Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 1, 1913)
AI -,,panskeren", It use-List Meds- og Oplyss singkblad for det dauske Folk i Amerika ais-M is· . m- Luskz Amt-. sollst Ilatt, wehr. o »Da Jena« esdquak hvet Inst-ag. s Putz or. Tut-ganz s De fortnede Steuer I!.50. III-under 82.00j Ohr-et both-L s Fotskud i scstillieig, BRUNO Ibkesksts .nd-—-stx ! indet Anat-senkte Wad· answer-N l » vism1«1"1fn.v-UN«. Homoiz I statt steht-. s siehest-« U M. Und-rieth Alle Bisses ti. ,,Dansterea«s Sabbats Ifhandliager, «.prxe«;s»snd-mcek is. Astiklek If mkwek In, bekes std «essetet: I. M. Und-rieth Blau. Reit. xnwmä at Bis-sit Post-stück- cks second cls is tust-tot A i ssmsmg W Ist-to known upon spplicsuolh ( J Tilsclde Of Utegelmæssishedet seh Lebtag-Um liebes man klag- til det stcdlige Posivælar. Ost-ts- set Im viewe, pedes man heavende ng m ,,- Innere-Nr compr Ncak Les-me dem-endet sig M Fon, tm ; - spottet-c i Blasen-nun tot en tsse dss dem » ellet Vor m san Optik-mag um ou comqu » pedes De sltid cum-le, at De Sau symme- ; nimm ( dem Blut. C-. m- Jme til gen swik Mist-. Mcd et Par Ord Vil vi heuledc Lcesernes Optnærksomhed paa vort« liberale Tilbud til dem, der vil staffe Bladet nye Holdere Det et vor alvotlige Mening at ville have Bladet udbredt faa vidt som mu ligt, og det er virkclig gode og btugelige Vater-, Fortemingen til bydet fom Præmie til Abonnents famlete Vi begynder med Lverlcrg dcst nye Aar, og Bladet i det nye For mat, med en no Fortælling, »Im-. Orts Perle.« Vi tvivler ikkc sm at denne staune, fine Fortælling af den fordelagtigt kendte Fotfatterins de vil tiltale Læserne. Men vi vilde blot sige, at nu er det en ypperlig Tid for gamle Holdeke at arbejde for It famle nye, og ligesaa for aye Golde-re at tilde-de Mem vil mindes, at der i fin sid Or. CI, so. Aug-) indbjdes til Jesajas af Udkast til en no «heaUns« ellek Titelvignet for Bla bel til den Tib, det stulde begynde at udkomme i nyt For-nat Las sen-e set nu Udfaldet af denne Jud lwdelfe og den paafslgende Kon kurrencestegning. Mk. P. Viby Wen, Richfield, Utah, vandt Iris-h og vi bevidnet hatn herved vor Pocstmnelfe of han« dvatige es negemwttige Urbejdr. Meu vg saa andre, som sendte os Udkaft, Wetvkvptigtigtakfvrdensns tote-fe, de den-ed viste Blut-et Dans i ,,Common« Skalen. En somite af Præster i Minneapolis bekæmpet iflg, ,,Lutl).« Stoleraa-; dets Forssg paa at indfsre Tons iI Stola-ne Komiteen bestaat as ’C.» K. Solbetg, T. W. Staat, S. VI Neue-m S. B. Robertfon og W. VI Heiles-. Da de skandinaviske Luthe kanete et gaaet foran i denne Kamp, I var det saa rimeligt, at man valgs tt Paftor Solberg til Formand paa Komiteeu Komitcen hat nylig haft Forettaede for Stoletaadet og forelagt det sine Anker. Sagen dis skuteteg ogsaa livligt i Byens Bla de,ogmanventetnumodmes fel paa Skolekaadets endelige Af Mk Raar vi begyndek Spalten »Dei, der bestens-« i det nye Aar med en Vettagtning as Joh. l, 1—14, san stetdetudfraetønsteomatgive l Sorg? Bist iste- Det er ille num ligt. et Stank er kommet i W re Bekendtskab med den lande Gub. Meist desuden hat Tsrken vceret til stor Fordel for vor Mission.