Det, der bestand
In Sud- Okt bestast with-lüg,
(Ei- 40, Id
»Imseskets Lys« —
«l)ans Herlighed.«
J det var Liv, og Livet
var Menneskcts Los. V. -4.·
Vi saa hans Hckligbed, en?
Herlighed, som en enbaaren
Søn bar den fka sin Faden
V. H. .
Lass- endnu en Gang de form-s
14 Vers as Johant1e5’ EvangeliunL
og saa vil Ui dmne Osang lasggr
npjere Mærke til de anførte to»
Vers E
Johannes siger, at j det —- nem
läg i Ordct, som ban sorud bari
sktevet om — var Liv, oq Liver«
var Menneskets LUS. «
slsed Stabelsen bavde Gud med- s
delt den Skabning, sont ban skabtcs
i sit Villede, Menneskot, Liv of sit!
Liv, as det Liv, som var i Ordist.:
Og i dette Liv var der Lus, sans
Mennesket ikke behsvede andet LIpr
end det, der var det misddclt vcd
Skabelsen, for at leve rot og naax
sit Livs Metal. E
»Am-: var Mennrskctsz III-IS' ——"
Hvilken mikrkværdiq Enndiiedk
Man bar ielv i vorc Tage ist«
at Mennefkee ja Videnikabsmcknd.i
vilde hævde samme Sandbed. ;
Mennesset fkulde blot folge Livctsi
Tilsagn, Livets Kran, leve som dcts
fslte Tilbojeliabcsd til. saa maattcj
det med Nødvendigbed naa det;
Maul der af Zkoberen var beste-int
for det. ’
Det er egentlig en Eis-n Zenke:
scerliq naar den fretnboldes iork
at hcrvde at Menncsket maa Vorte«
stabt med Muligbed for at opnaa
sit Livs Maul. (
Men blot den Virkelighed, fomj
vi stedse hat for Øje at de forskeH
lige Menneskets Livslys viser i bsjft
fotskellige Reinhqu overbeviser oks !
stu, at der mangler noget ved den
Desti.
Dei vilde endnu være fuldt
sandt, at »Livet var Menneskets
Lyk, hvis Mennestet vat, Tom det
i Begrmdelfen udgik fta Skaberens
Das-nd
Ren Johannes siget videre faa
We Landt: »Og Lyset stin
uet i Mitket og Mjkket begreb
U Mk
Weh Tom i Begyudelsen udgik
fra Livet i Okdet, vedblev at være
det samme, og det vedbliver ufots
unstet at stimte i Verdru, men
Ist-ket, det ved Syuden kenn-tie-»
de Rennestr. beqkeb det illa
Dei Sys, Jom Mennestet sprin
delig ejedeiogmedLivet, varda
i Mennestei: men sideu SWaldet
adetudeuforpkennestet s
Fortælliugm om vore firste For
M Feld Met, at det ille var
MLstomvatidemdetledte
M. Fristelfen til Fald kam udenj
sit-.
Vi vil llutte den Tanke med at;
stgr. at Gud nasbtudt siden Syst-»
defeldetg Daq hat arbejdet og at-?
beider fremdeleg for, at Mmestet
man bllve omvendt, det vil sigeI
tet vendt, faa dets Lin atter kan»
blive dets LyQ
J femme Grad, som du og jeg;
atta- kommer til at bæke bei op
tindellge Gudsbillede, blivek Lind:
qtter vort Lyz — og hvot vielfqu
net, naar det ster.
Sau del andet ans-ne Vers-J
»Da vi sac- hmts Herliqbed' alt-Ji
Ved Wie Brit pas date osv tqu
get det met at komme til at tænkes
paa, hvad de tre Disciple, der var
IIId Jesus m Forllarelleshjeri
sek- des M
Dame UWe Of Jefu Hek
W et W heller ikke udeluks
ket fta det Berlighedsbillede as Stel
stten, sont Johannes betet i sin
sitt i W used Vers 14:
»Ist Lotsen bkev given ved No
Iesz Rinden og Sauf-heben er kom
men ved Jesus Kristus.«
Ovad vilde Saat-heben være uden
Rande? Og Naaden uden Sand
heb?
Vi vil fass-ge et Svar paa bei
fidfte Spørgsmaal first.
