Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 25, 1911, Page 2, Image 2
Det, der besinnt : Lso mNudHL w butaar cunwelnx, ((-s zu« s De falste Profetkk. AfL Damm-onst Jul Bondck I Tot cr Tun Isi-: k-.11«D:Ex1.)ks. Der form-IRS mrsi De: U- Icr «.!.-.·is.«, dct beruht Im at ges-c c·:-:.«: Die »:« ng sum Tmnmnteh Bsrjcr «, Wut-, man nor kxz ."1s.’1««,11;c Mu: jn1k-1.«).11 ci: :11-.«:·c »Un- xmmg cllixc indchä IT Inn-re LTM ur crrd Ic: Und-J Lr:-, Der san kurka Zum Vitt:gäwdcn, ji«-c itL xirxsxuszs sog gtxw »F Haut Im c: eung Itzt Ter 7-::« zzar man xsg7au azics Tag- sog: a1 Zwaka det. Auen-de Vrofetcn Jurmijais sigcr her-am «;, ils-»Hu »Hm Den Injndstu af Dcxg jndtjj den Nur-hin tragtcr min cftcr Wind-inz og im Profct og indth Præst arg ger de alle L’md ma Long Lq de Zwede mit Folkski Dotter-I LDrøsL Tom Um det Var en je: Zag, met de finde-: zrch Frisdk Log der var tkkc erd.« Zaa er det da naturiigt not, at Jesus i Evangeliet Matth. 7, 15——— 21I advarende siger tit os: ..Vog:er edcr for de falske Profeter.« En falsk Profet er paa en vjs Maade enhvcr, der forkynder unget det strider imod Evangeliet. J note Tage er der mange, der hojlndt i Skrjst og i Tale forkyndcr, hvad de kaider Moder-:- Evangeliun1· Man vil ikke arm-tende, hvad der neddek Rand, Ejch Nud euer et Lin ef te!· Bette. Tonne Werden og dct for diske Liv fkal væte der enesm vj har«at holde os til, og derfor bør alt non nd san at tilfredeftille Sansernes Krav og faa den meft mnjige Lykfe der paa Jorden Log er det ikke Eaadanne Herren adva rkr imod, naak han taier om de falske Profetet De, ban taler om.» vil bevare Efinnet af at være Qrin ; ne ag forkynde fand Krisxendon1, det komer so i Innres-Erden Te be-, ftrider ikke Herren-S Forjxrtteken ci Iet det, han hat givet as at haabe paa es glæde os over. Men de vix forandke de Betingelfer, Herren har stille-t, og omlægge den Vej, Herren bar ttaadt Sporene til, Taa den insevre Vej bliver forvandlet til den brede Ves: de vil omsorklare alt, hvad der scetter et Kot-Z for den, menneskelige Taufe on krcever For nnften taget fangen under Troens Lediahed Saa meget kan der figes om de falfke Profeter til alle Ti ber-. men bvis man ret vil aate paa Herrens Ord, maa man ika blos have Øjet opladt for disfe al. mindelige Kendetegm men ganske IT Jubilæums skrikt . . O O O Tumtattg klimmnaruun 1886—I911. AF PASTUR P s VIC lltsturi k Ux ysj ! « r si wiss »Ah-Es — X xrks »Um-C sinnkt u· TM t, s(.g(—t11l««srss!-IO--r dkmäs n l'r:.— ."s«(. Sosnsl He«—tslljn«.zssr til ((. X. ll.8 Ist-END Ell( Horn lligh school .-XJ«I) ( ’( )l «l«l(J(il«J Skalen bcgyndcr sit Zstk Ekoleaqk den 3. Okt. 1911. Grundig llndewiöning tilbydes i følgende Afdelinger: Not-mal Cum-se for llddannklse af ,,tc-acl)ers« i »Damit Echools«. Patoclsinl Conrfe for llddannelse til Lærergerning i hauste Re ligionsslolek. Academie Coutfe forderedcr til Universitetcsr. Prepatntory Cum-se for-beredet til de andre Afdelinger. Commetcial Dem. giver praktisl Voaforing. Afdeliuqet for Bcgyndcre i Engelfke giver lærlig Undervisning til «indvandrede unge Mænd og Clvinder Stolen hat nye Bygninger opførte l!