« Øen OrrS Perle.
Es Isttcllius
as O. Beecher -Stowe.
(katsat.)
·Attet det skiltc ——.
Moses gik langsomt hie-m. Hun var enduu sosn be
« dsvet as sin Samtale mcd Sally.
Sally hovdc ydmygct ham dybt, og han havde saact
et Jndblik i dct bedstc i hench Kot-after Oan havdc ag
saa saact nyt Lys over Mart-, og lmn saa nu, at hvis
hun rlskedc baut, saa vor heudes Kastlighed dybere og
mere ucgennyttig end haus-. Hun kundc osre sin egcn
Lykte sor haus, sclv om han blcv en andens.
Det var markt, da lyan kom hiern. Han saa Lys i
sit Verrclsc Max-a var der. Som altid, naar han stuldc
reise, havde hun travlt med at saa hast-s Sage- i Orden·
can muntre minch sin cgen Iltakncumtelighed og hon
des sclvaposrcndc modhcsd Nu saa hatt genncm Wind-Ich
at hun skrcv noch i en Bog, sont hun pnfkcsdcs nrd i hans
Kiste. Hun lao et Øjctilik foran dennc med Haandcn for
Øjnemn Hatt vidsm tsun bad for Imm
Han spltcy det var urigtigt us lmm at belure ljcnde
og lisusde sig ljcu til Ton-n, sont sum aubucdc, san lmn
kundc lsøre lmm. Hatt bde besten-It, lmad han vilde sigc
til l)cndc, Inm da lnm san pas lmm med et spøtgendc
Blit, blcv han forlcgcn.
»Er du nllcrcdc tillmsst«
»Wenn-de du mig sich
»Nei. iklc ljgo Ums-zu Ln sua gau sog mig til nt
rodc i dims Enger. Du vildcs ikkc have opdnuct dist, hviszs
du var blevcu lasngcre butte.«
Muse-J satte sm ou droq butdr jnd til sm. Det vor,
som out lmn Mde sich umset, mcn i Enden sur begyndtc
han at legi- nmd beut-es- Inn-steh
»Lad varc nusd dot,« saqdc htqu »du Ueb, at im
et en sasr anmule Jomsru tut-d Hensyn til minc Zusa
ger.«
»Mcn man bar doa villct giftc fig mod dig —- ikkc
sandt, Mom?«
»-Lwad hat« man's Tot vil ieg da ikke tmnbcn Quot
dan kan du doa komme i Zank-r om fügt-«
»Au, lnd blot ikke, fom om du ist«- v(-d, lwad jeg
wem-L Du tun vol ikke nægth at f. Ekirx Ok. Adams
hat frict til dig.«
»Hvad sank-«
»Hm- du sagt Ja til band Marc1«.««
»Nei, jeg hat ikke.«
»Man figsk dog, at han er en udmasrkct Mand, der
not tun gøre dig lyttelig.«
»Der er han Muske- fikkcrt,« sporede Mara roligt.
»Mot: hvotior var du da saa taabclig at figc
ch?«
Mai-a var kcd as dctte SpargsmaaL Hun lmvde
tut fat stg i Huvedet, at lmn kom for at foktcvlle hendc
om sin Forlovclfe uusd Sally Kittrigcx Hun mente nu
at dette skulde vcrre en Flugs Jndledning, og hun spare
kmn »Ist-g for-staut iste, hvorfok du kaldek dct taabeligt.
Jeg viste netop dekved, at jeg var Hr. Adams« sande
Ven. Jcsg kunde nieset vcl fe, at han kunde gsre en Hu
fttu lykkelig, og jeg mener endnu, at den Kvinde, han
faar til Huftrm vil blivc lykkelig. Men jeg vilde itke
gifte mig mcd han«
»Ek der da nagen, du holder more of?«
Hendes Kinder blnslede og hmdes Øjne fiinklede,
da hnn svakede limit: ,,«3elv om du er min Brodes-, hat
dn ikte Nest til at qøre mig et snodant Sporgsmaal.«
»Me« jqi er jo flet ilke din Vroder,« ivakede Mo
lcs og git lsen iiimd lieiide, »og det er netop dcrfok, jeg
spøkgct Im trot, im lmk Net dertil
»Hu-w mein-r du ined det?« spnmte Mam.
