Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 18, 1912)
Exkkmxikterensn I Wenlfat Mdsi og W Mcd for det W Jdck ismetikm ENGEL-E DURCH I-U1’E. PUBL. Sollt-ZU sie-, Nin «Meten« uhaqat does Thva km Indus Pris pr. Aar-gang. It Fremde Stank 81.50. Udlmsdet IRS-O Blut-et hetales I For-Wh- » III-Ing, Betaling, Adressemkanvrmc og I Inder sagaaende Markt abkmerest DAlekl LUTH. PURI« HOUSB Blum Nebr Redatttu A. M. Andetsm Mk List-a til ..Danskeken«s Rat-bald Wilinqen scattespondaneer og Attiklet of mhver In, dedes adkesmeL «!1. M. LInv:kien, Blatt, Uebr. sure-M at Blsit Poamksioe as wond su- matt-on Advonjsing Rate-i made knoka upon MUMOWL J Tilfctlbe af Ungetmæsnghedet oed Optimgetsen bedeg man kkage m det sieblige syst-Ofen. Skulde det ttke hjclpe, bedes san benvenbe Kg til ,,·kanskeken«s stutvr Jkaat Les-me hear-endet sig til Futt, ver sperterekiBlabet.ennn for at kob- hos dem sset for at few Onlygning om det com-rede, sites De gltib omtale, at De Tau Ton-risse Itittet i dette Alsd. Dei vil rekr- ttl sen Dig Kot-h Geheimen for Wisconsin Firedszy Past. C. M. Olsem hat telegmsfifk unsdewettes os om, at Oshkosih Me mgheds Bidrag ved en Forglemi melfe var bleven udeladt i Fortveg nelsen over Bidrag fra de forskellis qe Menigheder i siredsen (Se Side 2.) Bidraget er 34020 Meddolelsen Iom icke, fsr Lxsken var twkt, hvors for vi meddeler Rettelfen hier. En Mk. Hawkinsn der nylig ds de 98 Aar gammel i New Brimim Bucks Couran, Pa» gav 830,000 til Bamisternes Forlagsforening for at fremme Udbvedelsen of deres Littemtur. Tenne Gcwe er værd ast læggse Mærke til, bemasrter »The Loth·«, ikke alene paa Grund af Simmiens bemdelige StørrelC men sterng af den Grund, at Gar-er af Oden Slogs er sjældne De flefte set paa ens Foklagsboghandel sont en »li«tterær Trust«, der raasder over ftor Kapital og gøt rig Heft Men det er en stor VildfarelTe »Wind du got i dtt Hus, ei værd Dis-e saa meget, foni som du gfokde det Lippe i Himmelen for Herr-en vor Gud, Thi hmd vi gør i vort M her paa For-den i Lydighed M shans Ord og Befaling, det regnet hem, fmn det var gjort i Welenfotham..·.thckd Stilldisg Gud hat fast dsg, forlad den iskke, naar du bliver en Kristen Dorfs-m sdu er en Tjener, en Tjenei stepigh en Arbejodsnmnd en Messer eti Mit-oben en Borgmefier, en Prins — gøt hvad din Stilling inwer. anen Kristen sbal forwgte lin Stillinig, f«l’)ersosttc han lever i den efter Guds Ord, men hellere füge: »Im twr paa Jesus Kristus vg gttd fom de ti Bitd leerer, og W, at vor kære Herr-e vil hin-l-i Luthek.—»Luth. Her.« Der spekuleres paa wt fowansslcj Den store Sabara Ørken s Afrika til en stor Jndst En fmnft Visdenffabss wand can-der Eine Landsde til atl gribe Lijlisgheden til at Madaan vordre Afrika og lægge det ind unil der euwpæisi Cisvjlisation Han an sek det for gisrligt at forbinde Sa bam Ørken med Middelhavet ved en Kaml og fauledes gsre Orte-l nen til en sinds-. Det hævdes for! eeu Del, at sde Dele af Ørkenen, som quger højere md Søoverflcsden,( er kige saa frugtbare fom Europa, om Ide fik Band, og denne stove des s- vilsde blive fra 10 til 60 Fovne M, san den bleo feflbar for Fragt-( Mc mellmt Alqaria og Mk Vefts i Ist-DE Og det mærkeligste af de: Ue Msde blivr. mener man, For sdrins af hele MAfrika Pisadsen for-an Unwa Etat-dort i Wohin-Umn. »The Washington Ti-· M« fort-flach m der reife-J en ling nende Scheine for Luther. Bladet sigeu De 8100,«00, fom Hang-res sen hat