Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 28, 1911)
W kokt at sige, saa langt er Past. Jen senö Skudömaal korrekt nok. Men det gale er, at han lader det se ud, sont alle Grundtvigianere not kan fkæres over den Kam. Og her vil jeg saa først tillade Inig at bemærkes te, at man kan andres over-, at Past. J. kunde udIholde at gaa »i mange Aar« i den grundtvigske Trasdemølleh sont hnn her bestriver. Men det sknldek han vel ikke as an dre Regnskab sor. Men saa vil seq Eins An oplyfe, at den ansemand, at vjlle bilde Falk ind, at alle Grundtvigianere er nagen løfe on lustige zugle, den Vusjemand vir kede saa meget i den ulykkeliaeSvlits telsegtid at mange blev tillmqe i »den danske Kiefe« nrermest as den Grund, at de vidste, at det hcengte ilke saadan sammen med alGrundt viginnisme som der blev slaaet las von i den Tid. Hvor jeq ved det fra? Ja, det er lige meget, sen ved godt nok Befked om det. Et enkelt Elisempel kan jeg nasvne, og det can ftan sont et, der gastder ntange an dre. Jeg gaar ved Lejliglsed lidt nd her i Byen Viborg for at se at sin de - - ikke just Grundtvigianere, men noqen, jeg kan saa en Samtale med om de Ting, der hsrer Gnds Rige til. Oq i Forbigaaende bemcerket, eftek hvad jeg kan 5kenne, jaa er dette ViborgsOmraade an og Zet tlecnentj lidt tyndt lnsfolket med levende tkoende Mennesker. Saa hvis man vil finde nogen, saa ihar man at lede ester dem. Jeg com saa en Tag ind hos en Mand, med hvem seq snart kam i en ket god Zanktale ocn tristelige Eing. Men han kotn saa ogsaa til at røre ved den Split telse, som ogsaa naaede her til Vi bom - det linner nn lnn altsor mer at komme ind pan den Materie Og han udtalte saa, at sorud for Splittelsen 'her troede han ikke, at nagen tmka vrndt nt Vom-d med, bvad Grundtviqianisme mentliq var-. Men ina fik vi ja at vidis.« sag ’dt- lhan, at »det fknldcs Unsre noget galt. »Ok] da det jaa tocn dertil," Tondi- han, at man flnldc gaa, en ten til den one Eidc isllor disn anden, valgte jeg at blivo vcd Zantfnndet Oa ban fortalte saa ogfaa, hvad der most bidrog til at bestemme ham til det. Han ljavdcs haft sit Sie-m i Son dcrup Pastorat paaSjælland og hav de der haft afdsde Vifkop ·Skat7liørs» «dam til Priest, oq dereftcr P. Nein-l ne, Ssn af den gamle Missionss mand Paslor Nonne i Hsve Og shan harte faa noc, at baade Nsrdam aq Nonne blev kaldt Grundtvigias non-, hvad han dog ikke tænktc faa Wart ord: men det, han derimod var klar over, var, at han kunde takle Ratdam for, at han ’bavde faaet Los over Livet. Og Nsnne hat-de sban ogfaa haft Vclfianclse af at »Im-e Og det ble saa for meget for hom, da han sknlde bate, at alle grnndtviqfke Præfter og Meniqhedss folk sknlde stildrcs fom vildfarende Aander. As det her fortalte kan der vol laa fluttes, at vil man iklcs wie csllcsr drive de Mennelkct fra fig, lom bar faaet noget qodt fra den nnmdtviqlke Nestnina, ««aa flal man ikke lade fin Pen lobe for mcaet l-bfk, naar man vil oplnfe Falk um« hvad Grundtviqianisme er. og lwad den ikke er. J dennc Forbindclfe maa jeg vg -«aa medium-, at Past. J. fremftiller afdøde Prof. Fredrik Niclscn »med fin