Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 17, 1911)
... --.--IC-.- »w« -.·—- - baaret et aquokt kristeligt Prceg, men at dette overvejende gik og end nu gaar i subjektiv Retning, det be høver man kun at læfe deres Bla de og Boger og hsre deres Taler for at ovektyde sig onn. Og iksnt den hak passet bedre paa Lasten end maaike nogen anden Netning i Dan makk i nyere Tid, saa hoc den ikke altid pasiet paa; derpaa kan der levekes Veviser nok fra dens Stil ling til Fuldkommenhcdslcrrem Bi belens Ufejlbarhed og andet mete Saa er der den lærde Verden med Universitctet i Spidim Men her kunde ieg jo blot ncevnc Navne som Haffding med sin Filofofi. Frederik Nie-lieu nie-d ssin Mkundtviaianismh Amnndspn med fin Nyrationalisme for at vise, at Zubjektivismcs ikke manglcr Talsmænd ved Landets hist-sie Leere-anstatt Dertil kommer iaa hele den Stilling, man giver Fllosofi og den nyere Videnikab onsaa i Prekftcsuddannelfen Jeg ved jo not, at kler Universitetsmcrnd gerne vilde ryste paa Hovedet og afviie mig med, at det for-staat iea ishr Men im tilladisr miq at ind visndk-, nt do, san vidt im sendet dem, for en stor Dol selv er Devise-L Naar man saa vil vife den dødc Okto dokiis Skkisvfwdcr on Tøbidcri. san nicsner im, at Ortndokiien ivlu hnr lwnqe vwret død i Tonman oq at der ist unødvendiqt at bonI-much kwad der bar vcrret dødt og be gravest ist Pak Hund«-de Aar. Det, sont dcst dankte Falk led af, da de nne Vequelicsr frcmitod, var io net ov Nationalismen, altian selv en subjektiv Vevasaelsey iom doq nok vms bis-von temmcslig nbevasqeli51, i dkst mindiie bvnd dtst bkede Foik an gik, oq der-for nwtmest knnde beten nos foni Linmyldighcsd eller anndeliq Dsd IMPU cll Clllllklklolsmc yak Ocn SvcmheL Tom kommer of at give Slip vaa de faste- Holdepunkter. Naar derfor et eller andet Vejr dürfen vifer den sig og man bevises at vcvre Tvafende og det er Stil linqen nni Damian-L Donned er fo faa ikke sagt, at aI Kristendom i Danmark er Sub jektivisme Var den det. Tau var fo alt Hand Inde. Der er Inn sagt, at den er ftkerkt fremtrcedende hos alle de reprwsentative Retninger der hierinnen og at dette forklarer den Famlen, vfom nu viker sia i de kir keliae For-holde der. Jmidlertid haaber og twr feg, at dm mwasrende Nyrationnlisstis sic- Etorm vil have ogfaa sine gavns liae Virkninger. Den vil nemlig dritte de kande fremde til at se ef tet de gamle koste Holdepnnkter for den bistoriske Kriftendoni, der hat ttodket Tidetnes Sturme i et Par Tusinder Aar. De er link san fa ftc oa ftnsrkv nu, fom de var i Peter-s oq Pauan Dank-. Der blasfte jo de fclv sammt- Storme, knn und-er an dre Jkavmb Der var Sadufwerne, en ndunrqet rationaliftifk Retning, on san ftødtc Mnoftikerne til. Ziden kom Armut-m Pelogiancre, Zocinis anm- ofv. Men alle disfc ratsonnls stiML subjektiviftjske Netninzusr kom nusr on Anat-H medens den æqte Kri ftendons indtaqer Ver-den Alt, hvad diske fluqtine Netninger opnaat, er liae dettp at bevise PrwdikerenHOrds Sandhcd faltfaa og7aa Vibelens Pnalidelighed og dermed i Grunden den-Z Inspiration) at, der er intet nyt under Solen.