lisusde sig ljcu til Ton-n, sont sum aubucdc, san lmn kundc lsøre lmm. Hatt bde besten-It, lmad han vilde sigc til l)cndc, Inm da lnm san pas lmm med et spøtgendc Blit, blcv han forlcgcn. »Er du nllcrcdc tillmsst« »Wenn-de du mig sich »Nei. iklc ljgo Ums-zu Ln sua gau sog mig til nt rodc i dims Enger. Du vildcs ikkc have opdnuct dist, hviszs du var blevcu lasngcre butte.« Muse-J satte sm ou droq butdr jnd til sm. Det vor, som out lmn Mde sich umset, mcn i Enden sur begyndtc han at legi- nmd beut-es- Inn-steh »Lad varc nusd dot,« saqdc htqu »du Ueb, at im et en sasr anmule Jomsru tut-d Hensyn til minc Zusa ger.« »Mcn man bar doa villct giftc fig mod dig —- ikkc sandt, Mom?« »-Lwad hat« man's Tot vil ieg da ikke tmnbcn Quot dan kan du doa komme i Zank-r om fügt-« »Au, lnd blot ikke, fom om du ist«- v(-d, lwad jeg wem-L Du tun vol ikke nægth at f. Ekirx Ok. Adams hat frict til dig.« »Hvad sank-« »Hm- du sagt Ja til band Marc1«.«« »Nei, jeg hat ikke.« »Man figsk dog, at han er en udmasrkct Mand, der not tun gøre dig lyttelig.« »Der er han Muske- fikkcrt,« sporede Mara roligt. »Mot: hvotior var du da saa taabclig at figc ch?« Mai-a var kcd as dctte SpargsmaaL Hun lmvde tut fat stg i Huvedet, at lmn kom for at foktcvlle hendc om sin Forlovclfe uusd Sally Kittrigcx Hun mente nu at dette skulde vcrre en Flugs Jndledning, og hun spare kmn »Ist-g for-staut iste, hvorfok du kaldek dct taabeligt. Jeg viste netop dekved, at jeg var Hr. Adams« sande Ven. Jcsg kunde nieset vcl fe, at han kunde gsre en Hu fttu lykkelig, og jeg mener endnu, at den Kvinde, han faar til Huftrm vil blivc lykkelig. Men jeg vilde itke gifte mig mcd han« »Ek der da nagen, du holder more of?« Hendes Kinder blnslede og hmdes Øjne fiinklede, da hnn svakede limit: ,,«3elv om du er min Brodes-, hat dn ikte Nest til at qøre mig et snodant Sporgsmaal.« »Me« jqi er jo flet ilke din Vroder,« ivakede Mo lcs og git lsen iiimd lieiide, »og det er netop dcrfok, jeg spøkgct Im trot, im lmk Net dertil »Hu-w mein-r du ined det?« spnmte Mam. »Ja, san man jeg tale, saa du tan foriiaa det. Zog vil tage Mod til mis. Jeq elflet dia, Mam, ilte sont en Brot-er elsler iin Saiten nieu sum en Mond eliler en minde, han vil gsre til sin Quinte« Mars falte det, fom oni alt løb rundt for besude, da hun hskte Moses lige biöfe Ord, men heades stasrke Billie fil Vugt med Svageheden. Hun fattede iig og lvatede lort ester i en bebt-net Tone-: »Men hvor Lan jeg bog tto det, Moses. Er dct sandt? Hvorfok bar du faa vasret lanledes imod niig bele denne Soninier?« »Im hat vceket cn Nat-, Moral ch var stian paa Or. Adam-T og deguaqtet haabedc jeg, at du elskede miq eller i det mindste, at du lunde komme til at elske mig. lwis jeg lundc vaslle din Stinfngin Man niener jo qlmindeligvig, at Stinsyge er et Teqn pag Kærlighed.« »Im trok itle, at den er Tegn paa fand Kærligs lied,« fogde Mam, ,,oa jea tot-staat slct itle, at du kun de gske det. Dei em- en Grufomhed baade mod hende og mod mig.« »Dct indes-unter jeg altsammen. Jeq hat-, sont jeg sonde, vasret en Nat-, ja, jeg hat optraadt fom en Slyngel Men jeg elsket dis, Mora, ltjnt Leg ved, at jeq ikle fortiener dia, aldtig hat fortjent diq og aldris vil komme til at fortjene den Lnlke at kaldc diq min. Du staat for mig fom den bedfie og ædleste Kviude; jeg hat bandlet incget taabeligt og iiniqndigt.