Grundtviaianistnc« sont en Re præfentant for den faakaldte Sub jektivlsmc (Mangel paa Syn for Herrens Ord oq Gerninm og for meget Syn paa egne Folelser ofv.). Jeq ttor nu, at det havde vekret fmnkkere, om Past. »J. havde ladet en Mond lotn Fr. Niclsen here i Frcsd Thi det er doa sin Sag at ville ..l M frakende en faadan Mond den ret te Objektivisme, her i Vetydning af den rette Lutherdom Og lan dct figes uden perfonligt at forncerme nogen, san kunde jeg have Lyst at henstille, om ikke vi hekovre med vor »in-get hjemmelavede Teologi og Fi nosofi skuidc vwke 1idt for smaa til "at tage en Mund under Behandling, l"ont har skkevet en Kirkehijtorie og iaa meget andet, for bvilket han bande hjemtne og udenlandö fjk den «:)ioi—, at han var en af de meft ob sjektive Penneførere i suistenheden Im for mit Vedkontmende vil Iher iiqe, jom den gamle Ole Vind fagde »ti! Christian den Fjerde: »Bist pas «ser ifke for anfv at komme i Tra nedanss«. I Og nu mens vi er ved Fr. Niet sen, faa lad mig oplyse, at han vg ian var san objektiv, saa vaagen og jaa redelig, at han, fokn felv til derte den grundtvigjke Retning, uds nnd et Striflz kaldet »N. F. S. Wundtvigs religiøfe lldvifliitg«, hvori han deler Grnndtvigs eget re ligiøfe Liv i 3 Dele: l) Grundtvigs Fordybelfe i den gamle Gudelcere—— men uden Kristendotn 2) Grundt viqszs Inn for siriftendonnnens Stor ntagt, men fdm noaet staaende uden for hom. Z) Kristendomnten forn en Mant, der kom ind i hans SjæL LIg herum figer faa Fr· N» at det» var at se, at Grundtvigs Tilhængek re fnnde deles i LZ Hovedofdelinger efter Grnndwiqs 3 Stadien altfaa soll-etinmntdlogiske Gmndtviqianere; landre med Kriftendommen ftaaende ’:cden for fix-, og san de virkelig kri-» Iffelige Grundtvigianere Mevntel Zirift ndkom 1889. Altsaa for over! szu Aar side sit vi den sttysningl of Jst-. N. Men han fkriver ikke omI det paa den kolde og felvbebaqelige( Monde, fom de altid ger, der qivek jin nd for nt være Modstandere af Grnndwig oq shans Gewinn Im nma iaa der-m- et andet Punkt i Past. Jenseits Artikel. Dcst fremkommcr i hele Artiklen, lwad man da oqsaa hat set far, at Past. J. for on til Ortodok7i0n Misttkoens bcd elle ten Laste, bvilkcsn io iaa skal frembringe qodt og rent Liv). Ja, dette er der ikte noavt at sige til. ch holder ogfaa af dct rencs da regte, og bvorsor sknlde man ikke oqsaa det. Men hvad der her maa notcres. er, at Post-un J. maa brin acs den -- da fta hans Standpunkt — bedrøvclige "Op1ysni11g, at Okto dotsien i Danmark shar· været dtd og begravet i over 200 Aar. Dette maa kaldes en søraelig Oplysninq, hvis man da taaer Saat-n alvorlig. Thi det kan da vift enhver forftaa, at en Nettroenhed, som ligaer Ude naa itirkeaaardm kan itkc nytte as nagt-L Og hvis Taa den Ortodoks si, som Past. J. stater til, fkulde for bltve i Graveu, faa lasnae Veran ftaar, hvad skal vi faa gribe til? Ja, dette skal nu ikke tages fom Spidsfindiq«hed over for Past. J., nennst. der nu heller ikke er de Baa ben, fea ansker at benytte. Misn im ønftcr at faa sagt for tamrns Amor, at sølqcriqtiat faa kan ddn Tale om Ortodokfiens dødelige T - qanq fastte alvorliae