««·s)anskeren«.
I huWkat Mdss da Ovlvss
Mlad for det day-sie Falk
i Amerika.
ask-Me
vhslsfl LWIL PUBL. A0L78E.
Miit, Uebr.
·Dsnstmn« udqaesk Zwe: Tikgdaq otz Indus
Brig pr. Vorsatz
De Jota-ehe States sum Udlundee 82.00
Bladit betaleg i Jotkad.
seßillinzy Zeinling. Adressesomndrinc »F
Inder angaaenbe Moder Mut-tem
UANISH LUTH. PUBL. Holidth
Binn, Rebs.
Rede-stor: A. M. Anderfen.
Alle Bidrag til »Dansteren«s Indboldt
Iwandlhgen ....mecvondancet oq Ausflu
sf enhver Art, beveg avresierett
Il. M. Andersem Many Nebr
Enkpsed St Rer PVVTIYHW As second
Glas-s matt-m
Advettisuxx Ek vix- :;«.iu!o known upon
sppliestiom
J Tilfælde m Ukegstmctsftgbeder ved
Modtqgelsm bedes man klagt til det fiedtige
Possvæsem Skulde bet ikke hin-Eve, heb-es
man benvende sig t« ,ikanskeken«s
Konten
Iiaat Laie-ne Dem-endet fig nl Fou, der
«pertetek:B1c:d-et,euten so: at kob- hos dem
tIer for tu ch Efoikkzning am det ewekmedy
jedes Je astid ormglk at De san Ase-russe
mentet s detti Was-. set ve! Date til gen
sidig Mitte
Der kan næppe vcmcs Meddelels
set fra Den fiorenede danske Kirces
Aarsmssde j dem Nummer af ,,Dsk.«
Deml er Afstatksden tmellem Mäde
stedet og Utdgivelfsesftkdet for stor,
vg Its-den for knap.
Tyii moderne Teologi. For wogen
Tid iipden hokdt den betend-te Kölls
net-Papst Jntho wo debydelfe af
»Wenn-eure af evangelifk Frihed«
et For-Mag i Kieh hvori han ifL
»Kr. THE-IS' bl. a. u-dta1:e:
»En Fare for Religionens Fri
hed er Man Mesttene —- Jesus
heller ikke um«-met Vel titkotmner
Eber dem AgteEfe, og man maa el
ske »dem, men ingen stal viere »Her
re«, faa at andre Mennsffer bliver
hans Tjenere
Alle Mestre et selv bleven det, de
er, i fti Kamp, ogssaa Jesus Osg
derfok vil ide cheller ifke selv dont-me
andre M wigt at We detes Mitw
Ie, men just »der-for ogfaa opdrage
dsn i W og Selvstænsdighedc
Tet finste Bibelselitabs IwiAarSs
fest. Den 24· sisdstledne Maus var
det lW Aar, ftden’ der jin-sie Bi
belielfkwb stiftade5. J Anledning der
af forderedeg der for Tisden en Min
Disfest, Tom agtes fejrex paa Zeiss-a
kets Amde den 31. Oktober. s
J desfkckriftet ,,Vartija« fotejlaui
at Festen skal wdvich til en heäe
Lan-der osmfoxtende LIibelEfesh og a:
samtxdtsg »Im Aarsmxndet for den
første QVersættcr af VIva til
Finst, Mjkacl Agticolns Fødsel vTal
Heft-es Aarstailet for hanö Fødsel
er rigtignof uscndh mcn er fuflilanexi
til mellem 15t)8 og 151:Z. Ende-?
