Tigm
En Koksetg Fæltm
Es Fortællius ftc Kkifti Tid
AfFlotenceMokieKinqsley·
(Fka EngelskJ
(Foktsat.)
L·ld.ngm vlcsv holt opblæst over den Einmij
hans Ord qjordc Han von-Mc Ein ritt-Ruhe thu- mod
Zangen og wogt-de paa yaim nusd m funkle-L kosten-de
Finger
»Ekam jcm du!« sagst- hiam »Du twlbrcdste mig
for tre Aar Tidcn for ntjn Bauche-d, og dcwed tog du
mit Lwebrød fka mig, for nu vildc iugcn give mig
Penge, mmr jeg tiggede Die sag-de, jcg skulde arbcheE
Ovad symss J! ou gaminel Mund sont jisg jfulde acht-j
del Er dcst nu ikkc jimmncligh ædle Horn-H Før levcde
jeg tilfrch og magoligt, da jeg laa og ikkc kundc rate
mig; men nu var jeg nødt til at arbejdc, hvis jeg ikte
vilde sulte ihch dhi du hat qiort mig gamlk Mond faa
stærk sont en Osse.«'
»Fe: ham dort!« dejnlede Zwian vg, niedens han
blev ved at gestiknlekc og made nked sin høch gennetns
tkcrngensde Stennne, blev han fort nd nf Sol-en
Tierefter blev flere andre Vidnck afl)økte: det gik
tennneltg hurtigt, og der items-unt inte: of Btgtigtyed
Man degsyndte allekede at wwle mn at faa til
strwkkeligt Paasfnd til at fwlde Tødssdom over Range-m
da to Vidner blev bragte ind.
»Vi vor bcgge til Ztede, da denne Mund talste i
Tenwlet,« 7agde den ene asf dem, »og vi indrte ham fi
ge: Jeg vil edelægge sdette Tempel, Tom er bygget af
Hain-der, og i tre Tage vil jeg bygge et ander, sont itka
et gfort af Hekuba-«
»Nej,« sag-de den tut-den« »du tager fejll Han sog
de, hvis J ndelasgger dette Tempel, sotn J var tke og
fyrretyve Aar om at bygch, faa ital jeg bygge det· up
igen i tre Use-«
»Jo, det er da äktumt det sanune!« Tang den fer
ste sowele
»Nei, det er det flet ikke,« taabte den nnden ivrigt,
»du hat-er som et Æsel.«
»Der er fkte Stedet til at skætxdes?« sagde Fiajfaski
vtedt. .,Vetjent, for disfe Vidner bot-M
Sen reffde han Tig op, dg, idet han frestede Hine
Øjne paa Jesus-, fom stod ganfke rolin, fagde han
strengt: »Er-over du ins-et? Hvad er det, die-se vjdncr
imvd dig?« .
Men Jesus fyntes ikke at have hsrt Zwrgcinmas
let. Fra Hans Øjne ndstranlede et klart, rsoligt Uns-.
Tænkte han paa, at nu var Innen kommen, da hakt-J
Ord Walde opfyl»des?«
;7)pperstcpræsten vedblev at se pasa hacu og sugdc
hsjt og heftidelign
»Ist-g befværger dig ved den lwende Gad, at dn
siger os. om »du er Krist1ts, Guds SMW
Og Zangen, den fomgtede Nazatæer. Ewig Hand-er
var kam-due hvis Kbceder Vokdsmmndene havde Sonder
M, ilwis blege Ansigt endnu bar Mast-te af det for
bedeutende Edelg, fvatede hom: »Jog er Kristus, Guds
Son. Og feg figet edet, fra nu crf scal J se Mem-esse
sssttnien sidde ved Kraftens Mit-e Haand og komme i
Himmelens Skyet.«
Da stuan YPWM fine cheder og mad
te: »Don hat befpottet Gad; W hat vi nu mere Viids
wer bchovT Se, ttu hat J hsri BespottelfenJ hvcrd tysfes
eder?«
Og de spare-de alle Tom mod een Rost: »Don er
styldig til W!«
Saa speise lde sham tkl et Vcevelfe nebenan-den og
der Medes Tjenestefoliene og sde FOR, der var an
fatde ved Tanplet, for at fe »von den sdsdsdømte Og de
flog ham med knyttode Hemde-D fpyttede paa ham og
raubte: »Tet et dann der fkal sidde i Hintmelens Zkycri
Se paa shamL Kristus —- Messias —- Undergsrerenl«
Sau koste-de en asf dem et chede over hans Hoved,
faa det dasktede hans Asnsigt, og de begyndte at slan
ham og wobe: »Spaa os, du Proket fra Gcckilaswi
M var det. der sliog dig?-«
Og Saaledes blev de ved, til de blw trcette deraf.
