... --.--IC-.- »w« -.·—- -
baaret et aquokt kristeligt Prceg,
men at dette overvejende gik og end
nu gaar i subjektiv Retning, det be
høver man kun at læfe deres Bla
de og Boger og hsre deres Taler
for at ovektyde sig onn. Og iksnt
den hak passet bedre paa Lasten end
maaike nogen anden Netning i Dan
makk i nyere Tid, saa hoc den ikke
altid pasiet paa; derpaa kan der
levekes Veviser nok fra dens Stil
ling til Fuldkommenhcdslcrrem Bi
belens Ufejlbarhed og andet mete
Saa er der den lærde Verden med
Universitctet i Spidim Men her
kunde ieg jo blot ncevnc Navne som
Haffding med sin Filofofi. Frederik
Nie-lieu nie-d ssin Mkundtviaianismh
Amnndspn med fin Nyrationalisme
for at vise, at Zubjektivismcs ikke
manglcr Talsmænd ved Landets
hist-sie Leere-anstatt Dertil kommer
iaa hele den Stilling, man giver
Fllosofi og den nyere Videnikab
onsaa i Prekftcsuddannelfen Jeg ved
jo not, at kler Universitetsmcrnd
gerne vilde ryste paa Hovedet og
afviie mig med, at det for-staat iea
ishr Men im tilladisr miq at ind
visndk-, nt do, san vidt im sendet dem,
for en stor Dol selv er Devise-L Naar
man saa vil vife den dødc Okto
dokiis Skkisvfwdcr on Tøbidcri. san
nicsner im, at Ortndokiien ivlu hnr
lwnqe vwret død i Tonman oq at
der ist unødvendiqt at bonI-much
kwad der bar vcrret dødt og be
gravest ist Pak Hund«-de Aar. Det,
sont dcst dankte Falk led af, da de
nne Vequelicsr frcmitod, var io net
ov Nationalismen, altian selv en
subjektiv Vevasaelsey iom doq nok
vms bis-von temmcslig nbevasqeli51, i
dkst mindiie bvnd dtst bkede Foik an
gik, oq der-for nwtmest knnde beten
nos foni Linmyldighcsd eller anndeliq
Dsd
IMPU cll Clllllklklolsmc yak Ocn
SvcmheL Tom kommer of at give
Slip vaa de faste- Holdepunkter.
Naar derfor et eller andet Vejr
dürfen vifer den sig og man bevises
at vcvre Tvafende og det er Stil
linqen nni Damian-L
Donned er fo faa ikke sagt, at
aI Kristendom i Danmark er Sub
jektivisme Var den det. Tau var fo
alt Hand Inde. Der er Inn sagt, at
den er ftkerkt fremtrcedende hos alle
de reprwsentative Retninger der
hierinnen og at dette forklarer den
Famlen, vfom nu viker sia i de kir
keliae For-holde der.
Jmidlertid haaber og twr feg,
at dm mwasrende Nyrationnlisstis
sic- Etorm vil have ogfaa sine gavns
liae Virkninger. Den vil nemlig
dritte de kande fremde til at se ef
tet de gamle koste Holdepnnkter for
den bistoriske Kriftendoni, der hat
ttodket Tidetnes Sturme i et Par
Tusinder Aar. De er link san fa
ftc oa ftnsrkv nu, fom de var i Peter-s
oq Pauan Dank-. Der blasfte jo de
fclv sammt- Storme, knn und-er an
dre Jkavmb Der var Sadufwerne,
en ndunrqet rationaliftifk Retning,
on san ftødtc Mnoftikerne til. Ziden
kom Armut-m Pelogiancre, Zocinis
anm- ofv. Men alle disfc ratsonnls
stiML subjektiviftjske Netninzusr kom
nusr on Anat-H medens den æqte Kri
ftendons indtaqer Ver-den Alt, hvad
diske fluqtine Netninger opnaat, er
liae dettp at bevise PrwdikerenHOrds
Sandhcd faltfaa og7aa Vibelens
Pnalidelighed og dermed i Grunden
den-Z Inspiration) at, der er intet
nyt under Solen.« Vi behøver slet
ikke at vasre bange for, at Nykatios
nalismen i det ftore og bete vil uaa