MenneTker i en fortvivlcst Stillinq. Oa vi behsvek for Nonen hverken at rennt- efter Lo gik sTasnkcslaswi eller den STags Tina for at se drt foktvivlksde Vi asldke da ifam som er opvokfet i en død og aandlss Tib, vi bar haft s Logik not i den charina, at naarI vi hverken blev tosfedc cller holt for tvivlede, saa var det iktc Forholdei l ncsss Skntd og tunde det san kkkk OW "saa vasre passende at spøkge: hvad mon drt er, I«om de entelte Kriftne i Danmark hat haft at holde fig til i de 2 a 800 Aar, som Ortodok sien bar lismet i Graden? Hvis man L her vil lade alle opstyltede, spkEUgs lasrde og knnstige Betragtninger fa re, iaa konnner vi vel ned til den nsgne Sandhed, at det er den Mad, sont er Pan Skibet, der siedet Folket, sog at en levende Hund er bedre end en død Løve Og det vil uden Bil lede sige, at det har vceret den le svende aandelige Bevægelfe i Dan mark, de forskellige Netninger ind befattede, der hat holdt Livet oppe. sThi det tunde da ikte viere den ben Jiovede Ortodoksiszine da det jO STI der i alle Forhold, at en død Mo sder ian ikke jede levende Vern. Og snanr det «·aa ital «hedd·e, hvad ogsaa PastT .,bemcerker at kirkelige Ret ninger »staa: on falder«, og at Her rens nirke godt kan kan fiaa dem foruden, saa er det ielvfølgelig sandt, men det er en Zandhed, fom ikke er meget ilaaende Thi hvad saa Okto doksriismenk Hvis Krisiendommen iknlde have ftaaet og faldet med den, saa havde - Inbele talt —- Helde decs Porte faaet Overhaand over-Kir ken i Tanniark henved Zlntningen af det 17. Aarhnndrede. Og derfom saa den ortodokie Fiirke, som bloms ftrede i Danmark og andre luther sie Lande, iknlde forblive i Graveu, san lasnge Verden staat, da faa det virkelig fort ud for os Menneste bsrm thi efter hvad somme fynes at mene, saa viide Lyfeftagen Vcere flyti tet fm o-:. Lg at den Qrtodokfisme, sum ferte det store on afnørendeOrd i det ncwnte 17. Aarhnndrede, vil vedblive at liqge under Mulde, det er vist iaa jiktekt sum nagen Ting. Man kan have al Ærbødighed for· de fromme Miend, fom levede i den Periode, ng man kan ogfaa tageHats ten af for de lcerdes store flatinsiej teoloqisie System«-L Men med alt det saa led den Ortodokfi af en tas 1 rende Eygdcnn Men dette tør fegi ikke gaa ncermere ind paa he,r this fna vilde mit Stykke blive altfor langt. Men jeq vii Eine nasvne den ene .cira·ftfkade, at selv de fromme fte Masnd i bin Tid knnde dkømmes uni, at de bibelik, at Falk ved GabeftoLFængss linq on Landsforvisning ftuldc wingcs til at vaer reno ortodokie Luther-inne Nu er der vel heller ingen, der tcrnker paa at opbygac en ny ortodots Statstirtc; nu vil man jo have en ortodots grundmus rot lutherst Fritirte Ja, lad dem iaa tun gørcs dcst de, der følcr Kald til det. norcsløbiq fer det rstgnit nd til, at jo more der takes og stri vrs om den ene oa ægte lutherste Flirte ellcr Zion, jo flere Afitygnins act, dlisctninger oa Zum-fund kom mcr der frem. og noget dødfødt er der da ogfaa i den Munde-, hvorpaa der iom oftcft takes og ftrives om dct paatasntte forenede luthisrsteZis on. Oa dethariindretmia, at faa manch ellers last-de og dnbsindige Mænd itte