Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 16, 1912)
Tigm En Koksetg Fæltm Es Fortællius ftc Kkifti Tid AfFlotenceMokieKinqsley· (Fka EngelskJ (Foktsat.) L·ld.ngm vlcsv holt opblæst over den Einmij hans Ord qjordc Han von-Mc Ein ritt-Ruhe thu- mod Zangen og wogt-de paa yaim nusd m funkle-L kosten-de Finger »Ekam jcm du!« sagst- hiam »Du twlbrcdste mig for tre Aar Tidcn for ntjn Bauche-d, og dcwed tog du mit Lwebrød fka mig, for nu vildc iugcn give mig Penge, mmr jeg tiggede Die sag-de, jcg skulde arbcheE Ovad symss J! ou gaminel Mund sont jisg jfulde acht-j del Er dcst nu ikkc jimmncligh ædle Horn-H Før levcde jeg tilfrch og magoligt, da jeg laa og ikkc kundc rate mig; men nu var jeg nødt til at arbejdc, hvis jeg ikte vilde sulte ihch dhi du hat qiort mig gamlk Mond faa stærk sont en Osse.«' »Fe: ham dort!« dejnlede Zwian vg, niedens han blev ved at gestiknlekc og made nked sin høch gennetns tkcrngensde Stennne, blev han fort nd nf Sol-en Tierefter blev flere andre Vidnck afl)økte: det gik tennneltg hurtigt, og der items-unt inte: of Btgtigtyed Man degsyndte allekede at wwle mn at faa til strwkkeligt Paasfnd til at fwlde Tødssdom over Range-m da to Vidner blev bragte ind. »Vi vor bcgge til Ztede, da denne Mund talste i Tenwlet,« 7agde den ene asf dem, »og vi indrte ham fi ge: Jeg vil edelægge sdette Tempel, Tom er bygget af Hain-der, og i tre Tage vil jeg bygge et ander, sont itka et gfort af Hekuba-« »Nej,« sag-de den tut-den« »du tager fejll Han sog de, hvis J ndelasgger dette Tempel, sotn J var tke og fyrretyve Aar om at bygch, faa ital jeg bygge det· up igen i tre Use-« »Jo, det er da äktumt det sanune!« Tang den fer ste sowele »Nei, det er det flet ikke,« taabte den nnden ivrigt, »du hat-er som et Æsel.« »Der er fkte Stedet til at skætxdes?« sagde Fiajfaski vtedt. .,Vetjent, for disfe Vidner bot-M Sen reffde han Tig op, dg, idet han frestede Hine Øjne paa Jesus-, fom stod ganfke rolin, fagde han strengt: »Er-over du ins-et? Hvad er det, die-se vjdncr imvd dig?« . Men Jesus fyntes ikke at have hsrt Zwrgcinmas let. Fra Hans Øjne ndstranlede et klart, rsoligt Uns-. Tænkte han paa, at nu var Innen kommen, da hakt-J Ord Walde opfyl»des?« ;7)pperstcpræsten vedblev at se pasa hacu og sugdc hsjt og heftidelign »Ist-g befværger dig ved den lwende Gad, at dn siger os. om »du er Krist1ts, Guds SMW Og Zangen, den fomgtede Nazatæer. Ewig Hand-er var kam-due hvis Kbceder Vokdsmmndene havde Sonder M, ilwis blege Ansigt endnu bar Mast-te af det for bedeutende Edelg, fvatede hom: »Jog er Kristus, Guds Son. Og feg figet edet, fra nu crf scal J se Mem-esse sssttnien sidde ved Kraftens Mit-e Haand og komme i Himmelens Skyet.« Da stuan YPWM fine cheder og mad te: »Don hat befpottet Gad; W hat vi nu mere Viids wer bchovT Se, ttu hat J hsri BespottelfenJ hvcrd tysfes eder?« Og de spare-de alle Tom mod een Rost: »Don er styldig til W!