Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 21, 1912)
««·s)anskeren«. I huWkat Mdss da Ovlvss Mlad for det day-sie Falk i Amerika. ask-Me vhslsfl LWIL PUBL. A0L78E. Miit, Uebr. ·Dsnstmn« udqaesk Zwe: Tikgdaq otz Indus Brig pr. Vorsatz De Jota-ehe States sum Udlundee 82.00 Bladit betaleg i Jotkad. seßillinzy Zeinling. Adressesomndrinc »F Inder angaaenbe Moder Mut-tem UANISH LUTH. PUBL. Holidth Binn, Rebs. Rede-stor: A. M. Anderfen. Alle Bidrag til »Dansteren«s Indboldt Iwandlhgen ....mecvondancet oq Ausflu sf enhver Art, beveg avresierett Il. M. Andersem Many Nebr Enkpsed St Rer PVVTIYHW As second Glas-s matt-m Advettisuxx Ek vix- :;«.iu!o known upon sppliestiom J Tilfælde m Ukegstmctsftgbeder ved Modtqgelsm bedes man klagt til det fiedtige Possvæsem Skulde bet ikke hin-Eve, heb-es man benvende sig t« ,ikanskeken«s Konten Iiaat Laie-ne Dem-endet fig nl Fou, der «pertetek:B1c:d-et,euten so: at kob- hos dem tIer for tu ch Efoikkzning am det ewekmedy jedes Je astid ormglk at De san Ase-russe mentet s detti Was-. set ve! Date til gen sidig Mitte Der kan næppe vcmcs Meddelels set fra Den fiorenede danske Kirces Aarsmssde j dem Nummer af ,,Dsk.« Deml er Afstatksden tmellem Mäde stedet og Utdgivelfsesftkdet for stor, vg Its-den for knap. Tyii moderne Teologi. For wogen Tid iipden hokdt den betend-te Kölls net-Papst Jntho wo debydelfe af »Wenn-eure af evangelifk Frihed« et For-Mag i Kieh hvori han ifL »Kr. THE-IS' bl. a. u-dta1:e: »En Fare for Religionens Fri hed er Man Mesttene —- Jesus heller ikke um«-met Vel titkotmner Eber dem AgteEfe, og man maa el ske »dem, men ingen stal viere »Her re«, faa at andre Mennsffer bliver hans Tjenere Alle Mestre et selv bleven det, de er, i fti Kamp, ogssaa Jesus Osg derfok vil ide cheller ifke selv dont-me andre M wigt at We detes Mitw Ie, men just »der-for ogfaa opdrage dsn i W og Selvstænsdighedc Tet finste Bibelselitabs IwiAarSs fest. Den 24· sisdstledne Maus var det lW Aar, ftden’ der jin-sie Bi belielfkwb stiftade5. J Anledning der af forderedeg der for Tisden en Min Disfest, Tom agtes fejrex paa Zeiss-a kets Amde den 31. Oktober. s J desfkckriftet ,,Vartija« fotejlaui at Festen skal wdvich til en heäe Lan-der osmfoxtende LIibelEfesh og a: samtxdtsg »Im Aarsmxndet for den første QVersættcr af VIva til Finst, Mjkacl Agticolns Fødsel vTal Heft-es Aarstailet for hanö Fødsel er rigtignof uscndh mcn er fuflilanexi til mellem 15t)8 og 151:Z. Ende-? Wende Aar er sauledes det TidsIeJ der can komme i Betragtnmg. ; »Pacific Theological Zemsinary«( i Wissemism som i Forvejen stodj under Kvngregaxiionalisternes swa troL shar nu sagt sig lss fra Sinn-I fundsforbindelje for saalcvdes hehre1 at kam-ne tjene den kristne Kirkc is Almiwdeliqhed Seminariet, fom erj Nimmt-e i Naschedeu as Catisopj via-J WHAT agjer nu at under-· vlfe saadmme Smdenter fra Univer sitetst Tom hat Præstegerningen i Sigie, uden HMU til, hvikket Samsfunsd de agter at aptage Præftess gemingen i. J »denn-e Forbindelsei