givet til Eolumbuss Monu menteæ, og 5iom har bragt faa mange befsgensde heiml, —- vilde det ists-; være rismeligt m doble denne Gabel og reife et Momtmkent for »Mot tin Luther«. den store Reformator-J en fremmed vel sandt, meu en, som« wer-Saat Columbka i Ver-dens- Op lyswinaP Det vilde bringe en Masnsgide Luthemnere fra hole Ver-, sden hertisl og ikke olene hjælspes Byem men give der-es Kfrke Publi cistet wden pokickifsk Vetydntm1." Vort ossentlige Stolkiystrm Det, vi meddelte as Tean Hart ji Denver om den Zag. er vasrd um«-« lmm Overvejelle og trænger tiI’ Das sogsasa til mka ( Port Stolisfyftem er vgan en; Sag, vi lange hellere befeuer- os mod ensd Politikkcnx den er af star re Betydning end hvad der almins delig forstaas Vod Politik. Den offemlige Stole eller Kom munefwlm er af im ftok og gen nemsgribmde Wing, ford; Vejen til Samfundslwet for fwa godt svm ethvert Menncsle i Landet gam igetmcm den. Der er jo Kommunefkvlens Op gasve at uddanne de unge til alt blive godse og nyttigse Bot-gere, sit-k kede til at møde Samfundslivets forlkellige Max-. Doan Hart erklærer uden vädere Systema fallit, og hvad han Taa har at sigc til Begann-helfe af denne fin Baustawd det kan Wenfoti ties ganskekom Systema hat fsrt til 1) at der er bleven Ordeer -duktion »f. Ess« Jurister og Medi cinem og for faa af de unge er fkfkkisde for Livets merk olmOitvdelige Still-ingor, osg 2) at Zamfunsdsmvi kalt-n i en sorgelig Grad er lian flappa Tier fsrste Punkt kam-mer m not til rwfentlsig at lade Zogmasnd ar bejtde med. Vi anicr del dog for at mer as stor Denkt-Mag Te, der fsorejtmr Urqdmnsmens Unsdewisi ninsg, bot klmgøre sig die mov. Lji M i Nutisden stiller-, og indrctte Unis dewisningsfagenc og da hole Sko lesyiskem derefteU Mon det ikke var paa Tddc oi fik en Undewismängzminister i Ko binetlet i Washington forudcn Zins lesupevintmdemerne i de onlile Staitch ; Der Tynes os, at del-Tom de en kelte Etat-er ikke kan styre hver sit Agkrbrug, smen vi man have en Agerbmgsministen saa tun-de der We lige im god Brug for, aj hele andcsts Swlevæsen ffk en fromm gende Repræfemasnt Tom Undeij njngsminiftet Onad Leim Hart Oenstltpr »Im Wucmi.ddel ins-d D-i- OnJcsstedch Musqltsr or jo at welcme Den skoicn og Hm anvisndc di- Bcngc oq Maswa Tom Zorns-d Dildk Pages-, 121 at gøre De kam-re Fskrador grun digere og Ewer « IlkaaOTC ika 7aa gal en Danke For øvrigt kcm her bemcvrfes, at alt, kwcxd han striver, bærer Prwg af, at hmi er Storftadsbosrger Men det var det endet Punkt, vi agtede at gaa ncerimere End paa. · Her staat vi over for set Spsrgss maaL ssom faa at sige hele den ci vilifewde Ver-den tmnTer med. J Frankrig hat man scilt Kirken fra Mu, sog i andre Hatt-like Me, ja mdogfaq i vort »Ja-dre lmd, er der Kræfm i Bevægelies for at faa Stat og Küsse skilt ad ogs derved faa « Religionsuwdeisniws gen ud af Wunestolen, og her iv U. S. Amerika erklærek man donne Skole uden Reliqion fallit i mo valkk Denken-de Her er iskke Swth om Re Iimon eller Kristewdom i oq for siq DenmkerkendesjosomeckGoi de og ms W og Wiss Wen SMAWC om Religion: i »den W M, cq Gen-: stgæeu dede mm vel hoc-ewig, viere at mq de M, M For Jvkk W Wis- hqkmed med« i . I s III E E Est; stemet i For-hold til Samfuwdssnwi ralen, ellers vilsde vi sige, at hqsn rohes altfor lädt Syn for mi-« svensdonnnens Kærncy og det er et stsort Spørgsmaah osm Kristendoin-; nusn naar at blwe en msovalsk Kraft, hvor Den jkcc førit er blwen