Da Kajfos gik ud af :)iaadss«alen, gik hon ind i est
af di· indre Vasrelfer i PaladTet for at spife og vedcrs
Eva-ge fig lidt, for han fkulde bringt- Fangcsn til Pila
tus. Der traf hans Huftru «ham.
»Hu-w hat J gjort med Nazaræerect?« fpurgte
hun; hensdes Anssigt var blegt, og i heade- Øjne luede
en fælssom Jsld.
,,Vi hat fuwdet ihmn skyldig; bot vidste ieg jo not.
Om lidt vil shon blive overgivet i Landshwdbngens
Osten-deh« -fagde Auffas. »Mei! feg er træt,'« tklfsfede han
pirreligt, «og hat ikke Lyst at tat-e med dig om sdenSag.
Du er en Kvinde og forftoak dig site vaa Statsfager
Lad mig være cne!«
«Nej, jeg gaar Me, fst jeg shar Tagt. hvosd jeg vil,«
svaksde Anna. »Man-den er en Profet, og der vil kom
me Forbondelfo over destte sus, hvis du lsliver vcsd at
forfslge how-«
«Kvinde,« mal-te Kajsfas oq sprang op: ,,Mansd(sn
et en Gusdsbekwtteri Jeg bar for et Øjeblik fian hørt
bam shøjtidclig fovsikre, at hcm var Mist-us, Gusds San,
og at han iherefter vislde sidsde ved Kraft-ans høfrc
Hamm«
»Au, Joseß min HusbondP raabte Anna swsewde
»in-is det nu virkeliq var fault-hegt Giv how fri, det be
spmger feg dsg, og lad hasm sdmge til sjin Hjemstwn!«
»Du er en Kein-de og qulig en Lande« sag-de
Qui-few Otttert og med Estertryt »Im gw, lad miq
væve eitel-«
»Aber Ou Taalddes til en W asf SIan« mah
QWOMMMWØM «meus-m
M
knien du fskal komme til at minsdes min Asdvarsel osg Arse
ide Blod over, at idu shak iraadt sden under Fod.« Hun
vendte fig og gik med Vævdighed ud af Vcerelset.
Det var ewdnu tidlig paa Mergenem da sen im
ponevenlde Stare af de fornemste Jøder med Jefus nnd-.
leni fix-» bunden og bwogtet,lods1ig melde hos Land-T
Ihwdingen Pilatus.
»Zum-n forbyder es at trcede in i Paiadset, for at
vi ist« srai oiive besmittede« fagde Kalfat- «bw derive
Pisl atns at komme uid til os. «
Pilatu:, ioni fuidt vel kendle det Fvikö stammt
»nied hvilket hon havde nt gere, fasmtijktede jtraks Det-(
He gjordse hmi Tasa meget villigere, sont det var Skik hos’
riiomeine at holde Reitergang i fri nftp der var endsj
ogsan en deriil indrettet Piads foran Puladssetx den
lvliv ialsdt Iiwiilnoen fordi den var brolagt med Mar-.
