Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 8, 1913)
Det, der bestand In Sud- Okt bestast with-lüg, (Ei- 40, Id »Imseskets Lys« — «l)ans Herlighed.« J det var Liv, og Livet var Menneskcts Los. V. -4.· Vi saa hans Hckligbed, en? Herlighed, som en enbaaren Søn bar den fka sin Faden V. H. . Lass- endnu en Gang de form-s 14 Vers as Johant1e5’ EvangeliunL og saa vil Ui dmne Osang lasggr npjere Mærke til de anførte to» Vers E Johannes siger, at j det —- nem läg i Ordct, som ban sorud bari sktevet om — var Liv, oq Liver« var Menneskets LUS. « slsed Stabelsen bavde Gud med- s delt den Skabning, sont ban skabtcs i sit Villede, Menneskot, Liv of sit! Liv, as det Liv, som var i Ordist.: Og i dette Liv var der Lus, sans Mennesket ikke behsvede andet LIpr end det, der var det misddclt vcd Skabelsen, for at leve rot og naax sit Livs Metal. E »Am-: var Mennrskctsz III-IS' ——" Hvilken mikrkværdiq Enndiiedk Man bar ielv i vorc Tage ist« at Mennefkee ja Videnikabsmcknd.i vilde hævde samme Sandbed. ; Mennesset fkulde blot folge Livctsi Tilsagn, Livets Kran, leve som dcts fslte Tilbojeliabcsd til. saa maattcj det med Nødvendigbed naa det; Maul der af Zkoberen var beste-int for det. ’ Det er egentlig en Eis-n Zenke: scerliq naar den fretnboldes iork at hcrvde at Menncsket maa Vorte« stabt med Muligbed for at opnaa sit Livs Maul. ( Men blot den Virkelighed, fomj vi stedse hat for Øje at de forskeH lige Menneskets Livslys viser i bsjft fotskellige Reinhqu overbeviser oks ! stu, at der mangler noget ved den Desti. Dei vilde endnu være fuldt sandt, at »Livet var Menneskets Lyk, hvis Mennestet vat, Tom det i Begrmdelfen udgik fta Skaberens Das-nd Ren Johannes siget videre faa We Landt: »Og Lyset stin uet i Mitket og Mjkket begreb U Mk Weh Tom i Begyudelsen udgik fra Livet i Okdet, vedblev at være det samme, og det vedbliver ufots unstet at stimte i Verdru, men Ist-ket, det ved Syuden kenn-tie-» de Rennestr. beqkeb det illa Dei Sys, Jom Mennestet sprin delig ejedeiogmedLivet, varda i Mennestei: men sideu SWaldet adetudeuforpkennestet s Fortælliugm om vore firste For M Feld Met, at det ille var MLstomvatidemdetledte M. Fristelfen til Fald kam udenj sit-. Vi vil llutte den Tanke med at; stgr. at Gud nasbtudt siden Syst-» defeldetg Daq hat arbejdet og at-? beider fremdeleg for, at Mmestet man bllve omvendt, det vil sigeI tet vendt, faa dets Lin atter kan» blive dets LyQ J femme Grad, som du og jeg; atta- kommer til at bæke bei op tindellge Gudsbillede, blivek Lind: qtter vort Lyz — og hvot vielfqu net, naar det ster. Sau del andet ans-ne Vers-J »Da vi sac- hmts Herliqbed' alt-Ji Ved Wie Brit pas date osv tqu get det met at komme til at tænkes paa, hvad de tre Disciple, der var IIId Jesus m Forllarelleshjeri sek- des M Dame UWe Of Jefu Hek W et W heller ikke udeluks ket fta det Berlighedsbillede as Stel stten, sont Johannes betet i sin sitt i W used Vers 14: »Ist Lotsen bkev given ved No Iesz Rinden og Sauf-heben er kom men ved Jesus Kristus.