mete. Hvad vl fkal være bange for
er, at de svage imidlertid fkal ligs
ge under. Men saavidt muliq at væri
ne og vogtc disse, det hsrer med til
vort Kald fmn Vogtere paa Zions
Mute
Jeg vcd not, disk gives dem, fom
vil hasvde, at nmnge as de rationa
liftiske Netninger, jeg nasvnte spr,
er undertryktc med Vaabenmagt og
Vold Ja og nei. Aanden er jo da
ikke udryddet, thi var den det, saa
stak den ikke Hovedet faa ftcvrkt fcem
i vokc Dage. Den Stags chevle
ladet iig ikke knus med ksdelige
Vaaben, ikke engang de aandelige
hat hidindtil formaaet det. Farit
naar Kristus igen kommer i at sin
Herliqhed vil de blive endelig knust
Men heller ille formaar de at knu
se den fande historkske Kristendom,
den« der er bygget paa Apoftlers og
Profeters Grundvolsd med Jesus
Krisis-s som Hovedhjsrneften Og
dog hat de ksdelige Var-dem baade
de haandqrisbelige og de, fom Men
nefkeaandens Snille hat kunnet is
re i Matten, været brugt netop mod
den, som mod ingen anden J svrigt
bruger den rette Tro aldrig k
delige Vaaben af nogen Stags, men
vel dens blinde Forsvarere. Selve
Trer har not i de aandelige, med
dem fokstyrrer den Højheder og
ovekvinder Magter nu fom i gamle
Dage; felv kan den ikte overvindes,
den nokser jig derimod ftærkt og tri
ves i Modgang· Jeg hat derfok den
«Tro til Gud, at de nuvætende nyi
rationalistijte Storme vil hjælpe op
’rigtigc Kristne til at se, at det gæls
«der om at beholde en hel Bibel og
·en hel Kriftus. Rationalismen be
gynder som bekendt med at angribe
Bibelen, og dernasst gaar den over
til at angribe Bibelens slristuå Gi
ver man den derfor Vibelen, faa
saar man give den Bibelens Kristns
med. Men det er jo neun-, hvok man
i Danmatk fom andet Sted hat vak
let. Man har trøstet sig med, at
tog den Bibelen, saa hat man dog
Firiftus tilbage· Men nej, det la
der sig itke gere. Gaar Vibelen, saa
gaar Gndmennefket med, og vi
faar tun et ftort Dydsmønstek til
bage Men selv det tan, sont jeg be
gyndte med at vise, ikke holdes, thi
var Firistus ikte Gudmennestet saa
var han en Vedrager, eller dvn selv
bedrageQ og hvor bliver Msnfteret
san af? Nei, der er tre Tinq, fom
ikke kan fkilles og to, fom Inaa fel
qes ad: en hel Bibel, en hel Kriftus
og en seitende Tro: en ret Lasre og
et fandt Fdristenliv med det regte
Erfaringer og Qplevelfer. Af dis
fe fem Ting fremgaar to andre,
sum her paa Jorden mode-T oq sont
ikke kan tages ud af den troende
Menigheds og dens enkelte Medlem
met-s Bevidsthed: en Sond, Tom for
dømmer Verden og alt, hvad der er
i den, oa en Nishi-T Tom frelfek
den fordmnte, der vender Tig til
bam om Naade Her er iaa atter to
sont ikke kan stilles: En fand Anger
og en fand Tro. On san bliver der
et Trekløver tilbaget Tro. Haab og
Kærliqhed fom er de største Livs
maater. Verden har kendt De bli
ver, og de vinder Seit, oa bvad
heb-ver vi iaa mete? Nei, vi be
lnmer ikte mere uden dette at vorige,
bede og arbefde, og det bar enhver
Kristen gere.
Maatte disse Ltnter taa hjeelpe
en da anden ved at klare Synet
lädt, stmke Troen og Modet, verkke
mere Kevrlighed til Gud og al hans
Zan, kaa er Henfiaten naaet
J. K. Jensen
--A
Oplcvclfek og Jndtkyk
Fra miu Reise til Amerika.
