Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 7, 1911)
k; - .,....... .«——.. .-.-- . .-..-..-.-Z « Yansnerensy It Dabusestllg Mel-di oq Oplyss « ningsblad for det danfke Falk i A merika usslskf If . DAVPZT L1"1’H. PIYBL HOU8B, 1 Masc. »Mehr« I «Dan kenn« ungin hoer Tude og Fredagw « »I« U. ·Ils1s.zilrtg. De Fo«-enede S ists s ..')0. UIWWI Its-If Busrei beta is ; ROHR-D sestuing, Zenit-w Adressefotxmdring og a Idee anqoaende Moder adresfereh D xNISU LlTTkL PUBL. H( USE, Visit. Wehr stieminokz A. M. Unversta. Alle Bidrag tii «Dcnsteken«s sendboibt Ifbcndlinget, «..)krespo:1dancer og »Ernst-r af enhvek An, Jenes admzieretr Ek. M. Ruder-leih Nan- Wes-L E Hei-Hi ist lähm- t’0.-T:»-k!’1ce as second dass matten Ailwrtigsw Jan-- ---. km- lsmmvn upon soan «wi()n. J Tilftrlde as Ungcimcesngheder ved Modtagetien bedes man kluge til det Lebche Passe-Efeu Halbt- des esse hjcelve, Liedes man benucnnp scq n« «Tunskeren«'s sontor. Paar Arie «(- ;-—n.--i::c1- skg til Falt, der a verterers blas-chauen « k at ksve bog dem eller Sor at kaa Opmsnmq om det averterebe, bedes Oe alrm omtale at D-. lau Rom-sie mentet : estte Blan. Tot sk! mre nl Jen sidig list-e Buddhisme i Tyjkland. J Tysks land gives der isølge »Hjlps1.« for Tjden 250,000 jvrige TIlycengere af Buddha. Dis-je ser overlegent ned paa de troende Kristne J Leipzig findes et buddhistisk Mission-Zinsh tut; jom har 11 buddhisrijke Reise talere. J München samles hoerSsns dag en Krebs af adelige Personer for at tilbede Buddha» En tkaLcerd, Dr. Frantz Hartmam som har vces tet 11 Aar i et buddhistisf Kloster, udbryder: »Hellige Buddha, ogsaa her i Tyskland ligger vi for dine stderl« · Testamentarisk Gave til Missio nen. Der fortcelles i ,,Bndl).« at en norsk Yngling, der nylig er ded, hat teftamenteret llju Akt-es Land eller noget mere til Hauses SynodesMiss sinnen Landet skal være værd 8150 pr. Acke. Bleibet haaber sncrrt at tutme give njjere Besked om denne Sag. Dei gtr godt at erfare at der hist og her findes enkelte baade cel dre og yngre, som hat baade Rand og Villie til at lcegge forholdsvis sttne Sammet paa Herrens Alter til Fremme af Missionem Hvad Fanatisme kan fsre til. J It Mit-lob i Danmark læses ifl. »Musik« »Og detfor er denne Oder sættelse (den reviderede) af Matth. W,19, selv om den er sprogligt for svarlig (en aldeles fokkekt Overiæts telse kan mangdGawge godst være spr fprogligt forfvarlig) enzorfalfkning af Herrens Ord i vort danske Nytes stamentcn Thi de barnedøbte Men ne·kerbliverjoaldrig iHeri rens Ord.« ——— Selv om denne Paastand var Tand, hvad den ikke er. san vilde Citatet tun bevife, at me dens Nationalifterne vi1, at Bibelen skal rette fig ester der-es Zornqu fua vil Baptifterne, at den ital ret te fig efter deres Smanskuelse Ascarmomrne i EverrU Politimes steten i Malmø har gjort Anmeldels se til Lengiftyreiien om, at fire Mor monprædikanter fra Amerika i no gen Tid har drevet Propaganda for Mormonismen. Tet kan ikke bevi"kss, at De hat opfordret til Polygami eller otrets te agiteret for lldvandrina, men en Underssgelse har godtgjort, at flere Pers-mer er udvandret fra Malms til Utah som Fslge af Prwdikanterq nes Mmhed i Politimesteren mener derfor, at det ikte bar tillades Mormonerne at op lpolde fig i Landet, og henstiller til Lensstvrelfen at drage Omsorg for del-es Udvisning : Yale Universitet hat nylig kund- ! gjort, at det i det svundne Aar hat modtaget Gaver til et samlet Beltb If W,000. J den Anledning stri vet »Th- Lutheran«: »Hm-r lykselis Iræsident Haus, PrcelidentAndreett Mdent Bonze ellek hvem fom helft enden as vore 89 CollegesPræi fide-sitt vilde Myr- vm dem Bunde I . « ------.