L« --
«pcmskeren«,
I WMIC Mel-s- og Oplyss
singst-lud for det danfke Falk
i U m e t i k a
miser as
DAleH LUTIL PUBL. REFUND
Blei-, Lied-.
«Duufketen« »Um-m- uosr Tn ON- .«s. im Juba-J
EIN-z Is. c"..·irc1unv,
soff-Hemde S axer s »Hm Udumoet 8201
Mal-et beta II i Eonkukx
sesiikliag, Betalmg, Adresscsosauvrmg og
ander imqnaenbe Bleibet obteszsere52
D LNHH l·(«’1li.l’l’«l«. ROTHE-T
han« Wes-L
siehska A. M. Anderien.
Alle åIidraq ti« ,,·Dmnkeren«95 sent-how
Ifbaadliagek, -..»refomxdancet og Art-List
If enhver Arr, beoeg zdxsssereL
LI. N. Indessen, Blan, Weh·
Esicekksd at li. sit Postotmscs as second
dass Hatten
Advenjsnzx is: wes unme- iikiown apnu
spplisatiom
J Tilfcklde m Ungelmæsnghcdet vrd
Modtagessen bebe-?- man kluge til det nedlige
Pvsivcksen sEskuide di» Mc Helde, bedes
man heuoendk sig til » sc an I tote n « S
kontor.
liaar use :.k Ieskveiwr ng ul Fou, der
avertereriBlaoec,ente-1 s;t at tpbe hol dem
ellek m at faa Opiysning am de: werter-tm
beoes De sind owns-, at Te saa »Ur-erwie
mentee . oette Men. Der ou være til gen
sibig Muse
F
Ved den lutherjke sionference, som
for et Par Mauneder fiden holdtcs
i Upfala, Svekrig, jagde Ærtebijtop
Ekman ifl. Alte Glaube« i jin
Velkomfttale, idet han refererede til
Konflikten mellcm Tro og Baum-,
at ,,vi Unsrer at udvikle og frem
stille sionfessionerncs Jndhold san
ledes, at de former jig efter den
moderne Tænknings Krav.« En str
gelig Knæbøjning for en Ærtebi
skop at gsre for den modekne Tænb
kling. ·
Det mnerikanskeslntherike Sam
fund General Council besluttede paa
sit Mtde i Lanme, Pa., den lö.
Sept» at famle et Fand pag 82,000
000· Man agter at have Jndjams
Ifngen af sdette Fond full-sitt til
1917, da man vil fejre 400 Aar-s
ieft for den lutherske Reformations
Sämmtliche Reuter-ne af dette Fand
stal saa benyttek til at fremmeSaw
fundets Arbejde for Gut-s Rige
Yetden over.
J et Foredrag af Past. Carl J
Moen (i »Luth.«) om »Menigheden
vg Religionsskolen« foresommer
ftlgende Ord, der nok er værd at
tasnke over: ,,Rationalisme og Ma
terialisme eller mere forftaakligt
udtalt Fotnuftreligion og Ssgen ef
ter jordisk Gods, Rigdmn, Ære og
Bellt-M er fremderskende i vore Da
ge. Disse er paa god Bei til at op
sluge og tilintetgøre alle højere og
ædlere Jnteresfer. Medeas vort
Borgerfkab fkulde være i Himmelem
hvorfra vi forventer Tom Frelser
den Herre Jesus Ktiftus, saa bek
ter vi os ad ivor Geming, Handel
og VandeL som om vi hat Borgeri
stab blot her paa Juden J denne
Retning er man faare flittig oa
strcebsom fnart sagt baade Nat og
Dag.« ·;
Zokleden meddelte vi, at Den
norfte Synode havde jamlet et
Stolefond paa 8250,0()0· Der-til
til kan nu føjes, at Den forenede
norjte Kirke paa iit Aarsmsde i«
St. Paul i Sommer besluttede at«
smnle et ,,Jubelfond« under jin
,,Voatd of Trustees« Ledelse Ja
mcii J Hill som gav 860, 000 til
Sonst-eng Fond, hat lovet famme
Cum til Den formede Kirkes Fond,
forudlat Kirer selv famlet 8200,
000. Samler den 8300,000, faa gi
vck Hin si;s),·000 St.O1af Col
lege vil da faa et Fond paa 8360,-·
000 Da man fsrst tænkte paa Ju-l
belfond, satteg Summen til Wil
lion. Tiden vil vife, om dette Maul
ums Fondet skal være færdigt til
Juni 1915, da Wirken fejrer 25
Ums-fest
Videke km mevdem at den soc-!
