« Qcknkkeren".
I Wams Mu- pg oplyk
wiss-Im for der dauer soll
i I sum !
obs-set IF
DANISF l«1s"1’kl. PUBL. AUUSE.
Nah Nebr.
«Vsusimn« vdgam hvgt strgdap og Jud-Ja
Brig pr. Ausgang
It Forenede Steuer 8!.5«J. Udmndet s2.0«
Bleibet betaleg : Forstw
sesiilling, Betaljng, Adressefomnvriksz iq
snbet angaaende Vladet adsesseresz
DAleH I«I«"l’H. PUHl«. HOUSH
Bleir, Nebr
deaktsn Bl. M. Anders-soL
Alle Viqug ti-. ,,Tansteren"s JnhboId
Ifhandliuger. .-..)rkefponbancer oq Arhklek
If enhvek In, bebe-I adxezsereh
Jl. M. Auf-eisen, Nan, Rein.
Entered at Maik- Postofijce as second
old-s matten
Advortising muss made known upon
Ippltoation.
J Tilfcelde as Utegelmægsigbeder ved
Nodtagelien bedes man kluge M det stedlige
Postvæsem Skulbe vet ikke dickle bedes
Imn heuvende sig til ,,tanskeken«s
kontor.
—
Naar Hei-me dem-endet sig til Felt, der
nnteretiBtadet.ent-n tot at esse hol dem
Iser for at faa Dvlysaing om km avertetede,
lebet De altid omtale, at De saa Adern-se
Ieutet i dette Blad. Det vil vckre til gen
flbig Rotte.
Ei Byttablad fkriver, at Folket
Infier at sie jin vapreOberst paaPræi
sidentstolen endnu en Gang og In
skdde intet hellem end at det kunde
faa Lw til at vcelge ham ved Ak
klanmtion.
5,WU Piger, som forlader Sko
Ien i den Hensigt at 5tige Arbede
fovsvinsder narlig i Chicago. J Fa
bricfserne eller i Butikterne eller i
Hjemmsem findet man dem Me.
Hvor er de? Jo, paa »daar1ige«
Steder findet man dem, par-staat
Jmogen S. Pierce Flere Tusinde
aarlig —«hvi1ken mørk Tavlel
»Aug·st.«
Jsødeme i New York begynder at
ctre paa -.ssig De er i Fætd med
at samle et Fort-d ma 83,000,000
for at M deres nwfsuisbe Reli
gion, der-es Scsdet og Me. Der
fbal oprewes Stolet specielt for Js
debørm og Rabiwetne skal lsnnes
beim-. Der skal fsres strengere Til
syn med Overihokdebsen af de gam
le Ceremmker oft-.
»Da Zion-Eise BroidersamfunM ihem
de ifl. Overfekretærens jidste Haw
qarssRapIport ved BegmdeUen of in
deværewde Aar 19,872 Mai-Wen
fordelte pasa 274 Loger. Disfe Lo
ger hat i 1911 udbetalt i Sygehjæbp
tilsamsnen over s49,000 og i Ets
tmhjælp S4,300. Samfmrsdets Værs
hier i Kontoan del-b sig den 1.
RU. 1912 til 8175,490.95, demf
i Gattmtifond 8157,662.94.
Fra den nyse da117ke Koloni »Sol
vang« i Californja striver Prof
P. P. Horn-sle til »Bien« bl. a.:
«Nu er der 35 danfke Familier
her, 170 Personer (forud(»n de til
refsetrde E«lever).« . . . »Past. Gre
gerfen er Prwit for vor Wenig
hed, sont nu tæller over 70 Medlemi
mer. Pan Ungdomsskolsen hat vi
fqa Mdt hatft 41 Eli-ver, deraf 11
Pia-er Ast-ruhen Elever i Aftenfkolen
og Konifirmander). Det er flere, end
vi havde turdet vente den førfte Vin
den«
J Nr. 12 ansprte vi af Postor H.
Beweg, angaaende Kolondiagem bl.
a» at »der i Bari-more var 20 dan
fle Familien af hvilke der var L
svm vilde trog-St, men intet kunde«.