tan sc-, at det fvcever i Luftcn for en siot Del, fom der fi loloferes om lutherft Enhed og Eniabcd i alt. Det werdende on for lornv or navnlia dette, at man vil mono, at man vod fast-: oq Itarps iindiao Lasreartitlcr ellcr Satferi ftnldc tunne bringe alt under eeti Oaved oa iaa holde dct aaaendis paa den Maadcn Ja, hvorfor ital det nu isqu at fort-tu- i LuftcnP Jo, for dvt førite «fordi, at naar flqu Enigs hodsintitlcr ital laves, saa vil der( altid væris noale, der mener sia ielvi tonipetente (berc-ttiaede) til at sink« twor Stabet ital staa, ogsaa det: Stab - de Lwreanftnelier, foml lmektrn er ellvr nagen «?---'indcI tan blive noqen Salighedsiaq. Da for dist anbet, fordi man lynes at over scs esllirr fomlemme, at en Eniaheb sont den« her-tiliiates, hat endnu ittts tunnet se Dagms Los, itte en gana i den apoftoliite Tidsalder, : » --·---« -.--«.--4-C-os1sv«s k-· f «-—’»(s-,"s »Das-v »so-« Eiska IV I« M Isi- kxsp «- E N »H- N U ff Uns- ·- I s«- WILL XAÄUTET s« -».- RENM ZPKIAAGEN Nat-TM ist tilde-DR If den bcdste, garnic, M — II swiskc Bladtobak. til bis-Me- m du«-Laune logiedienser et- tilsah sum et status-Ug 31ancjingstoffer til Bladmkmk ok» lem wu- Aroma-Ekstkalktek. sausmalingspms dessen bibeboldcr Tobakisms km kennt-has as alle do bitte steifer og sys ssom Andes i nsturlig Bdde WEBE copENAAch sum-? dyd Erz-IN Bis-vers W M IW BIFUSNINC . Imimjls si can-satt l km som man dog cllers ser op til· Men ncskelig Skrøbelighed og Egenraas digyed gjorde en Del Fortræd i Apostlvnes Tib. Og mon vi skulde fvasre stuva over det nu? — Til jidst et Spørgsmaal: Der er nu og Ida on zugl, der syngcr om Sam mcnflutning med Den danske Kirkse. Men vil de, som synger om det, iffo sige us andre, hvordan man fan twnfe paa det, efter hvad der Jskrivvsz om den grundtvigskc Ret .ning? O. P scs d e r je n, Viborg, S.D. - «-- ---M s-—-« »Der rindkt Hat-ak Man hører saa ofte Foll sige, at net er lettere at rive ncd end at bygs ge up; og der ligger Inaafke enSandi heb deri. Tet er i hvert Feld den kmsngse Meninxx Og derfor udsæts ter den sig ogjaa let for Angreb, der umer jig af med at rive ned· Med andre Ord: Den, der kritifer-er, vil selv blive t«ritjferet. Jeg vil dog for en Nnngs Skyld udfætte mig for denne Fore. J ,,Tanft«eren« Nr. 98 (24. Nov» IIIIU læTer jeg en Historie Under Tittelen »Der rindek Zorg«. For fatteren kalder den et Birkelighedss billede Jeg har forføgt at udfinde det »virt'elige« i Historienx men jeg man asrligt beken«de, at jeg ikke hat unsret san heldig, som ønskeligt var. Hvad jeg fandt i den Netning, kan jeg indeslutte i nogle faa Sætnins ger, sont lyder omtkent fauledes: Cn ung Piqe last-er for førfte Gang i sit Liv at elske Inn trot, at Gen fmnden for bendes Kasrlighed ogs fna el7ker hende, ja, er forvisset der ein. Men denne hendes Forvisning bliver ffnffet. Hnn leerer at tilgive, medens han, fom har skuffet l)ende, Taster Betydninqen afRenelem Hvad et Mennefke sank, vil det ogfaa kom me til at -høfte. Sau lanqt kan jeg følqe Forfattercn Tette er den førgeliqe Virkeligs heb, fom vi fer faa ofte. Men Re iten af Billedet fynes mig meget 11vitke1ia. For det førfte er Historie-us Gang sdelagt ved Foregribelfer. Vi lasset f. Ess. disse Ord: . . eller naar Uddonnelsen var fuldendt, gik hen og forlovede fia med en forgældet Seminarist.