Tænk dig blot en Forbrudet
lJan bliver benaadet: men han gcmr
ud i Samfundet og fortsætter sit
Forbryderliv poamy Dei er Noa
de uden Zandkwd
Om Gud tilgav et Mcnnefkc dets
Sond. uden at Mennefket blev for
andret, udm at dct fik Maqt til
at taqe Kampen op imod Synden,
det vilde ogsaa bæte Naadcn uden
Sandbed, og dermed var et Mensz
neske ille stellt.
Og Sandbed uden Naade da?
Jo, deck vilde viere at hævde Lo
Ven i al dens Strengbed. og der
mcsd vilde Mennesket vccre bjems
falden til Fottastelse og evig For
tat-elfe
Men der er desvcerre Mennefker.
der vil have Naade uden Sandhed,
og andre, der Vil have Sandbed
uden Rande.
Te fsrste er sank-onna Tom vil
blive i deres Synd, men væte fri
for dens Fslqer og Straf. De an
dre er felvtetfækdige Stettin-, fom
menet blot at bebtve erlleteu som
Forbillede.
Listen Je ymmes vor m »rein
reng Heriigheb deri, at i hamji
erNaaden og Sandbeden formede
Qq faa tegnet han i sit Evan
gelium Trckk eftet Trost fom vifer«
os denne Hersighed, faa Vi geht«
kunde kalde det esterfslaende i det
te Evanaellumr Træk i Jesu Her
liabedgbillede.
Og det, Upoftelen fluttrt med.
det er Jesu Lidelle og Djd for vo
te Syndet og bang vatandelfe foms
Sefr for os over alle vore Fiender I
J bele sit Jordeliv et Jesus det;
fanbe Menneske, der bar ethversy
vet os Sandheden: ved sin Lidellez
og Dsd bar han erhvkwet os Not-«
» ;
Dei et det, det gældet om forj
enbvet, at faa Øje for Jesu Her-l
Rahel-.
—--.·
Viutetgækkeu.
Es EIiphniesHiM«).
If Ernst Euer-T
Dis strællet ej Staunen- barskeLyd,.
Si Luft-us istolde Stande.
Du ved, at histoppe den stærke Gud
Sin spageste Blomst vil beannde :
Dig ptyder ej broget quvepragt, (
Thi Ustylds Hvidt er dit Smykkr.
Oq tavs du aflægger den hvide
Trost
Blut-tret ind under Vom-eng Lytta
Hvad jeg uu vit formelle dig,(
kcete Lasset, er ikke noget, jeg hats
opfundet, men fund-It; jkke spekulesj
ret det nd ved Sktivebokdet, nie-H
samlet det op paa Livsvejesn, da jeg,
nylig gik ud az- Betlin, bøjcde tre;
Gange om Hjtknet og gis tre Gan-I
ge lige ud. Det var ved Vintertids
men det havde været san forunderiI
ltgt mäidt i mange Uger, og selxh
i Tag skinnede Solen san klan,«?
at Vintergckkkene faa smaat begyndsj
te at ftikke deres smaa hvide Bade-I
der frem af den forte Jord i Hei-l
verne foran Dust-ne Forundetligtts
Nu alletede de fsrste ForaarsbudH
Og endnu er det den Tib, som min-!
der os om de vise fra Østerland.;
Jeg maatte tænke paa de fernem-I
me Folk, Tom boede i de smukkej
Villaer paa begge Sidet af BejenJ
Mon en ellet enden as dem hat
etfaret Saligheden i hint Digters
oth
Gik ad Bejen ensom frei-tad
Ak, den var faa trist san toml
Jus-! Pilgrim til Miso-r
thdt jeg, hvor jeg vandted mu.
Da htjt oppe under Wen
Øjned jeg en Stier-les Stin. —
Da jeg state — da jea its-ede
f
W Mo- M mippemi
W M fta Fabrikken liq- j
get Fabrikherr-eu- Billa, emgivetz
as velplejede, Magiige Hader!
Mange as Personqu bot paa sel
ve Fabr-Mem men Tieren i den
pragtfullIe Bille, hvor de ftolte
Heste vrinsker inde iHStaldsen over
den fulde Mybbe og llaar kaskt
med Hovedet. chnekskabct glidor(
ludlnft hen over de tvlkc Tit-Wer
inde i de vrckgtigc Vcrrcller. For-;
ans-et i Drivhulene er vaudrct ovctj
til Vaaningsbnset: Trapver ogi
Entreer er smykket med blomsttensl
de Potteplanter og Vladplanter,l
ikke den mindste Krog er glcmt !