«.0, modekne indkettht med Los, Verme, Badeværelser etc. Betaling et 81800 per 4 Uger. Jndmeldellu modtages, og nærmeke Oplysning give-Z af Forstandeken L. A. Lastsc lesq sendet Ell Horn, Ja. l særlig hcnvende Opmcrrkjomhcdeu paa vor egen Tids Profeter og der vrøoe at skeer mellem de sande og de fafske «Vi prædiker siristus Tom for-»J skrswL for Jøder en FomrgelTe og Tor Oedninger en Taarskab,« — Taalcdes skriver Ilisostelcn Paulus i Tit førftc Kormtcrdrcv il, M) — m et ander Zted siger lmn s— Rom 1. Its -- : »Im Thurmer mjg ikkch ved Evangelist« san bar set Ortl Enådt nd Juchhe den Nam, at M Vurikab om Frkslsu Emn hovde at« forkynde, i Ver-den vilde blive be-! traam Tom Taarsfab og Uforstandj ou dcrfor mode en voldsom Mod stand. Tonne Modfmnd hat altid vcrsret at finde, men dog bar der værct lange Tiber i Kirkcns Histo rie-. kwor den sinke Masngde indon for Kirkens Nummer tog alt det givne Tom noget, der stod fast, og hvorom der ikke kunde tvivleH. Men i vor Tib, hvor Kundfkabcr -og Oplysning har bredt fig ud ti: «hver Mand, er Kritikken vaagth i sen and-ede Ost-ad end nagen Sin de tilfom. Dersok hat Nutidcnk falTke Profeter tkavit med at tagc .s.:t dest dort, Tom ftødor an imod den mennefkolige Fomust Krisis Guddommelighed, hans Underger .:xi::,1cr og hatt-J Ort-Jauche maa list-Ist og vige Pladscn for en more nogtern Opfattelse as ham Tom Ort frore TUkcsnncEfe mcsd den fmsrke Tro jonn Gud og den ovleede erklias ,hed til Metmeskec Nach de førü That afklwdt hmn for hele den mid dommelige Herlighed, ved de ika. hvokledes de fkal udsmykke Mennci 7ket Jesus, og book bøft de Tkal 7crt— te hans Betydninq for Menneskei Ema-m tbi De vi! ogfna vaer Pro sctet For Inadnnnc skal vi vogtc os, vg, idet vi med svændt Ov mærkfomhed folget akt, hvad der er opp- i Siden, og ssger at fma ima Hause mod den : muidkkab oa Ton nelür fwlde Just vrd dpt gamle Bu« Tab om Guds og Marias Zon. am den korsfasftede oq oxsitandms chs Ter. kmjszi Um Var Midt of Ruder-, gemian Tbi Tankcsn om et Tinkt Vienxchkcs knn vol dcaejste og be lærcs os. men frisch os 7ra vore Stmder, give osz nne Hiervon nasska Trer paa og sauber om et cvim Liv, formaar den ifko gribe os Tau let-es, at vi føres fremad til et Lin i Hellsgbed ou Nenbed og Wer An: Tvaret over for Gub, dertil er den« ika i Stand. Men der Dr nctov dor tiL Jesus vil søre os. Gan siger so ogfaa tiI os i Tag: »Ist-se m hvet, som siger til mig: Herre, Sor m Tkal indgaa i Himmerigcs Mai-. men den, Tom gør min Ruder-L- Vil-l 1ie, Tom er i Himlcsne.« Apostlcsnc satte Live: ind paa, ja! satte det til for at gsre det, fom de havdc hart - og det nehm fordj de trode zum den guddommclige, den opfmndnc Izu-Nest Lg om den-— nc dort-is Tro kan ingen crrlig Bist bcllæscr Unsre i Tvivl. Tot var de-, rei« Tro. der muswandt Vordert. Og umsmlt Imm vj findt-r den Jammer Wana i zwfnndelsuh der vil vi ogss Tau sinds De san-de Pwsetcr. Fotmanina vcd Guds Barmhiektiahed Rom. 12, 1. 