Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 16, 1912)
W vant til at taalc haakd Fede; naat man bare pas-set paa ikke at flugs alt for store Stylter paa een Gang. iaa at man forilnger fig, ligesom Nilolai forflugte sig paa den kogte Kartoffel i Nsddebo Prceftes ward Om man ellers gaar nd paa, al kalte al Kriitendom over Bord og ndrydde al Kriitendom og Religion for at ikaffe Plads i Verden til Jesus, det ved ieq ikke Men ieg er bange for, at Jesus vilde forctrwks ke endnu en Gang at tage Herber ge i en Krnbbe mellem Qkier on Airner i Vetblebem oa lade iig op drage i en Tommermands Sjem i et Naiareth, hvor der var Kristens dom til Sind og Religion i Werter ne: helle-re end at komme til en Ver den, bvor al Krislendom var kastet over Bord, og al Kriftendom on al Religion ndknddet af Hjertcrne for at ilaifePlads til dam. Jeg er ban ge for, at den Jesus, der ikke kan formes med Religion i et Menneikes hiertey er en falit Jesus. Men maaike det ikal forstaas iom ovenfor antndet, nemliq, at Re ligion og Egenretfærdiqshed er en on iamme Ding? Ja iaa er det iio en hel anden Sag. Saa maa man helle-re mindes den gamle Prcrdii ten, hvori det lod: ,,Jeius er altid mildt Jesus er altid terrliqt Jeius er altid mild! Jesus er altid leer liql« Ja! man taler rigtignok om, at Herr-eng Baand laa tnngt paa et Menneike: men naar det steh iaa er det et Mennekke, som selv ved iin Ulydiathd oa Jgenitridmhed bar nedkaldt Dommen over iit Ho Ved. S. Anm. til Ovcuftaaeudr. Dorn staaende kunde vi jo godt have nægs tet Optagelje af den Grund, at vi ille er taldede til at dem-ne en ,,fn·nnned Evend«. Mennaak viol ligevel optagek det, iaa maa vi til fjje en Annrærlning. Den Tale maade, at »Religionen ital nd af Hjektet, for at Jene can faaPlads i det« anser vi i jin Negenhed for ufokivaklig og fortastelig. Vi maa dog gsre optnærtiom paa, at Reli gion og striflendom ikle ek ensbes M. Der et bedenike Religio net ved Siden af den lriitne Reli gion. Men — Religion, hvorved uden nærmere Vegkebsbeslemmelse sorflaas et Menneites Gudsfokhold, er fotn Regel Udtqu for et Mennes ileg Fromhed og End-sinnst og et Mennefke, der i Oprigtighed og Sandhed ttor paa Jesus som lin Frelser og For-jener og tillige sont sit Fotbillede, er absolut et religiøft Menneske. Den paaankede Talemaas de et laaledes en af dem, der ital ,,scettes paa Steuer« for at kunne forfvares. Det er tun bedenfk Religion og hylkelsl Religion, der ital vige Pladsen for Jesus og den fande Religion. —- Skulde vi altfaa jvare paa ovenstaaende CpstgsmaaL iaa vilde vi sige: Ja, absolut ja! Men der er megen Re ligiesitet, der er skemmed for Je sus Krislus. Red. et stellte Mcnnefke. Spindeln-stauen Tllf Vilh. Malling. (Ved G.B.C.) Tet er Johannes Toben-n Om ham sigek Jesus: »Af alle dem, der er fsdt af Kvindey er innen starre end Johannes-« Lad alle Slægter fremstaa, alle de shenfarne med den Slægt, der den Dag levede paa Jokden Mellem disfe Myriadek of Millionetk ragt-r eet Menneite op, et Hoved hsjeke end dem alle, og denne Euer midt i de Staren som innen kan tælle, er Johannes DI beren. Da dette Vidnesbyrd giver Jesus hom, da han sidder i Ferng flet, end-tm grublende, sunlen sam tnen i nagende T.vivl. Alt uden om ham og alt i ham ek Marte. Han siddek mtdt i Nederlaqet. Slal hans Liv forsvinde spart-ft? »Ha: iea da levet foraæves?