Men ovre ved Fabrikkcn staat
en Arbejder og for tankefuld over»
til Billan, lwor »Hei-ren« botl
Den haarde, kraftige Haand bat
hun last paa Jerngitteret. Don-il
Bande set ud, fom om der smnlcdiJ
fiq merke llvcsjrsfknok von den, on
bang Tini-, der csr omqidet as Lit
fm Essen, blinlkr nbimxwligt som
vilde dct udilkmge draslsonde Lsms
l
Tit lwrc Akbeidets Mund, lei«
du mod griff Misfornsjelsp eller
nie-d misnndelig Vrede »vor til
Villacn? Ja, der fiddrr annlle rig
tigt din rige Horte i en blød Lerne
ltol iomn sit Skrivcbord, onigimsn
as al littsliq Lust-us og Malani
men ban for ingenlunde ud fom an
misimdelfeåsvasrdig Mond. Don bvisd
let Hovedet i den hule Haand, Al
bnm imttct lian von Ihm-et nicnl
Snvedkt ladet til at blivc tunqctci
usg numero, san at det cr Danfkcsliatl
at stotta Dvod inon der icjlcsr Man .
dcii«.- Kur lian ikke Heile-, Vognci
Tjonetef Hat han ikke Vlomfter om
Visiten-n oa Jktch om Summe-:
ren? Set ban ikke. at bver Tons
for-ges de jokdiske Flatte? Ja, limi;
bat ver-rot ring —- kmn link lmiti
en blomftrende Hain-m der lasnrdcsj
sit Hoved til bang Brust, meng del
alwdvde fiq over det lillc tre Aarä
Bam. der leaede paa Tasvvet ved
decm Fsddcsr. Sau state Guldbiers
ge lom nu bavde han ilke dengang.
men hqn hat-de en elskelig Haftin
Hvot faa hun blomstrende nd! Mem
Sturme-n lnækkek ogfao blomstrendc
Roset.
Betden mente dengang, at de tu
Ægtcssolk vassede ikke sunderlig godt
samt-new for Fku Adelhrid var som
en stille Lamme-rasten men bendcsrs
Mond for omkring fom en April
dag. Ftu Adelheid havdc Lje for
en andea Bett-km hendcs Monds
Blik var rettet vaa at nude og er
hvetve, paa Jordeliv og Bett-ens
cyst. Detsor mente alle, at de illi
pasfede samtnen, wen Fku Adel
heid vidfte det bebte. Hun hat-de
væket en foritandig Rom-, men
hun efede en endnu starre Skat
end Kloqskab: bun besadden Zagt
modigbed, der udspringet sra et
gudhengivent Hier-te, og fom mcd
mild M for-staat at erobreMans
denö Sind. Det ftkfte Aar i den-s
Ægteskab havde ikke været det Ink
keligfte, for St· W var iwlt
og opbrufende, ofte streng mod sinc
undetgivne, ja, felv mod sin Hu
fttu; men det gis snatt ov for
hatt-, at hun velfiguede, hvot ban
imede, at hnn bad, bvor ban
streut-te Gan mætkede funkt, at
hun estekhsauden havde vristet ham
alle Vmäen nd as Gesundem de
stets-the Buben, han kaldte Kraft
og nam- hun sad paa hang enc
Kmy oq hau hstede den lille An
na op m det anbet, da lyfte bang
Tini-, og al Stolthed, al Vkede, al
Haardhed maatte vige for Feder
glæde oq ÆIMabslykkr.
J det fskite Um- havdv tmn Um
iagt til hende, at Fabrikkcn var illi
kspt Zieh, bun skulde vaslgc til
sine Spafeteture, men til sidst her
te han op med at sige det, for han
mækkede, at naor bang Huftru hav
de vmret der, mødte hon venliqere
Anfigter, og paa Bunde-n of hang
Hjertc glckdede det hum, naak hans
Arbejdete saa paa ham med milde,
venlige Øjne.
