k; - .,....... .«——.. .-.-- . .-..-..-.-Z
« Yansnerensy
It Dabusestllg Mel-di oq Oplyss
« ningsblad for det danfke Falk
i A merika
usslskf If .
DAVPZT L1"1’H. PIYBL HOU8B, 1
Masc. »Mehr« I
«Dan kenn« ungin hoer Tude og Fredagw
« »I« U. ·Ils1s.zilrtg.
De Fo«-enede S ists s ..')0. UIWWI Its-If
Busrei beta is ; ROHR-D
sestuing, Zenit-w Adressefotxmdring og
a Idee anqoaende Moder adresfereh
D xNISU LlTTkL PUBL. H( USE,
Visit. Wehr
stieminokz A. M. Unversta.
Alle Bidrag tii «Dcnsteken«s sendboibt
Ifbcndlinget, «..)krespo:1dancer og »Ernst-r
af enhvek An, Jenes admzieretr
Ek. M. Ruder-leih Nan- Wes-L
E Hei-Hi ist lähm- t’0.-T:»-k!’1ce as second
dass matten
Ailwrtigsw Jan-- ---. km- lsmmvn upon
soan «wi()n.
J Tilftrlde as Ungcimcesngheder ved
Modtagetien bedes man kluge til det Lebche
Passe-Efeu Halbt- des esse hjcelve, Liedes
man benucnnp scq n« «Tunskeren«'s
sontor.
Paar Arie «(- ;-—n.--i::c1- skg til Falt, der
a verterers blas-chauen « k at ksve bog dem
eller Sor at kaa Opmsnmq om det averterebe,
bedes Oe alrm omtale at D-. lau Rom-sie
mentet : estte Blan. Tot sk! mre nl Jen
sidig list-e
Buddhisme i Tyjkland. J Tysks
land gives der isølge »Hjlps1.« for
Tjden 250,000 jvrige TIlycengere
af Buddha. Dis-je ser overlegent ned
paa de troende Kristne J Leipzig
findes et buddhistisk Mission-Zinsh
tut; jom har 11 buddhisrijke Reise
talere. J München samles hoerSsns
dag en Krebs af adelige Personer
for at tilbede Buddha» En tkaLcerd,
Dr. Frantz Hartmam som har vces
tet 11 Aar i et buddhistisf Kloster,
udbryder: »Hellige Buddha, ogsaa
her i Tyskland ligger vi for dine
stderl«
· Testamentarisk Gave til Missio
nen. Der fortcelles i ,,Bndl).« at en
norsk Yngling, der nylig er ded, hat
teftamenteret llju Akt-es Land eller
noget mere til Hauses SynodesMiss
sinnen Landet skal være værd 8150
pr. Acke. Bleibet haaber sncrrt at
tutme give njjere Besked om denne
Sag. Dei gtr godt at erfare at der
hist og her findes enkelte baade cel
dre og yngre, som hat baade Rand
og Villie til at lcegge forholdsvis
sttne Sammet paa Herrens Alter
til Fremme af Missionem
Hvad Fanatisme kan fsre til. J
It Mit-lob i Danmark læses ifl.
»Musik« »Og detfor er denne Oder
sættelse (den reviderede) af Matth.
W,19, selv om den er sprogligt for
svarlig (en aldeles fokkekt Overiæts
telse kan mangdGawge godst være spr
fprogligt forfvarlig) enzorfalfkning
af Herrens Ord i vort danske Nytes
stamentcn Thi de barnedøbte Men
ne·kerbliverjoaldrig iHeri
rens Ord.« ——— Selv om denne
Paastand var Tand, hvad den ikke er.
san vilde Citatet tun bevife, at me
dens Nationalifterne vi1, at Bibelen
skal rette fig ester der-es Zornqu
fua vil Baptifterne, at den ital ret
te fig efter deres Smanskuelse
Ascarmomrne i EverrU Politimes
steten i Malmø har gjort Anmeldels
se til Lengiftyreiien om, at fire Mor
monprædikanter fra Amerika i no
gen Tid har drevet Propaganda for
Mormonismen.