« fksnnet han. ,,Var al min Trygl)ed, al min Kraft og Glæde kun en DramW Hans Sirt-l fanden-wes af Tvivlens syles Ipidse Od. Men ved Afgrundens Rand gribet han den sidste Red ningsvlante. Han fatnler line Di fetple: »Svar migl Er du den, der ital komme, eller ital vi heqynde et deute paa ny —- vente en anden7« Da Jesus fvarer oa puglwaaet dem: ,,Sig det alt samtnen til Jo hannes, alt, hvad J hører og fer, og sig ham saa fra mig, at falig er den, der ikte slipper Troen paa mig." Denne Johannes er det, Jesus sigcr om: Han er den ftsrfte, den ypperfte, fom Menneskestægten hat frembragt. Thi Johannes shavde øvet en Tsaad, Tom den freier Menneskeslasgt nldriq i Eniglnsd vil glomme. Kran fen for den Tand nil ingen i al Emde five nf hans Hoved Johannes var fsdt i et Brot-str «bsein, lmor ch- i mange Aar havde været enfontt og tomt, men hvor der med Jubel tændtes Lys, da han fad tcsss i bons Formldtes gamle Dage. Store Synet gled forbi den gamle Zarkmrins Sims: bnn faa tilbage, on hsan san from og unt-de Sam menhængen i det bele, Gudg Kast lighedshaand Jublende udbrsd han: »ng du« Var-Mille fkal kaldes den højeftcss Profet!« Og Johannes vokiede op. Hans mir-ich Fader og Moder havde ban dret isetinsrdigc efter Loven alle here-J Tage Saale-des ilulde ogfaa Eønnem tidligt Tlnlde han indvies i Israel-J helline Lon: alle Guds herlige Forjættelfer til Fædrene iknlde han lende Af de bed ite Lcerere skulde han forderedes til det hnjc Kaid, der ventede hom. Men i en bedte Stole end de ikriftlærdes har han sikkert gaaet. Den gamle Elifabeth og Jeiu Moder Maria var nasre Zinsgtninge, og der groede ikke Gutes, ved vi, paa Vejen mellem Hiernmene i Nazareth og i Judcvas Vierge. Snart her, snart der hat de to nnge niødtcs og deres Sancta ler har ikke drejet iig om Dsgnets Zniaattcsrier, men om det ftore Zisørgsksmaah der braendte i Israels vaagne llngdomt Folkets dybe Bd mygelIe Jsraels Skam for dets Einwier Elyld Johannes var den asldins. men Jesus hat fsrt Ordet og vel til Tider fsrt sin Slægtning saa htjt op paa Synernes Bierg, nt det har ivimlet for ham. Men et tun han med sig fra disse vældiqe Timer og aemte dybt i sit Sind og qrundede derover: Kun iom et retfasrdigt Zoll lunde Israel opreikes on atter finde Noa de for Herrens Øine og faa sin tabte Kraft og Glanz tilbage. Da han forstod, at Veer til et retfrkrs digt Falk gik ikke igennem de skrifts lasrdes Spidsfindighedx thi deres Gud —- den store OversNahbi — var ikke Fædrenes Gad, ikke den Mut-, der aabenbarede sitz for Abra ham og talte Ansigt til Aniigt med Moses, da han nied vældig Haand udftiede Folket af Ægyptens Trwls dom. Ja, til Fcedrenes Gud ifulde de to — Jesus og Johannes — Haand i Haand ftre Folket, ai det kunde være beredt, naak han kom, iom al Israel længtes eitel-: thi Johannes kendte endnn ikke Jesus, hvem han var. Saa reiste Johannes fig, witede alt af lig, Fcedkehjemmet og alle de last-des indbildte Visdom, der km M W Gier-te Stute for Brod lld i Enfomheden maatte han for at finde sig selv oq finde Vejen til Fædrenes Gud. Hemde —- fkjult «for alles Øfne s« lider hans Sjwl og kæmpet sin Kamp, men like for xmstus Svad Profeten Efafas havde forstaaet, at Gud er rundhaandet til at foklade, naak Mennesket sager ham kedeligt med hele fin Sjasl op ladt, det last-te Johannes. Nu falte han den faste Klippegrund under Eine Widder