Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 21, 1912)
« WandkerenHk O Mit Mdss og cplvss aW for set husie soll i Use-» quum » »Am-« htsTn.j-ctz1-. Hort-« VHN Hebt «Vußmu« ndguar book Tit-pag og Juba z Iris pr. Ausgang. De Iotenebe Statet FULL Udlanvet ILH Bleibet betales i Form-L semlling, Betaling, Jldresieforandrmq IF sadet angaamde Vladet adkegfeteän DANlSH LETTER PUBL. AOURBY Blatt, Iebt. Umktsn I. M. Andetsem Ille Bist-g til »Dansteten«s Johann Ifdsndliusek, «..tmfpondancek og Atti-let If mbvet Urt, bedeg adkesierett I. M. Industri, Blatt, Redi. Entsted at Whil- Postoftico as soeonc eluss matt-an Advent-ins Rate-o made known upon sppltcttiou J Tilsaslve at Ungetmæsftgheder veb Mist-gelten bede- man kluge til det siedlige Postpcsuu Ckulde det ikke hielt-« bebst man heuvenbe sig til ..Tanfket·en«s Konten chat Leise-ne dem-endet sig til Folc, du IVektereriBladet,e-1ten m- at tsbe bog dem Iller for at faa Dplvsning um bet wettet-by pedes De alttd omtale, at Te san Unwisse meatet i dette Blas. Tot vtl vate til gen stdig Ryttr. Angaaende ,,si-irke1«ig Samlcr«, form vi i den senere Tid shar ommalt wogle Gange, fmesloak P. H· Pe derjen og Auge Møller nu «er »Den Mike Kirke'«s Amsmøde, at Vladet »dle bedet as en Reden-L to el lcr tre fast-e Modarbekdere og en Mingsføren —- Redatstøren og Fommingssfiøreren vælges af Amts mttdet for et Tidsrum af w Aar og safsgmr sskjsftevis, smledeg at den sprjt valgte Redaktør beheka Stilljngisneetseller tre Aar efter eget Ønfke.—Redatt-øren vælger selvsine Modavbejdere.«' — Om Udv ide l ·f e af Blsadet, som der ellers hat svæs tet skrwet ikke fasa lidt om,· siger For-singst W. Not-ff Kirtebewg ctil Amerika — Jflg. »Esbe bringet den fis-it an Iomne NorgesiPost Meddelelse mu, at den wvske Regering i Mode den 2-6. April shat werdmget Biskap W i Twndhjem og Sag-ne Mt W i SHM fom »den stopfte Mckes Repræfensmmer at as lægge de wofcilusherste wir-keinm ssnnsd i Amerika Bei-g gennem Som W. ..Fdltdbladet« bomærcen »Wer M tsr idet that-bes, at Tief-get M sure man blive gjort til en Modning TM gensidige Kompli ment-et M sdek jo not dem vcere i skn Orden: men at vder virkelig maa blbe pvget W Bei tisl en fragst bms Vekfelvkcnisnw der skkkerlsig man bunte have Bomdning has-de for wrt Mle Fædrebcmd sog for vor Stilling -og Anbejde i dekte Land-« J »Tanuwirke« af l. Mai Ein-v Post H. C. Strawdskov as »D. d. Kirsc« bl. a.: ,,.L»ele Zboleakbcjdct posa vort Zamfunds Zkolsc bør jo for jo shcllere helt og fuldt fmuch om Præste og Læremddanncsfekh Vm smmrundz Stole faar jkke sin rette Zittkkelse kommer asldrig i sit rette Joch-old til Samfuwdet, førccnsd den hebt og afgjsort bliver en Præstei flole vg en Stsole for Udannelse af Lwrete og Læreriswder. Der vil blbe en Syste for Smnfustt Ast famle sinse Kræftter om dette og gen nemfiøre det msd al mulig Tygstigs Ihed.« Vüdserex »Na staar vi for at sskulle Ihm-e en m) Forsvander paa Skalen sog i sdet hole ret dumm-ten de Fotcmtdringer i Mkerpevfonalet — nu var der en ypperliig Lejligi Ihed til at gennemfsre denne For-an dkisng i Scolens Avbefdsplam at Ibese Avbefdet Mal fmnles om Breite nddmrnebke og Lætemddannelse.