« Ovad vilde Saat-heben være uden Rande? Og Naaden uden Sand heb? Vi vil fass-ge et Svar paa bei fidfte Spørgsmaal first. Tænk dig blot en Forbrudet lJan bliver benaadet: men han gcmr ud i Samfundet og fortsætter sit Forbryderliv poamy Dei er Noa de uden Zandkwd Om Gud tilgav et Mcnnefkc dets Sond. uden at Mennefket blev for andret, udm at dct fik Maqt til at taqe Kampen op imod Synden, det vilde ogsaa bæte Naadcn uden Sandbed, og dermed var et Mensz neske ille stellt. Og Sandbed uden Naade da? Jo, deck vilde viere at hævde Lo Ven i al dens Strengbed. og der mcsd vilde Mennesket vccre bjems falden til Fottastelse og evig For tat-elfe Men der er desvcerre Mennefker. der vil have Naade uden Sandhed, og andre, der Vil have Sandbed uden Rande. Te fsrste er sank-onna Tom vil blive i deres Synd, men væte fri for dens Fslqer og Straf. De an dre er felvtetfækdige Stettin-, fom menet blot at bebtve erlleteu som Forbillede. Listen Je ymmes vor m »rein reng Heriigheb deri, at i hamji erNaaden og Sandbeden formede Qq faa tegnet han i sit Evan gelium Trckk eftet Trost fom vifer« os denne Hersighed, faa Vi geht« kunde kalde det esterfslaende i det te Evanaellumr Træk i Jesu Her liabedgbillede. Og det, Upoftelen fluttrt med. det er Jesu Lidelle og Djd for vo te Syndet og bang vatandelfe foms Sefr for os over alle vore Fiender I J bele sit Jordeliv et Jesus det; fanbe Menneske, der bar ethversy vet os Sandheden: ved sin Lidellez og Dsd bar han erhvkwet os Not-« » ; Dei et det, det gældet om forj enbvet, at faa Øje for Jesu Her-l Rahel-. —--.· Viutetgækkeu. Es EIiphniesHiM«). If Ernst Euer-T Dis strællet ej Staunen- barskeLyd,. Si Luft-us istolde Stande. Du ved, at histoppe den stærke Gud Sin spageste Blomst vil beannde : Dig ptyder ej broget quvepragt, ( Thi Ustylds Hvidt er dit Smykkr. Oq tavs du aflægger den hvide Trost Blut-tret ind under Vom-eng Lytta Hvad jeg uu vit formelle dig,( kcete Lasset, er ikke noget, jeg hats opfundet, men fund-It; jkke spekulesj ret det nd ved Sktivebokdet, nie-H samlet det op paa Livsvejesn, da jeg, nylig gik ud az- Betlin, bøjcde tre; Gange om Hjtknet og gis tre Gan-I ge lige ud. Det var ved Vintertids men det havde været san forunderiI ltgt mäidt i mange Uger, og selxh i Tag skinnede Solen san klan,«? at Vintergckkkene faa smaat begyndsj te at ftikke deres smaa hvide Bade-I der frem af den forte Jord i Hei-l verne foran Dust-ne Forundetligtts Nu alletede de fsrste ForaarsbudH Og endnu er det den Tib, som min-! der os om de vise fra Østerland.; Jeg maatte tænke paa de fernem-I me Folk, Tom boede i de smukkej Villaer paa begge Sidet af BejenJ Mon en ellet enden as dem hat etfaret Saligheden i hint Digters oth Gik ad Bejen ensom frei-tad Ak, den var faa trist san toml Jus-! Pilgrim til Miso-r thdt jeg, hvor jeg vandted mu. Da htjt oppe under Wen Øjned jeg en Stier-les Stin. — Da jeg state — da jea its-ede f W Mo- M mippemi W M fta Fabrikken liq- j get Fabrikherr-eu- Billa, emgivetz as velplejede, Magiige Hader! Mange as Personqu bot paa sel ve Fabr-Mem men Tieren i den pragtfullIe Bille, hvor de ftolte Heste vrinsker