en frcljende Kraft Der f1)nes,fom Denn Hort mener,« at der kunde iwdfjres Religion i Skole111e, naar Katocljkkerne fik de reis egne Skalen Vi hat vore« stiore Tvivl i saa Hetikfeendc Zmn en Fiorwdscctning for saa list fom Oplæsnjng af Striftafs snit og at holde Vorm-ne til at leere sde ti Bad maatte man have Lækem Tom i de: mindste havde Agtelfc fsor disfe Eing. Og en smde For udscvtning lumde man ikke blxve cnig om at gennemføre overalt Bot-re var sdet san — Tom vi for-staat det fker paa sine Steder i Ganada——atmangcw f. Els. en Time oem Dagen eller visfe Tismer om Ugen til Relhzionsundewisnntg og saa lwd Præsten paa Siedet kom me i Skalen og undervisc VII-neue Men her, hvor Mendelserne er faa opblantdede, ladet IIng denne Man-de at indfM Religionsunsders visming ma sig næppe pmktiseke Vi flal fremdolde en enden Tanke i en sent-n- Artikel l Woodtow Wilson i Linkoln. GUTEer Wiljmss Bei-g i Lin coln var et encjtaaende Trjmnftog fm først til stdst. Lasnge fsr To gexs Ankomst var Gadcrne fylkdt til Trængsel mod uhyrc Menneskeskns ker. Tor var sickkert 50,000 Men nesker paa Berti-ne Menge shar end-W gænet saa hsjt fasm 125,000. Gennem Tagen var der ankommen 5 Efssttatog. Ligeledcs var der Au wmobillcks i Hundredevis im oms lisggende Egne. Alt-ne fm Vyen iEagle kom der W Automvbiler med over ZW Bag agercst Plusdiclig skingrer en Dasmpflsjte Tcu bliver ved fsor ca. 5 Minuttet. Man Ded, at nu er Guvernskens Zog arti-Deren Enart hom- man dundrmde Holdningssraab fm Sta tisoncm og Trasngsclen bliver om mu 1Lsg endnu mer-e volsdsom Polsitts chef Hirn-get kommst i sin Amo «mvbil og assistieret af flere Vetjeni te tilthst hanc-r han Vej for Fjlget Nu set man Bryans Autonwbkl drei-e om Hist-net og lang-unt nærs snus fig. Den høje Mand i graut med fkarpe Trcrk og Vrixllek M Nasen csr Prwiidemcandiidaten Oan stam- op med Hatten i Hann dm, hassen-de oq Lmssilensde til Men neffemywnsm der hilier ham med bei gejstrcnsde Tilmab. Mr. Bwan, Oder sisdder bog i Bilen i ivrig Sammle med en anden Herre, er ogsaa Gen itand for abmindelig Opmærksoms hob. Amng draer de fonbi fulqck as en Stute of Automobiler sog Geleddek of Partitilhængere. Ins Musikkorps fslger med. List var dienen Descndsmxorh m Tønskw III Jlnditchsct jkke vilde blfve autmede før FU. 7. Mcn da under tcsgnedc, der meine at vasrc kmnnwt i Hob Tka jndfonsdt Fig et swamer til Ew, vor Bygniuzusn allen-des fyldt til Trænsgfel Dcst var da«l ogsaa med Vesvæh at jeg fik miq arbejdct op gennem en of deegonss gene saa vidt, at jeg mente mig at» vasre i vassende Afstan-d fra See-I nen. Vi ventede 11,!4 Time fsr Nos wbilideteme indfcmdt fig, og tryi kmdc varmt var det. . Endeixg kommst de iud ad en Si-l dem Foksanaingeu reisek fig, M« nu bryder der et Tordenvejt løå?».l fmn man Helden-hattet Mage til.s Mærkeligt er det færlig fior os-i vadboer at se Menneskcr Saale-des lade sig henkive af Begefftring. Mr. Bryan rejste sig for at in trioducete Wilsvn. Dei-te var Sig nalet for en m) Demmtstration. Wil sson selv rejste sig og tog Del i denne Ovatiosn for Mr. Bryan. Da fat: Wilson reiste sig for at begynde sin M, var sdet M, der lebte Mnsttntionen Taler-en udtallie sin Glæde over sden hylsdewde Mod tagelfh der blev hom tildelt. Han »Ist-alte sin Mwmlle beruf, og at M npk kmtde for-stra, at han var Wien til de WW Mk M. Don W An M IIsd sit M og vwde sprisge at Ist O M CI. J sitt M of de W M W M, sc U « W idemocratiffe