AI
-,,panskeren",
It use-List Meds- og Oplyss
singkblad for det dauske Folk
i Amerika
ais-M is·
. m- Luskz Amt-. sollst
Ilatt, wehr.
o
»Da Jena« esdquak hvet Inst-ag. s
Putz or. Tut-ganz s
De fortnede Steuer I!.50. III-under 82.00j
Ohr-et both-L s Fotskud i
scstillieig, BRUNO Ibkesksts .nd-—-stx !
indet Anat-senkte Wad· answer-N l
» vism1«1"1fn.v-UN«. Homoiz I
statt steht-. s
siehest-« U M. Und-rieth
Alle Bisses ti. ,,Dansterea«s Sabbats
Ifhandliager, «.prxe«;s»snd-mcek is. Astiklek
If mkwek In, bekes std «essetet:
I. M. Und-rieth Blau. Reit.
xnwmä at Bis-sit Post-stück- cks second
cls is tust-tot
A i ssmsmg W Ist-to known upon
spplicsuolh
(
J Tilsclde Of Utegelmæssishedet seh
Lebtag-Um liebes man klag- til det stcdlige
Posivælar. Ost-ts- set Im viewe, pedes
man heavende ng m ,,- Innere-Nr
compr
Ncak Les-me dem-endet sig M Fon, tm ;
- spottet-c i Blasen-nun tot en tsse dss dem »
ellet Vor m san Optik-mag um ou comqu »
pedes De sltid cum-le, at De Sau symme- ;
nimm ( dem Blut. C-. m- Jme til gen
swik Mist-.
Mcd et Par Ord Vil vi heuledc
Lcesernes Optnærksomhed paa vort«
liberale Tilbud til dem, der vil
staffe Bladet nye Holdere Det et
vor alvotlige Mening at ville have
Bladet udbredt faa vidt som mu
ligt, og det er virkclig gode og
btugelige Vater-, Fortemingen til
bydet fom Præmie til Abonnents
famlete
Vi begynder med Lverlcrg dcst
nye Aar, og Bladet i det nye For
mat, med en no Fortælling, »Im-.
Orts Perle.« Vi tvivler ikkc sm
at denne staune, fine Fortælling af
den fordelagtigt kendte Fotfatterins
de vil tiltale Læserne. Men vi vilde
blot sige, at nu er det en ypperlig
Tid for gamle Holdeke at arbejde
for It famle nye, og ligesaa for
aye Golde-re at tilde-de
Mem vil mindes, at der i fin
sid Or. CI, so. Aug-) indbjdes
til Jesajas af Udkast til en no
«heaUns« ellek Titelvignet for Bla
bel til den Tib, det stulde begynde
at udkomme i nyt For-nat Las
sen-e set nu Udfaldet af denne Jud
lwdelfe og den paafslgende Kon
kurrencestegning. Mk. P. Viby
Wen, Richfield, Utah, vandt
Iris-h og vi bevidnet hatn herved
vor Pocstmnelfe of han« dvatige
es negemwttige Urbejdr. Meu vg
saa andre, som sendte os Udkaft,
Wetvkvptigtigtakfvrdensns
tote-fe, de den-ed viste Blut-et
Dans i ,,Common« Skalen. En
somite af Præster i Minneapolis
bekæmpet iflg, ,,Lutl).« Stoleraa-;
dets Forssg paa at indfsre Tons iI
Stola-ne Komiteen bestaat as ’C.»
K. Solbetg, T. W. Staat, S. VI
Neue-m S. B. Robertfon og W. VI
Heiles-. Da de skandinaviske Luthe
kanete et gaaet foran i denne Kamp, I
var det saa rimeligt, at man valgs
tt Paftor Solberg til Formand
paa Komiteeu Komitcen hat nylig
haft Forettaede for Stoletaadet og
forelagt det sine Anker. Sagen dis
skuteteg ogsaa livligt i Byens Bla
de,ogmanventetnumodmes
fel paa Skolekaadets endelige Af
Mk
Raar vi begyndek Spalten »Dei,
der bestens-« i det nye Aar med en
Vettagtning as Joh. l, 1—14, san
stetdetudfraetønsteomatgive
l
Sorg? Bist iste- Det er ille num
ligt. et Stank er kommet i W
re Bekendtskab med den lande Gub.
