Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 24, 1912)
san kommen-. EIN ADVBNTSHISTORIB iAk Ernst Evens-J ssluttsstsl »Den sultne Hund titgisr gen-(- lszes spiv its den Hof-nd dcsn lmd i Hain-: mesn dcsn liicltcs llmnnl kein endnn holde Huldka cpzz jage den sknlnsdss Hund nd i storm og Vojr i Sliuvnivinst" Jllmdnn Ved. ist Ermijn luulisr d« lcristtns", Svmscsdss den unge Pige udmygh »Im-« lsun usd akz Iaa, at den gamle Branjn vogtcsts Vondcsismss Explan Dyder som sitt-) kostlmnsstcs Mann-, t-« at Kronen pua diese l))sder er: Gipstmsonskali ug lksnstnlijiJF tighed«. »Zum list-kl(c-n hanc-r sjg Vssj gsstsntsm Hund«-l flydek den glatte Tale km djncs l«-I-lns1-", sum-de Brnnja, ug hnn mønthsde Alter den unge ng fra Top til Tan. ..Hv»rl"m komm-T dn·.-" sinnt-»Eh lmn, ,,oiz hvor agtek du djg hon? svms kurt ug godt, ox tal nden at smigre." »kleg er Trisuvs Hattets fka Gen(-1-j", war-odi hun. »Nim- ls’m-n«ldr(s luslmcsdo den støtsstss Bunde gaard i Lands-losem og «j(-;.s var den-s sinnstn låarn Min Moder t-,jent«e eng-Inn lius Biskuppm ng fm ham lmmte lntn den stetsrlcss Kristenttsn ug sandi Visdom med ltjesm til dm stille Landslyc Ali-n Landsbybelsoerne bang vod ds- gamle Umlus »z okkede pag Offerstenene vod Wiss:np(slus,jene», Vgl-— fortnlte 08 mangt 0111 den vise Emn«jn, lnsis limnl de folgte-, og de Insekten-, hvtirdan ltnn sum nd; mein det, som mine Poro«l(lrcs fort-alte dem Um K(-1-se-t, kcldte de Daarskab. Alligevel levedp yj i Erst-d med Naht-erne, og Guds Volsigneslsis lnsjlmle »wir vore Hipnders insbede Den gamle Kvinde saa mcirk ud, hnn utmkhs Armen nd og ausde: »Du er bieg- og elendig, du Maslkebrødsansigt Vel et- det nkigtigt at klomm sine Blod ,e!-e, men —- se der -— du kan tuge dikt uldne ’I’« e, Som Gemo bragte med til mig. Rast de Vaadejhsidms spg svch dig ind i det· san kam du form-Ue videre om dinss Stamfusller i G("-neni".: »AI(.« vedblev den nnxze Pfg-U nxz en stnr Taf-re wllede ned nd hendes Kind· Leg- Inn- ikke fis-re; vstamfslsllek i Geneni. Pin- utte Ihrer siden koml den sen-te Død ind i Landslpzsen Da klijtede do; Neste nnge Mast-C som Hm- de t·0rfulgt sif Wust-» neu do, skpm H» indung pspksksktke og nam. m-! dinms ng szsxxsu —- de blev alle bortrewt —- nllci -———’ uns-« ! Et Øjeblile holdt hnn inde oxk huldt bog-ge! Hmndek km- de grnsdende Øjne ! »Vi plejede de Syge i llytter og Unse,’ vedu blev hun; »men Moder bmgte den tatng Gitsst med; dg biet-. Med dise to Hnsnder maatte jeg seh-i gnve en kmlles Grav til min Puder ug min Modier under Æbletneet nde i Raven. Mange andre liq-; get- endn11«hen ndisn at Mive begravede Da jeg? bavde riet den gamlks Gewerni1, den issrvicsrdigsi 01ding, Frei-even, hin-de bedt ved bang I«e«je, dn ev stmte sk Himmenyset m wide- i hsus sj---1." og jeg havde trykket bang Øjne til, gik jeg nd af; Landshyem km- jeg wu- dcsn ern-ste-, der var tilbage des sitz-rede nn mine skridt til Biskop Benn(), ins-n jeg k0kvi1dede