inde iHStaldsen over den fulde Mybbe og llaar kaskt med Hovedet. chnekskabct glidor( ludlnft hen over de tvlkc Tit-Wer inde i de vrckgtigc Vcrrcller. For-; ans-et i Drivhulene er vaudrct ovctj til Vaaningsbnset: Trapver ogi Entreer er smykket med blomsttensl de Potteplanter og Vladplanter,l ikke den mindste Krog er glcmt ! Men ovre ved Fabrikkcn staat en Arbejder og for tankefuld over» til Billan, lwor »Hei-ren« botl Den haarde, kraftige Haand bat hun last paa Jerngitteret. Don-il Bande set ud, fom om der smnlcdiJ fiq merke llvcsjrsfknok von den, on bang Tini-, der csr omqidet as Lit fm Essen, blinlkr nbimxwligt som vilde dct udilkmge draslsonde Lsms l Tit lwrc Akbeidets Mund, lei« du mod griff Misfornsjelsp eller nie-d misnndelig Vrede »vor til Villacn? Ja, der fiddrr annlle rig tigt din rige Horte i en blød Lerne ltol iomn sit Skrivcbord, onigimsn as al littsliq Lust-us og Malani men ban for ingenlunde ud fom an misimdelfeåsvasrdig Mond. Don bvisd let Hovedet i den hule Haand, Al bnm imttct lian von Ihm-et nicnl Snvedkt ladet til at blivc tunqctci usg numero, san at det cr Danfkcsliatl at stotta Dvod inon der icjlcsr Man . dcii«.- Kur lian ikke Heile-, Vognci Tjonetef Hat han ikke Vlomfter om Visiten-n oa Jktch om Summe-: ren? Set ban ikke. at bver Tons for-ges de jokdiske Flatte? Ja, limi; bat ver-rot ring —- kmn link lmiti en blomftrende Hain-m der lasnrdcsj sit Hoved til bang Brust, meng del alwdvde fiq over det lillc tre Aarä Bam. der leaede paa Tasvvet ved decm Fsddcsr. Sau state Guldbiers ge lom nu bavde han ilke dengang. men hqn hat-de en elskelig Haftin Hvot faa hun blomstrende nd! Mem Sturme-n lnækkek ogfao blomstrendc Roset. Betden mente dengang, at de tu Ægtcssolk vassede ikke sunderlig godt samt-new for Fku Adelhrid var som en stille Lamme-rasten men bendcsrs Mond for omkring fom en April dag. Ftu Adelheid havdc Lje for en andea Bett-km hendcs Monds Blik var rettet vaa at nude og er hvetve, paa Jordeliv og Bett-ens cyst. Detsor mente alle, at de illi pasfede samtnen, wen Fku Adel heid vidfte det bebte. Hun hat-de væket en foritandig Rom-, men hun efede en endnu starre Skat end Kloqskab: bun besadden Zagt modigbed, der udspringet sra et gudhengivent Hier-te, og fom mcd mild M for-staat at erobreMans denö Sind. Det ftkfte Aar i den-s Ægteskab havde ikke været det Ink keligfte, for St· W var iwlt og opbrufende, ofte streng mod sinc undetgivne, ja, felv mod sin Hu fttu; men det gis snatt ov for hatt-, at hun velfiguede, hvot ban imede, at hnn bad, bvor ban streut-te Gan mætkede funkt, at hun estekhsauden havde vristet ham alle Vmäen nd as Gesundem de stets-the Buben, han kaldte Kraft og nam- hun sad paa hang enc Kmy oq hau hstede den lille An na op m det anbet, da lyfte bang Tini-, og al Stolthed, al Vkede, al Haardhed maatte vige for Feder glæde oq ÆIMabslykkr. J det fskite Um- havdv tmn Um iagt til hende, at Fabrikkcn var illi kspt Zieh, bun skulde vaslgc til sine Spafeteture, men til sidst her te han op med at sige det, for han mækkede, at naor bang Huftru hav