»Ja, san man jeg tale, saa du tan foriiaa det. Zog
vil tage Mod til mis. Jeq elflet dia, Mam, ilte sont en
Brot-er elsler iin Saiten nieu sum en Mond eliler en
minde, han vil gsre til sin Quinte«
Mars falte det, fom oni alt løb rundt for besude,
da hun hskte Moses lige biöfe Ord, men heades stasrke
Billie fil Vugt med Svageheden. Hun fattede iig og
lvatede lort ester i en bebt-net Tone-: »Men hvor Lan
jeg bog tto det, Moses. Er dct sandt? Hvorfok bar du
faa vasret lanledes imod niig bele denne Soninier?«
»Im hat vceket cn Nat-, Moral ch var stian
paa Or. Adam-T og deguaqtet haabedc jeg, at du elskede
miq eller i det mindste, at du lunde komme til at elske
mig. lwis jeg lundc vaslle din Stinfngin Man niener jo
qlmindeligvig, at Stinsyge er et Teqn pag Kærlighed.«
»Im trok itle, at den er Tegn paa fand Kærligs
lied,« fogde Mam, ,,oa jea tot-staat slct itle, at du kun
de gske det. Dei em- en Grufomhed baade mod hende
og mod mig.«
»Dct indes-unter jeg altsammen. Jeq hat-, sont
jeg sonde, vasret en Nat-, ja, jeg hat optraadt fom en
Slyngel Men jeg elsket dis, Mora, ltjnt Leg ved, at
jeq ikle fortiener dia, aldtig hat fortjent diq og aldris
vil komme til at fortjene den Lnlke at kaldc diq min.
Du staat for mig fom den bedfie og ædleste Kviude; jeg
hat bandlet incget taabeligt og iiniqndigt.«
Moses’ Striftenmal blev items-et i en Tone og
med et Blit, der gjorde det dobbelt tilsorladeligt for Ma
ka, og de maqilke Ord »ieq eliler hig« giorde deres
lwdvanlige Vi"rlning. De dastlede alle hans Smtder og
Fell
Og en hocv Time kftek san nmn en Ynglina ou en
ung Pjgc komme sammt-n nd fm dtst bnmr »du-J km gam
ned til Strande-u
Dtst var en af disfe klare va stille Mnancstinsaftcs
net, da Himmelens Ynde gcnspcjlcs i Adam-i i dobbolt
Gland, oq Havcts uoverfkueliao Ovetfladc laa formt
dem sont of Wut Bisse-de part cvig Frei-.
Mut-a twnktr paa, at bun on andcn Affen ligks saa
fmuk fom denne bavde fulqt Moses ind i Skovem bun
hovde da fiddct hist-heune under Trwernes Skyggc ou
M over paa den enden Side Vugtem der laa de bvide
Hufe, der var san indeliae iMaanestiunet, ou mem
kunde sc Skibene taugt ude paa Hat-et. De to kalte sam
tnen — overstrjmmcnde fortroliqt Dei faldt san natur
ligt for dem, fordi den Streich der faa lasnge bavde
adskilt dem, nu var qennembrudt. Do dvælede fast-list ved
deres stellt-s Bambmiminder. oq de qennemqik hel
deres Liv. Range Ung og Begiveuhedcr Iom nn til at
M for dem i et nyt Lus, oq det var dem en fætliq
Obd- at opfriste alle diss- Winden
IM- Iottalte oqfaa Meta, hvad han vidfte om sin
W is W M, og iammen med hende gen
MI ...VMMW8W,d-kstpdivas
»Du kan selv se, Mora, at det var satud bestemt, at
du. skulde vcere min. Staunen ag Bolgerne bar mig
hen til den Ø, hvor den forttyllede Prinsesse boede.«
»Ja, du et min Prins.«
»Da du er min Prinsesse,« sagde Moses-.