Meist desuden hat Tsrken vceret til
stor Fordel for vor Mission.«
Missionasrcn fortæller faa out-l
hvillet Gavn Tsrken har været forl
et Bygningsforetagende, Missionctk
lmr Wen-: I Erer med.
Ved Aarfkiftct.
Et rigtigt godt og af Herren
kjgt vclsignct mit Aar ønslck oi
alle vore LassereI
Hvokdan Aarct iaa ital blive
godt og velsignet for den enkelte
af os, det overladcr vi trygt til
dam, sum bar alt at raube, og sum
styrcr alt i Rande.
Demæst siget vi Tak for ?laret,
sum sonndt, Tat til vor kære Gad
som gjorde det til et Mundes-aut
,men ogsaa Tak til vol-c Rennen
Tat til Bladets Holdere; enhvcr
Holder er jo med til at statte Bla
det. Særlig Tak til alle dem,
der ved der-es Vidrag bjalp til at
give Bladet et godt Jndbold. Og
ikke den ringefte Tal til dein, der
talte et godt Ord for Bladet og
hjalp til at give det swrte III-bre
della
Der blev nylig ved given Lcjligi
hed udtalt Glasde over det godcs
Samarbejde her i Tan. Luth. Publ»
House, og i Forbindelfe dermed nd
taltes det Haut-, at lwis det gode
Samatbejde maa vedblive san skal
det lykkes at fsre kxorketuingcn
iremad. -
Det greb vor Tanke —- det qui-J
der ogsaa om Samarbejde sasrlikij
ved »Danskeren« og det i bele den(
store Krebs of Holdcre Bidraqn
den- Udaivcrr og Reduktionen faul
fkal det lykkes at fsre Bladcst frem- »
ad. «
»Danskcsresn« møder denne Gang
i en noget fotandret og — haabet
vi —- mere tiltalende Dragt. Mem
ifølge Samfundets Bestatning vrd
sidste Aarsmsde stal Bladet her
eiter udgaa' kun ern Gang om U
sen.
Dertil er san intet videre at si
ge, end at Tieren hat sauledes be
ftcmt, og bereitet bat Tjenerne siq
at rette.
Men vi vil ved denne Lejlighed
M st et »Istle m stifte
ilig W Grund« et estek vor
EOvetbwituiuq et godt Middel i
Mitte-is Irbejdr. oq vi san med
Liv og Lyst arbejde paa at gIre
et faadant Blad iaa godt og læses
Mel-bist sont umligt
Men, Venner. Samfundsfjstens
de, hust paa, at Redaktm et kim
en Tjeney og alle tilsammen er vi
cjekr.
Smlig dette Forhold list styui
de stærkt til Stimmchede til
fette-s Beim-heller for at am
Bladet til en vikkfom Faktor i vott
Trhejde oq for at give det den
ftptst mulige Udbtedelse.
En Bladudgivet udtalte sig ved
vor »Chmttauqua« her i Sommer
om, hvad et Blad but-de verre, og
det centrale, han i denne Henseende
sagde, var, at en Avis siulde laste
Laaget og lade LEsetne se, hvad
der foregaar i Ver-den ;
Det kan »ka.« nok vwke med:
til, men ikke i rot stor Udfttckkninat;
Opgavens Starke-He on Bladets
Stern-lic- maa med Nødvendigbed
noqenlnnde svare samtnen
Men »Bei-den« et nu oqsaa san
stor, og del er et SpsrgsmaaL der
ikke er helt ude as Orden, om ikke
de fleste Mennesker et bedte tjent
med at leve med i en noget mindre
Bei-den end i den state Ver-den.
»M.« hat som sin egeu lille
Vetden, hvot den first oq frem
meft stal erstede og dens Bekden
er vott danste Falk i Amerika; i
den Herden vil den færllg viele
ogdekvildengernelsstesaaget
asvahiwlveLæfeknetilatie-M
Meean mete.
