Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 12, 1912)
« Qcknkkeren". I Wams Mu- pg oplyk wiss-Im for der dauer soll i I sum ! obs-set IF DANISF l«1s"1’kl. PUBL. AUUSE. Nah Nebr. «Vsusimn« vdgam hvgt strgdap og Jud-Ja Brig pr. Ausgang It Forenede Steuer 8!.5«J. Udmndet s2.0« Bleibet betaleg : Forstw sesiilling, Betaljng, Adressefomnvriksz iq snbet angaaende Vladet adsesseresz DAleH I«I«"l’H. PUHl«. HOUSH Bleir, Nebr deaktsn Bl. M. Anders-soL Alle Viqug ti-. ,,Tansteren"s JnhboId Ifhandliuger. .-..)rkefponbancer oq Arhklek If enhvek In, bebe-I adxezsereh Jl. M. Auf-eisen, Nan, Rein. Entered at Maik- Postofijce as second old-s matten Advortising muss made known upon Ippltoation. J Tilfcelde as Utegelmægsigbeder ved Nodtagelien bedes man kluge M det stedlige Postvæsem Skulbe vet ikke dickle bedes Imn heuvende sig til ,,tanskeken«s kontor. — Naar Hei-me dem-endet sig til Felt, der nnteretiBtadet.ent-n tot at esse hol dem Iser for at faa Dvlysaing om km avertetede, lebet De altid omtale, at De saa Adern-se Ieutet i dette Blad. Det vil vckre til gen flbig Rotte. Ei Byttablad fkriver, at Folket Infier at sie jin vapreOberst paaPræi sidentstolen endnu en Gang og In skdde intet hellem end at det kunde faa Lw til at vcelge ham ved Ak klanmtion. 5,WU Piger, som forlader Sko Ien i den Hensigt at 5tige Arbede fovsvinsder narlig i Chicago. J Fa bricfserne eller i Butikterne eller i Hjemmsem findet man dem Me. Hvor er de? Jo, paa »daar1ige« Steder findet man dem, par-staat Jmogen S. Pierce Flere Tusinde aarlig —«hvi1ken mørk Tavlel »Aug·st.« Jsødeme i New York begynder at ctre paa -.ssig De er i Fætd med at samle et Fort-d ma 83,000,000 for at M deres nwfsuisbe Reli gion, der-es Scsdet og Me. Der fbal oprewes Stolet specielt for Js debørm og Rabiwetne skal lsnnes beim-. Der skal fsres strengere Til syn med Overihokdebsen af de gam le Ceremmker oft-. »Da Zion-Eise BroidersamfunM ihem de ifl. Overfekretærens jidste Haw qarssRapIport ved BegmdeUen of in deværewde Aar 19,872 Mai-Wen fordelte pasa 274 Loger. Disfe Lo ger hat i 1911 udbetalt i Sygehjæbp tilsamsnen over s49,000 og i Ets tmhjælp S4,300. Samfmrsdets Værs hier i Kontoan del-b sig den 1. RU. 1912 til 8175,490.95, demf i Gattmtifond 8157,662.94. Fra den nyse da117ke Koloni »Sol vang« i Californja striver Prof P. P. Horn-sle til »Bien« bl. a.: «Nu er der 35 danfke Familier her, 170 Personer (forud(»n de til refsetrde E«lever).« . . . »Past. Gre gerfen er Prwit for vor Wenig hed, sont nu tæller over 70 Medlemi mer. Pan Ungdomsskolsen hat vi fqa Mdt hatft 41 Eli-ver, deraf 11 Pia-er Ast-ruhen Elever i Aftenfkolen og Konifirmander). Det er flere, end vi havde turdet vente den førfte Vin den« J Nr. 12 ansprte vi af Postor H. Beweg, angaaende Kolondiagem bl. a» at »der i Bari-more var 20 dan fle Familien af hvilke der var L svm vilde trog-St, men intet kunde«. Nu oplyser Past. Helweg i ,,Danv.«. at shan er bleven qjort opmærksom wa, at vdisse Tal ikke er rigtige, M hart san «ogfaa beder os oplyisk vor-e Lasset-e am. Der gives imidlets ckkd ingen Teil at sætte i Stedet for de urkgtige W Der www- fkmderes i »Es samt- om Mada- Nedrwggene. . Maja-Nort- Wrmmeswkt Musvfpkoqudvmeugdsd M.