med- uskske nie-e quer-de hat et
Pwkaipkkpud, de- s 1901 set-o sig
tu tut-M J name 1901 til
um ha- skoseslorfoudet M
Wiss-»Moan
fka 8115,503 til 8124, 206 J et
ITidskum af 20 Aar (fra Kirkens
Stiftele) har Fondet udbeialt
8133,535 i Lønninger og er vokset
table Sum af 8124,206. — J sam
me Tidsrutn er der af Satnfunds
fassen til Stoler og alle andreSams
fundsvirt omheder udbetalt Bish
Z152 —- alsiaa bar Professorfonsz
det bnaret omtrent en kvjerdedel af
Samfnndets Udgsster
Pensionskassens Kasferer, vor
gamle VksnPast.S-ho1m, aflagde
os et lille Besøg i Onsdags, og ved
famme Lejlighed bad han os ven
!
l
!
ligst fortælle Kassens 11Zed1emmer«
vat han nu er hjemme i Royal, Ja»
Iog han lasnges efter at høre fra
flere af dem. Altsaa venlig Hil
sen fra hom.
irig til Bladet ,,Augufmna« anspres
folgende staune og kommende Ord
af en Prcest: »Den Kriftus, som Kit
ten i den fenere Tid har»givet
Falte-D har megen Lighed med
en Kristusiztatue, fotn feg saa paa
en Kirkegaardx den var rigtig støn,
men Armene var afhugget.
Den Kristus, som Kitten nu fkal
give Folket, maa være en, Tom hat
lhande Seen-der og Fødder, en le
wende virksom Frelfer, som vil
zog tan hjaktpe over for itte blot
lden aandelige men lige san vel over
for den legetnlige Red, faadan fmn
det Ttete i den ferste tristne Kirte.«
Oele KorreTnondanren tyder paa
aandeligt Livs Fremgang hfemme
i Even-Mem
!
i
fra 895,280 til den nævnte refpek-’
1
!
J en Korrespondance fra Sper
z Luthets lille Katetismus.
Tct er i Anledning af Luthers
iFødselsdag fornylig’), vi vil minde
,om dette lille Stokværk as vor Re
Ifokmatotk
Bogen er lille iOmfang, men
den er stor i Værdi og Jndflydelfe,
derfor kalder vi den et lille Stor
værk. - -
Men netop fokdi Bogen er saa
lille, saa uanselig, dekfor er den
sudfat for at blive ovexiet og un
dervurderet.
Luthers lille Katekismus et ncest
jefter den apostoliske Trosbekendels
«se sikkert vor Kitkes betydcligste
Symbol
Den er sasrlig almene Kristnes
»Bekendelsesfkrift og der-for ogfaa
·Grun«dlaget for vor Børnelærdom
Der er særlig tre Tonset, vi her
vil udtale angaaende denne lille.
Bog.
i. Deus Nimmst-.
At Luther hat medtach yvad
han hat medtaget, og iktc andet
ellcr merk-, det bar sin ftore Betde
n:ng. l
Først Loveu, den Lon, der bk-v««
gjvct of Mud few vodUhJiuItilJS
rot-II Foltp Oq um hvilfcn Sein-J
fix1cr, at han jkke er kommen at ins-J
løfcx men at fuldfomme den. «
Hvilken Bctydning, at Born Irr-·
rer dcnne Lov at Lende, baadc dens?
Vud og Forbud. I
Saa er der Troen, hvor den«
apostolske Bekendelse af Trer paa
den troenige Gud, dette Svat paa
Guds Aabisnbaring, vor Daabsbcs
kendelsh er lagt til Grund -
Bedte Grundlag knnde der ikkv
vætet valgt for Undervisning om
den frelsende Tro.
