« WandkerenHk
O Mit Mdss og cplvss
aW for set husie soll
i Use-»
quum »
»Am-« htsTn.j-ctz1-. Hort-«
VHN Hebt
«Vußmu« ndguar book Tit-pag og Juba z
Iris pr. Ausgang.
De Iotenebe Statet FULL Udlanvet ILH
Bleibet betales i Form-L
semlling, Betaling, Jldresieforandrmq IF
sadet angaamde Vladet adkegfeteän
DANlSH LETTER PUBL. AOURBY
Blatt, Iebt.
Umktsn I. M. Andetsem
Ille Bist-g til »Dansteten«s Johann
Ifdsndliusek, «..tmfpondancek og Atti-let
If mbvet Urt, bedeg adkesierett
I. M. Industri, Blatt, Redi.
Entsted at Whil- Postoftico as soeonc
eluss matt-an
Advent-ins Rate-o made known upon
sppltcttiou
J Tilsaslve at Ungetmæsftgheder veb
Mist-gelten bede- man kluge til det siedlige
Postpcsuu Ckulde det ikke hielt-« bebst
man heuvenbe sig til ..Tanfket·en«s
Konten
chat Leise-ne dem-endet sig til Folc, du
IVektereriBladet,e-1ten m- at tsbe bog dem
Iller for at faa Dplvsning um bet wettet-by
pedes De alttd omtale, at Te san Unwisse
meatet i dette Blas. Tot vtl vate til gen
stdig Ryttr.
Angaaende ,,si-irke1«ig Samlcr«,
form vi i den senere Tid shar ommalt
wogle Gange, fmesloak P. H· Pe
derjen og Auge Møller nu «er »Den
Mike Kirke'«s Amsmøde, at Vladet
»dle bedet as en Reden-L to el
lcr tre fast-e Modarbekdere og en
Mingsføren —- Redatstøren og
Fommingssfiøreren vælges af Amts
mttdet for et Tidsrum af w Aar og
safsgmr sskjsftevis, smledeg at den
sprjt valgte Redaktør beheka
Stilljngisneetseller tre Aar efter eget
Ønfke.—Redatt-øren vælger selvsine
Modavbejdere.«' — Om Udv ide l
·f e af Blsadet, som der ellers hat svæs
tet skrwet ikke fasa lidt om,· siger
For-singst W.
Not-ff Kirtebewg ctil Amerika —
Jflg. »Esbe bringet den fis-it an
Iomne NorgesiPost Meddelelse mu,
at den wvske Regering i Mode den
2-6. April shat werdmget Biskap
W i Twndhjem og Sag-ne
Mt W i SHM fom »den stopfte
Mckes Repræfensmmer at as
lægge de wofcilusherste wir-keinm
ssnnsd i Amerika Bei-g gennem Som
W.
..Fdltdbladet« bomærcen »Wer
M tsr idet that-bes, at Tief-get
M sure man blive gjort til en
Modning TM gensidige Kompli
ment-et M sdek jo not dem vcere i
skn Orden: men at vder virkelig maa
blbe pvget W Bei tisl en fragst
bms Vekfelvkcnisnw der skkkerlsig man
bunte have Bomdning has-de for
wrt Mle Fædrebcmd sog for vor
Stilling -og Anbejde i dekte Land-«
J »Tanuwirke« af l. Mai Ein-v
Post H. C. Strawdskov as »D. d.