« Saa speise lde sham tkl et Vcevelfe nebenan-den og der Medes Tjenestefoliene og sde FOR, der var an fatde ved Tanplet, for at fe »von den sdsdsdømte Og de flog ham med knyttode Hemde-D fpyttede paa ham og raubte: »Tet et dann der fkal sidde i Hintmelens Zkycri Se paa shamL Kristus —- Messias —- Undergsrerenl« Sau koste-de en asf dem et chede over hans Hoved, faa det dasktede hans Asnsigt, og de begyndte at slan ham og wobe: »Spaa os, du Proket fra Gcckilaswi M var det. der sliog dig?-« Og Saaledes blev de ved, til de blw trcette deraf. Da Kajfos gik ud af :)iaadss«alen, gik hon ind i est af di· indre Vasrelfer i PaladTet for at spife og vedcrs Eva-ge fig lidt, for han fkulde bringt- Fangcsn til Pila tus. Der traf hans Huftru «ham. »Hu-w hat J gjort med Nazaræerect?« fpurgte hun; hensdes Anssigt var blegt, og i heade- Øjne luede en fælssom Jsld. ,,Vi hat fuwdet ihmn skyldig; bot vidste ieg jo not. Om lidt vil shon blive overgivet i Landshwdbngens Osten-deh« -fagde Auffas. »Mei! feg er træt,'« tklfsfede han pirreligt, «og hat ikke Lyst at tat-e med dig om sdenSag. Du er en Kvinde og forftoak dig site vaa Statsfager Lad mig være cne!« «Nej, jeg gaar Me, fst jeg shar Tagt. hvosd jeg vil,« svaksde Anna. »Man-den er en Profet, og der vil kom me Forbondelfo over destte sus, hvis du lsliver vcsd at forfslge how-« «Kvinde,« mal-te Kajsfas oq sprang op: ,,Mansd(sn et en Gusdsbekwtteri Jeg bar for et Øjeblik fian hørt bam shøjtidclig fovsikre, at hcm var Mist-us, Gusds San, og at han iherefter vislde sidsde ved Kraft-ans høfrc Hamm« »Au, Joseß min HusbondP raabte Anna swsewde »in-is det nu virkeliq var fault-hegt Giv how fri, det be spmger feg dsg, og lad hasm sdmge til sjin Hjemstwn!« »Du er en Kein-de og qulig en Lande« sag-de Qui-few Otttert og med Estertryt »Im gw, lad miq væve eitel-« »Aber Ou Taalddes til en W asf SIan« mah QWOMMMWØM «meus-m M knien du fskal komme til at minsdes min Asdvarsel osg Arse ide Blod over, at idu shak iraadt sden under Fod.« Hun vendte fig og gik med Vævdighed ud af Vcerelset. Det var ewdnu tidlig paa Mergenem da sen im ponevenlde Stare af de fornemste Jøder med Jefus nnd-. leni fix-» bunden og bwogtet,lods1ig melde hos Land-T Ihwdingen Pilatus. »Zum-n forbyder es at trcede in i Paiadset, for at vi ist« srai oiive besmittede« fagde Kalfat- «bw derive Pisl atns at komme uid til os. « Pilatu:, ioni fuidt vel kendle det Fvikö stammt »nied hvilket hon havde nt gere, fasmtijktede jtraks Det-( He gjordse hmi Tasa meget villigere, sont det var Skik hos’ riiomeine at holde Reitergang i fri nftp der var endsj ogsan en deriil indrettet Piads foran Puladssetx den lvliv ialsdt Iiwiilnoen fordi den var brolagt med Mar-. morfi ier i forsteliigfarvede Mosaikmønstre Her lob da Pilatus jin Entsbedsstol of udikamet El sent-en bringe heu, og her satte han ig ned E Te fette JesuI hen og siiilxde heim foran Land-Ist høvdingeih Inedens han: Anklagere ordnede iig Paa beg i ge Zider; en swr angde Meinteser siom stadiq for øgedes, efterfosin Tidenden om Je7u Anhoidelsse gik fra Mund til Mund, tkængtse