Nu oplyser Past. Helweg i ,,Danv.«.
at shan er bleven qjort opmærksom
wa, at vdisse Tal ikke er rigtige,
M hart san «ogfaa beder os oplyisk
vor-e Lasset-e am. Der gives imidlets
ckkd ingen Teil at sætte i Stedet for
de urkgtige
W
Der www- fkmderes i »Es
samt- om Mada- Nedrwggene. .
Maja-Nort- Wrmmeswkt
Musvfpkoqudvmeugdsd
M.ÆtHuWW-fktb
tust-.- »Hast-whatsoever
Uot fordi der er
Mosis-MERMI
den Slags smaa Blade alsdrig at leis
ve ret lustige. — Vi skal have et
not, men det komme-r not Oq «det
Isan ikke komme fort-nd det gamle
dor. Qui vi skal folge Auge Møllers
Taufe om en Udvidefe af ,,Danne
virte«, er jeg usikker over-forf Men
nmnsike den er gosd«. . . . »Ah-L kasre
gumle trosfastis Rednftør asf dct be
dngcde lillcy bitte Bind, lud det kun«
frer sit 40 Aar-Z Jutbilceum mesd en«
sføn Henfart Og grced ikke.«
Lim den kirkepolithke Situation
si Rorge jkriver »Kri·ste1igt UMWM
bl. a.: ,,leand og Solem vil øjens
synlig intet have med Kirkeorganis
-sation at gøre Deres Maal er den
»kochregationalisstiske Menighedskirs
zka iyvori shver enkelt Menighed er
sabfolut suveræn og ikfe vil vide af
iwogex over-ordnet Kirkestyre Dei er
ialtsammen blevet klar-t, hvorfor dis
sxse vore Fräkirkwenmsr ikkc hat vil
just v·1utte fig til vor ganile lutheri
Ifke Frikirke.« »Bei nye Testamencke«,
hat-der «Od1and, »gøk ingen Forjkel
,i Rang molk-m LIEenighcdernL Hver
enkelt Menighed hat sin fnlde Fri
jhed sog Zelvsstændigsbed og staat til
Ansvar for Gwd.« «
Den politiste Situation.
Som vi er stille-de i derie Land,
er det ingenlunde en Dyd for en
Borger at holde sig uden for Poli
tikken. z
I Dette Lands riiegering er jo -——
eller bdee da vcere det — Tom
Prwsident Lincoln udtrytte ig, en
Regering »a«f Folket ved Folketog
for Folöet «
; Men et det Zolket, der regerer
gennem sine valgte Repkceientantey
fsaa gasldcr deck for Zolket om at vide,
hvorledes der bør regeres og at
Ivaslge de Gedste Repmssentantet
i Den, der ingen For-stand hat paa,
hvorledes der sbør stykes eller ke
"geres, hcm er irre jriktet tu at del
tage i Die-geringem iaa Nødvens
digheden byder os at defotie
Eos med Politik, færlig da foran
««fokesmamde vigtige Vsig·
! Dei store og stærkc republikanike
Parti er allerede «helt oppe i diam
pen sm- Præsidentnomimtwm man
er ikke længeve i ijvl osm, hvem
Ider er Mdater for Nomination
" Dei demokratifke Parti har ikke
endnu kaaret «de Mænd, det vil op
ftille for Nominationsvalg, soa det
käm vi fortwng lckde ude of Bett-agi
ining
Juden for det kepublikanske Par
·ti Tom-mer Volget til at staa mellem
åtidligere Prækident Rowieoelt og nu
værende Prasiidenst Takt.
Bi mener mi, Tom et Vvtteblad
judtrykte sjig i iidfte Uge, at benge
Hdsisfe Mæwd er værdige .uondidaier.
Jmidlertid her Vi legt Mærke
stil, at Nmoskrat me gør alt, hvad
:'de sama-an for at hindre Revis-e
velts Jiominatiom —-- masrkeligt nok
da Nooievelt uimodiigeliq revrwien
Leder cegte demokratiscswrelse langi
Zklarere end Taft ger.
I
I
)
Essen Oset or Dei nctJUTISrundrn til
vat man Or Esaa banncs Tor m To »Es-am
nomzmsrot tmn vi; Oliv. dem en
»fo-: kratng QpponkntL
, Tset er csftcr var rinqe Menan
;t)-.-l! naturliqt, at Taft ønTker at bli
ve bnadr aennosmineret og genvalgt.
.—— Iige Taa tmturligt for bam at
»nære St sank-am Ønskcy som Nonse
velt 5iget, det var for iham i 1904.