san ftod liklert Gan vidste, at der var Bei at finde for Synden ind til Gud. can kunde give Evar paa alle SpsrgsmaaL ikke ved at flaa op i oa lede ester i nulevende ellek hedengangne ikrifts kloan Fortovlkninaer. men nd af sit met inderite Undek de manae Da aes oa de lange Ncetters Sirt-le lamve var et Kildevasld ndfpkunaet i lmm lelv til at øfe af. Gan havde vnndet Klarhed Taalmodiqbed, Mildhed on Trost Fa Iaa lom Folket,«i Vennndels fet- vel enleltvis eller i smaa Flot l9. men de vollede med underlia Adnrtqused Nyqtet om Johannis, Massen Zaehakias’ Sen bared vi den om i Juba-a og Galilcea Ihn-cis kom de, ikle blot de gam l.-, men Jstaels Ungdom Fro Gal lilxa lom Simon og Andreaz, Ze bedaisSsnnerne Jakob og Johan r.e«. Fllip og Nathanael, og de blev stekens Diltkple Oele Folket Vom W Hor a: høre. Profcsternes længst for ’ysmn?ne, men saa rige Dage var ’;1.-.:dt tilbage. ngaa det høje Rand ·n-.1mtc samles og overveje dette !n:a-:Mige aandelige Røre, Thvis »:lsc’ct-1i1unkt og Bevægkraft var at Mac- ndc i Ørkenem var Messias ".«Jn:nusn? De sendte Vud o.; los Esporxpn Da gøs det i Johannes; lhun skælvcsde, for hans redeligeSjæI følte det vwldige Anwar, Tom Mes lfing nmatte bitte-, og han blev lille. ’,,:1(’cf!« raubte han, ,,jeg er ikke en ’qcmq vasrdig til fom hans Træl at løscs hans Skorcnu men han kom «mc·r, on jeg beredet Vej for hom. Kasteskovlcsn har han i sin Haand; da dømmes Verden«. Et Fort-ent ·niugens Brus gaar gennem Sjceles ne, da de hører dette; i noglc jub ·lcsr bot i Ort-nach andre gruer. Og Dnacne aaar. Da lonmier Jesus i Tonkrermans dens— Jlrlseidodragt, den ulærde Mand, der aldrig havde gaaet i Ziegen menneskelig Visdoms Skale. Gan forlanger at døbes med Tol deres og Synderes Daab i Jordans Flod Johannes studier. Han min desi alle Samtalekne, mindes de Tinier, han har Tiddet ved Jeiu Fødder og lyttet betaget til hans Ord. Oan ved, at han er den store, ielv om han til nnlhak levet ubeif nicerket i Skycmem medens han selv« paa underlig Maade er puffet frem« i Lyfet og op paa den sverfte PladöI sein Folkets aandelige Forer. ; Johannes nndslaat fig, men fo ler iig under Jeiu hoje aandeligel Myndighed og døber ham. Her faul-; Johannes sin størfte DplevelieHviss der har Vasret Vidner til Stede ved denne Danks, hat de fagtensi hverkens hart eller set andet, end hvad de« iaa ofte havde fet, at en af Arbei dernes store Klasse ydtnhgt som ent Synder havde dukket iia i Jordans-» Vølger under Doberens Haand Men Johannes harte on faa. Han havde for fort Tid iiden talt om, Mes 7ia8 vilde komme og komme snart, on fe: her stod han for ham, ikke fom han havde tkenkt og dkomt, men doq var han saa uivigelia vis i fin Saa, opdraget, som han var, i Ørs kenens Eniomhed til at være lyds der for Aandens Vidnesbyrd oa ih dig. s Og nu begynder Johannes’ egenti liae Gekning, den Vaab, der gsr ham til Mennefkeflægtens ypperste Al den Myndighed, han ejede som den state Falles-M, Eiter Im iud paa dette ene: at vidne om ham oq pege paa ham, den hidtil fulds stændig nbelendte og nlcetde, Man den i de tarvelige Arbejdsklæder. Johannes er den fsrste i Mennes stenes Blei-at der kender ham, pe aer paa ham og Tiger-: »Der gaar Jstaels Treit, han, der mægter Anivaret, at bcere AlvetdensSynd.