Kirsc« bl. a.: ,,.L»ele Zboleakbcjdct
posa vort Zamfunds Zkolsc bør jo
for jo shcllere helt og fuldt fmuch
om Præste og Læremddanncsfekh
Vm smmrundz Stole faar jkke sin
rette Zittkkelse kommer asldrig i sit
rette Joch-old til Samfuwdet, førccnsd
den hebt og afgjsort bliver en Præstei
flole vg en Stsole for Udannelse af
Lwrete og Læreriswder. Der vil
blbe en Syste for Smnfustt Ast
famle sinse Kræftter om dette og gen
nemfiøre det msd al mulig Tygstigs
Ihed.« Vüdserex »Na staar vi for at
sskulle Ihm-e en m) Forsvander paa
Skalen sog i sdet hole ret dumm-ten
de Fotcmtdringer i Mkerpevfonalet
— nu var der en ypperliig Lejligi
Ihed til at gennemfsre denne For-an
dkisng i Scolens Avbefdsplam at
Ibese Avbefdet Mal fmnles om Breite
nddmrnebke og Lætemddannelse.« »
J sidfte Nr. as ncwnte Blnd ims-»
bog-Im- Qle Jonfety Des Momes,«
Pakt Moos-g fkriver da bl;
a.: »Ja, km ider ikce hvevves Re
krmm for Profit-— og LærergserninsI
w get-nun Umwmsitolerne, og da
Aulis same-n Unqdomsi
Haken pas Stand Wien-, et
ist W spr, at Witwen W
M- »Hu W hsvder wes
sM U D. QÆ Be W
·- Ist- M qtd sss ins m M.
W Plan.
«Et Ekridt i den rigtige Revnsinwj
tut-der .,L1wt)erancren« et Tilbusd fra«
Lærerne visd Et. Olaf Eouege um is
Somsmerens Løb at tjene isom Fore-·
«dmgsyoodeke. Der siges i zochovdl
til dettse Tilvusd, swt ,,Fat«ultsetet fis-V
ler Trang tisl at komme i nasrsmere
Bewring mer Menigyedcrne vg.
Folkst i vor-L Sasmfund OT. for·
nsorsck Kirka) og giver Vort Fvlk An
Iodning til paa nærmseke Haawd at
blive kendt used det Ariusde der
Erwec- ved sont Samfun«ds College,
»og de -Mænd, der staat i Zpiidsen
fsor dette Arbeij Fakultctcst shar
theh at dette Mml bebst kunde
lnaas der-sed, at de forsiellige Lasres f
ire erllærede sig villtge tisl at hol-die11
FFovedrag over populcere Emner psaal
»«Ztoder eller i Menighesder. hvor
man maatte snk7e ·dot.«
I Der vedfsjeg im en Lin Mk 31
lzoredmg asf 14 Professoren l
sp"’"’" 1
Fredetit den Ottenhe. m. m.
l
» Konsg Zrederick den Ottende var
Jen af Oe most demokratislc denngerl
il Europa Han var lkke indtctgetl
of fin egen Bewdning som Regen-h
Ildet yan jwdsm, at hang- Twne
jwuedes wf Handels Saite out en
uajvyængtg ernsten-Z og a; de ow
gwcuose Hlowmgækso koecczwwup
smelie, og lagst-um Im Mec, deu
Itsolvexære owns wcqliau sen Men
Ide, vedllguyom Pan ex pag Hymne
usw Dem-Dem og oæwlgl wryolo nl
sollst Hans Lw et yculwa for
lholdsvjs vollst, kugen smcce Bte
venhed Var udmærtet det. Sitte.
fprfte detryt msodtog yan i Hjemsf
Imex under der lykkeuge Jst-how
sQuelle-m shasns FAMer sder j den!
Iivrste Del asf sderes Ægjeilwv varl
ubemjidlesde, jaa Jst-deren for en Tisd
unaer emæce jig fom Ouslærcr for
kige Falls Bism, insle Thon ad en’
Gang sblev optyøjet til Dur-marki
Vlrvvprin5.
Zredertts Hader var urdttl 1863
Prins Christian af Zlesvig Hol
sten. Hans Gemaliwde var Prin
sfesjc afHesfenszlassselL og i den forser
Tid af deres Samsliv var Penge en
sparsam Var-e ilysogi «dem.