ÆtHuWW-fktb tust-.- »Hast-whatsoever Uot fordi der er Mosis-MERMI den Slags smaa Blade alsdrig at leis ve ret lustige. — Vi skal have et not, men det komme-r not Oq «det Isan ikke komme fort-nd det gamle dor. Qui vi skal folge Auge Møllers Taufe om en Udvidefe af ,,Danne virte«, er jeg usikker over-forf Men nmnsike den er gosd«. . . . »Ah-L kasre gumle trosfastis Rednftør asf dct be dngcde lillcy bitte Bind, lud det kun« frer sit 40 Aar-Z Jutbilceum mesd en« sføn Henfart Og grced ikke.« Lim den kirkepolithke Situation si Rorge jkriver »Kri·ste1igt UMWM bl. a.: ,,leand og Solem vil øjens synlig intet have med Kirkeorganis -sation at gøre Deres Maal er den »kochregationalisstiske Menighedskirs zka iyvori shver enkelt Menighed er sabfolut suveræn og ikfe vil vide af iwogex over-ordnet Kirkestyre Dei er ialtsammen blevet klar-t, hvorfor dis sxse vore Fräkirkwenmsr ikkc hat vil just v·1utte fig til vor ganile lutheri Ifke Frikirke.« »Bei nye Testamencke«, hat-der «Od1and, »gøk ingen Forjkel ,i Rang molk-m LIEenighcdernL Hver enkelt Menighed hat sin fnlde Fri jhed sog Zelvsstændigsbed og staat til Ansvar for Gwd.« « Den politiste Situation. Som vi er stille-de i derie Land, er det ingenlunde en Dyd for en Borger at holde sig uden for Poli tikken. z I Dette Lands riiegering er jo -—— eller bdee da vcere det — Tom Prwsident Lincoln udtrytte ig, en Regering »a«f Folket ved Folketog for Folöet « ; Men et det Zolket, der regerer gennem sine valgte Repkceientantey fsaa gasldcr deck for Zolket om at vide, hvorledes der bør regeres og at Ivaslge de Gedste Repmssentantet i Den, der ingen For-stand hat paa, hvorledes der sbør stykes eller ke "geres, hcm er irre jriktet tu at del tage i Die-geringem iaa Nødvens digheden byder os at defotie Eos med Politik, færlig da foran ««fokesmamde vigtige Vsig· ! Dei store og stærkc republikanike Parti er allerede «helt oppe i diam pen sm- Præsidentnomimtwm man er ikke længeve i ijvl osm, hvem Ider er Mdater for Nomination " Dei demokratifke Parti har ikke endnu kaaret «de Mænd, det vil op ftille for Nominationsvalg, soa det käm vi fortwng lckde ude of Bett-agi ining Juden for det kepublikanske Par ·ti Tom-mer Volget til at staa mellem åtidligere Prækident Rowieoelt og nu værende Prasiidenst Takt. Bi mener mi, Tom et Vvtteblad judtrykte sjig i iidfte Uge, at benge Hdsisfe Mæwd er værdige .uondidaier. Jmidlertid her Vi legt Mærke stil, at Nmoskrat me gør alt, hvad :'de sama-an for at hindre Revis-e velts Jiominatiom —-- masrkeligt nok da Nooievelt uimodiigeliq revrwien Leder cegte demokratiscswrelse langi Zklarere end Taft ger. I I ) Essen Oset or Dei nctJUTISrundrn til vat man Or Esaa banncs Tor m To »Es-am nomzmsrot tmn vi; Oliv. dem en »fo-: kratng QpponkntL , Tset er csftcr var rinqe Menan ;t)-.-l! naturliqt, at Taft ønTker at bli ve bnadr aennosmineret og genvalgt. .