Men med eet Slag var al denne
Lnkke forbi. Selv havde hun været
fom en Lillie i dete- blomsttende
Hans-. Og han, der i Grunde-n flet
ille troede paq nogen Himmel, hav—
de qlcedet sig over og nydt al den
himmelste Froh og Lykkr. der var
udsttsmmet fra hende. Nu havde
Blomstm lustt sit Besser, fagde
Ptæftm,dah1mhaisinMste
som en lwid Lillie: men Monden
Unged- oq sagt-e, at tm var bang
L l
l
Jord. htt- lzms M over til Bett-!
W oq modern heut-e Themas-!
Ønsta s
Sau trocde hatt flet ikke paa,
at Helene pasfede til hans Has.
Hang Husttu hat-de været en strau
lende Sktnhed: Oele-ne var heller
ikke hæslig, men her-des Skønbcd
lau egentlig mest i de blau, blidc
Øjne, der var endnu mildere-, men
ogfaa alvorligeke end Fru Adel-!
hcids. Det blondc Haar vasscch
avdt til thront- og lau smult omF
en his, fri Bande-. Elletis var dckj
flcst inka qubcsd mellom de to Von-(
ladet-. Adelbeid havde værct befuan
i sin thrwden. Oele-ne var bln oa
nckstcn for-legen, isasr over for Hek
tor Oele-ne bavde altid Vckret tavss
og olvotliq, mens Adelbeid altids
lmvde haft en livlig og glad Munde-!
at tole paa. Adelbcid havde altid4
fjlt lig lige faa hjemme i sentan
Selfkab og paa Parletgulvet lom
mellem Akbcidcrne i Fabrikken,
mens Helene helft nndgik del for
nemme Versen og blev hjemmc hoss
sin »Alle Mor.« Helle-ne var ov
vokfet i longt mindre og fmrvch
For-hold end Adcllmid: hun havdc
altid fslt sig most bjemlig lioss
Bestände-m naar de fad olenr oas
talte med binanchn under fin
Øfnc H
Nu stulde hun vaa en Gang
fom Dame of Hnset bestnre denj
stolte Wille-. Hun blev aanske for-;
skrwkket ved den blotte Taufe Luni
clsiede Adelheids lillc Vigc og vildc.
Hin-no vwdragcs bcndcx bnn knndc os
faa qodt undvmses Hemmt-, da rn»
onng Ssster netov var konnncsn
dient, og Helene indsaa aodt, m
denne hat-de stskre Rot til fort-lo
big at blive bos Moden-m -nd bnn
ielv. M, kunde hun blot reife hcn
tkl isn flink-. assichis Krug of Vor
dm nnd VnrnrtI Sovr gerne vilde
hnn san Mo Mrn i dcst form-In
nns »An-IF Reis der vilch bnn oldrjq
Mc sig hjcnnnc J dct sorncnnnns
chsknb, sont Fabrikanten Wurm-In
vil lnm von-v fom en Evnro i Tra
msd0n—:s. Or Ritter tmde oufnldt
den afdødesz Lnshn nnsn nsrlmt talt
tasnktc han akkurat dist san-nn- sont
schlenv Ekrcnn
Helcne havdc nn must I sont
Aar hos dank Anna lnnsdc inan
sluttet sig san Haft til den nu-I
Tante, sum Bicn til ssn Trunninn
J Fabr-isten ais Froh-non nd in
ind, ligcfom Adellnsid Lnnskns zum-:
Føtjt havdc Arlnsidcrnc set innlrn
lde og spodst vaa nimm-. un vorm
hun var kommt-n paa en Tin, dn ex
yfstste Fokmtsbud stille-r bestes snum
Dom-der op as Rot-den« on son
lbMdeH Anfigt ftm sim lnndt un lslmt
lud i Estchsklwdcrtm nJ dkst lnfk
Haar bslgcdc sna lnn unklrnm tw
Jst-S Umringt-n non-do do nun-: tnsn
sdc Lgmnunnst »Vintcrks.nskfm« Or
Witter, fon- lmvdc sum Det, Jnnsdks
Ifmilet dereinst- og san Vole lnin
»Ist-must
z Men sent-re betragtcdc Judex-denn
Iheade ikke tncke fuoucndcn «"ur Imm
Hder laa en sog lnonnncs ( den-I sur
»milic, Var dct sorqu do Mrne
itnmr de kotn lkjrm out Ilsnsncnt
»For, Wintermlsllcn tmr Inn-ist lnsr.
hun todte selv Mut-I Zeitg, lmvdis
IFranskbrød nied, og klappcde os
vaa KindenA Mcn naar Monden
Even nassns Tqu vilde tolle besude.