morfi ier i forsteliigfarvede Mosaikmønstre
Her lob da Pilatus jin Entsbedsstol of udikamet El
sent-en bringe heu, og her satte han ig ned E
Te fette JesuI hen og siiilxde heim foran Land-Ist
høvdingeih Inedens han: Anklagere ordnede iig Paa beg i
ge Zider; en swr angde Meinteser siom stadiq for
øgedes, efterfosin Tidenden om Je7u Anhoidelsse gik fra
Mund til Mund, tkængtse sig hen imod Tomstolen, hsvori
sra deb blev hoidte tilbage of en Afdeiing reiner-sie Zol
dates
Pilatus var nu slet ikke uvidsende om, hvasd der an
gik sein-J. Ta han levedc i stadig Frygt for Oprør, hav
de han iqennein jine Epioner holdt godt Øje mitd hans
Vevirgelfet
Hatt Didqu at hans Last-e ikle indcholdt Politik,
og at hcm omlmgqelig havde vogtet Iig for at ouhidse
Folfct
Han var derfor mest tilbøjcslig til at beklyttc Fan
gcn, saa meinst merk, fom han geniiemsluede alle der-es
Paaitud og Talemaader og 7aa, lwasd der var den vir
telige Grund til det Had, de net-rede til Imm.
Tot var dcrfor med nagen Strengshed, han heu
vendte det Zpørgsmaal til Yppersteprcvsten, iiom var i
Spidsen for Eunodricsts lldseudinga
.,«83vad ulagemaal fører J mod dette Meiineille?«
,,.L«-vis:- han ilke var en Misdasder,« ivarede liajfas
hovm«o«digt, »l)uvde vi itte ovekgivest ham til dig.«
»Im yar hart om dankte Jesus og kan godt for
sima oder-J Nrimd til at bringe ham til mig,« iagde Pi
latus med hcuunelig Spot, »mcn det er ittc en Sag, jcg
tan blau-de mig i. Tag J hat-n og døm ham efter eders
Lsovl«
»Der er ikle, som du synes at Iætitc, llbetydeslighes
der, ui anklagt-r dem Menneste for,« fvarede siajfc15,
og lyanii Ztemme dimsde af Brode. »Vi hat fuudet sham
skyldig til Jedem men vi hat itke Lov at udtale Dødsi
dom over nogcn.«
»Wind har lyan da gjort?« spurgte Pilatus-.
»Don hak- ilrcebt at forføce Falte-t, idet han shar
forbudt at betale Stat og erklæret sig ielv at være stri
stus, den rette springe-« sagde Kajfas med et andt Glimtj
i Øinencs.
Denne Anklage blev bekrcefvet af de øvrige Jslder.
ifom raubte i Munde-n paa shverawdre De hat-de ventet
at je Pilatus vaagne op af fin Ligegylsdiqhed ved denne
Beslyldning —— den vævfte af alle i en romerft Embedsi
mands Øjnc -— og gøre kort Bei-Leb med den fokhadte
Nazarweu men sde blev stuffede
Uden at forandre en Mitte reift-e han sig fra sit
See-de. og mod Befaling til Vagsten om at bringe Fan
gen iud, git han iwd i Retssaleen
Da han havde fat fig, siagde han til Jesus: »Er du
Jodeknes Klongeim
»Im-er du dette as dig ielv,« svaredse Formen
ler hat ansdre sagt «dig det am mig?«
»Ja-g er da vel ingen Jede-X svatede Pilatus
agteligt; «det er bit eget Falk vg Ypekftepræsterne,
shar overgivet ·dig til mig. Hvad hat tm gjort?«
Jesus saa ham frit ind i Øjnewe sog -5-1gde: »Mit
Rige er ikbe af »den-re Bei-dem var mit Rige af denne
Vevdem vilde mine Even-de stride for, at jeg ikll lilw
overgivet til Juderncw men nu er mit Nige ikke deraf.«
»Altiaa ist du dog Klange-W sagde Pilatus og saa
nysgerrig paa hom.
»Du iiqet dest; Konge er jeg,« fvarede han; »jca
er idertil født og dertil kommen til Bei-den, at jeg ital
give Sand-heben Vidnesbyrd; hvek den, form er af Sau-o
lyesdem hist-er min R-it.«
»3«awdil)edm!« saglde Pilatus med en let, irioniil
Lotter, »«l)vad cr Sandhvd?«
For denne romerfbe Belltyftning var Sandheden kun
et Ord, en tom Lyd.
»kl
fu k
iom
llchn videre Spsrgsmaal eller Fortlaring reiste
han sig og gik nd til Jst-deme, ssom ventede pasa iham i
ncesten afsindigt Nasrri.