Tet kan ikke bevi"kss, at De hat
opfordret til Polygami eller otrets
te agiteret for lldvandrina, men en
Underssgelse har godtgjort, at flere
Pers-mer er udvandret fra Malms
til Utah som Fslge af Prwdikanterq
nes Mmhed i
Politimesteren mener derfor, at det
ikte bar tillades Mormonerne at op
lpolde fig i Landet, og henstiller til
Lensstvrelfen at drage Omsorg for
del-es Udvisning :
Yale Universitet hat nylig kund- !
gjort, at det i det svundne Aar hat
modtaget Gaver til et samlet Beltb
If W,000. J den Anledning stri
vet »Th- Lutheran«: »Hm-r lykselis
Iræsident Haus, PrcelidentAndreett
Mdent Bonze ellek hvem fom
helft enden as vore 89 CollegesPræi
fide-sitt vilde Myr- vm dem Bunde
I . «
------.—- —.·- » --»-----.
Voldgift, Traktater, Kris.
Det er jo godt nok med alle de
Zredsbestræbelsen man lasset og his
rer om; det er sitkert fromme og
gode Ønsker, der ligger til Grund
for alle slige Bester
Vi kan fanledcsi ikke andet, end
vi man anerkende Prassidcnt Tnfts
Arbejde for nt san Fredstrnktnter
i Stand smcsllcm dette Land on
Frankrig og England
! Men det synes nt vckrc det i
Vejen med alle Fredsbestræbetserne,
at de ikke passer ind i den Bei-den,
vi levek i.
Erprækident Roosevelt skriver en
Artikel: «Arbitrntion, Pretenfe and
Renlity« i fidste Nr. nf «The Dut
:look«, i hvilken hnn bl. n. sigen
,.Sikkerlig but-de de virkelige
virkeliqe Fredsvenner i dette Land
kunne drnne Rotte nf de Benivcni
heder, der bar fundet Sted i Kinn
on pnn Middelbnvet i disfe Eiter
nnrsmnnneder, fiden Fredstrnktnters
ne forelaadrs Senntet.
J Løbet nf disse Manncsder bar
vi set vidtfpredt Opftnnd i Kinn
mesd Zonderlemmelse nf Kessel-ri
nnt til Folge Osg vi bar set. nt der
nvcntet er udbrudt Krig mellem
Jtalikn on Tyrkiet. J Kinn bnr
der ntvivlfomt onst-et mencst der ta
ler til Undfknldninq for Qvftnnden
—Tnmnni on Wanst-ne on dettc
Tyranni on Vnnsmre bar sikkert
fremknldt Opstnnden, unstet Kines
ferne er mindre krigstilbsfelige end
de mere kiviliferede Nationen-: men
Kinn bnr ogsnn en lnnnt msndre
virknfnnsdvgtin Herr end de civilis
serede Stormngter bar.
Hvad angaar Krisen mcsllchta
livn og Tot-first da befatter im mig
ikke med, hvor vidt den etifk sest
kcm retfwrdtaaørcss. Petfonliat tror
feu, at det vilde vkkre i Mcnnefkei
liabedens Interesse at Trivolis
kom under eurovwisk Kontrol, ligei
»fort! det er i Mennekkeligbedenani
trresTa at Marokkc er det. og lim
zkom det bar vcvret til umaadeliq
jGavn for Mennefkeflæaten og fast
.lia til Gavn for Menneskene i Al
Iaekten og Ægtwtem at disfe Lands
dele kom under franfk og engcslft
Kontrol.«
J det bete taqet benyttet Non
sevelt Anledninccen til at paar-He at
Ttaftater og Voldqiftgvedtasgter er
værdilsse, naar de ikte understattes
af Magi.
Pera femme Tib, Tom vi bcwder.
at Kriq mellem kriftne Nationer et
albeles uforkvarltg fm et kristeliat
Svnspunkt ellet med andre Ord
at Kriq bsror bfemme i Barbaricst
oq ikke i den kristne Eivilifatiom
saa maa vi tut-komme at Nonsevelt
bar Ret.
san er fo ogsaa Fredsvm men
Inn bar i flkre Am- bævdet, at den
Ist-ed der er vastd at arbede for
den mao have en ftærk Vaabcsns
memt til Befknttelfe
i Det fer jo underligt nd, ncrsten
Jfom det gamle Ord bat-de Ret:
»,,Retten fidder i Svydftaqen.«
Bette indwmmck vi dok- ims
Jmen Freden maa være en retfasv
dig Freis, Taa dest er Netfasrdiabedem
»He-r 7kal bksknttes.
i Den kunde vol finde tilstrwkkeliq
»Be7knttels«e ved Voldgift eller Fredss
Jtmktat
» Men bist et notop Sagen, nt
Werde-n endrm er faadmu at Ureti
»fwrdiqheden bar altfor Rot Maqt
»der et altfor manms Mennesken
Tom Me- vil Netfærdiqbed
Og do maa enhvcsr Nation be
ftytte sit Retfasrdighedsi
b c a c c b.