Msd M ham altid fttaks og
Esagdcsx »An-vie Hin Ritter eher-—
Taknemmeliqhed ved at ver-te flit
stige og tro, det et nok.« Saale-des
’ssaltede og valtede Helme ille alr
JUe i Pierinnen men ogfaa i Fabrik
?ken. Fabritsakbejdetnc vilde gerne
fqaq i Jus-u for heade. He. Ritter
Itod imidlektid irre til at qgte paa,
hvad hun bedtev uden for Binnen
men M bau maqtte fe, naht-vor
ledek Im Mel-e fig til heade.
Wange Gange, naar han sad i sit
Vortelse og faa Bat-net og Helenr
»aus nede i Hoden ellek lege samtnen,
Jlagde han sit Arbejde til Side oq
Hstod baq Octdiuet og iaa ma dem.
»So-I kunde han faa den ftsrfte Lyft
til at qm ued til dem, fette sia
paa Beute-h tage Bat-net paa det
eneKnæ,ogpaadetmtdetf
W den blonde Amtes —- Nef!
— — Aldtigl Ja længete has var
i M Gus, desto Met- Iaa
Mathmslsksemfedefvr
j
fetdi hats hat-de fat Met i et
fromt Justüuh do M HW Fu
brikanteu flet ikse am. Da saa en
Slcegtning of hom, der bestgte ham
i tangere Tib, ogfaa begendte at
gtre sme Bemærkninget over, at
hans Hus nu var blevet et fremt
Institut med en Nonne i, tobte
lmn Taalmodigheden og gif stroks
heu for at melde Var-net ind i en
anden Stole.
He. Ritter var en resolut Mand.
Zorn sagt san sinkt Føkst da der
var stet. meddelte ljan Helene det.
Heleue Strom lmvde i Alt-sin
deligbed just ikke Roser paa Kin
der-ne, men ved dette Budskab blev
nun hvid som Kalten paa Berggm
Gan sattede sig imidlertid snart,
list-te stiltjende til, oq sorlod Stum
Men den nadste Tag ndbad hun fig
en Samtale med Fabrikanten, sogde
hom, at hun havde fothsrt sig om
det Institut, hans Dotter bereitet
stulde lief-ge, oq at hun bavde fan
et at vibr. at de mme Piaers Tan
nelfe og Ovdragelse blev dtevet me
get ensidigt det, og at Religionsuni
detvisningen indskkirnkede sig til
at de blev bibragt al mulig verdsi
lig Visdom Hun bad Judex-en bon
ligt om at lade Zagen gaa tilbage
He. Ritter var i meget daarligt
Damm-.
»Gaa lilboge?« spumte han droht.
»Der Te nogen Sindc bitt, at im
hat gjokt et Skkidt, jeg spride
Vctkaatcr De maasle mig som et
Zkolcsbarn. der ask dumme Stkeger
oa bogester beder om Forladelse?«
Heleno bevarcdc sin Fatning, mcn
jo roligere hun var, desto hidsigcke
blev ban. Hun mindcde ham om
bang old-de Husttn. Don soc-redr
at han lelv vidste bebst, naar oa
lwotdon bon vilde tænle paa sin
afdøch Halm-. Helene mindede ham
mu. at Annas Moder bavde von-gi
Vrt Bat-net til bende. Berti-idem lom
en hellig Art-, hun flulde vætnc
om: han maattc ikle gstc bendc
det for svwrt at vqoge over den un
gc Sjæl. To bruste han endnn
hast-re old og lvorcde heade, at den
Arv tilhsrte bam og ingen andeu,
og at han ikke vildc taale hendes
Kommanderem lwerken over hans
Born ellet i hans Hug. Hart var
Gerte i sit Sus, hun kunde goa
denn-ji« lmor lnm var kommen fra.
To lob Vttstcsmusllen Dom-del
tut-wo ou san lau bleg, saa bleg ud
fu« dcn koldcs Enc, som Vinterstoki
tin-n ärmer sammt-n om dens Alsd
dcsk. Hun sagde ille et Ord. Hun
all ind i sln lille Stur, lullede DI
rcn mer sin. unt-d og bad. Hvad
Milde lmn cum-? Zkulde hun
nmsrlode donne unge satte Zjæl til
en Judex-. der flcst ikle fotstod sit
Vorn? Hun tmvde oltid fsr let
old til den-w Mand, lnm bavde haa
bet og noch at hons Hiern- olliges
vol vor for til-lu- fok vatmt til at
lade Vantroen faa Overmagten i
lmns Oft-m Hvad fkulde blm gss
ri-? fluldc lmn adlyde hmn?