« Vi behøver slet ikke at vasre bange for, at Nykatios nalismen i det ftore og bete vil uaa mete. Hvad vl fkal være bange for er, at de svage imidlertid fkal ligs ge under. Men saavidt muliq at væri ne og vogtc disse, det hsrer med til vort Kald fmn Vogtere paa Zions Mute Jeg vcd not, disk gives dem, fom vil hasvde, at nmnge as de rationa liftiske Netninger, jeg nasvnte spr, er undertryktc med Vaabenmagt og Vold Ja og nei. Aanden er jo da ikke udryddet, thi var den det, saa stak den ikke Hovedet faa ftcvrkt fcem i vokc Dage. Den Stags chevle ladet iig ikke knus med ksdelige Vaaben, ikke engang de aandelige hat hidindtil formaaet det. Farit naar Kristus igen kommer i at sin Herliqhed vil de blive endelig knust Men heller ille formaar de at knu se den fande historkske Kristendom, den« der er bygget paa Apoftlers og Profeters Grundvolsd med Jesus Krisis-s som Hovedhjsrneften Og dog hat de ksdelige Var-dem baade de haandqrisbelige og de, fom Men nefkeaandens Snille hat kunnet is re i Matten, været brugt netop mod den, som mod ingen anden J svrigt bruger den rette Tro aldrig k delige Vaaben af nogen Stags, men vel dens blinde Forsvarere. Selve Trer har not i de aandelige, med dem fokstyrrer den Højheder og ovekvinder Magter nu fom i gamle Dage; felv kan den ikte overvindes, den nokser jig derimod ftærkt og tri ves i Modgang· Jeg hat derfok den «Tro til Gud, at de nuvætende nyi rationalistijte Storme vil hjælpe op ’rigtigc Kristne til at se, at det gæls «der om at beholde en hel Bibel og ·en hel Kriftus. Rationalismen be gynder som bekendt med at angribe Bibelen, og dernasst gaar den over til at angribe Bibelens slristuå Gi ver man den derfor Vibelen, faa saar man give den Bibelens Kristns med. Men det er jo neun-, hvok man i Danmatk fom andet Sted hat vak let. Man har trøstet sig med, at tog den Bibelen, saa hat man dog Firiftus tilbage· Men nej, det la der sig itke gere. Gaar Vibelen, saa gaar Gndmennefket med, og vi faar tun et ftort Dydsmønstek til bage Men selv det tan, sont jeg be gyndte med at vise, ikke holdes, thi var Firistus ikte Gudmennestet saa var han en Vedrager, eller dvn selv bedrageQ og hvor bliver Msnfteret san af? Nei, der er tre Tinq, fom ikke kan fkilles og to, fom Inaa fel qes ad: en hel Bibel, en hel Kriftus og en seitende Tro: en ret Lasre og et fandt Fdristenliv med det regte Erfaringer og Qplevelfer. Af dis fe fem Ting fremgaar to andre, sum her paa Jorden mode-T oq sont ikke kan tages ud af den troende Menigheds og dens enkelte Medlem met-s Bevidsthed: en Sond, Tom for dømmer Verden og alt, hvad der er i den, oa en Nishi-T Tom frelfek den fordmnte, der vender Tig til bam om Naade Her er iaa atter to sont ikke kan stilles: En fand Anger og en fand Tro. On san bliver der et Trekløver tilbaget Tro. Haab og Kærliqhed fom er de største Livs maater. Verden har kendt De bli ver, og de vinder Seit, oa bvad heb-ver vi iaa mete? Nei, vi be lnmer ikte mere uden dette at vorige, bede og arbefde, og