,,Jeg syneö ogsaa, at det er klart, at Gud hat fort
os samtnen Og hvor han har været god imod os· Gid
vi dog stedse mere kunde leve vort Liv i Tro og Tillid
til ham.«
Der dkoq en Sky lJen over Mose5’9111sigt, og ban
saa tennnelig forlegen nd. Saa blev der en Pause, og
saa begyndte de at tale oin andre Ting.
Mara var lidt pinlig betørt Det var, som am
noget srennned og mislydende var tkængt intellem dem.
De Folelser, hun havde antydet, var hendes Liv, en Del
as hende selv, og hnn knnde ier tale onc deres Frenitid
uden at lade dem komme skem i Ord. Hnn følte sig stødt
over Moses’ Kulde og Ligegyldighed, naar der var Tale
om aandelige Tim. Hnn tasnkte nu alvorligt over disse
Ting, og de gil videte i Tavshed
,,Jeg masrker nol, at jeg hat saaret dig, Mara,«
sagde Moses, «men di eri den Henseende ikke ens. Jeg
oed not, at dn bar noget, sont jeg ikke bat-, og jeg lan
ikle fremhykle Folelser, der ikke sindess lyos mig. Jeg
ved nol, hvad din Tro betnder sor dig, og jeg kender
dens velsignelsedrige Udslag, inen vi er som sagt ikke
ens, on jeg kan aldrig dele dine Folelser.«
»Du skal icte sige aldrig,« saade Mami en saa
hasftig Tone, at han bleu ltelt satbløsset, »det lmr tun-et
Inin Boni mange Aar og er endnn niit faste Hand at
den Fred jeg har, ogsaa ncaa blive diq til Tel«
»Im trcenger itle til anden Fted, end den jeg kan
finde hoI dia.« sagde Moses og drog hende knsrliqt ind
til sig. »Mei! jeq vil gerne have, at dn ital bede for
mig. Jeg ved ille, lkvorledes det kan viere, men im lmr
altid ta-nkt, at nsin Onstrn nmatte vasre en dedende
siojnde.«
,,Men hvorsor doa det, nam« dn ilke selo tror?« -
sagde Mam.
»Im tmsnger lnmrdt til inegen Finsrliglnd og knn
de Kvinder, der bedec, kun elsle ret. Hins- jeq ikle altid
ljavde unstet i dine Wonnen lnnde dn ille have elslet
Ung, sont dn gen« sngde han sog slim ønit sine Arme
oni l)ende. J sit stille Sind tasnkte han, at noqet as den
Kasrlighed og Tinte-lich lnm nn vifte Eind, i sin Tid vil
de konnne lnnn til Gabe; ljan l)aabede, at l)an vilde blive
noget as en Nnd for hende
»Im er nu enganq et Verdensbarm Mora,« veds
blev han, ,,1·eg lau tun tro paa det, jeg kan tage og fole
paa. Tn er niere anndelig, og lniis jeg ikte vidsie, lnmr
trofnst dit Vierte er, lnnde sog niesten se tma dig sont
noget overnatnrligt Jeq ded not, at jeg er egentnsrliw
det indronnner sen gerne, ncen im er glad ved din
Gndissrygn sordi jeg trot, at den Mr din sicisrliglnsd til
iniq streiten-. Ten er sont en Tel ni din Irufnsm til
lidLssnlde Natur, der saar dig til at elsle ncig nied den
Usorbel)oldenl)ed, jeg nnskeh inin Kasreste skal oise mig.