Deteefaafomsaameddet
lesteMetBiharetDigtm
»An-ad M fortalte«, oq den
feiledejorundtvedNattetidogsaa
for den enkelte fom en steife-de
Most oq for Somit-des sont des
eneste Beter af fand civilifetiom
saa vi vil ikke alene iagttage Kri
stendommens Jndflydelse i Folkene,
mcn ogsaa direkte arbejde med for,
at den maa trænge igennem baade
mdadtiL og udadtiL gennemtmni
kn- Easdcrne og qennemtmsnge zol
kene.
For Vort Land-«- og for de fle
sto Landes Vedkommcnde kan
vj Vrifc det svundne Aar sont
et Fredsaar. Anderledes for Tyr
kiets, Italien-Z og Balkanstaternesz
Vcdkontmcnde.
Ekønt Krigen er frogtelig, for
oi dog ikke bake ondt i de Krige,
der or fort msd Tot-sich Guds
sinkende Haand bar sikkcrt vækct
i med disse- Krikux Lndskaben og
Parbarirt faar Loo at tase til
en Tib, men ogscm tun til en Tid
Glævelige Tkgn.
Folgende Udqu m· cst Vreu m
forlcdcn modtog ska rn as vork
Pmsstebrødtc, der sendth as nagte
Udklip af en Avis hjemmefra, til
ludcr m osz at meddele bei-.
»Im er qladere vcsd ,,Tsk." nu
cnd jer noqm Linde bat vcktct
La med Werde folget jeg Udviks
singen derbjemme i dort kasreFass
drelandz tbi at en »Avis« —- ja
ikkcs con. mcn manae -- vil give
stadjgt Spalterum til alvarliqo
Indele Jndlasg og ovloqetifke Ak
titlcr. der est for miq et saure glas
dcligt Vom-:- paa, —s- jkkc alan at
Oalvfjcrdfcrnes Masnd ist dsde oa
desto-J Jndflndelse stærkt paa Nr
tur. mcn at en Reaktion et i Færd
med at bcsmasgtigc fis vott Falk
dortsiemma og at Etrsmpileu pe
kusr tilbage til ..de gamle Stier-,
tmor den qode ij monne nasse-".
de vi maa ovlevc dct samme ber
obs-CI«
--« M—-—
« Rytaat. «
Nytaari Set du dem itte —
de toll-se spsrgende Mitte
de toll-se abstrakte Atme,
der strwbek mod Los og mod Parme,
de tallsse li.dende Stalle-V
der frem imad Afgrunden volle-r
paa Wet- gtyende Daqf
Notaari dvad vil du bringe?
End mete as Mermis Klinge,
Kaum-wes vældige Tacdeth
aq Jammer og Dsd over Jarden,
og Sorge-: og Sagdom dethjemme,
hvor Baumes klynkende Stemme
stal blandes med Enkernes Staat-?
Maul M vil du gsrek
Man aabne de wis- Dire
det fsket til Smtdhedent Traue.
as Magtea og Ratten farfonef
Maasse blivek alt, hvad du staates-,
man blot endnu tangere Lenker-,
og Stene i Stedet for Bis-M
Nytaari Hvad mon du sigcsn
naat ud over kristnede Riget
du sek, hvor man udvejist Guldrt
for det der skal sntsdre som Mul
det
hvor MennestetsSjæle mon strich
og Glæden i Guldet san vælges
i Stedet for Glæden i Gut-?
Nytaari Sendt fra det hsje,
fta ham med det luende Zie,
fta Tidetnes mægtige Hex-steh
fom Follenes Fykstet behaftet
som Jakde Dommere vendet
til Navne, iom flet ingen sendet-,
til Tomhedens talende Sprogl
Nytaatl Sendt fra Gud Feder,
fom aldrig sin Kikke fokladet,
som stykter de stolte i Baade
men giver de ydmyqe Nat-bei
Trodi TM trueude Farer
sit Falk og sin Sitte bevarer
Jedes-C- vot wiss saht
M, Nytaari Du bringe
GustLoIedomimdekdinsiqu
Gub- Smtdhed,bvot qunektil
We
Gad- Otcdr. hvot Sorg-tue
M
GudsWMfM AMI
Øuds M,' hvot W
M
Cuds steh i its W
New-l
Qqu er der veI at mu,
Som ej hat-de Guds W.