—- —.·- » --»-----. Voldgift, Traktater, Kris. Det er jo godt nok med alle de Zredsbestræbelsen man lasset og his rer om; det er sitkert fromme og gode Ønsker, der ligger til Grund for alle slige Bester Vi kan fanledcsi ikke andet, end vi man anerkende Prassidcnt Tnfts Arbejde for nt san Fredstrnktnter i Stand smcsllcm dette Land on Frankrig og England ! Men det synes nt vckrc det i Vejen med alle Fredsbestræbetserne, at de ikke passer ind i den Bei-den, vi levek i. Erprækident Roosevelt skriver en Artikel: «Arbitrntion, Pretenfe and Renlity« i fidste Nr. nf «The Dut :look«, i hvilken hnn bl. n. sigen ,.Sikkerlig but-de de virkelige virkeliqe Fredsvenner i dette Land kunne drnne Rotte nf de Benivcni heder, der bar fundet Sted i Kinn on pnn Middelbnvet i disfe Eiter nnrsmnnneder, fiden Fredstrnktnters ne forelaadrs Senntet. J Løbet nf disse Manncsder bar vi set vidtfpredt Opftnnd i Kinn mesd Zonderlemmelse nf Kessel-ri nnt til Folge Osg vi bar set. nt der nvcntet er udbrudt Krig mellem Jtalikn on Tyrkiet. J Kinn bnr der ntvivlfomt onst-et mencst der ta ler til Undfknldninq for Qvftnnden —Tnmnni on Wanst-ne on dettc Tyranni on Vnnsmre bar sikkert fremknldt Opstnnden, unstet Kines ferne er mindre krigstilbsfelige end de mere kiviliferede Nationen-: men Kinn bnr ogsnn en lnnnt msndre virknfnnsdvgtin Herr end de civilis serede Stormngter bar. Hvad angaar Krisen mcsllchta livn og Tot-first da befatter im mig ikke med, hvor vidt den etifk sest kcm retfwrdtaaørcss. Petfonliat tror feu, at det vilde vkkre i Mcnnefkei liabedens Interesse at Trivolis kom under eurovwisk Kontrol, ligei »fort! det er i Mennekkeligbedenani trresTa at Marokkc er det. og lim zkom det bar vcvret til umaadeliq jGavn for Mennefkeflæaten og fast .lia til Gavn for Menneskene i Al Iaekten og Ægtwtem at disfe Lands dele kom under franfk og engcslft Kontrol.« J det bete taqet benyttet Non sevelt Anledninccen til at paar-He at Ttaftater og Voldqiftgvedtasgter er værdilsse, naar de ikte understattes af Magi. Pera femme Tib, Tom vi bcwder. at Kriq mellem kriftne Nationer et albeles uforkvarltg fm et kristeliat Svnspunkt ellet med andre Ord at Kriq bsror bfemme i Barbaricst oq ikke i den kristne Eivilifatiom saa maa vi tut-komme at Nonsevelt bar Ret. san er fo ogsaa Fredsvm men Inn bar i flkre Am- bævdet, at den Ist-ed der er vastd at arbede for den mao have en ftærk Vaabcsns memt til Befknttelfe i Det fer jo underligt nd, ncrsten Jfom det gamle Ord bat-de Ret: »,,Retten fidder i Svydftaqen.