« Missionasrcn fortæller faa out-l hvillet Gavn Tsrken har været forl et Bygningsforetagende, Missionctk lmr Wen-: I Erer med. Ved Aarfkiftct. Et rigtigt godt og af Herren kjgt vclsignct mit Aar ønslck oi alle vore LassereI Hvokdan Aarct iaa ital blive godt og velsignet for den enkelte af os, det overladcr vi trygt til dam, sum bar alt at raube, og sum styrcr alt i Rande. Demæst siget vi Tak for ?laret, sum sonndt, Tat til vor kære Gad som gjorde det til et Mundes-aut ,men ogsaa Tak til vol-c Rennen Tat til Bladets Holdere; enhvcr Holder er jo med til at statte Bla det. Særlig Tak til alle dem, der ved der-es Vidrag bjalp til at give Bladet et godt Jndbold. Og ikke den ringefte Tal til dein, der talte et godt Ord for Bladet og hjalp til at give det swrte III-bre della Der blev nylig ved given Lcjligi hed udtalt Glasde over det godcs Samarbejde her i Tan. Luth. Publ» House, og i Forbindelfe dermed nd taltes det Haut-, at lwis det gode Samatbejde maa vedblive san skal det lykkes at fsre kxorketuingcn iremad. - Det greb vor Tanke —- det qui-J der ogsaa om Samarbejde sasrlikij ved »Danskeren« og det i bele den( store Krebs of Holdcre Bidraqn den- Udaivcrr og Reduktionen faul fkal det lykkes at fsre Bladcst frem- » ad. « »Danskcsresn« møder denne Gang i en noget fotandret og — haabet vi —- mere tiltalende Dragt. Mem ifølge Samfundets Bestatning vrd sidste Aarsmsde stal Bladet her eiter udgaa' kun ern Gang om U sen. Dertil er san intet videre at si ge, end at Tieren hat sauledes be ftcmt, og bereitet bat Tjenerne siq at rette. Men vi vil ved denne Lejlighed M st et »Istle m stifte ilig W Grund« et estek vor EOvetbwituiuq et godt Middel i Mitte-is Irbejdr. oq vi san med Liv og Lyst arbejde paa at gIre et faadant Blad iaa godt og læses Mel-bist sont umligt Men, Venner. Samfundsfjstens de, hust paa, at Redaktm et kim en Tjeney og alle tilsammen er vi cjekr. Smlig dette Forhold list styui de stærkt til Stimmchede til fette-s Beim-heller for at am Bladet til en vikkfom Faktor i vott Trhejde oq for at give det den ftptst mulige Udbtedelse. En Bladudgivet udtalte sig ved vor »Chmttauqua« her i Sommer om, hvad et Blad but-de verre, og det centrale, han i denne Henseende sagde, var, at en Avis siulde laste Laaget og lade LEsetne se, hvad der foregaar i Ver-den ; Det kan »ka.« nok vwke med: til, men ikke i rot stor Udfttckkninat; Opgavens Starke-He on Bladets Stern-lic- maa med Nødvendigbed noqenlnnde svare samtnen Men »Bei-den« et nu oqsaa san stor, og del er et SpsrgsmaaL der ikke er helt ude as Orden, om ikke de fleste Mennesker et bedte tjent med at leve med i en noget mindre Bei-den end i den state Ver-den. »M.« hat som sin egeu lille Vetden, hvot den first oq frem meft stal erstede og dens Bekden er vott danste Falk i Amerika; i den Herden vil den færllg viele ogdekvildengernelsstesaaget asvahiwlveLæfeknetilatie-M Meean mete. Deteefaafomsaameddet lesteMetBiharetDigtm »An-ad M fortalte«, oq den feiledejorundtvedNattetidogsaa for den enkelte fom en steife-de Most oq for Somit-des sont des eneste Beter af fand civilifetiom saa vi vil ikke alene iagttage Kri stendommens Jndflydelse i Folkene, mcn ogsaa direkte arbejde med for, at den maa trænge igennem baade mdadtiL og udadtiL gennemtmni kn- Easdcrne og qennemtmsnge zol kene. For Vort Land-«- og for de fle sto Landes Vedkommcnde kan vj Vrifc det svundne Aar sont et Fredsaar. Anderledes for Tyr kiets, Italien-Z og Balkanstaternesz Vcdkontmcnde. Ekønt Krigen er frogtelig, for oi dog ikke bake ondt i de Krige, der or fort msd Tot-sich Guds