Nr der miwdes ow, at dette er det irrdie W Semimr inden for MrWlHkkikVen, som hat af Isstrt Musme oq blevet gsTke Assdelisng ved denne, blevet en Esksponeu M Atnestedj for den kmsfsiste Rapsvnaliscme og for alle mulige Lærdomme og Retningek Dist er vcersd at Læsgge Man-te til, at det er just Baptistvrneiz teolos rgifke Seminarien der shet i Mandet fominsvis er Arncstedcr for den nodskbrydewde Bsbelkritih Lämtkstkrs inse jiget, at Børw kunnc Ae tro, og Ider dee finde nagen Sauuneni zbæng Sitesd well-Im dicnne bkbelstris .dige Paastand og idcn djasrve Maa !de, paa hvilken Ist-Wunders teoloi Miste Professprer søger at sættezors Enuiftteorier i Stedet for Twsans skuclser. i »Den eneste Sondljed«. Oele »Tage« hat-de den nylig afdsde spen Isie ngler Striwdverg fil. »Pol.« Lligget bwödsrlss heu, og naur han snu og da vaasgnede, jamrode hatt ijg yhøjt Ilsfteuen for jin Død taltc han for jwste Gan-g med jine nærmejte Zmerterne ihavde gwet hmn Ro et Ezzjeblid og shan velglede nsogle Ord sbl. a. med Zotten-n Ort-ja og heu Ides Mand. Tr. v. Potip. Ztkinsdi lDEng uidtalte bereiten —- Nu hat jeg sagt mine sidste Ord. Nu tnler jeg ikfc merk· ; Jene-re faldte han Lauert-n hcn jtil fig, færtegnede hendc og ilwisfes Ide »Im-Orc- ertwst tog dereinst Bi Ebelcn fca Icatlwrdet og logdc den Ipart sit Bryst, idet han nccppc hor lägt hoffte-da E — Nu hat jeg gjort op mesd den »ne Vers-m Her i sdenne Bog Ffsindes dng den cnefte jiZandshed :Bu er alt person ligt Nile-liest Alle, Tom under Jtrindbergs lan »ge Zygdom a«ac1 hom, fremhasver Lan Ziwdsligevægt og sdet Heite mod, hwrmed dan Itdsholdt Isine ftygteljge Staaten Art. Stiftgst» I i I Aste-http i Leg kam-mer, Herre, til dit Alter ji deune ieue Wams-; jkg givet til dig Synsdens Pia-her, ftr Øjet lukter sig til Blau-d, og beder: Herre, vær mig god for Jesu, min Forsoneks Blei-. Nu Msdimstsklokken snakt vkl ringe, den nye Tag vil bmde frem, DU- Henk- VOZB Ihmd iden vil bringe-, Chvccd wer en Time Gar i Gem: »o, Hjckkp mig til ved Nat og Tag, last vie dig mit Liv, mjn Eos-L Ver im mit Skjolsd i Swncns Etat-der mvdMsckets Heer med Volsd og List send Styrke tisl mig, mens jeg f Nun-der ;mi-n Herre, erlset Jafus Krist, iast jeg lau tjene dig paany, ,nqar Solen Hvresdkr Markets Sky ! W V. SIE. - -..--.----.--——A A En Journalift Ton Evenste JournaiInsowan hat i Ilnlcsdning of «tt NEUGI Jzubkjæum sum Isiigöorgmnsmjon W givct en .,Journaliftcmcss3 YOU der iudeholdcr en Orest-: Zaule Zfiwringer til Belysning af en Journaltsts snart brydjomle wart morjomme .Tilvære1se. Der er nu f. Ets. »Handelgtids ningens fiygande«, Mauritz Nu benson. Ter var ktte den inwvre Vers-ding wdcn a: han vkdste at klare- jjg i den« ; Han og Hedelund var paa Uds stilljngsbesøg i Budaxpest Te: var paa Jndvielfesdagem og stode sig til Udftillingsplads Ken, men fik paa Vejen den Yes-fed, at ingen ,,uvedkonanen«de« sit Lov tisl at komme ind sde firste w Ti mer. chfeken og nogle andre shsje Herrer fkulde i ewstom Majestæt