sig hen imod Tomstolen, hsvori sra deb blev hoidte tilbage of en Afdeiing reiner-sie Zol dates Pilatus var nu slet ikke uvidsende om, hvasd der an gik sein-J. Ta han levedc i stadig Frygt for Oprør, hav de han iqennein jine Epioner holdt godt Øje mitd hans Vevirgelfet Hatt Didqu at hans Last-e ikle indcholdt Politik, og at hcm omlmgqelig havde vogtet Iig for at ouhidse Folfct Han var derfor mest tilbøjcslig til at beklyttc Fan gcn, saa meinst merk, fom han geniiemsluede alle der-es Paaitud og Talemaader og 7aa, lwasd der var den vir telige Grund til det Had, de net-rede til Imm. Tot var dcrfor med nagen Strengshed, han heu vendte det Zpørgsmaal til Yppersteprcvsten, iiom var i Spidsen for Eunodricsts lldseudinga .,«83vad ulagemaal fører J mod dette Meiineille?« ,,.L«-vis:- han ilke var en Misdasder,« ivarede liajfas hovm«o«digt, »l)uvde vi itte ovekgivest ham til dig.« »Im yar hart om dankte Jesus og kan godt for sima oder-J Nrimd til at bringe ham til mig,« iagde Pi latus med hcuunelig Spot, »mcn det er ittc en Sag, jcg tan blau-de mig i. Tag J hat-n og døm ham efter eders Lsovl« »Der er ikle, som du synes at Iætitc, llbetydeslighes der, ui anklagt-r dem Menneste for,« fvarede siajfc15, og lyanii Ztemme dimsde af Brode. »Vi hat fuudet sham skyldig til Jedem men vi hat itke Lov at udtale Dødsi dom over nogcn.« »Wind har lyan da gjort?« spurgte Pilatus-. »Don hak- ilrcebt at forføce Falte-t, idet han shar forbudt at betale Stat og erklæret sig ielv at være stri stus, den rette springe-« sagde Kajfas med et andt Glimtj i Øinencs. Denne Anklage blev bekrcefvet af de øvrige Jslder. ifom raubte i Munde-n paa shverawdre De hat-de ventet at je Pilatus vaagne op af fin Ligegylsdiqhed ved denne Beslyldning —— den vævfte af alle i en romerft Embedsi mands Øjnc -— og gøre kort Bei-Leb med den fokhadte Nazarweu men sde blev stuffede Uden at forandre en Mitte reift-e han sig fra sit See-de. og mod Befaling til Vagsten om at bringe Fan gen iud, git han iwd i Retssaleen Da han havde fat fig, siagde han til Jesus: »Er du Jodeknes Klongeim »Im-er du dette as dig ielv,« svaredse Formen ler hat ansdre sagt «dig det am mig?« »Ja-g er da vel ingen Jede-X svatede Pilatus agteligt; «det er bit eget Falk vg Ypekftepræsterne, shar overgivet ·dig til mig. Hvad hat tm gjort?« Jesus saa ham frit ind i Øjnewe sog -5-1gde: »Mit Rige er ikbe af »den-re Bei-dem var mit Rige af denne Vevdem vilde mine Even-de stride for, at jeg ikll lilw overgivet til Juderncw men nu er mit Nige ikke deraf.« »Altiaa ist du dog Klange-W sagde Pilatus og saa nysgerrig paa hom. »Du iiqet dest; Konge er jeg,« fvarede han; »jca er idertil født og dertil kommen til Bei-den, at jeg ital give Sand-heben Vidnesbyrd; hvek den, form er af Sau-o lyesdem hist-er min R-it.« »3«awdil)edm!« saglde Pilatus med en let, irioniil Lotter, »«l)vad cr Sandhvd?