« Bette indwmmck vi dok- ims Jmen Freden maa være en retfasv dig Freis, Taa dest er Netfasrdiabedem »He-r 7kal bksknttes. i Den kunde vol finde tilstrwkkeliq »Be7knttels«e ved Voldgift eller Fredss Jtmktat » Men bist et notop Sagen, nt Werde-n endrm er faadmu at Ureti »fwrdiqheden bar altfor Rot Maqt »der et altfor manms Mennesken Tom Me- vil Netfærdiqbed Og do maa enhvcsr Nation be ftytte sit Retfasrdighedsi b c a c c b. Altfaa det burde værcs faule des, at alle Tviftigheder Nationer imellem «- faa vel Tom Mond og Mond imellem —- kunde afgsreö for Domstole og Voldgiftsretteh og vi san ikke ophske at arbejde fremad imod deckte Maul Men Afvæbning fynes Ver den abkolut ikke at være moden for. De to for Tiden ftedfindeudeKrii ge beviser to Ting —- at den en kelte Nation help-ver en starrt Baa benmagt til at bistaa Regeringen i Fadens thetholdelke indmrigst, og den behsvet liaesaa en stæck Van benmagt for at kunne hævde sin Frei-, name andre Nationer vtl for styrte den. Opstanven i Kinn et mauss- sor holdsvts bereutqu men —- — kwilken Ræbfeb hvtlke Ulykker IM M! Odem der et den Wild-Ist t Kri -1 lgen meliem Italien og Tyrkiet, ital vi ikte indlade os paa. Italien fkyldi te ja Tyrkiet for Traktatbrud, men det havde det maaske dog ikke fun dct at vasrr tjlitrastkeiig Grund for at brgnndc Mig, hvis dct ikte hav de følt sig ovetlegent. Brcv fka New Zisamvd is m. Palmcrimn North, New Zealand. 22. Sept» 1911. smer Pairin J. M. Haufen! g Det gjorde mig faa inderlig godt at lasse Lercszs Jndlæg i »Danskeren« for th. Aug. De forftaar not, hvor ncdslaamde det var for os at modtai ge Asslag paa vor Von om Hjælp fra »Im sure-. siirte«s Aacsmøde Vi vidste i Virteligheden flet ikkcy bvad vj Esuldc gøre, alle Dsre syn tesi jo at mer luktcde for os. Gud sie Lon! Tøten opad er aaben, og den benymsdc vi. —- Jmellem as few var Vi iaa godt som enige am, at vi ingcn Hjælp kunde vente ska «vore Vrødrc i Amerika, men hvors Den skulde vi vende os? Dei er saa ivasrt at joklige fig medTankcn om, at vor Ncrning her fkal d- med os. Zaa kom »Danikeren« med Deres Prov. ng et ivagt Haab dukkede op paannt Man vi ikke endnu skulde iaa Hin-IV Vorsta? — — Lad mia iige Dem, hvor vi haakdeit trænchr tii Hjaslu Forst og isasr Mauri fc ev Z 1 l c. Tonne xiiads hat jo ind til for et Pat Aar siden været seid itasndig Menigbed. jeg bar felv ar dejdet der i 71,-;- Aar, og efter mig Past. Pfg-arm Mauriceville ligger 56 Mit ira den nasrmcste af vori :Uicsnithsder og blivrr nu betjent med Gndstjenrfte hver 1-1. Dag. Mann-c as di- gamlc er gaaet beden, nogle er tilbage, den nye Slægt voller til on holder trolig fast ved Hirten. Kikkefproget er Dunst oq Engelsk, Dunst til HefmesTeguds tjeneste og Engele til Aftenguds tjisnestm Zendaqsftole og Konstr mation er Pan Engelsf. J soll-Mau rireville er der intet andet Kitte -samfund eller Prwft Menigheden That egen Kikke oq Kirkegaard Af sen tum, enemift Mond tanVirksom lnsden udvides til de omliggende Distritter. Menigheden lovek ingen fast Len. bar aldrig gjort det, men det er en velvillig Befollning, og jeg er vis paa, at en levende, or bejdfom yngte Mond skol ikke fav ne til Livets Ophold Skal det ded blive fom nu ret meget længere, frtmter jeg for, at Menigheden vil lide alt for megen Stabe ellet mau ske We til andre Kirtefamfund om Vetfening. —-- Tet nasste Sted er M akute-tu TennePlads hat ag scm før vwret felvftcrndig Menigbed og hat