Parti var dct enesve nationale Parti. Det tredie Piwti er mdnu rcpublikanfb kun as: de ikke vjl vedkende sig det. Hovedspørgssmoalet et ongaaende Trustci og MonopoL Her er Mr. Roosisvelts Dommekmft taget tilfani ge. Man gwar her i andres Lede bcmnd Han foreslaar ikke at Tæts Oe os fri fm Tmswælde. Hm fo reslaar deriismod at indføre lovsligt Mommol for m gørc os lykkelige Mcn hole Historien er fuld af Be visek paa, at deute er umuligi. »Im for mit Vieh-kommean sag-de Wil son. ,,k(-n:der iugen Mund eller Grup pe of Masnd, i hvis Haansd icg vil wisset-e mzn egen ellcr det ameri konifcs Falls Ritdi Taler-en hctwiste til Forhotdene, Dom han hovde fmrdct dem i India na. Her havde han beth wnligse Smaabver, hvor dcr endnu var-Chan ;cer for energiffe unge Mænd til at jlWsckrbejsde sig Eil uafhængige Stil Hsingmc Derin havde hcm ogsaa be Isøgt Vyen Gam, hvor Staaltrusten jeij art. Hcm hcnstiusde til For ssamlingem i hoilken saf disfe Stædcr man vislde finde det ideele Amerika Men sdet var ikke alene for Fol kkt, at det vildc vasre bebst, om Jn dustrim blev wungen til at sma M egne Ben. Selve Industrien wilde vinde ved det. For EfsempeL under virkislig Kontmrence vilde man von skcslig kunne drive en over-kapitalisi ret Fortetnins Industrien vilde bli Ve wungen tisj at udvikle sig i Dygs tighed Efter Talens Slutning blev Mr. IWilTon kørt nd i Byen, hvor han end nu fmmne Aften W tre andre Taler-. Den fslgende Tag, Sondag, Ubrogte han hos Wm J. Bryan i dennes Hjem udenfor Links-la N H. Tebel. l . . Udkafi as Lwcts Tegnehog. Af X.) Her vjl jeg nu uodtegnse wach jjom nok vil bljve lddst af et Tvistens zÆble amager jeg. ch antagcsr det fordi jeg ikke er hell uücndt med l Uken nefkem k Folk besagt ofte i velmenende jllvidenhcsd ftor Um msod Blut — »Im- du wogt-n Bin-de godc Ven »5(-t et Baru, om hvilcet du uvils Ismrligt tænkte: Hvilkkt sammelt )Varn! Ja, der er flere Maader at W pas for PM. J sde ftsrre Byetx hvot Ugudeligheden ogsaa er im og Synden mangcformet, er Gabel-ne snlsde af dem, disfc gamle Bärin der i tolvaars Aldcren Elet icke er VII-n mete« Den regte, bat-n lfgse Uskyldighed er visnet i disseAns sigten Zom-mafuglemth, den il trr, viltre Lskyst til Bevckgelsc, im Blomst til Blomft, fra Swd tilStisd, fra Genstand til Genitand er oms lnyttet med et gmwmelt, man kunide næstrsn sige mldet, v i de n d e Sjaslss præg og Ansigtsudtryl Og det Bam, der åkke længer bestuer Ver den og alle dens Undere med del andren-den spsrgensde, unsderssgenide Lie, er ko ikke lasngere Parn. Eli-ge gamle Vorn vil alsdrig finde nsogen Lyst til for Els. at le asd en. lille Killings pudsige Kr:un5ptittg, ellcr en Hvalps ffollede Kmrster.» Vette« Smdk hat de ragt tirdqge — etl Stude, fom bog adskilslsige crlsdre Folk alsdrig kom over ldg godck dct sam me). De hat for tisdliigt hsrt vg set oq selv W Ting — ellek agent lqufägiTinq-fomved Gift tog del ægte barnlige af Dage. De Haar maner ewdnu klcedt i Bat-! nebragteh men det M, Mk sde Mit vidner ow, asl de ·wlleredc« (og for EisdlisgV er tykket sop i states mais-sc i Hvtsr Gang, im ser skmdannc« qmnle Vom er der noqcst inden is min, der grasdetx l Men det var egentlig en andenl Munde at ældes paa, her stulde net-wies- Og nu er der umle, der vil tænke: Aa, vissewadsh smdan noget Sittde —- medcnö andret vil tage sig UT Mu: Ich, her hat vi Grunden! m Minder du et Barth gode Amt kam bliver opdraget hoc f. Eis sine Wiesen-Ihrs ellet sont