« Moses’ Striftenmal blev items-et i en Tone og med et Blit, der gjorde det dobbelt tilsorladeligt for Ma ka, og de maqilke Ord »ieq eliler hig« giorde deres lwdvanlige Vi"rlning. De dastlede alle hans Smtder og Fell Og en hocv Time kftek san nmn en Ynglina ou en ung Pjgc komme sammt-n nd fm dtst bnmr »du-J km gam ned til Strande-u Dtst var en af disfe klare va stille Mnancstinsaftcs net, da Himmelens Ynde gcnspcjlcs i Adam-i i dobbolt Gland, oq Havcts uoverfkueliao Ovetfladc laa formt dem sont of Wut Bisse-de part cvig Frei-. Mut-a twnktr paa, at bun on andcn Affen ligks saa fmuk fom denne bavde fulqt Moses ind i Skovem bun hovde da fiddct hist-heune under Trwernes Skyggc ou M over paa den enden Side Vugtem der laa de bvide Hufe, der var san indeliae iMaanestiunet, ou mem kunde sc Skibene taugt ude paa Hat-et. De to kalte sam tnen — overstrjmmcnde fortroliqt Dei faldt san natur ligt for dem, fordi den Streich der faa lasnge bavde adskilt dem, nu var qennembrudt. Do dvælede fast-list ved deres stellt-s Bambmiminder. oq de qennemqik hel deres Liv. Range Ung og Begiveuhedcr Iom nn til at M for dem i et nyt Lus, oq det var dem en fætliq Obd- at opfriste alle diss- Winden IM- Iottalte oqfaa Meta, hvad han vidfte om sin W is W M, og iammen med hende gen MI ...VMMW8W,d-kstpdivas »Du kan selv se, Mora, at det var satud bestemt, at du. skulde vcere min. Staunen ag Bolgerne bar mig hen til den Ø, hvor den forttyllede Prinsesse boede.« »Ja, du et min Prins.« »Da du er min Prinsesse,« sagde Moses-. ,,Jeg syneö ogsaa, at det er klart, at Gud hat fort os samtnen Og hvor han har været god imod os· Gid vi dog stedse mere kunde leve vort Liv i Tro og Tillid til ham.« Der dkoq en Sky lJen over Mose5’9111sigt, og ban saa tennnelig forlegen nd. Saa blev der en Pause, og saa begyndte de at tale oin andre Ting. Mara var lidt pinlig betørt Det var, som am noget srennned og mislydende var tkængt intellem dem. De Folelser, hun havde antydet, var hendes Liv, en Del as hende selv, og hnn knnde ier tale onc deres Frenitid uden at lade dem komme skem i Ord. Hnn følte sig stødt over Moses’ Kulde og Ligegyldighed, naar der var Tale om aandelige Tim. Hnn tasnkte nu alvorligt over disse Ting, og de gil videte i Tavshed ,,Jeg masrker nol, at jeg hat saaret dig, Mara,« sagde Moses, «men di eri den Henseende ikke ens. Jeg oed not, at dn bar noget, sont jeg ikke bat-, og jeg lan ikle fremhykle Folelser, der ikke sindess lyos mig. Jeg ved nol, hvad din Tro betnder sor dig, og jeg kender dens velsignelsedrige Udslag, inen vi er som sagt ikke ens, on jeg kan aldrig dele dine Folelser.« »Du skal icte sige aldrig,« saade Mami en saa hasftig Tone, at han bleu ltelt satbløsset, »det lmr tun-et Inin Boni mange Aar og er endnn niit faste Hand at den Fred jeg har, ogsaa ncaa blive diq til Tel« »Im trcenger itle til anden Fted, end den jeg kan finde hoI dia.« sagde Moses og drog hende knsrliqt ind til sig. »Mei! jeq vil gerne have, at dn ital bede for mig. Jeg ved ille, lkvorledes det kan viere, men im lmr altid ta-nkt, at nsin Onstrn nmatte vasre en dedende siojnde.« ,,Men hvorsor doa det, nam« dn ilke selo tror?