« For denne romerfbe Belltyftning var Sandheden kun et Ord, en tom Lyd. »kl fu k iom llchn videre Spsrgsmaal eller Fortlaring reiste han sig og gik nd til Jst-deme, ssom ventede pasa iham i ncesten afsindigt Nasrri. Pilatus fOndtcs dem et haanligt Vle an formte de dem dylst, men det vtldc ikke vier-e hol-dist, om -h-an vier det altfor tydeligt. Gan satte fig og ventode et Mel-Ah til den Tun-le Mumlen var hørt -op, joa saqdc ihan højt uns-d fast Ztenmnct »Im findet ingen Skyld shos sham.« Det var jo en Fristendclsel Smbdc da alle here-J somhngelig forbewdte Planet holt fnlde til Joan? Sknch We- Mvnneske unsdsslippe dem nu, da de hade samt ham i den-S Kniede Nisj, dcst fknldc aldrig ske! Da det for-ftp Naseri hat-do fat Tig, reiste den ewe oftm den anden af Prasstcrne og de ældfte Tig for at tale, idet de løgtcs at overgaa binanden i Styrkcsn og Giftigheden crf de Wffnldningrr, de udfilyngsodc mod Fangem ssom var bloven bragt tflbage fra Netsfalen og nu stod pna fin forriae Pladö mädt imcllem dem. »Hm-er du iste, hvad disfe vidner imod dig ?" sag dse Pilatus til dam. ««Gwrfot forsvarer du dig ikkeP Du hat min Tibladelse.« Mrn Jesus tat-. Pllatus rystsde pna W. »Hm er ldog et un sderllsgt Menneste,« M han: »Im var M Tlsd for haim at bruge fin BelmlenheQ om hvilken les hat her sfaa W.DetakoW,atdaniste-Wsdissedums rlanetckilBægQ ng Mmed Strudel-W WA. Zokansan ta1«te, men Pibcrtuö fkænkede ham ingen OpmwrkTiomhseM plusdselig mai-de dog et Ord MAY-Dre »Hnu Immrer Folkset i hsele Jødelansd, ligc fra Galilcra og lytsrtil.« «(!')alislæa,« uldbrød Pilatus-; en Danke havdse Maa cst bank. ,,3igvr «du, at ihan er en Gasli«lsæer?« s «Tet er l)mt,« svarsede Jdkanen. »N-aa, saa sen-der jcg sham til Hemdesx Hatt er net UP for Tidkn iher i Bot-n, og det er sdet rimelisgfte, at hakt dies-armer et Menneske fra hnns egen Landsdel.« Han reiste sig og gav de nødvendigse Ordrer. fua tmk han fjg tilbaigie til sit Pola-ds, vel tilsfrodsts msed nt have anørt idette diplomatiföe Mesterstykke »Von den nsc Man-NR tasnfte shari, »Her jeg fri for at have mere at mer nie-d demw Saa, fom er Oemmelig nbol)agelig. Deisndcn vil det ssmigre Herodes, og jeg vil maaskse ved fmnnns Lejliquod formildc thns Vrcsde over dscn Iille Be givcnhtsd i Templct.«) Hcm befulede nu sine Ihn-vor at bringe Tiq nogles Forfrifknfnger. »Er det virkelig eders Meninsg, at Pilatus links sein-: chizaraseren til mig, for at jeg ital døiinme l)a1n·-.«« ipnrgte Herodesz og Gran-g op fra dse Eisltepnder, pcml hvilte hun, syg af siedfmnhed havde ligget og dafet »Bist er virkelkg gode Nyihederi Jeg har oltid nn stet ut se den Fyrl Hnn fkal gøre iet Mimkel for inng iaadnn et som dem, jeg har hørt am. Hatt ital forvand-E le noget Band til den finefte Vin —- helbrede detteZaari Pan mit Ven, og — ja, jeg ital not finde paa Here-Linn l Bring hanc flmts her ind! Og ljør lisdt —— fald Dom-i l i i smnnnsn Tset kunde være ret passiende at «øt«ge for no gen Morjtali til at fordrive den dødelige ziediomshed nied, der iherjter her. Rang saadan set han nd!