Hun fis intct Balg. Tjeneten
bkagtc lzende en Skkivcllr. hvori
Or Ritter lod lwnde vide, at hun
nmcmts for-lade hans Has. Hun
funkeln- hant, at hun vilde lage bott,
om ljcsnbes Hiern- ogsao blsdte ved
at tænle vaa Annaz FremtiT Hun
vilde ncpite Morgen teile lilbage til
sin Moder-: mm bun vilde ikle op
lme med at indeslutte ham og hans
Born i sine Vsnncr.
Lille Motnsl i Talrnsss Zkød
Nenn-r ktm vaa Solon-Z NlødL
Visntcsr paa WOC- Naadv sitllc
Lin den fis-unter name fildv
Stallelg Büsme i Laanfel du
Handel-, vrnter — baab knn du,
Thi engang du og stal skue
Horlighedens klare Luc
- Se, der sidder han i den blsdcs
LasnestoL den rige Fabrikant. Men
bang Bcik spart msrkt oq trukndcs
’over til den ftore Fabrik. Mnn
ban hat faaet Øfc paa Arbojdmn
Jmed bist fodede Ansigt ved Jan-n
Faitteretf Man den rige Mand
smisundet sin srbejdetf For Man
iden med de haarde Hændet et en
lyckelig Mand. Gan bar et Ima
!geligt Hiern, og naar han om Af
;tenen totmner ned ad Gaben, luks
Hier BIrnene Daten op for hom, den
innqste Lager han paa Innen, den
zanden ved Oaandem ag de andre
Ilnknqer siq fast i hans Frasseka
her-. Hans trofaste Gustru lsnner
Iham Dagens Msie ved at holde
Hdiemtnet rent oq med et bietteliat
»Gebt-sten. Tilfredshed Wer Bor
det der et Ired i den lillr. pene
stur. Jo« Hans Jst-en er en
Kundgörel e
Enlwrr skandinavisk Famile Amerika modtm for en fort de fide-n
. Zandlnsdisn um Ein-klucer used et Udvalq as ein-stuman Nodtsob j Va
Yrer us allt- nutlme Flug-J Kot-wish besondtansi—. at tu- Eiwml lebud,
.,«!Iarkmins:s« m Ttlbnd wo fric Parime sont giner- c .,Eundheden
ssnt Ostcrbnssksn ', frismdislw smnr nnlmts vor um H mxswr H M ! Umlwd
Weh dsl stumm-N TilltttN fein VI zusr lusr nudrnxks srsnntfsulkssp unt-n- kmls
Pclldc III dckt
Istc Uhu-ts, NU.
Nein-W ask-For »Huldide unt Lsi1«-1·l!«i!s:: . ; rkJsIUssU fix-; Hm
:!«" M Ulle Nr slkns Nin-nun säumt-. s-. nnur Ism IN L »Win Ell-EIN
Durst ckfuldv T« N» Ist-lenkt N san-ins «sll«sr suchst-.- km unmmqist Mu
«.:« tisdfmd Tmi Jsuisn -«,k-.s1kir«.--su tu kund-sc 117 Hti North
leUJlksliu EtrnL Our-Mo Ohnqu Hier mle END «1:im.1 Tillnmsst
s m H snsr t’i"rni"?n«r1’nr. H To shl Wo um«-. Erb- «;«i msshtuw alle
5000 dis·
Uhrc Mit« O
Ei nhk skik m hvek Lesen sum iud
sendcc nebenstaaende Kupon invcn den
tste wem-Jota
sI Im dem tmss M Ist sen-e Inst II Ihn
Ostia-It Ist Ist. » ss ( von substituirt Ist Iiskt
Iea Ilssuoetlssc Damigen-. unt-sei III las Inn-- «
Ifke Ost-le is Ists sss usw« It est claim-I Is
maste tu les-m out-u I en Uns-Mk sie- tatst-.