Altfaa det burde værcs faule
des, at alle Tviftigheder Nationer
imellem «- faa vel Tom Mond og
Mond imellem —- kunde afgsreö for
Domstole og Voldgiftsretteh og vi
san ikke ophske at arbejde fremad
imod deckte Maul
Men Afvæbning fynes Ver
den abkolut ikke at være moden for.
De to for Tiden ftedfindeudeKrii
ge beviser to Ting —- at den en
kelte Nation help-ver en starrt Baa
benmagt til at bistaa Regeringen i
Fadens thetholdelke indmrigst, og
den behsvet liaesaa en stæck Van
benmagt for at kunne hævde sin
Frei-, name andre Nationer vtl for
styrte den.
Opstanven i Kinn et mauss- sor
holdsvts bereutqu men —- —
kwilken Ræbfeb hvtlke Ulykker IM
M!
Odem der et den Wild-Ist t Kri
-1
lgen meliem Italien og Tyrkiet, ital
vi ikte indlade os paa. Italien fkyldi
te ja Tyrkiet for Traktatbrud, men
det havde det maaske dog ikke fun
dct at vasrr tjlitrastkeiig Grund for
at brgnndc Mig, hvis dct ikte hav
de følt sig ovetlegent.
Brcv fka New Zisamvd is m.
Palmcrimn North, New Zealand.
22. Sept» 1911.
smer Pairin J. M. Haufen!
g Det gjorde mig faa inderlig godt
at lasse Lercszs Jndlæg i »Danskeren«
for th. Aug. De forftaar not, hvor
ncdslaamde det var for os at modtai
ge Asslag paa vor Von om Hjælp
fra »Im sure-. siirte«s Aacsmøde
Vi vidste i Virteligheden flet ikkcy
bvad vj Esuldc gøre, alle Dsre syn
tesi jo at mer luktcde for os. Gud
sie Lon! Tøten opad er aaben, og
den benymsdc vi. —- Jmellem as
few var Vi iaa godt som enige am,
at vi ingcn Hjælp kunde vente ska
«vore Vrødrc i Amerika, men hvors
Den skulde vi vende os? Dei er saa
ivasrt at joklige fig medTankcn om,
at vor Ncrning her fkal d- med os.
Zaa kom »Danikeren« med Deres
Prov. ng et ivagt Haab dukkede op
paannt Man vi ikke endnu skulde
iaa Hin-IV Vorsta? — — Lad mia
iige Dem, hvor vi haakdeit trænchr
tii Hjaslu Forst og isasr Mauri
fc ev Z 1 l c. Tonne xiiads hat jo ind
til for et Pat Aar siden været seid
itasndig Menigbed. jeg bar felv ar
dejdet der i 71,-;- Aar, og efter mig
Past. Pfg-arm Mauriceville ligger
56 Mit ira den nasrmcste af vori
:Uicsnithsder og blivrr nu betjent
med Gndstjenrfte hver 1-1. Dag.
Mann-c as di- gamlc er gaaet beden,
nogle er tilbage, den nye Slægt
voller til on holder trolig fast ved
Hirten. Kikkefproget er Dunst oq
Engelsk, Dunst til HefmesTeguds
tjeneste og Engele til Aftenguds
tjisnestm Zendaqsftole og Konstr
mation er Pan Engelsf. J soll-Mau
rireville er der intet andet Kitte
-samfund eller Prwft Menigheden
That egen Kikke oq Kirkegaard Af
sen tum, enemift Mond tanVirksom
lnsden udvides til de omliggende
Distritter. Menigheden lovek ingen
fast Len. bar aldrig gjort det, men
det er en velvillig Befollning, og
jeg er vis paa, at en levende, or
bejdfom yngte Mond skol ikke fav
ne til Livets Ophold Skal det ded
blive fom nu ret meget længere,
frtmter jeg for, at Menigheden vil
lide alt for megen Stabe ellet mau
ske We til andre Kirtefamfund om
Vetfening. —-- Tet nasste Sted er
M akute-tu TennePlads hat ag
scm før vwret felvftcrndig Menigbed
og hat sin eane bangt-läge lille Kir
ke. Af de gamle er der ikte ret man
ge tilbage: mange er bade-, andre er
»flyttet bott. Der bot ikte faa Folk
"der, dels Efterkommere af de gam
lle og dels indvandrede Englasnde:e.