Der-es ftrfte SM, Frevan vleso
sftdt »den 3. Juni 18423. Rasste Am
Wm hans »Es-steh Prinkesfe Alex
andra, Etrwdvonsning as England
sog Moder til Kong Heokgc V.
Et tue-die Born fødtesz dem i Ist-T
Bring Wilhelm, der Im isoim Kong
Georg reget-er Gmel-Inland J 1847
fsdtes Priinsesscs Mal-je Tag-man En
kodwzming af Ruglansd og Moder
til iden russkfkc Czar. Zachan var
den Fremtisdy sder var qemt for dcw
futtige Prinis Christian on bank
Hustruås Born -—— ukenidt og uventctsp
J 1863 blev Prins Chrkfriam eftep
cct stng Frederilk Vll var bald usdkn
at esterlade fig nagen Iromarving,
M til Kongc of Ton-mark
Te fmste fire Vorn af sdet fertige
Mtepar var bis-je Zckillinget «i Ver
sden forMolM, smen de var op
«dragne under tranqe Kann Prins
Frdderkks fttste Lettier var ifke j
Netning af Mjlitær eller Statis
!il-øgt, smen i Økonomi. Hatt lærte
)Pensges Værdi og Nødvendighed ais
at spare Wer Zskilläng, han kunde
sfaa fat paa. Han moatte tasnke to
Gange, for shan gav en Rilling ad.
jFaderen u«ndewis1e iham i den Ret
l’ning.
Frederiks bang Baron-S og EI
sterci Moder var en god Swinide og
mere forsigtig og storwmisk i jin
Hussholsdning. ewd mangen en veli
stiller Arbejders Ksone nn er. Hun
zsyede ielv sine egne og sine Zmaapis
get-s Klæden og Døtkene glemte ol
drig den .Kuwft, de havdk lært of de
res Moden Enidog deres Hatte og
-Mpynt knnde de forfævdige faa
ssmagfukdt fsom de bedste Msodghansdk
let-index- i ankrig.
Dei var en qod Uddannelfe for dei
Korn-der lder fkulde blive Englande
og Ruskmds Dwkminger. Akdkigt
glemste Alexandra sin Mal-Wut og
sdet siges, at hun visngen Simäde fhat
sbaaret en Hut eller en Alcoan
sksom ihm-des egne Fingre We bat gi
vet »Es finishing tmtdh«.
Frsderbk var 10 Aar grimme-L da
Zpsthst om Trontfjlge i Dan
smark wfgiowes af Wsk Diplos
M. Man Ina, atsmar den rose
vende Konse, Fvsdetik VII, M
fsq vibde den W Mk Chri
stian M Okwins M M. Don
M des W IMM, hu U
Mai W m M W MS
wvstelige Assmninsg, de vat new
lsig Søskewdebøm Da dette var
klanet blw der ist-get for, ast Fami
lien fis en awstænsdigcrc thlling
i FOrsbindvch mod Rvgetingcn i KI
benshcwm on Stillinsg, der gav en
Län, ssaa de var i Stand til at lebe
ssosm Tatmmcks tilkommctvde Kvngeij
WANT
des Ren store Fomnsdring i rydte
Kam blev Prins Christi-an og hans
Familie ved at lwcs megkst beskesdent
Da Christian IX blcv Kongiy var
Psrins Frvdcrik L« Aar og misdst i
sine Studin vod ji«-bewaan Univer
sistct Ton vigiigste Fomndring i
shans Liv sdengang var, at han vm
Lordagcn i Stedct for at mndre
igenncm en asf Købmshovns Gebet
til det befkedne Hjem nu tog Spor
vogn til AMalienborg. Men den
unge Prins blandedc sig ugenereck
med fine tilkommensdc Unwissenden
Efter at Prins Frederfck var fert
dig ved Universitctet bengte ihan
«s-om menig Soldat og gemeinng
sden militære stebanes fvrfkelljgse
Graden Hatt numtte spife Tom-me
Slags Mad of Tinkbar og mesd Jeru
Kniv og Gefiel ssosm de amdre Ovi
Gaten Fsrit da ban havdc for
tfent det, bIev shon forfremmset For
smnmttc Eben bawde bære Bot-mitei
vg pwdse sine egne Støvler etc.