mig i skovene og kotn ind paa di vildsomtne stier. Nu beder jeg dig om l«m· til sit Iidde pas en sknmmel ved dit I«eje, og om dn i Morgen tidlig vil vjse mijx Vej til Biapegaarden2" Den gntnle var hennnnken i mørk Gmhlen »Gegen Gewernn ---- den is-rvnsr(lige —- er l)s)rt(s!" Innmlede hun. »Um at bnn er en krafaldem det lyver du —— du kristne Hund« »Ve! et- jeg syndesnld", svakede Jotnkrnen, »an Leignen bar altid vix-ref- mig en RmdSeL Ge Werno er kamst b,jen1. wl might-, men i Troen psm sjn Kreisel-. bist er san via-seligen sandt, sum at jeg var i Das den en(«8te, det- endnn sandtde i Venderlandsbyen Genenj". »Du den eneste, ja — de møkke Rkygjzer lmler Zernebog fnlde videst over Jordekjg Det »t— dm sorte Gnds Gl;1«de,« mumlede den gemie· Rtiltiende siddssk den unge Pige pna sin Blum mel; stiltiende dedder Emnjn ved siden ak hendr-,. Den gamle Kvindes skiklcelse er bis-jet; hendes lup ber mnmler ukorstaaelige Ord. Portid og Nntid drngek korbi hendes jndke Øje Plndselig begynder hun at kamle med Wende-me Den kolde sved per-let- paa hendes Fande. hendes Iloved synker ned pas hendes Bkyst, den Mie, mag-se skikkelse klidek langsomt ned. Den unge Pige springe kowktækket op, omslnttek Eranja fast og kam hende sagte trykket ned pas- Leier ) Emaja las lustige l»,-vl(lstl(l«. Den unge läge vsslcede bpnsles Pavde »j: Timlingek mecl kolrlt Vund og følte lwndes Puls-. llnu havle i (lc-n Hiel ste Tld kortmskkelig lu-kt at pleje og lindre sym os døevde —- Uclenkor bylulck St(-rmvin(leu, og Nat— ten bkedte sine Ravnevingek owsr llyttenz ikkks m stjome skitmede jgsonnem clkst txt-Ue skylsg. Mssn derinele vaagede ist lclnri Øjs. ng stille Bøvner lia uede sig Vej gennem Skylasxcst. slomkruen bedar Lok Eis-wiss udødolige sjsssl Mon lnm i Das vjl Iovs lud, udon at have leistet Bliklcet til hom, det tilgivok syndemel Hun glommen at lnm ot- trust og sulteuz lum lytter, Wage-· og beider-. Ds slssr Brut-ja klet dybtliqgende Øje op; der or tust og træt. Jomkruon løster forslqtjg den sy kes kloved og holder et Kms kolclt Vnnd lmn til Elendes Lieben »Tan! —- Tsk". — Brauja now-r lud. Man det et- en utsolig søvn ojx vilde Dkømmo· Plan slssk om ais ng udstøcler Porbandelser og Bdok mod Biskoppeu og mod sit eget Polk »sle mig. Zernsebosk, du sorte Gad, sllp migl —- Uvad vll dul Geneni er uddsd — det man vix-ro äig volli Su ils-r lmn igev Øjet op os still-st- korviks frest Ins-isten wild pag den singe Pige. IIun prøverl paa at rejsts Eig, men Hovedet er for svagtz da nd stcidssr lnm hurtig-c det Spørgsmaah ; ..E1s Granorkeme ogsaa dødH IIar Zernebog slmnst de kristlle Hunde j11j817" .,.H· Grnndorkeme et- dms kun tre, der bar buk-· ket. under for soten," lydek svmset ·’ En kkømpagtig skuklven gam· igennom den» gamles Legpmez de tritstte (-)·jne lukker sjg ng huv bljvms igpn forvirket og talor vildt: ! ..Hvorf0r funkler du ved mjn Sang som ÄsdelY stestio i solskin, — du Skmndmelens Tpgn —- du,; de kristws Kors? Hvokfor Smttpk du et Ansigt op, der er lige sim mildt, Som Bell)ogs, den hvjde Guid. du k()rskæstede? I-la—-ha-—ha. Mig vjnder du ikks-. hvcsrken ved din venlige Vinken eller Ved din Biskops Trusler —- ha, ha—ha!