iDer et en Metodist Mrke men ingm
;Præft. —- Her vil Kirscsvroqet bli
«ve Engel-K Distriktet er stott, on
im tkor ganske visi, en ung, ugift
emsmifk Mond medLethed vilde fun
ne famle en Menighed Mataretu
ligqek 18 Mil fra Norsewood, og
Past. Legartle holder Gudsftjenefte
der en Gang om Monat-den« Fam
vi itke friste Hjælpekræftek, vil den
ne Menighed i en nær Fremtid være
tobt
Tot er disk-s to Pladsetz Tom imm
ger l)aarde1·t. Im tror Me, vi tret-n
ger til pekxiijiær Ztøtte fm »Den
forcs Qirke« men M End, usw-,
Wende arbeidIomme Pia-nd, med
Tro Daa vor Gud, og fom vil kun
ne finde fiq i fmaa Forbold. Mon
der ingcn fkulde findes. fom vil lex-q
ge fig for Herrens Fødder oq Hat-:
Der er jeg, send mig! —-—— Vi lover
ikke Guld og grsnne Skove, men
Arbeit-h felvfotnasgtendr Arbede
for vor Frelfers og Simses Skle
--—— et Arbejde i Tro.
Maa Herren selv uddrive de ket
te Mændl — Med Tak for al Vet
villie og med indeklig, broderlig
Hilfe-c
Dere- i Kristus,
M. chriftensen
Estetsttksti
Der fremkommer of og til Ønfker
am et san Oplysning om For-hol
dem paa New Zealand og Auftra
neu used Heusyn til Zeitungen
Elends von Landsmemd det. Oden
M sta- fta Postkn- M. Thei
stenfen sha- sode Vplysninser om
Forholdene i de to nævnte Wenig
hedek paa New Zealand.
Sidste Focaak sendte Pastor G.
Sass, :lustra1ien, mig et ndfsrligt
Brev om Zorholdene der. Jeg send
tc dette Brev til Formand Pastor
G. B. Christiansem og han overlod
det til den Konnte, der under Arn-J
ntsdrt i Blair overvejede Missionen
paa Australien og New Zealand
Lg dermed forsvaudt Atem-It Skal
dc noch as dennc Konnte-Z Med
icnnncr eller nogen anden være i
Besiddelse as dette Bren, da vilde
jeg megct gerne have det tilsendt.
s vorigt tasnker jeg, at naar man
fcr paa Stillingen, sont den er
blandt vore Landsmænd her i Ame
rika, da hat man en ret god Kom
mentar til, lworlcchs den Dr iblandt
dem i Australien og paa New Zen
iand, tun at vort Folk er mindre
talkigt betonte-.
Tillad mig med det samme at be
svare et og andet, fom er fremkomi
met i ,,Dansteren« i den senkte Tid
angaaende denne Mission.
J Nr. 81 for 13. Oktober skrev
jeg, at »der er nogle arbejdsdygtis
ge Præster i den forenede Kitte,
Tom flet intct sdnld han« Tette
hat en Jndsender fra »Wis.Krcd-tz«
lxkst med Undrcn, jdet det et ham
(ellcr hende) ukendt, at vi hat le
digc Præster. Jeg kan tun svare,
at Icrser jeg over paa Præstelisten
i Llarsbcretningen sor 1911, saa fin
det jeg mindst 7 Prwiter paa den,
hvilke, saa vidt mig bekendt, er uan
nogcst Mild. Og vil Jndienderen
sende mig sin Adresse-, da skal sog
gerne privat afgivc disse Præsters
Adresse.
Hvorvidt nagen of disie kan eller
vil modtage dct omtalte Kald iWiss
coniin, ja, derin kan jeg ilct ingen
Mening have. Men da dekes Navn
er opfsrt paa Præsteliiten i den
forenede Kitte, saa sluttcr jeg, at
de ogiaa vil modtage Kold. i
J Nr. 83 for 20 Okt. skrivcr
Mr. P. Clauicm at med Heniyn
til denne Zog (ncsmlia at iende en
Prasit til Australien) do hat Kirsc
raadrt gjort, hvod dcst fande.