« sagde han, da Jesus lilev limgt ind og ftillet fomn inmi, ide: de asldste og Prwsterne uden Hetisyn til Rang og Zitand tmsngte sig ind efter hmn »Weil hvad er det for Fetts-« »Bist er det jødiTte Folts Øverste,« simrede en. »Und dont gasa til Zidel Jeg vil Held tnle med Jan . gcn,« sagde Herodes ntaalmodsigt « Tset var ikske shans Mening at holde Joch-an men knn at more sig ielv og den shviskensde og fnifende Zions Hosffolls siom stod osmkring -l)a1n. Dersor begyndte han at rette Spørgsniaal til Zangen Hvad han hed? Det vidste han nn godt i Forvsejen Om slyan virkelig kiinde gøre Mirakler, 7oni Folk 7agsde, og om han vilde gøre et nn? Men Fangen tat-. J Førftningen simigvede dette Herodscs. »Don er bange for os,« fagde ihan i en befkyttende Tone. »Men jen ital intet ondst gøre dig, min Ven: jeg vil tun je «dig gøre et af dine Fiunststytlket Vær ikte bange for at tale Vil du ikke have et Bæger Vin? Giv ham et.« Men med en Haandbevægelfe afslog Jesus det til budte Bæger og ticw stcodig. Nu begynldte hans Anklagere i Munden paa hver andre at komme frem med deres Befkyl«dningser. »Na-a, iaa han siger, at han er en Konge?« afbrød Herr-des dem i en træt Tone. »Don set ellers ikke nieset nd til det. Hvis shan itke vil vife os sine Kun ster, saa maa vi have nsogle LIer med hom· Hvilken Farve plejer Jørdernes Kvnge at bæve? Sansdck at fige san jeg ikke thuiise det.« Jadevne vtav stille «i Vrede, men en of Hofmændene undervettede sham om, at ldet var den hvide Iowa »Na-, iaa det et shvidt Bring saa en hvid Kappe, og giv cham den paa. Det passen-· ikke, at en Kongse er fna sfattigt klædt.« De hcntode uu en lwid Kappe og lastede den over hans simpl-e, jødifke Dmgt. »Noch J gode Hektor-' swgidse .Herodes, tdet ihan nwd et ondt Blile san paa Medlemmerne aj Nun-det; «fer hun ikfc majvstastijk nd? Dis-l kan nok være, han liq ner en Kongel Lad alle vifis shwm idcres Hyldeft.« Hofmcmdene og Ssosldaterne trcknsgite fig from med paabaqen Ærbødighed Mcn Herodes, Tom fra sit Sæde iagttog Zangen, iaa et lldtrysl i hans Ali-ji« iom fik hasm til ifke cct føle fig vel til Mode. »Im kan ikkc lide hans Vlik,« mum lede han, ,,shell-er ika synses jeq om hans Tons-hebt den er unaturlig. Sæt han uu gjorde noget skrwkteligu Man Tiger, at lyans Mast er grasnfeløs.« Med en bydendc Haanidbevasgelse faldxe han paa on af «·«incs Masnd »Im dct Misnneske bott!« sagde han. Bring bam tilbagc til Pilatus.« »Im vi taqcs Klappen af hom, Ebers Højbed2« spurgtc Munde-n »Nei, nei,« Tvarede Hisrodcs hastigt, ,,tag hom, li kiefsom shan cr, date hurtig. Og fan fim alle disfe Men nefber af Besen« Mcd die-si- Ord poqodc hatt paa Jøders ne. Saale-des sit-te det, at Pilatus endnu en Gang blev kaldt frem paa DonunrrsædeL Aniiigt til Anfigt med Jst-fus. 28. Kapitel. Det var med rynkot Pan-de, at Landslwvdingen at ter lag Sæde i Ein Elfvnbcns Esmbedsftvl »F har føkt dctte Msensnefkc til -mig,« saqde han, »Ton: en, der leder Folket paa Afveje, sog sie, jeq hat forhsørt ham i oder-Z Paasfnn when at lfinde nogen Skyld shos ham i