Det er oasosa forftaaeligt, at Nov
fevelt ikkk Inst-ersc- at blive Kombi
dat i Aar. Æren nød shan alle-rede
i fuldt Maul, og saa at gaa den
anp i MMI
» Der gsres jo nu et fvært Baaer
asf »tredie Dem-Mk —-- men sdet er
,kun et Kampmiddeh man griber,
»et, man msisner vil sbide.
; Asl den Tale om tredie Terrain
set dog 7om Skyts at ligne mied Its
jsKrwdR er der noaet i Wabhingtons
zPrwcedenD faa gælder det, fomRooi
Iswelt felv shævdeh kun en tredsie
j»consecutive« Termin.
z Asltsaa — vi staat over for Val
qet mellom to værdige Wen-M
log Eder er slet ingen velshjemlet
Grund til at tillægge nogen asf de
to W uædle Beweggrund-e
til at Infse Nonrinatimen.
Det er de to Rest-singst inden for
det rMMke Petti, der W
til Grund for Millingsn of de to
W
l
Wegs- gicw see-«
W ps- at m progressiv
nok til at imødekominte Fovholdses
nsses Krav paa Fremsckridtslovgivs
ning. .
Men der er kun faa af de pro-"
qressjve Repu-b1ifanere, der W«
denne haus- Mening; dorfor prwäie
de fsrst at faa Senator La Falle-Ue
frem som Tasts Mvdkandidat.
Da dette tegnede til at mislykkes,·
var det, de gik for Roofevelt og sm«
nt due wann ham frem imod hans
Ønssta I
Og aa er der not een Gran-d
more til, at man bar faaet Roosei
velt from — ikke alemy at man an
faa hasm for den stærkeste Kundidat
imvd Tast, smen moaske fuldt saa
weg-et, at man ankaa ham for en
langt stærkere Kandidat end Taft at
mode i Marien mcd imod Demo
fromm-.
Der bliver Tau 5ærlig to Ting
at tage i Vettagtning ved Valget
mellcm Taft og Rooswelt, —- dct
ene er For-stellen mellem de to
Mænds Reford eller Politik; det
ander er Hensynet til, am Land-et
isr bebst tjent med at lade det re
mtblifanfke Pakti blive vcd Mag
ten eller at faa Partiskifte.
Tshi —--- jaadan staat det vist for
Tismokraterne og en stor Hab-del
m« Jsiopublikanernc Bliver f. Ess.
Toft og Woodrow Wilson opftillet
fmod hinanden, san faar vi Porti
skifte: blivet Noofevelt derimod Ne
vublikanserncs Præ7i·dentkan-didat,
Taa bliver dette Parti ved at sholde
den udMnde Magt og Myndigshed.«
Dei republikanfke«Partis vedblii
oende Vrugbavbed bpror eftcr vort
Zskøn M dets Evne til at widme
re Tia 5e1v, vedblive at vcrrc Frem
5«krit-Tspar1i og shiwde Reakting ,,etf
Folket, ved Folkist oq for Folket«,
imod Pisngisoristokratiets Sirt-inter
cis-sen
—
Salt, Weber og Allehaqndr.
M x.)
Hvad Salt, Viel-er og Allehaons
de er for Madeth er Zpsg, Sater
oq Vittigilnsder for det litterwre dag
ltgc VII-U
Brod uden Salt, Æg uden Pe
lser oq Syltetøj uden allehaande
urydderier hat mildost talte en »Im-«
Imag·
F Men Tom mhvek god Ting kan
over-Minos, sanledes ogsaa disfe go
Dis, fund-c Ting. Og sum Soll-eh
war der er fordre-weh ikke duer til
audct end at træde paa, netop saas
dan ibsr man ogsaa stille fig over for
den fordæwede Spsg, Vfttiglyed oa
Satire
Spøg og Vitckigshed Lan ofte dek
ke fig, fkønt der dosg er en bestemt
Forskel pas de wen-»de. En Spøg
san vasrc bmde med oa uden Vit
tiahsd oq Wid. Oq en Bittighed kan
give-J »den Spøg, del vil Eige, være
bitter, bidi. Naar saaledes et Men
msske »der lider af daiarlig Bord-j
klse og fom en naturlig Fslge deraf
or lkm og morsc, vil Tige en Virtigi
MI, er der al Zandchnlighed for,
at den vil have lovlig stærk Bi
fmag as Eddike og mest ligne et
furt Opstød
Medic-us Spøg og Vittighed mer
melst hat til Henfigt at underholdc
vække Munteched, stikce Satiren dy
«bere og shar i een Forftackd en shsjes
re Mission.