sinkende Haand bar sikkcrt vækct i med disse- Krikux Lndskaben og Parbarirt faar Loo at tase til en Tib, men ogscm tun til en Tid Glævelige Tkgn. Folgende Udqu m· cst Vreu m forlcdcn modtog ska rn as vork Pmsstebrødtc, der sendth as nagte Udklip af en Avis hjemmefra, til ludcr m osz at meddele bei-. »Im er qladere vcsd ,,Tsk." nu cnd jer noqm Linde bat vcktct La med Werde folget jeg Udviks singen derbjemme i dort kasreFass drelandz tbi at en »Avis« —- ja ikkcs con. mcn manae -- vil give stadjgt Spalterum til alvarliqo Indele Jndlasg og ovloqetifke Ak titlcr. der est for miq et saure glas dcligt Vom-:- paa, —s- jkkc alan at Oalvfjcrdfcrnes Masnd ist dsde oa desto-J Jndflndelse stærkt paa Nr tur. mcn at en Reaktion et i Færd med at bcsmasgtigc fis vott Falk dortsiemma og at Etrsmpileu pe kusr tilbage til ..de gamle Stier-, tmor den qode ij monne nasse-". de vi maa ovlevc dct samme ber obs-CI« --« M—-— « Rytaat. « Nytaari Set du dem itte — de toll-se spsrgende Mitte de toll-se abstrakte Atme, der strwbek mod Los og mod Parme, de tallsse li.dende Stalle-V der frem imad Afgrunden volle-r paa Wet- gtyende Daqf Notaari dvad vil du bringe? End mete as Mermis Klinge, Kaum-wes vældige Tacdeth aq Jammer og Dsd over Jarden, og Sorge-: og Sagdom dethjemme, hvor Baumes klynkende Stemme stal blandes med Enkernes Staat-? Maul M vil du gsrek Man aabne de wis- Dire det fsket til Smtdhedent Traue. as Magtea og Ratten farfonef Maasse blivek alt, hvad du staates-, man blot endnu tangere Lenker-, og Stene i Stedet for Bis-M Nytaari Hvad mon du sigcsn naat ud over kristnede Riget du sek, hvor man udvejist Guldrt for det der skal sntsdre som Mul det hvor MennestetsSjæle mon strich og Glæden i Guldet san vælges i Stedet for Glæden i Gut-? Nytaari Sendt fra det hsje, fta ham med det luende Zie, fta Tidetnes mægtige Hex-steh fom Follenes Fykstet behaftet som Jakde Dommere vendet til Navne, iom flet ingen sendet-, til Tomhedens talende Sprogl Nytaatl Sendt fra Gud Feder, fom aldrig sin Kikke fokladet, som stykter de stolte i Baade men giver de ydmyqe Nat-bei Trodi TM trueude Farer sit Falk og sin Sitte bevarer Jedes-C- vot wiss saht M, Nytaari Du bringe GustLoIedomimdekdinsiqu Gub- Smtdhed,bvot qunektil We Gad- Otcdr. hvot Sorg-tue M GudsWMfM AMI Øuds M,' hvot W M Cuds steh i its W New-l Qqu er der veI at mu, Som ej hat-de Guds W. Junker-, Ord, sont ej m summte If Guds Rande- ftærke Drac. Naat i Fristelfernes Stunde-r Troens Ægthed prsvet blev. Some du do Jefu Wunder-, Saa dit Hjette trostet blen? Mindes- du med Tat de Dage Ta du kendte Nnd san nast2 Kunde du da tot fotsage dkødcts Sand- oq Synds Beamt? Megct maa du vcl begkasdey Ønster. at det ej var gjort. Futtiq tidt blev Troens Glæde Sclv ved Naadcns aabne Port. Herren er cndnu den samme, Han er uomskiftelig. Kristus er Guds Vintræstanunc, Hvori Gtcsmsn froher fig. Er i Trer du fokbnnden Rdt til rot mcd Jesus Krist? Da du staat paa erlfesqnmdcm Priscr Naaden foka ou sidst. Da med ftejdig Tro du ttckdcr Jud i det nyfsdte Aar-. Du fkal fmage nye Glcrder. Mens du Himmelvcjen aaar. F. E. stlletx l ( l Broksou Hsifkolr. J Aar naaede vi igen at sc Sko len overfnldt for Jul. Vor lillch By — om vi tsr kalde Stole-as: anivollcr faa « est oglaa blcvcsn» fnldt as Eli-ver Mr. P. Christen-» sen lkal have to Eli-ver efter falls Mr. Weberk bar ligelcsdes