« » J sidfte Nr. as ncwnte Blnd ims-» bog-Im- Qle Jonfety Des Momes,« Pakt Moos-g fkriver da bl; a.: »Ja, km ider ikce hvevves Re krmm for Profit-— og LærergserninsI w get-nun Umwmsitolerne, og da Aulis same-n Unqdomsi Haken pas Stand Wien-, et ist W spr, at Witwen W M- »Hu W hsvder wes sM U D. QÆ Be W ·- Ist- M qtd sss ins m M. W Plan. «Et Ekridt i den rigtige Revnsinwj tut-der .,L1wt)erancren« et Tilbusd fra« Lærerne visd Et. Olaf Eouege um is Somsmerens Løb at tjene isom Fore-· «dmgsyoodeke. Der siges i zochovdl til dettse Tilvusd, swt ,,Fat«ultsetet fis-V ler Trang tisl at komme i nasrsmere Bewring mer Menigyedcrne vg. Folkst i vor-L Sasmfund OT. for· nsorsck Kirka) og giver Vort Fvlk An Iodning til paa nærmseke Haawd at blive kendt used det Ariusde der Erwec- ved sont Samfun«ds College, »og de -Mænd, der staat i Zpiidsen fsor dette Arbeij Fakultctcst shar theh at dette Mml bebst kunde lnaas der-sed, at de forsiellige Lasres f ire erllærede sig villtge tisl at hol-die11 FFovedrag over populcere Emner psaal »«Ztoder eller i Menighesder. hvor man maatte snk7e ·dot.« I Der vedfsjeg im en Lin Mk 31 lzoredmg asf 14 Professoren l sp"’"’" 1 Fredetit den Ottenhe. m. m. l » Konsg Zrederick den Ottende var Jen af Oe most demokratislc denngerl il Europa Han var lkke indtctgetl of fin egen Bewdning som Regen-h Ildet yan jwdsm, at hang- Twne jwuedes wf Handels Saite out en uajvyængtg ernsten-Z og a; de ow gwcuose Hlowmgækso koecczwwup smelie, og lagst-um Im Mec, deu Itsolvexære owns wcqliau sen Men Ide, vedllguyom Pan ex pag Hymne usw Dem-Dem og oæwlgl wryolo nl sollst Hans Lw et yculwa for lholdsvjs vollst, kugen smcce Bte venhed Var udmærtet det. Sitte. fprfte detryt msodtog yan i Hjemsf Imex under der lykkeuge Jst-how sQuelle-m shasns FAMer sder j den! Iivrste Del asf sderes Ægjeilwv varl ubemjidlesde, jaa Jst-deren for en Tisd unaer emæce jig fom Ouslærcr for kige Falls Bism, insle Thon ad en’ Gang sblev optyøjet til Dur-marki Vlrvvprin5. Zredertts Hader var urdttl 1863 Prins Christian af Zlesvig Hol sten. Hans Gemaliwde var Prin sfesjc afHesfenszlassselL og i den forser Tid af deres Samsliv var Penge en sparsam Var-e ilysogi «dem. Der-es ftrfte SM, Frevan vleso sftdt »den 3. Juni 18423. Rasste Am Wm hans »Es-steh Prinkesfe Alex andra, Etrwdvonsning as England sog Moder til Kong Heokgc V. Et tue-die Born fødtesz dem i Ist-T Bring Wilhelm, der Im isoim Kong Georg reget-er Gmel-Inland J 1847 fsdtes Priinsesscs Mal-je Tag-man En kodwzming af Ruglansd og Moder til iden russkfkc Czar. Zachan var den Fremtisdy sder var qemt for dcw futtige Prinis Christian on bank Hustruås Born -—— ukenidt og uventctsp J 1863 blev Prins Chrkfriam eftep cct stng Frederilk Vll var bald usdkn at esterlade fig nagen Iromarving, M til Kongc of Ton-mark Te fmste fire Vorn af sdet fertige Mtepar var bis-je Zckillinget «i Ver sden forMolM, smen de var op «dragne under tranqe Kann Prins Frdderkks fttste Lettier var ifke j Netning af Mjlitær eller Statis !il-øgt, smen i Økonomi. Hatt lærte )Pensges Værdi og Nødvendighed