Pilatus fOndtcs dem et haanligt Vle an formte
de dem dylst, men det vtldc ikke vier-e hol-dist, om -h-an
vier det altfor tydeligt. Gan satte fig og ventode et
Mel-Ah til den Tun-le Mumlen var hørt -op, joa saqdc
ihan højt uns-d fast Ztenmnct »Im findet ingen Skyld
shos sham.«
Det var jo en Fristendclsel Smbdc da alle here-J
somhngelig forbewdte Planet holt fnlde til Joan?
Sknch We- Mvnneske unsdsslippe dem nu, da de hade
samt ham i den-S Kniede Nisj, dcst fknldc aldrig ske!
Da det for-ftp Naseri hat-do fat Tig, reiste den ewe oftm
den anden af Prasstcrne og de ældfte Tig for at tale, idet
de løgtcs at overgaa binanden i Styrkcsn og Giftigheden
crf de Wffnldningrr, de udfilyngsodc mod Fangem ssom
var bloven bragt tflbage fra Netsfalen og nu stod pna
fin forriae Pladö mädt imcllem dem.
»Hm-er du iste, hvad disfe vidner imod dig ?" sag
dse Pilatus til dam. ««Gwrfot forsvarer du dig ikkeP Du
hat min Tibladelse.«
Mrn Jesus tat-.
Pllatus rystsde pna W. »Hm er ldog et un
sderllsgt Menneste,« M han: »Im var M Tlsd for haim
at bruge fin BelmlenheQ om hvilken les hat her sfaa
W.DetakoW,atdaniste-Wsdissedums
rlanetckilBægQ ng Mmed Strudel-W WA.
Zokansan ta1«te, men Pibcrtuö fkænkede ham ingen
OpmwrkTiomhseM plusdselig mai-de dog et Ord MAY-Dre
»Hnu Immrer Folkset i hsele Jødelansd, ligc fra Galilcra
og lytsrtil.«
«(!')alislæa,« uldbrød Pilatus-; en Danke havdse Maa
cst bank. ,,3igvr «du, at ihan er en Gasli«lsæer?« s
«Tet er l)mt,« svarsede Jdkanen.
»N-aa, saa sen-der jcg sham til Hemdesx Hatt er net
UP for Tidkn iher i Bot-n, og det er sdet rimelisgfte, at
hakt dies-armer et Menneske fra hnns egen Landsdel.«
Han reiste sig og gav de nødvendigse Ordrer. fua
tmk han fjg tilbaigie til sit Pola-ds, vel tilsfrodsts msed nt
have anørt idette diplomatiföe Mesterstykke »Von den
nsc Man-NR tasnfte shari, »Her jeg fri for at have mere
at mer nie-d demw Saa, fom er Oemmelig nbol)agelig.
Deisndcn vil det ssmigre Herodes, og jeg vil maaskse ved
fmnnns Lejliquod formildc thns Vrcsde over dscn Iille Be
givcnhtsd i Templct.«) Hcm befulede nu sine Ihn-vor at
bringe Tiq nogles Forfrifknfnger.
»Er det virkelig eders Meninsg, at Pilatus links
sein-: chizaraseren til mig, for at jeg ital døiinme l)a1n·-.««
ipnrgte Herodesz og Gran-g op fra dse Eisltepnder, pcml
hvilte hun, syg af siedfmnhed havde ligget og dafet
»Bist er virkelkg gode Nyihederi Jeg har oltid nn
stet ut se den Fyrl Hnn fkal gøre iet Mimkel for inng
iaadnn et som dem, jeg har hørt am. Hatt ital forvand-E
le noget Band til den finefte Vin —- helbrede detteZaari
Pan mit Ven, og — ja, jeg ital not finde paa Here-Linn l
Bring hanc flmts her ind! Og ljør lisdt —— fald Dom-i
l
i
i
smnnnsn Tset kunde være ret passiende at «øt«ge for no
gen Morjtali til at fordrive den dødelige ziediomshed
nied, der iherjter her. Rang saadan set han nd!« sagde
han, da Jesus lilev limgt ind og ftillet fomn inmi, ide:
de asldste og Prwsterne uden Hetisyn til Rang og Zitand
tmsngte sig ind efter hmn »Weil hvad er det for Fetts-«
»Bist er det jødiTte Folts Øverste,« simrede en.