Wende Aar er sauledes det TidsIeJ
der can komme i Betragtnmg. ;
»Pacific Theological Zemsinary«(
i Wissemism som i Forvejen stodj
under Kvngregaxiionalisternes swa
troL shar nu sagt sig lss fra Sinn-I
fundsforbindelje for saalcvdes hehre1
at kam-ne tjene den kristne Kirkc is
Almiwdeliqhed Seminariet, fom erj
Nimmt-e i Naschedeu as Catisopj
via-J WHAT agjer nu at under-·
vlfe saadmme Smdenter fra Univer
sitetst Tom hat Præstegerningen i
Sigie, uden HMU til, hvikket
Samsfunsd de agter at aptage Præftess
gemingen i. J »denn-e Forbindelsei
Nr der miwdes ow, at dette er det
irrdie W Semimr inden for
MrWlHkkikVen, som hat af
Isstrt Musme oq blevet
gsTke Assdelisng ved denne, blevet en
Esksponeu M Atnestedj for den
kmsfsiste Rapsvnaliscme og for alle
mulige Lærdomme og Retningek
Dist er vcersd at Læsgge Man-te til,
at det er just Baptistvrneiz teolos
rgifke Seminarien der shet i Mandet
fominsvis er Arncstedcr for den
nodskbrydewde Bsbelkritih Lämtkstkrs
inse jiget, at Børw kunnc Ae tro, og
Ider dee finde nagen Sauuneni
zbæng Sitesd well-Im dicnne bkbelstris
.dige Paastand og idcn djasrve Maa
!de, paa hvilken Ist-Wunders teoloi
Miste Professprer søger at sættezors
Enuiftteorier i Stedet for Twsans
skuclser.
i »Den eneste Sondljed«. Oele
»Tage« hat-de den nylig afdsde spen
Isie ngler Striwdverg fil. »Pol.«
Lligget bwödsrlss heu, og naur han
snu og da vaasgnede, jamrode hatt ijg
yhøjt Ilsfteuen for jin Død taltc han
for jwste Gan-g med jine nærmejte
Zmerterne ihavde gwet hmn Ro et
Ezzjeblid og shan velglede nsogle Ord
sbl. a. med Zotten-n Ort-ja og heu
Ides Mand. Tr. v. Potip. Ztkinsdi
lDEng uidtalte bereiten
—- Nu hat jeg sagt mine sidste
Ord. Nu tnler jeg ikfc merk·
; Jene-re faldte han Lauert-n hcn
jtil fig, færtegnede hendc og ilwisfes
Ide »Im-Orc- ertwst tog dereinst Bi
Ebelcn fca Icatlwrdet og logdc den
Ipart sit Bryst, idet han nccppc hor
lägt hoffte-da
E — Nu hat jeg gjort op mesd den
»ne Vers-m Her i sdenne Bog
Ffsindes dng den cnefte
jiZandshed :Bu er alt person
ligt Nile-liest
Alle, Tom under Jtrindbergs lan
»ge Zygdom a«ac1 hom, fremhasver
Lan Ziwdsligevægt og sdet Heite
mod, hwrmed dan Itdsholdt Isine
ftygteljge Staaten
Art. Stiftgst»
I
i
I Aste-http
i
Leg kam-mer, Herre, til dit Alter
ji deune ieue Wams-;
jkg givet til dig Synsdens Pia-her,
ftr Øjet lukter sig til Blau-d,
og beder: Herre, vær mig god
for Jesu, min Forsoneks Blei-.
Nu Msdimstsklokken snakt vkl ringe,
den nye Tag vil bmde frem,
DU- Henk- VOZB Ihmd iden vil bringe-,
Chvccd wer en Time Gar i Gem:
»o, Hjckkp mig til ved Nat og Tag,
last vie dig mit Liv, mjn Eos-L
Ver im mit Skjolsd i Swncns
Etat-der
mvdMsckets Heer med Volsd og List
send Styrke tisl mig, mens jeg
f Nun-der
;mi-n Herre, erlset Jafus Krist,
iast jeg lau tjene dig paany,
,nqar Solen Hvresdkr Markets Sky
!
W
V. SIE.
- -..--.----.--——A A
En Journalift
Ton Evenste JournaiInsowan
hat i Ilnlcsdning of «tt NEUGI
Jzubkjæum sum Isiigöorgmnsmjon W
givct en .,Journaliftcmcss3 YOU
der iudeholdcr en Orest-: Zaule
Zfiwringer til Belysning af en
Journaltsts snart brydjomle wart
morjomme .Tilvære1se.
Der er nu f. Ets. »Handelgtids
ningens fiygande«, Mauritz Nu
benson.