« En Tidlnng et- der stilhed i Hytten; sag Spørs get- Eis-»Hm ..Har jeg sovet Inmka Ilvorfms siddek du timan vesd min seng?" I »Du er Hyg, Bi·aii·ja,’ war-er den sings- Pige lilidt ..ds-rfor man jeg Wage bos dig." »Du m- ssslv trust; las-z dig ned her nkia mit l«(-«j(-». eile-r lnsnt dig tørt Ild km Gedens Stald Og derben-te i skabet pag Vasggem er der Bkød »k- Kdd Du hat- vederkvnskxet mig, saa slcal du »Es-m Hpise wd mit Bord, omendskøndt du er eni kmkalden.« i Den singe Pige gil( hen oq tog sig neiget Kyidz »k- lkrdd ok- spiste Sig mast; lientede Hø i stalden slukkesle Lampen, og saa endnu engang efter Kul lencs i Aglcem at llden ikke skulde gaa nd. lpith after laa den kristne Kvinde ved siden af den des timng DE- Sov begge ukoligt, den syges Fieber-fan tnsiek vaslckede okte den triistte Jomkku Endelijzl lsisgyndte det at dasmra Den unge Pige stod sagte »p. knstslede, omkattede Kot-set pas sit Bkyst og bad stille en Morgenbøn Derekter Lil( hun ind i stin den fms at licinte var-m Maslk til den Syge Regel-r lijz Fuss-b den sygen mag-re, sitrende Hannd efter Kniset; hun dmlc imidlektid knn lidt, ng det trust te Ilnved sank tilliage Ima Puden ..l)rilc du." sagde him, ,,0g begiv dig san pas Vejen til Bispegnnrden Nam- du kommer forbi Kissmpegmwsii, der, lwor Skuvstien feil-el- nd til Lande«-jen, gemi- dn til Mier I)n vil snnrt naa det luilgendis Hin-. gaa langs med stmnden og du lmn ilclce tagte fejl at· Vejen". ..llx·is du tillmler det, bliver jeg i Dag hos (li,(z. lcmnjm for du er syg og bor Saa ensom i Skmsern lud mig blive has dig, og koge en g»d, kraftiiz Mad til dig·" l)-«n syges nikkede og lod det ske; Jomkruen mslcisde liensliss Ansigt med kriskt Kildevand og isystisde Puder-ne lempeligt til rette nndek liende, ng puslede om liende hele Dagen Den sturmfnlde Akten blev fnlgt ak en tat-get Morgen Eranja prøvede pas at staa op; men liendes Pødder nnsgtede at gøre Tit-nieste Da Sat te den kristne Pige sig igen ned ved siden ak den lustlesnske ug furtalte hende, hvorledes den sorte de hin-ds- raset i Landsbyen Genenj, og brav-iden de Tnnrer trillede ned i hendes skød, da hun min dedes Eine l«’()ntsldre. l .."l’r-is»vs Dotter er dn,’ sagde Eranja; Wie-H lmr Mist det Navn køty men M a n d e n bar jeg ikkel «k(-ndt: men. lnsad kaldte man dig i l-andsbyen, og liwid slcal ji«-z kalde dsgl l ..Bislmp deard gav cui-; selv i den hellige Dnnb Nnvnet Kristine." Da mkede Erst-ja Fanden og vendte Äneis tet jnd mod Vusggen »De fmkaldnes Tegn pas dit Ist-yet lim- korbundet sig med de frakaldnes Nin-n Nam- man kalder ima dig, kender man din Tk0." Icn Inn-: Tid Hu- den gamle tax-s. Kristine this-ils- Vnsrislsust rent, gav Heden Puder og kogte csn Rnppe