von-« dke igennem Salme, ftr andre al-; mindelisge Mennefker fik Lov at komme ind. « « Heider vibde newp gerne have vætet imsd ved »den Lejslighed, menk der var is W W at me ede I des-de m. I Ruhms-m sub M imidcertiid i Arm-I os Me: »Am med, faqE » D- om m- I ssd W M der es sama-! fis W Heu-, ist M it M W sin- vwe We II « M. w W tat-d- ag« M« en oveklegen Haaivdbevægselse den-« imoio jin Folgefvend og sag-De i en nedtadknoe Tone: ! »Die-set Herr geht mit mir!« · Med en majeftaxtivk Mne 7fee-d Inn forbi den gnldgalonerede, derj ndmygt sboiede sig til Jorden forJ iden formodede ,.E::cellenee« og hans LeNogen J Ligesaa hurtig i Vendingen var han ved en Udstilling i Stockholm. Han var kommen for sent af Sted til Jndvielsen og kuwde Este faa fat i nogen Dtosche Han opgav ist-Ied lertiid ikke Ævreh men fkyndte fig bennd Besen mod Udstillingsplad feu. » Der kom en Vogn taten-de for-bi, hwri han san, at der fad en meget ekezmnt wldre Herre. . s Med en rast Beflujning raubte Jsfirbenfon Aus-ten an, wrong osv i Vognem Wnede den fiska de fremmede og nobIs-d rstt : »Nei. book var det dog morssomst atter enganq at trag-sie samtnen med »die-, min kcere, gamle Ven! Tet er ««":::·--Dekig lerngse fide-m vi bar set Hin andenk Nu maa jeg nok køre med dig!« Ton anden bar-de fvix-et ved kkke at briste j Lamm ban kendte wemng sttaks »Den flwensde« km Vätigs hie Winde-Es — Karikoturek Zum holdt ienidlcrtid gode Mine:, on Der var Inakt en ijvlig Passiar i Gang mellem ,,de to gode gamle Venner«. Til Tisdsst foreslog dog den fremmede leende, om de itke skulsdc prwfentere sig for hinanden Gan var General-Direktor cller noget i Den Ren-ring. « Og Derveo blev de to virielig go de Vennen Generaidirektsren pros senterede Rubection for en hel Dei andre jornemme Herrer iosm ,,min Hkasre gomle Bis-n Mauij Raben Ysom sont jeg aisdkäg fpr hat trufo« , "og alle morede sig tosteljg over gJoumaliftens Krigslnt Handelsndningeng »den iiyvens de« og en Medakbejder vesd et Moc sgenblad has-de gennem mange Aar vætet qode Rennen paa femme Tid fom de var ivtige Konkurrenter om Nydcdctne i Byen. Eom meddelfomme Natur-er og store Humor-Hier havde de svært ved at tie over for hinan-dem naar de fis fat i en ellek enden god Ny th. Der-for forejlog den anden en Tag, at de fkulde tale indem ud om altmg, men den ene ftulde lsove ikke at anveude det, Gan haode faaet at vtde as den andeu, ftr denne Musen gik leende inid pausier Hages Men estrr nsogle Tages Forljb Lom den anden under Vejr med, at Lin-denken var hegynsdt at bljve noget for mcsddelsonk Lige faa fnakt khan fit opsnapoet en Med, kom than lige fttaks hen til Konkurrenten oxx meddelte den. Naar denne vsan somer sit den samme Nyhed ad an dxsn Vei, var han jo forhjndret i at« komme Handelstsdende i Fort-bet. Sau opfagsde hscm Overenskomftend .men Rudean lo: »Es-www varl M? Var det skke dig selv, der sinnst-i paa den-« l u··«: Mang kommer Don ji«-u Dskm den chn i nt holde Den »Um-, you yavdc befluttet m