sin eane bangt-läge lille Kir ke. Af de gamle er der ikte ret man ge tilbage: mange er bade-, andre er »flyttet bott. Der bot ikte faa Folk "der, dels Efterkommere af de gam lle og dels indvandrede Englasnde:e. iDer et en Metodist Mrke men ingm ;Præft. —- Her vil Kirscsvroqet bli «ve Engel-K Distriktet er stott, on im tkor ganske visi, en ung, ugift emsmifk Mond medLethed vilde fun ne famle en Menighed Mataretu ligqek 18 Mil fra Norsewood, og Past. Legartle holder Gudsftjenefte der en Gang om Monat-den« Fam vi itke friste Hjælpekræftek, vil den ne Menighed i en nær Fremtid være tobt Tot er disk-s to Pladsetz Tom imm ger l)aarde1·t. Im tror Me, vi tret-n ger til pekxiijiær Ztøtte fm »Den forcs Qirke« men M End, usw-, Wende arbeidIomme Pia-nd, med Tro Daa vor Gud, og fom vil kun ne finde fiq i fmaa Forbold. Mon der ingcn fkulde findes. fom vil lex-q ge fig for Herrens Fødder oq Hat-: Der er jeg, send mig! —-—— Vi lover ikke Guld og grsnne Skove, men Arbeit-h felvfotnasgtendr Arbede for vor Frelfers og Simses Skle --—— et Arbejde i Tro. Maa Herren selv uddrive de ket te Mændl — Med Tak for al Vet villie og med indeklig, broderlig Hilfe-c Dere- i Kristus, M. chriftensen Estetsttksti Der fremkommer of og til Ønfker am et san Oplysning om For-hol dem paa New Zealand og Auftra neu used Heusyn til Zeitungen Elends von Landsmemd det. Oden M sta- fta Postkn- M. Thei stenfen sha- sode Vplysninser om Forholdene i de to nævnte Wenig hedek paa New Zealand. Sidste Focaak sendte Pastor G. Sass, :lustra1ien, mig et ndfsrligt Brev om Zorholdene der. Jeg send tc dette Brev til Formand Pastor G. B. Christiansem og han overlod det til den Konnte, der under Arn-J ntsdrt i Blair overvejede Missionen paa Australien og New Zealand Lg dermed forsvaudt Atem-It Skal dc noch as dennc Konnte-Z Med icnnncr eller nogen anden være i Besiddelse as dette Bren, da vilde jeg megct gerne have det tilsendt. s vorigt tasnker jeg, at naar man fcr paa Stillingen, sont den er blandt vore Landsmænd her i Ame rika, da hat man en ret god Kom mentar til, lworlcchs den Dr iblandt dem i Australien og paa New Zen iand, tun at vort Folk er mindre talkigt betonte-. Tillad mig med det samme at be svare et og andet, fom er fremkomi met i ,,Dansteren« i den senkte Tid angaaende denne Mission. J Nr. 81 for 13. Oktober skrev jeg, at »der er nogle arbejdsdygtis ge Præster i den forenede Kitte, Tom flet intct sdnld han« Tette hat en Jndsender fra »Wis.Krcd-tz« lxkst med Undrcn, jdet det et ham (ellcr hende) ukendt, at vi hat le digc Præster. Jeg kan tun svare, at Icrser jeg over paa Præstelisten i Llarsbcretningen sor 1911, saa fin det jeg mindst 7 Prwiter paa den, hvilke, saa vidt mig bekendt, er uan nogcst Mild. Og vil Jndienderen sende mig sin Adresse-, da skal sog gerne privat afgivc disse Præsters Adresse. Hvorvidt nagen of disie kan eller vil modtage dct omtalte Kald iWiss coniin, ja, derin kan jeg ilct ingen Mening have. Men da dekes Navn er opfsrt paa Præsteliiten i den forenede Kitte, saa sluttcr jeg, at de ogiaa vil modtage Kold. i J Nr. 83 for 20 Okt. skrivcr Mr. P. Clauicm at med Heniyn til denne Zog (ncsmlia at iende en Prasit til Australien) do hat Kirsc