ai· linglsrøil Saaledes vedlielv hun sit pleje den syst-· Og est-er den første Dag, Ktsistine tin-ragte i Eman ihm-, kom en andeu, en tredje og en fjerde Den gnmle prjivede nuk pas at stua op; men Kriekterne lud til at Kinde-. Tidligt »n- Murgencu puu den femte Dag kom (-’-ernu. km- ut se ksftets Fausts-ten Forbavset bis-v Imn staaende i 1)øren og lod lslikket glide lten over den Slenlce Pigeskikkelsez men da hun saa Kur set pkm hemltss l?r»vst, vendte hat« Sig hurtig hort, og mssns hnn med fl)«k.ktig Iljlsen ilede kurbi Inmi, kor! sit heute friskt Kildevand til Geden, og kor at tage de Sidste Ruer ind km den lerede Hasse, og at brin ge dem i Vinterkverter, Sud hen ved den gnmles Laie-, misns hnn fortalte ham den unge Fig-es Ili-» Not-ice- ! « »Je- skul sende dig en Pige fka mit lIus," gnqde hon, »in hun kan pleje disk, og Jomfkuen Lea herfra." Hnn rystede pea Ilovedet og sag-de ..Nej. Bei-no, din Pisxe for-Staat- ikke Saaledes at skafke det skrøhelige Legemcs Ilvile, sotn hun kan, og skik hat- det eltid væket iblandt Vendety ne, at de, som karede vild i Uvejret og kom til vor lIytt(-, fik Herberge hos os, til solskin igen lejrede sitz over- Mark okk Eng, og otn hnn er en frafalden pller ikke, Saa her bnn nlligevel plejet mig som et Born plejer ein Moder og Utak pletter det reneate skjold; der-for sksl hun blive her."" sank-des blev Kkiatine den ene Dsg etter den enden i Hytten 0m Dasen skeltede og veltede lmn i Huget og plejede den syste, og om Nat-ten laa bun ved siden uk hende pas det teil-re Les-. ved Miialtideme og i den aus-le Morgen-Stand som under Äktenens skygcer korrettede bnn i el stil bed sinc- Bønnerz men otn Nattern nanr skyerne jagt-de den over Tut-erne- Kroner, og Bis-nie tu Ined lnkkede EIan knylede den unk- Pise pu sit Z Leje og talte halvhøjt mecl sjn Und og Fiel-usi- ; for det var ligefrem en Trang for hendos Meiste-, « at mltale (lf-t, disk rsstte sig (lmin(l(«. : ,,Tkoknste Frelsek,« bacl lnm en Nat- ganske» stille, »du, som frelsek ()s·n(l ak Hl sz(l. du Live fyrste i l)(H(ls-n, kom med clln Namlesmktgt, og for-i barm dig over dom, der siddpr i Mkjrlcet og i Dø- « denn skygge. Se, Herr-H Branja mag (lø, for hendes« Haar er blevcst hvidt og lusndes Krnsltet sxincletyl tag du lMdens lllørlce fra hemch ng fyltl der Mak kels ijrte m(-(l din rige, sallgss Pred. Jeg takker djg, at du liak givct mine clytsfsliknse For-Härc- en salig Død. Du vod. at. jeg ngsaa get-no hat« ladet dem drage hjem til cljg, at de med Englene ug alle salige kan tilbede dig kot- din hellige Trom-, slme (l"it Aasyn og lwile n-(l clit Eiern-« Saaledes bad Kristlne, o, mange andre fromme Ord strømmede ud fka hendes overfyldte sjscsl IIun kalte lmlvlmjt, for det havde hun vitsnnet sig til fra sin Bat-minnt Og clet var himch sum oms Guds Engl-I stod omkring den liedenske Kvindes l«e,je, og samlecle hendes Bølmer for at hast-e dem op til Guds Iijerte. hrlstme liavde Alter-»duv vix-rot