Ter var ktte den inwvre Vers-ding
wdcn a: han vkdste at klare- jjg i
den« ;
Han og Hedelund var paa Uds
stilljngsbesøg i Budaxpest
Te: var paa Jndvielfesdagem og
stode sig til Udftillingsplads
Ken, men fik paa Vejen den Yes-fed,
at ingen ,,uvedkonanen«de« sit Lov
tisl at komme ind sde firste w Ti
mer. chfeken og nogle andre shsje
Herrer fkulde i ewstom Majestæt von-«
dke igennem Salme, ftr andre al-;
mindelisge Mennefker fik Lov at
komme ind. « «
Heider vibde newp gerne have
vætet imsd ved »den Lejslighed, menk
der var is W W at me ede
I des-de m. I
Ruhms-m sub M imidcertiid i
Arm-I os Me: »Am med, faqE
» D- om m- I
ssd W M der es sama-!
fis W Heu-, ist M
it M W sin- vwe We
II « M.
w W tat-d- ag« M«
en oveklegen Haaivdbevægselse den-«
imoio jin Folgefvend og sag-De i en
nedtadknoe Tone: !
»Die-set Herr geht mit mir!« ·
Med en majeftaxtivk Mne 7fee-d
Inn forbi den gnldgalonerede, derj
ndmygt sboiede sig til Jorden forJ
iden formodede ,.E::cellenee« og hans
LeNogen J
Ligesaa hurtig i Vendingen var
han ved en Udstilling i Stockholm.
Han var kommen for sent af Sted
til Jndvielsen og kuwde Este faa fat
i nogen Dtosche Han opgav ist-Ied
lertiid ikke Ævreh men fkyndte fig
bennd Besen mod Udstillingsplad
feu.
» Der kom en Vogn taten-de for-bi,
hwri han san, at der fad en meget
ekezmnt wldre Herre. .
s Med en rast Beflujning raubte
Jsfirbenfon Aus-ten an, wrong osv i
Vognem Wnede den fiska
de fremmede og nobIs-d rstt
: »Nei. book var det dog morssomst
atter enganq at trag-sie samtnen med
»die-, min kcere, gamle Ven! Tet er
««":::·--Dekig lerngse fide-m vi bar set Hin
andenk Nu maa jeg nok køre med
dig!«
Ton anden bar-de fvix-et ved kkke
at briste j Lamm ban kendte wemng
sttaks »Den flwensde« km Vätigs
hie Winde-Es — Karikoturek
Zum holdt ienidlcrtid gode Mine:,
on Der var Inakt en ijvlig Passiar
i Gang mellem ,,de to gode gamle
Venner«. Til Tisdsst foreslog dog den
fremmede leende, om de itke skulsdc
prwfentere sig for hinanden Gan
var General-Direktor cller noget i
Den Ren-ring.
« Og Derveo blev de to virielig go
de Vennen Generaidirektsren pros
senterede Rubection for en hel Dei
andre jornemme Herrer iosm ,,min
Hkasre gomle Bis-n Mauij Raben
Ysom sont jeg aisdkäg fpr hat trufo« ,
"og alle morede sig tosteljg over
gJoumaliftens Krigslnt
Handelsndningeng »den iiyvens
de« og en Medakbejder vesd et Moc
sgenblad has-de gennem mange Aar
vætet qode Rennen paa femme Tid
fom de var ivtige Konkurrenter om
Nydcdctne i Byen.
Eom meddelfomme Natur-er og
store Humor-Hier havde de svært ved
at tie over for hinan-dem naar de
fis fat i en ellek enden god Ny
th. Der-for forejlog den anden en
Tag, at de fkulde tale indem ud
om altmg, men den ene ftulde lsove
ikke at anveude det, Gan haode faaet
at vtde as den andeu, ftr denne
Musen gik leende inid pausier
Hages
Men estrr nsogle Tages Forljb
Lom den anden under Vejr med,
at Lin-denken var hegynsdt at bljve
noget for mcsddelsonk Lige faa fnakt
khan fit opsnapoet en Med, kom
than lige fttaks hen til Konkurrenten
oxx meddelte den. Naar denne vsan
somer sit den samme Nyhed ad an
dxsn Vei, var han jo forhjndret i at«
komme Handelstsdende i Fort-bet.