For det tredie et der valgt
Bannen, der et et underligt Ud-«
tryk for et Menneskes Livssams
fund med Gub, og hetet den Bin-!
Jesus selv hat leert sine Disciple
lagt til Grund.
Men af ikke mindst Betydning er
det, at Deut-eng og Andre-;
reng Sakramentee hat faaei hvetts
sin felvstændige Plads. i
Chor fremskudt en Stilling et derz
ille detmed givet Sakramenterne if
vor Kitkes Leere es Husholdningl
Wen Sakramenterne hat flet itke
faaet for fremstudt en Stillinq i«
vor Arte.
Jesus hat je netnliq felv kndftifii
teil-ent, detenedenNat, dahau
blev fort-aust, det endet estrk sitt
s) var sit-yet fo- i Dis-du«
m da sca- pwieu must sf
M. ·
s
Opftandelfe, da bau udiendte siue
Apmtle paa den-s Verdensmission s
Vi kan ikte folge Luthecs lille
Katekismus og saa ovekse Sakra
mentekue i vor Forkyndclse vg vor
kirfelige Husholdning s
2. Ratkkismeus Judhvld.
Luthcx hat ved dctte Vært itke
søgt at forderlige fig selv, men Gud
og haus Ord.
Dkt er Gudss met Ord, der er
tagt til Grund for llndewisniugen
i baadc Lsov og Evangelium
Tette er uu iaa klart i baade
førftc og de tre sidste Hovedstykfer,
og vi Tkal se, at det ogiaa i Bese
net gcridcr andet Hovedftykkr.
Rigtignok autager vi ikke med
N. F. S. Grundtvig, at den upo
stolskc Trosbekendelse er Jeiu
Mundsord, men vi unser den som
et ers-«- apofwlsk Svar paa Guds
Henveudelfe til Menneskct genuem
Nimmt-liest
Tot er Kett igenuem fast Grund,
Klippcgruud Luther i denue Bog
læqacr for Undewisning i Kri
stendommens Sandbeder.
Z. Luft-ers Utica-Messen
Te fortlarende Ord, Tom Luther
bar føict til bvert af Bude-ne hver
of Artiklerncn Bannerne og Sakra
mentordeue, de er saa enfoldiqe,
dybe og grindige at de tiefrer just
det Time-d de fkol time, —- de
forklutcr og forderliqer Teksteu
Sluttislia vil vi blot Hat-, at det«
var naturlixwis taugt km Luthers
Meninq, at Katekismen skulde over
flødiggske Bibelen. »
Nef —- tvertimnd, den skulde lebe
ben til og ind i Vibeccm Luthers
lille Kotikismus er en god Bibel
Male-.
Tisr er da heller aldrig udspnmi
gen Ligisqyldighed for Vibelen as
Qatokismusskikcivle
Lægges den one paa Hyldesfaa
bruges den anan heller ikke me
get. -
Maatte Luthcrminderne blot tjes
ne til at opiade Øjnene paa ret
mange for baade Katekismens ogBis
beten-J Betydning.
Hvor de lever, og detes Lærdoms
me eftekleve5, der vil opvokse en
fund og kraftig Regt-. mittig for
siirke og Stat, betydningsfuld sor»
det Liv, som er, og for det til-«
:kommende.
Fta Kiktccaadkt
Pan Llarsnmdet i Blair i Juni
dene.:slar lød dct omtrent saaledes:
»Der man holdes saaledcs Sus, at
Eumfundet itle vedblivende flal gaa
i Masldf Dette findet Uistnol al
mindelig Til-·lutning. Men for at
kunnt- holde Hug- maa der være
luadc Jndtasgter og lldgifter, og
de to Postcr maa svare til hinan
dcsn, deriom Valancen 5lal vmre i
Orden.