raadrt gjort, hvod dcst fande. Tonne Atti-it kcm jcg ikke give min lindcrikrift Jeg maa derimod til kendegive det som min Mening, at» havde Kirkeraadet giort, hvad det kunde, da havde vi haft Præft dek ovre indcn 1906L . Tonne prattelfe fkal jeg nærs merk bestande. Der iorelaa Kaldss bren, lediaget af Reisepenge fraMes nighcden i Vrisbane, Quer-Plaud om Kirkeraadet kunde og vilde sen-1 de dem en Priest. Dettc henvendteJ sig til Paltor A. P. Haufen, Sol-T weithin-it New Brunswick, Cana-I da, med Opfokdring til at tage mod dette Kalb. Pastor Hausen erklæres de fig villig til at reise: men han stillede den rimclige For-dring, atj «Kirkeraadet garanterede ham en narliq Lan of 700 Tollen-s, enStcm,i der svarer til, hvad en almindeligl Haandvcrrchr i Bkisbone lan time. Men dette Lønningsforhold vildiI Kirleraadet ikle indvilge: det lsfle Paswr A. P. Haufen for hans Løftc og afbrødzorhandlinggen med ham Dktved lob den gode Sag ud i Sandet, og den aufttalike Illig-sinns marl fif Lov til at liggr Brat, til Pastor G. Sais for et Aarstid Li den begyndte at til-je den. Men mcd drnncs Mudsgeminq for Øje kan jeg itte ind5e, at vokt stirkeraad qjurch bde det Hunde i denne Zag. Zelvfølgeligt csvnede Weraadet ikke perfonligt at dem le Pastor A. P. Hausen jin LInJI men havde det Tro paa Missionen dekovre, hvilket det jo maa have hqft, da det viide wide en Pmssti til den, 7aa vilde dct have Ver-rot ists Fotisg vasrd at stille Opfordring til? Samfundet om at bære denne Miss sion. Dette gjorde Kirceraadet iktex og derfor can im ikke indir, at det gjorde, hvad det ku n de. Dei gjoks de anget, misn holdt for tidligt op,s saa Mission-en ikke blev hjulpm J Nr. 81 for 24. Okt. ice-nickt ter Paftor E. W. Nielsen den Op fattelfe, det er »Ist-get luftigt«, naar ieg hat skrevet, at »der er nogle arbejdsdygtige Præstek i den fere nede Kitte, som slet intet Kold har, og flere, fom nieset godt kunde udk ftre met-e Arbede end de hat-« . Med Hensyn til Præster uden Kald, da gelber mit Tilbud Pastet Mellen san vel kam Indiendeten frq »Mir-instit Kreds«: Jeq vkl privat —- om han miser det — give ham Abt-sitt M M PM l l I c 1 -- —.---—---·-.-- . --.,-—.— ster paa den forenede Kirkes Præs stelkfte som, san vidt jeg ved, er uden Kalb for Tiden. Jeg tænket da, at han maa fande, at det er en Kendsgerning og ikke bar Luft. Angaaende lldtalelsen om meke Arbejde for flerc as vore Præster, da ier jeg not, at den er mindre Hak. Postor Niclsen skriver: ,,Jeg har den Forstaaclse, at de fleste Prasfter har for meget Arbejde«. Om de Var for umget, vcd jeg ikke; de kan vist have n ok paa en Maa de, men de har for lidt paa en anden,. idet de fanr for iidt for de res Arbejde, faa deres Jndtcegtek er for 5maa. Og det er i den Ret ning, jeg nok vil forsmas, naar jeg taler om mere Arbejde for nogle af note Priester. Jeg er vis paa, at vi hat en god Del Pkrefter i den forenede Kiefe, Tom gerne vilde ha ve noget mere at geke, derfom deres økonomijke fStjlling dekved kunde blive forbedret. Flere af dem fidder i trange Knar, fordi deres Kald er for lille og deres Lsn dcsaarfag for ringe. Saale-des hat jeg for ikke længe siden besagt en af den fort-. Kirkes Pisa-ster. Ligningen til Stolekasien var da lige kommen til hom, og Mredsntissionen bankede ogsaa paa Daten. Da hsrte jeg ham fige noget Tom san: ja, man forlanqer, at jen skal ··antle Laster-lon, Formandslsm .