Jeg vil imidlertid have dig suldt ud, jeg vil, at dn slal
elske ntig nied al din licisrliglnsds Styrle Ja, jeg vil
end ilte vige Pladsen i det Hjerte for Gild. Jeg vil have
Forstepladsen.«
»L, ti dun, Muse-J, det er skrnskkelige Ord, sont M
tert Uil nedknlde ondt over oszss
»Im vifte kun mit inderfte og snnde Versen, liges
sont du gjorde. Jeg forstnar iste, at dn kan elfke et
fjernt oq nsynligt Vassen højere end den Mand, du kan
Me, sc og tule med, den Mand, du kan holde i dine
Arme- og hing Hierte bunter imod dit·«
Mnra standicde og san pnn Moses i det klare Maa
neskin
»Im nil sige din, Moses at Gnd nltid bar vceret
merk- for nnq end den kasreste Faden jn ins-re end den
nimm-sie Moder Maasse er det, sordi jeg er en stoc
kels sornsldreløsz Skabnina, on fordi Inin Fader og Mo
der dode, da jeq blcv sødt, at han stedse lmr vwret san
kasrlia og god ved cnig. Jeg knn ikke mindres nagen Tid
imit Liv, hvor jeg ikke bar solt Gud baade iaennem
Glasder og Sorgen Jeg bar ikke twnkt en Tause, sum
jeg itte kunde lcegge frem for bunt. Nanr jeg vaagnede
om Ratten, fette jeg, at jeg elikede hom, og at ban el
ikede mig og vaagede over mit Leie. Hvor bar jeg ikke
talt med hant om dig. Mit Hierte vilde for længe fide-n
viere kauft, hvig ban itte havde ftaaet ved min Side,
thi selv onc du ntaafke ikke altid vidste dct ellet lagde
Mast-te dertil, var du ofte uvenlig og san-rede mig, felv
om du ikke havde det til Hensigt Hans Kætlighed er
bleven den ftasrteste Mast i mit Liv, og jeg knn jkke
undvasre den cller tcenke at leve et Lin nden Gud. Han
er lige saa nødvendig for mit indre, aandelige Liv sont
den Unit, jeg indem-mer« er for nnt legeinlige Lin-«
Mara talte med en Jnderlighed og Tillidsinldl)ed,
der rsrte Moses, og han stod et Lieblik stille. Saa drog
han hende ind til sig og fagde2
»Im forstaar iste, at du nogen Sinde bar kunnet
elste mig·«
,,Gud hat givet nng dig, og jeg vil beholde dig her
og bede om, at vi nma famles Ins-fet«
Disfe Ord fagde Mara med en Jld og Kraft, der
var vidt fka hendes fædvanliqe tilbagcholdne Ver-sein og
i Moses« Øren lsd de mein-n fom en Forudfigelsc. For
første Gang havde hnn brudt igennem den Skyhedö
Mut, der ellers laa ontkring l)cnde. Hnn liavde vist sit
Væfens vitkeliqe Natur og havde talt aubent om det,
der havde den sprste on den stsrfte Plads i hendeö Hier
te.
Fotlovclsen dktftes.
,.Saa bliver det not alligcvel ille Moses Pennell,
der faar Sally Kittrige,« sagdc Fku Badgcr til Fristen
Elia, »dem er jo blevcn soklovct mcd Maka Lincoln«.
»Jo, det er virkelig bang store Stein« svarede
Futen Elle og rynledc Pandcn, saa hendcs uasqte Kni
lek dirrede intende.
Frslkn Ella og Fru Badgck var de første, der var
konnte til Præftegaardem bvok der den Aften fkuldc
samleg et Selstab, der stutde bfælpe til at brodere Tap
pet. De var lomne Melken eet for at tegnc Msnftret
paa Stoffet, Iom nu alle Sogaets flittige Fing-te flulde
udfylde. Nogle Tieer Itulde have Maus af Musliw
gestaltet-, vg den var Frslen Ella ved at tegne ·med
. Tasch.
»Hm-for mener De bog -det?« spurgte Fru Bad
qer. der var en triveliq og hyggelig Husmoder. Iom gla
dede lig over de unaes Forlovellr.