nahm-l sit Orts til stimme Brug. J Pisa-ste buset er der to. og der gen-s For-» bete-delikt til at modtcmo flms el-. let Nytcmk Gnnmaftikbnlct hinges jnusgcst sättigt Eli-vorne latet lom lRakkettisr den over TrasljcftensJRng HVefret er mcgct mildt, deiligt· Vi lllar ch not til let Keines-ten mrn tikke til at Ists ftokcs Las-Z paa j Hilltsn til alle vork- slsrigc Zlos ,lek. Hat J jagt-n Korresponden» FHvis J bar rn. lad os lau lmns .lta cdek i det nnsc Aar-. Brot-form Korr. Ost Carl Schnitz. Navnct Carl Schnrtz haust tn den Klassen der as Zaun er mus vatigt paa Historicnszs Tonle, Don der spdtes 1829, lod allen-do lon ung hste fra fin. Ten, disk or fsdt til m mittelqu cu lcsdisndls Stil ling i Sasniundet. vil udm nl ndn Anfttawelle finde iin beste-»m fPladT nackt Time-n er jndc Tot » kikke lau meget ved en qlimkcndr Begavelle, at den rette passe-r ind paa sit Stcd, lom vcd et vilt ulmonds gribeligt-noget, lmn arm-de sta For ckldrrue, nagt-t. disk var l Vordem alle-rede da do seines-. TM Mon neskets Ein-l fordert-des, dnnnesz gen Jst-m manacs Slwgtled. Edmrn mle sum Mut-tm r dm badtsnsfts fliussplntmn Tonm drr krsm dtst til ist Tibsvunlt du kmn sammt-n mcd Weimde mr Indcfluttcst i Nin-n Hofmth ins-« Inn-»nu- kiksvulntiirn fand! Mode finx Nimmde Da End-« san ownsva dcst vaer ou mr samt herum - DIdetL der jo er den politisscs Lv ’ rot-ers Lod, kmjik hatt-J Zog liqaor under Ton Frjlwdcsbevchlfc Eorls Schuri-z deltoa i, blev malet til Zmuld under Vrsjfcns Jernhast Gan skkev fta Rastatt et Vrrv till Nennen hvori ban ligesom holder Ovaør med Tilvasreslfm Der et noget ftætkt, vidunderlig ædelt i den M, der gaat gennem dette Brei-, og man faat deraf et Jndblik i, hvad Scags Zimmer demu Wling hat-de i sis. Ei Brudftykke meddeles her: »Ur-statt, paa Overgivelleus Dag, M. Juni, ’49. Miste km Benuekl Som et Be vis paa den varme Hierielighed, hvormed ieg Mket paa eder, san bestestevthhdetetstkevetkdet Dieblih da Livet stiller sine sidste For-dringet til mig. Mker time vll ftre Pttjfekne sum-m vors Poete,oqvivilvækeivmbii W, jtc W MUS eer ou mi- UUM and et bellmeade SMW its-: »D gjt os oudt for hatt-, han M et small Talent; lian Lande-W ble vet et dygtigt Akt-Musik« —- Og demed er det fotbi, oq det nnge Menneske med al sin Var-me al sin Qsservillighed er glemt —- hvorfor? Rot-di Alamode-n itke ved, hvad lmn ofrede sig for, og hvad han vilde have opnaaet ved sit Oster bvig alle ligesuq havde ofret fig. Det er mig let at finde mig i den Tause, fordi jeg fer, Masngden hat Ret, naak den ladet Nytten beher ske alle For-hold Min Uegennyti tighed hat kun Arav paa Anerken delfe da. naar den bceker sfenfnnliq Nytte for andre. Jeg hat intet udsprt. der fortjener at erindkcs, altfoa er intet natukligere, end at jeg gletnines. Nu, da jeg er rede til at ten-de nd of mig selv oq hat Ret til at dsmme over min Fortid, set feg tydeligt, at mange of jer lmr ansioaet min Ærgekrigbed for heft. Tet er sandt, jeg bar ikte vjllet viere den enden, bvot jeg kun de viere den ssrste. Jeg lmr itte villet time, hvor jeg forstod at bnde. Men at underkaste mig Oveki legenheden var mig aldrig imst og aldrig bat jeg nregtet den befe re Kraft tnin Anerkendelfe, hvok im fandt den. Og dog ncegter jeg Me. at jeg vilde vckre bleven sotdaswet, bvis jeq bat-de vedble net i liine Rot-hold Jeg bar i mig en