Ta Frederik VII den 29. Jan.
1906 besteg Tronen efter fin Fa
ders Tod, fortsatte han Regeringen
væsentlig i sm Faders Spor. Noget
saTligt er der icke forefalsden Tiber-,
Zorn hat benledset meærksomhsden
poa dam, nam mmske unldtages Oe
ubkwgelige llfwdelighodsqffæwt,
fom ledsfte til, Kristelig Dagsbldd«s
Nedaktvrs, owt Matt-Wesens Mö
-1ing. Vi minsdcr blos am det, lisom
nsogct sder sikkert bar haft WH
bensde Bemdninq i det danka Folk
i Frederik Vllls Negeringstid. Aj
siqe nogct iom Kotigen-Z Fovbold der
til ligqer nden for vor Kompetevæ
Lob-en bar sdømsh og de, Tom ier vil
the sig efter den-Z Dom, foar have
dcrcs private Mening derom Men
i siwcrt Feld Tau man under denne
Assfwke inm im Kvngcns Side, Tom
Lvar bomærskelfesvceridigt uiden bette.
at Inn namrdc at benaode Past.
««.I.Ika-nbicfen.
Kvng Fredertt VIII omjales for
sin Godgsmchsd, hvad dog bist nasf
mrft swldes shans Dwnning, den tkdi
querc faa rige ichnske Prinfesife
LouisT san er heckende site cilene
»Der sin Ædelmodiqshed og Masken
ibod men til-We for levende Krisis-»n
! Fmdekik wk what-de Dom Sor
Idsat, og ban var ogsaa ved at vinde
Ei Psopularitot sasrlig sigcs dek, at
Tmn vistc mcaen Interesse for For
svarssaaon Tom en Sag of Bewds
»in-a For sdet lille Land, shvis Re
qcring var ham den-net "
Iotilaget lll,3, b.
Jchlandst Lde For-Vom lingsgenstans
de, der Or unmeldt til Trøftelsc ved
sdet koxmuewde Anrsnmde, er wen
ncwnte Mlag angaaende Tritt-ita
tisz Evmimrinnn Da feg føvftc
Gang fif Lje vaa det, tænbte ieg
:ftm«ks: »Wind er »der nu, der skal
Wes angaomde Seminariet?«
Men faa fandj jeg ud, at der hebdigs
vis ikke Var Felve Præsteffolem sder
fkulde Restes-, men Stolekass
Ofen.
Tot leiste-de lidt hos mig. Wen da
feg tænäe lisdt over Sagen, fandt
jeg sdet tunet nok — det med Sto
Wien.
Hvert DIer lignes kscr m Zum
paahver Menighed, fom ftaar i el
ler bestimme- af d. formt-de dunfke
Hirte, ritek det Anml of fonfirmes
rede Medlemmer Wenig-heben shar.
Demte Sum er beregnet paa at be
stridse alle UdgMer, fotn Skoleca5
sen Mal III-de. Men mod femme
Nøingtiachkd Dom Ligningerne Ird
sentdes med Tanrme Nøjaatiqhed ade
blwer en Del af Pengene, saa Fins
scsn er i Underbalcmce hvert Aar
Ihm-edit ,,Mon?« ——— Ja, Dom oftest.
Mion Mr M hat sin Aarsag mere
i Mangel wa Forstaodfe og i Ef
terludmhed end i UvillieP Det san
da nwpe Wes, at en Menighed,
der stum- i vor Kirse eller botjenes
UMWT ikke vil »st
swdan Pligt da sowrses? Jo, det
er imdcvligst, at til- Trods fsor Dele
giaster til bmde Aarss og Kredsmw
der og alle Opfsovdkinger i Pia-dem
komiiier Pengene iffe insd alligeveL
To den Qrdning blev vedrageH at
Listerne sfkulsde feivdes til Wenig-heiss
Eefretærersne i Siedet for til Picc
sterne, viste det fig, at der var de
Menigsyedet, Tom vor fasa frvmsmode
for Zagen, ast de betragtedcs Lignins
gen Tom en Regntisng.