2. . l s Tet er gudt fwcmndre at formanesz Naar Der Excr i Dmsriigbedcns Aand. Dei er godt at løfte Korsets Zank-, Saa at Kødet ej faar «Ooert)aand. Gud barmhjcrtig er og fuld af schade Jmod hver, Tom staat med dam i Pagt Signor cis txj Einst-J Og Legemcs Baade, Efasrnusr Dis mod Morfcststs Vold osg Magi. Vor-c Zimmer vi maa frcmstille, Som et helligt Offer for vor Gud Vå osJ man Im Werden-:- Verer stille, Ovis ui km- vil Ver cjrifti Brud. Pan Rtmii godks Villie maa vi agtc Uden ijcn gaa Vaa standen-Z Kalb. Heim at Ugne man vi eftertragte, Som os frelste fta vort dybe Feld. Den, svm ej paa Guds Ord Sprin ger vovek lld im Werden-J ind i sein Faun, Ham wsluger Werden-J ojlde Vorder Han naar aidrjg hie-m til Hvilcnsz mon. Tot er ej fornustigt tssud at dyrte, Nam- man vi: raadspørge Fiød og Wod. Kun de cerlige faa Kraft og Stykkc Ttl at trasde Fanden under Fod. Heuigncd sig Tømmer i Guds Rige Te urcne Gud fokkafte vil. Andre lud os efter Manier LägeL Vogte os for Satans NænkefpiL F. C. stller. W-—— Svak til B Rotdentoft.«·) Min Artikel om »Nicht-Ameri kainismcn" i ,,llg1en« hat fremlaldi adikillige Llrtiller fra højst for ikcstlige Manier og :lietninger, og naar jcg beider om Plads for et Enar til Professor Nord-Inton et« der nasrmeit for at faa Leilighed til at begrundc nøjere nogle af mine LTJJTIMDE Im Mantiss-leises Artikel i »New-« lyiet« hat jeg svaret paa i Hain-; me Platz og andre Binde-:- Juki-T Daa at argumentcre ved at vcelte Un Ekmidcsbouc ai kaldsord og Dunuiu Bemcrrlnmchr over mit Horn-d ist det vol næwe nodvendigt· at erinsdrc: Vedkommcsndcsis ;I.Is’aade« It arqumcmcrc von or jo i sig ielv det fortrcrfseligste Bedi-: onus «Ii-,1tk,1hcdmi as rnkelte Paaimnde i min Kritik af nævnte Blut-in Nordmtoits Artikel or ligeiomZ min isugget pas oersonliq Grüning og naat han paaitaar, at hanc- Erss intinqcr indm for den lille siredsi hau tjlhskok er starre og mete pag-, iidcligc end mitte, da hat Jan kunk ciliyneladende Ret En Mand, der kommst-merkst en; beste-tut thning og hellizusr Alm- of sit Liv til dennes Fremx1mm, ec; file en apartisl Mütter Vi hat ins alle en Tilbøfeliqhed til at dismmei mildt oq «·e med baabesulde Øjne M del eller den, vi elsker. Naar Heu-. Nordentoft pciastaat, at fordi jeg ikle er Grsundtvimnen ist jeg udrs af Stand til at Ewmnme den grundtvigfke Kirkes Vetydninq for det DanfkiIlmerikanlkp FOU, da braut-r han logisk set den samme. Fejl, fom de Foreningsmedlemmer hemmte- der free-Den at Prasfterne flal førft blich Mkdlemmer as For vninqerne, før de hat Ret til at kriti7ere disses Virlfomhed. Professor Nordentoft lnlder mine ’) Vi qiver denne Artikel Plads, ikke alene for-di vi optog Past. B. Nordentafts Art. imod Dr. Kfærby, men ogsaa fokdi den dris ter et Emne af almlndelig Jn tetesfe. Red. Usmlelier for ,,oversladiske« og tvinger mig dervel til at give kon trcte Efssemplen kicm feiger geunem eii Strom af begeisttede Okd at dcrkke over de Ekuifelier, som bau de nun og and-re diigtige Masiid