holde » Tcu gamle Junge og Handels tidendes ,,flyvende« var gennan en Autrække lige uundværlige ved alle Jembanemdvieljek og ltgnendc Til fætde rundtom i Lan-del Ruhmer var en af sinngens Yadlingcy demu forscod at vursdere baade hauö Log ttghed og hanb Originaljtet. Ved en fawdan Jndviel·e havde Rubewson iom fædvanligt forud I faaet en Asffkrisft as den Tale, Kon-« gen vikde holde. Denne Gang hav de han M fauet den Asftenen ist W Men asf en eller anden Grund fis Magen det Jnsdfald om Moti genen at fotfatte en hel anden Ta le oq opgive den first-e. Og om Mddageml nogle Minutter ftr shan fkusbde foretage Jndvielsem taldte Ith Rabenson hen til sig og sag-de til hamt s »Dir du, min trete Rabenfomf du um gbe mig den Tale tilbqge,« iom jeq gav bis quar Ries, feg hat skvwet en del ny, som fes vilx W i W. F Neu Wien M: . »W- III Des-I MW dst Willeanfseqsarssnswn med A Heim-get og Handelstkdende er ved at gaa j Trykten nul Det gam· ma ingen Man-de an —- N rcs Mast-stack er ant til at holde den forsjc Tafc!« Tcn gamle Kotng brasst i Lat: ter, klcunnsdc Rusbenson voa Skal dieken on fagde: Jena ja, nanr du Tiger det, saa or im vel nødt til at gøke det! Tot vildc bog vasre en Stam, om Lassen ne sman blw Goldt for Not as de rrsrs kaer fltwendel Mcn en aniden Gang Tkal jeg nok tage mig i Agt for at give en Tale fra mig saa længe i Foweien«. s-» -----O ..--« s-- - Den europæifke Ura. Hvor Brit-ferne flytteilk kgyih Pst.«« af ZU. Maj.) Den europckjske Stokpolitiks Bo wmetcr staat for Ttsden paa »Nim «djgt««. Bag De politiske slulisser fokei gaar forftelljgc Läng, der mger sig nd som Forsfydnsingek, mcn sogm kan blävc tsil hoad Det ital vorm Saa mega ved man i hoert Falk-, at Rus land ivinger sig i en Lille Eistre tur med Italien med det Formaal at kmde tyrkifk Modstand i Tripolis og Eprasnge Tardanellernes fnærens de Bau-d, men Tonsen hat ikke vuns det Bisald hos Veftmagnsrne, der hat betydelige muhqmedanske Interessen at osaketagm det engclske Herredoms me j Indien er jo for en væsentlig Del W pao Muhamedanernes Troskob, og det vi1«de derfor vasre Gmmandszvcerk as sahn Vull nu at lcrggc sig ud med fine bedite Unber ssamtcr Vrd at goa staijens Ærinde; hclgcr jfte Frantrig hat nagen Jn tsszse i at shjælpe italienske RI vere over Vanerlighederne og staffcs 1den kussjste Sortehcwsflmjde friPass Tage til Middclhaved og dekfra stam mrr den fovbigaamde sislighed mel lexn Paris og St. Petersborg. zøjer man her-til Friherre Marschalls For flmtekije fra Zionstantinopel til Lon don vg Ktigsminister Halbones for nyisde Visät j Tystland, saa hat man gode Holdwunkter for den Uro og Mide, der i Øjeblftfet pkæger europæist Stvtpolitit. « ! Allen Trulvnmlcnie lyar faaet end :iu mcre m bryde del-es Hoveder Juki Kygtcrne hat haft traolt og an meo tzyiklimd og lecrrjg, og i ielvc den Iwle Rigsdag er de: uimodsogt ble ven unasimact, at der er komme-wur l s rer paa Traaden mellem de to alls Jisrede Te: vor derior egncst til at sog-He Ocsiigh m den sslerrigsle !lldenrägi:-minisler, Grrv Beri·ytold Epegiw iig til Berlin »ewi» k disse Tagen da Tresorbimdet lan jejre sit Im »Ein-H Jubilasmn og at Lmn dlev xmodtagct af Flejferen og Mode lau ge Zionserencir med Iiigslangsler kLWnann Gollweq og lldenrigsnrjs nistet deerlensWaohtcy udcn at man paa enden Mcnde er hlevcn .minds.