»Und dont gasa til Zidel Jeg vil Held tnle med Jan .
gcn,« sagde Herodes ntaalmodsigt «
Tset var ikske shans Mening at holde Joch-an men
knn at more sig ielv og den shviskensde og fnifende Zions
Hosffolls siom stod osmkring -l)a1n. Dersor begyndte han
at rette Spørgsniaal til Zangen Hvad han hed? Det
vidste han nn godt i Forvsejen Om slyan virkelig kiinde
gøre Mirakler, 7oni Folk 7agsde, og om han vilde gøre
et nn?
Men Fangen tat-.
J Førftningen simigvede dette Herodscs. »Don er
bange for os,« fagde ihan i en befkyttende Tone. »Men
jen ital intet ondst gøre dig, min Ven: jeg vil tun je
«dig gøre et af dine Fiunststytlket Vær ikte bange for at
tale Vil du ikke have et Bæger Vin? Giv ham et.«
Men med en Haandbevægelfe afslog Jesus det til
budte Bæger og ticw stcodig.
Nu begynldte hans Anklagere i Munden paa hver
andre at komme frem med deres Befkyl«dningser.
»Na-a, iaa han siger, at han er en Konge?« afbrød
Herr-des dem i en træt Tone. »Don set ellers ikke
nieset nd til det. Hvis shan itke vil vife os sine Kun
ster, saa maa vi have nsogle LIer med hom· Hvilken
Farve plejer Jørdernes Kvnge at bæve? Sansdck at fige
san jeg ikke thuiise det.«
Jadevne vtav stille «i Vrede, men en of Hofmændene
undervettede sham om, at ldet var den hvide Iowa
»Na-, iaa det et shvidt Bring saa en hvid Kappe,
og giv cham den paa. Det passen-· ikke, at en Kongse er
fna sfattigt klædt.«
De hcntode uu en lwid Kappe og lastede den over
hans simpl-e, jødifke Dmgt.
»Noch J gode Hektor-' swgidse .Herodes, tdet ihan
nwd et ondt Blile san paa Medlemmerne aj Nun-det;
«fer hun ikfc majvstastijk nd? Dis-l kan nok være, han liq
ner en Kongel Lad alle vifis shwm idcres Hyldeft.«
Hofmcmdene og Ssosldaterne trcknsgite fig from med
paabaqen Ærbødighed
Mcn Herodes, Tom fra sit Sæde iagttog Zangen,
iaa et lldtrysl i hans Ali-ji« iom fik hasm til ifke cct føle
fig vel til Mode. »Im kan ikkc lide hans Vlik,« mum
lede han, ,,shell-er ika synses jeq om hans Tons-hebt den
er unaturlig. Sæt han uu gjorde noget skrwkteligu
Man Tiger, at lyans Mast er grasnfeløs.«
Med en bydendc Haanidbevasgelse faldxe han paa
on af «·«incs Masnd »Im dct Misnneske bott!« sagde han.
Bring bam tilbagc til Pilatus.«
»Im vi taqcs Klappen af hom, Ebers Højbed2«
spurgtc Munde-n
»Nei, nei,« Tvarede Hisrodcs hastigt, ,,tag hom, li
kiefsom shan cr, date hurtig. Og fan fim alle disfe Men
nefber af Besen« Mcd die-si- Ord poqodc hatt paa Jøders
ne.
Saale-des sit-te det, at Pilatus endnu en Gang blev
kaldt frem paa DonunrrsædeL Aniiigt til Anfigt med
Jst-fus.