Sau opfagsde hscm Overenskomftend
.men Rudean lo: »Es-www varl
M? Var det skke dig selv, der
sinnst-i paa den-« l
u··«: Mang kommer Don ji«-u
Dskm den chn i nt holde Den
»Um-, you yavdc befluttet m holde
» Tcu gamle Junge og Handels
tidendes ,,flyvende« var gennan en
Autrække lige uundværlige ved alle
Jembanemdvieljek og ltgnendc Til
fætde rundtom i Lan-del Ruhmer
var en af sinngens Yadlingcy demu
forscod at vursdere baade hauö Log
ttghed og hanb Originaljtet.
Ved en fawdan Jndviel·e havde
Rubewson iom fædvanligt forud I
faaet en Asffkrisft as den Tale, Kon-«
gen vikde holde. Denne Gang hav
de han M fauet den Asftenen
ist W
Men asf en eller anden Grund
fis Magen det Jnsdfald om Moti
genen at fotfatte en hel anden Ta
le oq opgive den first-e. Og om
Mddageml nogle Minutter ftr shan
fkusbde foretage Jndvielsem taldte
Ith Rabenson hen til sig og sag-de
til hamt s
»Dir du, min trete Rabenfomf
du um gbe mig den Tale tilbqge,«
iom jeq gav bis quar Ries, feg
hat skvwet en del ny, som fes vilx
W i W. F
Neu Wien M: .
»W- III Des-I MW dst
Willeanfseqsarssnswn
med A Heim-get og Handelstkdende
er ved at gaa j Trykten nul Det
gam· ma ingen Man-de an —- N
rcs Mast-stack er ant til at holde
den forsjc Tafc!«
Tcn gamle Kotng brasst i Lat:
ter, klcunnsdc Rusbenson voa Skal
dieken on fagde:
Jena ja, nanr du Tiger det, saa
or im vel nødt til at gøke det! Tot
vildc bog vasre en Stam, om Lassen
ne sman blw Goldt for Not as de
rrsrs kaer fltwendel Mcn en aniden
Gang Tkal jeg nok tage mig i Agt
for at give en Tale fra mig saa
længe i Foweien«.
s-» -----O ..--« s-- -
Den europæifke Ura.
Hvor Brit-ferne flytteilk
kgyih Pst.«« af ZU. Maj.)
Den europckjske Stokpolitiks Bo
wmetcr staat for Ttsden paa »Nim
«djgt««. Bag De politiske slulisser fokei
gaar forftelljgc Läng, der mger sig
nd som Forsfydnsingek, mcn sogm kan
blävc tsil hoad Det ital vorm Saa
mega ved man i hoert Falk-, at Rus
land ivinger sig i en Lille Eistre
tur med Italien med det Formaal
at kmde tyrkifk Modstand i Tripolis
og Eprasnge Tardanellernes fnærens
de Bau-d, men Tonsen hat ikke vuns
det Bisald hos Veftmagnsrne, der hat
betydelige muhqmedanske Interessen
at osaketagm det engclske Herredoms
me j Indien er jo for en væsentlig
Del W pao Muhamedanernes
Troskob, og det vi1«de derfor vasre
Gmmandszvcerk as sahn Vull nu at
lcrggc sig ud med fine bedite Unber
ssamtcr Vrd at goa staijens Ærinde;
hclgcr jfte Frantrig hat nagen Jn
tsszse i at shjælpe italienske RI
vere over Vanerlighederne og staffcs
1den kussjste Sortehcwsflmjde friPass
Tage til Middclhaved og dekfra stam
mrr den fovbigaamde sislighed mel
lexn Paris og St. Petersborg. zøjer
man her-til Friherre Marschalls For
flmtekije fra Zionstantinopel til Lon
don vg Ktigsminister Halbones for
nyisde Visät j Tystland, saa hat man
gode Holdwunkter for den Uro og
Mide, der i Øjeblftfet pkæger
europæist Stvtpolitit.