Tot nma tun-ne bringe-s lifem til’
bis-sc Licenigheder 7mledes, at de»
insdspL at sde bør betrug-te det Tom en
skøn Psligt at viere mesd m lkfte i
Flut og bære Ehver sin lille Del i
»denne dort Samsfundic swre Sag.
Derfor mener jeg, at Kreidsfotmcens
deuc- bør have en njjagtig Liite over
allt- de Mensigheder, 7om enten slet
iffc insdbetaleD eller Tom ikfe paa
lange nær kommer ov til Sinn-Men
og at det Wlægges Mute For
nmnsd at take nie-d disfe Menighedcr
for at intereslere »dem i Sagen, faa
bot bliver en Menigshedsiaq. En soo
sdcm Lifte bit Kredsssovmasndene
Einwe- Wrt Aar til en bestemt Dato.
TM maa blive Mcniqchedcrne Hort
at det er deres Ksrissteimligst ait be
tiile til Samfundet, Tom dct er del
enkeltcs Medlems Pligt at bestale til
Menigbeden Sker det, saa er der
wittert ikke en engste Meniached i
Sumfimdeh Dom vil nægte ast ind
bciale det walignede. Og blondt de
Meniqdcder. der betjcnes oss vor
Stint-fund vil der sifkert ikke være
pen, isom vil vike siig san lavfinsdet og
sige: »Bist komm-er ikke os vcd.«
Vi staat ifke i Somsfundet.«
Teriortwrjeg, at vi trasiiger ikfc
til en nn Maasde at san Pengene ind
ma. Den gnsmle er sikkm gsod not,
Ligningen mit-d 50 Eis. — cller
llyockd Lignisngen maatte blive
for slwert Fonfirmerct Melein
A. P. Haufen
-—-—.—
Spskgsmaah fom tun de
gamle tan bkivatr.
»Und bar wordan Hviledagkn
for, at vi ikke skal form-be os, i dvt
timeligc.« Saadain stod der, Tom J
ded, i Lxrrebogem da Vi sad bot-bene
sde paa Zfolebænkm, ja, det stunk
Oer end!
Oft-e That jeg twnkt over bis-se
Ost-, iog oer tasnkcr jeg nu, nom
Kwnwen stor- Tilværelsen cr vcsd m
fagme: mson der kommt-r flcre Hot
ledage ensd iyver EiyvesndY i hoffte vi
fskal swrfes til at tjene Mad?
Misforsstoa mig nu ikke Jeg me
ner langwfrm at der ikke skasl og
kan holdes Lwiledag og Højtiskx alt
imedcns der fænwes howde fsok Le
gem og Sirt-L Familie, Hus og
Hiern· Jo, i Samt-ded, jo inderlige
re der holdes Haftid, des ftere mass
ter til tmilkisn Dom helft Einge
Komp.
sit-sen leg wen-In vm Ilarcnc gnatx
og du qmnlc bar, "ont der fxaar on
Moscsszi, »Da-»wer tut-d («'1nd«, og Er
faringcnsz Stole- fmr äasrt dig demu
Jords Forfrwnfcslia«insd, istin der
da ika nicer Højtjsd i din EMY
Er bot ikkc i Entrdiwd sandt: CI
Mennoskess Ilandgasnncr tmtsdc ikfc
fvcrkkcis Csom »Im AM- skcrs, fordi
Legt-met aslchx ZiaslUN wide-: jo if
ke! Ofte bar jeg, ncmr jm saer
des rundt om i smdcstrlxnms Forstw
«de1«, hvok der sfom bescendt ljcsnsisdder
fis-te foa fortwmmsrende Arbeitner i
Herrrns Vin,1aard, tasnkt mon den
ne sog hin nu bar ·0øjtisd, Svilc ess
-ter simna mont
Jeg for-staat im- rigtig disse:
ikke fosm chg fsorsmar Ludvig Harnis,
oq ansdre der lesvode Tom han.
