san kommen-.
EIN ADVBNTSHISTORIB
iAk Ernst Evens-J
ssluttsstsl
»Den sultne Hund titgisr gen-(- lszes spiv its
den Hof-nd dcsn lmd i Hain-: mesn dcsn liicltcs llmnnl
kein endnn holde Huldka cpzz jage den sknlnsdss
Hund nd i storm og Vojr i Sliuvnivinst"
Jllmdnn Ved. ist Ermijn luulisr d« lcristtns",
Svmscsdss den unge Pige udmygh »Im-« lsun usd akz
Iaa, at den gamle Branjn vogtcsts Vondcsismss Explan
Dyder som sitt-) kostlmnsstcs Mann-, t-« at Kronen
pua diese l))sder er: Gipstmsonskali ug lksnstnlijiJF
tighed«.
»Zum list-kl(c-n hanc-r sjg Vssj gsstsntsm Hund«-l
flydek den glatte Tale km djncs l«-I-lns1-", sum-de
Brnnja, ug hnn mønthsde Alter den unge ng fra
Top til Tan. ..Hv»rl"m komm-T dn·.-" sinnt-»Eh
lmn, ,,oiz hvor agtek du djg hon? svms kurt ug
godt, ox tal nden at smigre."
»kleg er Trisuvs Hattets fka Gen(-1-j", war-odi
hun. »Nim- ls’m-n«ldr(s luslmcsdo den støtsstss Bunde
gaard i Lands-losem og «j(-;.s var den-s sinnstn låarn
Min Moder t-,jent«e eng-Inn lius Biskuppm ng fm
ham lmmte lntn den stetsrlcss Kristenttsn ug sandi
Visdom med ltjesm til dm stille Landslyc Ali-n
Landsbybelsoerne bang vod ds- gamle Umlus »z
okkede pag Offerstenene vod Wiss:np(slus,jene», Vgl-—
fortnlte 08 mangt 0111 den vise Emn«jn, lnsis limnl
de folgte-, og de Insekten-, hvtirdan ltnn sum nd; mein
det, som mine Poro«l(lrcs fort-alte dem Um K(-1-se-t,
kcldte de Daarskab. Alligevel levedp yj i Erst-d
med Naht-erne, og Guds Volsigneslsis lnsjlmle »wir
vore Hipnders insbede
Den gamle Kvinde saa mcirk ud, hnn utmkhs
Armen nd og ausde: »Du er bieg- og elendig, du
Maslkebrødsansigt Vel et- det nkigtigt at klomm
sine Blod ,e!-e, men —- se der -— du kan tuge dikt
uldne ’I’« e, Som Gemo bragte med til mig. Rast
de Vaadejhsidms spg svch dig ind i det· san kam
du form-Ue videre om dinss Stamfusller i G("-neni".:
»AI(.« vedblev den nnxze Pfg-U nxz en stnr Taf-re
wllede ned nd hendes Kind· Leg- Inn- ikke fis-re;
vstamfslsllek i Geneni. Pin- utte Ihrer siden koml
den sen-te Død ind i Landslpzsen Da klijtede do;
Neste nnge Mast-C som Hm- de t·0rfulgt sif Wust-»
neu do, skpm H» indung pspksksktke og nam. m-!
dinms ng szsxxsu —- de blev alle bortrewt —- nllci -———’
uns-« !
Et Øjeblile holdt hnn inde oxk huldt bog-ge!
Hmndek km- de grnsdende Øjne !
»Vi plejede de Syge i llytter og Unse,’ vedu
blev hun; »men Moder bmgte den tatng Gitsst med;
dg biet-. Med dise to Hnsnder maatte jeg seh-i
gnve en kmlles Grav til min Puder ug min Modier
under Æbletneet nde i Raven. Mange andre liq-;
get- endn11«hen ndisn at Mive begravede Da jeg?
bavde riet den gamlks Gewerni1, den issrvicsrdigsi
01ding, Frei-even, hin-de bedt ved bang I«e«je, dn
ev stmte sk Himmenyset m wide- i hsus sj---1."
og jeg havde trykket bang Øjne til, gik jeg nd af;
Landshyem km- jeg wu- dcsn ern-ste-, der var tilbage
des sitz-rede nn mine skridt til Biskop Benn(), ins-n
jeg k0kvi1dede mig i skovene og kotn ind paa di
vildsomtne stier. Nu beder jeg dig om l«m· til sit
Iidde pas en sknmmel ved dit I«eje, og om dn i
Morgen tidlig vil vjse mijx Vej til Biapegaarden2"
Den gntnle var hennnnken i mørk Gmhlen
»Gegen Gewernn ---- den is-rvnsr(lige —- er l)s)rt(s!"