ai zum-:- Netniim bar lidt betonte Lde Siziiker im, tivorledes Pa iior Dorf eftet flere Aars fortrcefs feligt Arbejde i Kirkens og Hajikos zeiics Tieiieite gif tijem iin en dybt ikuffet Mund og gemicm Artikler : dkiiiike Blade gav Vevis efter Be :si-:- Tor Rigtighedeii as mine ienere udmjte Iliiifneliet Dorf og Huitru kiortc til Rutdentorfts Retiiing og Zierde disk-ins det bedste dg mest inmirende Ilrliejde for Sagen: men izlasjden dar ieg medt en Mand, der Tom Dorf havde tobt Oele Troen san den Sag. han havde fæmpet for, og hvis Birkeliggøkelie you mesde diret nogle as sine bedste Aar. Lg Linn et ikke den eneste: uden at gnde ind i Vrivotlivet Lan man vel nur« pension, at imud Gørup et kssnmiet til der stimme sie-alter Vi, der dar iiilqt band Virfsomhed fra hans begejstrede Chicagodage til hans sidste Farvel til Amerika, kon ikke iindgaa at feile at Giørup er en Taffet Mand. Lg Te, Herr. Pro ie-:—s«or. er iitfert ikke en llndtagels Te: sein om Te bat i Zinde at ita be en Konkurrent herude i Besten til Dereö fokkige Stole i Des Moineis og aitiaa tiliyneladende ikfe bar gi net op end1m, bar Te dog været iikidiaget til at fnytte Deres im Sko 1e til en swlnniiationsplam om hvis Vasrdi der er forifellige Meninger intellem de Zagt"1nidix1e, og iom i sit beie Aniasg imcmer af den Jiolas tionens Politik, iom jeg omtalte i min Artikel. Je scsknider nng for llvidenbed :-«-. wuchs mig Derser til at brnge Ekscsmisåen Tom seist ifke Efnlde ncrvnes.« For Aar tilbage niedre Te per 7ksnliqt fiernde i Besten en Efare af de flinkefte og meft folkeligt inter essekede danske Grnndwägianere, fom man findet noget Eteds her anre: denne Efare as Mamd oq Kvinder øn7kede en Prceft og Laster, on Te sendte Tom Vioneer on Mis sionasr en nng Mund sra Den-s egete Zkoxe j Tes Maine-s. Te maa ha ve vide at denne Mond til Trods for asriiq Villie og Hasderljghed var um«-usi- uskiktct til dette Arbeit-ed hans Viden baade paa Dankt oa Enge-Ist var ««aa primitiv, at det var; alle, Tom niødte hom, ufatteligt, atl han noan Binde knnde have be staaet Efsamen fra en almindcliaI Dunst Woge-Stole ellek amerikanfk; «Grammak-Grade«. De ved, at han« gjorde ftor Stabe og at dct togi bang dygtige Efterfslger Aar vg Jlrlsisjde at bngae ov igen. Denk nye Mond var ogfaa en as Den-s Flehen men han ejede den Person liqlnsd, sum im omtalte i min Ar tikel. uden hvilken intct Arbest her-obre vil lykkes. i Mith- umnms tidliacre Aussicer under Man-fest »Wer Lrn« vjüsr m deligt, at jeg giv» den grunde anske Kirkeö Arbejde Ære es Tat im fwad Im nur q. nrt hcsrovr men mit Standpunkt on« min Witik k den Tide- Artifel pr from-tm Iskuwt ros ?-): VII-Or 1110fl«."!«7·! 117 Tom Wo et enefte Punkt. Te nmmisk i Tores-· ArtikcL at sw- nndvn rVencsrmion Enden for Tpnsls Heini-m »nvi!