ais at spare Wer Zskilläng, han kunde sfaa fat paa. Han moatte tasnke to Gange, for shan gav en Rilling ad. jFaderen u«ndewis1e iham i den Ret l’ning. Frederiks bang Baron-S og EI sterci Moder var en god Swinide og mere forsigtig og storwmisk i jin Hussholsdning. ewd mangen en veli stiller Arbejders Ksone nn er. Hun zsyede ielv sine egne og sine Zmaapis get-s Klæden og Døtkene glemte ol drig den .Kuwft, de havdk lært of de res Moden Enidog deres Hatte og -Mpynt knnde de forfævdige faa ssmagfukdt fsom de bedste Msodghansdk let-index- i ankrig. Dei var en qod Uddannelfe for dei Korn-der lder fkulde blive Englande og Ruskmds Dwkminger. Akdkigt glemste Alexandra sin Mal-Wut og sdet siges, at hun visngen Simäde fhat sbaaret en Hut eller en Alcoan sksom ihm-des egne Fingre We bat gi vet »Es finishing tmtdh«. Frsderbk var 10 Aar grimme-L da Zpsthst om Trontfjlge i Dan smark wfgiowes af Wsk Diplos M. Man Ina, atsmar den rose vende Konse, Fvsdetik VII, M fsq vibde den W Mk Chri stian M Okwins M M. Don M des W IMM, hu U Mai W m M W MS wvstelige Assmninsg, de vat new lsig Søskewdebøm Da dette var klanet blw der ist-get for, ast Fami lien fis en awstænsdigcrc thlling i FOrsbindvch mod Rvgetingcn i KI benshcwm on Stillinsg, der gav en Län, ssaa de var i Stand til at lebe ssosm Tatmmcks tilkommctvde Kvngeij WANT des Ren store Fomnsdring i rydte Kam blev Prins Christi-an og hans Familie ved at lwcs megkst beskesdent Da Christian IX blcv Kongiy var Psrins Frvdcrik L« Aar og misdst i sine Studin vod ji«-bewaan Univer sistct Ton vigiigste Fomndring i shans Liv sdengang var, at han vm Lordagcn i Stedct for at mndre igenncm en asf Købmshovns Gebet til det befkedne Hjem nu tog Spor vogn til AMalienborg. Men den unge Prins blandedc sig ugenereck med fine tilkommensdc Unwissenden Efter at Prins Frederfck var fert dig ved Universitctet bengte ihan «s-om menig Soldat og gemeinng sden militære stebanes fvrfkelljgse Graden Hatt numtte spife Tom-me Slags Mad of Tinkbar og mesd Jeru Kniv og Gefiel ssosm de amdre Ovi Gaten Fsrit da ban havdc for tfent det, bIev shon forfremmset For smnmttc Eben bawde bære Bot-mitei vg pwdse sine egne Støvler etc. Ta Frederik VII den 29. Jan. 1906 besteg Tronen efter fin Fa ders Tod, fortsatte han Regeringen væsentlig i sm Faders Spor. Noget saTligt er der icke forefalsden Tiber-, Zorn hat benledset meærksomhsden poa dam, nam mmske unldtages Oe ubkwgelige llfwdelighodsqffæwt, fom ledsfte til, Kristelig Dagsbldd«s Nedaktvrs, owt Matt-Wesens Mö -1ing. Vi minsdcr blos am det, lisom nsogct sder sikkert bar haft WH bensde Bemdninq i det danka Folk i Frederik Vllls Negeringstid. Aj siqe nogct iom Kotigen-Z Fovbold der til ligqer nden for vor Kompetevæ Lob-en bar sdømsh og de, Tom ier vil the sig efter den-Z Dom, foar have dcrcs private Mening derom Men i siwcrt Feld Tau man under denne Assfwke inm im Kvngcns Side, Tom Lvar bomærskelfesvceridigt uiden bette. at Inn namrdc at benaode Past. ««.I.Ika-nbicfen. Kvng Fredertt VIII omjales for sin Godgsmchsd, hvad dog bist nasf mrft swldes shans Dwnning, den tkdi querc faa rige ichnske Prinfesife