—— Iige Taa tmturligt for bam at »nære St sank-am Ønskcy som Nonse velt 5iget, det var for iham i 1904. Det er oasosa forftaaeligt, at Nov fevelt ikkk Inst-ersc- at blive Kombi dat i Aar. Æren nød shan alle-rede i fuldt Maul, og saa at gaa den anp i MMI » Der gsres jo nu et fvært Baaer asf »tredie Dem-Mk —-- men sdet er ,kun et Kampmiddeh man griber, »et, man msisner vil sbide. ; Asl den Tale om tredie Terrain set dog 7om Skyts at ligne mied Its jsKrwdR er der noaet i Wabhingtons zPrwcedenD faa gælder det, fomRooi Iswelt felv shævdeh kun en tredsie j»consecutive« Termin. z Asltsaa — vi staat over for Val qet mellom to værdige Wen-M log Eder er slet ingen velshjemlet Grund til at tillægge nogen asf de to W uædle Beweggrund-e til at Infse Nonrinatimen. Det er de to Rest-singst inden for det rMMke Petti, der W til Grund for Millingsn of de to W l Wegs- gicw see-« W ps- at m progressiv nok til at imødekominte Fovholdses nsses Krav paa Fremsckridtslovgivs ning. . Men der er kun faa af de pro-" qressjve Repu-b1ifanere, der W« denne haus- Mening; dorfor prwäie de fsrst at faa Senator La Falle-Ue frem som Tasts Mvdkandidat. Da dette tegnede til at mislykkes,· var det, de gik for Roofevelt og sm« nt due wann ham frem imod hans Ønssta I Og aa er der not een Gran-d more til, at man bar faaet Roosei velt from — ikke alemy at man an faa hasm for den stærkeste Kundidat imvd Tast, smen moaske fuldt saa weg-et, at man ankaa ham for en langt stærkere Kandidat end Taft at mode i Marien mcd imod Demo fromm-. Der bliver Tau 5ærlig to Ting at tage i Vettagtning ved Valget mellcm Taft og Rooswelt, —- dct ene er For-stellen mellem de to Mænds Reford eller Politik; det ander er Hensynet til, am Land-et isr bebst tjent med at lade det re mtblifanfke Pakti blive vcd Mag ten eller at faa Partiskifte. Tshi —--- jaadan staat det vist for Tismokraterne og en stor Hab-del m« Jsiopublikanernc Bliver f. Ess. Toft og Woodrow Wilson opftillet fmod hinanden, san faar vi Porti skifte: blivet Noofevelt derimod Ne vublikanserncs Præ7i·dentkan-didat, Taa bliver dette Parti ved at sholde den udMnde Magt og Myndigshed.« Dei republikanfke«Partis vedblii oende Vrugbavbed bpror eftcr vort Zskøn M dets Evne til at widme re Tia 5e1v, vedblive at vcrrc Frem 5«krit-Tspar1i og shiwde Reakting ,,etf Folket, ved Folkist oq for Folket«, imod Pisngisoristokratiets Sirt-inter cis-sen — Salt, Weber og Allehaqndr. M x.) Hvad Salt, Viel-er og Allehaons de er for Madeth er Zpsg, Sater oq Vittigilnsder for det litterwre dag ltgc VII-U Brod uden Salt, Æg uden Pe lser oq Syltetøj uden allehaande urydderier hat mildost talte en »Im-« Imag· F Men Tom mhvek god Ting kan over-Minos, sanledes ogsaa disfe go Dis, fund-c Ting. Og sum Soll-eh war der er fordre-weh ikke duer til audct end at træde paa, netop saas dan ibsr man ogsaa stille fig over for den fordæwede Spsg, Vfttiglyed oa Satire Spøg og Vitckigshed Lan ofte dek ke fig, fkønt der dosg er en bestemt Forskel pas de wen-»de. En Spøg san vasrc bmde med oa uden Vit tiahsd oq Wid. Oq en Bittighed kan give-J »den Spøg, del vil Eige, være bitter, bidi. Naar saaledes et Men msske »der lider af daiarlig Bord-j klse og fom en naturlig Fslge deraf or lkm og morsc, vil Tige en Virtigi MI, er der al Zandchnlighed for, at den vil have lovlig stærk Bi fmag as