Innmlede hun. »Um at bnn er en krafaldem det
lyver du —— du kristne Hund«
»Ve! et- jeg syndesnld", svakede Jotnkrnen,
»an Leignen bar altid vix-ref- mig en RmdSeL Ge
Werno er kamst b,jen1. wl might-, men i Troen psm
sjn Kreisel-. bist er san via-seligen sandt, sum at
jeg var i Das den en(«8te, det- endnn sandtde i
Venderlandsbyen Genenj".
»Du den eneste, ja — de møkke Rkygjzer lmler
Zernebog fnlde videst over Jordekjg Det »t— dm
sorte Gnds Gl;1«de,« mumlede den gemie·
Rtiltiende siddssk den unge Pige pna sin Blum
mel; stiltiende dedder Emnjn ved siden ak hendr-,.
Den gamle Kvindes skiklcelse er bis-jet; hendes lup
ber mnmler ukorstaaelige Ord. Portid og Nntid
drngek korbi hendes jndke Øje Plndselig begynder
hun at kamle med Wende-me Den kolde sved
per-let- paa hendes Fande. hendes Iloved synker
ned pas hendes Bkyst, den Mie, mag-se skikkelse
klidek langsomt ned. Den unge Pige springe
kowktækket op, omslnttek Eranja fast og kam
hende sagte trykket ned pas- Leier
)
Emaja las lustige l»,-vl(lstl(l«. Den unge läge
vsslcede bpnsles Pavde »j: Timlingek mecl kolrlt
Vund og følte lwndes Puls-. llnu havle i (lc-n Hiel
ste Tld kortmskkelig lu-kt at pleje og lindre sym
os døevde —- Uclenkor bylulck St(-rmvin(leu, og Nat—
ten bkedte sine Ravnevingek owsr llyttenz ikkks m
stjome skitmede jgsonnem clkst txt-Ue skylsg. Mssn
derinele vaagede ist lclnri Øjs. ng stille Bøvner lia
uede sig Vej gennem Skylasxcst. slomkruen bedar
Lok Eis-wiss udødolige sjsssl Mon lnm i Das vjl
Iovs lud, udon at have leistet Bliklcet til hom, det
tilgivok syndemel Hun glommen at lnm ot- trust
og sulteuz lum lytter, Wage-· og beider-.
Ds slssr Brut-ja klet dybtliqgende Øje op; der
or tust og træt. Jomkruon løster forslqtjg den sy
kes kloved og holder et Kms kolclt Vnnd lmn til
Elendes Lieben »Tan! —- Tsk". — Brauja now-r
lud. Man det et- en utsolig søvn ojx vilde Dkømmo·
Plan slssk om ais ng udstøcler Porbandelser og
Bdok mod Biskoppeu og mod sit eget Polk
»sle mig. Zernsebosk, du sorte Gad, sllp migl
—- Uvad vll dul Geneni er uddsd — det man vix-ro
äig volli
Su ils-r lmn igev Øjet op os still-st- korviks
frest Ins-isten wild pag den singe Pige. IIun prøverl
paa at rejsts Eig, men Hovedet er for svagtz da nd
stcidssr lnm hurtig-c det Spørgsmaah ;
..E1s Granorkeme ogsaa dødH IIar Zernebog
slmnst de kristlle Hunde j11j817"
.,.H· Grnndorkeme et- dms kun tre, der bar buk-·
ket. under for soten," lydek svmset ·’
En kkømpagtig skuklven gam· igennom den»
gamles Legpmez de tritstte (-)·jne lukker sjg ng huv
bljvms igpn forvirket og talor vildt: !