de vmret der, mødte hon venliqere Anfigter, og paa Bunde-n of hang Hjertc glckdede det hum, naak hans Arbejdete saa paa ham med milde, venlige Øjne. Men med eet Slag var al denne Lnkke forbi. Selv havde hun været fom en Lillie i dete- blomsttende Hans-. Og han, der i Grunde-n flet ille troede paq nogen Himmel, hav— de qlcedet sig over og nydt al den himmelste Froh og Lykkr. der var udsttsmmet fra hende. Nu havde Blomstm lustt sit Besser, fagde Ptæftm,dah1mhaisinMste som en lwid Lillie: men Monden Unged- oq sagt-e, at tm var bang L l l Jord. htt- lzms M over til Bett-! W oq modern heut-e Themas-! Ønsta s Sau trocde hatt flet ikke paa, at Helene pasfede til hans Has. Hang Husttu hat-de været en strau lende Sktnhed: Oele-ne var heller ikke hæslig, men her-des Skønbcd lau egentlig mest i de blau, blidc Øjne, der var endnu mildere-, men ogfaa alvorligeke end Fru Adel-! hcids. Det blondc Haar vasscch avdt til thront- og lau smult omF en his, fri Bande-. Elletis var dckj flcst inka qubcsd mellom de to Von-( ladet-. Adelbeid havde værct befuan i sin thrwden. Oele-ne var bln oa nckstcn for-legen, isasr over for Hek tor Oele-ne bavde altid Vckret tavss og olvotliq, mens Adelbeid altids lmvde haft en livlig og glad Munde-! at tole paa. Adelbcid havde altid4 fjlt lig lige faa hjemme i sentan Selfkab og paa Parletgulvet lom mellem Akbcidcrne i Fabrikken, mens Helene helft nndgik del for nemme Versen og blev hjemmc hoss sin »Alle Mor.« Helle-ne var ov vokfet i longt mindre og fmrvch For-hold end Adcllmid: hun havdc altid fslt sig most bjemlig lioss Bestände-m naar de fad olenr oas talte med binanchn under fin Øfnc H Nu stulde hun vaa en Gang fom Dame of Hnset bestnre denj stolte Wille-. Hun blev aanske for-; skrwkket ved den blotte Taufe Luni clsiede Adelheids lillc Vigc og vildc. Hin-no vwdragcs bcndcx bnn knndc os faa qodt undvmses Hemmt-, da rn» onng Ssster netov var konnncsn dient, og Helene indsaa aodt, m denne hat-de stskre Rot til fort-lo big at blive bos Moden-m -nd bnn ielv. M, kunde hun blot reife hcn tkl isn flink-. assichis Krug of Vor dm nnd VnrnrtI Sovr gerne vilde hnn san Mo Mrn i dcst form-In nns »An-IF Reis der vilch bnn oldrjq Mc sig hjcnnnc J dct sorncnnnns chsknb, sont Fabrikanten Wurm-In vil lnm von-v fom en Evnro i Tra msd0n—:s. Or Ritter tmde oufnldt den afdødesz Lnshn nnsn nsrlmt talt tasnktc han akkurat dist san-nn- sont schlenv Ekrcnn Helcne havdc nn must I sont Aar hos dank Anna lnnsdc inan sluttet sig san Haft til den nu-I Tante, sum Bicn til ssn Trunninn J Fabr-isten ais Froh-non nd in ind, ligcfom Adellnsid Lnnskns zum-: Føtjt havdc Arlnsidcrnc set innlrn lde og spodst vaa nimm-. un vorm hun var kommt-n paa en Tin, dn ex yfstste Fokmtsbud stille-r bestes snum Dom-der op as Rot-den« on son lbMdeH Anfigt ftm sim lnndt un lslmt lud i Estchsklwdcrtm nJ dkst lnfk Haar bslgcdc sna lnn unklrnm tw Jst-S Umringt-n non-do do nun-: tnsn sdc Lgmnunnst »Vintcrks.nskfm« Or Witter, fon- lmvdc sum Det, Jnnsdks Ifmilet dereinst- og san Vole lnin »Ist-must z Men sent-re betragtcdc Judex-denn Iheade ikke tncke fuoucndcn «"ur Imm Hder laa en sog lnonnncs ( den-I sur »milic, Var dct sorqu do Mrne itnmr de kotn lkjrm out Ilsnsncnt »For, Wintermlsllcn tmr Inn-ist lnsr. hun todte selv Mut-I Zeitg, lmvdis IFranskbrød nied, og klappcde os vaa KindenA Mcn naar Monden Even nassns Tqu vilde tolle besude. Msd M ham altid fttaks og Esagdcsx »An-vie Hin Ritter eher-— Taknemmeliqhed ved at ver-te flit stige og tro, det et nok.