LouisT san er heckende site cilene »Der sin Ædelmodiqshed og Masken ibod men til-We for levende Krisis-»n ! Fmdekik wk what-de Dom Sor Idsat, og ban var ogsaa ved at vinde Ei Psopularitot sasrlig sigcs dek, at Tmn vistc mcaen Interesse for For svarssaaon Tom en Sag of Bewds »in-a For sdet lille Land, shvis Re qcring var ham den-net " Iotilaget lll,3, b. Jchlandst Lde For-Vom lingsgenstans de, der Or unmeldt til Trøftelsc ved sdet koxmuewde Anrsnmde, er wen ncwnte Mlag angaaende Tritt-ita tisz Evmimrinnn Da feg føvftc Gang fif Lje vaa det, tænbte ieg :ftm«ks: »Wind er »der nu, der skal Wes angaomde Seminariet?« Men faa fandj jeg ud, at der hebdigs vis ikke Var Felve Præsteffolem sder fkulde Restes-, men Stolekass Ofen. Tot leiste-de lidt hos mig. Wen da feg tænäe lisdt over Sagen, fandt jeg sdet tunet nok — det med Sto Wien. Hvert DIer lignes kscr m Zum paahver Menighed, fom ftaar i el ler bestimme- af d. formt-de dunfke Hirte, ritek det Anml of fonfirmes rede Medlemmer Wenig-heben shar. Demte Sum er beregnet paa at be stridse alle UdgMer, fotn Skoleca5 sen Mal III-de. Men mod femme Nøingtiachkd Dom Ligningerne Ird sentdes med Tanrme Nøjaatiqhed ade blwer en Del af Pengene, saa Fins scsn er i Underbalcmce hvert Aar Ihm-edit ,,Mon?« ——— Ja, Dom oftest. Mion Mr M hat sin Aarsag mere i Mangel wa Forstaodfe og i Ef terludmhed end i UvillieP Det san da nwpe Wes, at en Menighed, der stum- i vor Kirse eller botjenes UMWT ikke vil »st swdan Pligt da sowrses? Jo, det er imdcvligst, at til- Trods fsor Dele giaster til bmde Aarss og Kredsmw der og alle Opfsovdkinger i Pia-dem komiiier Pengene iffe insd alligeveL To den Qrdning blev vedrageH at Listerne sfkulsde feivdes til Wenig-heiss Eefretærersne i Siedet for til Picc sterne, viste det fig, at der var de Menigsyedet, Tom vor fasa frvmsmode for Zagen, ast de betragtedcs Lignins gen Tom en Regntisng. Tot nma tun-ne bringe-s lifem til’ bis-sc Licenigheder 7mledes, at de» insdspL at sde bør betrug-te det Tom en skøn Psligt at viere mesd m lkfte i Flut og bære Ehver sin lille Del i »denne dort Samsfundic swre Sag. Derfor mener jeg, at Kreidsfotmcens deuc- bør have en njjagtig Liite over allt- de Mensigheder, 7om enten slet iffc insdbetaleD eller Tom ikfe paa lange nær kommer ov til Sinn-Men og at det Wlægges Mute For nmnsd at take nie-d disfe Menighedcr for at intereslere »dem i Sagen, faa bot bliver en Menigshedsiaq. En soo sdcm Lifte bit Kredsssovmasndene Einwe- Wrt Aar til en bestemt Dato. TM maa blive Mcniqchedcrne Hort at det er deres Ksrissteimligst ait be tiile til Samfundet, Tom dct er del enkeltcs Medlems Pligt at bestale til Menigbeden Sker det, saa er der wittert ikke en engste Meniached i Sumfimdeh Dom vil nægte ast ind bciale det walignede. Og blondt de Meniqdcder. der betjcnes oss vor Stint-fund vil der sifkert ikke være pen, isom vil vike siig san lavfinsdet og sige: »Bist komm-er ikke os vcd.« Vi staat ifke i Somsfundet.« Teriortwrjeg, at vi trasiiger ikfc til en nn Maasde at san Pengene ind ma. Den gnsmle er sikkm gsod not, Ligningen mit-d 50 Eis. — cller llyockd Lignisngen maatte blive for slwert Fonfirmerct Melein A. P. Haufen -—-—.