vix-— chendighed, der maatte bade fett miq til Herstefuge Overlei genhedizsølelsen i nogle Ting vilde ladet mig glemnte sin Grwnse, og deresii Led, sont uden Villie og Vi dende sntiqrede mig, vilde Inere tiene til at lade mig ovetse, end til at wndre mine Fejl og Evaghedec Jeq var vaa Bei til at blive et iu toletant Mennefke, hovde forlasngst meet det, Ewig itte en Dis Sky bed, som jeg i sorigt gjorde miq wrig Msje med at betvinge, med xsäxstnxlt lmvde holdt mig ved Jor Im nalgtc san tkods andre Til bnd en stille-, sontemplativ Stil -:Im. dist- gav mig et tmmneliat naht og start Jndblik i alle Kred fc m Forlwld, »den at jeg doa uxknmdtcs noqet Anfvatz sont ved mjn Monat-l pau chvtillid vilde kunnet blive mig tryfkende. Da bo vasqedc im mig i Revolutioneu som on Naturforster i et Bjetgland, ille udm Furt-, men utkættecigt. J dis sp saa Maancdkr last-te jeg mange Tniinch Wange met-C end bvis Efkrbncn lmndr omsrladt mig min ulsnncladcnch srlvstasndige, men i Virkclialwden illusorissc·, Vikkfomhed I vot Universitetsby. Men snatt « m do wide Tom-, og rftcr at have tm umget. afskastrr den ubsnbsrs hats Zfasbnc mia Oaabet om at vlivks cst brugbort Menneske. Jea for mit Livs Afslnming, bvor det csakntlig m sørft skulde brav-Ida Miit Fuhr-d set im tilintetqjort, Imm- min qode Villic var i Vegteb misd at sokbindcs sig mcd Klar-th. Tot er den svaskc Vorde, der tyns get minc Entler og jea Met dek gives mig ingen anden Trsn end min Siasls utvunqne Kraft Im bar bevaret ncin fasdelige Stoll besd, og intet stack bgje min Ratte-. Im Met, at jeg vor Livet vækd, fordi jeg m- klar og tolig vcd TI dens Forventning. Oste hat jeq set Dsden i Ansigtet, ved Bruchsal bvor jeg fauredes, i alle Kompone ved Rastatt, hvot jeg stod over-for Fjendeiy Klinge mod Klinge, Pau de mod Bande Futen bar ikke widet mig, og Djdens Nærhed ikke bractmiqtilM-siadettil Jot- fidste Gang mgltsr vork Ttomnusr over Modena-. For fid— ste Gang spasndck jeg Basltcs pun» for at over-give miq til Zimman Tot er Tib, at jm sinkt Form-l1 Det er batnligt as mig, mcn dct ask mig ondt ille first at have ta qet Assked med edel-. Sau lev do vel. M haabe paa Genfyn vor" Dom-stob. Tænk bog stundom poc en Ven, der satte sit Liv ind par- at rmlifere en Ide, fsr han Imde Mit-let — hvis stsrste Synd dot var, mod jin egen Teoki, at verri alt for fremmed for Egeukasrciqbei den. Endnu en Gang lev vell Ebers Carl Sehuktz.« Dei Inst-des Schuttz at undsiip pe ved Flugt. En Gang, da han eftek at have stabt sig et Navn her istt nye die-m vct pas Bei-as M vat- - dc los M W der M It W Meist tll M. M com ham ilær til M under Lin colns Beklemmung hvcri han msd ftot Jver. Kraft oq qutighed tog Del, og hvor han altfaa talte stinkt til sinc Landsmcend, fnart til Ame kilanere. Hvor stot den Jndilydcl fe, han fauledes wede, var for den fkngtcligc Borgctkrigs gode Udfald, ladet siq iklc let betet-ne Afgjvtt er det, at han, der tidligt satte Li vet i Print netop for Fkibeden, ncd sinc ildfuldc, timdcndc Taler lmk kaldt mange til Univan Fa ne. der cllcrs ilke vilde vasre komnc. For os flal Carl Schritts fault-des ikke staa lom forhadt Tusker, tut-n sum frihcsdselskrnde Amerika-sey der ( 1 lcvondc og virlsonct gav sin Jud sat: med til et ichan Spøkgsmaals Løsning Han deltog i dct anbot Flog ved Vull Nun, var sum (l'icnomlmajor Leder as cllcsvtc Korps ved Chan