Eddike og mest ligne et furt Opstød Medic-us Spøg og Vittighed mer melst hat til Henfigt at underholdc vække Munteched, stikce Satiren dy «bere og shar i een Forftackd en shsjes re Mission. Et af de sprer og bedfto Eigeni Dler i denfk Litiemtur or 5ikker1 volhergg atiriske Tiqtt j Zetirisnz Odgave er at stille de! starkem-, Drange-, lumpne til Zim- « og den bar vel fin meft virkfomme« Hin-wer i Ovcrdrivelsen Den ægtch Setire ten med Rette tillasggcz moralsk opdmgende Betydning. Oa vilde man-ip-rge, hvad uægte Satiis re de er for noget, kan her Tvares: uægt(- Setire et ond Satire Og der ken nasppe være to Meninger» »am, at just i den Form bender vi Seel-W bedft —- og just i den Form « er den mindft siikket til at aøre six Geming virke shvad den skulHde for E di den seerer. ; Wen intede vnd Satike er som« et weægcht M, shar gled Jena« den lvkkelige Egenikeb at kunne fka be iig Bennet, felv blau-di dem, dcr føler sig pries-de i Siden ved den. i Det et nett-v dens ovdreqendp, dennende Wag, at den ved sini wilde-Moor dregertiliÆfok im hin enden Art est stjde bin-i . . . HeriLmdetheriodeten del MWr udvillei fig. Deus »du-im zlsjman«d« er Mark Twain Misn Bill Nye og George Ade er ingcnjundc tobt bog as Vog nen. Men som i alting Zumg og Bis hag kan være forfskellig, da ogfaa i den Sog. »Den irfde Spsg og Vit tighed det vil sige den Flog-By der hinr sjn Nod i Folkenatuven, i den jewan Mond-J Tankegang, tiltaler mig most. Tor er ikke det Hang til Einnqu Zafjjghed Tom kan jagt tach bl. a. hos Amerikanerc, Ty stere oq Tantfke —- faadan i det store Oele Jklænderem san Iænge han ikko er amerifanferet (og det blinkt Jrlcvndcren ikfe halvt iaa let form vix-se andre Nationer) That no qet ejendommeliqt act-ent, noget usskyldigtspndsfigt vexd fig, Tom chan tørt og Innt og nden at fortrwkke en Mitte kan indflæde i det daglige Lin-s Begivenshcdor. For at give et EksempeL der visstnok er kamkteris sstisk, folgisnde Casm og chans Kone bat-de an fkasffet sig et Vckkkerukz at Casev kunde komme af Køjen i rette Tid og ikke ved ForfmmelTe lobe Fare for at miste jin Vesiillinn Nu, en Tid gik alttng godt —- oq Urct med. Men en skon Morgen shavde det tobt Lyst og Mod til at ringe, og gonfke rigtia, CaTey fov punkt lig over sig og kom for sent til sit Arbeij Tamt fik Grovshedist af Op fynsmnnden. Om Aftenen overij de bnn oa Hain-u disn uheldige Stil ling. De bankede paa Uret med Ko sftosknftet, hcrldte Stenolie i det, ty stedc det, samt anvendte flere ilgs nisnde Husmod - — alt umsonst. Men nogest nmarte jo note-T Da toq Ca fey 5in Foldekniv og løsnede fircs Simon der hold-i Vwrk og Kapsel sammt-n medensti Konen lag-de Kul poa Jlden. Jsdct han nu tog Verr ket ud, foldck on dod Faurekylling ud noa Vorder Ifeblikkeligt for stod Gasen Zammenhcmgem ,.Alanna, BridgetS An’ sure now. no wondhcr it royfufed to be asrini ans the alatunt -- it couldn’t: the onginecr is dcad!