Tonne Atti-it kcm jcg ikke give min
lindcrikrift Jeg maa derimod til
kendegive det som min Mening, at»
havde Kirkeraadet giort, hvad det
kunde, da havde vi haft Præft dek
ovre indcn 1906L .
Tonne prattelfe fkal jeg nærs
merk bestande. Der iorelaa Kaldss
bren, lediaget af Reisepenge fraMes
nighcden i Vrisbane, Quer-Plaud
om Kirkeraadet kunde og vilde sen-1
de dem en Priest. Dettc henvendteJ
sig til Paltor A. P. Haufen, Sol-T
weithin-it New Brunswick, Cana-I
da, med Opfokdring til at tage mod
dette Kalb. Pastor Hausen erklæres
de fig villig til at reise: men han
stillede den rimclige For-dring, atj
«Kirkeraadet garanterede ham en
narliq Lan of 700 Tollen-s, enStcm,i
der svarer til, hvad en almindeligl
Haandvcrrchr i Bkisbone lan time.
Men dette Lønningsforhold vildiI
Kirleraadet ikle indvilge: det lsfle
Paswr A. P. Haufen for hans Løftc
og afbrødzorhandlinggen med ham
Dktved lob den gode Sag ud i
Sandet, og den aufttalike Illig-sinns
marl fif Lov til at liggr Brat, til
Pastor G. Sais for et Aarstid Li
den begyndte at til-je den.
Men mcd drnncs Mudsgeminq
for Øje kan jeg itte ind5e, at vokt
stirkeraad qjurch bde det Hunde i
denne Zag. Zelvfølgeligt csvnede
Weraadet ikke perfonligt at dem
le Pastor A. P. Hausen jin LInJI
men havde det Tro paa Missionen
dekovre, hvilket det jo maa have
hqft, da det viide wide en Pmssti
til den, 7aa vilde dct have Ver-rot ists
Fotisg vasrd at stille Opfordring til?
Samfundet om at bære denne Miss
sion. Dette gjorde Kirceraadet iktex
og derfor can im ikke indir, at det
gjorde, hvad det ku n de. Dei gjoks
de anget, misn holdt for tidligt op,s
saa Mission-en ikke blev hjulpm
J Nr. 81 for 24. Okt. ice-nickt
ter Paftor E. W. Nielsen den Op
fattelfe, det er »Ist-get luftigt«, naar
ieg hat skrevet, at »der er nogle
arbejdsdygtige Præstek i den fere
nede Kitte, som slet intet Kold har,
og flere, fom nieset godt kunde udk
ftre met-e Arbede end de hat-« .
Med Hensyn til Præster uden
Kald, da gelber mit Tilbud Pastet
Mellen san vel kam Indiendeten
frq »Mir-instit Kreds«: Jeq vkl
privat —- om han miser det —
give ham Abt-sitt M M PM
l
l
I
c 1
-- —.---—---·-.-- . --.,-—.—
ster paa den forenede Kirkes Præs
stelkfte som, san vidt jeg ved, er
uden Kalb for Tiden. Jeg tænket
da, at han maa fande, at det er en
Kendsgerning og ikke bar Luft.
Angaaende lldtalelsen om meke
Arbejde for flerc as vore Præster,
da ier jeg not, at den er mindre
Hak. Postor Niclsen skriver: ,,Jeg
har den Forstaaclse, at de fleste
Prasfter har for meget Arbejde«.
Om de Var for umget, vcd jeg ikke;
de kan vist have n ok paa en Maa
de, men de har for lidt paa en
anden,. idet de fanr for iidt for de
res Arbejde, faa deres Jndtcegtek
er for 5maa. Og det er i den Ret
ning, jeg nok vil forsmas, naar jeg
taler om mere Arbejde for nogle af
note Priester. Jeg er vis paa, at
vi hat en god Del Pkrefter i den
forenede Kiefe, Tom gerne vilde ha
ve noget mere at geke, derfom deres
økonomijke fStjlling dekved kunde
blive forbedret. Flere af dem fidder
i trange Knar, fordi deres Kald er
for lille og deres Lsn dcsaarfag
for ringe.