cclloksville; var viderc nicd i Sto acnc vcsd lllcttyåsbum oa Chatmnoos ga. Fra 1869—75 var lmn Sena tor fra Missouri; og var Jndcnrigs ministek 1877——-81. Stadig rnitle de lvan tilligc i stor Udftmskninn med Pennem grundlagdc fletc stskss re Bleibt-, var Redaktøk for andre oq site-v des-Juden Heran Clang oa Abmham Lincolns Viogkafier. Han dsde i 1906. ! P.Vi1h. Auswin ( Hverdags- ogf » Sondugskeligion. : K J Aar, soni i Fjor hak der lwers Listen vix-rot holdt Adveiitggudiztjcsneii ste i de tobenhaonsie Kiefer-. Sanais tidigt hat »Von Land« daglig vkagtI en lille Artikel, der lmr legt at Virtle Hovedjtadens Ligmklldighed op as deres keligisse Doale og give dem Interesse for Jndgangen til det no Kitkeaar. »Am-h. Stiftåst.« gen - givet en enlelt as die-se Artitler, der hat Vud ogsua til es liek i A merika. « Dei smaget af Krigscrllasring, og det er ogiaa en Ktigserklasring Hat Vi iske der gaaet og sovet og ikke vidst, om vi nn gad vix-re Krist ne ellek Me: bat vi ikfe der gaaet og lavet oS en Religion, vrevet as Dotskhed og DesertionP Netop ai Defettionl Thi at udeblive systema· tist fta ol Mkkegang —- unt-tagen ved de ofsielelle Lejlighedet, nam der var Baruedaab (for de fide Both Skyld) ellek Konlinnation kfok de kasre unge Meunellek niaa io da have en Religion ligesom vi andre) ellet thllup (laa’ falhionas beli soin inuligtl eller Vegravelse lfor Ligene hat allesamnieii en Re ligion) -- « elleto at udeblive fra al Mike-gnug —- det var via-r ved at blive vokt Folkg Religion Neli gion var dleven et Zinske valent Hsitideligbed, noget ligeloin binde! Wacehandiker. der tagt-s pag ogx atter Lage-Z paa ned icfilige Leitm heder, og som godt tun brnges en Gang endnu, lelv oin de er lidti smudsige, ved Los can der illi- its-II Og dog er en Religion i Stabe-; tsj for iniet at regnen den er deil bat-e Band iniod en Religion i Ar bejdstai J stulde date orove det, J Godtfolk, at have en Religion i; Arbejdstsi. J fknlde preve, lwor den pasfer paa Proppem hvor lidt den lnærec om Haandleddene, bookl godt den taaler Plettek og Slid: og bvor evigt den vater! l un M, man um urums un »i-- . lmion til. er nctup iksts de lmjtidis lmc Otszlmhuden mrn dtst dnqlims J sonder sikkcrt den brave Konfirsi mmion13· oq Salvbknllupsonkcsi. soan holder de rørendc Taler Ucd de fest-; lige Gildvr. oq hviss Bevæqch som- allc de syndige til at finilcj Furtvivlrde og dukke Nakkm til han et færdig med sine Velsianclfcr. for di de kyndige vcsd, at han er en stor, topmaalt Filistet. De ded, at han fkummek som Ehantpaqnc, men at bans Jndhold et furt DI. Saaledes er en Festreligion. Men Filistrene boede tun paa Gramer us dct hellige Land, til dets Falk harte de iste. Tit Follct bsret kun, do, der fiskede i dcts Sscr. foksvas rede dets Gransen-, dykkede dets Marter, voqtede dets Hirn-der og bragte Oer i dets Helligdom Tbi i dette Arbede i dcune Bewies-list i disse Guyet bestod Follets Oder dagsreligim Bis mig en Mand, sont et from om Tirsdasen og astllg om Lskdai gen, men bliv miq fta Livet med W,derkunetfkmoqærllgom Wen, M et States M Its. Rossi-Mos M m — m D- iskuan Heisa-z ss Hebuisgemisßomu Ort-Zwist is des stunden-Wie Basis-O Stilliis til Missionem Af Hsjstolefoksmndcr H. R o f c n d a l. Pan »m. Dszbks Lpfordrmg hat Otjstoleforstander H. Rosen dul mcddclt Bladet en Opikrift af et Fort-desg, han i Oktober