Tot Dmraade, lwor Samfundets
Huglpoldninq Tasrligt bar vanileligt
chd at bolancrw er Ziolevirlkoms
beden. Terfor frcmlommer Flirkcsi
randet med folgende Oplysning:
Te theologile Lasten-H Løn og
Duell-je del-bot fig til 2,3«() Dol
lars og Halvdelen af Stolebeftyres
rens Løn 500 Dollars aarlig. Jføls
ge tidligere Erfaringer samt Overs
fiqt for indeværende Skoleaar vil
yderligeke Udgifter ved Samfundets
to Skolers Drift beløbe sig til
l,000 Dollars mere end Jndtwgs
terne ved Eleverne. Desuden hat
Aarsmsdet bevilget 200 Dollaks til
Elt Horn og 200 Dollarö til Brot
lon Htjlkole
Dette del-her sig til 7200 Døl
karg, iom Samfundets Skolelasse
maa have i dette Samfundsaar.
derfom Jndtægter ital ivare tilUdsl
sitt-: »
Dette bliver mindft 75 Cents for
hvett tonfirmeret Medlem luden-«
for Samfundets Bikklomhed.
Nam- nu Skoledirektionen hat nd
lendt Lister til Menighedetne, laa
bedes Priester og Menighedet ind
ftændlgt om at tage sig af den Sag
med Kerlighedens Interesse, for at
Substttpttonen kan naa pp til den
Sum, der ttltrænges for at vi san
W til We Kaum-de med Ba-«
laute .i Ist-W We l
Ps- W M ·
I. s. Moll-m Sei-.
Prof-Hist Kutt Lucien.
Eu Anmeldele af
P « V I g
(Sluttet.)
»Ur-e fm des vibr, vide Beides-.
Som allerede nævnt, er Prof.
Las-sen en Mand, der fra fin Ung
dom hat haft Lyst til at se iig om
i den store Verden, saa hans Reife
til Amerika er iaa taugt fra at
vasre det førfte, omend ve1 not det
lasngste Strisdt i den Retning. At
han er en Mand, der hat haft iine
Links og Øten med sig paa iine
Reisen derom vidner de itke faa
Bøgcsr fra hans Haand, der vel med
megcn Rot tan betegnos som Stil
drinqcn om itte af, iaa sra hans
Reise-c Under Fællestitlcn .,Ude fra
den wide-, vide Ver-den« hat Prof.
Laricn sidcn 1897 udgivet folgende
Roger af ovennrwnte Att: »Modet
oq dcsn blanke Klinge«, »Poetisk
Initland«, »Bist staune Portugal«.
»Tet store, hellige Rusland«. —-—
Tisse Bogen der fra Forlagets Si
dc er ualmindeligt fint uditykede,
bar, fleke af dem, oplevct Z. Oplag,
og hast-er Vidne om Forfatterens
itow Evne til i faa Ord og fau,
men karakteristiite Situationen at
faa iagt saa meget, megct, sag man
qcsnmsm de ier megot itore Boger
iaar en lwendc Heltiedsopfatteliv
of vedkommendc Lande og Folc, de
res Lyder og Dydcr. —
»Zuwian Aand« (2. Ung
ve lim» hat-er ganfke vist itke til
Zetien ,,Ude fra den vide, vide
Verden«, men Omtalen af denne
niesteklige Bog falder naturligft her.
Tcn er cfter min Mening en as de
vcegtigfte og videstrckkfende af Prof.
Wesens Bogen Paa sine 213 Sider
giver denne Bog en Ziildring itte af
den rusiisksjapansfe dirig, men der
imod af Grunde-ne til, at det for
holdsvis lille og fattige Japan gik
of med Seiten til Lands og til
Bands i hint ntorderijke Mode mel
lem den hvide og den gute Race,
mellem Europa og Asien, hvoriFori
fatteren, maaxkke ikte helt med Urets
te set et ildevarslende Fotbud paa,
hvad Fremtiden Mer i sit Sksd
for den hvide Rates Vedkommende.