-: om For-blindem Ost-historis Z Wiemrvladet »New freie Pres se« bringe imidlcrtid nu en Fortla fring, fom er ganfkc imeresjaiiLBlas de: shar haft en 5am1ale med en kPersonligheC der staat ibrev Bei-cy »told mer, og yctcitcr ital Hoch »jomlaale1 med Visiten i Berlin ya »ve været at droer Uiuligyedekne for en Ulifluniiug as den Unmi imlienste mig. Tek var sog iugcn Udjigt til at faa zlcndtlighedcme vilagc, oftele Italien nu en Gang havde mgct den ovekiieoe Heilm nmg at qnnettetc zupolig og Tyr tiet paa den anden Sidc erklærede, at det ifke lunde give Aftald paa iin Smerænitet, iaa meget mindre Tom Ambecne aldtig visllde give de res Miit-de herrit. J Øjebliflet var det itie muligt at finde en Udvej. Spsrqtnmalet om en Tripolisssions fetence havde flet itte vieret paa Tale, og det var heller itke let at W M as en W Konse mtce, fom Wod tun-de frem byde andreVansfeliqhedeL En Fort iættelsse af Krisen vilde vel heller Mc fotvkekke Mienen m Bal kanhalvtem idet States-ne der insb tog en wlig Holdning oq M fole fig til at del-are Freven. Koreefpmdmten bkqgte dermeft Wegsmmlet om Tyfllmids og Mule indwrdes Fochold vaa Ue, N bin Wie til WI W i M M MIMO II »O M "ftaa-(slse mellem de forbundne Ne geringen der ogsaa i Fremtiden vils Ide støjte hinan-den i en konservativ Politik. Tet nasvnte Wienerblad plejer at viere velnnsderrettet, og man smaa nimme, at Referatet i Hovedsagen idastter Sammlcmc i Berlin: men dcrfor er det 10 jkfe udelukcet, at der Ekan vcrrc dmftet andre Spsrgss maul, og at Ehcle den eukopæisfe llro lyur vasret under Debat. Man ilasggcr vgsaa erke til, at det ty L » , , . . sfe mrma Monucsmanim der 1 im !Tid var Emld i der atwske Posiyr !i Marokko, nu igen ladet hsre fm Iig. En asf Vrødrcne lkkannesmann shqr stimmen med et Par Ledsagere siedet sig toge til Fonge asf opkøki st« Morokksanere, efter at han var Zblwen afvwbnsex as franfke Trop Ixscn og adskilligt tydkr Vasa, at vis A"c wie medic- Dhar stor Lsyst til at «tcr at mais Kastauier i Mai-offn ! Europa-ist Stowolitik staat i JllroensI Zog-L Travlc Scrnder flvts tcr Brfkker ma det diplomatiskk Tanlebrwt. men forclissbig ved man fikkeu om der benycktes Sprinqew el lck blot olmindelige Bøndekr Te fnærmestk Dage vil dog not bringe ;nnc Opfysningcr. ---- -..-«.-. . Fridtiof Namen om Roald Amundfeir. »Im Tgol.