W
kokt at sige, saa langt er Past. Jen
senö Skudömaal korrekt nok. Men
det gale er, at han lader det se ud,
sont alle Grundtvigianere not kan
fkæres over den Kam. Og her vil
jeg saa først tillade Inig at bemærkes
te, at man kan andres over-, at
Past. J. kunde udIholde at gaa »i
mange Aar« i den grundtvigske
Trasdemølleh sont hnn her bestriver.
Men det sknldek han vel ikke as an
dre Regnskab sor. Men saa vil seq
Eins An oplyfe, at den ansemand,
at vjlle bilde Falk ind, at alle
Grundtvigianere er nagen løfe on
lustige zugle, den Vusjemand vir
kede saa meget i den ulykkeliaeSvlits
telsegtid at mange blev tillmqe i
»den danske Kiefe« nrermest as den
Grund, at de vidste, at det hcengte
ilke saadan sammen med alGrundt
viginnisme som der blev slaaet las
von i den Tid. Hvor jeq ved det
fra? Ja, det er lige meget, sen ved
godt nok Befked om det. Et enkelt
Elisempel kan jeg nasvne, og det can
ftan sont et, der gastder ntange an
dre. Jeg gaar ved Lejliglsed lidt nd
her i Byen Viborg for at se at sin
de - - ikke just Grundtvigianere, men
noqen, jeg kan saa en Samtale med
om de Ting, der hsrer Gnds Rige
til. Oq i Forbigaaende bemcerket,
eftek hvad jeg kan 5kenne, jaa er
dette ViborgsOmraade an og Zet
tlecnentj lidt tyndt lnsfolket med
levende tkoende Mennesker. Saa hvis
man vil finde nogen, saa ihar man
at lede ester dem. Jeg com saa en
Tag ind hos en Mand, med hvem
seq snart kam i en ket god Zanktale
ocn tristelige Eing. Men han kotn
saa ogsaa til at røre ved den Split
telse, som ogsaa naaede her til Vi
bom - det linner nn lnn altsor
mer at komme ind pan den Materie
Og han udtalte saa, at sorud for
Splittelsen 'her troede han ikke, at
nagen tmka vrndt nt Vom-d med,
bvad Grundtviqianisme mentliq
var-. Men ina fik vi ja at vidis.« sag
’dt- lhan, at »det fknldcs Unsre noget
galt. »Ok] da det jaa tocn dertil,"
Tondi- han, at man flnldc gaa, en
ten til den one Eidc isllor disn anden,
valgte jeg at blivo vcd Zantfnndet
Oa ban fortalte saa ogfaa, hvad der
most bidrog til at bestemme ham til
det. Han ljavdcs haft sit Sie-m i Son
dcrup Pastorat paaSjælland og hav
de der haft afdsde Vifkop ·Skat7liørs»
«dam til Priest, oq dereftcr P. Nein-l
ne, Ssn af den gamle Missionss
mand Paslor Nonne i Hsve Og
shan harte faa noc, at baade Nsrdam
aq Nonne blev kaldt Grundtvigias
non-, hvad han dog ikke tænktc faa
Wart ord: men det, han derimod
var klar over, var, at han kunde
takle Ratdam for, at han ’bavde
faaet Los over Livet. Og Nsnne
hat-de sban ogfaa haft Vclfianclse af
at »Im-e Og det ble saa for meget
for hom, da han sknlde bate, at alle
grnndtviqfke Præfter og Meniqhedss
folk sknlde stildrcs fom vildfarende
Aander. As det her fortalte kan der
vol laa fluttes, at vil man iklcs wie
csllcsr drive de Mennelkct fra fig,
lom bar faaet noget qodt fra den
nnmdtviqlke Nestnina, ««aa flal man
ikke lade fin Pen lobe for mcaet
l-bfk, naar man vil oplnfe Falk
um« hvad Grundtviqianisme er. og
lwad den ikke er.
J dennc Forbindclfe maa jeg vg
-«aa medium-, at Past. J. fremftiller
afdøde Prof. Fredrik Niclscn »med
fin Grundtviaianistnc« sont en Re
præfentant for den faakaldte Sub
jektivlsmc (Mangel paa Syn for
Herrens Ord oq Gerninm og for
meget Syn paa egne Folelser ofv.).