«ired—:s:niissions:sbidmg afv., og jeg vil oqsaa gerne viere med: men im man da ellets lade dig vide, at jeg hat kun 200 Tollarg i fast Lein fra mine Menigheder am Aaret, oq enddsa bor jeg i mit eget Hns. Man ikke denne Præst og andre, sont hat det jnmat, gerne saa en Romndrinq til dcst lscdrcs i den Henfeende saa dcrcss Præftetjeneitk blev bedrc lon:wt. Tcrtil figtede jcg med »mere Arbisjdc« for noale as vore PræsteL Noar endelig Paftor Nielsen bon forer til, at Moderkirken bar tagc iig of Eine Vorn noa New Roland og iAnsImlirn, da kan dct fo værc rigtiqt not. Mon naar den nn iklc got det: naar man lige høker dot fm, at Udvalqct for den Mission ikke er i Virkfomäcsd mere, ja vel nærmeft betragthk jig Tom opløft, og at Beimrclien for den indre Mission heller Intet kan got-e for den, kan vi faa ogfaa forfvare at sige Nej til Raube-i om Hfælp der ovrc fra Dette er dog Ovvkvsejelse værd. Tot-til kommen at Ptæster fra Don-mark hat Tom Regel meget min dre Kundfkab til del engelfke Svroa og Øvelfe i at tale det, end de, der kommer fra den dansksamerikanske Befolkning het. Oa faa hedder det i den auto riferede Bibel: ,,Jkke se bver naa sit, nnsn rnhver ogfaa paa an dres-« -(Filp. L, l). Kan det ikke vckre godt at anlasgge dettc Ord og saa paa de her omsktevnc FokholdP Gvor megen Antotitet mon drt skal faa iblandt os ogsaa over for Misi sinnen paa bine fjetne Triger bog del stille Han? Jvar Marias Hausen. .- .--..-. Ungdom. Hund er Ungdom·«- hvad numer hvad indbofattec dette Ord? Q, en Werde-n iaa fuld af Haaly Kraft og Lyft ——-— og Tro, Tro vaa Lykkcy tm vmter, disk vinter det fykige ban kende Wette Netop i Ungdommens glade Tage haaber og favner man alt i Lwnqiisl og Tro og Tillid. Aa, kendek J denne Svulmen og Girren berinde i Bkystet Hiertet liacssotn forføaer at hanc sig en Vej fra fra dets trange Plads. Blikkot lyser. Brustet hcevek fig i traftig Randequ i Sang, i Toner: de flagrer let, fom Lærken flaar fine Trillcsk iaarlc Morgen højt over Danmarks Bagefkove llnqdomstid fager og statt-— hvilket Villede formaar «at stildke din Lyfke Kan den vel fammenliss nes med en Gang gennem rige, bus tende Hader under Polmegkenes hemmeliqkjedshtlde Hvifkem gennem Oranaelunde, hvor Solen lVTer paa de anldne Muster-? Dog, fsrend denne sidste, Drauf-stunden behil des, fsrer Veer over dybe Bande, steile Vierge, tykke Skove: thi Ro sendust og Fuglefang rcekkes Ung dommen i Morgengave, men alt-ort fuld Kamp, Nod og Tapperhed be bst-«- nm usw«-s- ftkend Ima ten blivek din. Wen dobbclt W den eftec Msjem dobbelt Iytkelig, rnaar Astcnstjeknen Mer: sksnnsst Iat »hvilc paa en fuldcndt Gerninq«. Unge Venner, Glæden bot i Mom istekduft og Fuglefang og Lykten i Arbejdets Velsignelfe. - »Tejlig cr Horden, ptægtig er Gnds Himmc1«, salig den, der for nasn og ved at glædes vcsd, at stu nms end alt under disse therner er Paradiset herovcsntil Der er alt fuldkommcnt; Noser blomstrer uden Tot-m-; eviq rindcndc Bande, af spcjlcndc uvisnclige Blomftcr. Pan de goldne