— Spskgsmaah fom tun de gamle tan bkivatr. »Und bar wordan Hviledagkn for, at vi ikke skal form-be os, i dvt timeligc.« Saadain stod der, Tom J ded, i Lxrrebogem da Vi sad bot-bene sde paa Zfolebænkm, ja, det stunk Oer end! Oft-e That jeg twnkt over bis-se Ost-, iog oer tasnkcr jeg nu, nom Kwnwen stor- Tilværelsen cr vcsd m fagme: mson der kommt-r flcre Hot ledage ensd iyver EiyvesndY i hoffte vi fskal swrfes til at tjene Mad? Misforsstoa mig nu ikke Jeg me ner langwfrm at der ikke skasl og kan holdes Lwiledag og Højtiskx alt imedcns der fænwes howde fsok Le gem og Sirt-L Familie, Hus og Hiern· Jo, i Samt-ded, jo inderlige re der holdes Haftid, des ftere mass ter til tmilkisn Dom helft Einge Komp. sit-sen leg wen-In vm Ilarcnc gnatx og du qmnlc bar, "ont der fxaar on Moscsszi, »Da-»wer tut-d («'1nd«, og Er faringcnsz Stole- fmr äasrt dig demu Jords Forfrwnfcslia«insd, istin der da ika nicer Højtjsd i din EMY Er bot ikkc i Entrdiwd sandt: CI Mennoskess Ilandgasnncr tmtsdc ikfc fvcrkkcis Csom »Im AM- skcrs, fordi Legt-met aslchx ZiaslUN wide-: jo if ke! Ofte bar jeg, ncmr jm saer des rundt om i smdcstrlxnms Forstw «de1«, hvok der sfom bescendt ljcsnsisdder fis-te foa fortwmmsrende Arbeitner i Herrrns Vin,1aard, tasnkt mon den ne sog hin nu bar ·0øjtisd, Svilc ess -ter simna mont Jeg for-staat im- rigtig disse: ikke fosm chg fsorsmar Ludvig Harnis, oq ansdre der lesvode Tom han. Der er ikfr lädt, kochte velbegrun sdeh Frygt imellem dem sont kam per for Tilvasreksem for de Dage, som de ikke synes mu. Paar Haatet graainety Nacken bej es, Stridtme bliver mindre og risik re, da de ikke met-e 1hsksrer til de ef terisjgtis Baker paa Avbefdsmati W. Og for kigtig We vil vel sdsme Fwat Eblawde fig i deresHviles W vg Hsjtidsglcoder. Jeg for swr dom! For munges Bedkomi met-de kansdet naxsten ikke vom ander «lede5. TM ret alminsdesig ttæses der M Oaa Mundung-miten Meh endvs i den tidligsste Ung dunJmOensharmdvangI W i W. sc ngtm da W W over M, war M MMmereer sikre bitterm-tut It Hmd et Menueske sam- fkal han og Existe. Men at Avbekdete i Herrcns Vin gssmrd «s«kukide væte sum-me va un derlagtel Ja —- tilsyneladendc fer det san-Jan udx man Ida gmnlcn ek «farnc denn-: er dot san? »Da Ein-Sen ika dor, vaaskkes da sdons ÆvtvekL mmr vi er her for at bitt-es l Du qamlcy lasg og let-M er det swa? En as de man-ge, Dom rot-des —.-—-—-— Mete Bsn Ja, merk Bon, Rennen det er th slwwd der tmsngeizs til ud over zhselc Linien. Og det, som jeg tænker paa der trængcr til at være Gensmnxd for more Von er —- vore Lands mcrnd ou Landsmcvwdinsdet Dei scr jo vimsrligd at mange as vori Folk, bar-de i Øft 031 Besc, · Syd og Nord, let-er nden Gud sog usden M i Men —- uden Naademids lernes Brug, for-di der inaen er til ast fowwltv dem for denn Mere Bpn fil »dem-n. at ban man nd«endc Ar bejdere i Ein Mit Men jaa or der nogsm som Ieg fynes er nwiten meer og detie er: act manac SMA, bvor Guds Ord Inder i Ehe-le Ein Klar-bed- baadc om Inn-d og Rande, er vort Foll i den Grad sinkka ncd i Ligegyldsigi heb og Mackkriolisme, Toa