Jeq ttor nu, at det havde vekret
fmnkkere, om Past. »J. havde ladet
en Mond lotn Fr. Niclsen here i
Frcsd Thi det er doa sin Sag at ville
..l
M
frakende en faadan Mond den ret
te Objektivisme, her i Vetydning af
den rette Lutherdom Og lan dct
figes uden perfonligt at forncerme
nogen, san kunde jeg have Lyst at
henstille, om ikke vi hekovre med vor
»in-get hjemmelavede Teologi og Fi
nosofi skuidc vwke 1idt for smaa til
"at tage en Mund under Behandling,
l"ont har skkevet en Kirkehijtorie og
iaa meget andet, for bvilket han
bande hjemtne og udenlandö fjk den
«:)ioi—, at han var en af de meft ob
sjektive Penneførere i suistenheden
Im for mit Vedkontmende vil Iher
iiqe, jom den gamle Ole Vind fagde
»ti! Christian den Fjerde: »Bist pas
«ser ifke for anfv at komme i Tra
nedanss«.
I Og nu mens vi er ved Fr. Niet
sen, faa lad mig oplyse, at han vg
ian var san objektiv, saa vaagen
og jaa redelig, at han, fokn felv til
derte den grundtvigjke Retning, uds
nnd et Striflz kaldet »N. F. S.
Wundtvigs religiøfe lldvifliitg«,
hvori han deler Grnndtvigs eget re
ligiøfe Liv i 3 Dele: l) Grundtvigs
Fordybelfe i den gamle Gudelcere——
men uden Kristendotn 2) Grundt
viqszs Inn for siriftendonnnens Stor
ntagt, men fdm noaet staaende uden
for hom. Z) Kristendomnten forn en
Mant, der kom ind i hans SjæL
LIg herum figer faa Fr· N» at det»
var at se, at Grundtvigs Tilhængek
re fnnde deles i LZ Hovedofdelinger
efter Grnndwiqs 3 Stadien altfaa
soll-etinmntdlogiske Gmndtviqianere;
landre med Kriftendommen ftaaende
’:cden for fix-, og san de virkelig kri-»
Iffelige Grundtvigianere Mevntel
Zirift ndkom 1889. Altsaa for over!
szu Aar side sit vi den sttysningl
of Jst-. N. Men han fkriver ikke omI
det paa den kolde og felvbebaqelige(
Monde, fom de altid ger, der qivek
jin nd for nt være Modstandere af
Grnndwig oq shans Gewinn
Im nma iaa der-m- et andet
Punkt i Past. Jenseits Artikel. Dcst
fremkommcr i hele Artiklen, lwad
man da oqsaa hat set far, at Past.
J. for on til Ortodok7i0n Misttkoens
bcd elle ten Laste, bvilkcsn io iaa
skal frembringe qodt og rent Liv).
Ja, dette er der ikte noavt at sige
til. ch holder ogfaa af dct rencs
da regte, og bvorsor sknlde man ikke
oqsaa det. Men hvad der her maa
notcres. er, at Post-un J. maa brin
acs den -- da fta hans Standpunkt
— bedrøvclige "Op1ysni11g, at Okto
dotsien i Danmark shar· været dtd
og begravet i over 200 Aar. Dette
maa kaldes en søraelig Oplysninq,
hvis man da taaer Saat-n alvorlig.
Thi det kan da vift enhver forftaa,
at en Nettroenhed, som ligaer Ude
naa itirkeaaardm kan itkc nytte
as nagt-L Og hvis Taa den Ortodoks
si, som Past. J. stater til, fkulde for
bltve i Graveu, faa lasnae Veran
ftaar, hvad skal vi faa gribe til?