«
! Allen Trulvnmlcnie lyar faaet end
:iu mcre m bryde del-es Hoveder Juki
Kygtcrne hat haft traolt og an meo
tzyiklimd og lecrrjg, og i ielvc den
Iwle Rigsdag er de: uimodsogt ble
ven unasimact, at der er komme-wur
l
s
rer paa Traaden mellem de to alls
Jisrede Te: vor derior egncst til at
sog-He Ocsiigh m den sslerrigsle
!lldenrägi:-minisler, Grrv Beri·ytold
Epegiw iig til Berlin »ewi» k disse
Tagen da Tresorbimdet lan jejre sit
Im »Ein-H Jubilasmn og at Lmn dlev
xmodtagct af Flejferen og Mode lau
ge Zionserencir med Iiigslangsler
kLWnann Gollweq og lldenrigsnrjs
nistet deerlensWaohtcy udcn at
man paa enden Mcnde er hlevcn
.minds.-: om For-blindem Ost-historis
Z Wiemrvladet »New freie Pres
se« bringe imidlcrtid nu en Fortla
fring, fom er ganfkc imeresjaiiLBlas
de: shar haft en 5am1ale med en
kPersonligheC der staat ibrev Bei-cy
»told mer, og yctcitcr ital Hoch
»jomlaale1 med Visiten i Berlin ya
»ve været at droer Uiuligyedekne
for en Ulifluniiug as den Unmi
imlienste mig. Tek var sog iugcn
Udjigt til at faa zlcndtlighedcme
vilagc, oftele Italien nu en Gang
havde mgct den ovekiieoe Heilm
nmg at qnnettetc zupolig og Tyr
tiet paa den anden Sidc erklærede,
at det ifke lunde give Aftald paa
iin Smerænitet, iaa meget mindre
Tom Ambecne aldtig visllde give de
res Miit-de herrit. J Øjebliflet var
det itie muligt at finde en Udvej.
Spsrqtnmalet om en Tripolisssions
fetence havde flet itte vieret paa
Tale, og det var heller itke let at
W M as en W Konse
mtce, fom Wod tun-de frem
byde andreVansfeliqhedeL En Fort
iættelsse af Krisen vilde vel heller
Mc fotvkekke Mienen m Bal
kanhalvtem idet States-ne der insb
tog en wlig Holdning oq M
fole fig til at del-are Freven.
Koreefpmdmten bkqgte dermeft
Wegsmmlet om Tyfllmids og
Mule indwrdes Fochold vaa
Ue, N bin Wie til WI
W i M M MIMO II »O
M
"ftaa-(slse mellem de forbundne Ne
geringen der ogsaa i Fremtiden vils
Ide støjte hinan-den i en konservativ
Politik.
Tet nasvnte Wienerblad plejer at
viere velnnsderrettet, og man smaa
nimme, at Referatet i Hovedsagen
idastter Sammlcmc i Berlin: men
dcrfor er det 10 jkfe udelukcet, at der
Ekan vcrrc dmftet andre Spsrgss
maul, og at Ehcle den eukopæisfe
llro lyur vasret under Debat. Man
ilasggcr vgsaa erke til, at det ty
L » , , . .
sfe mrma Monucsmanim der 1 im
!Tid var Emld i der atwske Posiyr
!i Marokko, nu igen ladet hsre fm
Iig. En asf Vrødrcne lkkannesmann
shqr stimmen med et Par Ledsagere
siedet sig toge til Fonge asf opkøki
st« Morokksanere, efter at han var
Zblwen afvwbnsex as franfke Trop
Ixscn og adskilligt tydkr Vasa, at vis
A"c wie medic- Dhar stor Lsyst til at
«tcr at mais Kastauier i Mai-offn
! Europa-ist Stowolitik staat i
JllroensI Zog-L Travlc Scrnder flvts
tcr Brfkker ma det diplomatiskk
Tanlebrwt. men forclissbig ved man
fikkeu om der benycktes Sprinqew el
lck blot olmindelige Bøndekr Te
fnærmestk Dage vil dog not bringe
;nnc Opfysningcr.
---- -..-«.-. .
Fridtiof Namen om
Roald Amundfeir.
»Im Tgol.« of sb. Man
J vor Omtale fette-den af Noald
Antwde paadegnndtc Vcerk om
Zydpolcn ritt-rede vi ev lldtajelie
asf Professor Frjdtjof Nonsens For
«ord.