Junker-, Ord, sont ej m summte
If Guds Rande- ftærke Drac.
Naat i Fristelfernes Stunde-r
Troens Ægthed prsvet blev.
Some du do Jefu Wunder-,
Saa dit Hjette trostet blen?
Mindes- du med Tat de Dage
Ta du kendte Nnd san nast2
Kunde du da tot fotsage
dkødcts Sand- oq Synds Beamt?
Megct maa du vcl begkasdey
Ønster. at det ej var gjort.
Futtiq tidt blev Troens Glæde
Sclv ved Naadcns aabne Port.
Herren er cndnu den samme,
Han er uomskiftelig.
Kristus er Guds Vintræstanunc,
Hvori Gtcsmsn froher fig.
Er i Trer du fokbnnden
Rdt til rot mcd Jesus Krist?
Da du staat paa erlfesqnmdcm
Priscr Naaden foka ou sidst.
Da med ftejdig Tro du ttckdcr
Jud i det nyfsdte Aar-.
Du fkal fmage nye Glcrder.
Mens du Himmelvcjen aaar.
F. E. stlletx
l
(
l
Broksou Hsifkolr.
J Aar naaede vi igen at sc Sko
len overfnldt for Jul. Vor lillch
By — om vi tsr kalde Stole-as:
anivollcr faa « est oglaa blcvcsn»
fnldt as Eli-ver Mr. P. Christen-»
sen lkal have to Eli-ver efter falls
Mr. Weberk bar ligelcsdes nahm-l
sit Orts til stimme Brug. J Pisa-ste
buset er der to. og der gen-s For-»
bete-delikt til at modtcmo flms el-.
let Nytcmk Gnnmaftikbnlct hinges
jnusgcst sättigt Eli-vorne latet lom
lRakkettisr den over TrasljcftensJRng
HVefret er mcgct mildt, deiligt· Vi
lllar ch not til let Keines-ten mrn
tikke til at Ists ftokcs Las-Z paa
j Hilltsn til alle vork- slsrigc Zlos
,lek. Hat J jagt-n Korresponden»
FHvis J bar rn. lad os lau lmns
.lta cdek i det nnsc Aar-.
Brot-form Korr.
Ost Carl Schnitz.
Navnct Carl Schnrtz haust tn
den Klassen der as Zaun er mus
vatigt paa Historicnszs Tonle, Don
der spdtes 1829, lod allen-do lon
ung hste fra fin. Ten, disk or
fsdt til m mittelqu cu lcsdisndls Stil
ling i Sasniundet. vil udm nl ndn
Anfttawelle finde iin beste-»m
fPladT nackt Time-n er jndc Tot »
kikke lau meget ved en qlimkcndr
Begavelle, at den rette passe-r ind
paa sit Stcd, lom vcd et vilt ulmonds
gribeligt-noget, lmn arm-de sta For
ckldrrue, nagt-t. disk var l Vordem
alle-rede da do seines-. TM Mon
neskets Ein-l fordert-des, dnnnesz gen
Jst-m manacs Slwgtled.
Edmrn mle sum Mut-tm r
dm badtsnsfts fliussplntmn Tonm
drr krsm dtst til ist Tibsvunlt du
kmn sammt-n mcd Weimde mr
Indcfluttcst i Nin-n Hofmth ins-«
Inn-»nu- kiksvulntiirn fand! Mode finx
Nimmde Da End-« san ownsva
dcst vaer ou mr samt herum -
DIdetL der jo er den politisscs Lv ’
rot-ers Lod, kmjik hatt-J Zog liqaor
under Ton Frjlwdcsbevchlfc Eorls
Schuri-z deltoa i, blev malet til
Zmuld under Vrsjfcns Jernhast
Gan skkev fta Rastatt et Vrrv till
Nennen hvori ban ligesom holder
Ovaør med Tilvasreslfm Der et
noget ftætkt, vidunderlig ædelt i
den M, der gaat gennem
dette Brei-, og man faat deraf et
Jndblik i, hvad Scags Zimmer
demu Wling hat-de i sis. Ei
Brudftykke meddeles her:
»Ur-statt, paa Overgivelleus Dag,
M. Juni, ’49.
Miste km Benuekl Som et Be
vis paa den varme Hierielighed,
hvormed ieg Mket paa eder, san
bestestevthhdetetstkevetkdet
Dieblih da Livet stiller sine sidste
For-dringet til mig. Mker time
vll ftre Pttjfekne sum-m vors
Poete,oqvivilvækeivmbii
W, jtc W MUS
eer ou mi- UUM and et
bellmeade SMW its-: »D
gjt os oudt for hatt-, han M et
small Talent; lian Lande-W ble
vet et dygtigt Akt-Musik« —- Og
demed er det fotbi, oq det nnge
Menneske med al sin Var-me al sin
Qsservillighed er glemt —- hvorfor?
Rot-di Alamode-n itke ved, hvad
lmn ofrede sig for, og hvad han
vilde have opnaaet ved sit Oster
bvig alle ligesuq havde ofret fig.
Det er mig let at finde mig i den
Tause, fordi jeg fer, Masngden hat
Ret, naak den ladet Nytten beher
ske alle For-hold Min Uegennyti
tighed hat kun Arav paa Anerken
delfe da. naar den bceker sfenfnnliq
Nytte for andre. Jeg hat intet
udsprt. der fortjener at erindkcs,
altfoa er intet natukligere, end at
jeg gletnines. Nu, da jeg er rede
til at ten-de nd of mig selv oq hat
Ret til at dsmme over min Fortid,
set feg tydeligt, at mange of jer
lmr ansioaet min Ærgekrigbed for
heft. Tet er sandt, jeg bar ikte
vjllet viere den enden, bvot jeg kun
de viere den ssrste. Jeg lmr itte
villet time, hvor jeg forstod at
bnde. Men at underkaste mig Oveki
legenheden var mig aldrig imst
og aldrig bat jeg nregtet den befe
re Kraft tnin Anerkendelfe, hvok
im fandt den. Og dog ncegter
jeg Me. at jeg vilde vckre bleven
sotdaswet, bvis jeq bat-de vedble
net i liine Rot-hold Jeg bar i mig
en vix-— chendighed, der maatte bade
fett miq til Herstefuge Overlei
genhedizsølelsen i nogle Ting vilde
ladet mig glemnte sin Grwnse, og
deresii Led, sont uden Villie og Vi
dende sntiqrede mig, vilde Inere
tiene til at lade mig ovetse, end til
at wndre mine Fejl og Evaghedec
Jeq var vaa Bei til at blive et iu
toletant Mennefke, hovde forlasngst
meet det, Ewig itte en Dis Sky
bed, som jeg i sorigt gjorde miq
wrig Msje med at betvinge, med
xsäxstnxlt lmvde holdt mig ved Jor
Im nalgtc san tkods andre Til
bnd en stille-, sontemplativ Stil
-:Im. dist- gav mig et tmmneliat
naht og start Jndblik i alle Kred
fc m Forlwld, »den at jeg doa
uxknmdtcs noqet Anfvatz sont ved
mjn Monat-l pau chvtillid vilde
kunnet blive mig tryfkende. Da bo
vasqedc im mig i Revolutioneu som
on Naturforster i et Bjetgland, ille
udm Furt-, men utkættecigt. J dis
sp saa Maancdkr last-te jeg mange
Tniinch Wange met-C end bvis
Efkrbncn lmndr omsrladt mig min
ulsnncladcnch srlvstasndige, men i
Virkclialwden illusorissc·, Vikkfomhed
I vot Universitetsby. Men snatt
« m do wide Tom-, og rftcr at have
tm umget. afskastrr den ubsnbsrs
hats Zfasbnc mia Oaabet om at
vlivks cst brugbort Menneske. Jea
for mit Livs Afslnming, bvor det
csakntlig m sørft skulde brav-Ida
Miit Fuhr-d set im tilintetqjort,
Imm- min qode Villic var i Vegteb
misd at sokbindcs sig mcd Klar-th.