Ja, dette skal nu ikke tages fom
Spidsfindiq«hed over for Past. J.,
nennst. der nu heller ikke er de Baa
ben, fea ansker at benytte. Misn
im ønftcr at faa sagt for tamrns
Amor, at sølqcriqtiat faa kan ddn
Tale om Ortodokfiens dødelige T -
qanq fastte alvorliae MenneTker i en
fortvivlcst Stillinq. Oa vi behsvek
for Nonen hverken at rennt- efter Lo
gik sTasnkcslaswi eller den STags
Tina for at se drt foktvivlksde Vi
asldke da ifam som er opvokfet i en
død og aandlss Tib, vi bar haft
s
Logik not i den charina, at naarI
vi hverken blev tosfedc cller holt for
tvivlede, saa var det iktc Forholdei
l
ncsss Skntd og tunde det san kkkk OW
"saa vasre passende at spøkge: hvad
mon drt er, I«om de entelte Kriftne
i Danmark hat haft at holde fig
til i de 2 a 800 Aar, som Ortodok
sien bar lismet i Graden? Hvis man
L
her vil lade alle opstyltede, spkEUgs
lasrde og knnstige Betragtninger fa
re, iaa konnner vi vel ned til den
nsgne Sandhed, at det er den Mad,
sont er Pan Skibet, der siedet Folket,
sog at en levende Hund er bedre end
en død Løve Og det vil uden Bil
lede sige, at det har vceret den le
svende aandelige Bevægelfe i Dan
mark, de forskellige Netninger ind
befattede, der hat holdt Livet oppe.
sThi det tunde da ikte viere den ben
Jiovede Ortodoksiszine da det jO STI
der i alle Forhold, at en død Mo
sder ian ikke jede levende Vern. Og
snanr det «·aa ital «hedd·e, hvad ogsaa
PastT .,bemcerker at kirkelige Ret
ninger »staa: on falder«, og at Her
rens nirke godt kan kan fiaa dem
foruden, saa er det ielvfølgelig sandt,
men det er en Zandhed, fom ikke er
meget ilaaende Thi hvad saa Okto
doksriismenk Hvis Krisiendommen
iknlde have ftaaet og faldet med den,
saa havde - Inbele talt —- Helde
decs Porte faaet Overhaand over-Kir
ken i Tanniark henved Zlntningen
af det 17. Aarhnndrede. Og derfom
saa den ortodokie Fiirke, som bloms
ftrede i Danmark og andre luther
sie Lande, iknlde forblive i Graveu,
san lasnge Verden staat, da faa det
virkelig fort ud for os Menneste
bsrm thi efter hvad somme fynes at
mene, saa viide Lyfeftagen Vcere flyti
tet fm o-:. Lg at den Qrtodokfisme,
sum ferte det store on afnørendeOrd
i det ncwnte 17. Aarhnndrede, vil
vedblive at liqge under Mulde, det
er vist iaa jiktekt sum nagen Ting.
Man kan have al Ærbødighed for·
de fromme Miend, fom levede i den
Periode, ng man kan ogfaa tageHats
ten af for de lcerdes store flatinsiej
teoloqisie System«-L Men med alt
det saa led den Ortodokfi af en tas 1
rende Eygdcnn Men dette tør fegi
ikke gaa ncermere ind paa he,r this
fna vilde mit Stykke blive altfor
langt. Men jeq vii Eine nasvne den
ene .cira·ftfkade, at selv de fromme
fte Masnd i bin Tid knnde dkømmes
uni, at de
bibelik, at Falk ved GabeftoLFængss
linq on Landsforvisning ftuldc
wingcs til at vaer reno ortodokie
Luther-inne Nu er der vel heller
ingen, der tcrnker paa at opbygac
en ny ortodots Statstirtc; nu vil
man jo have en ortodots grundmus
rot lutherst Fritirte Ja, lad dem
iaa tun gørcs dcst de, der følcr Kald
til det. norcsløbiq fer det rstgnit
nd til, at jo more der takes og stri
vrs om den ene oa ægte lutherste
Flirte ellcr Zion, jo flere Afitygnins
act, dlisctninger oa Zum-fund kom
mcr der frem. og noget dødfødt er
der da ogfaa i den Munde-, hvorpaa
der iom oftcft takes og ftrives om