Af Andreas Hausen,
Eli Horn Colle-geh Ja.
4. Gcnncm England.
VI tout i Land i Pa1«t"cs10nc, your
ui doastede en fort Ljd sur jaa at
tøre mcd Togct til London. Hornha
neoognene var vekvcnune jom Z.
Klasse-o i Lancuurt, og iiddende be
hagengt i de tat-de Sædcr kundc
vi je ud paa fmukte Laudjtavcr
nicd Tal og Butter sagte. Qvekalt
var der jluutc højc Erwer, midt paa
Markt-kne, ved Mem-, jom var Up
pcrlig ijtandholdte, ved Lands-book
ue, your Ganrdc og Huer hat-de et
fra danske Foryold afvigende Præg.
sog vil Mc paajtaa, de var vikønnes
re, men alligevcl iyntcid jeg, der
yvilcde en cjendommelig Stjlhed og
zred over dem. Da vi com til Lou
dou, var det i Mtrkninqem oq vi
saa tun grau, grimme lave Ousrwts
ker. Da vi af Udvandringsagenten
føktes gennem nogle Gader, iaa vi
»pænere oplyste Zorretningskvartcrer.
Ret meaet saa vi ikke af London
fik dog et lille Vegreb om den Størs
relse, da vi maatte ksre lex-nack, fsr
vi kom ud af den. Dei blev nu Nat,
og i Toget, hvor jeg havde en hel
Brent, iov jeg for forste Gang i et
Zog, og wagnede først
5. I Liverpool.
Her blev vi tsrt med Onmibus til
Zelskabets Udvandringshotch hvor
vi fik anvist nogekslunde gode Væs
reljer og Sense-, og vi sit en taas
lelig Kost og Lov til at gaa i Byen.
Uden for Hotellct stod fattige Gede
saslgete og Stopudsere, som var u
trættelige i at falbyde deres Vater.
En lille geskæftig Berliner fik mig
med ind i sin Barberftue og drev nu
sit alsten Spil med mig. Fsrst klip
pede han mit Haar, som han hav
de Tilladelse til, naturligvis; men
san fved han Haarenderne ved Hjælp
af en Tasllcpraas, badede saa Haa
tot, og endelia barbercde han mig
— ogfaa i Ratten Jmens ·fad jeg
og blev more og mere bange forRegi
ningen, sont løb op til 2,-10 str; men
saa jang jeg oafaa Tat for Sieben
og gav ham tun 2 Kr» ncj 2 Dol
»1ars, jeg købte nemlig ogiaa enBars
berkniv, da disse efter hans i øvrigt
iande Beretning var dyre derowe
saa vel .fom det at blive bat-betet
Ester at leg iaaledeg var blevet en
Smule amerikaniseret, besaa jeg
i Fslgefkab med min Rejiekammerat
Byen, en Iidet skøn By, med stinken
de inavfesde Boder log fuld af fut
tige, pjaltede Mennesker. Der var
dog cnkelte ganike pcme Varrhuse og
offentlige Bygninger, af hvilken fid
ste Slags feg bean Museet og Bil
lpdqallcriet
J Museet fandtes fmukfe og in
teressante Ting; iærlig den Zoolo
gifkc Afdelina Ined dens pæneGrupH
per fra Tore-licht var fwærdjg. Paa
Villedgallerict fandtes en Mcvngde
Malt-riet Skønt jeg ikkc har stor»
Kinnftforstand fandt jcg dog rn Ren-1
hcd, csn Ægthed i Farvcrne og Mo-;
tiverne, iom fnldte mig med en uforH
klarliq vomodig Lyst, ja Længiel ef-1
tcsr det renc, dscst staunt-, det gode.