Tot er den svaskc Vorde, der tyns
get minc Entler og jea Met
dek gives mig ingen anden Trsn end
min Siasls utvunqne Kraft Im
bar bevaret ncin fasdelige Stoll
besd, og intet stack bgje min Ratte-.
Im Met, at jeg vor Livet vækd,
fordi jeg m- klar og tolig vcd TI
dens Forventning. Oste hat jeq
set Dsden i Ansigtet, ved Bruchsal
bvor jeg fauredes, i alle Kompone
ved Rastatt, hvot jeg stod over-for
Fjendeiy Klinge mod Klinge, Pau
de mod Bande Futen bar ikke
widet mig, og Djdens Nærhed ikke
bractmiqtilM-siadettil
Jot- fidste Gang mgltsr vork
Ttomnusr over Modena-. For fid—
ste Gang spasndck jeg Basltcs pun»
for at over-give miq til Zimman
Tot er Tib, at jm sinkt Form-l1
Det er batnligt as mig, mcn dct
ask mig ondt ille first at have ta
qet Assked med edel-. Sau lev do
vel. M haabe paa Genfyn vor"
Dom-stob. Tænk bog stundom poc
en Ven, der satte sit Liv ind par- at
rmlifere en Ide, fsr han Imde
Mit-let — hvis stsrste Synd dot
var, mod jin egen Teoki, at verri
alt for fremmed for Egeukasrciqbei
den. Endnu en Gang lev vell
Ebers Carl Sehuktz.«
Dei Inst-des Schuttz at undsiip
pe ved Flugt. En Gang, da han
eftek at have stabt sig et Navn her
istt nye die-m vct pas Bei-as
M vat- - dc los M
W der M It W
Meist tll M. M
com ham ilær til M under Lin
colns Beklemmung hvcri han msd
ftot Jver. Kraft oq qutighed tog
Del, og hvor han altfaa talte stinkt
til sinc Landsmcend, fnart til Ame
kilanere. Hvor stot den Jndilydcl
fe, han fauledes wede, var for den
fkngtcligc Borgctkrigs gode Udfald,
ladet siq iklc let betet-ne Afgjvtt
er det, at han, der tidligt satte Li
vet i Print netop for Fkibeden,
ncd sinc ildfuldc, timdcndc Taler
lmk kaldt mange til Univan Fa
ne. der cllcrs ilke vilde vasre komnc.
For os flal Carl Schritts fault-des
ikke staa lom forhadt Tusker, tut-n
sum frihcsdselskrnde Amerika-sey der
(
1
lcvondc og virlsonct gav sin Jud
sat: med til et ichan Spøkgsmaals
Løsning
Han deltog i dct anbot Flog ved
Vull Nun, var sum (l'icnomlmajor
Leder as cllcsvtc Korps ved Chan
cclloksville; var viderc nicd i Sto
acnc vcsd lllcttyåsbum oa Chatmnoos
ga. Fra 1869—75 var lmn Sena
tor fra Missouri; og var Jndcnrigs
ministek 1877——-81. Stadig rnitle
de lvan tilligc i stor Udftmskninn
med Pennem grundlagdc fletc stskss
re Bleibt-, var Redaktøk for andre
oq site-v des-Juden Heran Clang oa
Abmham Lincolns Viogkafier. Han
dsde i 1906.
!