»Gott-s De, at del er cis-List at hcm am oq Halse
med Sally Kittrige hele Sommeren, iaa alle maa tro,
at han vil have hende, og saa førsti fidfte Øjeblik vender
han iig til Mara LincolnP Det fkulde blot have været
mig, der var Moral-·
J sit krigeriske Udbrud gav Frøken Ella sin Pa
ryk et Stød, faa den kom til at stritte endnu mere end
sirdvanligh Hun saa saa barst ud, at man fik en Fore
stilling om, hvor voveligt det vilde viere at henvende
Ksærlighedsord til hende. « «
»Jeg skal fortcelle Dem, Fru Badger, at jeg bar
lendt Mai-a, fra hun blev født, ja, jeg har saa sit iige
selv opflasket hende, og jeg er vis paa, at havde jeg ikke
vugget og puglet om hende den ferer Maaned, vilde
hendes Bestemoder aldrig kunne have holdt Liv i hens
de, faa fvag var hun. Siden den Tid hat jeg fnlgt ben
de med Opniærksoml)ed, og den eneste Fejh hnn har
gjort, er at tage Moses PenneL Men i den Henseessde
er unge Piger jo slet ikke til at stole paa, og de vil ikke
følge erfarnc Menneskers Rand«
,,Men han er dog en rigtig poen Mand, og han
bar jo alle-rede eget Skib.«
»Jeg er lige glad, om ban saa liavde tyve Ziibe,«
fngde Fristen Ella med sin sasdvanlige Egensindighed,
»den er inqu Kriften, ja, han er tilined et vantro Men
nefke, og hnn er et Gnds Born-«
,,Men ved Te dog ikke,« sagde Fru Badger, ,,at
den unntro Mund tun blive ført til Gud ved en troende
Huftru?«
»Jo, men lian er ikke af den kigtige Flugs-. Jeg
iror slet ikke paa hanss Kasrligbed til Mai-a. Hun ek for
ham knn del sidste Legetøj; liar ban først faaet hende
i sin Vold, vil ban stiart blive ked af l)ende, paa samme
Munde sont limi blev of alt, da han var lille. Saa kastede
lian det blot til Side, og det stimme vil han gøre ved
Mani. Zonen er, at Moses Hennel aaak ganske opi
denne cWerden-s Ting. Gan er stott, asrnirrrig oa bade
syg. Hnn vil knn blive som en Slaas Tillasg til hum,
og dcst er bun alt for god til.«
»Im inne-J, at Te slnlde ikke dønnne limn faa
lmurth sngde Freien Emilie Benule der lige traadte
ind i Inn-n, »Moses Uennel bar talt nteget ined niin
Bruder-, ou lmn stoler paa hcnn Tecsnden er de jo san
qlnde for liiimnden, og vi andre under dem af ganske
Lisette dereci Odile- Mnra er jo lilonismst holt op, siden
del fiele
»Im er netup det, jeq altid fixier til Ellu,« scigde
Festen Vern, der lnwde vix-rot ude sor at tnle med Frøs
ten Emilie oin Volum-riet ZIlnsutte lmn sig ned til Ar
lsejded idet lnin tog en stierkt slidt Vomuldszs Tule frem.
Linn jutte sine Vriller fiiwt puu Russlin U begundte at
sigte ein-r Ncmleøjet nied et Etukle Traad
»So gnmle Pensiels er nirget glade for Partiet,
og de trot, at Maru vil blive hmiss Redning,« vedblev
Fallen Fern.
»Im holder itke af, at de unge Piger skul drung
til Nedniimszinasnd for imidanne unge Fl)re,« sagde Iris
ken Ellu strenge »Du lnin tlnn var tre Aar gannneL var
l)an Eluld i, at lmn nirr var bleven cisdt op of Hafer,
dengang lnin seilede nd med l)ende, og siden den Tid hat
jeg niem, m hatt tun vilde føre Ulykfe over Peiiiiel5,
og det tror ieg smdig«.