Et af de sprer og bedfto Eigeni
Dler i denfk Litiemtur or 5ikker1
volhergg atiriske Tiqtt j
Zetirisnz Odgave er at stille de!
starkem-, Drange-, lumpne til Zim- «
og den bar vel fin meft virkfomme«
Hin-wer i Ovcrdrivelsen Den ægtch
Setire ten med Rette tillasggcz
moralsk opdmgende Betydning. Oa
vilde man-ip-rge, hvad uægte Satiis
re de er for noget, kan her Tvares:
uægt(- Setire et ond Satire Og
der ken nasppe være to Meninger»
»am, at just i den Form bender vi
Seel-W bedft —- og just i den Form «
er den mindft siikket til at aøre six
Geming virke shvad den skulHde for E
di den seerer. ;
Wen intede vnd Satike er som«
et weægcht M, shar gled Jena«
den lvkkelige Egenikeb at kunne fka
be iig Bennet, felv blau-di dem, dcr
føler sig pries-de i Siden ved den. i
Det et nett-v dens ovdreqendp,
dennende Wag, at den ved sini
wilde-Moor dregertiliÆfok
im hin enden Art est stjde bin-i
. . .
HeriLmdetheriodeten
del MWr udvillei fig.
Deus »du-im zlsjman«d« er Mark
Twain Misn Bill Nye og George
Ade er ingcnjundc tobt bog as Vog
nen.
Men som i alting Zumg og Bis
hag kan være forfskellig, da ogfaa
i den Sog. »Den irfde Spsg og Vit
tighed det vil sige den Flog-By der
hinr sjn Nod i Folkenatuven, i den
jewan Mond-J Tankegang, tiltaler
mig most. Tor er ikke det Hang til
Einnqu Zafjjghed Tom kan jagt
tach bl. a. hos Amerikanerc, Ty
stere oq Tantfke —- faadan i det
store Oele Jklænderem san Iænge
han ikko er amerifanferet (og det
blinkt Jrlcvndcren ikfe halvt iaa let
form vix-se andre Nationer) That no
qet ejendommeliqt act-ent, noget
usskyldigtspndsfigt vexd fig, Tom chan
tørt og Innt og nden at fortrwkke en
Mitte kan indflæde i det daglige
Lin-s Begivenshcdor. For at give et
EksempeL der visstnok er kamkteris
sstisk, folgisnde
Casm og chans Kone bat-de an
fkasffet sig et Vckkkerukz at Casev
kunde komme af Køjen i rette Tid
og ikke ved ForfmmelTe lobe Fare
for at miste jin Vesiillinn Nu, en
Tid gik alttng godt —- oq Urct
med. Men en skon Morgen shavde
det tobt Lyst og Mod til at ringe,
og gonfke rigtia, CaTey fov punkt
lig over sig og kom for sent til sit
Arbeij Tamt fik Grovshedist af Op
fynsmnnden. Om Aftenen overij
de bnn oa Hain-u disn uheldige Stil
ling. De bankede paa Uret med Ko
sftosknftet, hcrldte Stenolie i det, ty
stedc det, samt anvendte flere ilgs
nisnde Husmod - — alt umsonst. Men
nogest nmarte jo note-T Da toq Ca
fey 5in Foldekniv og løsnede fircs
Simon der hold-i Vwrk og Kapsel
sammt-n medensti Konen lag-de Kul
poa Jlden. Jsdct han nu tog Verr
ket ud, foldck on dod Faurekylling
ud noa Vorder Ifeblikkeligt for
stod Gasen Zammenhcmgem
,.Alanna, BridgetS An’ sure now.