P.Vi1h. Auswin (
Hverdags- ogf »
Sondugskeligion. :
K
J Aar, soni i Fjor hak der lwers
Listen vix-rot holdt Adveiitggudiztjcsneii
ste i de tobenhaonsie Kiefer-. Sanais
tidigt hat »Von Land« daglig vkagtI
en lille Artikel, der lmr legt at
Virtle Hovedjtadens Ligmklldighed
op as deres keligisse Doale og give
dem Interesse for Jndgangen til det
no Kitkeaar. »Am-h. Stiftåst.« gen -
givet en enlelt as die-se Artitler,
der hat Vud ogsua til es liek i A
merika. «
Dei smaget af Krigscrllasring,
og det er ogiaa en Ktigserklasring
Hat Vi iske der gaaet og sovet og
ikke vidst, om vi nn gad vix-re Krist
ne ellek Me: bat vi ikfe der gaaet
og lavet oS en Religion, vrevet as
Dotskhed og DesertionP Netop ai
Defettionl Thi at udeblive systema·
tist fta ol Mkkegang —- unt-tagen
ved de ofsielelle Lejlighedet, nam
der var Baruedaab (for de fide
Both Skyld) ellek Konlinnation
kfok de kasre unge Meunellek niaa
io da have en Religion ligesom vi
andre) ellet thllup (laa’ falhionas
beli soin inuligtl eller Vegravelse
lfor Ligene hat allesamnieii en Re
ligion) -- « elleto at udeblive fra al
Mike-gnug —- det var via-r ved at
blive vokt Folkg Religion Neli
gion var dleven et Zinske valent
Hsitideligbed, noget ligeloin binde!
Wacehandiker. der tagt-s pag ogx
atter Lage-Z paa ned icfilige Leitm
heder, og som godt tun brnges en
Gang endnu, lelv oin de er lidti
smudsige, ved Los can der illi- its-II
Og dog er en Religion i Stabe-;
tsj for iniet at regnen den er deil
bat-e Band iniod en Religion i Ar
bejdstai J stulde date orove det,
J Godtfolk, at have en Religion i;
Arbejdstsi. J fknlde preve, lwor
den pasfer paa Proppem hvor lidt
den lnærec om Haandleddene, bookl
godt den taaler Plettek og Slid:
og bvor evigt den vater! l
un M, man um urums un »i-- .
lmion til. er nctup iksts de lmjtidis
lmc Otszlmhuden mrn dtst dnqlims
J sonder sikkcrt den brave Konfirsi
mmion13· oq Salvbknllupsonkcsi. soan
holder de rørendc Taler Ucd de fest-;
lige Gildvr. oq hviss Bevæqch
som- allc de syndige til at finilcj
Furtvivlrde og dukke Nakkm til han
et færdig med sine Velsianclfcr. for
di de kyndige vcsd, at han er en
stor, topmaalt Filistet. De ded, at
han fkummek som Ehantpaqnc, men
at bans Jndhold et furt DI.
Saaledes er en Festreligion. Men
Filistrene boede tun paa Gramer
us dct hellige Land, til dets Falk
harte de iste. Tit Follct bsret kun,
do, der fiskede i dcts Sscr. foksvas
rede dets Gransen-, dykkede dets
Marter, voqtede dets Hirn-der og
bragte Oer i dets Helligdom Tbi
i dette Arbede i dcune Bewies-list
i disse Guyet bestod Follets Oder
dagsreligim
Bis mig en Mand, sont et from
om Tirsdasen og astllg om Lskdai
gen, men bliv miq fta Livet med
W,derkunetfkmoqærllgom
Wen, M et States M
Its.
Rossi-Mos
M m — m
D- iskuan Heisa-z
ss Hebuisgemisßomu
Ort-Zwist is des stunden-Wie
Basis-O Stilliis til
Missionem
Af
Hsjstolefoksmndcr H. R o f c n d a l.
Pan »m. Dszbks Lpfordrmg
hat Otjstoleforstander H. Rosen
dul mcddclt Bladet en Opikrift af
et Fort-desg, han i Oktober holdt
ved dest grundtvigske Vcnmsmsde
om ovenstaocsndc Emnc
1
Det et en gammel chkuldmng
mod Grundwig og den mit-läge
Nemin man hat toldt tut-d hanc
Nava, at han og den itkc fkulde
have nogot Sind for Missian mel
lcm Hedningerne, en Besc1)1dning,
der endog i den senkte Tjd er gen
tcmen og sum dct vel vildc vcrrc of
Vejoy nasrnnsre at Imdctspgc; thi
lwics det vix-selig fkuldc fordolde iig
fault-deg. vil disk Vasrc nogcst at ret
te, og hvis Vcsfkyldningeu itke hat
nnqct pua M, er dct vcl kigtigt at
modbevisc den til Veilcdning for
dom, der vjl sc- Saqens rette
Zammenlnrng.