..Hvorf0r funkler du ved mjn Sang som ÄsdelY
stestio i solskin, — du Skmndmelens Tpgn —- du,;
de kristws Kors? Hvokfor Smttpk du et Ansigt op,
der er lige sim mildt, Som Bell)ogs, den hvjde
Guid. du k()rskæstede? I-la—-ha-—ha. Mig vjnder
du ikks-. hvcsrken ved din venlige Vinken eller Ved
din Biskops Trusler —- ha, ha—ha!«
En Tidlnng et- der stilhed i Hytten; sag Spørs
get- Eis-»Hm
..Har jeg sovet Inmka Ilvorfms siddek du
timan vesd min seng?"
I
»Du er Hyg, Bi·aii·ja,’ war-er den sings- Pige
lilidt ..ds-rfor man jeg Wage bos dig."
»Du m- ssslv trust; las-z dig ned her nkia mit
l«(-«j(-». eile-r lnsnt dig tørt Ild km Gedens Stald
Og derben-te i skabet pag Vasggem er der Bkød
»k- Kdd Du hat- vederkvnskxet mig, saa slcal du
»Es-m Hpise wd mit Bord, omendskøndt du er eni
kmkalden.« i
Den singe Pige gil( hen oq tog sig neiget Kyidz
»k- lkrdd ok- spiste Sig mast; lientede Hø i stalden
slukkesle Lampen, og saa endnu engang efter Kul
lencs i Aglcem at llden ikke skulde gaa nd. lpith
after laa den kristne Kvinde ved siden af den des
timng DE- Sov begge ukoligt, den syges Fieber-fan
tnsiek vaslckede okte den triistte Jomkku Endelijzl
lsisgyndte det at dasmra Den unge Pige stod sagte
»p. knstslede, omkattede Kot-set pas sit Bkyst og bad
stille en Morgenbøn Derekter Lil( hun ind i stin
den fms at licinte var-m Maslk til den Syge Regel-r
lijz Fuss-b den sygen mag-re, sitrende Hannd efter
Kniset; hun dmlc imidlektid knn lidt, ng det trust
te Ilnved sank tilliage Ima Puden
..l)rilc du." sagde him, ,,0g begiv dig san pas
Vejen til Bispegnnrden Nam- du kommer forbi
Kissmpegmwsii, der, lwor Skuvstien feil-el- nd til
Lande«-jen, gemi- dn til Mier I)n vil snnrt naa
det luilgendis Hin-. gaa langs med stmnden og du
lmn ilclce tagte fejl at· Vejen".
..llx·is du tillmler det, bliver jeg i Dag hos
(li,(z. lcmnjm for du er syg og bor Saa ensom i
Skmsern lud mig blive has dig, og koge en g»d,
kraftiiz Mad til dig·"
l)-«n syges nikkede og lod det ske; Jomkruen
mslcisde liensliss Ansigt med kriskt Kildevand og
isystisde Puder-ne lempeligt til rette nndek liende,
ng puslede om liende hele Dagen
Den sturmfnlde Akten blev fnlgt ak en tat-get
Morgen Eranja prøvede pas at staa op; men
liendes Pødder nnsgtede at gøre Tit-nieste Da Sat
te den kristne Pige sig igen ned ved siden ak den
lustlesnske ug furtalte hende, hvorledes den sorte
de hin-ds- raset i Landsbyen Genenj, og brav-iden
de Tnnrer trillede ned i hendes skød, da hun min
dedes Eine l«’()ntsldre. l
.."l’r-is»vs Dotter er dn,’ sagde Eranja; Wie-H
lmr Mist det Navn køty men M a n d e n bar jeg ikkel
«k(-ndt: men. lnsad kaldte man dig i l-andsbyen, og
liwid slcal ji«-z kalde dsgl
l ..Bislmp deard gav cui-; selv i den hellige
Dnnb Nnvnet Kristine."
Da mkede Erst-ja Fanden og vendte Äneis
tet jnd mod Vusggen »De fmkaldnes Tegn pas
dit Ist-yet lim- korbundet sig med de frakaldnes
Nin-n Nam- man kalder ima dig, kender man
din Tk0."