« Den asgtxx glade Zarirc er sitt-m -tende, wogen-de, munter Fremitiucsls »He of det, der er, lTom dset ikke bsr Jvære ! Ond Satire csr egentlig lig Sar kasme: den hadefulde, bidende, shudslektende shenssynglsse Spot og waren-Nat Jroni derimod ek: fige eet og wen-e et andet Men, tænker een og andeu, hvad skal Fdristne med andqn nogetl Er det ikke tilrackdeligst helt at undflv disse Tinq Tom noget ondt og sor dæweligt, eller dog fom noget, der hsrek til under den lssfe Such Apost len advarer sinnt-? — Jo, det kan jo godt viere-, at det virtelig er nødvewdigt for nog1e, for visfe Naturer, fom aldriq slaar et ZmiL oq Tom ligefrem fer noget Ifovargkliqt i»en umwing hier-trüg Latier Man fkal jo ingen dem-me, men lade Overnmnd have 5in Me ning i Fred s-- offer Awftiens For moving. Men met-»oui« der rm san-Wi- DER er 7ondt, at D.«n Mitw- Efrkft intet Zteds sortmllisr um« at Jst-Tuc- Lo ek Ler fmiltky men nok at tmxs bnlfede ou ledtcs Toarcm km Iwr Zog w res onmærksum ma, m Inn newp betjente Fig crf Jronien Saale-des Markus 7, fi, hvor det hedder: »Smukt afiasgqer sophcwen forkafteH J Guts- Vud, for at J kan holde eders Vedtcvgt sEUkik Tra «dition) « T- lefølgeliq mente Her ren Me, at dette var Tmuct eller passende, men just det modsatte Men sagt Taaledeg hinde— hans Ord gsre saa meget dybere, virkfommerr Jndtryk. Se endvidere Lukas 13, 252. Der kam nagte Farifæere ca advarisde Jesus imod Herr-des LumTLhed Da gaso Herren det mærkelige Spars »Gaar Ihen og 5ig" til den RCWX etc —- At Here-des var grum og sm dig fom Raven, er fo sikkeri not, altsaa kaldte Herren ham billedvis en Rast-. Men tillige kan der Iigge mete f sdenne PURIS M eller swad de Mænd vat, som gav hmn Advarslen, figes ikke Dei thedder blat, at de var Forsche re Nu, ag det kan da ogsaa være Mtrckkkeligst Farksæersne var ved bele» dere- deraaekie OgTwikegang dvevi M s M M, i Smdished og MW. Dere- Dkd tos sig jo i det ydre ud som ucgennyttig Venlighed, at de vile give Gulds Eøn ist ank i Tidcx »gaa bort, drag herfml « — sderved Ihåvde de visl beregnet at slaa to Flut-r med eet Zum-L stiiz ban nemlig drog hort, var de lmm kvit —- deres dentlige Bevæggrund Altsaa gjaldt Herrens Ord jo oqsaa dem, fordi de urtou tmde en Nasv bog Øret med der-es Venlighed - —- www Hvillet Hospilql i Omaha. Nem» pasfet bebst for Dunste? Zkønt jeg ikke or uddannet til Læge ellek Zygepasser og sank-des ikte tun have nagen dle Jndjigt i Hospimlsvæsen, tan det dog nok al ligevcl blive min moralsske og kri steligc Ekligt at strive offentlig om det i Ovepjkriftett fremjatte Zpørgss maal. Nylig hat«ng Telv vceret i Onmcha for at je flerc Hospitulct Jeg saa et, fom kaldes det presbys tcrianske mm som dog slet ikke staat i Forbindelse shvcrken mild den pres byterianfke Kirke eller nagen anden uiikc Zit Navn basrer dct crf den Grund, at du fsr ejcdes as Pres bryterianerkirkem men del er for nogs le Aar siden ved Salg gaaet over i private Folks Hemden ch var inde for at sc mig om paa dette Ho Wtal ch gjordc flcre Spskgstmaal til Eygeplejevjkerne angaaende Sa gcrne ved Hofpitalen men de svas rede, at de vidste intet. De vidstc iklc cnqang, ihmd Patientetne skulde sbcmle for Oxcholdct dek. Naar jeg gjordc de vsamme Spørgsmaal paa de øvrigc Hospitalen fom jeg vor inde Wa, foa fik jeg altid tilfrisdst stilslendc Oplysningcr. Flrw Patien ter talede jeg