dct paatasntte forenede luthisrsteZis
on. Oa dethariindretmia, at faa
manch ellers last-de og dnbsindige
Mænd itte tan sc-, at det fvcever i
Luftcn for en siot Del, fom der fi
loloferes om lutherft Enhed og
Eniabcd i alt. Det werdende on for
lornv or navnlia dette, at man vil
mono, at man vod fast-: oq Itarps
iindiao Lasreartitlcr ellcr Satferi
ftnldc tunne bringe alt under eeti
Oaved oa iaa holde dct aaaendis paa
den Maadcn Ja, hvorfor ital det nu
isqu at fort-tu- i LuftcnP Jo, for
dvt førite «fordi, at naar flqu Enigs
hodsintitlcr ital laves, saa vil der(
altid væris noale, der mener sia ielvi
tonipetente (berc-ttiaede) til at sink«
twor Stabet ital staa, ogsaa det:
Stab - de Lwreanftnelier, foml
lmektrn er ellvr nagen «?---'indcI tan
blive noqen Salighedsiaq. Da for
dist anbet, fordi man lynes at over
scs esllirr fomlemme, at en Eniaheb
sont den« her-tiliiates, hat endnu
ittts tunnet se Dagms Los, itte en
gana i den apoftoliite Tidsalder,
:
» --·---« -.--«.--4-C-os1sv«s k-·
f «-—’»(s-,"s »Das-v »so-«
Eiska IV I« M Isi- kxsp «- E N »H- N U ff
Uns- ·- I s«- WILL XAÄUTET s« -».- RENM
ZPKIAAGEN Nat-TM ist tilde-DR If den bcdste, garnic, M — II
swiskc Bladtobak. til bis-Me- m du«-Laune logiedienser et- tilsah sum et status-Ug
31ancjingstoffer til Bladmkmk ok» lem wu- Aroma-Ekstkalktek. sausmalingspms
dessen bibeboldcr Tobakisms km kennt-has as alle do bitte steifer og sys
ssom Andes i nsturlig Bdde WEBE
copENAAch sum-? dyd Erz-IN Bis-vers W M IW
BIFUSNINC .
Imimjls si can-satt l km
som man dog cllers ser op til· Men
ncskelig Skrøbelighed og Egenraas
digyed gjorde en Del Fortræd i
Apostlvnes Tib. Og mon vi skulde
fvasre stuva over det nu? — Til
jidst et Spørgsmaal: Der er nu og
Ida on zugl, der syngcr om Sam
mcnflutning med Den danske Kirkse.
Men vil de, som synger om det,
iffo sige us andre, hvordan man
fan twnfe paa det, efter hvad der
Jskrivvsz om den grundtvigskc Ret
.ning?
O. P scs d e r je n, Viborg, S.D.
- «-- ---M s-—-«
»Der rindkt Hat-ak
Man hører saa ofte Foll sige, at
net er lettere at rive ncd end at bygs
ge up; og der ligger Inaafke enSandi
heb deri. Tet er i hvert Feld den
kmsngse Meninxx Og derfor udsæts
ter den sig ogjaa let for Angreb, der
umer jig af med at rive ned· Med
andre Ord: Den, der kritifer-er, vil
selv blive t«ritjferet. Jeg vil dog for
en Nnngs Skyld udfætte mig for
denne Fore.
J ,,Tanft«eren« Nr. 98 (24. Nov»
IIIIU læTer jeg en Historie Under
Tittelen »Der rindek Zorg«. For
fatteren kalder den et Birkelighedss
billede Jeg har forføgt at udfinde
det »virt'elige« i Historienx men jeg
man asrligt beken«de, at jeg ikke hat
unsret san heldig, som ønskeligt var.
Hvad jeg fandt i den Netning, kan
jeg indeslutte i nogle faa Sætnins
ger, sont lyder omtkent fauledes:
Cn ung Piqe last-er for førfte Gang
i sit Liv at elske Inn trot, at Gen
fmnden for bendes Kasrlighed ogs
fna el7ker hende, ja, er forvisset der
ein. Men denne hendes Forvisning
bliver ffnffet. Hnn leerer at tilgive,
medens han, fom har skuffet l)ende,
Taster Betydninqen afRenelem Hvad
et Mennefke sank, vil det ogfaa kom
me til at -høfte. Sau lanqt kan jeg
følqe Forfattercn
Tette er den førgeliqe Virkeligs
heb, fom vi fer faa ofte. Men Re
iten af Billedet fynes mig meget
11vitke1ia.