Der er ikfr lädt, kochte velbegrun
sdeh Frygt imellem dem sont kam
per for Tilvasreksem for de Dage,
som de ikke synes mu.
Paar Haatet graainety Nacken bej
es, Stridtme bliver mindre og risik
re, da de ikke met-e 1hsksrer til de ef
terisjgtis Baker paa Avbefdsmati
W. Og for kigtig We vil vel
sdsme Fwat Eblawde fig i deresHviles
W vg Hsjtidsglcoder. Jeg for
swr dom! For munges Bedkomi
met-de kansdet naxsten ikke vom ander
«lede5. TM ret alminsdesig ttæses
der M Oaa Mundung-miten
Meh endvs i den tidligsste Ung
dunJmOensharmdvangI
W i W. sc ngtm da
W W over M, war M
MMmereer sikre bitterm-tut
It
Hmd et Menueske sam- fkal han
og Existe.
Men at Avbekdete i Herrcns Vin
gssmrd «s«kukide væte sum-me va un
derlagtel Ja —- tilsyneladendc fer
det san-Jan udx man Ida gmnlcn ek
«farnc denn-: er dot san?
»Da Ein-Sen ika dor, vaaskkes da
sdons ÆvtvekL mmr vi er her for at
bitt-es l
Du qamlcy lasg og let-M er det
swa?
En as de man-ge, Dom rot-des
—.-—-—-—
Mete Bsn
Ja, merk Bon, Rennen det er th
slwwd der tmsngeizs til ud over zhselc
Linien. Og det, som jeg tænker paa
der trængcr til at være Gensmnxd
for more Von er —- vore Lands
mcrnd ou Landsmcvwdinsdet Dei
scr jo vimsrligd at mange as vori
Folk, bar-de i Øft 031 Besc, · Syd
og Nord, let-er nden Gud sog usden
M i Men —- uden Naademids
lernes Brug, for-di der inaen er til
ast fowwltv dem for denn Mere Bpn
fil »dem-n. at ban man nd«endc Ar
bejdere i Ein Mit
Men jaa or der nogsm som Ieg
fynes er nwiten meer og detie er:
act manac SMA, bvor Guds Ord
Inder i Ehe-le Ein Klar-bed- baadc om
Inn-d og Rande, er vort Foll i
den Grad sinkka ncd i Ligegyldsigi
heb og Mackkriolisme, Toa man gi
der stkke gaa et Skridt for at hyre
Guds Orsd og sdeweid blive frelfn
Dort-es kan nsok liokke Tom-en jkem i
Ifet og bcrode Hier-tot til mere
Vom Vi, fom stam- i Arbefdet og
Tom føler dct Time IMer- dkr Ewi
lcsr von os, over for vort Folk —
vi TM nok faa Vmg for Bannen:
shi der er vol næppe noget, der
fanden kan vife os vor Afmagt og
Uformuensbcd »so-m Hier-few Heerd
«b(-d, Hierfcsts CHde Tat-Gan fom
den mssder os fm den vantm ma
teriwliistifkc Ver-den. Teck cr ika op
1ni1mtm1dc, nnar f. Eis-» en Herrens
Time-r iqcnncm Ugen bar arbejdet
mod Tobften fsor nasspe Søtrdag —
-og bcdot over den —- har tmaslct
Herren o-m, at dette Ord Inn-atte«
vfrke til Ifer for dort fortath
Fell og til Styx-de og Bevarelse for«
»Gut-s Falk ---- sog Ina, naar Sin-1
dagesn Sommer — efm al Von ——·
asl Mag-ftle —- al Forberedelie —f
man formt-de Ldette dyresbare Ohde
Ovd —- for 15—20 Mennrikcsr —!
ud asf den Ist-ne danfkc Befolhring
Som et part Siedet, fom man shar
bedet Tor, san man bavde Thau-biet
smsa netov at se den-ne Eintrag i
Mkdsssusx Texte- er prwmdc det
er eläge vedsat fmäage en Modet.