Nu blmidede Frn Enton sig i Sanitalen. Hnn var
en velhavende Ente ester en Kaptajm der havde efters
ladt hende soa umget, at bendes Ord faldt med en vis
Vasgt Hun var ubemasrket traadt ind under den fores
gaaende Samtale og vilde nu naturligvis ogsaa sige
sin Mening oni den viatige Sag.
»Im er slet ikke vis paa,« fagde hun, idet hnu med
en bestemt Mine ftak Naalen i Tasppet, »at alle Forde
lene ved dette Parti er paa Moses Pennels Side. Mara
Lincoln er not en got-, lille Pige, men hun er itke of den
Flags Kvinder. der rigtig kan staa en Mund di og dickl
pe lnnn fremad. Snarere traaner liun til en, der kan
hjælpe hende. Jeg husker tydeliq, at ieg cngang gjorde
en Reise med min afdøde Mand; dengang sagde alle, at
det var mig, der frelste Stibeh saa vidt Mennester kun
de frelse det. Min Mond var ikke stcerk, ban lmnde lige
reift sig eiter en Febersngdom Mortlw Als-ne var tun
etSpwdbar11; hende tog jcg med, on saa git jeg til Zøs
for at same for min Mand. Jeg lealp ham nied hans
Vesiik og med at udregne Skibets Furt og Kurs, naar
ban var daarlig. Da vi kom nwr til Kysten, maatte vi
blive liggende i trc Uger, inden vi kunde komme i Hann.
Alt ovenbords var stivfrossen, og Folkene vilde aldrig
have ljoldt den Tut ud, hvis jeg ikke havde vasret med.
Jeg varmede dereö Strsmper og Vanter ved Ovnen i
min Kahyt, og jeg sorgede for, at de altid kunde faa
dann Kasse. Hvis jeg ikke havde passet paa, tror jeg,
at der var gaaet Koldbrand i Hasnderne og Fsdderne
Saaledes bat jeg mig ad, og Sally Kittrige set ud til
at hun kunde gire en hel Del of den Slags Ting langt
bedre end Mora.«
»Naturliavis er Sally en flink og dyqtia »J,8igc,«
lagdc Fru Vadger. «men dct er nu engana ilkcs cul)vcr,
der lan lum- dct samme, som Te lmr gjorl.«
»Nei, dtst er nie-get sandt,« lød dcst fra dem alle,
,,Fr116(1tott maa ikle bruge fin cui-u Tlmtigbcd som
Mann-ital Vi vcd alle, at lum lan udrlsttc unsre end
de flcslcs andre.«
Hertil svarcde den formildksdl1 Fru Entom at det
var der iklc nogct mærlcligt i, naar man tun anstreng
tc sig lidt, nie-n Mara var ile blcvcn opdragcst fault-ch,
at hendcs Encmi og Kraft var blcvcn udoillct. Dettc
med saadan riatig at lage fat laa slct iflc til Mary
Penncls Familie Hun kendth Bedstcmodercn og alle
Tantcrne, og de var alle fvaue Stabningcr. der ikke
kundc atbcjde sig frem i Verden, lige iaa lidt som de
sokstod sig paa at styrc en Bebt-ist
Samtalen standsede nu, da Sally oa Mara tradte
ind.
De faa ud til at være de bedstc Vcninder af Werden,
og de viflc det iom ingen Sindc før· De fad altid sam
mcn, bruatls hinandens Sagt-r og talte fortroliat sam
men. De asldre vekslede mangc Trgn og udtryksfulde
»Mitte, og da Fru Krittrige kom ind i Sinon cndnu
mete højtideliat, end hun plcjcde, kunde manacs as de
hemmeligc Tegn henfstes til hende. Man mentc, at For
lovcllen ntcllcm Maka og Moses var en meqct stor Stuf
felse for l)ende.
Fru Kitttige sit imidlettid fnart Leiligbed til bald
htit at llge til Futen Vera, at bun var incget alad og
lettcl, fordi del var gaaet, sont det var. Hele Summe-ten
havde hun gaaet oa været urolla over, hvad Ende-n vils
de bllvc.