Og hvad var faa Grunde-« »Ja
panst Aand«, innrer Fokfatteren,
Selvfornægtelfens og Selvopofkins
gens Anat-, dek, ikke med Dsdsforsll
agt, men med D-Idsglæde, der faar
den enkelte til at lcegge sit alt, iig
few paa Alteret, for at Fædrelans
det kan blive stort og sem- Det er
denne Aand, der befjæler det unss
derlige Folc, der indtil allernyestei
Tid vor affondret fra Verdem men
hvis Ord der nu maa regnes met-J
naar de verdensomfattende Afgsss
kelser tages ellek tkæffes. — Tief
hat gjort et start Jndtryk paa mig
at lasse om de legemlig faa sman
Mcend, for hvem Pligten or tmmts
sum et Bierg men Tode-n let som enI
Fjetz der danner en Enhed saa ftærU
baade hvad dsde og lcvende, høje og
lave angaar, at det er en eneste
stor Familie med fælles Oprindelse
og fælles Maul.
Prof. Tarsen-Z Tqu nmdtc Mos
iigelic im ilcsre Eis-Hist do den nd
kmn Tisi« taxin halt on i et Ei-»
tcrikriit til L. UNan hvor han;
iscrr givlsr Ordet til den norike Kap
tajn A. W. Nørrcsgcmrlx der selv
vor med i Krisen mellcsm Russland
og Japan. Nordmandrn giver Prof.
Lavsen Net i hans Synsmaade paa
alle Punkten
ch vilde Initi-, at del-ne merkte-l
lige Bog nmatte finde mange Las-«
sere blandt os, som Japan jo eri
kommen saa ncer derved, at en via-s
tig Del as vor ydte Misiion hat iiti
Omraade dek. «
i
Dunste Nybngetr.
Prof. Lassen kommer i fine Bsget
atter og atter i Betst-ins med Ame
rika. H. P. Egeikov hat noc, om
jeg ikte huiker feil, været en Tut i
Amerika, inden han ved sin gamle«
Kærestei Hiælp flog ind paa Han
delgveim Den fallerede Ksbmand,s
Lieutenqnt fra 1864, Steifenlen,
i »Gemei! Aar« reifer til Amerika
med en enden Dame, og ladet Hu
stru oq Vsm tilbage i Damms-k
hvok de san ktm have det lau gebt
Gristian H. Redstedt »Kereste« er
ils-en senkt M cum-its for des
stikkelige Bogholder BraderfensPen-«
ge. Og Hovedpersoncn i »Eniom-,
me Folk", den nye Logerende hosz
Eulen paa sivistcn ovenaver Forfats
terens Lejlighed, havde i fin Tid
Værct i Amerika og gravet Guld.
Saa i Foraaret 1910 uditedte
Prof Lotsen et Opkaab i Bladene i
Danmart til Falk i Danmark, iom
fad indes med Vrcve fka daane Uds
vaudkeris, at ovcrlade ham saadans
ne me Tand-mer o. l. iotnGrunds
lag for en mutig Etildring af dan
sko tlinbyggcres Lin on Færd i frem
medc Lande Sont on Frugt af den
ne Jndsamling og« en Førftegrtde
as sit Fremtidsvcerk knnde Prof.
Larfen i 1910 udkendc iit qukie
Skrift »Danike Nybyggere« (172
Zwei-L der indeholder en Stildring
af den jydike Møllorisn Jens Stortn
Echmidt fra Gedncd og Taktik-man
drn Hans Rasmnsicn fra Nord
jin-Hand
Jeg fkal ikke her komme nærmere
insd paa Bogens Jndhold, men tun
sige. at det baade i sig jelv er fast
deles interessant og et ftnuit Variel
om ermtjdcm og saaledes valgt,
at vi i Zeni- Ztorm Schmidt gar
tiefendtikab med en danik Emis
grant og Guldgraver fra iidfte
Oalvdel af forrige Aarhundrcsde
i,18«;——58,1, niedens Hans Ras
niuisicn sørit tonnncr til Amerika i
links, altan i allernyeste Tid.