L! J kære Wegfale der bar inmgt
Gwds M: J maa bebe met-e for
irre-J Præsteri Vi ville gerne gwa
formt hoc-de i Wn og Arbeitne- og
vi vil ogsiaa gerne lide sondt misd
jer —- om san stal verre; men« san
man J ogsaa dodc for os, a-: vi
nma holde ud i Artwa og være
tm ismosd vor Gud og vort Ratt
LTg J maa bisdc for vor-r Falk, at
Mud maa lieu-de den-s sit-Mist til
at mobtage det Guds Ord, som
v: Umsdjkcn J maa ji«-le, at ogssaa J
bar Tel i AWarct for von Folks
FrelTe sog ogsaa Tel i Forplsimclkn
til at »gen- alle Fort til Jusu Di
'·cisplc.« Og sdsot er tm sikke føkst og4
from-most vor Plige a-: gøre Hed
ningekne til Jesiu Disciple: men det
or sanft us sremmest vor Piigt wt
more vor-r met Falk tisl Jer Disseipi
«le vcd ast døbe des-m i FadetenA Sin
nens og Helligaqndens Navm oq
the dem at holde alt, ihm-d han hat
ksoåalet Her ligger dort sswre Anss
ffvar soq vor store Opgavc. Ja«
mcn or der danfkc Falk her i Lan-;
dot, da ikke et nisten-i Falk Handw«
i det stsoke og sheleP vfynes jeg at shsre
en eller ansden Was Ja, Ihvor»
träte-Mrv man er saadan f M store«
og bele, kan jeg nat-misng Mc
afgøre: men feg ded, at en fwr Des
af vmä Falk kkte engang er »Bitte
ligt". Og jeg vol-, W man blwe en
Räson-— M blos af Nat-n —- mens
est kristusgrebet Menneske, est Maine
-·ke. i shvem »Ist-Mag har vunsdet
Stikkelfe«, da man dette ske ved
Nackdawidleme, Tom Krdftus hat gi
vet sin Kirke paa Jord —— Order
og Sakranenternce Og her menerI
jeg« at vi- M M. Tienm hoc
Melkg Maring og maa med dyb
Sorg fige: En stor Del af vori»
M bat We qu for Ordet og
Sakvstnenternr. De ladet Wen
Gered Bist-n bät-, undeer eller
wußt-were Alstssaa — det bare He
sdmsksab i et jaakaslidt krisstent Folk
sog Triften-: Land. Dem er et mørkt
Billet-e Og ofte, naar jeg ser paa
sdet, grwder Hjertset og bwmgess til
meke Bsn Og J, Tom elssek Vor
HAer sei-Its, ihans Sag og vott
Fels mMe shrm («Je’5us), Mde
cdcrs Hjevter mod Vønnens Rundl
Og shvud jeg saa shar villet med
den-w Artikel er dotte: om jeg mu
ligt shormed hin-de answre Inst
Fofk til —- mcre an for vol-: FOU·
! Jeg twk pqa Vim
l M er Kraft
M trwnger til Kraft for at los
Ite wrt Fort shett op tir im, der
chms skabt sdem og os til sig sein
E. MillersNiesLsem
Oregon, Wiss.
Smaakids.
(Af X.)