det bar enhver Kristen gere. Maatte disse Ltnter taa hjeelpe en da anden ved at klare Synet lädt, stmke Troen og Modet, verkke mere Kevrlighed til Gud og al hans Zan, kaa er Henfiaten naaet J. K. Jensen --A Oplcvclfek og Jndtkyk Fra miu Reise til Amerika. Af Andreas Hausen, Eli Horn Colle-geh Ja. 4. Gcnncm England. VI tout i Land i Pa1«t"cs10nc, your ui doastede en fort Ljd sur jaa at tøre mcd Togct til London. Hornha neoognene var vekvcnune jom Z. Klasse-o i Lancuurt, og iiddende be hagengt i de tat-de Sædcr kundc vi je ud paa fmukte Laudjtavcr nicd Tal og Butter sagte. Qvekalt var der jluutc højc Erwer, midt paa Markt-kne, ved Mem-, jom var Up pcrlig ijtandholdte, ved Lands-book ue, your Ganrdc og Huer hat-de et fra danske Foryold afvigende Præg. sog vil Mc paajtaa, de var vikønnes re, men alligevcl iyntcid jeg, der yvilcde en cjendommelig Stjlhed og zred over dem. Da vi com til Lou dou, var det i Mtrkninqem oq vi saa tun grau, grimme lave Ousrwts ker. Da vi af Udvandringsagenten føktes gennem nogle Gader, iaa vi »pænere oplyste Zorretningskvartcrer. Ret meaet saa vi ikke af London fik dog et lille Vegreb om den Størs relse, da vi maatte ksre lex-nack, fsr vi kom ud af den. Dei blev nu Nat, og i Toget, hvor jeg havde en hel Brent, iov jeg for forste Gang i et Zog, og wagnede først 5. I Liverpool. Her blev vi tsrt med Onmibus til Zelskabets Udvandringshotch hvor vi fik anvist nogekslunde gode Væs reljer og Sense-, og vi sit en taas lelig Kost og Lov til at gaa i Byen. Uden for Hotellct stod fattige Gede saslgete og Stopudsere, som var u trættelige i at falbyde deres Vater. En lille geskæftig Berliner fik mig med ind i sin Barberftue og drev nu sit alsten Spil med mig. Fsrst klip pede han mit Haar, som han hav de Tilladelse til, naturligvis; men san fved han Haarenderne ved Hjælp af en Tasllcpraas, badede saa Haa tot, og endelia barbercde han mig — ogfaa i Ratten Jmens ·fad jeg og blev more og mere bange forRegi ningen, sont løb op til 2,-10 str; men saa jang jeg oafaa Tat for Sieben og gav ham tun 2 Kr» ncj 2 Dol »1ars, jeg købte nemlig ogiaa enBars berkniv, da disse efter hans i øvrigt iande Beretning var dyre derowe saa vel .fom det at blive bat-betet Ester at leg iaaledeg var blevet en Smule amerikaniseret, besaa jeg i Fslgefkab med min Rejiekammerat Byen, en Iidet skøn By, med stinken de inavfesde Boder log fuld af fut tige, pjaltede Mennesker. Der var dog cnkelte ganike pcme Varrhuse og offentlige Bygninger, af hvilken fid ste Slags feg bean Museet og Bil lpdqallcriet J Museet fandtes fmukfe og in teressante Ting; iærlig den Zoolo gifkc Afdelina Ined dens pæneGrupH per fra Tore-licht var fwærdjg. Paa Villedgallerict fandtes en Mcvngde Malt-riet Skønt jeg ikkc har stor» Kinnftforstand fandt jcg dog rn Ren-1 hcd, csn Ægthed i Farvcrne og Mo-; tiverne, iom fnldte mig med en uforH klarliq vomodig Lyst, ja Længiel ef-1 tcsr det renc, dscst staunt-, det gode. Af Motivcrne kcndte feg flcre fra Historie-m hvad naturliqvis gav mig bodrcs Forstaaclfe Her fandtes oafaa