man gi der stkke gaa et Skridt for at hyre Guds Orsd og sdeweid blive frelfn Dort-es kan nsok liokke Tom-en jkem i Ifet og bcrode Hier-tot til mere Vom Vi, fom stam- i Arbefdet og Tom føler dct Time IMer- dkr Ewi lcsr von os, over for vort Folk — vi TM nok faa Vmg for Bannen: shi der er vol næppe noget, der fanden kan vife os vor Afmagt og Uformuensbcd »so-m Hier-few Heerd «b(-d, Hierfcsts CHde Tat-Gan fom den mssder os fm den vantm ma teriwliistifkc Ver-den. Teck cr ika op 1ni1mtm1dc, nnar f. Eis-» en Herrens Time-r iqcnncm Ugen bar arbejdet mod Tobften fsor nasspe Søtrdag — -og bcdot over den —- har tmaslct Herren o-m, at dette Ord Inn-atte« vfrke til Ifer for dort fortath Fell og til Styx-de og Bevarelse for« »Gut-s Falk ---- sog Ina, naar Sin-1 dagesn Sommer — efm al Von ——· asl Mag-ftle —- al Forberedelie —f man formt-de Ldette dyresbare Ohde Ovd —- for 15—20 Mennrikcsr —! ud asf den Ist-ne danfkc Befolhring Som et part Siedet, fom man shar bedet Tor, san man bavde Thau-biet smsa netov at se den-ne Eintrag i Mkdsssusx Texte- er prwmdc det er eläge vedsat fmäage en Modet. L! J kære Wegfale der bar inmgt Gwds M: J maa bebe met-e for irre-J Præsteri Vi ville gerne gwa formt hoc-de i Wn og Arbeitne- og vi vil ogsiaa gerne lide sondt misd jer —- om san stal verre; men« san man J ogsaa dodc for os, a-: vi nma holde ud i Artwa og være tm ismosd vor Gud og vort Ratt LTg J maa bisdc for vor-r Falk, at Mud maa lieu-de den-s sit-Mist til at mobtage det Guds Ord, som v: Umsdjkcn J maa ji«-le, at ogssaa J bar Tel i AWarct for von Folks FrelTe sog ogsaa Tel i Forplsimclkn til at »gen- alle Fort til Jusu Di '·cisplc.« Og sdsot er tm sikke føkst og4 from-most vor Plige a-: gøre Hed ningekne til Jesiu Disciple: men det or sanft us sremmest vor Piigt wt more vor-r met Falk tisl Jer Disseipi «le vcd ast døbe des-m i FadetenA Sin nens og Helligaqndens Navm oq the dem at holde alt, ihm-d han hat ksoåalet Her ligger dort sswre Anss ffvar soq vor store Opgavc. Ja« mcn or der danfkc Falk her i Lan-; dot, da ikke et nisten-i Falk Handw« i det stsoke og sheleP vfynes jeg at shsre en eller ansden Was Ja, Ihvor» träte-Mrv man er saadan f M store« og bele, kan jeg nat-misng Mc afgøre: men feg ded, at en fwr Des af vmä Falk kkte engang er »Bitte ligt". Og jeg vol-, W man blwe en Räson-— M blos af Nat-n —- mens est kristusgrebet Menneske, est Maine -·ke. i shvem »Ist-Mag har vunsdet Stikkelfe«, da man dette ske ved Nackdawidleme, Tom Krdftus hat gi vet sin Kirke paa Jord —— Order og Sakranenternce Og her menerI jeg« at vi- M M. Tienm hoc Melkg Maring og maa med dyb Sorg fige: En stor Del af vori» M bat We qu for Ordet og Sakvstnenternr. De ladet Wen Gered Bist-n bät-, undeer eller wußt-were Alstssaa — det bare He sdmsksab i et jaakaslidt krisstent Folk sog Triften-: Land. Dem er et mørkt Billet-e Og ofte, naar jeg ser paa sdet, grwder Hjertset og bwmgess til meke Bsn Og J, Tom elssek Vor HAer sei-Its, ihans Sag og vott Fels mMe shrm («Je’5us), Mde cdcrs Hjevter mod Vønnens Rundl Og shvud jeg saa shar villet med den-w Artikel er dotte: om jeg mu ligt shormed