Hin-ten page lms den gamlss lcvinde, ln«is Kreisfter blev fxnrre og las-kre. Germ- lcom Af ug til ind i Hytten og tvang sigs til At- sige den unge Plejerske nogle venljge Ord. illnn sum-de lmm altid stille ng for-Standng Älnatissscsgltkn pas- llimlen skinntsde lclart og Alter-binden med dens Plimren af de tindrende Millioner Rtjerner see venligt ned paa den sture mcirke Skmc Eranja sad opret i Seligen. Han vjnlkede ad den singe Pige og smng ,,Krlstine, fort-pl mig um den korsfnsstede Gild." 02 Krisfine liegyndte at fortitslle, lnm kundi slet llcke holde op. llellig Begejstrjng greli hen(le, liwert 0rd sandede lcusrliglted Eranja skid genske stille og lyttede and-Isgtig. l)(-n nieste Dng f»rtnlte Kristine igen om alle· Rynders Prelsen Da lclappede den gamle hende »k- sagdec »Na-us dn bad om Natten, her jeg hørt der pna. l(risti11e. Vort Polks fromme Kvinder anma lmr ogsaa deres Akgnder, men de kan ikke bede snm du; nej, Selv Eman som de kalder den ije, kan ilclce bede saeledes. Du har Ret, Kristjne, Diidsangsten bar grebet mit Hjerte og omg:erdet det. som Efterenrstaagen liegger Sig over slmven Tror du, nt jeg vil døl" ,,Avem der lever on tror paa Krist118, han vil nldrlg dø,« svarede hun. Og see korklarede hun Eman hvad det vilde sitze. Unn. den nnge Pfg-e, fortalte den gemle, et nn bejxyndte Snart den Tld i Kristenheden, man kalder »hens Knmme". den Tid, da Herrens Flede aande isnsr Lear lien over »Im-den, og Gnds Engle dale ned; fort-alte hende 0m, hvordan de engeng havde vist sig kor en from Mand, der bed Ähren-um Som boede i den hellige Land, hvor de havde dvies let bog lmm og telt med ham under Palmernes Rkygge Den gamle børte stiltiende til. Kristines Øjne blev klarere og klarere, og da hun vedblev at tale om Ferrens Komme, udbrød hun pludseljg: »Na kommer den Tid, da vore fromme Priester Synger veni redemptor for-n Alls-one; men Almuen i Lundsbyen synixer det pen sit Maul.« Da jstemte nun med høj og klar Rest. sue det leid for-underli ljkljgt nd i skovem ..K0m llimmellsnsste, vor sjipletrøst, Rom fsides vil sur al Verdens Brøstl Du Jakobs st,jerne, lud skinne blid Dlt Lys Uns-· Os Vpd KIldUAtstlsl!" llun sang »man lxisnge og den gamle lxttede med tilliagehulslt Aande; men ndenfor stod der on See en og lyltede spit-ndt, og da Gerne endelig traadte ind i Ilyttem san han, at lmns Pestnr Mr lrede en Timre ak Kinen ——— men h u n saa ogsaa, et Gerne wir dybt beweget Pisa nu ak kom Gerne hyppigere til Hytten, ogz l1ver Gang mutte Kristine kortkelle om Prelserens Komme, mens Ernnja blev svagere Dag for Dag. Den vinterlige Mark lmr ikørt sig sin nvide l"s-kyldsdragt. Rolen strnnler i sin klare Glans wer snemarlcerne slmvens Tut-er er kulde ak Gehemmt-, og fra Grangrenene lyser det, som om Krintusbarnet hevde til-mit straalende Lys derpaa. Rundt omlkring Knsmpehøjen bølger Polket i tirtte Alt-Treu Men hvillcet syn pas den Mje Okkersten under de msegtizxe Ekel Der sidder en mit-ker, dødblejx Icvinde, indllyllet l en Lamme skindspels og uldne Treppen Bn blomstrende uns Pige støtter den gamles Hoved, met falder Blikket kre, de merkt omrandede Øjne paa- Polket. Det snebvide Euer lyser i solglnnum Dek quat- en Hvislken gennem b’olket. Alles Øjne vende sijt mod Skovstien. Tiadrende 02 blin kende bøljxek det op nd Kmmpehøjou »He-da der!’ --—— Pladsl —- Biskoppen kommer —- med Eine andl —- Se bl0t, lmn er i knld Oknatl — Nu stigssr han «0p pag Okkekstenon til den vise Eranja —- lmjt op irpjst Stank lum ved siden ak heudel — IIde mon« Ilion vil sigel —- Ilvor vil hans Røst lyde i den re Fne. klare l«uktl" Pokventningskuldt Ser Pollcet op pas hum. kDa bævede den blege Kvindes Ilæbetx og som mun- Bælkken brydor sig møjsommeligt Vej gen-sein skoven, kom Order-o lang-samt ,,Bøm at mit Pollkl —- Modek Brunjs vil slge oder et Akskedsord, —- kor min Livsdsg hældcr mod Akten. — Mia Hilsen blivok hort. — —- storm og Vvojksskyer tat-or lieu over edel-s Landsbyen — De vil bot-ode- oders Eis-riet kot- dev, der vil komme til edel-. Bau kommst-l — Plan kommst-l —- 03 nu er Hdot Wider-. —- Esa kommst-, ilklko i stam, wen l hel lig stille lud bar sitt Ilg tot- mig som sandbe dons og Ydmyghedens Kongez han er et Lum, der vil blive ført til Ofkerbimken for at del kor vors Raiden Prpd heksker i hans Rige, — stkidsøkses hviler — Kot-set herskein — Børn ak mit P01k! — Hnn vil gøre mig saligz — Jesus Kristus et- haa Navnl —— Jesus Kristus i Gaar — i Dag —- i II Icnghed !’ ’ Der var dyb Stilhed mellem Llængdew Stok Andre-n stod ndtrykt paa alle Ansigter. Da tmuiet Bjskopppn hssn til Eisatija. Hendes Øjne er ink lcede, her-des Iloved er sunket ned paa den nngo Piges Arm. Er Branja dødf Biskoppen staats nu ved Siden ak hande. Hut vaagner ak sin Akmagt, him vil tale, men kan ikks. Da bekender Biskoppen med høj Røst de tre Tros atstiklen »Er det din Tro, Ekanja?« ..·1a!« lyder det Stille-» »Br- det din T ro,Ge1-n0?« ,,.Ja!« Iydek det højt og klart hen over Ven demo. »Hu-i dølmr ·ik-g dr-« gamle Eranja ug Yuglingea i Navuiit Rade-pens, innnens 02 den IIelligaandsT — 0gz i den trpenige Guds Navn lægger jeg mins Hissndms pna eders Hoved, og føjer eders IIændek samtnen. Kristinp og Gomo, at I skal vaer Maud ok IIt1stm, skal vandke Livsvejen samtnen, til Die-del skillms r-di-r!" OL hnn vplsipmpde dem mssd den store Guds Vplsignsslse, mesns Mstsngden lzsttpde mere og met-s fordnvset og beweget Kristjnes III-oder skiislvede, da hnn saa pa Eranja, for htm kendte godt Døden og dens Magi kig hnn for-stock at bun nu san ind i den gqmlos bristende Øjne. Da tog Gerno det hvide, ærværdis ge Hoved ud at· heudes Arme, trykkede sine Fiasko paa Pasterens Øjne Og vendte sig til Polket. ,.Vendekfolkpts vjse seerske er gaaet hjem til Hin Frelsetn Ak Lenden Grcv vil äst- op blomstre et nyt Liv«. Risknp Benno tog nu Kot-set af sit Bryst os lod det funkle i Sollyset, ng Sag-de til Folket: ,,I’aa Entan Grav skal dette Predens og Haa bets Tegn staa. Dem-e Vintertid kalder vi krist ne: »Halt kommek,’ og kra Eranjas Død vil I tags det Okdx ,,me komme-H« med ind i eders Polks Liv!