For det førfte er Historie-us Gang
sdelagt ved Foregribelfer. Vi lasset
f. Ess. disse Ord: . . eller naar
Uddonnelsen var fuldendt, gik hen
og forlovede fia med en forgældet
Seminarist.« Og længere nede:
»Lysninaen blændede hende, og da
den Tbavde pasferet hende, kastede
den lange, dybe Skygger paa hendes
Livs Ves, og havde hun ikke faaet
Lyt- fm oven, var hun omkommet i
Fortvivlelfens mørke Nat.«
J disfe Ord fortasller jo den æres
de Forfatter os Historien forud. Ved
han da ikke, at det er een af Digtes
knnftens forer Regler at holde Lee
seren i Uvished mn Fremtiden. End
nu et Cksempel paa Foregribelfe
længere frennne, — og dette er det
worin-: . . . .«beanndte shan en sy
stematifk »Skivefkndning« —- fok at
bruae et Ord, hnn felv beugte med
Henblik paa en Pfui-. hnn senkte
blcv fotlovet med.« Det virker som
en Spand koldt Band over Dom-der
Tcrncrst scwnrr jm en logisk Udi
vikling i Fortcvllinqcn F. Ekg. det
te: . . mm fhnn havdU tillige
en fast Villie. Vesd ijlp of denne
lykkoch dct bcnde at komme paa Sc
minakiet i H.« Ved at las7e Forbins
delscsm «hvori det stand kommt-r man
nvilkaarlig til at fpørgc siq felm
HvorlcdeHJ Er dct hendcs Villie,
hnn fasttcr imod Forwldres og SI
chsndeT saa hnn ligcsom hypnotifes
frer dem alle til at give efter? —- el
lor shvad er Forfatterens Mcningcs
«ka dpnncs Tankc kildrrdc ham, og
qav ham inqu Fred Nmfto Gang
han mødte bende . . . faa skulde
lmn after prøvcs osv.« Forfatteren
taler her i dcst altnindelige og dum
Hm- faa nnsd ccst over i dct specielle.
»Er: Aftcsnsknmrinq gik det op for
bcnde.« Momqu at hnn rlstcsdc
dann Er Forbindelfm Læferen
fpørqort Nummer en faadan Tanke
findende til on mm Piae 7aadan li
nks paa pcsn Mang, uden ForudvarscL
og ndcn at der or noqet beftcmt ude
fra, der or Aaqu dertilP . . .
men famtidin vacmnede Spømsmaw
lot: Elfter kmn nu onfaa mia.«
Sancta fimpliritask De helligeNons
net hat forftaaet fig fclv bedre og
haft Øjnene mere opladt for den
ydris Vordem end denne Pisa
Med Hensyn til Karaktekskildrins
gen. Forfattcsren kalder den unge
Piqe ,,en ædel Blomst«, med en
,,uanet Finhed og Skønhed og et
kcerligt medfølende »Hierte; men til
Iige en fast «Villie.« Og denne red
le swindeskikkelje, med den faste Vil
lie, hun elsker med en lidenfkas
belig Kwrligl)ed. Fast Villie og
Lidenskab! Lasseren føler fig som
Monden, der fik at vide, at de smuks
ke, grønne Palmen ban shavde be
nndret, var as —- Papir. Om Semi
naristen staat der (det er 1ned Hen
syn til Valgset mellem Marie og An
na). »Don regnede ud og gjorde
Zommenliqningerx men for hver
Gang faldt Negnestykket Inere og me
re til Fordel for Anna . . . han for
lovede sig rned Anna — tre Gange;
men fik tre Gange svidende Hiertes
l«aar.« Men en »l«etbevcegelig ung
««-.Ukand« saDtter sig ikkc ned og re
sflektsrer og sammt-Minnen Med an
.dre Ord, han følaer ikke fin For
«nuft, men sine Felleisen san faar
Iheller ikke »fvidende .Hjertefaak«« ret
Jmange Gange-. Tet figer baade den
isnnde Fonmft og Erfaringen os.