Schmidt er Ungkarl, da han kom
mrk til Texas-, Hans tliasmuizien
allerede ap i Tlarene og mod Fami
lie. —- Og medcns Echmidt arbejs
der for at komme tilbage sum en
holden Mand, arbeide Rasmussen
for at danne et Hjom for jin Fami
lie i Amerika, inedens han i Tan
mark hat søat iin Trost i Flasken
og ver-rot under Mistanke for Jldss
paaiættelie. Under de nye og store
Forhald tager han iig sammt-m faar
sia et Stykics Land lobt, Ons bygs
got og faar omiider Komm og Bar
ncne over til fig. ’
Siildriimrn af disfe to iaa for
ikellige Personek er heltigcnnem
tagct af deros egnc Bann-, der for
tirllor os et Etykke Livss og Kul
turbistorie ai ikce liden Værdi for
den, der fokftaar at læfe. —- Det
var at ansic, at det maatte lnkkes«
den begavede Udgiver af »Don-sie
Nybyggere« at iunne fsje mange
lige iaa interessante Kapiiler til
det af ham faa godt begyndt state
og betydnsingsfnlde Arbejde
j Eiter at vi sagledes hat tajtet et
Blik ind i Karl Latlens betydelige
Forfatterslab, ntaa vi tilføje, at
hans Bsger er affattede i et fint
zog godt dansk Spros. Fotfatteren
Ilussiddcr en sjældcn Evne til at faa
jiinc Personer til at tate, som Per
soner idekcs Alber, Stilling osv.
joil og maa tates. De taler alle
dTansL »me» hver paa iin cgen
FULL-G som dcst sig hoc on bor.
! Prof. Lnren er cn betodcliqMcns
Insch- oq Zjaslekcsnder og ask Jud
trnkkct as at vaer en selvftasndjq
«Pcr«7k)111jk·1l)csd, der ifkc ubetinqet hat
knarrt til nagen Zlolcz Fano, faas
nikt im sorfmar at Eli-nur«
Hvis ieq nenne-m disk-Te Linicr
og spredte Vemasrlningcr kund-(- ni
nc mini- Landsxnthd, lmn lasset
dcttc Mad, en nogenlnnde riqtig
Foreftillinq om, hvad det er for en
Mand, der er kommen sra »drt
qmnlcs Land« for at lseTsae os, faa
var Hrnligten med dem naart
Endnn kun dem-: Prof. Larlens
Vom-r or alle ndkomtnen vaa Gyl
drndalTke Boqbandels For-lag og vil
lunne kaas nennt-m DanLntanbl
Haufe i Mast-, on Gnldendal Publ.
Haufe, Chlcago, Jll»
Vlair den G. Nov. l9ll.
——-.so.o-.—·-s
Sangerfotvund.
Straks Ideen om et Sange-klat
bund fremsattes her i Bladet, var
der fillert mangen en Sangelfker.
der sagde Tig lelv, hvor prægtia
en Tanke det vat
Det kan lkte feile, at dankt Na
tionalfslelle og danlk Aandsliv vili
de hnjnes bewed, og de aandeliqe
Pærdier. der llgaer aemt i vort
stjnne Moder-metal, fuldere og rlges
re end hldtil vside fæltnei l vor
Iokstaaelle.
Wen et af de mlkellqste skeek
at klare III W sllve bett- met
en W W Lebe-. VI en
N
fanden er jo unmgængelig nsdvens
dig for Sagkns Gennemførelse
Her Lan selvfølgelig ikke blive Ta
lc um en højt uddannet, men al
delcs vckdslig Mund -—— of dem
Tynes der at vcktc ikkcs jaa fau.
Ei heller kan Kirkcns lokaleZangs
tot ssge Forbund f. Ets. med de
hemmeligc Foreningers, selv om dct
fra et rent sagligt Standpunkt man
indrøntmes, at disfe Foreninger hat
virkistigc Sangete, virkclige Leder-m
nämliku Kot og Worte-steh saa de
iden Hensccnde er langt forud for
siirkm
Tot er jtke Tilfælsdct. at fordi
on Mond har fuld musikalfk Uds
dat1nclsc, hatt derfor mncr fig til
at lisdc et faadant Forbund, selv om
han for sorigt hierteligt deler Kir
kcsnsti Tro.