« - sagde Mam. »Im tmsnger lnmrdt til inegen Finsrliglnd og knn de Kvinder, der bedec, kun elsle ret. Hins- jeq ikle altid ljavde unstet i dine Wonnen lnnde dn ille have elslet Ung, sont dn gen« sngde han sog slim ønit sine Arme oni l)ende. J sit stille Sind tasnkte han, at noqet as den Kasrlighed og Tinte-lich lnm nn vifte Eind, i sin Tid vil de konnne lnnn til Gabe; ljan l)aabede, at l)an vilde blive noget as en Nnd for hende »Im er nu enganq et Verdensbarm Mora,« veds blev han, ,,1·eg lau tun tro paa det, jeg kan tage og fole paa. Tn er niere anndelig, og lniis jeg ikte vidsie, lnmr trofnst dit Vierte er, lnnde sog niesten se tma dig sont noget overnatnrligt Jeq ded not, at jeg er egentnsrliw det indronnner sen gerne, ncen im er glad ved din Gndissrygn sordi jeg trot, at den Mr din sicisrliglnsd til iniq streiten-. Ten er sont en Tel ni din Irufnsm til lidLssnlde Natur, der saar dig til at elsle ncig nied den Usorbel)oldenl)ed, jeg nnskeh inin Kasreste skal oise mig. Jeg vil imidlertid have dig suldt ud, jeg vil, at dn slal elske ntig nied al din licisrliglnsds Styrle Ja, jeg vil end ilte vige Pladsen i det Hjerte for Gild. Jeg vil have Forstepladsen.« »L, ti dun, Muse-J, det er skrnskkelige Ord, sont M tert Uil nedknlde ondt over oszss »Im vifte kun mit inderfte og snnde Versen, liges sont du gjorde. Jeg forstnar iste, at dn kan elfke et fjernt oq nsynligt Vassen højere end den Mand, du kan Me, sc og tule med, den Mand, du kan holde i dine Arme- og hing Hierte bunter imod dit·« Mnra standicde og san pnn Moses i det klare Maa neskin »Im nil sige din, Moses at Gnd nltid bar vceret merk- for nnq end den kasreste Faden jn ins-re end den nimm-sie Moder Maasse er det, sordi jeg er en stoc kels sornsldreløsz Skabnina, on fordi Inin Fader og Mo der dode, da jeq blcv sødt, at han stedse lmr vwret san kasrlia og god ved cnig. Jeg knn ikke mindres nagen Tid imit Liv, hvor jeg ikke bar solt Gud baade iaennem Glasder og Sorgen Jeg bar ikke twnkt en Tause, sum jeg itte kunde lcegge frem for bunt. Nanr jeg vaagnede om Ratten, fette jeg, at jeg elikede hom, og at ban el ikede mig og vaagede over mit Leie. Hvor bar jeg ikke talt med hant om dig. Mit Hierte vilde for længe fide-n viere kauft, hvig ban itte havde ftaaet ved min Side, thi selv onc du ntaafke ikke altid vidste dct ellet lagde Mast-te dertil, var du ofte uvenlig og san-rede mig, felv om du ikke havde det til Hensigt Hans Kætlighed er bleven den ftasrteste Mast i mit Liv, og jeg knn jkke undvasre den cller tcenke at leve et Lin nden Gud. Han er lige saa nødvendig for mit indre, aandelige Liv sont den Unit, jeg indem-mer« er for nnt legeinlige Lin-« Mara talte med en Jnderlighed og Tillidsinldl)ed, der rsrte Moses, og han stod et Lieblik stille. Saa drog han hende ind til sig og fagde2 »Im forstaar iste, at du nogen Sinde bar kunnet elste mig·« ,,Gud hat givet nng dig, og jeg vil beholde dig her og bede om, at vi nma famles Ins-fet« Disfe Ord fagde Mara med en Jld og Kraft, der var vidt fka hendes fædvanliqe tilbagcholdne Ver-sein og i Moses« Øren lsd de mein-n fom en Forudfigelsc. For første Gang havde hnn brudt igennem den Skyhedö Mut, der ellers laa ontkring l)cnde. Hnn liavde vist sit Væfens vitkeliqe Natur