« Saale-des ’ssaltede og valtede Helme ille alr JUe i Pierinnen men ogfaa i Fabrik ?ken. Fabritsakbejdetnc vilde gerne fqaq i Jus-u for heade. He. Ritter Itod imidlektid irre til at qgte paa, hvad hun bedtev uden for Binnen men M bau maqtte fe, naht-vor ledek Im Mel-e fig til heade. Wange Gange, naar han sad i sit Vortelse og faa Bat-net og Helenr »aus nede i Hoden ellek lege samtnen, Jlagde han sit Arbejde til Side oq Hstod baq Octdiuet og iaa ma dem. »So-I kunde han faa den ftsrfte Lyft til at qm ued til dem, fette sia paa Beute-h tage Bat-net paa det eneKnæ,ogpaadetmtdetf W den blonde Amtes —- Nef! — — Aldtigl Ja længete has var i M Gus, desto Met- Iaa Mathmslsksemfedefvr j fetdi hats hat-de fat Met i et fromt Justüuh do M HW Fu brikanteu flet ikse am. Da saa en Slcegtning of hom, der bestgte ham i tangere Tib, ogfaa begendte at gtre sme Bemærkninget over, at hans Hus nu var blevet et fremt Institut med en Nonne i, tobte lmn Taalmodigheden og gif stroks heu for at melde Var-net ind i en anden Stole. He. Ritter var en resolut Mand. Zorn sagt san sinkt Føkst da der var stet. meddelte ljan Helene det. Heleue Strom lmvde i Alt-sin deligbed just ikke Roser paa Kin der-ne, men ved dette Budskab blev nun hvid som Kalten paa Berggm Gan sattede sig imidlertid snart, list-te stiltjende til, oq sorlod Stum Men den nadste Tag ndbad hun fig en Samtale med Fabrikanten, sogde hom, at hun havde fothsrt sig om det Institut, hans Dotter bereitet stulde lief-ge, oq at hun bavde fan et at vibr. at de mme Piaers Tan nelfe og Ovdragelse blev dtevet me get ensidigt det, og at Religionsuni detvisningen indskkirnkede sig til at de blev bibragt al mulig verdsi lig Visdom Hun bad Judex-en bon ligt om at lade Zagen gaa tilbage He. Ritter var i meget daarligt Damm-. »Gaa lilboge?« spumte han droht. »Der Te nogen Sindc bitt, at im hat gjokt et Skkidt, jeg spride Vctkaatcr De maasle mig som et Zkolcsbarn. der ask dumme Stkeger oa bogester beder om Forladelse?« Heleno bevarcdc sin Fatning, mcn jo roligere hun var, desto hidsigcke blev ban. Hun mindcde ham om bang old-de Husttn. Don soc-redr at han lelv vidste bebst, naar oa lwotdon bon vilde tænle paa sin afdøch Halm-. Helene mindede ham mu. at Annas Moder bavde von-gi Vrt Bat-net til bende. Berti-idem lom en hellig Art-, hun flulde vætnc om: han maattc ikle gstc bendc det for svwrt at vqoge over den un gc Sjæl. To bruste han endnn hast-re old og lvorcde heade, at den Arv tilhsrte bam og ingen andeu, og at han ikke vildc taale hendes Kommanderem lwerken over hans Born ellet i hans Hug. Hart var Gerte i sit Sus, hun kunde