VI oftmflcr neddn fpr med en
mindre Uticladkjsc Dette zorord i
fin Lethe-R
Noar oudageren Den-der hjem med
«"ejr, juDler alle sham Lin-te Alle
csr Vi stolte over den fuldmsdte book-,
vaa jojfvts vcgncy paa menneskehcs
tcns vegne. Vi synes vi hat faat en
ny chvr i vor l)a1: og faat »den
billig.
Lwormange av de jwblcnde var
misd dengang sdct gjalidt rusmingcn
til daadcm da det sckortet paa det
aller nsdvendigste, da tilslutning
og stattc trwngtes mest og sank-est?
Var dct da noget ftvrmlsp for at
komme first? Dsieft ftod not le
deren da novsaa enfotm altfvr tidt
Gar bcm mqqttet sonde, at de ftøtsftc
vamkelighcder var de som mai-te
ovewindes hierinne, fsr stuten la at.
Sau var det med Kvlumibus; saa
med Tau mange Tidett
Saa hat bat ogsaa været med
Roalsd islnmndsem —- ikke bar-e sor
rige gangen, da shan drog ut med
..Mfoa«. for baade at utfsotfke den
nmgnetkkte nor-wol og feile gennem
Nordvcfwassagem men ogfaa nu
side da han i 1910 stevnet ut
fforden paa sin store færd med
Ost-MS for at drive wers over
Nord-le smd den mand hat
gennemgaaet av bekymringet, Tom
tmcdt vækcst spart, om sorftaaelsen
havde vætet stskre hoc dem som
shodde magt til at lette- Og Amunsds
: en Ihadde da vm Hmd Lämmer det
Tvar i tlwm beggs stafærdens store
Imnal var nachd. lsan bar altid
immdtd de maal han satte sin ban
Esom seilte den vesle jagten sin ovtst
Chelc Jshaveh nor-damit! Amerika,
den vei fom i fite ihundred aar var
Mk sorgjaves. Saite hcm liv og
evner ind, vilde det ikke ida været
nat-artig am vi hadde met swite
av at da en Pf mand at sWP
Var det sca?
l
Lcrnge flct ban for at staffe uts
ruüniixgen fasrdix1, tranqt var og
blisu bist om penavn oq snaut var
psq biev M tin-d Entisrossp for hmn
»Ja bang faer --—— mesnfor de faa
7om altid hat hjulpet, saa taugt
voncu mkt Sklv ofrcst han alt som
Esaus var i idenne verdeu. Men den
ms gang fom forrige M M
kmn life fuldt fast-te silbqu wuset
nv bekymringer og gjasld, og m
5om da dwg han i ftilhed en som
met-nat.
Dei lob wo bist-m En daq kam
et sbrev fra W: For at reife pen
gene than itte sit her hiemime til sin
nsordspolkfærd gis han til Sydvolcn
fjtst Folk swd stille, —- viste ikke
shvad de «7sku-l«de si. Bette var uhstt
At sdra til Nordpoieu vm W«
tout It W wagt Im stokck og
mit-i M planen uten at be om lov
fast Regen fansdt det fwnllmt
Vflesre fonds Ost bit-Month men umn
qevatdesom Amsva fthck
der u-Mb-tlig, illoyalt s-— ja, dek var
Ide Dom vikde ihn ham stanseL Men
sdct nat-Ade hasm Me, ingenting Ev
M. Han havde styrt sin kos, flik
fam han selv »sam- -den, uten at se
til-base.
Sau sblev det glemt eftcrtjvem og
chver sbcsgynsdte igjen paa sit. Toake
bog after dan. ukc after use, smaa
nmrds velgjswnde make-, hvor alt
Horn ist stott, fom rager op, blir
harte
Misd ejt Asikar en Tot-blank mar
dag qjennem ikoddobeimem Et nytt
bis-d! Folf statt-for igm Tcr op: Hsiti
over dem lyser en den-d, en man-d.