og havde talt aubent om det, der havde den sprste on den stsrfte Plads i hendeö Hier te. Fotlovclsen dktftes. ,.Saa bliver det not alligcvel ille Moses Pennell, der faar Sally Kittrige,« sagdc Fku Badgcr til Fristen Elia, »dem er jo blevcn soklovct mcd Maka Lincoln«. »Jo, det er virkelig bang store Stein« svarede Futen Elle og rynledc Pandcn, saa hendcs uasqte Kni lek dirrede intende. Frslkn Ella og Fru Badgck var de første, der var konnte til Præftegaardem bvok der den Aften fkuldc samleg et Selstab, der stutde bfælpe til at brodere Tap pet. De var lomne Melken eet for at tegnc Msnftret paa Stoffet, Iom nu alle Sogaets flittige Fing-te flulde udfylde. Nogle Tieer Itulde have Maus af Musliw gestaltet-, vg den var Frslen Ella ved at tegne ·med . Tasch. »Hm-for mener De bog -det?« spurgte Fru Bad qer. der var en triveliq og hyggelig Husmoder. Iom gla dede lig over de unaes Forlovellr. »Gott-s De, at del er cis-List at hcm am oq Halse med Sally Kittrige hele Sommeren, iaa alle maa tro, at han vil have hende, og saa førsti fidfte Øjeblik vender han iig til Mara LincolnP Det fkulde blot have været mig, der var Moral-· J sit krigeriske Udbrud gav Frøken Ella sin Pa ryk et Stød, faa den kom til at stritte endnu mere end sirdvanligh Hun saa saa barst ud, at man fik en Fore stilling om, hvor voveligt det vilde viere at henvende Ksærlighedsord til hende. « « »Jeg skal fortcelle Dem, Fru Badger, at jeg bar lendt Mai-a, fra hun blev født, ja, jeg har saa sit iige selv opflasket hende, og jeg er vis paa, at havde jeg ikke vugget og puglet om hende den ferer Maaned, vilde hendes Bestemoder aldrig kunne have holdt Liv i hens de, faa fvag var hun. Siden den Tid hat jeg fnlgt ben de med Opniærksoml)ed, og den eneste Fejh hnn har gjort, er at tage Moses PenneL Men i den Henseessde er unge Piger jo slet ikke til at stole paa, og de vil ikke følge erfarnc Menneskers Rand« ,,Men han er dog en rigtig poen Mand, og han bar jo alle-rede eget Skib.« »Jeg er lige glad, om ban saa liavde tyve Ziibe,« fngde Fristen Ella med sin sasdvanlige Egensindighed, »den er inqu Kriften, ja, han er tilined et vantro Men nefke, og hnn er et Gnds Born-« ,,Men ved Te dog ikke,« sagde Fru Badger, ,,at den unntro Mund tun blive ført til Gud ved en troende Huftru?« »Jo, men lian er ikke af den kigtige Flugs-. Jeg iror slet ikke paa hanss Kasrligbed til Mai-a. Hun ek for ham knn del sidste Legetøj; liar ban først faaet hende i sin Vold, vil ban stiart blive ked af l)ende, paa samme Munde sont limi blev of alt, da han var lille. Saa kastede lian det blot til Side, og det stimme vil han gøre ved Mani. Zonen er, at Moses Hennel aaak ganske opi denne cWerden-s Ting. Gan er stott, asrnirrrig oa bade syg. Hnn vil knn blive som en Slaas Tillasg til hum, og dcst er bun alt for god til.