wike If des-e sitt-M us psstle ss Ist-. ists It Mut
qq1.k-.skss«kss mm m- dtlfl l stets-M aus Leibes ;
tilde-II- lisk II til set Gans-et still-seine is Usms ·»
Ist-It Malt-stos. Ists-m. onus-Mit in san fast. «
soc-II fest dem Isa sc« It II smqe Ist s- Itlv es I
ssmme In Ikk Dime- lss des-seit Cletus-eh m t
lldqm us b Cum sk. Das-s. Ins-u list-en end Ioset
sum Ists-I- Tene Ich kt III-feste ums-usw«
soc It Ilske set Inn-l Ist disk sit-Mit It kritis
sts mit sto- ben-. tell-M II is set-us Illqu M Its
Roms-lie- ss sum It iksde m un Leser Is dem
sind m Wiss- Is des-se cmskh Inst-stellst for til
Ieskdemn as is Gall-an Ihn-sah Isst dem um
» Ins-We Ih- Ism en III-tut M Atem-h Dem Mk
n um Ia- Iaameuqt Heu « Ists Col-sitz sok tout-i
kann m-- delete ihn-Wetter Ism- sed » sum-e Dem
Inst-use lldk Um mi- Ii Ist-»Im It tust itlksdsem
san sss Ins-muss Jus-n I »me- traust-aufs
hast-plump Also us summte-se III-n, JMII IMO
Wann II Ist-Mk Ist sum-te ss tatst-s Ie- M It Its !
ihm l III-I cis-r est-I IIIIMIIIL Ihm ss sc m !
Umk- kukkamnwmm ist Ists-ped- vun uns-I
sm- tvas nma vt. sm- Oe me tin-n ist-i nun-« ;
tat-ver dessem-. las Ists-mer It Ists Ii Misse- ;
malt teka Tom-· san at De als-III Mr com Ins-s «
trit.
v
man-tm so tin-unten sum sinkt-nd cis
telle Ihn is. Ist-est com Ihm-lam- Iism Im
Ismkt nnd come Umriss-l- ksaq. « tast- ksss in
sI dem-In stift- sstis HIII sank-In fass. Cum
Ist-L dokt- pmnni ca tun-must ai blast citat
Udcllivt Ists stum- Stsn 0 konnt-di Ins dass su
Iksss. »Quinte«-« Mit-, I.I. i. Muts pq »Im
vks Billet- isoksam Isme- ksn te tm Mo des-ver
kl Mu. Ist tsnk us. svck Inn-Ins Te lau sm- t
Uastms sllu Gut II at staats Ost- n Istdutt Its-.
Illp II hkk
Kupom Land-II Hing-SM- si., ersicng In.
Hernnsd ordnquer sun- som fuld Vetaling for :- Æfkcr stclstmkkrligt
sx :· Is Gnllonrr Malt-Brugi. Trt n« m Locken-Womit m im beenden fcmr
M Mittel-Sold Rubin Uhr im iti Preis-i
m m Te nlbngcvelalct 111 mig Inn-, i Tilsaslde jkg Mk smdcr ou sum her
nimmer Rom ihn, at jeg scal crholde llhket absolut fru.
—«t ts- tut-—
Novn
Adresse ..
III-Il.
-—.-————J
i Hufen tvidrede Anna glad og for
xnsjet sont en anl ved Fokaakgtid,
imen da det hed fin, at nn ist Tante
dorte, lagde der sig en dnb Sorg
over Bat-net, og hnn klagt-de list.
» »Bei var paa hsje Tid, at linn
kam dokt!« tasnkte Fabrikanten.
»ellek-J inde nun lielt on iioldent
«1n-ndt Barnetsz Hier-te fka inni. Ei
Vorn-:- Taarek er sont en Requ i
;:Ilpril, den ialdeis tin-stim, for snatt
iat lade Eulen stinne genneni Ein
;etne. og et Barns Smette er som
ien Miit i Ondeih der inwpe til-der
Log inart lusser si«1.«
i Men denne Mann liaudcs Adr. Nit
tet for-regnet sin. Naar Anna le
nede inde i Einen tin-Z han« sammt-n
lignede him altid den nn Tann
med den gamle Innre-, oq det faldt
aldriq qiinsiigt nd for den nn. Ja
met-e ban vilde bortlede liendesz Tan
ker fra Helene, desto inkiqere blen
linn i at sama-nie sin Meinan on
det ikak batn dnbt i Ofertet san
haabede faa imaat, at bnn not snaki
vilde blive ked af den Melodi, nien
wæktimod, Helene kotn netop til at
ftaa for Bat-net sont et fortlaret
Rassen. I den sidite Tid begondie
hnn ogiaa at take nieset om den of
dsde Moder, og de smaa Billedetn
fom Bat-net iorstod at male for
dam, drev ofte Vandet op i Øfnene
M ballt
»Tai-, kan Mor nu ogiaa oppe i
Gimlen se, hvem der er Tante has
migf —- cvotior kommer Dante
del-ne acht-is met-e til os? Jeg
W henbe nyllg ved Si. Natür
kirke, sum hvor faa cum bleg nd.