« of sb. Man J vor Omtale fette-den af Noald Antwde paadegnndtc Vcerk om Zydpolcn ritt-rede vi ev lldtajelie asf Professor Frjdtjof Nonsens For «ord. VI oftmflcr neddn fpr med en mindre Uticladkjsc Dette zorord i fin Lethe-R Noar oudageren Den-der hjem med «"ejr, juDler alle sham Lin-te Alle csr Vi stolte over den fuldmsdte book-, vaa jojfvts vcgncy paa menneskehcs tcns vegne. Vi synes vi hat faat en ny chvr i vor l)a1: og faat »den billig. Lwormange av de jwblcnde var misd dengang sdct gjalidt rusmingcn til daadcm da det sckortet paa det aller nsdvendigste, da tilslutning og stattc trwngtes mest og sank-est? Var dct da noget ftvrmlsp for at komme first? Dsieft ftod not le deren da novsaa enfotm altfvr tidt Gar bcm mqqttet sonde, at de ftøtsftc vamkelighcder var de som mai-te ovewindes hierinne, fsr stuten la at. Sau var det med Kvlumibus; saa med Tau mange Tidett Saa hat bat ogsaa været med Roalsd islnmndsem —- ikke bar-e sor rige gangen, da shan drog ut med ..Mfoa«. for baade at utfsotfke den nmgnetkkte nor-wol og feile gennem Nordvcfwassagem men ogfaa nu side da han i 1910 stevnet ut fforden paa sin store færd med Ost-MS for at drive wers over Nord-le smd den mand hat gennemgaaet av bekymringet, Tom tmcdt vækcst spart, om sorftaaelsen havde vætet stskre hoc dem som shodde magt til at lette- Og Amunsds : en Ihadde da vm Hmd Lämmer det Tvar i tlwm beggs stafærdens store Imnal var nachd. lsan bar altid immdtd de maal han satte sin ban Esom seilte den vesle jagten sin ovtst Chelc Jshaveh nor-damit! Amerika, den vei fom i fite ihundred aar var Mk sorgjaves. Saite hcm liv og evner ind, vilde det ikke ida været nat-artig am vi hadde met swite av at da en Pf mand at sWP Var det sca? l Lcrnge flct ban for at staffe uts ruüniixgen fasrdix1, tranqt var og blisu bist om penavn oq snaut var psq biev M tin-d Entisrossp for hmn »Ja bang faer --—— mesnfor de faa 7om altid hat hjulpet, saa taugt voncu mkt Sklv ofrcst han alt som Esaus var i idenne verdeu. Men den ms gang fom forrige M M kmn life fuldt fast-te silbqu wuset nv bekymringer og gjasld, og m 5om da dwg han i ftilhed en som met-nat. Dei lob wo bist-m En daq kam et sbrev fra W: For at reife pen gene than itte sit her hiemime til sin nsordspolkfærd gis han til Sydvolcn fjtst Folk swd stille, —- viste ikke shvad de «7sku-l«de si. Bette var uhstt At sdra til Nordpoieu vm W« tout It W wagt Im stokck og mit-i M planen uten at be om lov fast Regen fansdt det fwnllmt Vflesre fonds Ost bit-Month men umn qevatdesom Amsva fthck der u-Mb-tlig, illoyalt s-— ja, dek var Ide Dom vikde ihn ham stanseL Men sdct nat-Ade hasm Me, ingenting Ev M. Han havde styrt sin kos, flik fam han selv »sam- -den, uten at se til-base. Sau sblev det glemt eftcrtjvem og chver sbcsgynsdte igjen paa sit. Toake bog after dan. ukc after use, smaa nmrds velgjswnde make-, hvor alt Horn ist stott, fom rager op, blir harte Misd ejt Asikar en Tot-blank mar dag qjennem ikoddobeimem Et nytt bis-d! Folf statt-for igm Tcr op: Hsiti over dem lyser en den-d, en man-d. Dist gaar som en bms av jubcl gjens nism sindenex —- -incne Jänner oms kaps med flaggene ,Herfor? For de ftsore gegrafiske ovditgelserZ For cht viFtige videns Tkapelige ukbytth An nej — det kommst fide-n, og til de faa Lakktms idige Dette var nogct alle skjsnm Eu mondeoansdöns