« »Im inne-J, at Te slnlde ikke dønnne limn faa lmurth sngde Freien Emilie Benule der lige traadte ind i Inn-n, »Moses Uennel bar talt nteget ined niin Bruder-, ou lmn stoler paa hcnn Tecsnden er de jo san qlnde for liiimnden, og vi andre under dem af ganske Lisette dereci Odile- Mnra er jo lilonismst holt op, siden del fiele »Im er netup det, jeq altid fixier til Ellu,« scigde Festen Vern, der lnwde vix-rot ude sor at tnle med Frøs ten Emilie oin Volum-riet ZIlnsutte lmn sig ned til Ar lsejded idet lnin tog en stierkt slidt Vomuldszs Tule frem. Linn jutte sine Vriller fiiwt puu Russlin U begundte at sigte ein-r Ncmleøjet nied et Etukle Traad »So gnmle Pensiels er nirget glade for Partiet, og de trot, at Maru vil blive hmiss Redning,« vedblev Fallen Fern. »Im holder itke af, at de unge Piger skul drung til Nedniimszinasnd for imidanne unge Fl)re,« sagde Iris ken Ellu strenge »Du lnin tlnn var tre Aar gannneL var l)an Eluld i, at lmn nirr var bleven cisdt op of Hafer, dengang lnin seilede nd med l)ende, og siden den Tid hat jeg niem, m hatt tun vilde føre Ulykfe over Peiiiiel5, og det tror ieg smdig«. Nu blmidede Frn Enton sig i Sanitalen. Hnn var en velhavende Ente ester en Kaptajm der havde efters ladt hende soa umget, at bendes Ord faldt med en vis Vasgt Hun var ubemasrket traadt ind under den fores gaaende Samtale og vilde nu naturligvis ogsaa sige sin Mening oni den viatige Sag. »Im er slet ikke vis paa,« fagde hun, idet hnu med en bestemt Mine ftak Naalen i Tasppet, »at alle Forde lene ved dette Parti er paa Moses Pennels Side. Mara Lincoln er not en got-, lille Pige, men hun er itke of den Flags Kvinder. der rigtig kan staa en Mund di og dickl pe lnnn fremad. Snarere traaner liun til en, der kan hjælpe hende. Jeg husker tydeliq, at ieg cngang gjorde en Reise med min afdøde Mand; dengang sagde alle, at det var mig, der frelste Stibeh saa vidt Mennester kun de frelse det. Min Mond var ikke stcerk, ban lmnde lige reift sig eiter en Febersngdom Mortlw Als-ne var tun etSpwdbar11; hende tog jcg med, on saa git jeg til Zøs for at same for min Mand. Jeg lealp ham nied hans Vesiik og med at udregne Skibets Furt og Kurs, naar ban var daarlig. Da vi kom nwr til Kysten, maatte vi blive liggende i trc Uger, inden vi kunde komme i Hann. Alt ovenbords var stivfrossen, og Folkene vilde aldrig have ljoldt den Tut ud, hvis jeg ikke havde vasret med. Jeg varmede dereö Strsmper og Vanter ved Ovnen i min Kahyt, og jeg sorgede for, at de altid kunde faa dann Kasse. Hvis jeg ikke havde passet paa, tror jeg, at der var gaaet Koldbrand i Hasnderne og Fsdderne Saaledes bat jeg mig ad, og Sally Kittrige set ud til at hun kunde gire en hel Del of den Slags Ting langt bedre end Mora.« »Naturliavis er Sally en flink og dyqtia »J,8igc,« lagdc Fru Vadger. «men dct er nu engana ilkcs cul)vcr, der lan lum- dct samme, som Te lmr gjorl.« »Nei, dtst er nie-get sandt,« lød dcst fra dem alle, ,,Fr116(1tott maa ikle bruge fin cui-u Tlmtigbcd som Mann-ital Vi vcd alle, at lum lan udrlsttc unsre end de flcslcs andre.« Hertil svarcde den formildksdl1 Fru Entom at det var der iklc nogct mærlcligt i, naar man tun anstreng tc sig lidt, nie-n Mara var ile blcvcn opdragcst fault-ch, at hendcs Encmi og Kraft var blcvcn udoillct. Dettc med saadan riatig at lage fat laa slct iflc til Mary Penncls Familie Hun kendth Bedstcmodercn og alle Tantcrne, og de var alle fvaue Stabningcr. der ikke kundc atbcjde sig frem i Verden, lige iaa lidt som de sokstod sig paa at styrc en Bebt-ist Samtalen standsede nu, da Sally oa Mara tradte ind. De faa ud til at være de bedstc Vcninder af Werden, og de viflc det iom ingen Sindc før· De fad altid sam mcn, bruatls