I
l
O
s
I
I
I
san noqle fna Ord nted Henmn
til Etilen Skal jeg ncevne min
Taufe om det med eet Ord, vil jeg
kalde det: Esvnlft. For ikle at synes
11retfasr«din. fkal jeq frentque et
Par Eksempleo . . . den lille
taose Pigcx med det mod Jorden
vendte Vlik«, -— et Udtr11k, der min
der otn den faakaldte »Skolelasrer-»
littemtnr« — med al Respekt forJ
Skolelcerernct »Da hør nu, lwor
scrlfomt de Trnade slyngedes.« Or
dene forjcetter noqet stott: men det,
der følger efter, minder om den gam
le Historie: Vierget var i Fødfels-«»
Ueer on fødte - en Man »Han"
vilde jo en Don komme oq tage heu
de kærliq ved Haandem se hende i
Øfnene med sine dybe, koerlige on
trofafte Øfne Ja, og faa fkulde
de vandre samtnen gennem Livets
Zomer og Glasder. Alt fkulde de
dele . . . « Disse Ord taler for
Ein felv. Den wrede Forfatter hart
anbenbart forføqt at flyve for højtsp
Lad os blive ved Jorden, vi, soml
alliqevel ikke har faaet Ørnesvinger.
Det er dog kun de fau, selv i vor
Tid, der kon bewe fig op over Sky
erne »den at blive svimmel.
D. G. M. Bach»
Boganmcldelfes
Forleden Dag com en lille Bog
hjemme fra Danmark og lagde fig
shelt frimodigt paa mit Strivebord
og bad om at blive læft. Deus smuks
ke Omslag tiltalte mig og den hier
telige Tilegnelse ligeledes. Bogen er
tilegnet dig sog mig, vi to, og alle
qode Folk her ovre, og saa begyndte
jeg at lasse den og lagde den heller
ikke fra mig, førend jeg var færdig
Imed den, trods dette, at man ikke
«faadan bliver færdig med den i et
Øjeblik.
Tot er siandidat H. Vedstedzs
»AxnerikasSkildringer«. Jeg er nn
sont en Regel lidt bange for de Vøs
»Hei-, sont udgivcs for tro Stildrin-—
net af vi Danfkes Lin og siaar her
ovre i vort nye Hjetnland Thi en
ten røbcr bis-se Vøgcr en fnldftæns
dig Illcannel paa Forftaaelse af og
wndfkab til vore Forbuld s— man
tasnker fiq blot chrik Cavlings be
rngthde Von um Amerika ——· eller
uqina fremstillcs vi lslot sum et Sel
it«abs3folk, lwor alt drnkner i Øl og
Bin ou flosklede Staaltaler. Jndrets
ninger on andet lignende ncevnes i
høje Tone-r som lldtrnk for dort Fol
keliv. niedens de blot staat som far
gclige Kendsgeminger for, at en
stor Tel af vort Folkfvil ende der —
om ikke de alle-rede er der — hvor
Etorkefattvr fik fine dejlige Fartwls
limer frn i Lumpen!
Kand. Vedfted jog ikke fra Sted
til andet her ovrc «an faa paa as med
andres Licio, dcr ofteft er svage eller
onde Øjne —— men faaog høkte selb,
og dorfor er baan Amerika-Stil
dringer« saa gode og nøgterne. Man
fanr ligefrem en Fornemmelfe af,
at man i Grunden staat og jer ind
ad sine egne Vindner.
Livet paa Prairiem i Byerne og
pan Stillehavskyffen Tkildres·
Forfatteren hat« nu en vis For
kcerlighed for Stillehavskyften, fom
han ika kan fkjnle ——- og den ftørste
«) Vi staunen at der er stete,
fom har modtaget Kand. Vedsteds
Bog til Anmeldelfe Vi optager end
nu denne og ladet faa alle gode
Gange vcere tre. Red.
·«og eneste egentlige Aandsmagt i
vort Folk her ovre — vor Fædrenoi
Itikke — sum-z thd den ogsqa er,
isom Bæreren og Vogteren af og for
lalt, «hvad der er godt i det danske
IFolt i Amerika. Bogen egner fis
udmærket til Julegave Køb deu,
:tl)i det fortrydes ikke.
f Wand. »O C. Vedstcdt Amerika
«Zt«ild1ingcr Hagekups Forlag.
ZEIT-am i Tau Luth. Publ· Honig
HBlaih JkrbL Priis i stin Omflas
Y80 Ct5.) N. J. Bins.