det, "f·om’ J anslasger iham for; ja, heller ilkke .5)evodes; thi han sent-te shmn tilbage til os, og se, intet, fsom fortjenerdøs den, er gjsort af hom. Jeg vil Iderfor revfe hwm og la sde ham I-« Dei-ti- «fsag«de Inn i M Hund« at Hudstrygningem «) Under et af de talrige Oplsøb i Jeru7a1em hovde Pilatus smppet lsine Soldater los, vg sde havde flaaet en Mængde galilceifske Pilgrimme ihfeh idet sde havde fiorfulgt dem insd i Tomle iog thing-get Edem ned foran selve Alteret Dewed hat-de han paadmget sig Herodes’ Fjewtffsah isosm var en meget streng Straf, sckulde formilsde Hader nes Vvede. Folfmuwngdem sssom tm ital-de Tukinder —- og, sont Pilams san, af Ode allevlaveste Lag i Folcet —- txle scst l)øjt, unrtifulerest Raab, ligesssom et vildt Dka BrIL »Na-ad ser «det, de jigter?« ispurgte Pilatus en af de rosnmkskie Versen-te som Ifwd ved deen a·f ihsam , »Ein oLz en Fange frj!« svaredse Man-den »Te har Ret,« siagde Pilatus, glad ved at minde mu den Vcwdvundne Stif, at scn Fonge skuldc lwtxsaades »in-d Witwen ssdan reist-e sig og raubte «højt: »Vi! J ha ve, at jcg skal give eder Jsødtsrnes ange løs?« K Prazsterne bar-de imidlerttd hørt am Betrat-as An Ylyoldcslfe og vi-dstse, at han lscm banden i Fængslet iAnp Don-in og var dsømt til at korssfæstes paia den Dag, «s"om var den fenctksnsde :)kj1an. Derfor blau-bebe Jokmmn og nogle af de andre «sig imellem Mængden og taltse ivrigi til Folk om, hvorledses Barrabas macrtte li-de, fovdi hatt shade vasret trofast nwd sit Fsolk: da de -hør!!e dette, raub tse Jsollemængden fom mcsd en Mund: ,,Varrabas! Giv ins Varrabas løs!« Raabct vwkkede del-e Byem og Tu sinstr a-f Mennesker ksom løbcnde for at sc-, hvad dscsr var Wo Fasrdse: og alle istemte Raabcst for Barmbaå Jan fngde Pilatus- til dem: »Im-d fkal jeg da gl re med Jesus, ssom kaldes Krths?«« Prilsiieriie Tintele ,,ilors":sfa-st ham.« Og Hohen, sont 11ariiwfte11 vanvittig af Ophidsielse oq wrftedcs oft-er Vlod, raubte-, iom det hat givet Gen lryd meinem alle Tidert ,..Ci«orsfa"st haml korsfæft baml bort med han« korsfasft l)c1m!« Jx Bette Tieblil kalte en af Vetjentene Pilatus en lille Elfenbsens Tcwle lworpan der var flrevet nsoget, og han lasste niu følgende advarendis Linier fra sin Hu ftru: »Ein dig ikke af med dseiine Meister-Nah thi im bar i Dagi en Dmm lidt meget for hsans Ell-old C l a u d ia.« dTIan var nu ivrigere end nogen Ein-de for at fresse Inn-am og fagdsc dlsrfor for tredie Gang til dem: »Was ondt lmr hnn da ziiortk Jeg hat ikke fundet hasm ikylsdiq til Tødieii Im vil derfor revfe hasm og lade ham giaa.« Mm Lipperslcpritt-sterne, som sau, at han frygtede Fsoltey opløftedcs sotter Raub-en »Korsfæst, ksorschft heiml« Og utter gentog Hoden Ordene, holen-de og stri gende. Pilatus iaa fra iin Troste ud over Mcengden, hvis Domain-a var knien-de og hans Hier-te blev fyldt nmd Angst. »Jeg kscm ikke frellie h«aml« musmlede han. »D er for silbe: ag, nsoar alt ksommer til alt —- hvad hat det foia ast figeP En Jsøde mindre i Jerusalem, sdet et sdet shele.