hinandens Sagt-r og talte fortroliat sam men. De asldre vekslede mangc Trgn og udtryksfulde »Mitte, og da Fru Krittrige kom ind i Sinon cndnu mete højtideliat, end hun plcjcde, kunde manacs as de hemmeligc Tegn henfstes til hende. Man mentc, at For lovcllen ntcllcm Maka og Moses var en meqct stor Stuf felse for l)ende. Fru Kitttige sit imidlettid fnart Leiligbed til bald htit at llge til Futen Vera, at bun var incget alad og lettcl, fordi del var gaaet, sont det var. Hele Summe-ten havde hun gaaet oa været urolla over, hvad Ende-n vils de bllvc. Sally var laa tankelsg og lctlindig, og bun var bange for. at Moses We lebe hende vild. Hun kunde rigtlgnok scat like World-, at en, der var laa krilteliq, sollt Um Its-fis nd for, vilde have etfaaletsiublgt Nenn-ste- Msm Im Mel-sc hohl-cause Udsiatek i timelig Henseendc Hun havde imidlertid opgivet at siw de Troskab i denne Verden og gav fig til at fy som en. der for stedse havde sagt Farvel til Livets Gliedes-. Frsken Vera fukkede, tog sig en Pris og fortalte for tyvende Gang, at hun i sin Ungdom havde været uæc vcd at sige Ja til Abram Peter; han havde været faa fordrukkcsn men var bleven frelft fra denne Last. Huu fyntes, at dcst var meget naturligt, at Mara holdt as Moses-, og lnm gnv sig til at ftcmsige nogle af sine Yndlingsvcrs of den romantifkc Slogs, der handlede om forelskedos Forening, om Glasden ved gengældt Kostba hed oa om Adfkillclfcsns Smerte. Saadanne Sinn-werd som hun havde klippet ud og samlet, gav hnn ofte til Mara lodsacht of voltalcnde Blikke. Naat det stete, var Sally ved at blivc kvalt af undcrtrykt Lotter, og selv Mara lmvde ondt vcsd at beholde Alvoren over for den gontle Dame, der mente dct san godt. Tot ZysSclsknly vi talcsr ons, var en megct vigtig chimsnlnsd i Soxnwt og dct blisv afboldt cn Ugc oeftetei at Muse-:- var sejlcst Tot et klnrt, at en Begivenhed fom en san m) Forlouclfc nmatte drøflcs grnndigt, og denne guv da ugsau Stuf til on Masngde ydcrft forskellige Be iuasrlninqcsn — J Løth of Aftcsncn blev det imidlertid klart, at Prasstcn saa med lede paa denne Forlovelse. Kaptajn Kittriqcs blcv klar over, at det var en Feinmele naar han lmvde mont, at Snlly brød sig om Moer Paa anden Vigi end fom en Varndomsvcn og Legekammerat; den stun- sLijisnlnsd fjk faalodes Lov at lades uomtalt uds over dct aller-Odr- frenkførm Cn Tause? «! ed Nitiden oin Aftenen brød Selstabet ov. - hin Tid endte alle selstabelige Zanlmenkonister iNy oEng lana Ued dette Klokkeslet musij siittrige roede sin Huftru, Sally og Mara over Vnziten til Len »Man med lijem oa bliv ljos niig iNat, Sally,« saade Tllkam »Soll» lmr visl liedst af at komme nled mig l)jem,« saade Frn Stimme-, ,,11nae Piger skal ikke have Lov til at snalfe liele Ratten hatt-« La jezi sum-L, Mor, at det er det bedste, unge Pt aer tun aøre niest ester at forelske sig,« sagde Kaptaju stimme »A: nnae Piaer taler samtnen om deres Kre reiter er liae saa naturligt som Anemoner og Lilliekowi voller om Foraaret, oa da det knn er Foraar een Gans om Fluren lad os saa faa den Gliede deraf, vi kan. Joq er viss paa, Polly, at du hat ligget vaagen mange Niet ter for at tale om mia.