Far, hvotfok maa ieq ist qaa i
Skale, hvot iss spk qikf«
Z Saadnnne Spskasmaal var fom
Hammer-sing paa bang Samt-Mig
;bcb oq kuede næsten sanfte den el
xleks faa stætke Mand.
i Hvorfor kunde Anna doq Mk
Hflntte sig til den tm Dante, der var
jlnttrr leiqbed fta Tod til Tau.
lisun var en elegant, smuk, unq
Wams-, der nok kunde ndvide en una,
iriq Piqu Blik vaa Bei-den og ind
ssske heuve i Moment-et can
Ivak Datte- qi m asdsv qugsekek,
Ide- tidtiqeke hapde winkt pqq Ba
Ifeth oq Iom for tke Um- siden var
kommen as Daqe paa en noqu eiens
dommelig Munde, estekladende Qu
snntisis lmn ille oin, at lntn ogfaa
overfisrtis al dcnnis Venlighcd paa
lmnc fein »Don liavdc not jin sta
rcs Fist nusn han var alligevel M
Odel og sintftlendc Natur-, han
vilde blot altid fkjnle dct blide
Sind« Tettil havde han altid haft
Takt og en Im Sanivittialicd lige
»in-r sm- dcst sonnt- Htsn
Festen Brigitte Kern lmvde im
niisrist est Aar i innists Hirt-. Det var
en hol Gnade for liani, nt Anna il
te tunde llnttc sin til licndcn Naat
han flulde vaske astlig mod iig selv,
synusizs imn lnsllcsk ilke oin lpriida
Det gss ordentligt i l)am, naat
ban sont til at tasnke paa, livordon
nun isn Tag liade vist ham nogle
Jlliistmtmnisk i cn Von og da uden
Indier lnwde lant fin Haand paa
inmit» nndisr Bogen on roliqt ladet
disn liggts der, til lmn trat sin til
im, Birm- lmudks dct vasrct nogle
Tum- eitcr, da bnn stod vcsd Vindnet
og san ncd nun Annn, der lege-de
i Hain-n; da sum linn lnsn og lagde
sit Haue-d vaa lians Stnldcm at
lnin nnsitcn berskte hans Kindl
Hulmk To lmvde hnn skyndt sig
nd as Stuen og lulket Deren haatdt
i.
En Dag, da han stod paa Veran
dmsn, toni Anna springendc ag
faldt liam ltotinende om Hallen:
hun var en nieget livlig Natur-.
,,Saa du trat-, Fak, at jeg siet
ikte met-e tan halle, hvordan mln
afdsde Moe lau udf Jo, det kan
du tigtignot tro, at jeg kan. Oun
havde et Ansigt lom en Engel —- el
let faadan omtrent lom Tante se
lene. Far, tænk dig, Læketen l
Stolen lagde l Dag, at der vae
flet tngen Ingle; men ieg ttoe ils-,
bet er sandt, hvab han flger. Hm
Tante Helen- igen maatte give mig
Rettglonsundeevisning Side,
km, kate, litle Far, lud nng ben
te kaute celenef — blot een enefte
Uge —- blot een Das da. Ia Fae,
lss bat laadan en stunk-US DOG
pine. til blin- hvot hed leg er: es
ieg hat net ille W Mk
Ok. Ritter maatte vende siq bott,
bem sslto en vorm Kilde atbcjde siq
op of Dybet. og en steckt singst
greb hom. Dem sinnt-te sig bott,
men en Time estet Iom han tiqu
og spurgte ester Bat-net dun lau
i en Wiss oq sttttede covebet