«s Johannes-, Zehe-drei Sin, og An dreas er de forfte, han vidner for,f og de folget Jesus og bliver haus Diiciple Baandet er tnyttet fort Mennefkenes Øjne Den ny Tid er· traadt frem i Liset. Frelservækcet« ei- beahndt paa Jorden I Hvad er det, der gar et MenneH fke stott? Jkke dette, at det kan se« hvad innen andre kan faa at ie, oaY ikke dette, at det kan tænke Tanker,» "om innen andre lan tænke. Det store» Menneike er det forste i fin Tid, der« lan le og satte, hvad endnu ingen« aner, oa peae paa det. Der-for er. Johannes det ftsrste Mennefke Na zareth, Kapernanm og Jerusalem« havde set Jesus-. Tnfinder af Men-: neflek havde l"et Temmermanden fra; Nazareth, men drømte ikte om, hvem» oa hvad han var. J Johannes Dis-I beten er det, sont Menneskeslcegten,, i Fkihed ledet ai Aanden, slaar sinez Øine op, kender ham og udbryder:i Meslias er kommen, han er i vorj Midte, der gaar hanl Millioner ef-; ter Millioner hat iiden den Tid san-J det Messing, Frelferem og lendti ham: men i Snidien for denne talJ lese Siare staat Johannes Dabe-«l ren, den iorite, der fandt ham oa lendte ham. I — —.·.---- -- s Hvad Bist-pp Bang foktællcr. . f s Ja, han fortwller flcre gansch interessante Ting i sine »Erindrin· act«. Oan sendet as egen personlig Erim-ing, hvordan fattige Mennei skek med ganfke lille Oplysning ogtf Ihm-dem kige og lærde ,Mennesker hat det. Ser er han en Fiskers Zøn oppe fra det niordlige af Nor ge, hvor hans Fader døde i Begyni delsen of Februar 1847, inden han selv var 7 Aar gammel. Det eneste jeg her vil meddele ud af det meget, Bang fortæller, er fslgendin En asldre Tjenestepige, der i 18 Aar havde tjent hos Biskop Bangs Vedstcfadcr. kom til at tjene 4hos sum-Z Formldre, da disfe blev gift. Hirn vedblev at vasre der, ogsaa eftcsr at Monden var død, og hjcels pe Enkcn med Akbejdet paa den lille HugmandspladT som hun ejes do, og lnm var der i 25 Aar. Kort før jin Død flyttede hun til en af sine Stil-sinnige. J de 43 Aar, hun havdc tjent, fik hun 4 Speciedaler i wn om Aaret At hun ved jin Død kunde efterlade fig 200 Daler i Bergen-J Zparekasfe og desuden fle re niftcr fnldt med Gangtlæder og Sengctlæder, beundrer Biskoppen honde for, da hendes Løn havde væs ret lille. Hun havde værct tro og paalidelig i høj Grad, berctter han. Han jiger, at det var et gennemgaas ende Trask i den Tid blandt Tjenere, enten de var Piger eller Fiar1e, at de passiede meget godt paa det, de sortjcntey og lTaa tilføjer han:·»Aa, hviiken Lykke vilde det ikke være for .vort Land, om det fremdeles gik efter hin gamle gode Skit.« Hvorvel de pas-jede godt paa de reg Penge der oppe langt Nord i Morge, hvor Bang votsede op, faa synchs Gertighed dog ikke at have haft Fremgang iblandt dem. Biikops pen jkriver: ,,En fremtrædende Egenfkab ved Almuen var Godgøs renhcd og Barmhjertighed mod treengende.« Guds Ords Forkyns deise havde afsat fine gode Frag ter i Folcets Liv, saa Ordet havde Mast over Hierterne og blev prak tiieret i det daglige Liv. Min Hensigt med ovenstaaende, som jeg har tagct fra Biikop Bangö Selvbiografi, er om muligt at an sporc scia mange iom muligt til at droge Nytte ud deraf for baade unge og widre blandt os. Bi er ikke kom men iaa langt frem i der gode, at vi ikkc kan leere noget af de Mennes sper, der har levet før hen i Ti den. A. J. Dahin. Eva-teil Blufo Ja. Attcr er vi paöieret en af Tidens Milepcele, bvad igen cbar mindet os »m, at Tiden ixek ustqwdsetigtT fremad, og