Uden en Leder as forstc Scuffe
kan intet ordentligt opuaas ved den
somlede Øvelch Og Sange-me glr
vol i paa Forhaand at stifte for
troligck Bekendtskab med dcst spidse
Ord: Kritik —--- og Tingm det
betrgner — saa de ikke fkal insde
dot« fom en fremmed, dem uvedkoms
mendcs Person. Thi Kunst uden Kri
tkk er umulig. Og uden Kunst er
et rigtigt Sangerforbund ogfaa
umnligt Thi at komme samtnen i
Forbund oa fynqe lss paa bedste
Beskub knn ikkc viere drt grunde
7cntlige vod Forbundstanken —- ser
om ogsaa det state Flertal of Til
hsrernc vilde regne dettc for O. K.
Hvis vi hat et Antal Malo Kot-,
der kan tage imod sagkyndig Kri
tik — og hvis vi hat von komvetent
Mand, der kan give Kritik: da hat
vi de vcrfentlige Faktorek til Dan
ncslse of et Forbund fide-i jo Kote-ne
fokudfasttcsr Hengste-atmen
and Flugs Sang vilde man fin
de Dem et saadant Forbunds halvs
onklige — eller endnu hehre fiel
dingnarlich -—- Program?
Immer, fum mner Xa drrtil.
Anndellge sZange, baade donsse oq
enqelske, hontedc fra Kirkens kige
Zanqlitteratur. De bedstr Folkefans
ge. Oqfcm vel Fasdrelandsfanqe af
rette Art. Kun hvad der opbygger.
Tbi et faadant Forbund Bunde
so umuligt spge fin Inspiration i
VinqlasfeL hvilkeck fslgelig udeluks
ket Kor, der ikke vil undvære det
te. Seinng Smintetesser maa iks
ke dække Slsr over det, der dydest
er Wirkens Maul — eller fpænde
Ven for det ene fern-due
Alle de Kikkekor. jeg hidtil bitt-.
ttængte i hsf Grad til Unbemit
ning i Sang, vix-selig Sang.
Det nlmindeliae Mundbeld, at det
er nemmere at kritifete end selv til
veiebrinqe nonet okdmtliqt. sicut
ikke til i denne Sammenhæng. for
di det, her tiltrcenqes, ikke er Kri
tik »den vfdere, ikke død Kritik, fom
so er nent not tnen netov dannen
de, formt-fide fkabende Kritik —
oa den er ikke neun Harima
den i Neglen heller ikke faas gra
fis.
Mig —- jcg er en, der elfer Kun
sten, men, desværke, drt er fat
med mig fom med en Mand, H. C.
Auderfen fortasller om: Kunsten el
1«t’ede ikke hont. Tot vil sige, jeg
hat ikke Stemme og san derfor ikke
tmne mig Sanger. nie-n blot
Sangven
BSTAL IKKS TO PHS s IN
sp--I1K.L.lst«æ.)ok i
H 0 o S l c l(
KOOEOVNE
swfkfokshsst IOs «
staunt-los- sc- ·. .
»Nun-Ists
bsils EIN-·- I
T
I
L
s
!
I(sk.· ..« . ·
f rirvus ( «
Roms-«qu LPHHWJ . «
Ums-i « L « l . II. «
wsvm. -«-U
ZICAA XKKZ ZZLVIOKD Ich
MEDIclNl
Lum- «Nat.urskur", um Natur«-n- sit
Jlts Lin-, kam-fis gestifttnclisL Pris- JUN
lkhs lntstnstioatl Hcsltls co., 273 so
lsnmdwuLYosketq U. Y.
IT VIRKTUGT KØVZIKØI
M Mil im Miniitsapolio, tnst W-! sh
ttom M Ast-es as ins-thut hinei, Mc
dyklcet, Ists-l ps- 150 Ton-. Ist-Ist
csvnismmissz gotl Gras-ganz S VII-ol
scks III-, stor Kirsche-; Ue MI
huses, 2 soci- fkrsntls. Wachs-l , II
Kyot, 4 Mist-, 7 Fast 150 llsah sog-,
sam, Ist-ein Mon. III-seh M,
stets o- Zimlssslultinq Kot-Miss
Plov, llj feste, So ncor o«.v. M pi-.
Acri-. sl Iackbefs tot. Uslvselsa stos
tsat. Mit Istla Alles-n skklv II
tst Um over such-i III-Iso.
DOMAIN-Im