Saale-des hat jeg for ikke længe
siden besagt en af den fort-. Kirkes
Pisa-ster. Ligningen til Stolekasien
var da lige kommen til hom, og
Mredsntissionen bankede ogsaa paa
Daten. Da hsrte jeg ham fige noget
Tom san: ja, man forlanqer, at jen
skal ··antle Laster-lon, Formandslsm
.«ired—:s:niissions:sbidmg afv., og jeg
vil oqsaa gerne viere med: men im
man da ellets lade dig vide, at jeg
hat kun 200 Tollarg i fast Lein
fra mine Menigheder am Aaret,
oq enddsa bor jeg i mit eget Hns.
Man ikke denne Præst og andre,
sont hat det jnmat, gerne saa en
Romndrinq til dcst lscdrcs i den
Henfeende saa dcrcss Præftetjeneitk
blev bedrc lon:wt. Tcrtil figtede jcg
med »mere Arbisjdc« for noale as
vore PræsteL
Noar endelig Paftor Nielsen bon
forer til, at Moderkirken bar tagc
iig of Eine Vorn noa New Roland
og iAnsImlirn, da kan dct fo værc
rigtiqt not. Mon naar den nn iklc
got det: naar man lige høker dot
fm, at Udvalqct for den Mission
ikke er i Virkfomäcsd mere, ja vel
nærmeft betragthk jig Tom opløft,
og at Beimrclien for den indre
Mission heller Intet kan got-e for
den, kan vi faa ogfaa forfvare at
sige Nej til Raube-i om Hfælp der
ovrc fra Dette er dog Ovvkvsejelse
værd.
Tot-til kommen at Ptæster fra
Don-mark hat Tom Regel meget min
dre Kundfkab til del engelfke Svroa
og Øvelfe i at tale det, end de, der
kommer fra den dansksamerikanske
Befolkning het.
Oa faa hedder det i den auto
riferede Bibel: ,,Jkke se bver
naa sit, nnsn rnhver ogfaa paa an
dres-« -(Filp. L, l). Kan det ikke
vckre godt at anlasgge dettc Ord og
saa paa de her omsktevnc FokholdP
Gvor megen Antotitet mon drt skal
faa iblandt os ogsaa over for Misi
sinnen paa bine fjetne Triger bog
del stille Han?
Jvar Marias Hausen.
.- .--..-.
Ungdom.
Hund er Ungdom·«- hvad numer
hvad indbofattec dette Ord? Q, en
Werde-n iaa fuld af Haaly Kraft og
Lyft ——-— og Tro, Tro vaa Lykkcy
tm vmter, disk vinter det fykige ban
kende Wette Netop i Ungdommens
glade Tage haaber og favner man
alt i Lwnqiisl og Tro og Tillid.
Aa, kendek J denne Svulmen og
Girren berinde i Bkystet Hiertet
liacssotn forføaer at hanc sig en Vej
fra fra dets trange Plads. Blikkot
lyser. Brustet hcevek fig i traftig
Randequ i Sang, i Toner: de
flagrer let, fom Lærken flaar fine
Trillcsk iaarlc Morgen højt over
Danmarks Bagefkove
llnqdomstid fager og statt-—
hvilket Villede formaar «at stildke
din Lyfke Kan den vel fammenliss
nes med en Gang gennem rige, bus
tende Hader under Polmegkenes
hemmeliqkjedshtlde Hvifkem gennem
Oranaelunde, hvor Solen lVTer paa
de anldne Muster-? Dog, fsrend
denne sidste, Drauf-stunden behil
des, fsrer Veer over dybe Bande,
steile Vierge, tykke Skove: thi Ro
sendust og Fuglefang rcekkes Ung
dommen i Morgengave, men alt-ort
fuld Kamp, Nod og Tapperhed be
bst-«- nm usw«-s- ftkend Ima
ten blivek din. Wen dobbclt W
den eftec Msjem dobbelt Iytkelig,
rnaar Astcnstjeknen Mer: sksnnsst
Iat »hvilc paa en fuldcndt Gerninq«.
Unge Venner, Glæden bot i Mom
istekduft og Fuglefang og Lykten i
Arbejdets Velsignelfe.