no wondhcr it royfufed to be asrini
ans the alatunt -- it couldn’t: the
onginecr is dcad!«
Den asgtxx glade Zarirc er sitt-m
-tende, wogen-de, munter Fremitiucsls
»He of det, der er, lTom dset ikke bsr
Jvære
! Ond Satire csr egentlig lig Sar
kasme: den hadefulde, bidende,
shudslektende shenssynglsse Spot og
waren-Nat
Jroni derimod ek: fige eet og
wen-e et andet
Men, tænker een og andeu, hvad
skal Fdristne med andqn nogetl Er
det ikke tilrackdeligst helt at undflv
disse Tinq Tom noget ondt og sor
dæweligt, eller dog fom noget, der
hsrek til under den lssfe Such Apost
len advarer sinnt-? —
Jo, det kan jo godt viere-, at det
virtelig er nødvewdigt for nog1e, for
visfe Naturer, fom aldriq slaar et
ZmiL oq Tom ligefrem fer noget
Ifovargkliqt i»en umwing hier-trüg
Latier Man fkal jo ingen dem-me,
men lade Overnmnd have 5in Me
ning i Fred s-- offer Awftiens For
moving.
Men met-»oui« der rm san-Wi- DER
er 7ondt, at D.«n Mitw- Efrkft intet
Zteds sortmllisr um« at Jst-Tuc- Lo ek
Ler fmiltky men nok at tmxs bnlfede
ou ledtcs Toarcm km Iwr Zog w
res onmærksum ma, m Inn newp
betjente Fig crf Jronien
Saale-des Markus 7, fi, hvor det
hedder: »Smukt afiasgqer sophcwen
forkafteH J Guts- Vud, for at J
kan holde eders Vedtcvgt sEUkik Tra
«dition) « T- lefølgeliq mente Her
ren Me, at dette var Tmuct eller
passende, men just det modsatte
Men sagt Taaledeg hinde— hans Ord
gsre saa meget dybere, virkfommerr
Jndtryk.
Se endvidere Lukas 13, 252. Der
kam nagte Farifæere ca advarisde
Jesus imod Herr-des LumTLhed Da
gaso Herren det mærkelige Spars
»Gaar Ihen og 5ig" til den RCWX etc
—- At Here-des var grum og sm
dig fom Raven, er fo sikkeri not,
altsaa kaldte Herren ham billedvis
en Rast-. Men tillige kan der Iigge
mete f sdenne PURIS
M eller swad de Mænd vat,
som gav hmn Advarslen, figes ikke
Dei thedder blat, at de var Forsche
re Nu, ag det kan da ogsaa være
Mtrckkkeligst Farksæersne var ved bele»
dere- deraaekie OgTwikegang dvevi
M s M M, i Smdished
og MW. Dere- Dkd tos
sig jo i det ydre ud som ucgennyttig
Venlighed, at de vile give Gulds
Eøn ist ank i Tidcx »gaa bort,
drag herfml « — sderved Ihåvde de
visl beregnet at slaa to Flut-r med
eet Zum-L stiiz ban nemlig drog
hort, var de lmm kvit —- deres
dentlige Bevæggrund Altsaa gjaldt
Herrens Ord jo oqsaa dem, fordi de
urtou tmde en Nasv bog Øret med
der-es Venlighed
- —- www
Hvillet Hospilql i Omaha.
Nem» pasfet bebst
for Dunste?
Zkønt jeg ikke or uddannet til
Læge ellek Zygepasser og sank-des
ikte tun have nagen dle Jndjigt i
Hospimlsvæsen, tan det dog nok al
ligevcl blive min moralsske og kri
steligc Ekligt at strive offentlig om
det i Ovepjkriftett fremjatte Zpørgss
maal. Nylig hat«ng Telv vceret i
Onmcha for at je flerc Hospitulct
Jeg saa et, fom kaldes det presbys
tcrianske mm som dog slet ikke staat
i Forbindelse shvcrken mild den pres
byterianfke Kirke eller nagen anden
uiikc Zit Navn basrer dct crf den
Grund, at du fsr ejcdes as Pres
bryterianerkirkem men del er for nogs
le Aar siden ved Salg gaaet over
i private Folks Hemden ch var
inde for at sc mig om paa dette Ho
Wtal ch gjordc flcre Spskgstmaal
til Eygeplejevjkerne angaaende Sa
gcrne ved Hofpitalen men de svas
rede, at de vidste intet. De vidstc
iklc cnqang, ihmd Patientetne skulde
sbcmle for Oxcholdct dek. Naar jeg
gjordc de vsamme Spørgsmaal paa
de øvrigc Hospitalen fom jeg vor
inde Wa, foa fik jeg altid tilfrisdst
stilslendc Oplysningcr. Flrw Patien
ter talede jeg med paa »Es-he pres
byderian Heft-ital« og de sagde, at
de var godt form-jede med at Vaer
der: men heller itke disse vidste,
hvad Opholdet kostede om Ugen.