Dist gaar som en bms av jubcl gjens
nism sindenex —- -incne Jänner oms
kaps med flaggene
,Herfor? For de ftsore gegrafiske
ovditgelserZ For cht viFtige videns
Tkapelige ukbytth An nej — det
kommst fide-n, og til de faa Lakktms
idige Dette var nogct alle skjsnm
Eu mondeoansdöns osg mandekraftenz
seit over naturvasldc og naturktæfs
ter. —- est løft op og ut over hveri
bogen-S Noah-L —— et stm ind over
fkinnende visddek, med skyshøie ffeld
,mot frostidlaa sbimmeL med drei-dast
te Inn-de asv nfatteliq tuftrwering —
et wentyr fm lasngft Tinme istis
der —- —— — det lwendes scir over
dødens stivnedc riw Tot klimer av
staalTQ maalbevissft mandsviije —
gjennem isnende kulde, og Tnefock
ok: OW.
For Heim-. Wle ikle kmtidcns
ftorc opfinsdefen og manae nye
slyjaslipismisdior paa alle ommasdcn
misdlcsnc er ældgamle, de fmmne fom
nomadm lieu-die for tusenvr ao nat
skdism da han jog from over Zwi
«riisn-k- sog Nord-Europas 7ncssletter.
Mon alt, Hort og smaat, var juldt
qfentwnttastft, ---- og plain-et blev
mmcrllg als-Irr Tot er manden del
kommer an paa: her, fom ovokalt
Zom alt stort fer det hole saa
fimvcslt m ottfelt ut, en sont-Z: Zelvs
folgt-Ug, slik maalte dct vol-te
Eer ieg dort fra forgfængorncs
Wdaailser og erfaringer —- fom
Telvsagt var en nødvendig betingcli
se s— komme-r bode platt og utfstels
ü- 70m en mode-n fruqt av vors-f liv
oq ersoring im gammel og tm til.
Tet er Nordmkmdenes daglige vins
terliv i Toren og kuldem vor bondes
fmdige brusk av ski og stikjelke paa
sfjelsd og i Flog, vore simtwnds am
visse fang-Wo paa STIMM- vore
wärmet-es fast-der i poltrwltenv, —
-— det er alt Bette, fotbunsdet med
nmsnrfsolkvnes bruk qv banden fom
tkækdmz kam hat underbygget pla
nen og gjort utfsrelfcn mutig . . .
sda mawdcn kom.
Der-for —- fommet fstst manden,
hast-er det ajenncsm alle vctweligs
Beter-, spm om sde ikke var til, hver
csn er forukset og giennemlwet paa
forhuansd La ikke her nagen komme
MMS Um ltkkksktEl Og fl.ump
Anmut-send lykke er den stecke-z den
foktisseettides.
Hypot- lfft ham og fwtdett er We
jelxarammet hiem Jan ensixlt og
cndcfrmm fom gjaldt det ege paa
sketur tilfjelds. Dei taler om dct
som or nun-dest, ikke om det Je hat
stift. Lwcrt ord i!mk1sdig. Eljst mont
te den rette verre; ftilfarcnoc og
stets
Bilde det vasccst nrinnsljg pxxt de
«om hor jlitt faa meget og naab im
meget, nu var vendt hjem for at
hvi«le? Men Amundssen pcfcr Tom-:
Nu er «det gjort, nu gælder de: det
isgontquc maul. Nil-sie am· hast-us dct
jgennem Beringsstrædet insd i so og
tulde og mørkc nor-dpaa, for at Jrkve
wcrs over Nordpottyavet, mindft wm
aqr. Dei Tynes næften overmennei
sieligs men han cr man-d ogsaa for
dist. Fram betet sinken, ..7-s-am«
er bang volkspr og from kom
m han. Mast-dem den han nu
fkal ta fut paa- vil lmn utsoke tice'
swu som den han tommek fra.
Men menes vi den-ten glæder vi
os over det iom alt er madd. Vi
vil fslge det imale kjelkespot Tom
de sum-a fvariv mit-ferne av hundet
og mænd hat trukket over den ende
Ijse hvite sflckte ider W —- fon
en Wams sämisan insd i
hjektet av bei users-die Binden Wi
sdet i sit wige jag hen over diss
de Clemens W. Samt er
alt W ut
Wen videnstapens Wnegang er
last vor viden er Mit Mete.
Oq O Mk lyfet det til alle
tsder.
Mist-, s mai 1912.
Fridtjof Pause-h