IPnrst ved Vor Frelsers danskcfiirke
i :)iaci1tc, Wis.
! ——-.·O«.--——— —
Co· Blnffs, Josua.
fkulde jo viere at meddele Nyhedet
til sit Vladz men naar det nu et
smaat med disse, ibvad skal han san
gen-? Lave nogle —-- det gaar ji
ifke an. Den eneste Udvej blivet
vei at sende ind det lidet, man har.
Noa, Ziriver ser »det ene Nummer
af ,,Tanskeren« komme efter det an
Idet, intet deri fra Co. Waffe-, faa
komm-er Lystsen til at jkrive og for
treue lidt hersta, men det strander
saa gerne paa Mangel af Nyheder.
For ikfe ret loenge Siden havde
vi her i Byen Vesøg af Holgser Vir
kserod, Tom var paa en Konkerttuk i
Amerika Hans Sang var god, oq
det Var en Nydeife at høre hanc.
»The- Omaha Bee« ikrev, de forstod
jo ikke hans Sprog, men det var
noget af det finefte, et sangelskende
Øre knnde faa Lov at høkel Der sy
nes ikke at vcrre ret megsen Interes
se blandt det danfke Folk iherovre
for virkelig Kunst, thi han sang for
en ineget lille Forfamling. Skønt
Homer-ten var foranstaltet af Bros
deriamfundet og afholdt i der-es Lo
kaie, var der dog ikke mødt ret man
ge af deres Msedlemmer, og af den
lille Forsamling var omtrent Halb
delen vore Kirkefolk. Da ieg spurgi
te Broderiamfun«detsPra-fident, hvots
for der ikke kom flere, fik jeg til
Ser »Vi fynes aldrig at kunn
iamle Folk til den Slags Ting.«
Fra i7. til 19. November havde
vi et større Ungdomsmøde het. M
bat-de Beføg af omkring ved treds
iiindstyve unge, og af Præfter: L.
YJenfsem Herman Jenseit, Hausen fro
Omaha og vor «K-redsformand, Hans
Nielsen Jeg ikal ikke her give noget
Referat fra disse Mødedage, da et
faadant vil komme i »De Unges
Vlad«. Skulde man i faa Ord sam
jle, bvad der lød ved disfe Moder,
«iaa iknlde det vasret disse, at det,
der gik iqennem Samtalerne iaa vcl
fom Prædikenerne var dette, at vi
unqe fkulde taqe os sammen til as
leve et mere alvorligt og personligt
Krifienliv
Der er endnu en vaed og sels
om den kommer sidft, er den derfot
ikke den mindste, thi det er en af
de Nnheder, bvorom Himmeiens
Enqle ffnnqe, on fom Guds Vom
fryde-5 oq oplivests ned, nemlig detth
at Vi i den fidste Tid bar Sei en
kielte, om end knn enkeite, komme
qennem den fnevre Port og ind von
Livets Vej i Samfnnd med vor tro
faste Frelfet Det er io atter et Be
vis for Herrens nnderfnlde Rande
on at sbans Ord er evia de samme
Txi ..3kriver« ikke tænker, dan
ladet høre mere fm iia i dette Aar.
vil sban. selv om det er iovligt tids
ligt, slntte med Ønfket om en qiædes
lia Jnl tii alle Tonika-eng Lassen
»Skriv».«
l
l En Korrespondents Bestiilinq
Kam i Hu!
For det førftet
M der give-Z inqcn bedre oq Ton
Regel inqcn more kærkommcn Jalo
aave baade for fmaa oa ftore end e
god og passende Bog.
For dest andct:
Jst dcst rette Stksd at købe en Tak
dan Bog er
Dan. Lnt'h. Publ. Haufe
Plain Nebr. Vi har i Aar et starre
og bedre Udvalq end noqen Sinde
tkdliqem oq Den-s Bestilling vil
ibltve rksmsderet mcd al mnlia Hen
syn og Omhu·
sSe Sufetö AnnonctskJ
Ærbsdigst
H. Skov Nielfen.
Danskeren" udqaar to Gange m
Ugen og kostet PLZO per Namen-.
Prsvenummer sen-des frit paa str
langes-da
..1