« »Vring mig Vatid i en Säule befalede han. Da man havde bmgt det, stod han op, vatskede fin Föamsder i alles Paiafnn og sagde højtisdeligt: »Jeg ex wfkyldig i denne Retfcerdiges Blod; se J »derti1.« Oq Folket svavede sham med de rcedselsfullde Ord »,,Hcm-s Blei-d komme over os og vore Borni« l Derpaa giev han dem Barmbas frsi osg befabede, O lzesus ssruide shudstkyges og dekeftek korgfcesves. ) Barrabas kom ud af FængiiIEtJ Vg, da han Optis jhivad der var stet, sagdc han fioragtelisgt til sine M "vater: »Sagde jeg ikke nsok, at Pilatus var en Ktysterk Da Forbøret var en«dt, gik Pilatus med tungt Hjeb te insd i sit Pola-ds. Han wilde træske iig tilbage i et If de indre Vækelsfer, imen mødte Clavldim sin Hustm »Fi«k du lden AdvarfeL ng send-te dsgl-« spqu hun« »Ju, jeg fik den, men det var for ssilde,« sagdt Pilatus stammende. . »F«or silsde!« udbrød Claudia. ,,Hvad menet sduf iEr Mawden d-d?« i »Nej, than lever ewdnu, smen jeg —- jeg — nan, ja, ieg har dømt ham til at kotsfæsftes· J dette Øjos ,blik lurdftryqer die hont. Jeg kunsde ikke gøre andeti Du fkulde have ciet Falle-hoben —- «den var forfærdeliigi Os dissse Skriq —- «de lyder en«dn«u i mine Øren!« Den uslyfkeliqe Illksasnd pressede voldsomt dann-den imod Ho wdet Claudia saa paa cham med store, glasagtige Dim Hendes Ansiiat var dødblegt. »Hm sdu døsmt l)am,« bri ikede hun hæft, » og til Ksorseti Sau hjcklpe Gudeme os! Vi er fortabte!« J ftærkt Sindsvprør tog hunFlugs ten oq liod Pilatus alene tilbage. Js Iowa-vorne grile nu Jesus, dg, da sde havde taget lians Aderklasder af hom, bansdt de ham til en lav Pille, faa at lmns Nyg var bøjset Og de tog III-when der var gjortse af tykke Lasderremime i hOis Ensdcr der var spisdi se schwiqu og de flog ham paa hsans blottede Ryg, til sde 7elv var trcette Saa løftede de iham op, gav ham atter den ilyvide Kappe paa, sfom Heu-des til Spot hat-de kostet om ham, og føttc vhcam ind i Retsfsalem og der flokkedes n·u 'hele Banden for at se paa hasm »Seid os hylde haml raubte en, »so-m Herd-des gjots de.« Det Ord vasndt Bifald De tog den hvide Kappe af ham --— den var ikke hvid længere, thi den var fawet Md af hans Vlod — vg gav ham sen gaimsmel Skkarlas gens Kappe paa. Sau løb en af dem ud og kom tilbage med nogle list-enc- af en Tornebufk: asf disse lavede de en Kennst-, iosm de trykkede ned om hans Tindingeh og de sgsav hat-I et Rør i Haandsen sit-m Scepiter. Vesd at se ham i »den Dragt, brasst de u«d i en fræk, fpottewde Lat ier, svm rungede gennem Salm De faldt spaa Kinas oq mabtet Eil dia, Jødcskongesp De tog Srepteret uid ai hans Hernder ioa flog ihmn i Hovedcst med det, og de ipyttsede sham i Ansigtet Midst under dewne raa Spøg kom Pilatus ind. »Bring ham udl« befalede hasn isen sheftig Tone, M Von atter gik nd til Domnverkcsdet Han vilde ewdnu en Gang Pwve at ftelife derbe Wen-Mike for sin Muqu Claudias, Skyld, og saa Mk han sier frygtsde nvget ihm vkdite Mc III-IT « Fortsættes. z