goa denn-ji« lmor lnm var kommen fra. To lob Vttstcsmusllen Dom-del tut-wo ou san lau bleg, saa bleg ud fu« dcn koldcs Enc, som Vinterstoki tin-n ärmer sammt-n om dens Alsd dcsk. Hun sagde ille et Ord. Hun all ind i sln lille Stur, lullede DI rcn mer sin. unt-d og bad. Hvad Milde lmn cum-? Zkulde hun nmsrlode donne unge satte Zjæl til en Judex-. der flcst ikle fotstod sit Vorn? Hun tmvde oltid fsr let old til den-w Mand, lnm bavde haa bet og noch at hons Hiern- olliges vol vor for til-lu- fok vatmt til at lade Vantroen faa Overmagten i lmns Oft-m Hvad fkulde blm gss ri-? fluldc lmn adlyde hmn? Hun fis intct Balg. Tjeneten bkagtc lzende en Skkivcllr. hvori Or Ritter lod lwnde vide, at hun nmcmts for-lade hans Has. Hun funkeln- hant, at hun vilde lage bott, om ljcsnbes Hiern- ogsao blsdte ved at tænle vaa Annaz FremtiT Hun vilde ncpite Morgen teile lilbage til sin Moder-: mm bun vilde ikle op lme med at indeslutte ham og hans Born i sine Vsnncr. Lille Motnsl i Talrnsss Zkød Nenn-r ktm vaa Solon-Z NlødL Visntcsr paa WOC- Naadv sitllc Lin den fis-unter name fildv Stallelg Büsme i Laanfel du Handel-, vrnter — baab knn du, Thi engang du og stal skue Horlighedens klare Luc - Se, der sidder han i den blsdcs LasnestoL den rige Fabrikant. Men bang Bcik spart msrkt oq trukndcs ’over til den ftore Fabrik. Mnn ban hat faaet Øfc paa Arbojdmn Jmed bist fodede Ansigt ved Jan-n Faitteretf Man den rige Mand smisundet sin srbejdetf For Man iden med de haarde Hændet et en lyckelig Mand. Gan bar et Ima !geligt Hiern, og naar han om Af ;tenen totmner ned ad Gaben, luks Hier BIrnene Daten op for hom, den innqste Lager han paa Innen, den zanden ved Oaandem ag de andre Ilnknqer siq fast i hans Frasseka her-. Hans trofaste Gustru lsnner Iham Dagens Msie ved at holde Hdiemtnet rent oq med et bietteliat »Gebt-sten. Tilfredshed Wer Bor det der et Ired i den lillr. pene stur. Jo« Hans Jst-en er en Kundgörel e Enlwrr skandinavisk Famile Amerika modtm for en fort de fide-n . Zandlnsdisn um Ein-klucer used et Udvalq as ein-stuman Nodtsob j Va Yrer us allt- nutlme Flug-J Kot-wish besondtansi—. at tu- Eiwml lebud, .,«!Iarkmins:s« m Ttlbnd wo fric Parime sont giner- c .,Eundheden ssnt Ostcrbnssksn ', frismdislw smnr nnlmts vor um H mxswr H M ! Umlwd Weh dsl stumm-N TilltttN fein VI zusr lusr nudrnxks srsnntfsulkssp unt-n- kmls Pclldc III dckt Istc Uhu-ts, NU. Nein-W ask-For »Huldide unt Lsi1«-1·l!«i!s:: . ; rkJsIUssU fix-; Hm :!«" M Ulle Nr slkns Nin-nun säumt-. s-. nnur Ism IN L »Win Ell-EIN Durst ckfuldv T« N» Ist-lenkt N san-ins «sll«sr suchst-.- km unmmqist Mu «.:« tisdfmd Tmi Jsuisn -«,k-.s1kir«.