Af Motivcrne kcndte feg flcre fra
Historie-m hvad naturliqvis gav mig
bodrcs Forstaaclfe Her fandtes oafaa
dcst i Danmark almindeliqe Villede:
Dante for Beatrice Neiiende burde
ikkc foriøntme at aflægge Galieriet
oq Muscht Beim faa tut-get merc,
Tom der er fri Abgang Da feg com
tilbaae til Hotkilk havde Lægen
væket oq fynct Emigratitertiv. Jeg«
flav doq disnne Gang uden om hom«
on den ncvste Dem kørtcs vi gennem
Vnpn oq qik ved Middaqstide i«
6. Om Bord pna Oeeandamperen.
Tenno var et mæqtigt Ztib paa
over 3(),t)()0 Tons. Ad en smalTraps
pe pna Zkibetss Aderside fortesz vi
op paa tredie Klasses Promenades
does. Her stod vi fnknmentlnnaede
on afsvasrrede, indtil vi fik anvift
Kahytter. Lænqst fornde fit de nnae
Karte Unbntten Vi tnnde for Reiten
»meine mellem stere, san den, der
tocn f-rft, tog førft nden Henfyn til
Jndmeldelfen Der var da oqsaa en
hel Del SpektakkeL førend det helc
tom i Lade. Jeg fik en Ins Konnt
Vorn jeg maatte dele med Z unge
Dunste-m J Kntmtten ved Siden af
var der Portugisere.
J det hele taget var der en Blan
ding sum i Noahs Art og en Sprogs
forvikring sont iBabylon. Der var
dog fasrlig en Mcvngde Evensfe,
fornden en Del Norfte og Dunste.
saadan at der om Aftenen den ncv
ste Tag tun-de holdes en tille Gndss
tjeneste, fom dog nærmest havde
Kakatter of et Missionsmøde En
·V."1Ist Prnsst on en norsk Lauan
aflngde nogle klare Vidnesbnrd nnk
Rretsen i sein-J UristnsT Og Ined
Oentslik non den foresmnende Reise
talte de om Guds Almagt og Inder
kærlighed, der itte alene formen
ede at føre os lykkelig over Oceanetci
Bande-, Inen ogfnn trods Live Ism
tne on blinde Ztcer knnde bjeme
Ein-ten til den hinnnelste Strand-.
De sanune to tatte atter Qnsdin
Akten L- n foreunaende Free-as Af
tut has-: vkssaa f).s’ :. dem 1:ske
i den smsnjkks Mitte i Liverpool
Zusrliq Limmandm var tiltnlmdo.
Hans Øjmsö Man-J Ug hans Stein
tut-Cz Jndcsrlithd i Forbindelfe uns-d
Talen-J Jndhold visto klart, at tmn
i Simde var grebet af sirjstitss.
J Sange-n kunch vi Dunstk- oqtm
-følac med. Der blesv sanlech sun
?gct: Nekrmcre Gud til dig kka
!«anen er faatryk for Farr«, som
Guds lillc Vørnefkarc«. Hvor følte
man siq dog hie-umn- vcd at hørc
krudtc Tonor og ved at vcvrc un
der Guds Ords Harelse oq sam
nicsn med hanc- Vcnner.
Men, naar man san com admi
for mødtc man Zyndcn cllcr Let
-findigheden, om du vil.
Her mødte vi den ffandinaviffc
Ilngdom .spad"ferende som Kwrestci
par eller siddende i tut-get fortro
liqe Siillingcstx Først var der tun
faa, som fik en Stibskærefte: men
hvor saa man tydelig Eksemplets
Magi; snari ·fulgte de mere ærbare
eller iilbaaseholdne i de andres
despvt ,,Dei er da ufkyldigt!«
Tiger man. Der er io Gras-usw som
paa Skibei vanfkeliq overtrædes, og
hvad, soa ifilles de og det volder
inatnænd ingen Hiertemönl Og
don, hvor hat den første Omfavs
nelie eller det førfte sKys tidt vceret
Begyndelsen til et nedvasrdigende,
its-Zelt Liv.
List Haar heldigvis ikfe altid
innde nten hvem garanterer, og er
ikke Menneskenes helligste Attma
for god til at lege med paa en saa
taroelig Maade2 Men jeg er da
irre værre end de andre, vilde vel
llndsiyldsningen blive. Aa, nei,
Skandinavietne var ikke værre end
de andre Nationen Af disse vil jeg
lige omtale nogle Tyskere, fom jeg
talte en Del med.