Sally var laa tankelsg og lctlindig, og bun var
bange for. at Moses We lebe hende vild. Hun kunde
rigtlgnok scat like World-, at en, der var laa krilteliq,
sollt Um Its-fis nd for, vilde have etfaaletsiublgt
Nenn-ste- Msm Im Mel-sc hohl-cause Udsiatek
i timelig Henseendc Hun havde imidlertid opgivet at siw
de Troskab i denne Verden og gav fig til at fy som en.
der for stedse havde sagt Farvel til Livets Gliedes-.
Frsken Vera fukkede, tog sig en Pris og fortalte
for tyvende Gang, at hun i sin Ungdom havde været uæc
vcd at sige Ja til Abram Peter; han havde været faa
fordrukkcsn men var bleven frelft fra denne Last. Huu
fyntes, at dcst var meget naturligt, at Mara holdt as
Moses-, og lnm gnv sig til at ftcmsige nogle af sine
Yndlingsvcrs of den romantifkc Slogs, der handlede om
forelskedos Forening, om Glasden ved gengældt Kostba
hed oa om Adfkillclfcsns Smerte. Saadanne Sinn-werd
som hun havde klippet ud og samlet, gav hnn ofte til
Mara lodsacht of voltalcnde Blikke. Naat det stete, var
Sally ved at blivc kvalt af undcrtrykt Lotter, og selv
Mara lmvde ondt vcsd at beholde Alvoren over for den
gontle Dame, der mente dct san godt.
Tot ZysSclsknly vi talcsr ons, var en megct vigtig
chimsnlnsd i Soxnwt og dct blisv afboldt cn Ugc oeftetei
at Muse-:- var sejlcst Tot et klnrt, at en Begivenhed fom
en san m) Forlouclfc nmatte drøflcs grnndigt, og denne
guv da ugsau Stuf til on Masngde ydcrft forskellige Be
iuasrlninqcsn —
J Løth of Aftcsncn blev det imidlertid klart, at
Prasstcn saa med lede paa denne Forlovelse. Kaptajn
Kittriqcs blcv klar over, at det var en Feinmele naar
han lmvde mont, at Snlly brød sig om Moer Paa anden
Vigi end fom en Varndomsvcn og Legekammerat; den
stun- sLijisnlnsd fjk faalodes Lov at lades uomtalt uds
over dct aller-Odr- frenkførm
Cn Tause?
«! ed Nitiden oin Aftenen brød Selstabet ov. - hin
Tid endte alle selstabelige Zanlmenkonister iNy oEng
lana Ued dette Klokkeslet
musij siittrige roede sin Huftru, Sally og Mara
over Vnziten til Len
»Man med lijem oa bliv ljos niig iNat, Sally,«
saade Tllkam
»Soll» lmr visl liedst af at komme nled mig l)jem,«
saade Frn Stimme-, ,,11nae Piger skal ikke have Lov til
at snalfe liele Ratten hatt-«
La jezi sum-L, Mor, at det er det bedste, unge Pt
aer tun aøre niest ester at forelske sig,« sagde Kaptaju
stimme »A: nnae Piaer taler samtnen om deres Kre
reiter er liae saa naturligt som Anemoner og Lilliekowi
voller om Foraaret, oa da det knn er Foraar een Gans
om Fluren lad os saa faa den Gliede deraf, vi kan. Joq
er viss paa, Polly, at du hat ligget vaagen mange Niet
ter for at tale om mia.«
»Ja, lmetn liar ikte engang i sit Liv været tosset,«
svarede Fru Kittriae
»Ja det er siltert not, Mor, men vi er ogsaa gla
de oed at viere to:side,« saade Solln
»Ja, naar J to holder sammen, saa maa jeg
bøje mia,« saade Frn Kittrige, »du og din Fader skal
so altid have eders Villie.«
»Saa maa vi vcere glade ved, at jeg altid kun vil
noget, der er godt,« svarede Solln
»Men du lncsker vel paa, Sally, at du skal lung
i Morgen ?« sagde bendes Moder som en sidste Jndvens
ding.