Icn Inn-: Tid Hu- den gamle tax-s. Kristine
this-ils- Vnsrislsust rent, gav Heden Puder og kogte
csn Rnppe ai· linglsrøil
Saaledes vedlielv hun sit pleje den syst-· Og
est-er den første Dag, Ktsistine tin-ragte i Eman
ihm-, kom en andeu, en tredje og en fjerde Den
gnmle prjivede nuk pas at stua op; men Kriekterne
lud til at Kinde-.
Tidligt »n- Murgencu puu den femte Dag kom
(-’-ernu. km- ut se ksftets Fausts-ten Forbavset bis-v
Imn staaende i 1)øren og lod lslikket glide lten over
den Slenlce Pigeskikkelsez men da hun saa Kur
set pkm hemltss l?r»vst, vendte hat« Sig hurtig hort, og
mssns hnn med fl)«k.ktig Iljlsen ilede kurbi Inmi, kor!
sit heute friskt Kildevand til Geden, og kor at tage
de Sidste Ruer ind km den lerede Hasse, og at brin
ge dem i Vinterkverter, Sud hen ved den gnmles
Laie-, misns hnn fortalte ham den unge Fig-es Ili-»
Not-ice- !
« »Je- skul sende dig en Pige fka mit lIus,"
gnqde hon, »in hun kan pleje disk, og Jomfkuen
Lea herfra."
Hnn rystede pea Ilovedet og sag-de
..Nej. Bei-no, din Pisxe for-Staat- ikke Saaledes
at skafke det skrøhelige Legemcs Ilvile, sotn hun
kan, og skik hat- det eltid væket iblandt Vendety
ne, at de, som karede vild i Uvejret og kom til vor
lIytt(-, fik Herberge hos os, til solskin igen lejrede
sitz over- Mark okk Eng, og otn hnn er en frafalden
pller ikke, Saa her bnn nlligevel plejet mig som et
Born plejer ein Moder og Utak pletter det reneate
skjold; der-for sksl hun blive her.""
sank-des blev Kkiatine den ene Dsg etter den
enden i Hytten 0m Dasen skeltede og veltede
lmn i Huget og plejede den syste, og om Nat-ten
laa bun ved siden uk hende pas det teil-re Les-.
ved Miialtideme og i den aus-le Morgen-Stand som
under Äktenens skygcer korrettede bnn i el stil
bed sinc- Bønnerz men otn Nattern nanr skyerne
jagt-de den over Tut-erne- Kroner, og Bis-nie tu
Ined lnkkede EIan knylede den unk- Pise pu sit
Z
Leje og talte halvhøjt mecl sjn Und og Fiel-usi- ;
for det var ligefrem en Trang for hendos Meiste-, «
at mltale (lf-t, disk rsstte sig (lmin(l(«. :
,,Tkoknste Frelsek,« bacl lnm en Nat- ganske»
stille, »du, som frelsek ()s·n(l ak Hl sz(l. du Live
fyrste i l)(H(ls-n, kom med clln Namlesmktgt, og for-i
barm dig over dom, der siddpr i Mkjrlcet og i Dø- «
denn skygge. Se, Herr-H Branja mag (lø, for hendes«
Haar er blevcst hvidt og lusndes Krnsltet sxincletyl
tag du lMdens lllørlce fra hemch ng fyltl der Mak
kels ijrte m(-(l din rige, sallgss Pred. Jeg takker
djg, at du liak givct mine clytsfsliknse For-Härc- en
salig Død. Du vod. at. jeg ngsaa get-no hat« ladet
dem drage hjem til cljg, at de med Englene ug alle
salige kan tilbede dig kot- din hellige Trom-, slme
(l"it Aasyn og lwile n-(l clit Eiern-«
Saaledes bad Kristlne, o, mange andre fromme
Ord strømmede ud fka hendes overfyldte sjscsl
IIun kalte lmlvlmjt, for det havde hun vitsnnet sig
til fra sin Bat-minnt Og clet var himch sum oms
Guds Engl-I stod omkring den liedenske Kvindes
l«e,je, og samlecle hendes Bølmer for at hast-e dem
op til Guds Iijerte.