--su tu kund-sc 117 Hti North leUJlksliu EtrnL Our-Mo Ohnqu Hier mle END «1:im.1 Tillnmsst s m H snsr t’i"rni"?n«r1’nr. H To shl Wo um«-. Erb- «;«i msshtuw alle 5000 dis· Uhrc Mit« O Ei nhk skik m hvek Lesen sum iud sendcc nebenstaaende Kupon invcn den tste wem-Jota sI Im dem tmss M Ist sen-e Inst II Ihn Ostia-It Ist Ist. » ss ( von substituirt Ist Iiskt Iea Ilssuoetlssc Damigen-. unt-sei III las Inn-- « Ifke Ost-le is Ists sss usw« It est claim-I Is maste tu les-m out-u I en Uns-Mk sie- tatst-. wike If des-e sitt-M us psstle ss Ist-. ists It Mut qq1.k-.skss«kss mm m- dtlfl l stets-M aus Leibes ; tilde-II- lisk II til set Gans-et still-seine is Usms ·» Ist-It Malt-stos. Ists-m. onus-Mit in san fast. « soc-II fest dem Isa sc« It II smqe Ist s- Itlv es I ssmme In Ikk Dime- lss des-seit Cletus-eh m t lldqm us b Cum sk. Das-s. Ins-u list-en end Ioset sum Ists-I- Tene Ich kt III-feste ums-usw« soc It Ilske set Inn-l Ist disk sit-Mit It kritis sts mit sto- ben-. tell-M II is set-us Illqu M Its Roms-lie- ss sum It iksde m un Leser Is dem sind m Wiss- Is des-se cmskh Inst-stellst for til Ieskdemn as is Gall-an Ihn-sah Isst dem um » Ins-We Ih- Ism en III-tut M Atem-h Dem Mk n um Ia- Iaameuqt Heu « Ists Col-sitz sok tout-i kann m-- delete ihn-Wetter Ism- sed » sum-e Dem Inst-use lldk Um mi- Ii Ist-»Im It tust itlksdsem san sss Ins-muss Jus-n I »me- traust-aufs hast-plump Also us summte-se III-n, JMII IMO Wann II Ist-Mk Ist sum-te ss tatst-s Ie- M It Its ! ihm l III-I cis-r est-I IIIIMIIIL Ihm ss sc m ! Umk- kukkamnwmm ist Ists-ped- vun uns-I sm- tvas nma vt. sm- Oe me tin-n ist-i nun-« ; tat-ver dessem-. las Ists-mer It Ists Ii Misse- ; malt teka Tom-· san at De als-III Mr com Ins-s « trit. v man-tm so tin-unten sum sinkt-nd cis telle Ihn is. Ist-est com Ihm-lam- Iism Im Ismkt nnd come Umriss-l- ksaq. « tast- ksss in sI dem-In stift- sstis HIII sank-In fass. Cum Ist-L dokt- pmnni ca tun-must ai blast citat Udcllivt Ists stum- Stsn 0 konnt-di Ins dass su Iksss. »Quinte«-« Mit-, I.I. i. Muts pq »Im vks Billet- isoksam Isme- ksn te tm Mo des-ver kl Mu. Ist tsnk us. svck Inn-Ins Te lau sm- t Uastms sllu Gut II at staats Ost- n Istdutt Its-. Illp II hkk Kupom Land-II Hing-SM- si., ersicng In. Hernnsd ordnquer sun- som fuld Vetaling for :- Æfkcr stclstmkkrligt sx :· Is Gnllonrr Malt-Brugi. Trt n« m Locken-Womit m im beenden fcmr M Mittel-Sold Rubin Uhr im iti Preis-i m m Te nlbngcvelalct 111 mig Inn-, i Tilsaslde jkg Mk smdcr ou sum her nimmer Rom ihn, at jeg scal crholde llhket absolut fru. —«t ts- tut-— Novn Adresse .. III-Il. -—.-————J i Hufen tvidrede Anna glad og for xnsjet sont en anl ved Fokaakgtid, imen da det hed fin, at nn ist Tante dorte, lagde der sig en dnb Sorg over Bat-net, og hnn klagt-de list. » »Bei var paa hsje Tid, at linn kam dokt!« tasnkte Fabrikanten. »ellek-J inde nun lielt on iioldent «1n-ndt Barnetsz Hier-te fka inni. Ei Vorn-:- Taarek er sont en Requ i ;:Ilpril, den ialdeis tin-stim, for snatt iat lade Eulen stinne genneni Ein ;etne. og et Barns Smette er som ien Miit i Ondeih der inwpe til-der Log inart lusser si«1.