sna del-me jcg de: wenike sm
mamuslss HosspitaL som den meget
belendte nu afdøde Ætor Hagel
strøm for en Del Aar tilbage fik op
reuet. Der er dette Hospitah sont
jeg tror at vcrre det, som Dunste
helft but-de sagt-, neu-r de ital paa
Hojsmtal i Omaha, da det pasfer
bedst for dem. Ncwnte Hof-pin er
meget anstændjgt og godt insdrettekt
vg hat en Oel Del Svgeplejetsber.
sont man faar et nieset godt Jndtryk
Uf. Der hat en veluddannet Præft til
Nimm-, en Postot Lindderg, og en
Del dygckige Læger Eil at tage sig of
de fyge. For Kost, Logi «og Pas
ning paa Zællesstuer bete-let Patien
terne 81-2 Pollqu om Ugen, hvils
ke: regnes for billigt. Hospitalot liq
ger vaa en shsj Plads i Vyen, hvor
der M er wogen Sth omkring uden
sor. Endedre Plads for et Hospital
er väst itke let at sfinde i Omwha
Tet er i Forbindelse med og under
sinntrol asf den svensk lutherlske Au
gustanalynode
Men der er et andet mindre Even-ff
Oslpital i Omasha, sont kaldes »Bhe
Swedifh Mission -solspital«', og Tom
»staat- i Forbindelse med den Yvenfke
xljrlcafdeling »der i Lande-t, som
folqer den belendte P. Waldes
flrømsz Lasre Jan vidt jeg ved kal
der dennc Kirkcafdelina fig: Der
vwinke Missioncssforbund
Det store og pragtfulde kalolfke
St Jolefs Hofdital i Omasha be
føgte jeg männ. Der er det visft vg
laa aodt for Patienter at væte, og
del er tillige billigt: men da alt
er katolsk og anlegt pna at vinde
Tilhcengere for Pavekirlen, Toa vil
feg ikle ansbefale Tanske at søge der
tTl, men bellere tilmade dein at gaa
til det fvenfke Jmmanuels HofpitaL
Tom jeg i erthed hat stkcvet am
ovenfor.
Oc. J. Dahin.
Dunst Koloni i Oklahoma
Mon ikke Amerika tilkommer Pri
5en for Kolonidannelse? Mon sdkn
fælles For-del og Idjæltx som Kotg
niTrring uden Tvivl kan tncsdsføre
er ikke altid det hemmende og be
ftcspmmcnde, men derimod egne Jn
teresker oq For-dele, ja i den Grad
bestentmende, at Bedrcmeri og Hum
bug sste spiller Hovedrollen Ved
ihærdiqe Averteringer oa Opmwb
sra Landsspekulantet og Landsgen
tek om godt og billigt Land lykkes
detdematafhænde—mestttlfqt
tige eller bog mindre bemidlsde —
en Del Land, der netop er Koban-m
tnen og Osmkostningerne for dort
Og ikke faa Mannes-Her bliver dcwed
ledet insd i bewdelige Vanilelighes
der. Med disse Kendsgerninger, »in
nie-ite« er dct fokstaaeligt og for
jvarligt, at diirkeiamfund euer en
keltcs Personer af Kirkefolkct ogiaa
danncr siolonicr for at, iatnle faa
mange som muligt of de mange, der
af en eller anden Grund vil flytte
i Kolonierz thi det er jo nismliq Haa
ledes her i Amerika, at der er en
stosdig Fol—kevan«dting. Og iaa iansdt
man tør gaa nd fka lyvad man i
sidstnasnnte Tilfælde burde kunne s»—
at de, der lcdcr dissk Follestrømnins
ger til de forikellige Ilsolonien ifke
dcwcd sogar at faa dcrcsg egen Klage
nie-let, ikke Lager egen Gevinst, iaa
·iandt tør man onsian nok tro, at
Kolonisering lan blive til niesen
timelig og aandelig Velsignelfe
J de senkte Aar er den danske
Folfestrmnning i Amerika gaaet gan
Tfe betydeligt i nordveftlig Netning
— til N. Dakota, Montana, ja ind