dcst i Danmark almindeliqe Villede: Dante for Beatrice Neiiende burde ikkc foriøntme at aflægge Galieriet oq Muscht Beim faa tut-get merc, Tom der er fri Abgang Da feg com tilbaae til Hotkilk havde Lægen væket oq fynct Emigratitertiv. Jeg« flav doq disnne Gang uden om hom« on den ncvste Dem kørtcs vi gennem Vnpn oq qik ved Middaqstide i« 6. Om Bord pna Oeeandamperen. Tenno var et mæqtigt Ztib paa over 3(),t)()0 Tons. Ad en smalTraps pe pna Zkibetss Aderside fortesz vi op paa tredie Klasses Promenades does. Her stod vi fnknmentlnnaede on afsvasrrede, indtil vi fik anvift Kahytter. Lænqst fornde fit de nnae Karte Unbntten Vi tnnde for Reiten »meine mellem stere, san den, der tocn f-rft, tog førft nden Henfyn til Jndmeldelfen Der var da oqsaa en hel Del SpektakkeL førend det helc tom i Lade. Jeg fik en Ins Konnt Vorn jeg maatte dele med Z unge Dunste-m J Kntmtten ved Siden af var der Portugisere. J det hele taget var der en Blan ding sum i Noahs Art og en Sprogs forvikring sont iBabylon. Der var dog fasrlig en Mcvngde Evensfe, fornden en Del Norfte og Dunste. saadan at der om Aftenen den ncv ste Tag tun-de holdes en tille Gndss tjeneste, fom dog nærmest havde Kakatter of et Missionsmøde En ·V."1Ist Prnsst on en norsk Lauan aflngde nogle klare Vidnesbnrd nnk Rretsen i sein-J UristnsT Og Ined Oentslik non den foresmnende Reise talte de om Guds Almagt og Inder kærlighed, der itte alene formen ede at føre os lykkelig over Oceanetci Bande-, Inen ogfnn trods Live Ism tne on blinde Ztcer knnde bjeme Ein-ten til den hinnnelste Strand-. De sanune to tatte atter Qnsdin Akten L- n foreunaende Free-as Af tut has-: vkssaa f).s’ :. dem 1:ske i den smsnjkks Mitte i Liverpool Zusrliq Limmandm var tiltnlmdo. Hans Øjmsö Man-J Ug hans Stein tut-Cz Jndcsrlithd i Forbindelfe uns-d Talen-J Jndhold visto klart, at tmn i Simde var grebet af sirjstitss. J Sange-n kunch vi Dunstk- oqtm -følac med. Der blesv sanlech sun ?gct: Nekrmcre Gud til dig kka !«anen er faatryk for Farr«, som Guds lillc Vørnefkarc«. Hvor følte man siq dog hie-umn- vcd at hørc krudtc Tonor og ved at vcvrc un der Guds Ords Harelse oq sam nicsn med hanc- Vcnner. Men, naar man san com admi for mødtc man Zyndcn cllcr Let -findigheden, om du vil. Her mødte vi den ffandinaviffc Ilngdom .spad"ferende som Kwrestci par eller siddende i tut-get fortro liqe Siillingcstx Først var der tun faa, som fik en Stibskærefte: men hvor saa man tydelig Eksemplets Magi; snari ·fulgte de mere ærbare eller iilbaaseholdne i de andres despvt ,,Dei er da ufkyldigt!« Tiger man. Der er io Gras-usw som paa Skibei vanfkeliq overtrædes, og hvad, soa ifilles de og det volder inatnænd ingen Hiertemönl Og don, hvor hat den første Omfavs nelie eller det førfte sKys tidt vceret Begyndelsen til et nedvasrdigende, its-Zelt Liv. List Haar heldigvis ikfe altid innde nten hvem garanterer, og er ikke Menneskenes helligste Attma for god til at lege med paa en saa taroelig Maade2 Men jeg er da irre værre end de andre, vilde vel llndsiyldsningen blive. Aa, nei, Skandinavietne