« Der vak- dyb stilhpd mellem Manns-den Mao ge ihlandt dem tmadte han for at tkykke Eva-nds Haand endnu eng-ang. Men Haanden er kold — kold som Isen, der bedækker Venderlandets sjiey kold som Dø(1en, der hat- mærkets Entan Assyn Stiltievde drager skaren tilbage til Tiandsbyerug Men i de alvorlige Øjne staat- der als-even »Hu kommst-W Klange heftige Kampe er siden den Tid dragot hen over hine Bgne —- saa heftige, at Denno, Von dekbiskoppen. som er en korjaget og Singen Mand· maatte ty til Bilde-heim Bnkelte Mænd er kalds ne, men Livsfyksten levetr Venderkolket et Hex-et et Kristenkolk; og selv om Hedanskabet sk og til blussede op i lys Lus, saa bar dets vildo Flammen aldrig kunnet naa at ødelkpgge Kot-sek Den gamle stad 01denbukg kan endnu kortællo mesget kra hine Tider. Dens Glans er blegnet, den« lIavn tilkøgen med sand, dens skibe karer ikkc more til fjerne bande, Bispestaven hersker ikb lmore over Bot-gerne; men det dyrebare Bvangelius m- den bedste skat i der-es Ause. ! Kmmpegraven ligger endnn biswpr hvot Jskoven er ndryddet. i »Da jeg endnu var Dreng," kortmllek Psstot Evens, »Mir jeg mange Gang leget »Er-isten os Hedning« med mine Kammer-stet- omkring de meer tige steue. Den stoke smnkke Prilandsby liggor endnu ovre paa den anden III-I Gerno og Kristii ne boede paa det smuklceste Bøndergods i Lands hyen, de bevarede den Salige Kristentro og des store Gndsvelsignelse, sotn gik i Arv fra slægt til Klingt Med de bøkbnvede Knmgte, Kristines os Gemos Bfterkommeke, hat- jeg Siddet pas skolk basnk stimmen, da jeg ogsaa gik i en Landsbyskolr. Den-sang fortalte min Bedstekader mig denne gam— le Historie og tilkøjedex ,,IIist01-ien er egentlig ikko alene vort Polks, man bvert enkelt Kristenhjertex Pørst Stokm og Jokdskælvz men altid lyder dot stctskkestp gennem den stille-, sagte Rosen ..Ilnn kommst-W H— . -0-—— DER LÆNCBS MOD JVLL s»A-nslms Rtiftst.i(l(snde).) Der last-Los musl -lul nf Iljertksr smaa og nlto til lllndms dcst Schrgsmanl vendes: Kllvms tidt slml mdnn til Rrsngxs jeg gnu, fcir nllss (l(- Its-Einlenle Lys skal tmndes, fms Klokkms l(im(-r. og Ralmer Muse-, køk Nissen Stille i Nattens Rkjnl kommen og ønsker: »Mit-delik; Jul"l" Der lnsngxes mod Jnl af v()ksne med; i lzarnests mit-de lim- Mn’r sin egen; 02 m- de smaa for at faa Besked pan allo Spmsgsmnal end tidt i Vejen, san eiver svaret lnm dog fern-lieh imens lnm pusler med Vulkan-seh imens lmn hager og lavor til Post at byde velkommen den kæto Gen-L Der længes mod Jul nk gntnlc Poll — nk skønne Minder den hat- saa mange — Naa Bamestetnmer sig gør til Tolk kot- nlle de kære, kendte Sangs-, da alt i Tanlker de gamlo koltltok om Juli-M pg- Umsokkokz Mk km nkipckkisg i nie-m- m tnod Jnlsns Komme bll’t dobbelt thin. son- Chr. Im