»Ja, og det er endnu en Grund til, at jog skal
gaa med Mam. Vi gaar hjem igennem Skoven, saa ka
vi samle vore Forklæder sulde af Urter og Rødder til at
komme i Lllet, ikke sandt, Mara?«
»Ja, det kan vi,« svarede Mora, ,,og jeg skal nok
solae med dia lijeni oa bjcelpe dig Husker du det ØL jeq
bryggede da Moses kom l)jem?«
»Ja, jea lnisker det nieget godt « sagde KaptajnenI
»vi fik et Par kelasker af det. «
»Da Lllet kan endda blive bedre endnu, thi nu et
Urterne kraftiaere Aa, livor alt i Naturen dog ser ktut
og lyst nd nn,« sagde Mora.
»Ja, det er vist nok,« sagde Kaptajnem »jeg kau
nok act-tm book-for hele Verden i denne Tid ser saa los
ud sor visse Folk.«
»Jeg aad fmage det ØL J to kan brygge samtnen
men J niaa vel have eders Villie,« sagde Frn Kittrige
Naar Fru Kittrige var samtnen med andre, gjorde
hun ikle andet end hasve Sallys Dygtiglied og Evnet
til Skyerne Naar de derimod var samtnen irettesatte
og tnodsaade hun hende til enhver Tid. Det var Nester
ne as den daarde Haand, lnm bavde berstet over Sally
med i Varndomedagene Til Trods herfor fik Sally doq
altid Lov til at aøre, lwad hun vilde.
Da Banden stødte mod Land, sprana bun nd sam
men nted Mora, oa de to unac Piget sulgtes ad op til
det brnne Hut-. Tet var dejligt mildt Befr, og sksnt
den Manne- der liavde set Mara og Moses sidde samtnen
ved Stranden, nn knn lyste sent paa Ratten, straaledt
dog Hinnnellnmslvingen af Tusinder as Stier-um der
genspejledes as Havet nedenunder, og Bolgernes blide
Skvulven mod Strandbredden los som en sovendes ro
lige Aandedtæt
»Ecsr du nn, Maro, at alt er blcvm som det skuls
di- værr,« andcs Solln, eftcr at de kort Tid havde vces
m most-. »Kerl dn mt se, at dot alligevcl vor dig, hau
elstcth Himr or dkst nodh at im er faa hjerteløs; ellerl
vildv im nmaske ikke vwrc faa qlad.«
»Du or slkst ikke c)jertrløs, Sally, dit Hierte fovet
tun oq vanqncr først, naar den rette kommer for at.
mka det.«
»Du bar maastc Not,« fagdc Sally og lo med sin
Muth-, nladc Latier »Hm-:- lmn blot Mk dig halvt faq
lykkcslisp sont du fortioner. san vil jcg tilgive ham den
Del, lmn bar i denne Sommers Dumheder. Jeg hade
min rigvliqo Port i dem, thi feg lokkede hom, det man
jm tilstaa. Im knn ikkc lade være at fcette minc Garn
ud eftek bist store, bovne Fluch og det morer mig at
here dem stimmt-, naar de er i Fælden.«
»Was paa, Sally: aøt dct ikke oftere. Du san let
fclv blive fangen i det samme Gam«
»Na-r du knn rolig for min Slyld,« fagde Sollte
»Mcn im vildc ønske, Mark-, at fes vidste, om Moses ne
oafaa’virkcliq kan qørts dig lykkelig. Tror du ogfaa has
. kan bei-«
»Du bar jeg ikke tænkt ret nieset M, meu
jeg vcd, at bon trwnqer haardt ti! mig. Jeq km W
ver-re dct for hom, som inqen enden kem vere. Oele-U
Liv bar im falt, at vi to bitte W, es ge II
var sendt mig, for at ieg satte esse M VIII«
qodt for how-«