var ikke værre end de andre Nationen Af disse vil jeg lige omtale nogle Tyskere, fom jeg talte en Del med. Der var saaledes den aldrende Handelsrejiende, som øjenfynlig hav de koniumeret en Del Øl i sin For retning. Hvad reiste han til Ame rika for? Han havde haft en vels lønnet Plads og havde været gift i i« Aar, saa man kunde nok fri« sie-J til at nære Mistcsnke om hans deeriighed Han ftctk fin Ring i« Lonnnen on morede fig paa Ung-. knrlevis ioni de andre. Mig for taito lion vidt oq bredt otn sin qode Herkomft og fortrinlige Stillinni Eine iinesindede tnske Kancmerass ter nnv han som Grund for sins Rejie en beikidt Historie Dets sannne gjorde en anden ynqre, giftH Mand, niedens han til miq fortal-. te m Historie um uhkkd og anders Ved Landgangen iaa vel iom paai Skiliet viste han en iynlig Uro, faa den fnikkelss Mond bar nift haft eni dnnrliq Zamvittiqhed, ellers vari imn oqiaa itwppe førft reift til Hol-·» lond oq derpoa til England for ats komme til Amerika Jeq talte doqs irre iaa nie-net med Tnikerne, men holdt mig felvfølgelig til i (Sluttes.) »En Vold af , i ande— Gckninger«? l For en Tel Aar tilbage blev der! —- um ikte min Hukomtnelse bedrasj »g» mig —- skrevist noget i Mitte-« lig Zainlcr« onl, at inan »byggede: en Vold op imellem fig jclv og Gudj ai qode Gerninger« ——. Nu ligger« det Zpørgsmaal na-r: sian manj bygge en Vold op intellem sig selvi og Gud af gode GerningcrY Paaj een Maade tan man vel not, am; man end ellers er not saa fattig og skrøbeiig, for deriotn man byggerj sit Salighedshaab paa en elleri flere gode Gewinner-, saa bygger man vist ligefaa sikkcrt »paa Sand«,z Tom naar man ,,bnger paa sinez Følclfor« —. Men cllcrs i Alsi mindclighpd er vi Mennesker afz Naturen vist meft tilbøjisliqe til ati Lade »dr· andre« gnre »dc godc Ger-; itinner«, nichan vi for til cllcr —" i det lecstc —- kritiicsrcr. — stad mit met Lin angaar, maa jeg tilstaa, at jo nie-re Guds gode Jland i Naade aabncsr tnincs Link imc lnmrlisdcssz dot bar vasrct Mist-» im Train til »mit Ansint at thnle· mod Stam« ——-: mon hvad tnnds det vol l)jælpe«'? For Sind tan ins-l kusn iig itjnlc - —. i Pan qu oq Innnife Nu ansz An« s pnsiscr dtst sna godt, iman Projekt-n Gaja-:- siqw til ucs Lvor Nude Ord: »Du Morde mka Weis IfUmk- nkcsd dino Eundm du afnt«de« mig Møje med djncs :lli’is:-qcmimjcsr«» Es. M, »Bl. Mcn dtst er mit Hund« lat lmn ogsnn vil lade- dpt gaa i Op-«" «f1)ldelsc, Imar lmn i Vier 25 føjcsrz til: «ch, jm er distr, som udslcttcrl ’dine Overtmsdelscr for min men» anld, oq im vil im- more ihn fommcs dine Zytider«. — Endog fm Vamdommens Daqe what Satan on Norden mod List va. Hieb Magt miq forfulat, fom est Nov ;dyr paa Jagt. Log endnu ikke lfein-t, tbi Herren m- att-d. Q, at im ret kunde takke for det —--«. Endnu tør im i dcst mindstc haa lm, at der er un Nnd til, sont »bor i Oismlcns Vom« ou krndtsr alt on alle-, -—--—.endo;1saa det lønligfte og smcft fkjulte, som bedrives i Nat tens Mulm og Mørke —: og at om end vort Hierin fordømmcr os, faa er Gud ftørre end vort Hierte og krnder alle Ting. — (Si17ttevss;c;af Sitz-e tm oltetatendcr fetten r t . or at introdufere vor Ka d— tqlog for Bogen Postkottx oft-»ti! enhvovsæser as dette Blav ml v .sende absolut Mk et Etsrmplar of vor BFollekaciiider for 1012, indeholdende mange Fortællinger og Gusse-h drrfom Te sendet os 10 eller ils-re Venncrs Navne og Adrcsfcr. J. V. MIMI 0 WI. - Itsuessolty staa. T- —- W-—q———-s-——---—q— ---.