« Og længere nede: »Lysninaen blændede hende, og da den Tbavde pasferet hende, kastede den lange, dybe Skygger paa hendes Livs Ves, og havde hun ikke faaet Lyt- fm oven, var hun omkommet i Fortvivlelfens mørke Nat.« J disfe Ord fortasller jo den æres de Forfatter os Historien forud. Ved han da ikke, at det er een af Digtes knnftens forer Regler at holde Lee seren i Uvished mn Fremtiden. End nu et Cksempel paa Foregribelfe længere frennne, — og dette er det worin-: . . . .«beanndte shan en sy stematifk »Skivefkndning« —- fok at bruae et Ord, hnn felv beugte med Henblik paa en Pfui-. hnn senkte blcv fotlovet med.« Det virker som en Spand koldt Band over Dom-der Tcrncrst scwnrr jm en logisk Udi vikling i Fortcvllinqcn F. Ekg. det te: . . mm fhnn havdU tillige en fast Villie. Vesd ijlp of denne lykkoch dct bcnde at komme paa Sc minakiet i H.« Ved at las7e Forbins delscsm «hvori det stand kommt-r man nvilkaarlig til at fpørgc siq felm HvorlcdeHJ Er dct hendcs Villie, hnn fasttcr imod Forwldres og SI chsndeT saa hnn ligcsom hypnotifes frer dem alle til at give efter? —- el lor shvad er Forfatterens Mcningcs «ka dpnncs Tankc kildrrdc ham, og qav ham inqu Fred Nmfto Gang han mødte bende . . . faa skulde lmn after prøvcs osv.« Forfatteren taler her i dcst altnindelige og dum Hm- faa nnsd ccst over i dct specielle. »Er: Aftcsnsknmrinq gik det op for bcnde.« Momqu at hnn rlstcsdc dann Er Forbindelfm Læferen fpørqort Nummer en faadan Tanke findende til on mm Piae 7aadan li nks paa pcsn Mang, uden ForudvarscL og ndcn at der or noqet beftcmt ude fra, der or Aaqu dertilP . . . men famtidin vacmnede Spømsmaw lot: Elfter kmn nu onfaa mia.« Sancta fimpliritask De helligeNons net hat forftaaet fig fclv bedre og haft Øjnene mere opladt for den ydris Vordem end denne Pisa Med Hensyn til Karaktekskildrins gen. Forfattcsren kalder den unge Piqe ,,en ædel Blomst«, med en ,,uanet Finhed og Skønhed og et kcerligt medfølende »Hierte; men til Iige en fast «Villie.« Og denne red le swindeskikkelje, med den faste Vil lie, hun elsker med en lidenfkas belig Kwrligl)ed. Fast Villie og Lidenskab! Lasseren føler fig som Monden, der fik at vide, at de smuks ke, grønne Palmen ban shavde be nndret, var as —- Papir. Om Semi naristen staat der (det er 1ned Hen syn til Valgset mellem Marie og An na). »Don regnede ud og gjorde Zommenliqningerx men for hver Gang faldt Negnestykket Inere og me re til Fordel for Anna . . . han for lovede sig rned Anna — tre Gange; men fik tre Gange svidende Hiertes l«aar.« Men en »l«etbevcegelig ung ««-.Ukand« saDtter sig ikkc ned og re sflektsrer og sammt-Minnen Med an .dre Ord, han følaer ikke fin For «nuft, men sine Felleisen san faar Iheller ikke »fvidende .Hjertefaak«« ret Jmange Gange-. Tet figer baade den isnnde Fonmft og Erfaringen os. I l O s I I I san noqle fna Ord nted Henmn til Etilen Skal jeg ncevne min Taufe om det med eet Ord, vil jeg kalde det: Esvnlft. For ikle at synes 11retfasr«din. fkal jeq frentque et Par Eksempleo . . . den lille taose Pigcx med det mod Jorden vendte Vlik«, -— et Udtr11k, der min der otn den faakaldte »Skolelasrer-» littemtnr« — med al Respekt forJ Skolelcerernct »Da hør nu, lwor scrlfomt de Trnade slyngedes.