Der var saaledes den aldrende
Handelsrejiende, som øjenfynlig hav
de koniumeret en Del Øl i sin For
retning. Hvad reiste han til Ame
rika for? Han havde haft en vels
lønnet Plads og havde været gift
i i« Aar, saa man kunde nok fri«
sie-J til at nære Mistcsnke om hans
deeriighed Han ftctk fin Ring i«
Lonnnen on morede fig paa Ung-.
knrlevis ioni de andre. Mig for
taito lion vidt oq bredt otn sin qode
Herkomft og fortrinlige Stillinni
Eine iinesindede tnske Kancmerass
ter nnv han som Grund for sins
Rejie en beikidt Historie Dets
sannne gjorde en anden ynqre, giftH
Mand, niedens han til miq fortal-.
te m Historie um uhkkd og anders
Ved Landgangen iaa vel iom paai
Skiliet viste han en iynlig Uro, faa
den fnikkelss Mond bar nift haft eni
dnnrliq Zamvittiqhed, ellers vari
imn oqiaa itwppe førft reift til Hol-·»
lond oq derpoa til England for ats
komme til Amerika Jeq talte doqs
irre iaa nie-net med Tnikerne, men
holdt mig felvfølgelig til i
(Sluttes.)
»En Vold af , i
ande— Gckninger«?
l
For en Tel Aar tilbage blev der!
—- um ikte min Hukomtnelse bedrasj
»g» mig —- skrevist noget i Mitte-«
lig Zainlcr« onl, at inan »byggede:
en Vold op imellem fig jclv og Gudj
ai qode Gerninger« ——. Nu ligger«
det Zpørgsmaal na-r: sian manj
bygge en Vold op intellem sig selvi
og Gud af gode GerningcrY Paaj
een Maade tan man vel not, am;
man end ellers er not saa fattig og
skrøbeiig, for deriotn man byggerj
sit Salighedshaab paa en elleri
flere gode Gewinner-, saa bygger
man vist ligefaa sikkcrt »paa Sand«,z
Tom naar man ,,bnger paa sinez
Følclfor« —. Men cllcrs i Alsi
mindclighpd er vi Mennesker afz
Naturen vist meft tilbøjisliqe til ati
Lade »dr· andre« gnre »dc godc Ger-;
itinner«, nichan vi for til cllcr —"
i det lecstc —- kritiicsrcr. —
stad mit met Lin angaar, maa
jeg tilstaa, at jo nie-re Guds gode
Jland i Naade aabncsr tnincs Link
imc lnmrlisdcssz dot bar vasrct Mist-»
im Train til »mit Ansint at thnle·
mod Stam« ——-: mon hvad tnnds
det vol l)jælpe«'? For Sind tan ins-l
kusn iig itjnlc - —. i
Pan qu oq Innnife Nu ansz
An« s pnsiscr dtst sna godt, iman
Projekt-n Gaja-:- siqw til ucs Lvor
Nude Ord: »Du Morde mka Weis
IfUmk- nkcsd dino Eundm du afnt«de«
mig Møje med djncs :lli’is:-qcmimjcsr«»
Es. M, »Bl. Mcn dtst er mit Hund«
lat lmn ogsnn vil lade- dpt gaa i Op-«"
«f1)ldelsc, Imar lmn i Vier 25 føjcsrz
til: «ch, jm er distr, som udslcttcrl
’dine Overtmsdelscr for min men»
anld, oq im vil im- more ihn
fommcs dine Zytider«. —
Endog fm Vamdommens Daqe
what Satan on Norden mod List va.
Hieb Magt miq forfulat, fom est Nov
;dyr paa Jagt. Log endnu ikke
lfein-t, tbi Herren m- att-d. Q, at
im ret kunde takke for det —--«.
Endnu tør im i dcst mindstc haa
lm, at der er un Nnd til, sont »bor
i Oismlcns Vom« ou krndtsr alt on
alle-, -—--—.endo;1saa det lønligfte og
smcft fkjulte, som bedrives i Nat
tens Mulm og Mørke —: og at
om end vort Hierin fordømmcr os,
faa er Gud ftørre end vort Hierte
og krnder alle Ting. —
(Si17ttevss;c;af Sitz-e tm
oltetatendcr fetten
r t . or at introdufere vor Ka
d— tqlog for Bogen Postkottx
oft-»ti! enhvovsæser as dette Blav ml v
.sende absolut Mk et Etsrmplar of vor
BFollekaciiider for 1012, indeholdende mange
Fortællinger og Gusse-h drrfom Te sendet
os 10 eller ils-re Venncrs Navne og Adrcsfcr.