holdt ved dest grundtvigske Vcnmsmsde om ovenstaocsndc Emnc 1 Det et en gammel chkuldmng mod Grundwig og den mit-läge Nemin man hat toldt tut-d hanc Nava, at han og den itkc fkulde have nogot Sind for Missian mel lcm Hedningerne, en Besc1)1dning, der endog i den senkte Tjd er gen tcmen og sum dct vel vildc vcrrc of Vejoy nasrnnsre at Imdctspgc; thi lwics det vix-selig fkuldc fordolde iig fault-deg. vil disk Vasrc nogcst at ret te, og hvis Vcsfkyldningeu itke hat nnqct pua M, er dct vcl kigtigt at modbevisc den til Veilcdning for dom, der vjl sc- Saqens rette Zammenlnrng. Paa dct nordiske stiklemsdetsn ndtalte Abrundung, at han lasnge lmvde nun-et fratet for entcn al dkslecs at onst-se LIlisiioncn cllek dog tun at vaer di cszig findet for dens Fremgannz nusn lvan tunde umulig Unsre Unsti Tjenek ndcn at have Hierte for Hortens Qrd lMatth 28, 1«.« um at furlnnde Evangeliet for alle Folteslag. Det var derimod sandt. in Mistwncm sont den et drewt itden kllcssortnationeth lige laa lidt euer endnu mindre bavde tiltalt ham end den gamle genncm Klosttene — Naar derfor Syst-gö Inaalet lsom paa Kirkemsdey ver om en stot lldsendolle oq - « lnudelie as den sannne Tro, Da og Nadmsm da er det tun det, ha Wasmar, at der eftrr den triftelige Maaleitot maa finde-s Bett-em hcd til paa de Enden man stilek eftcr. at prckdile Troen paa Mo dersmaalet, at der man findes a p o· stolist Dritt, og det hat han itle fundet hos nogen af de nyete Miglie-nisten hvotsok han heller « ilte tan opfordrc til i Norden at sorene iiq i faadanne Besttæbellet, oq aller-mindst, naar der i Norden itke er Enighed om det grundktifteligr. Kun hoad der et lta Herren selts, man ltaa fast, ellers et alt i Den-end Rige trit: Lan-e, udvottes Gudsdntkelle og fremfor alt Bannen — undtagen Fadernok«-, Salmer oa Lovfanqe, sont jo nma vaske til Stede og lnde paa vote Tunser. Detfor san hats heller ikke tiltaade noqu Mission, uden for lau vidt man i Norden maatte fsle sig forvisset onl, at det var blevet gjort belvemt as Herren til at sortnnde Evangelist for et Zoll, der bidtil ikce havde modtaget det. Kun naar de udlends te kan tale aandeligt paa deres eget Moderssnaah da lust, naak de stottes of dem, der horet fix-unten hn han haabe paa Fremgang for dekes Geknlng blandt Hedningexc Men en iaadan Mission, stotte end nogen Hinde, er han fowisict om vil komme, lige saa kig fom i Apost leneg Dage Lrl vr altsaa Uudt nok lmsvdet vru Cssnmdwigg Eldly at naak Hek rcn folu hat opfokdkrt til gaa ud N gøre allt- Follcslag til hatt-J Di suplks txt-d at dolus dem uq laske dem alt, hvad ljan hade paalagt sine Apostle, naak vi bclcnder Tro paa den hellige almindcslise Kirtc ou daglig beim-: «Tiltom· me dit Nigc!«, faa hat alle Krisme et almindeligt Kalb til at arbede for Mission. Og dette Kalb hat Gunsde og de, der i kikkeliq Henscende hat fluttet lig til dam, sillert altid filt, mens de ikle al tid hat vætet enige med dem, der betegnet sig lom Missionens fast-cl ge Brunet, om Tib, Stcd eller Maade for Akbcjdet i Missioneus Tjenelte. Grunde bar da oalaa godt not udttykt lin Kækllghed til Mis lionen i den tendelige Parme, hvors med han i ,,Kkiftenhedens vastjeb ne« taler am den del-rollte Menlsi hebt state Missioncer. Mus, idct han flqen »Saulus, Mit-, du et Munde-, lvmkaMvIW W.UOIWM spawrtdesost MUMIM BRAULA-L NWCU mäss- Iscss stu