hrlstme liavde Alter-»duv vix-rot Hin-ten page
lms den gamlss lcvinde, ln«is Kreisfter blev fxnrre og
las-kre. Germ- lcom Af ug til ind i Hytten og tvang
sigs til At- sige den unge Plejerske nogle venljge Ord.
illnn sum-de lmm altid stille ng for-Standng
Älnatissscsgltkn pas- llimlen skinntsde lclart og
Alter-binden med dens Plimren af de tindrende
Millioner Rtjerner see venligt ned paa den sture
mcirke Skmc Eranja sad opret i Seligen. Han
vjnlkede ad den singe Pige og smng
,,Krlstine, fort-pl mig um den korsfnsstede
Gild."
02 Krisfine liegyndte at fortitslle, lnm kundi
slet llcke holde op. llellig Begejstrjng greli hen(le,
liwert 0rd sandede lcusrliglted Eranja skid genske
stille og lyttede and-Isgtig.
l)(-n nieste Dng f»rtnlte Kristine igen om alle·
Rynders Prelsen Da lclappede den gamle hende
»k- sagdec
»Na-us dn bad om Natten, her jeg hørt der
pna. l(risti11e. Vort Polks fromme Kvinder anma
lmr ogsaa deres Akgnder, men de kan ikke bede
snm du; nej, Selv Eman som de kalder den ije,
kan ilclce bede saeledes. Du har Ret, Kristjne,
Diidsangsten bar grebet mit Hjerte og omg:erdet
det. som Efterenrstaagen liegger Sig over slmven
Tror du, nt jeg vil døl"
,,Avem der lever on tror paa Krist118, han vil
nldrlg dø,« svarede hun.
Og see korklarede hun Eman hvad det vilde
sitze. Unn. den nnge Pfg-e, fortalte den gemle, et
nn bejxyndte Snart den Tld i Kristenheden, man
kalder »hens Knmme". den Tid, da Herrens Flede
aande isnsr Lear lien over »Im-den, og Gnds Engle
dale ned; fort-alte hende 0m, hvordan de engeng
havde vist sig kor en from Mand, der bed Ähren-um
Som boede i den hellige Land, hvor de havde dvies
let bog lmm og telt med ham under Palmernes
Rkygge
Den gamle børte stiltiende til. Kristines Øjne
blev klarere og klarere, og da hun vedblev at tale
om Ferrens Komme, udbrød hun pludseljg: »Na
kommer den Tid, da vore fromme Priester Synger
veni redemptor for-n Alls-one; men Almuen i
Lundsbyen synixer det pen sit Maul.« Da jstemte
nun med høj og klar Rest. sue det leid for-underli
ljkljgt nd i skovem
..K0m llimmellsnsste, vor sjipletrøst,
Rom fsides vil sur al Verdens Brøstl
Du Jakobs st,jerne, lud skinne blid
Dlt Lys Uns-· Os Vpd KIldUAtstlsl!"
llun sang »man lxisnge og den gamle lxttede
med tilliagehulslt Aande; men ndenfor stod der on
See en og lyltede spit-ndt, og da Gerne endelig
traadte ind i Ilyttem san han, at lmns Pestnr Mr
lrede en Timre ak Kinen ——— men h u n saa ogsaa, et
Gerne wir dybt beweget
Pisa nu ak kom Gerne hyppigere til Hytten, ogz
l1ver Gang mutte Kristine kortkelle om Prelserens
Komme, mens Ernnja blev svagere Dag for Dag.
Den vinterlige Mark lmr ikørt sig sin nvide
l"s-kyldsdragt. Rolen strnnler i sin klare Glans
wer snemarlcerne slmvens Tut-er er kulde ak
Gehemmt-, og fra Grangrenene lyser det, som om
Krintusbarnet hevde til-mit straalende Lys derpaa.