osg mandekraftenz seit over naturvasldc og naturktæfs ter. —- est løft op og ut over hveri bogen-S Noah-L —— et stm ind over fkinnende visddek, med skyshøie ffeld ,mot frostidlaa sbimmeL med drei-dast te Inn-de asv nfatteliq tuftrwering — et wentyr fm lasngft Tinme istis der —- —— — det lwendes scir over dødens stivnedc riw Tot klimer av staalTQ maalbevissft mandsviije — gjennem isnende kulde, og Tnefock ok: OW. For Heim-. Wle ikle kmtidcns ftorc opfinsdefen og manae nye slyjaslipismisdior paa alle ommasdcn misdlcsnc er ældgamle, de fmmne fom nomadm lieu-die for tusenvr ao nat skdism da han jog from over Zwi «riisn-k- sog Nord-Europas 7ncssletter. Mon alt, Hort og smaat, var juldt qfentwnttastft, ---- og plain-et blev mmcrllg als-Irr Tot er manden del kommer an paa: her, fom ovokalt Zom alt stort fer det hole saa fimvcslt m ottfelt ut, en sont-Z: Zelvs folgt-Ug, slik maalte dct vol-te Eer ieg dort fra forgfængorncs Wdaailser og erfaringer —- fom Telvsagt var en nødvendig betingcli se s— komme-r bode platt og utfstels ü- 70m en mode-n fruqt av vors-f liv oq ersoring im gammel og tm til. Tet er Nordmkmdenes daglige vins terliv i Toren og kuldem vor bondes fmdige brusk av ski og stikjelke paa sfjelsd og i Flog, vore simtwnds am visse fang-Wo paa STIMM- vore wärmet-es fast-der i poltrwltenv, — -— det er alt Bette, fotbunsdet med nmsnrfsolkvnes bruk qv banden fom tkækdmz kam hat underbygget pla nen og gjort utfsrelfcn mutig . . . sda mawdcn kom. Der-for —- fommet fstst manden, hast-er det ajenncsm alle vctweligs Beter-, spm om sde ikke var til, hver csn er forukset og giennemlwet paa forhuansd La ikke her nagen komme MMS Um ltkkksktEl Og fl.ump Anmut-send lykke er den stecke-z den foktisseettides. Hypot- lfft ham og fwtdett er We jelxarammet hiem Jan ensixlt og cndcfrmm fom gjaldt det ege paa sketur tilfjelds. Dei taler om dct som or nun-dest, ikke om det Je hat stift. Lwcrt ord i!mk1sdig. Eljst mont te den rette verre; ftilfarcnoc og stets Bilde det vasccst nrinnsljg pxxt de «om hor jlitt faa meget og naab im meget, nu var vendt hjem for at hvi«le? Men Amundssen pcfcr Tom-: Nu er «det gjort, nu gælder de: det isgontquc maul. Nil-sie am· hast-us dct jgennem Beringsstrædet insd i so og tulde og mørkc nor-dpaa, for at Jrkve wcrs over Nordpottyavet, mindft wm aqr. Dei Tynes næften overmennei sieligs men han cr man-d ogsaa for dist. Fram betet sinken, ..7-s-am« er bang volkspr og from kom m han. Mast-dem den han nu fkal ta fut paa- vil lmn utsoke tice' swu som den han tommek fra. Men menes vi den-ten glæder vi os over det iom alt er madd. Vi vil fslge det imale kjelkespot Tom de sum-a fvariv mit-ferne av hundet og mænd hat trukket over den ende Ijse hvite sflckte ider W —- fon en Wams sämisan insd i hjektet av bei users-die Binden Wi sdet i sit wige jag hen over diss de Clemens W. Samt er alt W ut Wen videnstapens Wnegang er last vor viden er Mit Mete. Oq O Mk lyfet det til alle tsder. Mist-, s mai 1912. Fridtjof Pause-h