28. Kapitel.
Det var med rynkot Pan-de, at Landslwvdingen at
ter lag Sæde i Ein Elfvnbcns Esmbedsftvl »F har føkt
dctte Msensnefkc til -mig,« saqde han, »Ton: en, der leder
Folket paa Afveje, sog sie, jeq hat forhsørt ham i oder-Z
Paasfnn when at lfinde nogen Skyld shos ham i det, "f·om’
J anslasger iham for; ja, heller ilkke .5)evodes; thi han
sent-te shmn tilbage til os, og se, intet, fsom fortjenerdøs
den, er gjsort af hom. Jeg vil Iderfor revfe hwm og la
sde ham I-«
Dei-ti- «fsag«de Inn i M Hund« at Hudstrygningem
«) Under et af de talrige Oplsøb i Jeru7a1em hovde
Pilatus smppet lsine Soldater los, vg sde havde flaaet
en Mængde galilceifske Pilgrimme ihfeh idet sde havde
fiorfulgt dem insd i Tomle iog thing-get Edem ned foran
selve Alteret Dewed hat-de han paadmget sig Herodes’
Fjewtffsah
isosm var en meget streng Straf, sckulde formilsde Hader
nes Vvede.
Folfmuwngdem sssom tm ital-de Tukinder —- og, sont
Pilams san, af Ode allevlaveste Lag i Folcet —- txle
scst l)øjt, unrtifulerest Raab, ligesssom et vildt Dka BrIL
»Na-ad ser «det, de jigter?« ispurgte Pilatus en af de
rosnmkskie Versen-te som Ifwd ved deen a·f ihsam
, »Ein oLz en Fange frj!« svaredse Man-den
»Te har Ret,« siagde Pilatus, glad ved at minde
mu den Vcwdvundne Stif, at scn Fonge skuldc lwtxsaades
»in-d Witwen ssdan reist-e sig og raubte «højt: »Vi! J ha
ve, at jcg skal give eder Jsødtsrnes ange løs?«
K Prazsterne bar-de imidlerttd hørt am Betrat-as An
Ylyoldcslfe og vi-dstse, at han lscm banden i Fængslet iAnp
Don-in og var dsømt til at korssfæstes paia den Dag, «s"om
var den fenctksnsde :)kj1an. Derfor blau-bebe Jokmmn og
nogle af de andre «sig imellem Mængden og taltse ivrigi
til Folk om, hvorledses Barrabas macrtte li-de, fovdi hatt
shade vasret trofast nwd sit Fsolk: da de -hør!!e dette, raub
tse Jsollemængden fom mcsd en Mund: ,,Varrabas! Giv
ins Varrabas løs!« Raabct vwkkede del-e Byem og Tu
sinstr a-f Mennesker ksom løbcnde for at sc-, hvad dscsr var
Wo Fasrdse: og alle istemte Raabcst for Barmbaå
Jan fngde Pilatus- til dem: »Im-d fkal jeg da gl
re med Jesus, ssom kaldes Krths?««
Prilsiieriie Tintele ,,ilors":sfa-st ham.«
Og Hohen, sont 11ariiwfte11 vanvittig af Ophidsielse
oq wrftedcs oft-er Vlod, raubte-, iom det hat givet Gen
lryd meinem alle Tidert ,..Ci«orsfa"st haml korsfæft baml
bort med han« korsfasft l)c1m!«
Jx Bette Tieblil kalte en af Vetjentene Pilatus en
lille Elfenbsens Tcwle lworpan der var flrevet nsoget,
og han lasste niu følgende advarendis Linier fra sin Hu
ftru:
»Ein dig ikke af med dseiine Meister-Nah thi
im bar i Dagi en Dmm lidt meget for hsans
Ell-old C l a u d ia.«
dTIan var nu ivrigere end nogen Ein-de for at fresse
Inn-am og fagdsc dlsrfor for tredie Gang til dem: »Was
ondt lmr hnn da ziiortk Jeg hat ikke fundet hasm ikylsdiq
til Tødieii Im vil derfor revfe hasm og lade ham giaa.«
Mm Lipperslcpritt-sterne, som sau, at han frygtede
Fsoltey opløftedcs sotter Raub-en »Korsfæst, ksorschft
heiml« Og utter gentog Hoden Ordene, holen-de og stri
gende.
Pilatus iaa fra iin Troste ud over Mcengden, hvis
Domain-a var knien-de og hans Hier-te blev fyldt nmd
Angst. »Jeg kscm ikke frellie h«aml« musmlede han. »D
er for silbe: ag, nsoar alt ksommer til alt —- hvad hat
det foia ast figeP En Jsøde mindre i Jerusalem, sdet et
sdet shele.«
»Vring mig Vatid i en Säule befalede han.