Wadisr i det ny Jerusalem for Troncn blandt den ftokc hvide Flok iftchncs Lov7angcn san 1ydt, at Engtmc tier og sinle Vliv her indtil Toben, tro mod hom, der beilede til dit jattige Hjertc for at førc dig ijn til den ftore Bryls Ums-fest Jngefted NiclTetL Billcdek fm Diamant As C. Kro g h, Luck. Wiss Da jcg for 3 Aar siden var i DanmarL sondte jeg, til »Tanfkeken« en Tel Nejcsebekkrivelscr under Tite lenx ,,Villcdcr fra Donmark«. Dei var min Tankc den Gang, sog jeg gao oafaa Løfte om, at sendcs unsre; men da jcg kom her tilequ var der saa nicht andet, Tom now-g xnin Opcnasrk·ontl1cd, san der ikkc blev met-(- ai ,.Villederne«. Nu tom jeg imidlcrtid en Tag til at sc de gam le Papirek efter og fandt da »Ma dcsrne« as en -1 Stykkcm og ved at betragte dem nøfem kom im tii det Resultat at Telv om di- ck taget for J Am- 5iden, faa pas-for eller liqncsr de vth endnn den Tag i Dag. oq at det nmaske knnde inter esfere en Dei af »Dansferen«-s Lec 70re at se dem. Her er de san — fort-Nat de ikke endet- i Papirskurvvn Danmatk paa Hinl. At det hak gaaet frem og fremde les gaar fremad i Tanmart mere end paa een Mande, tan man Tnart blive flog paa, og itke mindst, naar man betragter de mange Cytlister, sont fcerdes paa Tanmarts Veje og Gadetr Tetek itte Tom i mine Tren geaar; da var det en Sjasldenhed at se en Cytlex man tunde en Gang imellem faa se en komme rutlew de paa et vældigt sit-l —- ret et Dritteapparat for Hunde-ne der maatte asre vasldige Epring for at faa fat i Benene paa Futen — og saa væltede undertiden bele Hi storie-m men det var jo onsaa »Viel tepetet«, man taldte dem. Nu er de hsje «Hjut« erstattet med de al mindelia bruate her. og erstattet ien saadan Grad, at alle ksrer vaa ,,Hjul« — alle fra Barnet til Ol dingen —- Grever, Daumen Præs ftek, Provfter. Banden Vafketoneh Malta-weh Tjenestepiger og Karte oft-» o7v. Et Blad beratet-, at en Tag Taa man det Sei-rinn, at en Dame tom cytlende med Barnevognen foran fis Oq fremdeles: en Pige sigek til Gaakdens Forvalter: »Ja, tag De Mceltetander og Spande, saa kom mer feg —- faa entlede bun as Zted. Tit et Ungdomsmsde, hvor der hav de samlet fig 2000 Deltageke var der IM« Cykliftet Jeg bot-te ogsaa en komme med den spydige Bemerkt nina, at naak man faa det Sees-syn, at en Mund eller Kvinde tom spa serende paa Vejen, saa bleo Heite ne bange, sont de i gamle Tage blev bange for de store .,Hjnl«. Jo vist gaar det fremad i Danmakt — isasr naar man er paa en Enkel, og paa en god Landwei. Over Erim Tenno Overitrift passcr saa Est geliqt for Danmarls Vedlommende i det ftorcsoq lnshstaqet Livslaarcsrne can ikke rigtiq holdeskridt med den Immer-Mantis der har stehe-Wan marks Vefollttinq. Der leves ei Lin over Evne, lige fka de hsjefte til de lavefle Klosser —— maner mest isinefaldende for de lavere Wassers Vedlommende. Mange af de Fort-dalagen der for den ukendte Jagttager Tor glimrende ud, »k rek von Vetsler«. Menge af Bin derne, lom man flulde tro hat de res »von det torke« fidderl Mo ditforeningernes Lamme Men de hat desuagtet Rand til at holde Fall til at udfm alt Urhede felv leve et flot Liv, san M Oel-O Kasse- og Puncbelelstaber. Det er dog like denn- sidltnsvnle platt-,