——s----— i cancll cancll cancll Nu er Tiden at købe Dem en Form, flere gode opdyrkede Farme er nu til Salg i dest danske Settlement Dane Valley Satt Mul Jord nced Lerunderlag. Dane Valley hat haft en god Hist i Aar. Excursion fskste og Tredie Tirsdag i hvcr Magnet-. Nennen Oplysninget kan faas ved at henvende eller fkrive til R Wiss-W have Ualley kamt companzu Sam J. thliuh Box 175, Eulbektfon, Mont. Ell( Horn lligh schmä «X1Nf l) C( ) l-«lqlD(Z-E Stolen bcgyndct Vintcktcrminen den 5. December l911. Grundig Undervisning tilbydes i folgende Afdelingek: Rot-mal Conkfe for Uddannelse af ,,teachers« i »public Schools«. Paeochial Contfe for Uddannelse til Lærergetning i danske Re ligionsskoler. Academie Cvuefe forbekeder til Universiteter. Punan Cum-se fordereder til de andre Afdelinger. Commetkial Dept. giver praktifk Bogfsking. Afdeliuser for Bcgyudrte i Engeler giver sittlig Undewisnins til indvandrede uuge Mai-nd og Kvinder. Stolen hat nye Bygninger opførte 1910, moderne indrettet med Los, Parme, Badeværelser etc. Betaling et 818.00 per 4 Uger. Jndmeldelier modtages, og nærmere Oplysning give-s af Fotftandeten L. A. Latie Katalog sendet Ell Dorn, Ja. Landsmæncl, kom og se: YELLOWSTONE VÄLLEY, HONTÄNA med dens prasgtige Vandingssyftem, de frugtbare chdc-, Bygi og Havremarker; Alfalfa, Korn og Kartoflcr m. m. m. For den, fom sendet Landcst og dets Frugtbarhed, behøvcs ingen Anbefaling; men di ønskcr om muligt, at faa Danskc til at købe Landet og bo sætte sig her. Endnu kan der købcs Land forholdsvis billigt — nær den lille trivelige By Sidney: hvortil Bauen ventes før 1. November-: nær Dunst lutbersk Kirsc- —— bisgrundet paa at flcre har more Land end de nusd Fordel knn Darotagc under Ovcrricsling Brasnde og Amt have-J i Ovcrflødighed. —Bem)t nu Lejligs heben føk andre optaqcr Landct. For nasrmerts Oplysninkj striv i Daa til J. H. Haufen, cller Sidncy Land F- Loau Co., Brorson, Mont. Sidney, Mont. e- -’ « - II " TWWIITM ? ; jlvtsnlg as stirlle Hasses Urlelmxsmmrer og frislk Klio Vi Itbcr Fedekalve, Ostw, Æg og Smsk til Daseins htiefte Pkifnn 1 l Vi et Agenter for Dr Peters Kuriko samt for Scandincwian IW Wiss-link Landsmænd, Tom tnsk er at reife tzel ll » fka Vanmarh tsb Billetter has os. Vi fælqer dem til billigste Pri set, og vi vil qtke alt, hvad vi kan, for at skaffe gode Pladser me ? Sinkt Ums-Im us Mark ? W Brei-kut, m. m. fes Dtsifh Luth. Pssl Hosi- Blair. Nebr. Sktnlitteratur, religisse Bogen Bibler, Schreinqu ett Petersou Ikcniso Eo. Ton-til Aufs-, Ins-. Poftforiendelfer bessxges med Dmhu. ? W OMIIIIBMUIU MHM Bist-W « säh-HONIGBIE- «91Ij-.«-1 SI- ZML