Da man havde bmgt det, stod han op, vatskede fin
Föamsder i alles Paiafnn og sagde højtisdeligt: »Jeg ex
wfkyldig i denne Retfcerdiges Blod; se J »derti1.«
Oq Folket svavede sham med de rcedselsfullde Ord
»,,Hcm-s Blei-d komme over os og vore Borni«
l Derpaa giev han dem Barmbas frsi osg befabede, O
lzesus ssruide shudstkyges og dekeftek korgfcesves.
) Barrabas kom ud af FængiiIEtJ Vg, da han Optis
jhivad der var stet, sagdc han fioragtelisgt til sine M
"vater: »Sagde jeg ikke nsok, at Pilatus var en Ktysterk
Da Forbøret var en«dt, gik Pilatus med tungt Hjeb
te insd i sit Pola-ds. Han wilde træske iig tilbage i et If
de indre Vækelsfer, imen mødte Clavldim sin Hustm
»Fi«k du lden AdvarfeL ng send-te dsgl-« spqu
hun«
»Ju, jeg fik den, men det var for ssilde,« sagdt
Pilatus stammende.
. »F«or silsde!« udbrød Claudia. ,,Hvad menet sduf
iEr Mawden d-d?«
i »Nej, than lever ewdnu, smen jeg —- jeg — nan,
ja, ieg har dømt ham til at kotsfæsftes· J dette Øjos
,blik lurdftryqer die hont. Jeg kunsde ikke gøre andeti Du
fkulde have ciet Falle-hoben —- «den var forfærdeliigi Os
dissse Skriq —- «de lyder en«dn«u i mine Øren!« Den
uslyfkeliqe Illksasnd pressede voldsomt dann-den imod Ho
wdet
Claudia saa paa cham med store, glasagtige Dim
Hendes Ansiiat var dødblegt. »Hm sdu døsmt l)am,« bri
ikede hun hæft, » og til Ksorseti Sau hjcklpe Gudeme
os! Vi er fortabte!« J ftærkt Sindsvprør tog hunFlugs
ten oq liod Pilatus alene tilbage.
Js
Iowa-vorne grile nu Jesus, dg, da sde havde taget
lians Aderklasder af hom, bansdt de ham til en lav Pille,
faa at lmns Nyg var bøjset Og de tog III-when der var
gjortse af tykke Lasderremime i hOis Ensdcr der var spisdi
se schwiqu og de flog ham paa hsans blottede Ryg,
til sde 7elv var trcette Saa løftede de iham op, gav ham
atter den ilyvide Kappe paa, sfom Heu-des til Spot hat-de
kostet om ham, og føttc vhcam ind i Retsfsalem og der
flokkedes n·u 'hele Banden for at se paa hasm
»Seid os hylde haml raubte en, »so-m Herd-des gjots
de.«
Det Ord vasndt Bifald De tog den hvide Kappe
af ham --— den var ikke hvid længere, thi den var fawet
Md af hans Vlod — vg gav ham sen gaimsmel Skkarlas
gens Kappe paa. Sau løb en af dem ud og kom tilbage
med nogle list-enc- af en Tornebufk: asf disse lavede de
en Kennst-, iosm de trykkede ned om hans Tindingeh og
de sgsav hat-I et Rør i Haandsen sit-m Scepiter. Vesd at se
ham i »den Dragt, brasst de u«d i en fræk, fpottewde Lat
ier, svm rungede gennem Salm De faldt spaa Kinas oq
mabtet Eil dia, Jødcskongesp De tog Srepteret uid ai
hans Hernder ioa flog ihmn i Hovedcst med det, og de
ipyttsede sham i Ansigtet
Midst under dewne raa Spøg kom Pilatus ind.
»Bring ham udl« befalede hasn isen sheftig Tone, M
Von atter gik nd til Domnverkcsdet Han vilde ewdnu en
Gang Pwve at ftelife derbe Wen-Mike for sin Muqu
Claudias, Skyld, og saa Mk han sier frygtsde nvget
ihm vkdite Mc III-IT «
Fortsættes. z