i det hele et fammen i Hut mod en gammel M ellet Minde? Sau W sbuetqmneltBam.Detke-njo W W for-M, at et Vorn hlbet Mist til Mc Men WW .I«detellek Moder døde main-sie Elle-r Flokfen blev for stor inne-sie Eller der Tom en ny Papa eller Mem-a maaskex Eller For og Mor skilted manka Grun donis sfmt jo vaer mange og for«tkel lisgaktode —--- Betrogt et soc-dont Baru. Stet, at sdct et ene med Bed stomiodeiism sover i from-me Seng fmn hun, lytter mogct til hewdes Stroh grasdvis vil ail Lyst til Leg vg Spøg og Wanst-erhob sviwde bott. J Stolen vil dorti- Vam helft være fri for at deltsagc med Eva-Wen i Log og Halb-L Sisdsdcr helft ene og eftergaar sinc Dunkel-. Hvikke Tan ker? — Bedstanoders gamle Tan ketn Med tungcy triste Øjne kcm det "LV Born følge de andres« Leg, Von numske a n c barnlig Trang og Hang ;til Adspwdclse, meu føler hg ade Jlubket derfra idetxte WBam Time-Z nassten synligt at Eli-es Man-den kan antage et ejendommeligt jener-www Trast Tier kan mmfke vcere rige Anlæg til Sen-de- inen egentlig Interesse i no get fpores ikke ofte. Blot skdde stille, eller gaa stille omkrinsg —- med Vcdstemsodcrs gamle Tanker. stei- Gang jog set et saadonj Bam, er der noget inden i mig, der gkclkdec l At der ene Mennefkeg ubwidste Jndflydelse paa det andet er stor, M not slaa til. Der er gode fysis ologifke Grunde dcrfmr Men de kan stun«dom, i det enkelte Tilfasls de, ver-re unemmc ast cfterjpore· Tag to Vorn, der hvcr Nat fovet i famsme Sonn Ovid dct ene er no Just ældre end de: ande: og hvis de aldrig skifter Leie, or del hofft ansdsynlig:, at dcst ene ofte vil strau te — iskke maaskc vætc egenlig syg, men plages af idemw Katokteristifke antenbod. Barnet selv er uden Skyld deri. Der er simpelthen det and-ist Bom, der wvftfwser bei for stes Pächter Iscwcsifcagnetismc Elehrifiten cllcr lwad man nu helft fkal kaldc vor ujynliae Kraft Man kan jo aøre et Eksvcrimrnt Tag et kraftigt, newestasrkt Bam, ser et ubehasftct tmsd noan Sog idom lasd det sove samtnen med et jasvnaldkendc Bom, der er Faadan streuten-: og vmntent, blogt og uops Jam, sidet man passen at der Woge Vorn bestandig hole-r vad det sun de Varus bøire Eisde: se 5na, om Mc efthr faa Ida-Mr dct vtantne Born Vil Tove met-t- trygt osg :oh"gt, synligc blive merk- medgøriljgj og trsives bedte —- medens ganffe vist der Tun-de- Born vil tabe i femme Joch-old altsaa ofre sdets Newekraft til en ein-den« -— Nu, og twnf san paa, ast Mte virkeligt gaar for fig unfbrudt qemmn Aorhundtedekne, lwor Pladsmongek og Fattigdom wjnaer der-til, ikke blot for Bstns, wen i lsige faa hpj Grad for Msnes Vedksommendc Hvis du, gode Ven, hat et 1bcht Mermeste natligi hof Iende ved din hsjre Side: du skal not faa Resultate-i at fornemme. Idva du derimod er faa lysielig at zskimde hvile ved et frei-L ftætkt smtdt zoq rjdmusfet Mennefkes hsste Si de do vil du vmde for Entset, hvwd "en«dnu ingen Apoteüer var i Stand täl at fmnmenbwgge og saslgc til en hsf Pris. l Selvfjlgeliq — nogle vil jenser Sitte noget Sud-den Andre tieri-1 msod: Tok, mt ved ieg Grundenl l i O 4 Ver-s en Togulyskc fornylig blevY jeg vidne til ungest, som gav migs Sws til Esset-rauft Dei sendes her-! ved videre til Eftortanke Hisldigviszs misfwdc ingen Livet,’ Men de slcste var fo ganTke nær vedf Gram-nd Vred. Man-di de haardt saarede var der en anling som. spat-de begge Ankler slcsmt Orest-de» Ums-Eidele ved hans Side laa en: Mond med en ganske vist blsdende," men