med paa »Es-he pres byderian Heft-ital« og de sagde, at de var godt form-jede med at Vaer der: men heller itke disse vidste, hvad Opholdet kostede om Ugen. sna del-me jcg de: wenike sm mamuslss HosspitaL som den meget belendte nu afdøde Ætor Hagel strøm for en Del Aar tilbage fik op reuet. Der er dette Hospitah sont jeg tror at vcrre det, som Dunste helft but-de sagt-, neu-r de ital paa Hojsmtal i Omaha, da det pasfer bedst for dem. Ncwnte Hof-pin er meget anstændjgt og godt insdrettekt vg hat en Oel Del Svgeplejetsber. sont man faar et nieset godt Jndtryk Uf. Der hat en veluddannet Præft til Nimm-, en Postot Lindderg, og en Del dygckige Læger Eil at tage sig of de fyge. For Kost, Logi «og Pas ning paa Zællesstuer bete-let Patien terne 81-2 Pollqu om Ugen, hvils ke: regnes for billigt. Hospitalot liq ger vaa en shsj Plads i Vyen, hvor der M er wogen Sth omkring uden sor. Endedre Plads for et Hospital er väst itke let at sfinde i Omwha Tet er i Forbindelse med og under sinntrol asf den svensk lutherlske Au gustanalynode Men der er et andet mindre Even-ff Oslpital i Omasha, sont kaldes »Bhe Swedifh Mission -solspital«', og Tom »staat- i Forbindelse med den Yvenfke xljrlcafdeling »der i Lande-t, som folqer den belendte P. Waldes flrømsz Lasre Jan vidt jeg ved kal der dennc Kirkcafdelina fig: Der vwinke Missioncssforbund Det store og pragtfulde kalolfke St Jolefs Hofdital i Omasha be føgte jeg männ. Der er det visft vg laa aodt for Patienter at væte, og del er tillige billigt: men da alt er katolsk og anlegt pna at vinde Tilhcengere for Pavekirlen, Toa vil feg ikle ansbefale Tanske at søge der tTl, men bellere tilmade dein at gaa til det fvenfke Jmmanuels HofpitaL Tom jeg i erthed hat stkcvet am ovenfor. Oc. J. Dahin. Dunst Koloni i Oklahoma Mon ikke Amerika tilkommer Pri 5en for Kolonidannelse? Mon sdkn fælles For-del og Idjæltx som Kotg niTrring uden Tvivl kan tncsdsføre er ikke altid det hemmende og be ftcspmmcnde, men derimod egne Jn teresker oq For-dele, ja i den Grad bestentmende, at Bedrcmeri og Hum bug sste spiller Hovedrollen Ved ihærdiqe Averteringer oa Opmwb sra Landsspekulantet og Landsgen tek om godt og billigt Land lykkes detdematafhænde—mestttlfqt tige eller bog mindre bemidlsde — en Del Land, der netop er Koban-m tnen og Osmkostningerne for dort Og ikke faa Mannes-Her bliver dcwed ledet insd i bewdelige Vanilelighes der. Med disse Kendsgerninger, »in nie-ite« er dct fokstaaeligt og for jvarligt, at diirkeiamfund euer en keltcs Personer af Kirkefolkct ogiaa danncr siolonicr for at, iatnle faa mange som muligt of de mange, der af en eller anden Grund vil flytte i Kolonierz thi det er jo nismliq Haa ledes her i Amerika, at der er en stosdig Fol—kevan«dting. Og iaa iansdt man tør gaa nd fka lyvad man i sidstnasnnte Tilfælde burde kunne s»— at de, der lcdcr dissk Follestrømnins ger til de forikellige Ilsolonien ifke dcwcd sogar at faa dcrcsg egen Klage nie-let, ikke Lager egen Gevinst, iaa ·iandt tør man onsian nok tro, at Kolonisering lan blive til niesen timelig og aandelig Velsignelfe J de senkte Aar er den danske Folfestrmnning i Amerika