»Man Hæder fig paa fragxfk og
fryfer paa danikh ellek amerfranfh
Tom dcst nu kasn fakde. Hvis vore
Webstuhl-Mc der Iængst ligger un
der Mulde, Hunde sløfte deres kaste,
gamle Howder og se. shwrledes de
kes Vstns Time imofer ssig nd, vit
De sde vist slaa Herndeme samtnen og
We- at hie-le Verden sama-nd er
sbleven forwvt
Wien Moden nsndyanqrs og fodes
i Paris, og des-r hjælper fingen fasre
Mo’r: Mars sikal »den. For swad
de gør i Paris, det er fint, ja, trdss
mir-Isiqu fo, pasa Moden.
Hat sdu set Ebenda den lillc Miss?
Herrdes ljlle Hierne er bosat rned
frsanfke Grillen den-des lillc Lunge
med fmwske Wofer, sbendcs ijlle
Howd mod en 1frcmEk »Wie-, Rades
Kjoler med fronsi Linqcri. Etw
lerne med franskc Hælemrden samt
i Regsnvcir med fratiske Galachek
fovetx Hun bar Anfcrttelie i et franfk
Basier sfarmck holder foa tue-gez af
Rmnsskbrød Saa snort det däive
Mode vil hun zwa med fmnfke
Trwfko. Ast shun am Sankt-gen ow
mencker med smnfke Triwesstkridt
og bwrer start-ff ,,par-a-I·ol« er en
felvfaqst Sag.
Ovor fsler chun sia let om Gier
tet, den lillse Miss, Tom hun sogledes
trippkr asf i tryg Wdssched om at
verre vaia Moden! — Vær säum
M: ihun gsr det liebste, »in-n for
staat-.
Naar masn staat over for etc-geh
ffsom er u nder ol Kritik, kan man
fckle sig betyngct asf en Muligshvdcns
sllim«uling)ed, for-di ens Reismng
CJedLstlelse driver paa, at der maa
gutes Jkrdsigelse, wes Kritik —
hwsd netop er umuligt paia Grund
asf Tingens Fvchold.
Hoc, sder saalodes har Acad-staf
tisl Momwnernes Bibel (,,Boot of
Momwn«), og hast Tot, book-jedes
kacetz Assnit Vers as vor heilige
Ist-ists Tekst er bitter og bwkket
ind imesklem «Spald1"nigs og Deo-fes
Emifhs Fautwstericr, vil have Sankt
en lwende Fislecse af at murme- dro
tesstere, kritifere, modens det sonni
dig Ihm- vcerect ham Hart, at Mke
fvrkastclige Htmbug slet ikke kan
Räson-D just for-di Idet ved Ein km
rckkter er uwder asl Kritik.
Og fast-läg wende vil hin Rote-l
-«-"e sbllive, naar man hart-r hingeravi
pe Mormsonudsensdinge ovevdasnge
ubefasftede, vablende Sind nmd VII-«
gsmnemcr som: »Her- kcm J je selv
«k(-, at Mvmwns Boq er lim- Tau
krilstolig fom Vibelcsn«. Da fvnes
der tun een lldvej -—- man ver-»der
«-"ig bort fra dem modbydcsliae Fuss.
Doq at Idevmed er jo de vildstrne
Sjæle ikke bfllkpmb sog ast der-i läg-get
vist en as Hovswansfkelighedome ved
ait missionere eblau-M Mvrnmnekv
Om Mars-umwogen Thedder der i
denne ser (4,3): ,,og lhvis der er
Fefl lderi, er -det mensneskelige
Fell«. — —- Ja, dewm san fande
ljg da W oMigt Menneske
Wes
Nedskriveren her-as var engang til
Stabe ved en ,,Julesfe·st« i en htm
meliq Forening. Der var Juletræ,
Musik iog flerfmmnig Sang, sum
saqu Such og Bat etc.
Med tdcnnc »Salme«-Scmg bar
det nu Man sin even Summen
M. Man bruqte secbfslgelig itse
Satmebogem men M derimod en
Sol-ne M ma Kam-m san den
netnt Hunde Wes. Mied rem us