-t kcmrliqt bandcs Vik fwre km Lolc T.1:s’k. ncmr Tnlms bsikscr nm des dnbisffks nandelincs ZwmsksmcmPZ Lan Te ikke fe Grunde-I dktfoc kl 1er vil De ikke se den? Nam- man lasrrr Vorn Zalmch Vønnc og Bibel non TcmTL da or det jo umuligt for dem at gcngims dct poa ct endet Zprog: Telv vi, der et temmeligt godt himmus i dest Engelsfe, fänbor dcst nasftcn muuligt at gengive korrekt et Stristsied cl fer Vichcitat Wa Engelsf. Te ind rmmch at »Den anden Genera tion-« Hverdagsspkog er Engelsf, nie-d andre Ord, De ved liqe faa godt Tom jeg, at Engelst er deres Sprog, Dankt kun et tillært Jeg »Umsa-« Me, Tom De saa fmaqfuldt paaftaar, as det Arbei-. de, der et giort herunte, men jeg. paastaar, at bei tun ikke bruqu som Grundlag for Fremtidens Wohng nina Jeg paastaar, at de siqu rende DanskiAmericanste Skolet its! se Lan give vore Bsrn en Opdra-· gelb-, der vil gute det muligt for dem at Lage en ligefttllet Plads mel- ( lem dem jemalde k Dammes i hvis de eventuelt gik hjem, og der for fort-Flog feg Oprettelsen af Den Dunste Stole betonte Med Ocnfnn til Tores Hat-me over, at feg ikke tror paa, at »der religiøfe ikke er Hovedsagcn for dc lto ujrkesamfnnd«, da knu jcg nwvs ·ne mange Eksempler vaa, hvor EPrckftrr herner kun er Prcrster og Ziff-c 7olkclige Lin-etc oq i ingen of disc- Tilsaslde eksifwrcsr der no acsn Ellkcniglwd of Vetndnina cllksr dankt folkclig Interesse-, der er Vasrd ·:1c’nvnet. Tore-J Erfaringcr fra Tuma Noli-rede danske Kolonirr i .9.I.’isllemftntcrnc oa Jsim beviker in «1et, tbi disse Kolnnier er Stoffes Tanmark oq bar hm Zor melt set noaet at gsre mcd Ameri ka. Og at selv diske fmac- isoimss Inn-m s t 1 de Knkoniur er lmmtfm paa Seide-» med Don-! Kultur og Aandslitx lu Immer im vol ncrvvc at omtnle Tot er so Ioaisk Tot umnliqt at vaer vaa Hsjde med sit Folk og bot-te fml det paa samme Tit-. l Til Flut Tkal ieg benuvrke, at mixics ltdtnlolspr om Tore-Z Lesen-an lfmltcsr i Dis-Z Moinrs oa andre Ste l s ( 1 »der er btmqet von Udtalrlfer af« sorbcsnvwrcndc Eli-ver on Lwrere fra« samme og er dekfor eftcsr al Sand Zwisqu korrekte-. E. V. Kfærbve Fuss-km Cal» Atmust WH. W-— i l I ! I s « ! Den forlorne Son. Luk. 15, »-—24. ’F««I«Tt’11d1 cg sorladt du i Halte-r F Jst-! Ter. TM Bonn-er Tom-not mhvpr nd ham Ich par-« droq fm sit Sie-m, Im m Ra det san god, »so-Dr Rade ou Was-der ti! Nun-Ria Ewd find! Arvcn Jan sik,i TWt Zvlssub giL La llmk til Lan bon of Vunncrnes Eik. Ved Vin og blandt Zkøgcr du« ødtci. sin Alto, « Tm barmng Tro blco der-ver jin Mal-U J wdzl Inst og Vetter-net masttes han VII, l Hon ancr ej Satans heb-rogaka ZW. . Han er et Vtag, Viljen kun I’vag. l O, qid han maa kende Beføgelfens« Dag. Han: Fald var saa dybt, at han· leved blandt Svin, ! For-di han hengav sig til vander og Bin. — s »O, hvad stal jeg gste i denne min; Nod? . J Synden forgaak jeg, den bliver, l min Dødi Qp vil jcq staa, hjem vil jeq goa; Mist Faders Tilgivxlse have jeg maa. « i Med Angekens Tom-er til Hjemtiwt hnn gam: Tksj Tom-n han ejcd: ban after at trank. Mm Faden-n ikncskY lanat bot-je Ein Zim, ka Konnt-Ja og uns det bit-v schm fvmftmsz Lem. Nu bit-D der Fest for faskfonnwsiscvsu Lx Sonnen furfmar nu, at sit-m :»ut csr bede Tn muc. sont Vandrcr langt horte fra Gud, O, lnt dog til Frelsrtens