gaaet gan Tfe betydeligt i nordveftlig Netning — til N. Dakota, Montana, ja ind over Grasian tisl Canada. -—— Jkke alone Landctsz Iris og Flvalitet er benommen-de 1for de «liet11inger, dis sfe Folleitrtmninger tagen mcsn vg iaa Klismaist Man stulde fynes, at onttalte nordlige Egne var for kol de og ubahagelige selv for Nord "boerc, medens Florida kunde synes at Unsre sfok varmt og for langt Syd. N. Dak. og Florida er jo to nwdiattv ;’)d("rliqthcder, men det gaar maafke an i deckte Tilfcolde at gaa til Yderligsheder«. J alt Fald er det jo 5aalodes, at Fslelie og Behaa lkwad ulima anganr, er forikellige Zank-des er det findt at Amerika tillmdcr en itor Variation i klima tiik .6eti-·M1"dcs. Jmidlertid kan ieg ndcn Vanfteligshcd tasnkc mig den Muliqslnsd at der er Ton-sie, der on flkt at flytte, men ikfe til nagen af de ncwnte Aderliahcdcr misd me aet koldt aller vakmt Klima, men til et merk tempercsret cui-ma. Zau danne vil ieg gøre opmærkiom paa, at der blev begyndt en danik vQoloi ni i Oklahoma for nogle Aar iiden J og omkking Bernh Countyicvdcst i Nable Co» or der en Del Vanile Ligeledes omkring Summe-ts, en lils le Vsn noglcs Mil fra Verw, er der en Del Dunst-. Man sfulde autage, at Zonnneren var mcget varmere i Okla. end for Ess. i Jowa ellet Nebraska, det er dog ikle Tilfasldet Dcrimod er Vin teren bemdelig korterc og mildere-. Jeg hat afsort est Var Refser til Oklashoma Den spvfte var om Vin Oemh i Begyndellen af Januar Ti-: nur da dyutig loldt dernede, man siulde helft have Fyr i Mittel ovnen for m lwcs whom-lind men Hulden var sdog ikke vasrre end at Fall hist oq her var ude at pløfe Markernc, medcsns Flreaturerne gras sede paa de nrønne Hvedenmrlet Min sisdftis Reife denn-d var Tidst i Mai oq first i Juni. De forfkislliae Sasdortkr var da langt fremligzre end i Iowa oq :llebm««ka. TM kan M ncegtes, at Egne med mildt Illi ma har mange Bewgeliwbeder frem fot de kolde Egne med del-es bat-ske, nasstm eudcslkffcs Blum-. Im forsmar, at man tmr slmft en forboldsvis streng Vinter i Oklahoma i »Am-, men det er ikke olmindeliat De lange og strenge Vintre er ogsaa i flcre Denk-endet losnbarc at lomme igennem Om del er Strømninaerne eller Luftnicmen fra Gulf as Allmä co, der tmcspvrerpr Warmen i Orlo. om Sommerem lkal ieg ille annske afgøre Men lelv naar del er var meft om Tagen, et Nætterne Tom Regel løliqe. Im -fer, at man Tkrii ver, at Oklalbomn or den enefte Stat, der med Profit lan frembrins wWSædarhderaplegiden unwert-rede Zone-. Man striver ogs soc-, at Oklahmna bar et lot-holds vis starre Areal med Alfalfa end nagen and-n Stat. Ligeledes hedder det, at Okla. et sden lebende Stat l den out-läge Produktion af Pettoles um· Der dtives loqu et stort Mine arbefde i Oklalhoma Gvilke Muliaheder denne nnge Stett hat er so ikke godt at vide. Most for en mve Aar sisdesn var den faa at fige en stor Kreaturfarm .,cattch mnch«. Det er M W Aar-, siden den blas ovtaqet Tom Stat, nu hat den en Befollnina wf 1,700,000. Oklahoma City stut de vern- den By, der er gaaet hur tigst fremasd i Jndsbyggemntul i de sidste Aar. 1900 havde idenne By 10,000 saht-Mem 1910, 64,000,