den Sommer aldrig til-i hage. Derfor ,,lad as bruge deni kostbare Tid, tjene Herren med ali vor Flid«. Aarsskiftet til at kaste det svundne bringet os jv altid et Blik tilbage paa Aar med alle dets cil Vluffs saaledes ie tilbage paa 1911, da kan vi ikke sige, at der saadan er fkcst store Ting eller Omvccltninger iblandt os, men vi kan sige, at Herren var underlig god imod os og lod fin Naade og Vis dom strømme rigelig til os igennem; sit Ord og Sakramenter. Vi har da ogiaa haft vore Julest Omstiktetsek. Stutde vi her i Conn ( teuer, yom Jædvanug, vaade for uns; qe og gamlcn De var alle vellyls fede, efter hvad jeg hat hørt ..Zkriver« var ncmlig ilke felv med til nagen af dem. Herren tog mig sag mines afsides i Festan Dage og taltc et Alvoksokd til os, idet han tredie Juli-bog tog vor lille fire Man-jeder gamle Dreng bjem til fig« efter 5 Tages Sygdom Herrens che er underline, men fulde af Kwrlighed og Mifkundhed I J disse Dage bliver der her i Born afholdt ftore Bæltelsesmødek i Auditorium under Lebe-W af Evan gelisterne Hart og Magann. De sam lvr fra 1000——2000 Mennesker hver Aste-h Det er en kraftig og alvors liq Prædikcn, der lydor, maatte den blot faa Lov at naa Hinter-ne at der ogscm ved dissc Mødek maats to blive Mennesker, Tom giver Gud dereö Hier-ten Da der ikke er flere Nyheder at meddele, flal jeg ifke lcrngere trcette med mit Skrjveri. men flutte med at Infke «Danfteren« og dens Læs Tere et glædeligt Nytaar. »Striver«. Danfkeren« udgqar to Gange via Ugen og kostet 8150 per Warst-up Ptsvenummer lendes ftit pas for lange-Ida W OXPORD MSTMNTS. No. 012X.——Diamond 48 mo. Indja paper edition. size 33411214 inches. Persian Morooco, 1imp, red under Sold edges, round cokners .. .. ................ .75 No. 014X.———same as No. 012X, but in Prenoh Morooco, divjnjty oircuit, leather ljned to edge ............ 1.00 For thumb index add 35 eents to pkice ok any bjble. Wkite us for oomplete catalog of Oxford Bibles. MZICÄN BIZLB sOCIBTY’s EDITIONS No. 9.—American Stand-nd revised text Bible. clotlh round corners, red edges ...................... As No. 208.—Mi11j0n text Bible, 18 mo., oloth, wund cor ners, sprinkled edges .. .. .................... IS No. 241.--— Agate text Bilds-, 24 mo., cl»th, red edgeth . . . .25 New Testament-L Sohool edition, size 314411431 juches, oloth, out Ausb, iound corners, ked edges ...................... .Ic Same with Psalms ............................ .15 American stand-nd revjsed, BRAny in., cloth, red edges .20 sPsCIBLT FOR BØRNBSKOLINL A. B. C. mcd Billeder . . . . ........................ .20 Dunsk Læsebog. . . ........................... sc Myrebogen I, III og VII (se under dansko Læsebøgori Bømenes damke Læsebog (Seunder I«æsebøgets). Moderamaalet, Dansk Sproglære for dansko Bis-m i Am. sc Luthers Ijlle Katekismus. Ny Udgave med Istinsko Typus ·08 Balslevs Porklaring til Luther-I lillo Kstekismus . . sc Balslevs Bibelhistokie. Ny Udgave. Latinsko Typus. socit indbtmden . . . . ......................... BE Møkk Hansen—K01-tkattet Kjrkehistorje tor Ungdommon Ko Psbriciukxortksttet Kirkehistorie tot den dunke- kol keskole. Med 28111ustrationek . . . ............ XII . Ottosen—Bømenes Pædrelandshistorie . . . . . . . . . . . Z Bclslevs Lærebog pas Engelsl- . . . . ................ A , Vogts Bibelhistorje pas Engelsl- . . . . .............. A sengbjged ssUgeren,I«ommek01-mat shirtingsbind ........ As Do. med Noder. Stærk litederbimi og Guldmit 2.00 salmebog kot- søndagsskoler og Bibelklasser . . . . · . . . . HjemstaYnssang(-. 32 sange til Brug vcci Undervisnins i Hjemstsvnslkisre . . . . . . . . .05 Do. medNoder. . . .10 Bemesungbog for skolen og Hjenimet 1 2, Z og ( Del» .(0 Uelodier til Bernesengbog kot- skoiev os Hjemmet. . . soc MUCION OC TIOLOCL Luthers lille Ketekismus.. .. .................... .08 Luther-s store Katekismus . . . . . . . . . XII Bei-les- Porklsring til Luther-s liiie Kstelmitiris. . . W Balslevs Bibelhistorie . . . .................. H Lucivig Chr. Meiner-Den bibelske Historie . . . . . . . IN Pr. blieben-Ledaer i Icirkens Historie . .NMO LO Pr. Nielsen—Kirkens Historie I—II. 0msl. . . .. TO Do. Do. Ineib. ......... 11.50 Hemmerieb—Nytid-kirken, 0ms1. . . . . . . UND Nissen—semtsler over den hibelske Historie . . 2.80 Nissen—-Ssmtaler over Luthers lille Kutekismus . . . ZU N. P. Andereen—7ejledning til ssmtsler over Luther Kstekismus. . . . . ..... sc Lindbergs Dogmstiit, uetto . . . . 2.7I UsrtenseusDogmstik. . . .. ZN Karten-en- Etik Den elmincielige Dei . ........... QW Do. Do.De11 specielle Dei . . . . . . . . . ZU sehst-links Btik . . . . ............................ . tsc Roslkvsm—X-teketilc,netto . . · . . . . Jc Gisle Johnsons Dogmehistorie . . . ................ . 2.25 Konkordiebogen . . . . ...................... LZI Gunther—Popu1a-r symboliit. . . . . ............... IN Grenl—symbolik. .... .O DÄNSK listed-ger A. B. O. med Billeder . . ....................... .20 Ny A. B. c. (Under Udgivelse) . . Myrebogens A. B. C. . . . ...................... .1.I Myrebogev Nr. Z. . . . . ..................... 50 Myrehogen Nr. 7. . . ..................... I.00 Dmk Lsubok Esset Pol-leg 1899). ........... .40 Beweises denske Læsebog-—F’or de mindsto . . . . .32 Do. 1.Del. . . .40 Do. 2.Del........... . .40 Do. Z.Del. . . . .5s Do. 4.Del. . .60 Do. 5.Del. . sc Do. 6.Del. . . . .94 Do. 7.l)e1. . . . LOO .--«- -I --- - Its-st-- v Kr. Wänden-Dank sproglsero tot Volks-tobt .20 Do. Do. kor Realskolok ........ .35 Do. Do. for seminsriot ........ 1.00 Pr. 1ngekslev—Dan-k sproglmre kor Neuem-holen .3c »J. Krohu—l«jdt dansk Grammatik til st bomcks Insel .10 V. Bang-Konkattet dansk Grammstik . ....... .17 Ole Lange-Dsnsk Sproglæke i kromsdskridsst Øvelsesstykkor. . .. . Bd sigurd Anker-—Modorsmulst . . . . . . . . . . . . . . sc bitter-tak Karl Mortousen—D-msk Litteraturhistorio ..... IAI sigukd Muller—lcortkuttet dansk Littentathist. 1.10 Vilhelm Østergaard—l«jttekatnrhistoris ...... 330 F Borchsenius og Winkel Ilom——llov0dværkct i des ckmko ; bitter-tm 1——lI. To.Bin(1, tilsammsp . ......... DR s Historie: i Johsn 0ttosen—-Børnenes Pmdkelandshistokis . . BE Joban Ottosen——N01-dens Historie . . . . . . . 1.65 s Joha- onosskvok Histori- 1—111 . . ......... Us P. Munolts—Vek-äeushistorje I—Il . . . ........... ON Thkige—Verdenshistot-iskc Smnaslnsikter II. M. 1.00 Nordab1-R01sscn——verdenshistorje I—Il ...... 1.00 Nonlahl-1i0lfsen—1ll. Verdenshistorio, cui-L . . . 2.80 Petekseu——lslændewes Pærd udo og hjommo I—IV per Bind. . . . · . . LZD V· Østergsard—D-nske ssgn og United-h M. . .50 Do. Do. Ny ssmlivg. . ........ sc Karl Mortevsen—Nordi-k MytologL . . .7I DAlell LUTT BUBL AMICI IM, M.