« Or dene forjcetter noqet stott: men det, der følger efter, minder om den gam le Historie: Vierget var i Fødfels-«» Ueer on fødte - en Man »Han" vilde jo en Don komme oq tage heu de kærliq ved Haandem se hende i Øfnene med sine dybe, koerlige on trofafte Øfne Ja, og faa fkulde de vandre samtnen gennem Livets Zomer og Glasder. Alt fkulde de dele . . . « Disse Ord taler for Ein felv. Den wrede Forfatter hart anbenbart forføqt at flyve for højtsp Lad os blive ved Jorden, vi, soml alliqevel ikke har faaet Ørnesvinger. Det er dog kun de fau, selv i vor Tid, der kon bewe fig op over Sky erne »den at blive svimmel. D. G. M. Bach» Boganmcldelfes Forleden Dag com en lille Bog hjemme fra Danmark og lagde fig shelt frimodigt paa mit Strivebord og bad om at blive læft. Deus smuks ke Omslag tiltalte mig og den hier telige Tilegnelse ligeledes. Bogen er tilegnet dig sog mig, vi to, og alle qode Folk her ovre, og saa begyndte jeg at lasse den og lagde den heller ikke fra mig, førend jeg var færdig Imed den, trods dette, at man ikke «faadan bliver færdig med den i et Øjeblik. Tot er siandidat H. Vedstedzs »AxnerikasSkildringer«. Jeg er nn sont en Regel lidt bange for de Vøs »Hei-, sont udgivcs for tro Stildrin-— net af vi Danfkes Lin og siaar her ovre i vort nye Hjetnland Thi en ten røbcr bis-se Vøgcr en fnldftæns dig Illcannel paa Forftaaelse af og wndfkab til vore Forbuld s— man tasnker fiq blot chrik Cavlings be rngthde Von um Amerika ——· eller uqina fremstillcs vi lslot sum et Sel it«abs3folk, lwor alt drnkner i Øl og Bin ou flosklede Staaltaler. Jndrets ninger on andet lignende ncevnes i høje Tone-r som lldtrnk for dort Fol keliv. niedens de blot staat som far gclige Kendsgeminger for, at en stor Tel af vort Folkfvil ende der — om ikke de alle-rede er der — hvor Etorkefattvr fik fine dejlige Fartwls limer frn i Lumpen! Kand. Vedfted jog ikke fra Sted til andet her ovrc «an faa paa as med andres Licio, dcr ofteft er svage eller onde Øjne —— men faaog høkte selb, og dorfor er baan Amerika-Stil dringer« saa gode og nøgterne. Man fanr ligefrem en Fornemmelfe af, at man i Grunden staat og jer ind ad sine egne Vindner. Livet paa Prairiem i Byerne og pan Stillehavskyffen Tkildres· Forfatteren hat« nu en vis For kcerlighed for Stillehavskyften, fom han ika kan fkjnle ——- og den ftørste «) Vi staunen at der er stete, fom har modtaget Kand. Vedsteds Bog til Anmeldelfe Vi optager end nu denne og ladet faa alle gode Gange vcere tre. Red. ·«og eneste egentlige Aandsmagt i vort Folk her ovre — vor Fædrenoi Itikke — sum-z thd den ogsqa er, isom Bæreren og Vogteren af og for lalt, «hvad der er godt i det danske IFolt i Amerika. Bogen egner fis udmærket til Julegave Køb deu, :tl)i det fortrydes ikke. f Wand. »O C. Vedstcdt Amerika «Zt«ild1ingcr Hagekups Forlag. ZEIT-am i Tau Luth. Publ· Honig HBlaih JkrbL Priis i stin Omflas Y80 Ct5.) N. J. Bins. IPnrst ved Vor Frelsers danskcfiirke i :)iaci1tc, Wis. ! ——-.