ellers holt ufarlig Flænge i Tin em- Arm ---— jeg siger usarsq, for-di Saat-Wen alt bat-de renset Flcensf gen med ,,Peroxbde« og hæbdt en lægende Balsam ma, samt forlnmx det det hele med Sygevat Man fes omMemtesketiktelaaoghyledeog klvngde sig som var det Livet am ais Stre. Hans Nabe, dettmod, med det haavde, satlige Brud,1hylede Me» Do sagt-e isq sit hin Wie. ,.0-s,· De de, egenlig buvde De stumme - ved at sage sama poa Veis Erden tænwe jeg, m amngs pec re hat mildelig gjort det smdam at de farbige Saat bedwek ag wer mmvder Nervekne, im man flet ikke set eller sanser eller følmz hvor slemi det i Birkeligheden er, ika er i Sonn-d til at werstue M i fuld Udstrceknin9. Dcrimod er det time Soar Dasscntlig egnet tiil at pirre og hidfe Nervetne, Im Pinslen dek vod kan fyues støtre end i fskste Tiklfaslda Santedses ogsaa mod den dybe Sorg, ogkaa der hat Illtjngs Her rse sprget for, at Zle og and be døvch ovewcvldcs, saa en klar, mer vcrrecrde Opfattelsc af, hvad Sagen egenttig dreier jig onn, ikke er for Hocrnden —- medens derimod de finan, ubetydeligc Tiidsclstik for man ges Vesdkonunensde kan afstedkomme stsor Zika ANNOUNCIMNT by : The Amerieawsoanrlinavian ’ Foundation . ANNA BOBIMG Paintingss by swedish Wonnn D arti-It arrive in New Yorlr. six eanvases by Anna Boherg hnve arrived in New York as forernnners of the Exhihition of seandjnavian Art to open on EDeeemher 10. Anna Boherg is ;the koremost womnn pninter of Esennrljnuvia end one of the most Einteresting personalitiiss in the ·North(srn nrt world. The wike Hof the cllstingnishecl nrehitect gPerdinand Boherg nnd the een· stets of n hrilliant soeinl eircle in Estoelcholrm she slevotes her like Ito pninting the finhermen of the itar North and spends several months of each year in the Lo foten lslands north of the Arc tie Greis-. Mr. Bot-org has hnjlt a studio for hin wife on n knoll on one of sthe islands with a view over the lmountajns end the Sen, and there the two spend their Summers to— »Lether. sometimes Madame Bo herg lives in the lishermen ’n hnts, hraving all the hardshipn of on Aretio winter. ller conrage has won her the mloration of the kishermen she often goes ont with them in their litt-ts, and it o Storm should rise thut makes it jmposihle to return to land, ehe knees the nieht in an open boat at see under an Aretie tem» »peretnre es uneomplaininly as ithe veteran finherinen Anna Bo« her-Z aima to preserve the pietnr esqne teatnrea of like in the sieh ing villages in the days of the .ol(l kreeefnl seilhoots novv fast ivielding their plnee to motor her-ist The Strength and origi nality of her work have won her reeoqnition ahronck ln Veniee at the International Bxhihition there is a pavillion devotecl en tirely to her paintinge The piet ures now in this country are all Lokoten scenea. The lehihition is being ar rangecl by Mr. «lohn A. Gade, the president ok the Anverwan scandinavian sooietv, with the assistance of Mr· Ohristian Brin ton --...-.. Miit Ungdoms Ban. Jskke jeg tin-get det røde Guld og Vinens fmcklewdc STIMME Der tinder ej Liv af Miildets Maus-, der voka ej Daod as Drømme Jkke jcg bedet om blfden Vor for alle de Seil, jeg spendet-; Vkllien vor-de ej rank for den der aldrig til Modvind Lenden Jsike jea trygler mig fri for qun og Sorgens tungsindige Time Den, der hat længtes en Nat mod hon- bebst hsw Kksokkem Ame Livet bat Seite-Um Livet bat Fall-, Livet bar Lykken i Sie.