Paa dct nordiske stiklemsdetsn
ndtalte Abrundung, at han lasnge
lmvde nun-et fratet for entcn al
dkslecs at onst-se LIlisiioncn cllek dog
tun at vaer di cszig findet for dens
Fremgannz nusn lvan tunde umulig
Unsre Unsti Tjenek ndcn at have
Hierte for Hortens Qrd lMatth 28,
1«.« um at furlnnde Evangeliet for
alle Folteslag. Det var derimod
sandt. in Mistwncm sont den et
drewt itden kllcssortnationeth lige
laa lidt euer endnu mindre bavde
tiltalt ham end den gamle genncm
Klosttene — Naar derfor Syst-gö
Inaalet lsom paa Kirkemsdey
ver om en stot lldsendolle oq - «
lnudelie as den sannne Tro, Da
og Nadmsm da er det tun det, ha
Wasmar, at der eftrr den triftelige
Maaleitot maa finde-s Bett-em
hcd til paa de Enden man stilek
eftcr. at prckdile Troen paa Mo
dersmaalet, at der man findes a p o·
stolist Dritt, og det hat han
itle fundet hos nogen af de nyete
Miglie-nisten hvotsok han heller «
ilte tan opfordrc til i Norden at
sorene iiq i faadanne Besttæbellet,
oq aller-mindst, naar der i Norden
itke er Enighed om det
grundktifteligr. Kun hoad
der et lta Herren selts, man ltaa
fast, ellers et alt i Den-end Rige
trit: Lan-e, udvottes Gudsdntkelle
og fremfor alt Bannen — undtagen
Fadernok«-, Salmer oa Lovfanqe,
sont jo nma vaske til Stede og lnde
paa vote Tunser. Detfor san hats
heller ikke tiltaade noqu Mission,
uden for lau vidt man i Norden
maatte fsle sig forvisset onl, at det
var blevet gjort belvemt
as Herren til at sortnnde Evangelist
for et Zoll, der bidtil ikce havde
modtaget det. Kun naar de udlends
te kan tale aandeligt paa
deres eget Moderssnaah
da lust, naak de stottes of
dem, der horet fix-unten
hn han haabe paa Fremgang for
dekes Geknlng blandt Hedningexc
Men en iaadan Mission, stotte end
nogen Hinde, er han fowisict om
vil komme, lige saa kig fom i Apost
leneg Dage
Lrl vr altsaa Uudt nok lmsvdet
vru Cssnmdwigg Eldly at naak Hek
rcn folu hat opfokdkrt til gaa ud
N gøre allt- Follcslag til hatt-J Di
suplks txt-d at dolus dem uq laske
dem alt, hvad ljan hade paalagt
sine Apostle, naak vi bclcnder Tro
paa den hellige almindcslise
Kirtc ou daglig beim-: «Tiltom·
me dit Nigc!«, faa hat alle Krisme
et almindeligt Kalb til at arbede
for Mission. Og dette Kalb hat
Gunsde og de, der i kikkeliq
Henscende hat fluttet lig til dam,
sillert altid filt, mens de ikle al
tid hat vætet enige med dem, der
betegnet sig lom Missionens fast-cl
ge Brunet, om Tib, Stcd eller
Maade for Akbcjdet i Missioneus
Tjenelte.
Grunde bar da oalaa godt
not udttykt lin Kækllghed til Mis
lionen i den tendelige Parme, hvors
med han i ,,Kkiftenhedens vastjeb
ne« taler am den del-rollte Menlsi
hebt state Missioncer. Mus, idct
han flqen
»Saulus, Mit-, du et Munde-,
lvmkaMvIW
W.UOIWM
spawrtdesost
MUMIM
BRAULA-L
NWCU
mäss- Iscss stu