« i Men denne Mann liaudcs Adr. Nit tet for-regnet sin. Naar Anna le nede inde i Einen tin-Z han« sammt-n lignede him altid den nn Tann med den gamle Innre-, oq det faldt aldriq qiinsiigt nd for den nn. Ja met-e ban vilde bortlede liendesz Tan ker fra Helene, desto inkiqere blen linn i at sama-nie sin Meinan on det ikak batn dnbt i Ofertet san haabede faa imaat, at bnn not snaki vilde blive ked af den Melodi, nien wæktimod, Helene kotn netop til at ftaa for Bat-net sont et fortlaret Rassen. I den sidite Tid begondie hnn ogiaa at take nieset om den of dsde Moder, og de smaa Billedetn fom Bat-net iorstod at male for dam, drev ofte Vandet op i Øfnene M ballt »Tai-, kan Mor nu ogiaa oppe i Gimlen se, hvem der er Tante has migf —- cvotior kommer Dante del-ne acht-is met-e til os? Jeg W henbe nyllg ved Si. Natür kirke, sum hvor faa cum bleg nd. Far, hvotfok maa ieq ist qaa i Skale, hvot iss spk qikf« Z Saadnnne Spskasmaal var fom Hammer-sing paa bang Samt-Mig ;bcb oq kuede næsten sanfte den el xleks faa stætke Mand. i Hvorfor kunde Anna doq Mk Hflntte sig til den tm Dante, der var jlnttrr leiqbed fta Tod til Tau. lisun var en elegant, smuk, unq Wams-, der nok kunde ndvide en una, iriq Piqu Blik vaa Bei-den og ind ssske heuve i Moment-et can Ivak Datte- qi m asdsv qugsekek, Ide- tidtiqeke hapde winkt pqq Ba Ifeth oq Iom for tke Um- siden var kommen as Daqe paa en noqu eiens dommelig Munde, estekladende Qu snntisis lmn ille oin, at lntn ogfaa overfisrtis al dcnnis Venlighcd paa lmnc fein »Don liavdc not jin sta rcs Fist nusn han var alligevel M Odel og sintftlendc Natur-, han vilde blot altid fkjnle dct blide Sind« Tettil havde han altid haft Takt og en Im Sanivittialicd lige »in-r sm- dcst sonnt- Htsn Festen Brigitte Kern lmvde im niisrist est Aar i innists Hirt-. Det var en hol Gnade for liani, nt Anna il te tunde llnttc sin til licndcn Naat han flulde vaske astlig mod iig selv, synusizs imn lnsllcsk ilke oin lpriida Det gss ordentligt i l)am, naat ban sont til at tasnke paa, livordon nun isn Tag liade vist ham nogle Jlliistmtmnisk i cn Von og da uden Indier lnwde lant fin Haand paa inmit» nndisr Bogen on roliqt ladet disn liggts der, til lmn trat sin til im, Birm- lmudks dct vasrct nogle Tum- eitcr, da bnn stod vcsd Vindnet og san ncd nun Annn, der lege-de i Hain-n; da sum linn lnsn og lagde sit Haue-d vaa lians Stnldcm at lnin nnsitcn berskte hans Kindl Hulmk To lmvde hnn skyndt sig nd as Stuen og lulket Deren haatdt i. En Dag, da han stod paa Veran dmsn, toni Anna springendc ag faldt liam ltotinende om Hallen: hun var en nieget livlig Natur-. ,,Saa du trat-, Fak, at jeg siet ikte met-e tan halle, hvordan mln afdsde Moe lau udf Jo, det kan du tigtignot tro, at jeg kan. Oun havde et Ansigt lom en Engel —- el let faadan omtrent lom Tante se lene. Far, tænk dig, Læketen l Stolen lagde l Dag, at der vae flet tngen Ingle; men ieg ttoe ils-, bet er sandt, hvab han flger. Hm Tante Helen- igen maatte give mig Rettglonsundeevisning Side, km, kate, litle Far, lud nng ben te kaute celenef — blot een enefte Uge —- blot een Das da. Ia Fae, lss bat laadan en stunk-US DOG pine. til blin- hvot hed leg er: es ieg hat net ille W Mk Ok. Ritter maatte vende siq bott, bem sslto en vorm Kilde atbcjde siq op of Dybet. og en steckt singst greb hom. Dem sinnt-te sig bott, men en Time estet Iom han tiqu og spurgte ester Bat-net dun lau i en Wiss oq sttttede covebet