hin-de answre Inst Fofk til —- mcre an for vol-: FOU· ! Jeg twk pqa Vim l M er Kraft M trwnger til Kraft for at los Ite wrt Fort shett op tir im, der chms skabt sdem og os til sig sein E. MillersNiesLsem Oregon, Wiss. Smaakids. (Af X.) »Man Hæder fig paa fragxfk og fryfer paa danikh ellek amerfranfh Tom dcst nu kasn fakde. Hvis vore Webstuhl-Mc der Iængst ligger un der Mulde, Hunde sløfte deres kaste, gamle Howder og se. shwrledes de kes Vstns Time imofer ssig nd, vit De sde vist slaa Herndeme samtnen og We- at hie-le Verden sama-nd er sbleven forwvt Wien Moden nsndyanqrs og fodes i Paris, og des-r hjælper fingen fasre Mo’r: Mars sikal »den. For swad de gør i Paris, det er fint, ja, trdss mir-Isiqu fo, pasa Moden. Hat sdu set Ebenda den lillc Miss? Herrdes ljlle Hierne er bosat rned frsanfke Grillen den-des lillc Lunge med fmwske Wofer, sbendcs ijlle Howd mod en 1frcmEk »Wie-, Rades Kjoler med fronsi Linqcri. Etw lerne med franskc Hælemrden samt i Regsnvcir med fratiske Galachek fovetx Hun bar Anfcrttelie i et franfk Basier sfarmck holder foa tue-gez af Rmnsskbrød Saa snort det däive Mode vil hun zwa med fmnfke Trwfko. Ast shun am Sankt-gen ow mencker med smnfke Triwesstkridt og bwrer start-ff ,,par-a-I·ol« er en felvfaqst Sag. Ovor fsler chun sia let om Gier tet, den lillse Miss, Tom hun sogledes trippkr asf i tryg Wdssched om at verre vaia Moden! — Vær säum M: ihun gsr det liebste, »in-n for staat-. Naar masn staat over for etc-geh ffsom er u nder ol Kritik, kan man fckle sig betyngct asf en Muligshvdcns sllim«uling)ed, for-di ens Reismng CJedLstlelse driver paa, at der maa gutes Jkrdsigelse, wes Kritik — hwsd netop er umuligt paia Grund asf Tingens Fvchold. Hoc, sder saalodes har Acad-staf tisl Momwnernes Bibel (,,Boot of Momwn«), og hast Tot, book-jedes kacetz Assnit Vers as vor heilige Ist-ists Tekst er bitter og bwkket ind imesklem «Spald1"nigs og Deo-fes Emifhs Fautwstericr, vil have Sankt en lwende Fislecse af at murme- dro tesstere, kritifere, modens det sonni dig Ihm- vcerect ham Hart, at Mke fvrkastclige Htmbug slet ikke kan Räson-D just for-di Idet ved Ein km rckkter er uwder asl Kritik. Og fast-läg wende vil hin Rote-l -«-"e sbllive, naar man hart-r hingeravi pe Mormsonudsensdinge ovevdasnge ubefasftede, vablende Sind nmd VII-« gsmnemcr som: »Her- kcm J je selv «k(-, at Mvmwns Boq er lim- Tau krilstolig fom Vibelcsn«. Da fvnes der tun een lldvej -—- man ver-»der «-"ig bort fra dem modbydcsliae Fuss. Doq at Idevmed er jo de vildstrne Sjæle ikke bfllkpmb sog ast der-i läg-get vist en as Hovswansfkelighedome ved ait missionere eblau-M Mvrnmnekv Om Mars-umwogen Thedder der i denne ser (4,3): ,,og lhvis der er Fefl lderi, er -det mensneskelige Fell«. — —- Ja, dewm san fande ljg da W oMigt Menneske Wes Nedskriveren her-as var engang til Stabe ved en ,,Julesfe·st« i en htm meliq Forening. Der var Juletræ, Musik iog flerfmmnig Sang, sum saqu Such og Bat etc. Med tdcnnc »Salme«-Scmg bar det nu Man sin even Summen M. Man bruqte secbfslgelig itse Satmebogem men M derimod en Sol-ne M ma Kam-m san den netnt Hunde Wes. Mied rem us