over Grasian tisl Canada. -—— Jkke
alone Landctsz Iris og Flvalitet er
benommen-de 1for de «liet11inger, dis
sfe Folleitrtmninger tagen mcsn vg
iaa Klismaist Man stulde fynes, at
onttalte nordlige Egne var for kol
de og ubahagelige selv for Nord
"boerc, medens Florida kunde synes
at Unsre sfok varmt og for langt
Syd. N. Dak. og Florida er jo to
nwdiattv ;’)d("rliqthcder, men det gaar
maafke an i deckte Tilfcolde at gaa
til Yderligsheder«. J alt Fald er det
jo 5aalodes, at Fslelie og Behaa
lkwad ulima anganr, er forikellige
Zank-des er det findt at Amerika
tillmdcr en itor Variation i klima
tiik .6eti-·M1"dcs. Jmidlertid kan ieg
ndcn Vanfteligshcd tasnkc mig den
Muliqslnsd at der er Ton-sie, der on
flkt at flytte, men ikfe til nagen
af de ncwnte Aderliahcdcr misd me
aet koldt aller vakmt Klima, men
til et merk tempercsret cui-ma. Zau
danne vil ieg gøre opmærkiom paa,
at der blev begyndt en danik vQoloi
ni i Oklahoma for nogle Aar iiden
J og omkking Bernh Countyicvdcst
i Nable Co» or der en Del Vanile
Ligeledes omkring Summe-ts, en lils
le Vsn noglcs Mil fra Verw, er der
en Del Dunst-.
Man sfulde autage, at Zonnneren
var mcget varmere i Okla. end for
Ess. i Jowa ellet Nebraska, det er
dog ikle Tilfasldet Dcrimod er Vin
teren bemdelig korterc og mildere-.
Jeg hat afsort est Var Refser til
Oklashoma Den spvfte var om Vin
Oemh i Begyndellen af Januar
Ti-: nur da dyutig loldt dernede,
man siulde helft have Fyr i Mittel
ovnen for m lwcs whom-lind men
Hulden var sdog ikke vasrre end at
Fall hist oq her var ude at pløfe
Markernc, medcsns Flreaturerne gras
sede paa de nrønne Hvedenmrlet
Min sisdftis Reife denn-d var Tidst i
Mai oq first i Juni. De forfkislliae
Sasdortkr var da langt fremligzre
end i Iowa oq :llebm««ka. TM kan
M ncegtes, at Egne med mildt Illi
ma har mange Bewgeliwbeder frem
fot de kolde Egne med del-es bat-ske,
nasstm eudcslkffcs Blum-. Im forsmar,
at man tmr slmft en forboldsvis
streng Vinter i Oklahoma i »Am-,
men det er ikke olmindeliat De
lange og strenge Vintre er ogsaa i
flcre Denk-endet losnbarc at lomme
igennem Om del er Strømninaerne
eller Luftnicmen fra Gulf as Allmä
co, der tmcspvrerpr Warmen i Orlo.
om Sommerem lkal ieg ille annske
afgøre Men lelv naar del er var
meft om Tagen, et Nætterne Tom
Regel løliqe. Im -fer, at man Tkrii
ver, at Oklalbomn or den enefte
Stat, der med Profit lan frembrins
wWSædarhderaplegiden
unwert-rede Zone-. Man striver ogs
soc-, at Oklahmna bar et lot-holds
vis starre Areal med Alfalfa end
nagen and-n Stat. Ligeledes hedder
det, at Okla. et sden lebende Stat
l den out-läge Produktion af Pettoles
um· Der dtives loqu et stort Mine
arbefde i Oklalhoma
Gvilke Muliaheder denne nnge
Stett hat er so ikke godt at vide.
Most for en mve Aar sisdesn var den
faa at fige en stor Kreaturfarm
.,cattch mnch«. Det er M W
Aar-, siden den blas ovtaqet Tom
Stat, nu hat den en Befollnina
wf 1,700,000. Oklahoma City stut
de vern- den By, der er gaaet hur
tigst fremasd i Jndsbyggemntul i de
sidste Aar. 1900 havde idenne By
10,000 saht-Mem 1910, 64,000,