Rundt omlkring Knsmpehøjen bølger Polket i
tirtte Alt-Treu Men hvillcet syn pas den Mje
Okkersten under de msegtizxe Ekel Der sidder en
mit-ker, dødblejx Icvinde, indllyllet l en Lamme
skindspels og uldne Treppen Bn blomstrende uns
Pige støtter den gamles Hoved, met falder Blikket
kre, de merkt omrandede Øjne paa- Polket. Det
snebvide Euer lyser i solglnnum
Dek quat- en Hvislken gennem b’olket. Alles
Øjne vende sijt mod Skovstien. Tiadrende 02 blin
kende bøljxek det op nd Kmmpehøjou »He-da der!’
--—— Pladsl —- Biskoppen kommer —- med Eine andl
—- Se bl0t, lmn er i knld Oknatl — Nu stigssr han
«0p pag Okkekstenon til den vise Eranja —- lmjt op
irpjst Stank lum ved siden ak heudel — IIde mon«
Ilion vil sigel —- Ilvor vil hans Røst lyde i den re
Fne. klare l«uktl" Pokventningskuldt Ser Pollcet
op pas hum.
kDa bævede den blege Kvindes Ilæbetx og som
mun- Bælkken brydor sig møjsommeligt Vej gen-sein
skoven, kom Order-o lang-samt
,,Bøm at mit Pollkl —- Modek Brunjs vil slge
oder et Akskedsord, —- kor min Livsdsg hældcr mod
Akten. — Mia Hilsen blivok hort. — —- storm og
Vvojksskyer tat-or lieu over edel-s Landsbyen — De
vil bot-ode- oders Eis-riet kot- dev, der vil komme til
edel-. Bau kommst-l — Plan kommst-l —- 03 nu er
Hdot Wider-. —- Esa kommst-, ilklko i stam, wen l hel
lig stille lud bar sitt Ilg tot- mig som sandbe
dons og Ydmyghedens Kongez han er et Lum, der
vil blive ført til Ofkerbimken for at del kor vors
Raiden Prpd heksker i hans Rige, — stkidsøkses
hviler — Kot-set herskein — Børn ak mit P01k! —
Hnn vil gøre mig saligz — Jesus Kristus et- haa
Navnl —— Jesus Kristus i Gaar — i Dag —- i II
Icnghed !’ ’
Der var dyb Stilhed mellem Llængdew Stok
Andre-n stod ndtrykt paa alle Ansigter. Da tmuiet
Bjskopppn hssn til Eisatija. Hendes Øjne er ink
lcede, her-des Iloved er sunket ned paa den nngo
Piges Arm. Er Branja dødf
Biskoppen staats nu ved Siden ak hande. Hut
vaagner ak sin Akmagt, him vil tale, men kan ikks.
Da bekender Biskoppen med høj Røst de tre Tros
atstiklen
»Er det din Tro, Ekanja?«
..·1a!« lyder det Stille-»
»Br- det din T ro,Ge1-n0?«
,,.Ja!« Iydek det højt og klart hen over Ven
demo.
»Hu-i dølmr ·ik-g dr-« gamle Eranja ug Yuglingea
i Navuiit Rade-pens, innnens 02 den IIelligaandsT —
0gz i den trpenige Guds Navn lægger jeg mins
Hissndms pna eders Hoved, og føjer eders IIændek
samtnen. Kristinp og Gomo, at I skal vaer Maud ok
IIt1stm, skal vandke Livsvejen samtnen, til Die-del
skillms r-di-r!"
OL hnn vplsipmpde dem mssd den store Guds
Vplsignsslse, mesns Mstsngden lzsttpde mere og met-s
fordnvset og beweget
Kristjnes III-oder skiislvede, da hnn saa pa
Eranja, for htm kendte godt Døden og dens Magi
kig hnn for-stock at bun nu san ind i den gqmlos
bristende Øjne. Da tog Gerno det hvide, ærværdis
ge Hoved ud at· heudes Arme, trykkede sine Fiasko
paa Pasterens Øjne Og vendte sig til Polket.
,.Vendekfolkpts vjse seerske er gaaet hjem
til Hin Frelsetn Ak Lenden Grcv vil äst- op
blomstre et nyt Liv«.