« »Ja, lmetn liar ikte engang i sit Liv været tosset,« svarede Fru Kittriae »Ja det er siltert not, Mor, men vi er ogsaa gla de oed at viere to:side,« saade Solln »Ja, naar J to holder sammen, saa maa jeg bøje mia,« saade Frn Kittrige, »du og din Fader skal so altid have eders Villie.« »Saa maa vi vcere glade ved, at jeg altid kun vil noget, der er godt,« svarede Solln »Men du lncsker vel paa, Sally, at du skal lung i Morgen ?« sagde bendes Moder som en sidste Jndvens ding. »Ja, og det er endnu en Grund til, at jog skal gaa med Mam. Vi gaar hjem igennem Skoven, saa ka vi samle vore Forklæder sulde af Urter og Rødder til at komme i Lllet, ikke sandt, Mara?« »Ja, det kan vi,« svarede Mora, ,,og jeg skal nok solae med dia lijeni oa bjcelpe dig Husker du det ØL jeq bryggede da Moses kom l)jem?« »Ja, jea lnisker det nieget godt « sagde KaptajnenI »vi fik et Par kelasker af det. « »Da Lllet kan endda blive bedre endnu, thi nu et Urterne kraftiaere Aa, livor alt i Naturen dog ser ktut og lyst nd nn,« sagde Mora. »Ja, det er vist nok,« sagde Kaptajnem »jeg kau nok act-tm book-for hele Verden i denne Tid ser saa los ud sor visse Folk.« »Jeg aad fmage det ØL J to kan brygge samtnen men J niaa vel have eders Villie,« sagde Frn Kittrige Naar Fru Kittrige var samtnen med andre, gjorde hun ikle andet end hasve Sallys Dygtiglied og Evnet til Skyerne Naar de derimod var samtnen irettesatte og tnodsaade hun hende til enhver Tid. Det var Nester ne as den daarde Haand, lnm bavde berstet over Sally med i Varndomedagene Til Trods herfor fik Sally doq altid Lov til at aøre, lwad hun vilde. Da Banden stødte mod Land, sprana bun nd sam men nted Mora, oa de to unac Piget sulgtes ad op til det brnne Hut-. Tet var dejligt mildt Befr, og sksnt den Manne- der liavde set Mara og Moses sidde samtnen ved Stranden, nn knn lyste sent paa Ratten, straaledt dog Hinnnellnmslvingen af Tusinder as Stier-um der genspejledes as Havet nedenunder, og Bolgernes blide Skvulven mod Strandbredden los som en sovendes ro lige Aandedtæt »Ecsr du nn, Maro, at alt er blcvm som det skuls di- værr,« andcs Solln, eftcr at de kort Tid havde vces m most-. »Kerl dn mt se, at dot alligevcl vor dig, hau elstcth Himr or dkst nodh at im er faa hjerteløs; ellerl vildv im nmaske ikke vwrc faa qlad.« »Du or slkst ikke c)jertrløs, Sally, dit Hierte fovet tun oq vanqncr først, naar den rette kommer for at. mka det.« »Du bar maastc Not,« fagdc Sally og lo med sin Muth-, nladc Latier »Hm-:- lmn blot Mk dig halvt faq lykkcslisp sont du fortioner. san vil jcg tilgive ham den Del, lmn bar i denne Sommers Dumheder. Jeg hade min rigvliqo Port i dem, thi feg lokkede hom, det man jm tilstaa. Im knn ikkc lade være at fcette minc Garn ud eftek bist store, bovne Fluch og det morer mig at here dem stimmt-, naar de er i Fælden.« »Was paa, Sally: aøt dct ikke oftere. Du san let fclv blive fangen i det samme Gam« »Na-r du knn rolig for min Slyld,« fagde Sollte »Mcn im vildc ønske, Mark-, at fes vidste, om Moses ne oafaa’virkcliq kan qørts dig lykkelig. Tror du ogfaa has . kan bei-« »Du bar jeg ikke tænkt ret nieset M, meu jeg vcd, at bon trwnqer haardt ti! mig. Jeq km W ver-re dct for hom, som inqen enden kem vere. Oele-U Liv bar im falt, at vi to bitte W, es ge II var sendt mig, for at ieg satte esse M VIII« qodt for how-«