J. V. MIMI 0 WI. - Itsuessolty staa.
T- —- W-—q———-s-——---—q— ---.——s----—
i
cancll cancll cancll
Nu er Tiden at købe Dem en Form, flere gode opdyrkede
Farme er nu til Salg i dest danske Settlement Dane Valley
Satt Mul Jord nced Lerunderlag. Dane Valley hat haft en
god Hist i Aar.
Excursion fskste og Tredie Tirsdag i hvcr Magnet-. Nennen
Oplysninget kan faas ved at henvende eller fkrive til
R Wiss-W
have Ualley kamt companzu
Sam J. thliuh
Box 175, Eulbektfon, Mont.
Ell( Horn lligh schmä
«X1Nf l) C( ) l-«lqlD(Z-E
Stolen bcgyndct Vintcktcrminen den 5. December l911.
Grundig Undervisning tilbydes i folgende Afdelingek:
Rot-mal Conkfe for Uddannelse af ,,teachers« i »public Schools«.
Paeochial Contfe for Uddannelse til Lærergetning i danske Re
ligionsskoler.
Academie Cvuefe forbekeder til Universiteter.
Punan Cum-se fordereder til de andre Afdelinger.
Commetkial Dept. giver praktifk Bogfsking.
Afdeliuser for Bcgyudrte i Engeler giver sittlig Undewisnins til
indvandrede uuge Mai-nd og Kvinder.
Stolen hat nye Bygninger opførte 1910, moderne indrettet
med Los, Parme, Badeværelser etc.
Betaling et 818.00 per 4 Uger.
Jndmeldelier modtages, og nærmere Oplysning give-s af
Fotftandeten
L. A. Latie
Katalog sendet Ell Dorn, Ja.
Landsmæncl, kom og se:
YELLOWSTONE VÄLLEY, HONTÄNA
med dens prasgtige Vandingssyftem, de frugtbare chdc-, Bygi og
Havremarker; Alfalfa, Korn og Kartoflcr m. m. m. For den,
fom sendet Landcst og dets Frugtbarhed, behøvcs ingen Anbefaling;
men di ønskcr om muligt, at faa Danskc til at købe Landet og bo
sætte sig her.
Endnu kan der købcs Land forholdsvis billigt — nær den lille
trivelige By Sidney: hvortil Bauen ventes før 1. November-: nær
Dunst lutbersk Kirsc- —— bisgrundet paa at flcre har more Land end
de nusd Fordel knn Darotagc under Ovcrricsling
Brasnde og Amt have-J i Ovcrflødighed. —Bem)t nu Lejligs
heben føk andre optaqcr Landct.
For nasrmerts Oplysninkj striv i Daa til
J. H. Haufen, cller Sidncy Land F- Loau Co.,
Brorson, Mont. Sidney, Mont.
e- -’ « - II " TWWIITM
?
; jlvtsnlg as stirlle Hasses
Urlelmxsmmrer og frislk Klio
Vi Itbcr Fedekalve, Ostw, Æg og Smsk til Daseins htiefte Pkifnn
1
l
Vi et Agenter for Dr Peters Kuriko samt for Scandincwian
IW Wiss-link Landsmænd, Tom tnsk er at reife tzel ll »
fka Vanmarh tsb Billetter has os. Vi fælqer dem til billigste Pri
set, og vi vil qtke alt, hvad vi kan, for at skaffe gode Pladser me
? Sinkt Ums-Im us Mark
?
W
Brei-kut, m. m. fes Dtsifh Luth. Pssl Hosi- Blair. Nebr.
Sktnlitteratur, religisse Bogen Bibler, Schreinqu ett
Petersou Ikcniso Eo.
Ton-til Aufs-, Ins-.
Poftforiendelfer bessxges med Dmhu.
?
W OMIIIIBMUIU MHM Bist-W « säh-HONIGBIE- «91Ij-.«-1 SI- ZML