Risknp Benno tog nu Kot-set af sit Bryst os
lod det funkle i Sollyset, ng Sag-de til Folket:
,,I’aa Entan Grav skal dette Predens og Haa
bets Tegn staa. Dem-e Vintertid kalder vi krist
ne: »Halt kommek,’ og kra Eranjas Død vil I tags
det Okdx ,,me komme-H« med ind i eders Polks
Liv!«
Der vak- dyb stilhpd mellem Manns-den Mao
ge ihlandt dem tmadte han for at tkykke Eva-nds
Haand endnu eng-ang. Men Haanden er kold —
kold som Isen, der bedækker Venderlandets sjiey
kold som Dø(1en, der hat- mærkets Entan Assyn
Stiltievde drager skaren tilbage til Tiandsbyerug
Men i de alvorlige Øjne staat- der als-even »Hu
kommst-W
Klange heftige Kampe er siden den Tid dragot
hen over hine Bgne —- saa heftige, at Denno, Von
dekbiskoppen. som er en korjaget og Singen Mand·
maatte ty til Bilde-heim Bnkelte Mænd er kalds
ne, men Livsfyksten levetr Venderkolket et
Hex-et et Kristenkolk; og selv om Hedanskabet sk
og til blussede op i lys Lus, saa bar dets vildo
Flammen aldrig kunnet naa at ødelkpgge Kot-sek
Den gamle stad 01denbukg kan endnu kortællo
mesget kra hine Tider. Dens Glans er blegnet, den«
lIavn tilkøgen med sand, dens skibe karer ikkc
more til fjerne bande, Bispestaven hersker ikb
lmore over Bot-gerne; men det dyrebare Bvangelius
m- den bedste skat i der-es Ause.
! Kmmpegraven ligger endnn biswpr hvot
Jskoven er ndryddet.
i »Da jeg endnu var Dreng," kortmllek Psstot
Evens, »Mir jeg mange Gang leget »Er-isten os
Hedning« med mine Kammer-stet- omkring de meer
tige steue. Den stoke smnkke Prilandsby liggor
endnu ovre paa den anden III-I Gerno og Kristii
ne boede paa det smuklceste Bøndergods i Lands
hyen, de bevarede den Salige Kristentro og des
store Gndsvelsignelse, sotn gik i Arv fra slægt til
Klingt Med de bøkbnvede Knmgte, Kristines os
Gemos Bfterkommeke, hat- jeg Siddet pas skolk
basnk stimmen, da jeg ogsaa gik i en Landsbyskolr.
Den-sang fortalte min Bedstekader mig denne gam—
le Historie og tilkøjedex ,,IIist01-ien er egentlig ikko
alene vort Polks, man bvert enkelt Kristenhjertex
Pørst Stokm og Jokdskælvz men altid lyder dot
stctskkestp gennem den stille-, sagte Rosen
..Ilnn kommst-W
H— . -0-——
DER LÆNCBS MOD JVLL
s»A-nslms Rtiftst.i(l(snde).)
Der last-Los musl -lul nf Iljertksr smaa
og nlto til lllndms dcst Schrgsmanl vendes:
Kllvms tidt slml mdnn til Rrsngxs jeg gnu,
fcir nllss (l(- Its-Einlenle Lys skal tmndes,
fms Klokkms l(im(-r. og Ralmer Muse-,
køk Nissen Stille i Nattens Rkjnl
kommen og ønsker: »Mit-delik; Jul"l"
Der lnsngxes mod Jnl af v()ksne med;
i lzarnests mit-de lim- Mn’r sin egen;
02 m- de smaa for at faa Besked
pan allo Spmsgsmnal end tidt i Vejen,
san eiver svaret lnm dog fern-lieh
imens lnm pusler med Vulkan-seh
imens lmn hager og lavor til Post
at byde velkommen den kæto Gen-L
Der længes mod Jul nk gntnlc Poll
— nk skønne Minder den hat- saa mange —
Naa Bamestetnmer sig gør til Tolk
kot- nlle de kære, kendte Sangs-,
da alt i Tanlker de gamlo koltltok
om Juli-M pg- Umsokkokz
Mk km nkipckkisg i nie-m- m
tnod Jnlsns Komme bll’t dobbelt thin.
son- Chr. Im