- »Tejlig cr Horden, ptægtig er
Gnds Himmc1«, salig den, der for
nasn og ved at glædes vcsd, at stu
nms end alt under disse therner
er Paradiset herovcsntil Der er alt
fuldkommcnt; Noser blomstrer uden
Tot-m-; eviq rindcndc Bande, af
spcjlcndc uvisnclige Blomftcr. Pan
de goldne Wadisr i det ny Jerusalem
for Troncn blandt den ftokc hvide
Flok iftchncs Lov7angcn san 1ydt,
at Engtmc tier og sinle Vliv her
indtil Toben, tro mod hom, der
beilede til dit jattige Hjertc for at
førc dig ijn til den ftore Bryls
Ums-fest
Jngefted NiclTetL
Billcdek fm Diamant
As C. Kro g h, Luck. Wiss
Da jcg for 3 Aar siden var i
DanmarL sondte jeg, til »Tanfkeken«
en Tel Nejcsebekkrivelscr under Tite
lenx ,,Villcdcr fra Donmark«. Dei
var min Tankc den Gang, sog jeg
gao oafaa Løfte om, at sendcs unsre;
men da jcg kom her tilequ var
der saa nicht andet, Tom now-g xnin
Opcnasrk·ontl1cd, san der ikkc blev
met-(- ai ,.Villederne«. Nu tom jeg
imidlcrtid en Tag til at sc de gam
le Papirek efter og fandt da »Ma
dcsrne« as en -1 Stykkcm og ved at
betragte dem nøfem kom im tii det
Resultat at Telv om di- ck taget
for J Am- 5iden, faa pas-for eller
liqncsr de vth endnn den Tag i
Dag. oq at det nmaske knnde inter
esfere en Dei af »Dansferen«-s Lec
70re at se dem.
Her er de san — fort-Nat de
ikke endet- i Papirskurvvn
Danmatk paa Hinl.
At det hak gaaet frem og fremde
les gaar fremad i Tanmart mere
end paa een Mande, tan man Tnart
blive flog paa, og itke mindst, naar
man betragter de mange Cytlister,
sont fcerdes paa Tanmarts Veje og
Gadetr Tetek itte Tom i mine Tren
geaar; da var det en Sjasldenhed
at se en Cytlex man tunde en Gang
imellem faa se en komme rutlew
de paa et vældigt sit-l —- ret et
Dritteapparat for Hunde-ne der
maatte asre vasldige Epring for
at faa fat i Benene paa Futen —
og saa væltede undertiden bele Hi
storie-m men det var jo onsaa »Viel
tepetet«, man taldte dem. Nu er
de hsje «Hjut« erstattet med de al
mindelia bruate her. og erstattet
ien saadan Grad, at alle ksrer vaa
,,Hjul« — alle fra Barnet til Ol
dingen —- Grever, Daumen Præs
ftek, Provfter. Banden Vafketoneh
Malta-weh Tjenestepiger og Karte
oft-» o7v.
Et Blad beratet-, at en Tag Taa
man det Sei-rinn, at en Dame tom
cytlende med Barnevognen foran
fis Oq fremdeles: en Pige sigek til
Gaakdens Forvalter: »Ja, tag De
Mceltetander og Spande, saa kom
mer feg —- faa entlede bun as Zted.
Tit et Ungdomsmsde, hvor der hav
de samlet fig 2000 Deltageke var
der IM« Cykliftet Jeg bot-te ogsaa
en komme med den spydige Bemerkt
nina, at naak man faa det Sees-syn,
at en Mund eller Kvinde tom spa
serende paa Vejen, saa bleo Heite
ne bange, sont de i gamle Tage blev
bange for de store .,Hjnl«. Jo vist
gaar det fremad i Danmakt —
isasr naar man er paa en Enkel, og
paa en god Landwei.
Over Erim
Tenno Overitrift passcr saa Est
geliqt for Danmarls Vedlommende
i det ftorcsoq lnshstaqet Livslaarcsrne
can ikke rigtiq holdeskridt med den
Immer-Mantis der har stehe-Wan
marks Vefollttinq. Der leves ei
Lin over Evne, lige fka de hsjefte
til de lavefle Klosser —— maner
mest isinefaldende for de lavere
Wassers Vedlommende. Mange af
de Fort-dalagen der for den ukendte
Jagttager Tor glimrende ud, »k
rek von Vetsler«. Menge af Bin
derne, lom man flulde tro hat de
res »von det torke« fidderl Mo
ditforeningernes Lamme Men de
hat desuagtet Rand til at holde
Fall til at udfm alt Urhede felv
leve et flot Liv, san M Oel-O
Kasse- og Puncbelelstaber. Det er
dog like denn- sidltnsvnle platt-,