·O«.--——— — Co· Blnffs, Josua. fkulde jo viere at meddele Nyhedet til sit Vladz men naar det nu et smaat med disse, ibvad skal han san gen-? Lave nogle —-- det gaar ji ifke an. Den eneste Udvej blivet vei at sende ind det lidet, man har. Noa, Ziriver ser »det ene Nummer af ,,Tanskeren« komme efter det an Idet, intet deri fra Co. Waffe-, faa komm-er Lystsen til at jkrive og for treue lidt hersta, men det strander saa gerne paa Mangel af Nyheder. For ikfe ret loenge Siden havde vi her i Byen Vesøg af Holgser Vir kserod, Tom var paa en Konkerttuk i Amerika Hans Sang var god, oq det Var en Nydeife at høre hanc. »The- Omaha Bee« ikrev, de forstod jo ikke hans Sprog, men det var noget af det finefte, et sangelskende Øre knnde faa Lov at høkel Der sy nes ikke at vcrre ret megsen Interes se blandt det danfke Folk iherovre for virkelig Kunst, thi han sang for en ineget lille Forfamling. Skønt Homer-ten var foranstaltet af Bros deriamfundet og afholdt i der-es Lo kaie, var der dog ikke mødt ret man ge af deres Msedlemmer, og af den lille Forsamling var omtrent Halb delen vore Kirkefolk. Da ieg spurgi te Broderiamfun«detsPra-fident, hvots for der ikke kom flere, fik jeg til Ser »Vi fynes aldrig at kunn iamle Folk til den Slags Ting.« Fra i7. til 19. November havde vi et større Ungdomsmøde het. M bat-de Beføg af omkring ved treds iiindstyve unge, og af Præfter: L. YJenfsem Herman Jenseit, Hausen fro Omaha og vor «K-redsformand, Hans Nielsen Jeg ikal ikke her give noget Referat fra disse Mødedage, da et faadant vil komme i »De Unges Vlad«. Skulde man i faa Ord sam jle, bvad der lød ved disfe Moder, «iaa iknlde det vasret disse, at det, der gik iqennem Samtalerne iaa vcl fom Prædikenerne var dette, at vi unqe fkulde taqe os sammen til as leve et mere alvorligt og personligt Krifienliv Der er endnu en vaed og sels om den kommer sidft, er den derfot ikke den mindste, thi det er en af de Nnheder, bvorom Himmeiens Enqle ffnnqe, on fom Guds Vom fryde-5 oq oplivests ned, nemlig detth at Vi i den fidste Tid bar Sei en kielte, om end knn enkeite, komme qennem den fnevre Port og ind von Livets Vej i Samfnnd med vor tro faste Frelfet Det er io atter et Be vis for Herrens nnderfnlde Rande on at sbans Ord er evia de samme Txi ..3kriver« ikke tænker, dan ladet høre mere fm iia i dette Aar. vil sban. selv om det er iovligt tids ligt, slntte med Ønfket om en qiædes lia Jnl tii alle Tonika-eng Lassen »Skriv».« l l En Korrespondents Bestiilinq Kam i Hu! For det førftet M der give-Z inqcn bedre oq Ton Regel inqcn more kærkommcn Jalo aave baade for fmaa oa ftore end e god og passende Bog. For dest andct: Jst dcst rette Stksd at købe en Tak dan Bog er Dan. Lnt'h. Publ. Haufe Plain Nebr. Vi har i Aar et starre og bedre Udvalq end noqen Sinde tkdliqem oq Den-s Bestilling vil ibltve rksmsderet mcd al mnlia Hen syn og Omhu· sSe Sufetö AnnonctskJ Ærbsdigst H. Skov Nielfen. Danskeren" udqaar to Gange m Ugen og kostet PLZO per Namen-. Prsvenummer sen-des frit paa str langes-da ..1