fast-link Bud: z wm bid du formt-te og vildfar11e« Baru; i Mit Blod kan renie fra Synd og im Zorn H Wu, sont i Dna fka Syndens Bis-F drag; km kon, og vil fkslse det uflksts Prog. Q, du sum i Egenretfærdighed gaar.s Oij aldrig fik lægt dine rindende Saat Hvo selv sig vil kreise, gaak evig fortabt, As Rande, til erlse dig Herren har siebt Vend bog nu om, uhdfly Guds Dom, Du bydes til Bryllup, modftaa ej, mcn koml Du gamle med grau Haar og Stab i bin Damit-, Som aldriq dig bsjed’ for Sandh dent stund Saa ostr du tendte Ouds Kærligi bed- Ding, 1c1 Both sclesltst wil! clea« Pots e- Pans Bisse-elfj Do away wil. LI» »H IzshlljnnnL sum-fu« i mrkliml (-I M cin- :.«:. HH Hutth (»I·..1Nr »in-. )»« both Mit-r Jus-I l m«- «I I llin WIL( Its »Es »Im-Z aMy Inosrn ans! but-»s fhe grmw MJ lkiss lkcst Hi «I«Irnl-in« Hist Mule sont-. du«-Hi just-r ans! smnking Iirick ssnly impchsscst wiss-r ( H »Ihr ( lud-T lup] MHH . . f1«unJ«« s!-sn--k L- ·-·s. kis J III- « c« is .i--.1« ·. I sl7.-l!ylt)x«1rl.tc. Cacistjcs « sit-XVI J) »Le- , . : szzxses äfgtvoeskm 1 04 Zug er In Fug ixfrcisL j.«., Umnu i Tug. Etnnd III .-,1 sont, uxkdslnd VII-ds Dom, Modftan ej Guds kmrlige Rast, men vend oml Gndåsgmntntst cr Hin-net. og aZt er beredt Til Frisch for hin-r, sum i Sonde nød er fiedt. En Jtrmn as Urlffqncslscr alædef Gut-Z Stad. Hvad Gud bar srrmcst kan ej Wil losr- ad. Kot-L fmn .«::.nscr. mcd al Zynds Beim-n Guds Aand »An berührten at Gud hat- os frei-! . F. C. stller. En Zug til Tkøftclfe i ,.Tansskren«. ! Mon det kundcs lade fig gars . Tot er jo ikke msmt for as LEC Efolk at drsfte en faadan Zag, fom Redaktorcn a7 ..Tansktsrcsn« ogMani lden sra Loc- Anat-lec- lasgqcr oLs pas Linde Mcn eisn Ting lastcsr vi med Eisen lud disk n1ract, vi lasse-r og hster og lasaaesz zlllasrtc til ; det Walz-te Sm, m Nt H, .:t Haar man lade-r EU Its-N- as Wtdci Ilantn sna fact man en Zimle Rot-staatsp« af, lmaa im- cr til Dort Maske Naar Vi Famil-n- elltsr de, sont lmr i de smaa Landsbyer. scr, hour-du« det staat til, jao est vi Magd tue-m tat netntnc»liae for, bvad vj har; for vi hat det virkeligt godt belade til Lege-me og Zjasl, sont oi bar del her i Illingstcd - - en drjlia lille nir te og Pastor Mille-r er jaa god en Mand, iom vi can ønjte os til at law baadcs de gamlr m de unge. Men vi mangler noget ligc saa vcl fom J gode Landömasnd l de state Byer. hvor vi jo not kan indic, det er langt vækrc at klare fig. Vi manglcr virkelig en Hjaslurjanning i Sygdomss og Tødstilsaslde; sandt noc, vi gør der bot-ste- vi san; mcn vi hat innen Orden Nlpr Foruligs telser i den dlckctning Og Hjaslpen bliver den-steh san vi san ikte gm bet saa godt, som da en Gang eu, der harte t« Ddd-s«-kk»mw«csn,'btev sinds-TM og lob bort fka Hjeqk met; thi da gik hole- Logen ud og fandt han« og bas efter sprgedk de for, at den iyges Form blev holdt i god Stand, men Mandcn var himmeka- Paa inm Ie M var Rasmus Haufen, en af vore Menighedsfolk fyg og blev op reret for Blindtakmsbetasndelle Ja, vk prjvede pas at site det bebst-,